Helle Merete Brix´ny bog udkommer 15. april, bestilles her
I vore frie demokratier knytter de kontakter til politikere, præster, journalister, menneskerettighedsorganisationer, antiracisme-organisationer m.m., der ikke synes at have blik for de muslimske bevægelsers religiøst-politiske karakter eller dobbelte dagsorden.
Fra bogen »Mod mørket«
Det Muslimske Broderskab er et magtfuldt organ, der de sidste årtier har opbygget en slagkraftig organisation i de største og vigtigste europæiske lande.
Helle Merete Brix afdækker i denne bog broderskabets udstrækning, strategi, saudi-arabiske finansiering og tætte samarbejde med medier, ministerier, EU, intellektuelle, demokratiske venstrefløjspartier og kristne dialogorganisationer. Det er lykkedes broderskabet og især den forførende prædikant Tariq Ramadan at fremstå moderat over for europæerne, mens man i ly af denne velvilje arbejder for at radikalisere Europas muslimer.
My response to Tariq Ramadan:
Last October, I participated in a debate in London, hosted by Intelligence Squared, to consider the motion, “We should not be reluctant to assert the superiority of Western values.” Muslim intellectual Tariq Ramadan, among others, spoke against the motion; I spoke in favor, focusing on the vast disparities in freedom, human rights, and tolerance between Western and Islamic societies. Here, condensed somewhat, is the case that I made.
“Polygamy, Poor Medical Hygiene Latest Trends in Islamized UK “
Britain has now recognized polygamy in its latest capitulation to sharia law. Fortunately, writes “Jimmy Bradshaw”, medical professionals are showing more backbone when it comes to Muslim doctors refusing to disinfect themselves before dealing with patients. In today’s UK, it’s a war between multiculturalism and universalism, and so far the latter is on the ropes.
Enhver der kender Sverige godt, ved at det er noget af det første en rask dreng lærer sig. At kaste med sten. Og nord for den skånske slette, er der jo masser af dem. Stening er det “ursvenske barbari”. Det liger dem på rygmarven, de “svennedjävlar”.
Föräldrar som får ångest när barnen är på väg hem från skolan. Barn som inte orkar vistas i hemmet på grund av alla människor. På Islamic Center känner man till följderna av den extrema trångboddheten.
Det finns för närvarande över 2 000 asylsökande i Malmö. Bostadsbristen driver människor att söka hjälp hos Islamic Center. Vissa nätter förvandlas moskén till ett härbärge för de flyktingar som är värst utsatta.
Denmark is an unusual place.Take, for example, the newspaper Politiken. It is The New York Times of Denmark, a repository of the conventional wisdom, the place to look for a reliably politically correct opinion on anything and everything.
But not always. Recently there have been cracks in the liberal monolith that is Politiken. The feature article translated below is unusual, and rings out as a voice of sanity in the politically correct wilderness.Our Danish correspondent TB volunteered to translate the article, and has this to say about it:
Something has definitely changed among the people in charge of this paper. A year ago you would never have seen an article like that in Politiken. Actually the most insane editor in Denmark, Tøger Seidenfaden, walked out on all of us last time there was a meeting of Trykkefrihedsselskabet [the Press Freedom Society], the one in support of Lars Vilks, telling everybody in the room that they were a bunch of misusers of freedom of speech. He was especially targeting Flemming Rose, Vilks, and the creators of the Mohammed cartoons. It was hilarious…Maybe they have now seen the signs…? One can only hope.
er kort for “Marie Louise”. Min første kærlighed hed Malou. Hun var hollænder. Vi var fire år gamle. Det var intenst. Jeg tror ikke hun interesserede sig for flygtningelejre, populisme og reformer. Vi sad under borde og flygler og kyssede i mørket. Da hun rejste hjem til Holland, græd jeg. Små børn har store følelser.
“Tanken om at sidde fire år til med en VKO-regering, der på så mange områder er ude af trit med, hvad befolkningen gerne vil, og hvad samfundet har brug for, er ikke til at holde ud.”
Eftersom imamutbildningen i Sverige bedrives i statlig regi kommer den att bli könsneutral och jämlik, säger folkpartiet.Det innebär att häften av alla imamer som utbildas skall vara kvinnor.Utbildningen välkomnar också sexuella minoriteter som homosexuella och lesbiska. Genusteori och queerforskning ingår som kursmoment, framhåller fp.Den manliga imam som ej vill tjänstgöra tillsammans med kvinnliga imamer kommer ej att kunna få tjänst i en svensk moské.Moskéerna kommer också att omfattas av den nya lagstiftningen om vigsel av samkönade par. Lesbiska imamer välkomnas, sakset fra Kurt Lundgren
Swedish Migration Board Bans Freedom of Expression
Jag har nu blivit tvungen att lämna mitt jobb, i huvudsak på grund av vad jag skrivit i denna blogg. Vad jag här har tagit ställning för, är demokrati och frihet. Vad jag tagit ställning mot, är terror. Konkret har det inneburit ett ställningstagande för Israel, som är den enda demokratiska staten i Mellanöstern och den enda stat i världen som står inför hotet att utplånas.
Swedish Migration Board Bans Freedom of Expression
by Baron Bodissey
The Swedish Migration Board has demoted — and in practice fired — Asylum Assessment Manager Lennart Eriksson, 51, for voicing support for democracies such as Israel and the USA on his personal website. The Migration Board has not alleged that Eriksson’s personal beliefs have in any way affected the quality the his work, nor is it alleged that he has behaved in any way inappropriately while at work, acknowledging that he manages his website entirely in his own private time. It is for his political beliefs that he is being persecuted. Eriksson is a Conservative.
