Det er velgørende at  se alle danske landsdækkende aviser trykke  Kurt Westergaards tegning dennegang. Selv tabloiderne og Information og Kristeligt Dagblad. Ialt  i 18 danske  aviser over  hele landet. I Norge og  Sverige tør man ikke, dog har  Sydsvenskan skiftet mening. Deres modige  chefredaktør Mellin, døde  samme  dag.  I Danmark skal der ikke være et sted  at stikke kniven ind. (Svensk avis publicerer “smagløs” Muhammedtegning).

 »Danmark har lært, Norge har ikke«

Når danske aviser idag trykker Kurt Westergaards profettegning, er det fordi det er det eneste og opplagte svaret på planene om å myrde tegneren. Selv de som ikke trykket tegningene for to og et halvt år siden, har nå kommet til samme konklusjon. Det finnes ingen andre. Danmark har lært. Men ikke Norge.

I Norge blir ikke tegningen/e trykket. Det offisielle Norge trakk helt andre konklusjoner av striden: Jonas Gahr Støres og Jens Stoltenbergs wishy-washy, slå seg selv på munnen-argumenter – for ytringsfrihet i prinsippet, men ikke i praksis – er blitt stående. I ettertid var det enkelte redaktører som etterlyste større mot hos pressen. Nå var anledningen der. Men svaret er det samme: Ikke vårt bord.

Hva kan det komme av? Mange ting. En mangel på intellektuelt nivå. En krise innen humaniora. Politikere er per definisjon opportunister, men fra folk som er betalt for å oppdra og opplyse, burde man forvente mer. Det gjelder i enda høyere grad kunstnere, Westergaards egne kolleger. Men vi har Finn Graffs ord for at så dum som å provosere muslimer er han ikke. Han vil gjerne beholde hodet en stund til. Den uttalelsen diskvalifiserer mye av anseelsen Graff har opparbeidet seg. Men slik må det være i en krisesituasjon: Man blir satt på prøve. Enten består man prøven, eller man stryker. Norske journalister, akademikere, kulturarbeidere og kunstnere stryker. De sier ingenting.

De vil kanske si seg uenig: Det er ingen prøve. Eller: Vi definerer situasjonen annerledes. Vel og bra. Men det er faktisk ikke opp til dem å definere hva som er en prøve. Det er det andre som avgjør. Denne erkjennelsen sitter veldig langt inne for folk i liberale demokratier. En dyp uvilje mot å ta inn over seg trusler som forstyrrer det behagelige, gnisningsfrie livet. Men trusler er noe som dukker opp utenfra. Det ligger i sakens natur.

Norge må gjerne fortsette å late som ingenting. Men trusselen forsvinner ikke av den grunn. For å holde den på avstand må man fortrenge. Late som man ikke forstår hva som foregår i f.eks. Danmark. Man konstruerer en myte om at danskene er spesielle. Men dermed får man problemer når samme trussel dukker opp på hjemmebane. Da har man på forhånd signalisert og lagt premissene: Vi kan ikke oppføre oss som dansker eller amerikanere. Det gir seg underlige utslag.

Hans Rustad, Document.no

 Komiske Kasam: Slet skjulte trusler – igen

Vi kunne nok ikke ønske os en bedre talsmand for Islamisk Trossamfund end Kasam Said Ahmad. Der er selvfølgelig et Karin Bennedsen-segment som aldrig kan nås, men enhver der ønsker at forholde sig til virkeligheden vil aldrig kunne overbevises om trossamfundets reelle hensigter af denne Komiske Kasam. Nu kommer så de seneste udmeldinger efter skabelonen ‘klynkende-offer-med-truslerne-i-ærmet’:

– Det Islamiske Trossamfund har arbejdet hårdt for at begrænse enhver form for uovervejet handling i Danmark under selve JP-krisen. Vi har været i stand til at udøve en vis form for kontrol. Vi er bange for at vi kommer til at miste den kontrol, hvis ikke denne form for undertrykkende handlinger stopper.

– De juridiske dommere og dermed demokratiets dømmende magt er sat ud af spil ved hjælp af den såkaldte terrorlov. Hvad der i denne henseende er endnu mere bekymrende er, at man gør det for at bekæmpe radikaliseringen. Når sådan en åbenlys uretfærdighed sker, så vil det give grobund for radikalisering, forudser foreningen.

– Vi kan undre os over, at medierne, til trods for at der ingen sag er, stadig vælger at trykke tegninger. Det Islamiske Trossamfund er ikke imod ytringsfrihed, men vi er meget imod forsætlig undertrykkelse af det muslimske mindretal i Danmark. Muslimer advarer om ballade 

Mere af dette – og flere tv-billeder af burka-gespenster der bedyrer deres mænds uskyld. Dette er ubesmykket virkelighed, ikke glatpoleret taqiyya. (LFPC)

En svensk journalistoverenkomst

om at camouflere  multikulturens skadevirkninger –   “Lilla Saltsjöbadsavtalet” Svenska journalistklubbens möte Saltsjöbaden den 21 mars 1987″ – det lyder næsten for utroligt :  en journalistikkens  Wannsee Konference  om det delvise mord på det frie ord.  På den anden side, når man ser en skygge, – og den  ser  enhver med  øjne i hovedet –  er der som regel  noget der kaster den. Det  diskuteres  overalt  på svensk net  i disse  dage. Jeg har aldrig hørt om “Lilla Saltsjöbadsavtalet”, men da den pensionerede  internationale sekretær Inger Siv Mattson ikke plejer at fare  med  halve  vinde, og da desuden Thomas Gür og Susanne Popova refererer til mødet i 1987 i begyndelsen af videoen her (og Popova senere), bør jeg  videregive  historien. (Ortmark, Åskitsmaskinen, 29 april,2007):

Fra Inger Siv Mattson til Dagens Nyheters redaktion Läsarombudsmannen

Ämne: “I verkligheten finns många namn”

“Lilla Saltsjöbadsavtalet”

Med anledning av Er kolumn den 19 januari ang “Jousef och Ahmed” har jag följande kommentarer och frågor.