Efter flera turer står det nu klart. Till sommaren påbörjas bygget av moskén i Ålidhem, skriver Västerbottens Folkblad.
Den nya moskén i Umeå har väckt stor debatt. Grannar har protesterat och diskussionen har gått vild. Efter länsrättens godkännande är det nu fritt fram för ett bygge.
– Vi har fått den indikation som vi behövde för att gå vidare, säger Jamal Suliman, talesman för moskékommittén, till Västerbottens Folkblad. Exp
I det åpne og tolerante Sverige begynner undertrykket å bli stort. Etter at nok en såkalt ”balkongjente” døde i går, krever stadig flere at Sverige tar et kraftig oppgjør med den æresrelaterte kulturen. Det hevdes å være nok informasjon – nå kreves konsekvenser av uønskede holdninger og handlinger.
Uwe Max Jensen: »“Øh, jamen”, Politikens subtile tilsvining«
Anders Jerichow efterlyser “journalistisk integritet” i en artikel (”Her hjælper ingen kære mullah”, Politiken, 02.02.2008) om historikeren Kim Møllers bog “Vejen til Damaskus – dansk islamforskning 1885-2005″. En integritet man næppe kan beskylde Politiken for selv at lægge for dagen.
Kim Møller er blevet omtalt i flere medier de seneste dage i anledning af bogen, der er et bearbejdet historiespeciale fra Århus Universitet, hvori Kim Møller blandt andet forholder sig til islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen.Én enkelt af omtalerne af Kim Møllers bog skiller sig formmæssigt ud fra de øvrige. Det drejer sig om Politikens artikel “Hellig krig i forskerverdenen” (31. januar 2008).I artiklen er både Kim Møller og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen citeret. Men Politikens journalist Kjeld Hybel har valgt at citere de to akademikere på to vidt forskellige måder. Og valget af metode er akkurat så bevidst, som det er manipulerende.
Tænk nu, hvis kampen mod islam er den store europæiske krig lige nu?
Tænk nu, hvis det er den nye trediveårskrig til afløsning af den gamle, der gik forud for den westfalske fred, der nu definerer Europa?
Det europæiske establishment, den europæiske debat, behandler islam, som om det var en religion.
Tænk hvis islam kun er en religion, hvis jeg ser den fra den individuelle muslim?
Tænk nu, hvis islam allerede er krig fra moskeen og opefter i hierarkiet. Og tænk, hvis den faktisk allerede er krig fra den enkelte individuelle troende.
Tænk, hvis påbuddet i Koranen om at dræbe eller underkue den ikke troende (ikke-muslimen) indgår i det korpus, som den individuelle muslim anerkender?
Tænk nu, hvis den muslimske terror kun er stormtropperne I krigen, dem, der sætter ind med nålestikshandlinger i den bredere kamp?
Tænk nu, hvis den eneste måde kampen kan vindes for det kristne Europa er ved at forbyde islam og sende alle herboende muslimer tilbage til islamiske lande? Hvilken inhuman holdning påtvinger krigen os så ikke?
Tænk, hvis alle europæiske lande får muslimske no-go zoner sådan som Storbritannien allerede har?
Hvad hvis biskoppen af Rochester har ret og problemet er det politiske establishment, som formanden for Muslim Forum, Manzoor Moghal, har repliceret. »Hvor meget hans (biskoppens) kritikere end snerrer mod hans beskyldninger, så er kendsgerningen den, at den beslutsomhed med hvilken mine muslimske frænder klynger sig til en bestemt livsstil, bestemte vaner, sprog og praksis har hjulpet med at skabe kvarterer, hvor ikke-muslimer vil føle sig dårlig tilpas, ligefrem angrebet«.
Hvad nu, hvis den stigende alvorlige vold i vores gader er ved at indføre no-go tidszoner? Vil politikerne stadig tale om religionsfrihed, tolerance over for anderledes- tænkende, om islamofobi?
Tænk, hvis de muslimske indvandrere af hvilken generation som helst i virkeligheden kommer til at fungere som besættelsestropper?
Tænk nu, hvis de positive resultater af multikulturalismen ikke findes. Hvis nu den store forbrødring, gensidige forståelse, inderlige kontakt, befrugtningen kun er visse intelligentsia-medlemmers tankespind?
Tænk nu hvis multikulturalismen opløser samfundet?
Det havde været lempligt at gøre den opdagelse i 1980. På den anden side , Søvndal -Auken- Vestager- segmentet har ikke opdaget det endnu. De kalder sig “eliten”. “Den Røde Skole” Begå gerne politisk selvmord for min skyld, jo før desto bedre. Opinions tallene er længe gået den vej hønsene skraber. Det findes der ingen kur imod, som Beckett bemærkede:
Danskerne er stærkt følelsesmæssigt knyttet til vores lille land og anser tilstedeværelsen af flere kulturer som en svaghed. Danskerne ser mere negativt på sammenblandinger af kulturer, end man gør i andre lande. Det er forskere fra Aalborg Universitet, der har gennemført undersøgelse, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ca. 33.000 personer fra hele 27 lande.
Ifølge en af undersøgelsens mange konklusioner opfatter danskerne tilstedeværelsen af flere kulturer som en svaghed snarere end en styrke for et samfund.Her ligger danskerne på en første- eller sidsteplads – alt efter hvordan man anskuer det – ud af de 27 lande. Det negative syn på multikultur gør sig også gældende hos unge og højtuddannede danskere.
Kærligheden til nationalstaten En anden hovedkonklusion er, at danskerne føler sig stærkt følelsesmæssigt tilknyttet til deres nationalstat – mere end i de fleste øvrige lande. På trods af vores skepsis overfor at blande kulturer er vi gennemsnitligt mindre indvandrerfjendske end mange øvrige folkeslag. Til gengæld er vi blandt de tre mest polariserede i det spørgsmål.
Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer folk kan drage andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til…
bare rolig nu, Sverige. Det varer ikke så længe , så er det overstået altsammen. Slut med “uråldrigt Sverige”. Bunden er lagt. Malmø 270.000 indbyggere, halvdelen tilvandrede, havde to mord denne weekend (her og her….en 16 årig “balkonpige”). Vupti, vita brevis. En ny-svensk død. Meget moderne. “Imagine there´s no people“. Det er hele Danmarks frekvens på en lille måned.
Av en massa anledningar – ekonomiska, mänskliga och politiska – tycker jag att nationsgränser är förkastliga och att en värld utan gränsdragningar vore det allra bästa. Ändå vet jag precis hur jag reagerar så fort jag sätter min fot utanför Sveriges gräns. När jag pluggade i Spanien hängde jag från början med den tyska tjejen i klassen, inte med amerikanerna. Och när jag hade vandrat på Tokyos gator i två veckor utan att se några icke-asiater och plötsligt såg två afrikanska män stå lutade mot en husvägg fann jag mig själv nickande igenkännande mot dem. Vi hade något gemensamt. Vi var inte japaner, inte ens asiater…… Nationalstaten är bara hittepå, uråldrigt hittepå, men den duger som anledning till fest.
“The irony is that I had similar threats when I was a bishop in Pakistan, but I never thought I would have them here”
Police protect Nazir-Ali as he is warned that he will not live long if he criticises Islam, reports Jonathan Wynne-Jones Leading political and religious leaders have condemned death threats against the Bishop of Rochester, Dr Michael Nazir-Ali, and his family.
En højaktuel illustration af den pointe jeg fremhævede i historien i går om Jørgen Bæk Simonsen og Deadline: Den monomane betoning af islam som varieret og bestemt af muslimer selv, som han, og Rune Engelbreth Larsen i et mere skingert toneleje, repræsenterer, er aldeles uanvendelig i konflikter som denne. Tværtimod tjener litanien kun til at flytte fokus væk fra disse hyppigere og hyppigere rapporterede konflikter, og over på ‘vores’ manglende forståelse som det virkelige problem. Ikke nok så meget postuleret diversitet på det individuelle plan kan fjerne truslen mod Michael Nazir-Ali. Der er en generel udvikling i én bestemt retning: Kritik af forhold vedrørende islam er forbundet med risiko for liv og helbred. Der kan ikke fra græsrods-diversiteten mobiliseres nogen form for beskyttelse af disse kritikere; deres eksistens og deres opbakning forbliver et postulat, så længe mainstream-supremacister som al-Qaradawi nyder stor opbakning blandt Europas muslimer, de engelske inklusive. Hvad ville Bæk Simonsen et al.s apologi kunne betyde, i bedste fald? At de moderate mobiliserede deres eget voldsregime, vendt mod de supremacistiske og teksttro? Uanset hvor meget man kunne ønske en sådan modbevægelse – og den eksisterer ikke – hvad godt ville dette så medføre for os, ud over mere vold og kaos? Derfor er der kun én konklusion, og den kan ikke snakkes væk med pludder om diversitet: Islams tilstedeværelse i Europa medfører en forringelse af levevilkårene for europæerne. (LFPC)
en og anden kunne mene, at én partner er alt rigeligt, men nu har jeg heller aldrig – blandt mange – kurtiseret en muslimsk kvinde.
Husbands with multiple wives have been given the go-ahead to claim extra welfare benefits following a year-long Government review.Even though bigamy is a crime in Britain, the decision by ministers means that polygamous marriages can now be recognised formally by the state, so long as the weddings took place in countries where the arrangement is legal
The outcome will chiefly benefit Muslim men with more than one wife, as is permitted under Islamic law. Ministers estimate that up to a thousand polygamous partnerships exist in Britain, although they admit there is no exact
en politisk aktør, før end det er et bedehus. Især når saudierne financierer det. Sverige har 250 moskeér og 12 stormoskéer.
Kampanj mot moskébygget på Hisingen
Sverigedemokraterna i Göteborg är en av de organisationer som deltar aktivt i kampanjen mot det saudiska moskébygget på Hisingen i Göteborg, som inleds den 1 februari.
-En moské vid Ramberget innebär en förändring av Göteborgs stadsbild som vi inte ställer upp på. Många göteborgare vill inte se stora moskéer i stadsbilden, i synnerhet en som finansieras av den saudiarabiska staten, och det är helt i sin ordning att tycka så. Byggnadslov behöver inte beviljas något som blir ett alltför främmande inslag i stadsbilden, säger Sverigedemokraternas representant i Göteborgs kommunfullmäktige Mikael Jansson.