Ni skriver “man behöver inte gå så många år tillbaka för att se fingerade
namn som Kalle och Lisa oavsett hur de riktiga namnen var.” Denna policy
torde ha sitt ursprung i de rekommendationer som brukar kallas “Lilla
Saltsjöbadsavtalet” och som upprättades vid Svenska journalistklubbens möte i Saltsjöbaden den 21 mars 1987. Innehållet var aldrig avsett att komma ut till allmänheten, men som så mycket annat – när det gäller den statskommenderade mörkläggningen av de negativa effekterna av det  mångkulturella projektet – kom sanningen ut!

Fortsæt med at læse “Enighed”

 Værterne er fulstændig målløse  over  Erdogans fremfart ved  massemøder i Tyskland. Her kan han have talt  sit lands EU medlemskab langt ud i centralasien på ubestemt  tid, og det skal han ikke have  utak for:

In scharfem Ton haben Politiker der Koalition am Dienstag die Kölner Rede des türkischen Ministerpräsidenten Erdogan kritisiert. Der SPD-Fraktionsvorsitzende Struck rügte die Äußerungen als „völlig unakzeptabel“. Erdogan hatte in seiner auf Türkisch vorgetragenen Rede in der Köln-Arena eine Assimilation der in Deutschland lebenden Türken am Wochenende als „Verbrechen gegen die Menschlichkeit“ bezeichnet.

Der CSU-Vorsitzende Huber warf Erdogan vor, „türkischen Nationalismus auf deutschem Boden gepredigt“ zu haben und stellte in Frage, ob weitere EU-Beitrittsverhandlungen mit der Türkei überhaupt noch sinnvoll seien.

Frankfurter  Allgemeine : Erdogan fördert Entwicklung von Parallelgesellschaften   (engelsk: Turkish PM speaks out against assimilation)

Tayyip Erdogan Köln Arena

  Slap af !

Udenrigsministeriet , Arla osv bider allerede  negle  over muligheden for en ny krise. For mange er  krise en livsform, man kan blive god til dem. Det vil vi også blive. Ellers så luk de ambassader og stop den eksport  til Mellemøsten – det er  værst for Mellemøsten. Slap af, tegn nogle  flere  tegninger og skriv nogle  flere Muhammed bøger, det gør Kåre Bluitgen. Og Lars Vilks har tegnet en ekstra  hund i dagens anledning. Smil til profeten mens I  endnu kan.  Det er  først om 15  -20 år der er så mange muslimer i Europa, at vi for alvor mister handle- og tegnefrihed. Til den tid vil vi have oplevet så mange “Muhammed-kriser”, at vi kan type-  og artsbestemme dem ligesom orkaner  og tsunamier. Selovom 57 svenske  aviser skriver at “mordplanerne har chockat Danmark“, så passer det ingen steder. Det er noget politikere  siger, fordi deres ordforråd er så  fantasiløst og pressen skal leveres punchlines. Tænk bare på Søvndal, der siger “ekstrem” hver gang han ser en mikrofon. Vi er skam allerede  ved at lære at omgås psykotikere.

Vi skal ikke lade os skræmme af mordtrusler, lyder det fra forfatteren Kåre Bluitgen, der startede hele Muhammed-sagen. Om en måned udgiver han selv en ny, illustreret bog om den muslimske profet

Ny bog med Muhammed-tegninger 

 Flemming Rose i Spiegel Online idag : Unfortunately it doesn’t come as a surprise to me. I have known about the threat for a while and last year three young men were convicted of conspiring to plan a terrorist act somewhere in Denmark. Part of their plan was also to attack Jyllands-Posten. And in the first phase of their planning, they also discussed killing me.

    (foto © Snaphanen)

Limerick 

Att döda en konstnär
om dan
är lätt om du i din
turban
gömt bomber och
och krut
tittelitut och sen var det slut
Tomas Rimströmmer

»To Hell With the Archbishop of Canterbury«

The archbishop of Canterbury has proposed a partial introduction of Islamic Shariah law in Great Britain. This is yet another step on the part of the Western world to subjugate itself to a Muslim immigrant minority unwilling to integrate.

Christopher Hitchens, Slate og  Henryk M. Broder, Spiegel

 »Die Gnade des  späten Heldentums« – eller….

da “skidt var ved at komme for sent til ære.” – Jeg har selv opfundet begrebet ovenfor for at komme Lisbeth Knudsen og Tøger Seidenfaden til undsætning, nu de idag begge – to år og fire måneder efter Jyllands Posten og med stor fare for deres sikkerhed og anseelse, trykker Kurt Westergaards verdenskendte tegning. Historien vil vide at belønne dem, thi har vi ikke her ustandselig ladet en mulighed stå åben for , at de sidste kunne blive de første ?

(Seidenfaden skriver ganske vist lidt upræcist “Politiken vil naturligvis i morgen endnu engang genoptrykke Kurt Westergaards kontroversielle karikatur af Muhammed” og han er også lidt vagt informeret om de aspirerende mordere “en gruppe mennesker i Århus” – men vi storsindede, han falder ind under vores nye nåde alligevel.)

(foto: Knud Westergard, Uwe Max Jensen, Lars Vilks og Lisbeth Knudsen -© Snaphanen)

Kristendommens kommende offerdød

Man må lade de dhimmikristne, som forekommer at tegne denne religion mere og mere, at dødsdriften er gennemført med en sjældent set intensitet. Ikke nok med at man står i kø for på vegne af troen at undskylde denne og hin ugerning; der åbnes endog op for imamer i kirkerne, måske i en forventning om en gylden mellemvej mellem ‘en treenig gud’ og ‘en absolut monoteistisk gud der ikke har nogen søn’, og Jesus som Guds søn og ‘Jesus/Isa, den muslimske profet’, nej, nu har hollandske katolikker omdøbt deres faste til ‘kristen ramadan’:

Dutch Catholics have re-branded the Lent fast as the “Christian Ramadan” in an attempt to appeal to young people who are more likely to know about Islam than Christianity. The Catholic charity Vastenaktie, which collects for the Third World across the Netherlands during the Lent period, is concerned that the Christian festival has become less important for the Dutch over the last generation. “The image of the Catholic Lent must be polished. The fact that we use a Muslim term is related to the fact that Ramadan is a better-known concept among young people than Lent,” said Vastenaktie Director, Martin Van der Kuil. Lent fast re-branded as ‘Christian Ramadan’ (via Dhimmi Watch )

Nogle hard facts om den seneste generation som van der Kuil omtaler: I 1970 var der omkring 30.000 muslimer i Holland, i dag er der omkring en million. Én generation, en 30-dobling af antallet af muslimer – nu nok til at fortrænge kristendommen fra de flestes bevidsthed. Kan en religion der har det villige soneoffer som centrum, overleve mødet med en religion/ideologi der har en sejrrig hærfører som rollemodel, og hensynsløs supremacisme som fremdrift? Mit eget bud – med de tegn vi ser igen og igen, i denne uge også ærkedhimmien af Canterburys shariaunderkastelse, må det komme til et brud engang i dette århundrede, med en fløj der læner sig op ad islam, og måske en mere traditionel kristendom i tredjeverdenslande. Dette vanvid kan ikke fortsætte uden at det får fatale konsekvenser. (LFPC)

Vi fik igår tilsendt denne mail anonymt. Den kaster et noget klarere lys på forholdene på Nørrebro end DR lader ane på “fladen”. Der var intet om overfaldet i nogen af TV Aviserne igår . Heller ikke DR-Online Nyheder idag . Det er ikke sædvane. Hvad har ændret sig ?

Fra: Ulrik Haagerup DR Nyheder
Sendt: ma 11-02-2008 18:53
Til: dl-DR-Nyheder
Emne: Nyt DR-hold angrebet på Nørrebro

Kære alle

Igen her til eftermiddag blev vores kolleger angrebet på Indre Nørrebro. Denne gang gik det ud over reporter Trine Heilmann og fotograf Dan Lykke, der var på et ellers fredeligt Nørrebro ved højlys dag for at lave et indslag. De blev skubbet og fotografen væltet og sparket af unge 2. generations-indvandrerdrenge, der stak af med fotografens kamera. Hverken Tine eller Dan kom heldigvis noget alvorligt fysisk til, men det skyldes kun held. Episoden kommer kun dagen efter, at vores SNG-bil blev angrebet på Nørrebro af en bande unge, der smed brosten ind gennem ruderne på bilen, mens der sad mennesker i den.

At vores medarbejdere bliver overfaldet i dagslys og på et tidspunkt, hvor der ikke er uroligheder er nyt og viser, at truslen nu er yderligere skærpet over for vores folk i marken.

Derfor er instruksen nu, at ingen tager på Indre Nørrebro i den kommende tid uden at have vagt med. Dette gælder altså også ENG-hold. Redaktører og teko skal nøje overveje, inden de sender folk ind, og alle skal have udførlig instruktion. Hvis man tager ind på Nørrebro, må man ikke parkere ENG-vognen i den sorte firkant. Altså området Imellem Nørrebrogade, Åboulevarden, Jagtvej og søerne. Parkér på Fælledvej, Nørrebrogade eller Sankt Hans Torv. Vi ved af erfaring at vogne bliver angrebet, hvis man holder inde i området.

Kriminalredaktør Claus Buhr og jeg holder så hurtigt som muligt et møde med Københavns Politi for at få talt den nye og alvorlige situation igennem.

Vi undlader altså ikke at dække Nørrebro. Den fornøjelse skal voldmændene ikke have, men vi skal udvise den yderste agtpågivenhed og vi skal have vagt med – selv i dagtid. Enhver medarbejder har ret til at sige fra i forhold til opgaver på Nørrebro.

Pas på Jer selv og kontakt Buhr eller mig i den mindste grad af tvivl. Vi vil hellere undvære billeder fra Nørrebro end opleve, at nogen kommer til skade på grund af bøller, der tilsyneladende ikke respekterer menneskeliv.

vh Ulrik

Ulrik Haagerup
Divisionschef, ND-LEDELSE DR Byen
Emil Holms Kanal 20, opg. 1-5

(e-mails og telefonnumre strøget af Snaphanen – foto fra anonym)

Uroen i København bredte sig mandag nat

DRs chance – men griber de den?