Vi har været onde mod DR ind imellem, fuldt fortjent. Men her skal det noteres: Adam Holm gjorde DR og det svære, artificielle TV medie ære. Og jeg blev mindet om, hvorfor jeg sjældent ser tv. Der blev sagt, at der var fotoforud i hele DR byen, men da det ikke blev begrundet fornuftigt, tog jeg 120 billeder. Jeg har fotograferet siden jeg var syv år gammel, og jeg stikker ikke op for bollemælk. Man får ingen billeder med hjem, ved at være lydig .
LFPC:
Dækningen af Kim Møllers Vejen til Damaskushar i kompakt form opsummeret positionerne i islamdebatten herhjemme, i flere af artiklerne implicit i journalistens eller anmelderens tilgang til de forskellige aktører, som således bliver illustrative eksempler på misèren i den standende debat. Således trækkes Lars Hedegaard gerne frem som eksempel på en radikal, uforsonlig holdning, men som altid, uden så meget som en antydning af noget faktuelt ukorrekt i hans skrivearbejde:
Møller falder dermed i den grøft, som Lars Hedegaard har gravet, og derfra er det erfaringsmæssigt vanskeligt at finde op. (Og grøfterne graves …, Politiken 2.2.2008)
Jeg er selv en ydmyg part i denne debat, og heller ikke nogen objektivt, udenforstående iagttager, men debatten er ikke mellem to parter som ikke forstår at tale sammen – sådan kan man prøve at udtrykke det i et distanceret fugleperspektiv, men det er ikke mere sandt af den grund. Faktum er, at de forhold som Hedegaard og ligesindede drager frem, kun bliver fremført af dem. Apologeterne svarer i allerbedste fald på dem, men beskæftiger sig aldrig med dem på eget initiativ. Forhold som taqiyya, dhimmitude, ønske om sharia i europæiske enklaver og mange andre ignoreres konsistent af andre end Hedegaards part. Jeg kan anbefale tvivlere at prøve at lave søgninger på Infomedia om disse ting. Resultatet er slående. Man kan som Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, se tingene så meget fra oven, at fødderne slipper jorden:
Til sidst har parterne diskuteret så længe, kastet så meget med mudder, at det er umuligt at sige tak for kampen eller lytte til, om der kunne være et gran af fornuft i modpartens argumentation. Mellemvejen findes ikke. […] Men man skal ikke tro, at man bliver klogere på verden af at læse debatten om islam (Skyttegravskrig om islam og videnskab, KD 2.2.2008)
Dette er billigt, og ligner berøringsangst. Jeg oplever igen og igen i denne debat de samme undvigemanøvrer fra vores modparter, og det uanset hvor højt i fødekæden de befinder sig, professor Bæk Simonsen eller den virkelighedsresistente og/eller venstreekstreme blogdebattør: Det drejer sig om en manglende evne eller vilje til at tage udgangspunkt i det faktum, at jihadisterne (mediernes ‘terrorister’) bruger Koranen og hadith til at legitimere deres ugerninger, og at muslimske onlinefora og satellitkanaler uophørligt sender det budskab som apologeterne postulerer er vores ‘islamofobi’ – islams supremacisme, dvs. målet om at erobre den vantro verden, enten det er ved demografien eller ved vold. I stedet drejes perspektivet hen på hvad islamkritikerne opfatter som udgangspunkt, de ‘hellige’ tekster, hvor apologeter som Bæk Simonsen ser islam som formet af de enkelte muslimer.
Jeg har skrevet om det statslige/kommunale frisind før. Porno med dyr er det “mest naturlige”, siger kristdemokratinden. Sex med heste er godkendt, indvandringskritik ikke, skåret ud i pap. Her er vi ovre i nuancer af vanvid. Man glædes over vi ikke skal trækkes med sådan et parti i danske Folketinget længere. “Svenska tabun” befinder sig stadig på de forventede steder. Fotograf Serrano i Allingsås:
“Nä, men det är ju en av det mest naturliga bilderna. Det sker ju inte heller bakom stängda dörrar, det sker ju ute i naturen..”
Alingsåskristdemokraten Gunilla Gomér om bilden på en kvinna som runkar av en häst. Kanske har det blivit lite för mycket media de senaste dagarna för Gunilla för det är väl inte det som Kristdemokraterna avser när de pratar om naturligt och onaturligt.
Hovrätten slår fast att Göteborgs stad inte lyckats bevisa att tillsägelserna att byta kläder helt saknade samband med kvinnornas religion. Därför blir kommunen skadeståndsskyldigt.
Den kurdisk-irakiske forfatteren Mariwan Halabjaee lever i skjul i Norge etter å ha kritisert islamstifteren Muhammed. I 2005 utga han boken ”Sex, sharia og kvinner i islams historie”, der han kritiserer Muhammed for å ha vært en kvinneundertrykkende draps- og voldtektsmann. Dette første til at Islamic League of Kurdistan utstedte en fatwa der Halabjaee beskyldes for blasfemi og idømmes dødsstraff, med mindre han ville trekke tilbake og beklage uttalelsene i boken. Halabjaee flyktet dermed Kurdistan sammen med sin gravide kone og tre barn, og fikk asyl i Norge. Nå bor han bor på hemmelig adresse, frykter for sitt liv og sin families sikkerhet, og føler seg intellektuelt isolert. HRS har snakket med ham. (english subtitles)
httpv://www.youtube.com/watch?v=G2cGKp7pY9Q
HRS. NO . “Islam er mandens religon og kvindens lidelse”, siger Halabjaee. Her er sandt jihad- barbari. Kvinderne havde Downs Syndrom:
Two mentally disabled women were strapped with explosives Friday and sent into busy Baghdad markets, where they were blown up by remote control, a top Iraqi government official said.The bombs killed at least 98 people and wounded more than 200 at two popular pet markets on the holiest day of the week for Muslims, authorities said.In both bombings, the attackers were mentally disabled women whose explosive belts were remotely detonated.