Erkendelsen af situationens alvor som den afspejles i den interne email kunne DR vælge at bruge som springbræt for den perspektivering som efterlyses her i blogosfæren. Ikke blot kunne det blive rigtig godt tv, men dette er perspektiver der angår os alle. DR kan lave en vinkling der hedder ‘farligere arbejdsvilkår for medierne’, og stille alle de pæne spørgsmål til de pæne mennesker fra behandlersystemet, eller de kan tage springet og sætte deres egne ubehagelige erfaringer ind i det perspektiv der hedder no-go-zoner i europæiske byer, bilafbrændinger som hverdagsfænomen, en demografisk voksende trussel, og lade ikke-stuerene eksperter prøve at indkredse fremtidsudsigterne under overskriften ‘hvor er Danmark og den vestlige verden på vej hen’. Men tør DR gribe denne chance? (LFPC)

Rådhuspladsen i København. På et øjeblik blir jeg ført tilbage til november 1971 i “The Chinese Delegation ” i det der endnu var kronkolonien Hong Kong. Et kommunist-Kina varehus der foruden tingel- tangel og dåsebønner, mest gjorde det i små røde bøger og plakater af Marx, Engells, Stalin, Lenin og Mao. Jeg har dem endnu. Hvad de to her ville aner jeg ikke. Man kunne  tro de ville hjem til 1971, fem år  før den store  rorgængers død. (foto © Snaphanen)

 

Patrick Sookhdeo: Islamic Law Is On The Horizon 

Lige nu er det vist gavnligt  at løfte blikket og minde om det større billede:

On February 19, 2006, the Daily Telegraph published an article entitled “The day is coming when British Muslims form a state within a state”. This featured an interview with Anglican priest Dr Patrick Sookhdeo, who was brought up as a Muslim before he became an apostate. For some reason, the article was withdrawn from the newspaper’s archive, and the editor who commissioned it was sacked. The full article can still be read here.

Dr Sookhdeo, who heads the Barnabus Fund, warned: “In a decade, you will see parts of English cities which are controlled by Muslim clerics and which follow, not the common law, but aspects of Muslim Sharia law. It is already starting to happen – and unless the Government changes the way it treats the so-called leaders of the Islamic community, it will continue.” He claimed the government was “fundamentally deluded about the nature of Islam.”

 He said: “Islamic clerics do not believe in a society in which Islam is one religion among others in a society ruled by basically non-religious laws. They believe it must be the dominant religion – and it is their aim to achieve this. That is why they do not believe in integration. In 1980, the Islamic Council of Europe laid out their strategy for the future – and the fundamental rule was never dilute your presence. That is to say, do not integrate…”

“…The next step will be pushing the Government to recognise Sharia law for Muslim communities – which will be backed up by the claim that it is “racist” or “Islamophobic” or “violating the rights of Muslims” to deny them Sharia law. There’s already a Sharia law Council for the UK. The Government has already started making concessions: it has changed the law so that there are sharia-compliant mortgages and sharia pensions… The more fundamentalist clerics think that it is only a matter of time before they will persuade the Government to concede on the issue of Sharia law. Given the Government’s record of capitulating, you can see why they believe that.”

UK: Islamic Law Is On The Horizon –  via Spero News

Kim Møller på You Tube

i to dele. Lagt af mig ubekendt person. Nu må jeg se om jeg kan forstå hvad han siger………

Kim Møller : “Sociologisk levende” islamforskning
Dagens klumme i 180 Grader: Kim Møller skriver om sin bog om dansk islamforskning og om avisernes – til tider – bevidste fordrejning af dens indhold.

(nedenfor anmeldes bogen af sognepræst Torsten Dam-Jensen, Roskilde Stift)

Af Kim Møller

Den danske islamdebat er polariseret i en grad, ingen kan være tjent med, hvad den store mediedækning om min nyligt udgivne bog, Vejen til Damaskus, om dansk islamforskning vidner om. For at forklare problemets karakter, vil jeg kort opridse bogens mere overordnede pointer.

Fortsæt med at læse “Déjà Vu”

Det teologiske slagsmål og kravene om biskoppens afgang interesserer mig mindst. Sharia findes i England, både på familieretsområdet og på straffeområdet, noget DR´s  radionyheder godt kunne tage at  underrette deres lyttere om. Det interessante er at menigmand er oprørte, og det  er fordi indvandringsmodstanden i England – ligesom i Sverige – ikke har en main-stream stemme i parlamentet.  Nu lukkes harmen over årtiers ødelæggelse af landet ud, no-go zones  og de opkommende  muslimske selvstyre-enklaver.  Det er det, jeg hæfter mig ved. At en mindre akademisk sag, skal trække en stor symbolsk vægt.  Endnu engang  skal vi prise  os lykkelige  for at vi har  Dansk Folkeparti, et parti  uden kvasi-nazistiske associationer, et parti der ikke kissemisser med “søsterpartier” så de skal til at hæfte  for , hvad  BNP , SD eller Front National  finder på at sige, og som løbende  agerer  buffer  for den folkelige vrede. Enhver der rækker  ud efter  lugtesaltet over  DF, glemmer  at betænke  hvad alternativet er. –  Condell her til fem kokkehuer :

 

 »En ordväxling räcker för att man näst intill ska bli ihjälslagen«

“Hur kommer vi till rätta med ungdomsvåldet? Vems är ansvaret?” spørger  Aftonbladet torskedumt. AB lever  i 60 erne, dengang de  fleste problemer  havde en løsning og  alle tenderede  mod at mindskes.  Nu taler vi om svenske problemer, der ikke  bare er ikke  findes  løsninger på, men også er voldsomt eskalerende. Hvis skyld ? ..Nu ber´jeg  dem, fru Svensson !   Aftonbladet

 

»Byrum«

….Den slags P 1 lingo jeg har jeg forbudt mig selv at bruge, men det faldt mig lige ind. Forårskådhed, 12.3 grader og solstik den 10 februar, så glippede det……….. Turistbilleder fra min egen by. (foto Snaphanen)

Befriende klare ord fra Søren Pind – når man nu må tage til takke

Misforstå mig ikke, jeg ville være et skarn hvis jeg ikke forstod at værdsætte Søren Pinds umisforståelige trækken en streg i sandet. Men jeg må samtidig sige, at dette burde blot være et udgangspunkt som alle delte, hvad de jo ikke gør. Det er godt at Pind siger fra, og at han sætter krav, dette er chokerende sjældent at det forekommer i dansk politik. Desværre er han stadig uendeligt langt fra at formulere problemerne uden omsvøb, og fra at komme med de ikke-stuerene bud der måtte til hvis man overhovedet ville tackle dem.

Problematikken, i ultrakort form: Islam er problemet, fordi det er en supremacistisk ideologi med vores undertvingelse som mål. Den globale jihad kræver helt anderledes modforholdsregler end bare at sige fra. “Der findes moderate muslimer, men islam er ikke moderat” (Ibn Warraq). Vi kan ikke forlade os på en amorf gruppe af moderate individer uden en moderat tolkning i ryggen, og kampen er tabt, hvis vi af pænhed undlader at kalde tingene ved deres rette navn. Vi kan heller ikke komme nogen vegne hvis ikke vi begynder at forholde os assertivt til demografien, til love og konventioner der binder os på mund og hånd, og – særligt kritisk for Pind? – kigger på EUs planer for en union med Middelhavslandene, og for hate speech-lovgivning. Dette er den trøstesløse virkelighed, kald mig bare uanstændig med et rystende menneskesyn, det bliver det ikke mindre sandt af. Absolut ingen uden for Dansk Folkeparti ville sige noget bare i nærheden af dette, heller ikke Søren Pind. Det er i dette perspektiv, at hans ord skal forstås.

Det er og bliver den rene kulturrelativisme, hvor man – i skræk og angst for at insistere på, at folk sådan set er kommet til et andet land, og der må være med, men selvfølgelig på den bestående kulturs præmis – bøjer sig, giver sig og opgiver. Hvorved landet uforvarende og uanmodet laves om til ukendelighed. […] … i multikulturalismens hellige navn – og i angst for at erkende vores ejendomsret til det her land – afstår vi mere og mere fra at fortælle, oplyse og blive bekendt med vores egen kultur. Den opfattes øjensynligt som generende for vore gæster. Det må høre op. Ikke på nogen fremmedfjendsk eller antiglobalistisk dagsorden. Folk skal være hjerteligt velkomne, hvis de vil bidrage aktivt, hvis de er forfulgt og pint i deres hjemland. Men på den præmis, at de erkender, at det er Danmark, de er kommet til. At de, indtil de er statsborgere, er gæster. Og at de ønsker at bidrage aktivt til at bygge ovenpå den danske kultur. Ikke (skønt formodentlig uforvarende) ændrer den i de selv samme institutioner, der er den danske stats og de danske borgeres. Derfor orker jeg ikke at høre ordet integration mere. Ordet er et af de mest belastede i dansk sprogbrug, for man kender træet på dets frugter. Assimilation må være ordet. Kronik: »Danmark er danskernes land«

Sandt nok, Søren Pind, men hvordan og med hvilke midler sætter man disse krav igennem? (LFPC)

“Det siges, at der er tale om andengenerationsindvandrere”

Hund bider mand. Lige et lynhurtigt reality check på situationen på Nørrebro lige nu: Danmark var et bedre sted dengang vi ikke oplevede denne slags problemer. Der er ingen der kan argumentere for at dette er noget forbigående, og at nogen nulevende vil opleve at disse situationer vil ophøre. Ingen bæksimonsenske muslimer-som-selv-definerer-deres-tro vil kunne opstille et assertivt, offensivt modsvar til denne lavintensitets-intifada. Birthe Rønn Hornbechs opfordring til pressen om at holde mund om disse sager vil ikke blive efterlevet. Uanset at det er et lille mindretal der begår dette, er der tale om en ændret situation for Danmark – indvandringen har nettokonsekvenser som ikke kan bortrelativeres. Dette bliver ikke mindre sandt af at rette vreden mod budbringeren – in casu denne uanstændige blogger, LFPC.

Politiet har ryddet Blågårds Plads og Stengade med tåregas, efter at ukendte gerningsmænd har antændt containere flere steder på Nørrebro. Flere gader er afspærret og busser omlagt. Brandvæsenet er i gang med slukningsarbejdet. Brændende containere på Nørrebro

Melanie Phillips : »Dhimmi — or just dim?« med tak til Hodja

»Mr. Wilhjelm, tear down this wall!«

Nogle måneder efter at Blekingegadebanden var blevet arresteret i 1989, faldt som bekendt Berlinmuren og det meste af jerntæppet. Faldet gav sig udslag i dramatiske tv-billeder, som et varsel om helt nye tider. Ikke mindre dramatisk, men mere upåagtet og slet ikke med tv-potentiale, var de indre Berlinmure som herefter faldt hos de sidste troende i kommunismens menighed. Selv om kommunismen måske i flere år havde virket stagneret som samlende vision, var dette for intet at regne mod den effekt, som disse meget synlige manifestationer på tv måtte have på de der måske prøvede at opretholde en illusion om et socialistisk utopia som noget attråværdigt. Koryfæer forsvandt ud af billedet, mange kom videre i deres liv, med eller uden et opgør med den livsløgn, som havde udgjort en stor del af deres liv og deres identitet, måske i årtier. Havde nogen i årene umiddelbart efter Murens fald stadig illusioner, holdt de lav cigarføring. I dag er nederlaget i 1989 kommet mere på afstand, og enkelte ureformerede betonhoveder dukker fra tid til anden op. Det gør stadig pokkers ondt at erkende, at man levede for en undertrykkende løgn.