“Fredagens första sprängladdning detonerades av en kvinnlig självmördare på den välbesökta djurmarknaden Ghazil, en plats som tidigare har utsatts för blodiga bombdåd. En knapp halvtimme senare exploderade en fjärrutlöst bomb som burits in av två kvinnor till marknaden Jadia i den östra delen av Bagdad. “
(An Iraqi soldier (L) and a patrol member hold a sack containing the remains of a suicide bomber, collected from the site of bomb attack in Baghdad, february 1.)
Dette var titlen på en sang af venstreorienterede Henrik Strube engang i 1970’erne, om uhyggelige, fascistoide private vagtværn. Guderne skal vide, at det ikke er ønskværdigt for et samfund at måtte supplere ordenshåndhævelsen med private securityfirmaer. Men hvad er mest uhyggeligt: Vagtværnene selv, eller de behov de åbenbart opfylder? Markedet er åbenbart i vækst herhjemme, hvorfor siges ikke rigtigt i JPs artikel, men jeg er uanstændig, med et rystende menneskesyn, så jeg indrømmer gerne at jeg ‘tænker mit’. Bemærk nemlig det floromvundne sprog:
Det seneste års voldelige røverier i private hjem har fået tre beboerforeninger til at kontakte private vagtværn for at få dem til at patruljere i gaden. […]
Ifølge vagtselskaberne skyldes de mange opgaver og nye kunder, at danskere flere steder i landet oplever, at politiet efter politireformen ikke længere kan garantere deres sikkerhed og tryghed. I den seneste tid har der været bud efter de private vagter fra både uroplagede boligforeninger og private, og kort før jul blev der midlertidigt indsat private vagter i bybusser på udvalgte ruter i Århus.
De private selskaber står også vagt i velhavende danskeres baghaver og ved teenage- og virksomhedsfester for at holde ubudne gæster væk. »Vi kan mærke, at den rå vold er stigende. Det er der ingen tvivl om. Politiet har så travlt, at det ikke kan nå det hele. Det ved borgerne, og derfor kontakter de os,« siger Christian Hansen, Danguard. […]
De interviewede fagfolk bryder sig slet ikke om trenden – vel at mærke trenden med at lade private stå for sikkerheden:
Professor i politi ved Københavns Universitet Henrik Stevnsborg finder de private vagtværns indtog på de danske villaveje og i festlokaler problematisk. »Vagtselskaberne fisker i rørte vande, og de udfordrer den grundlæggende forståelse i samfundet af, at statens politi skal opretholde lov og orden,« siger Henrik Stevnsborg. […] Henrik Stevnsborg peger desuden på, at det strider mod retsstaten og demokratiet, at kun de velstående kan købe sig til en sikkerhed. Det er Politiforbundets formand, Peter Ibsen, enig i. Han betegner udviklingen som uhyggelig. Privat vagtværn på gadepatrulje
Nu ligger overbærenhed og sarkasme slet ikke til mig, så jeg vil gerne komme med nogle konstruktive forslag – ikke til løsninger, men på en tilgang som i det mindste tackler problemerne ved rødderne: Start med at identificere de overordnede problemer åbent, selv om det svier. Stop floromvunden snak, som denne artikel er et eksempel på. Lad ikke hysteriske reaktioner forhindre åbenhed. Prøv at få alle politiske partier til at forholde sig til hvilken udvikling Danmark og Europa kan forvente i de kommende årtier. Drag erfaringer fra andre lande, hvor sikkerheden er yderligere forringet end her. Vurdér hvilke faktorer der kan tænkes at forhindre en dybtgående indsats – EU, internationale konventioner. Drag de nødvendige konsekvenser, iværksæt de nødvendige modforholdsregler ud fra dette overordnede paradigme: Danskernes egen sikkerhed kommer før alt andet. Politikerne er valgt til at varetage befolkningens tarv, ikke til at være folkeopdragere. Især dette sidste frygter jeg er den største hurdle. (LFPC)
“Vi sidder på en krudttønde”. Unge tyske overfaldes af indvandrere. Forsvarer sig med kniv, ender i drab. Der dømmes “nødværge”. Familien: “Min søn var ikke kriminel” . En gnist i et eksplosivt samfund.
Following the violent death of a Moroccan teenager in Cologne, hundreds of immigrants have taken to the streets in nightly demonstrations to protest what they see as evidence of their second-class status in Germany.
For the police, the case is clear cut. According to their version of events, Salih allegedly wanted to mug a 20-year-old German man, who tried to defend himself. But he panicked and pulled out a pocketknife that he plunged into Salih’s heart with an unlucky stab. Prosecutors said it was a clear case of self-defense, and there are witnesses. But none of that matters any longer.