Kronikken »Jo, Informations reportage var den mest ondsindede« var underskrevet af Flemming Balvig, Jørn Vestergaard og Preben Wilhjelm fra Kriminalistisk Institut. Her argumenterede de for, at avisen ikke burde omtale forhold, som de anholdte ikke kunne forsvare sig imod. Ifølge juristerne indeholdt artiklerne »en række selvfabrikerede, kriminelle anklager« og »eksemplificerer noget af det værst tænkelige ved creative journalism.« Juristerne mente, at Information i stedet burde tage Politiets Efterretningstjeneste under kritisk behandling. De opfordrede avisen til at undersøge, om PET havde plantet provokatører i banden, og om PET samarbejdede med Israels efterretningstjeneste Mossad. Daværende chefredaktør på Information, Lars Hedegaard, efterlyser en reaktion fra juristerne. »Jeg vil gerne vide, om de beklager den kronik. Om de beklager deres løgnehistorier og deres forsøg på at miskreditere journalisten,« siger Lars Hedegaard. Af de tre skribenter af kronikken har kun Preben Wilhjelm besvaret Nyhedsavisens henvendelser. Han afviser at beklage beskyldningerne om, at Information havde opdigtet oplysninger. »Villemoes oplyste ikke i artiklerne, hvem hans kilder var. Så er det klart, at vi må sige, at det er ren spekulation. Vi kunne jo ikke tro andet, end at hans kilder var PET. Vi havde ingen anden mulighed,« siger Preben Wilhjelm. Han afviser desuden, at hans engangement i Venstresocialisterne skulle have påvirket hans faglige vurdering. »Det er fuldstændig latterligt at påstå. Jeg betragter slet ikke Blekingegadebanden som tilhørende venstrefløjen. De brugte totalitære metoder, som mere hører hjemme på højrefløjen,« siger Preben Wilhjelm. Han fastholder, at Information burde have fokuseret på PET i stedet for banden. »Man må blande sig i en verserende sag, hvis man kritiserer en myndighed med utroligt stærke beføjelser. Men man må ikke kaste smuds og skyld på nogle mennesker, der ikke har fået deres sag prøvet ved retten endnu.« Preben Wilhjelm kritiserer desuden, at det først senere i dækningen fremgik, at journalisten selv havde kendt nogle af sagens hovedpersoner fra projektet Tøj Til Afrika. Topjurister fordømte Blekingegade-afsløringer

Fortsæt med at læse “»What planet is he living on?«”

Et skræmmende nærbillede af en retsstat, tynget helt i knæ. Det synes bare at være blevet værre siden 2003, hvor fhv. chefredaktør Hans Bergström (DN) sagde dette: “Ringer man i Stockholm och behöver polis så finns det ingen att skicka. Samma ute i landet.”

Polisens insatser under mordnatten

»Conversations With History – Edward N. Luttwak«

(eftersnak til Berkely foredraget blogget her for nylig)

“Democracies cannot occupy. Only empires can out-terrorise terrorists”

“The Middle East is unimportant – whatever you do about it, it fails. Disengage. Don´t invade. Don´t change regimes. Leave it alone. If there are real dangers, go and bomb.”

“Bismarck said : The smallest part of Germany is producing more than the whole of the Middle East. The Middle East is not worth the bones of one single pomeranian grenadier…Apart from oil, it hasnt changed”

httpv://www.youtube.com/watch?v=7vz1BpRf3Lc

min. 57:30

»Compassion«

Her er det vist på sin plads at minde Canterburys nærmest kriminelt naive biskop, og andre naivister, at med sharia er det hele pakken. Ikke på én gang, men tilsidst. Der er talrige eksempler hvoraf steningen af en ung pige ved Marseilles i 2004,* er er af de værre. – Uden den allerhårdeste, aktive modstand, vil sharia knæsætte hele sit barbari. Det vil den måske alligevel. Hvad siger den danske folkekirkes studérkammer-humanister?

If Britain were an inmate in a psychiatric hospital (and there is quite a bit of empirical evidence that it should be), the nation would be on 24-hour suicide watch. I say this after coming across this headline in the Sunday Telegraph: “Multiple wives will mean multiple benefits.”

No, Westminster hasn’t passed a law permitting bigamy. That is, unless you are a Muslim and happen to have acquired your harem before your British citizenship. It seems Gordon Brown’s government will now allow Muslims with more than one wife to claim extra welfare benefits for each wife. That’s called compassion. It is estimated that there are at least a thousand “polygamous partnerships” in Britain, so the ruling could cost taxpayers millions of pounds, depending, I guess, on the number of wives each immigrant in question want to bring with him. (Islamic law permits men to have up to four wives at any one time.)

Spectator, Video : Ghofrane Haddaoui, stoned to death in Europe, Sharialov-krisen: danske paralleler

»Der er gebyr for visse navneændringer«

(personregistrering.dk) men en gratis service herfra til Kamal- Oliver – jeg var jo medlem af SF´s hovedbestyrelse – Qureshi-Bahner.