Dengang, rød men kvalificeret. Nu…………………Samuel Rachlin:
Danmarks Radios krise har udviklet sig til en af de soap operaer, som man selv har sendt alt for mange af. Den er pinlig for alle de involverede fra skiftende ledere til de ansvarlige politikere og pinefuld for os, der sætter pris på DR som brugere eller ansatte som mig, der tilbragte over ti år i DR, da institutionen nød sin ukrænkelige suverænitet i det licensfinansierede monopolreservat. Og nu, da den opera nærmer sig kvalmepunktet, er det på tide at erkende, at man må sige: Farvel, DR! Tak for denne gang! Pak sammen og begynd på en frisk!
Jeg tænker for det meste med glæde tilbage på mine år i DR, 1974-1986, men allerede dengang led institutionen under den politiske og bureaukratiske skævvridning, der udgjorde DRs virkelighed. DR var på mange måder en samspilsramt familie med alvorlige problemer. Det var en organisation, der konstant var i splid med sig selv på grund af politiske krav, ledernes magtambitioner, en politiseret medarbejderstab og den altdominerende public service-ideologi, der blev brugt af alle lejre til at slå modstandere i hovedet med og trække institutionenen i alle mulige retninger…….Men kendsgerningen er, at de røde lejesvende og de borgerlige håndlangere trods alt fik produceret radio- og TV-programmer, der ofte var af høj kvalitet.
Først her på falderebet er det for alvor gået op for nationen, hvor mange berømtheder, der var med i Ny Alliance. Tilmed en masse, som man slet ikke havde hørt om. Således kan Berlingske Tidende i en stort opsat artikel i går meddele, at ingen ringere end en hidtil ukendt vicedirektør fra Dansk Ejendomsmæglerforening nu har besluttet at forlade Alliancen for at hellige sig sin karriere og familien. Men inden vi helt glemmer det nye bekendtskab, har den driftige afhopper fået sit billede i avisen. Og mange andre er gået til Gitte Seebergs brigade. Dagen i forvejen var det således en kendis, hvis navn Groft sagt opfattede som da Silva, men hvad han ellers har bedrevet, nåede vi ikke at opfange.
Hvis der er andre undereksponerede VIPs, der gerne vil i avisen, må de hellere skynde sig at ringe til en journalist og meddele deres afgang fra NA. Tænk hvis de sad og brændte inde med en udmeldelse indtil den dag, der ikke længere var noget at melde sig ud af.
”Om man får tro opinionsmätningarna kan denna period i dansk politik nu vara på väg mot sitt slut. Dansk folkeparti tycks ha förlorat sitt grepp över den breda massan. Istället stormar ett nytt parti, Ny Alliance, fram.
Det nya partiet leds av en invandrare vid namn Naser Khader och han har tagit sig fram med hjälp av två krav…..Mycket talar för att Ny Alliances försök kan lyckas……Mitt tips blir att tisdagens val ändå blir ett nederlag för Kjærsgaard. Det grundar jag framförallt på att danskt näringsliv förefaller hjärtligt trött på den invandrarfientliga politik som hon har dikterat.”
»Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gå ud om natten om 10 år«
S og R ´s drømmesamfund er ved at tage form. Det er endnu i sin vorden, men det er grundlagt. Jeg ville have foreslået en S,R, SF studietur til Malmø. Men dels er det for sent og dels det nyttede ikke meget. Bondam og co. kom euforisk tilbage : » Det var skønt at se en traditionel moské midt i Ikea-land. «
De knivdrab, skudopgør og overfald, som præger landet, er ingenting i forhold til det, som er i vente. De store årgange af børn, der er vokset i traumatiserede flygtningefamilier, er ved at blive gamle nok til at udskifte slåskampe i skolegården ud med hård kriminalitet. [..]
…… 70 procent af etniske unge på sikrede institutioner for kriminelle har en flygtningebaggrund. 99 procent af børn af flygtninge fra krigslande som Libanon, Somalia og Irak er lige nu under 19 år og dermed ved at nå alderen, hvor kriminaliteten er størst.
I 2005 fik 22 procent af alle efterkommere i 20’erne en dom……. Lars Olsen, der står bag bogen Det Delte Danmark om udlændinge.
»Vi står foran nogle meget store problemer, når de børn bliver voksne. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gå ud om natten om 10 år,« siger Lars Olsen.
Man kan selvfølgelig se det som et positivt skridt, at folk fra godhedsindustrien nu begynder at fremkomme med de samme advarsler som har lydt på denne og andre ikke-stuerene blogs i årevis. Der er dog lang, lang vej før man begynder at vinkle det ud fra at danskernes sikkerhed overtrumfer alle andre hensyn. Lige nu er det stadig offerparadigmet som hersker, og ‘krigstraumer’ det sidste skrig inden for bortforklaringer.
Jeg får vanskeligere og vanskeligere ved at adskille plusords- og feelgood-retorikken som den former sig hos hhv. industriens ledere, og hos, må man formode, en ungdommelig stud.dhimmi med ‘diversitet-er-godt’ hardwired på hjernebarken af Bæk Simonsen- og Rothsteinskolen. At de pludrer i deres egen selvbekræftende boble ser man i brugen af vendinger som i andre kredse ses som skamredne til det pinlige og det parodiske. Først repræsentanterne fra det man engang ville antage var den solide, nationalt sindede borgerlighed, men i dag udgøres af halleluja-liberale kræmmere. Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og Hans Skov Christensen, adm. direktør i Dansk Industri:
Den økonomiske verdensorden er under hastig forandring. Og verden venter ikke på Europa […] Udviklingen er på én gang fascinerende og udfordrende, men ikke nødvendigvis skræmmende. Hvis EU i tide formår at omstille sig til de nye markedsvilkår, kan vi drage fordel af væksten uden for EU […] EU skal løse udfordringerne ved at åbne sig mod omverdenen […] en massiv satsning på energi- og miljøteknologi. […] Det er en investering i fremtidens velfærd. Det er en forståelig reaktion at gå i defensiven, når man føler sig truet af resten af verden. Men hvis EU lukker sig mod omverdenen, opstår den virkelige trussel […] Stats- og regeringscheferne vedtog en “Globaliseringserklæring” under topmødet i december sidste år. Erklæringen anlægger en åben europæisk tilgang til omverdenen. En nødvendig tilgang, hvor EU er aktiv deltager i den globale udvikling i stedet for at beskytte sig mod den. En tilgang, hvor EU åbner sig i stedet for at isolere sig. Sæt gang i Europa
Nyhedsavisen har opsøgt en undrende forsker, som kan berette at “videnskaben ved utrolig lidt om islamistisk terrorisme”. Men fortvivl ikke, videnskaben er måske på sporet, og Nyhedsavisen kan således afsløre, at terroristen i virkeligheden er et offer:
…. ingeniør og læge er de mest prestigefyldte job i mange muslimske lande, og det gør, at netop mennesker i disse job føler den største skuffelse over, at korruption og undertrykkelse i deres hjemland har frataget dem de muligheder, som folk i toppen af rige, demokratiske lande har.
Den konklusion overrasker ikke Martin Harrow, ekspert i islamistisk terrorisme ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»Man ved generelt, at dem, som går ind i sådanne bevægelser, sjældent er ressourcesvage mennesker. Forskning har tidligere vist, at folk, der bliver terrorister, ofte har haft høje forventninger til deres eget liv, men er blevet skuffet. Det passer godt med, at hvis man er en ung læge i Egypten og dårligt har råd til at flytte hjemmefra, så bliver man skuffet og forbitret, når man ser på lægers muligheder i Europa,« siger Martin Harrow, om rapportens konklusioner. Terrorister går med stetoskop eller lommeregner
Her på Snaphanen vil vi gerne hjælpe videnskaben på vej med lidt namedropping, som måske kan sætte fut i de stagnerede forskere: Læs værker af Raymond Ibrahim, Walid Phares, Tina Magaard, Mehdi Mozzafari, Patrick Sookhdeo, Ayaan Hirsi Ali, Ali Sina, Ibn Warraq, Andrew Bostom … Der er faktisk en omfattende litteratur om emnet, meget af den endda af en karat der af de fleste ville blive betegnet videnskabelig. Men humlen er jo nok spørgsmålet om villigheden og modet til at stille spørgsmål der ikke nødvendigvis har stuerene svar – hvordan legitimerer terroristerne/jihadisterne sig selv? Må man foreslå Raymond Ibrahims bog The Al Qaeda reader, som gengiver interne dokumenter fra terroristernes hånd, og påviser, at de uden omsvøb mener at motivationen stammer fra islam selv. Internt er der ikke udenomssnak om Irak, Palæstina og Afghanistan, men derimod henvisninger til de ‘hellige’ bøger, Koranen, hadith og sira. Lur mig, om ikke Martin Harrow vil afvise en tilgang der tager udgangspunkt i jihadisternes egen legitimering. Emnet er ‘sprængfarligt’. (LFPC)
På kort tid har antalet kriminella grupperingar i Sverige exploderat. Det som på 1990-talet begränsades till en handfull mc-gäng i storstäderna har på lite mer än 10 år utvecklats till ett nationellt samhällshot.Bokens kartläggning är skrämmande. Vid 90-talets mitt fanns en handfull kriminella gäng i de största svenska städerna. I dag finns mer än 50 tunga organisationer på minst 25 orter.
Journalisterna Lasse Wierup och Matti Larsson har kartlagt gängen med den mycket läsvärda boken Svensk maffia. Med intervjuer av både kriminella och brottsoffer, däribland många som aldrig tidigare låtit sig intervjuas, har en unik bild tecknats av dessa kriminella grupperingar. […]
Min viktigaste slutsats kan låta sig sammanfattas av den erfarne polismannen Ingemar Krusell, idag pensionär, som inte hyser något tvivel i sin uppfattning om kriminellas syn på Sverige: “Du kan i stort sett göra vad du vill, det händer ändå ingenting.” (sid. 321). Det är roten till problemet.
»Islam og fejhed« og »Retten til at blive klogere«
Af Mikael Jalving, Berl. og Bent Jensen, JP
Så er den her, Kim Møllers bog om dansk islamforskning med særligt henblik på Jørgen Bæk Simonsen, professor på Københavns Universitet og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus. Og lad det være sagt med det samme: Det er en perle af en bog. Klar, pædagogisk og kildemæssigt velfunderet. En bog, der dels viser, hvor utroværdig Danmarks mest citerede islamforsker er, dels indikerer, at historiefaget på Aarhus Universitet er en dybt politisk institution.
Få saker berör så starkt som barn som behandlas illa och orättvist. Detta är UltraV:s historia om hur hennes barn misshandlades och rånades av invandrarbarn, och om hur politiskt korrekta lärare inte tog tag i problemen p g a “rasismfrågan”.
“En fråga som jag burit med mig under de år mina barn växte upp, är frågan varför barn ska vara rustade att kunna förstå och hantera invandringen från Mellanöstern.