Qureshi politianmeldt , SF demonstrativt tavst.

Monica Papazu: Kosovo – frontlinjen mellem kristendom og islam

Den kristne kulturs skæbnes begrædes i Monica Papazus essay, der gør op med den gængse fremstilling af krigen i Kosovo. Det er komprimeret, dyster og tankevækkende læsning .

En af de største diskussioner i disse år handler om, hvordan vi i Vesten bør opfatte islams voksende tilstedeværelse. Mens nogle mener, at bekymringen er temmelig overdreven, argumenterer andre for, at vi er vidne til intet mindre end et åndeligt og kulturelt erobringstogt fra muslimsk side. [..]

I Papazus øjne har omverdenen ikke forstået kraften af den muslimske trang til udbredelse, og serberne er – ikke mindst takket være USA og NATO – alt for entydigt blevet fremstillet som skurkene. Med en lang række eksempler opremser Monica Papazu, hvordan hændelserne i offentligheden er blevet fordrejet, på grund af hvad hun opfatter som “den bitre frugt af uvidenhed og politisk konjunktur, af åndløshed og dårligt journalistisk arbejde.”

Især skal vi holde fast i åndløsheden. Monica Papazu ser den europæiske kristne kultur som seriøst truet, for ligesom albanerne i høj grad vandt Kosovo på grund af deres overlegne antal, vil islam blive stedse mere dominerende i kraft af mængden af muslimer i Europa.Den demografiske kamp er afgørende, og Monica Papazu opfordrer her alle til at begribe alvoren i den historie, der reelt har stået på længe, men som det vestlige menneske i en blanding af berøringsangst over for islam og sløvhed i selvopfattelsen ikke kan begribe. [..]

Kosovo er det serbiske folks tragedie, og det er også hele det kristne Europas tragedie. Frontlinjen mellem kristendom og islam er atter rykket ind i Europa.”

Kristeligt Dagblad: Det europæiske selvmord , Monica Papazu.dk

Alltför generöst mot anhörige

Trots att alliansregeringen något skärper kraven för anhöriginvandring kommer Sverige att förbli ett av världens generösaste länder när det gäller invandrares möjligheter att ta hit nära släktingar och få svenska skattebetalare att ta på sig försörjningsbördan i tid och evighet.

Numera bör man vara närmast allergisk mot det mesta av medierapportering kring asylpolitiken eftersom den förvanskar vad begreppen står för. Det förslag som migrationsminister Tobias Billström presenterade – det som av kritiker beskrivs som hårdhjärtat – är snarast generöst. Det ger fortfarande öppna dörrar till Sverige..

Leder i Skånska Dagbladet

Fortsæt med at læse “»Ärendet avslutas klockan…. någon polispatrull skickas inte «”

A few weeks ago, I was chatting to a woman who works in an advocacy role for Muslim women in an area that, quite independently of the Bishop of Rochester, she described as a ‘no-go area’ for non-Muslims. Her clients were women in the process of being sectioned into mental health units in the NHS. This woman, who for obvious reasons begged not to be identified, told me:’The men get tired of their wives. Or bored. Or maybe the wife objects to her daughter being forced into a marriage she doesn’t want. Or maybe she starts wearing western clothes.There can be many reasons. The women are sent for asssessment to a hospital. The GP referring them is Muslim. The psychiatrist assessing them is Muslim and male. I have sat in these assessments where the psychiatrist will not look the woman patient in the eye because she is a woman. Can you imagine! A psychiatrist refusing to look his patient in the eye? The woman speaks little or no English. She is sectioned. She is divorced. There are lots of these women in there, locked up in these hospitals. Why don’t you people write about this?’    [..]

And this, I imagine, is what the Archbishop wants for the whole of England.

Times Online

Hopsan !  Velkommen til idyllistan !

Der  har været to mord i Sverige  forgange  døgn (såvidt jeg lige kan overskue). Det er ikke usædvanligt. Om det ene  siger en nabo “det känns  jättejobbigt“.  Om balkonpigen forleden sagde  en polis:   “Det känns jättetråkigt”. Ja, det tør da  svagt antydes at det er “meget kedeligt”.   Med  tragediens  intog i virkeligheden, er den forsvundet ud af sproget. Det  hele minder mig om, når en dansk journalist kalder en trafikulykke  med fire omkomne, for et “trafikuheld”. I landet hvor summen af sociale  ødelæggelser  er døbt “hverdagsforbrydelser” (vardagsbrott),  må man nu ikke mere kalde ulykker for tragedier. Hellere  dø end  at sige noget definitivt. Læg også mærke til svenske nyhedsoplæsere i TV, der kan opremse de  forfærdeligste rædsler, så man nærmest tror man overværer børnetimen “Boolibompa”. Det er  sand  SVT- optimsme, bare på med  vanten og gi´ dit humør  en gang hårlak. I morgen  er der nye mareridt.  Velkommen til idyllistan og den sproglige  berøringsangst. Det er “jättetråkigt”.

Fartyget Sverige – på katastrofkurs

Det amerikanske  hva´ for noget ?

Man kan kigge  i vejviseren  efter noget om den amerikanske  marathon-valgkampagne her på bloggen. Den er  lige  så kedelig som den danske i november, til gengæld er den  25  gange  så lang. Vi overlader beskæftigelsenterapien til DR og en svensker  der kalder sig Dick Erixon.  Man nyde  den hyper- frække  Ann Coulter  her,  lægge  en bombe under  det hele. Det er sjovere  end ti år med DR.