Jag talade med en barnpsykolog -95, då mina tvillinggrabbar gick i första klass, om varför skolorna såg ut som de gjorde med rånen, mordhoten och saboterandet av lektioner. Då jag som barn i början av sjuttiotalet bodde i Stockholm mötte jag många utländska studenter, gästforskare och deras barn – då pappa hade anknytning till universitetet – men dessa barn var lugna och vi kunde vara vänner. Mina barn mötte en helt annan miljö i sin skola och på fritiden. Barnpsykologen menade att det berodde på att det nu kom krigsskadade barn och att dessa barns föräldrar mötte rasism.”
Kommentar til artiklen af antropolog Britta Mogensen:
-” I 1899 rejste min oldemor fra Sverige til Danmark med min 5-årige mormor. Jeg har altid været lidt stolt over at have ét ben i Sverige. For 20 år siden overvejede jeg at flytte til Sverige. Jeg mente, at det ligesom også var mit land.
– Det, der siden er sket med Sverige med den fuldstændigt ukontrollable indvandring, der har undertrykt svenskernes rettigheder, har gjort mig meget taknemlig over, at min oldemor forlod Sverige, så jeg i stedet blev dansker. Alle forlydender fra Sverige om svigt af gamle og syge mennesker, fordi der ikke er råd til at give dem en værdig tilværelse, om det paradis for islamister, som Sverige er blevet, fordi regeringen undertrykker enhver kritik og kalder den racistisk, om overfald, mishandling og mord udøvet af kriminelle indvandrere på svenskere, fordi de er svenskere, om et fuldstændigt sindssygt højt antal voldtægter, forøvet af indvandrere, om svenske børn, der mishandles af indvandrerbørn, uden at skole, politi eller de sociale myndigheder gør noget ved det, og måske værst af alt: At svenskerne ikke kan udtrykke deres frygt i aviserne, men må skrive på blogs for at få deres frustrationer og frygt for deres egen og deres børns fremtid ud.
– Det er næsten umuligt at forestille sig, at et nordisk land, der tidligere var et foregangsland for overholdelse af menneskerettighederne, i dag lader kriminelle indvandrere terrorisere den svenske befolkning og kalder dem racister, når de beder om hjælp fra myndighederne. Svenskerne kender sikkert også til den svenske kvinde, der fik asyl i USA, fordi de svenske myndigheder ikke kunne (ville) beskytte hende mod en libanesisk muslim, hans brødre og venner.
– Jeg ved godt, at de nordiske folk er utroligt langmodige, men der må være en grænse, og jeg undrer mig over, hvor svenskernes grænse er. De overfaldes af udlændinge i deres eget land, og disse udlændinge beskyttes af myndighederne, mens de selv kaldes racister og kan blive udsat for berufsverbot.
Hvornår har svenskerne fået nok?”
»Tired of American global dominance? Just consider the alternatives«
The fragmentation of Islamic civilization. With birthrates in Muslim societies more than double the European average, the Islamic countries of northern Africa and the Middle East are bound to put pressure on Europe and the United States in the years ahead. If, to give just one example, the population of Yemen will exceed that of Russia by 2050 (as the United Nations forecasts, assuming constant fertility), there must be either dramatic improvements in the Middle East’s economic performance or substantial emigration from the Arab world to aging Europe.
Svenske journalister har nok haft for travlt med at højtideligholde “Förintelsen” den 27. 1 til at fortælle denne historie. Kun en lille DN notits er det blevet til. Emil Nolde, født i tysk besat Danmark ved Tønder, senere bosat i Berlin og Seebüll, med maleforbud i nazitiden. (Se “Ungemalte Bilder“). Han var med på Hitlers udstilling “Entartete Kunst” i München i 1937 – “Sjuk och degenererad konst” ,som svenske nationaldemokrater Gud hjælpe mig endnu kalder det i deres partiprogram anno 2008. Den sidste analfabet er ikke født endnu. Men efter 40 år kan arvingerne vel vente lidt endnu.
The heirs of a Jewish businessman forced to flee Germany before World War II appealed to the Swedish government to hasten the return of a looted painting by Emil Nolde that now hangs in Stockholm’s Moderna Museet art museum.
“We are still waiting for Sweden to return this looted art,” Rowland said in a telephone interview from New York. “What they are doing is not correct, and we are fed up.”
En artikel der falder på et tørt sted. Er Bawer den næste der får asyl i USA?
“Sharia law may still be an alien concept to some Westerners,” writes Bruce Bawer. “But it’s staring gay Europeans right in the face — and pointing toward a chilling future for all free people.”
– One day last month, I gave a talk in Rome about how the supposedly liberal ideology of multiculturalism has made possible the spread in Europe of the highly illiberal ideology of fundamentalist Islam, with all its brutality and – among other things – violent homophobia. When I returned to my hotel, I phoned my partner back home in Oslo only to learn that moments earlier he had been confronted at a bus stop by two Muslim youths, one of whom had asked if he was gay, started to pull out a knife, then kicked him as he got on the bus, which had pulled up at just the right moment. If the bus hadn’t come when it did, the encounter could have been much worse.
Not very long ago, Oslo was an icy Shangri-la of Scandinavian self-discipline, governability, and respect for the law. But in recent years, there have been grim changes, including a rise in gay-bashings. The summer of 2006 saw an unprecedented wave of them. The culprits, very disproportionately, are young Muslim men.