Bernard-Henri Lévy:  God bless Ayaan Hirsi Ali

……..On Feb. 10, Ayaan Hirsi Ali will attend a meeting of supporters at the Ecole Normale Superieure in Paris. She was invited by various publications and associations–Charlie Hebdo, Liberation, ProChoix, la Regle du Jeu (I am executive editor of same) and SOS Racisme–that are not intimidated by Islamist provocations or the warnings issued by those who espouse the policy of appeasement.

Fortsæt med at læse “»Has the Archbishop gone bonkers?«”

panik på SR p1:

 Hederskultur som börjat bli en vardag i vårt samhälle och som kostade Kalmar kommun ca 2,5 miljoner kronor under 2007.

»Lars Åberg: Önskas: fri invandring av upplysta tankar«

 Varför inte fri invandring?

»Medan Sverige sover«

Det er trivielt at nævne det (nu hvor P 1 Orientering lader ærkebiskoppen af Canterbury forklare sig grundigt og uden opponent, selvfølgelig) at notere, at svenske læsere som sædvanligt næsten intet skal vide noget om sharias fremmarch i Europa. Lidt her og her. Svenskerne kan selvfølgelig også nøjes med at tælle balkonpiger, hvis de vil følge lidt med. Eneste artikel på søgning “biskop, sharia” er fra aldrig svigtende Världen Idag, indtil videre kun om biskop Michael Nazir-Ali, en noget mindre naivist.

Det råder en skrämmande och farlig tystnad. Medan politiker tassar tyst omkring i det politiskt korrekta rummet så islamiseras Europa. Svenska mediers medlöperi består av en öronbedövande tystnad. Men den som kan engelska och söker sig till BBC, The Times, The Telegraph, The Economist och många andra källor, upptäcker snart att verkligheten inte står att finna i Aftonbladet, DN eller Rapport.

Nogle af dem Orientering ikke ville høre : Reaction in quotes: Sharia law row Og mere der ikke fandt plads i DR´s selektive verdensbillede. Familieret, my foot :

Sharia law “courts” are already dealing with crime on the streets of London

The Archbishop said parts of civil law could be dealt with under the sharia system but already some communities have gone much further – and it was revealed today that a teenage stabbing case among the Somali community in Woolwich had been dealt with by a sharia “trial”. […] Youth worker Aydarus Yusuf, 29, who was involved in setting up the hearing, said a group of Somali youths were arrested by police on suspicion of stabbing another Somali teenager. The victim’s family told officers the matter would be settled out of court and the suspects were released on bail. A hearing was convened and elders ordered the assailants to compensate the victim. “All their uncles and their fathers were there,” said Mr Yusuf. “So they all put something towards that and apologised for the wrongdoing.” An Islamic Council in Leyton also revealed that it had dealt with more than 7,000 divorces while sharia courts in the capital have settled hundreds of financial disputes. The British sharia ‘crime’ court in a cafe where knifemen walk free

Én ting er at man ikke kan forbyde virkeligheden, men man skal forhåbentlig være ærkebiskop, chefredaktør på Politiken, eller kirkeminister i en – angiveligt – borgerlig regering, for ligefrem at opmuntre en opsplitning af retsstaten. Hvad sidstnævnte Birthe Rønn Hornbech egentlig vil, bliver for os på Snaphanen mere og mere gådefuldt. At Hornbech kæmper indædt og med temperament for islam i Danmark, og imod kritiske røster mod samme, er ubestrideligt og indlysende; hvad det mere præcist er for et Danmark hun forestiller sig skal komme ud i den anden ende, hvis bare vi her ville holde vores mund, hvis bare medierne ville fokusere på det positive omkring ideologien hvis navn betyder ‘underkastelse’, ja, dette kan man spørge i sit stille sind om hun egentlig selv er klar over. BRH har, ligesom Uffe Ellemann-Jensen og Tøger Seidenfaden, undergået en forvandling, som har haft som konsekvens en aflæringsproces som psykologien næppe kan redegøre for – fra at være skarpe, illusionsløse kritikere af totalitære strømninger, til noget der på forunderlig vis ligner tabula rasa hvad islam angår. Et yderst besynderligt fænomen, som i sig selv burde være et studie værd. Dagen i dag skulle dog ikke bringe afklaring med hensyn til kirkeministerens begrebsverden. (Steen/LFPC)

Fortsæt med at læse “»Hederskulturen kommer direkt från islam«”

Vid platsen där 16-åringen dog låg på tisdagen en lapp med texten: ”Jag såg dig blev puttad ut genom balkongen… Vad har du gjort för att få detta straff som tjej.”  (foto i fuld opløsning her)

 

 aviserne  oplyser det ikke, (diskretion er en  svensk journalist- æressag) , men da det er foregået i ghettoen Hermodsdal,  vil det nok ikke  vrimle  med  villige  vidner.  Og nogenlunde  samtidigt  var der et balkontilfælde  i Eskilstuna, sådan er der  så meget hele tiden i Ny- Sverige.

via  Swedewatch

 »Rondellhunden i våldsam klippterräng«

NORGE SIGER NEJ TIL MUHAMMED-AKVAREL    
   
Det er yderst sjældent, at et nystartet galleri siger nej til en udstiller på grund af frygt for massiv presseomtale. Det er imidlertid tilfældet i Norge, hvor galleriet Lautom Contemporary i Oslo har valgt at bortcensurere kunstneren Lars Vilks fra sin kommende udstilling.

Af Uwe Max Jensen

Den svenske konceptkunstner Lars Vilks blev herostratisk berømt, da han i sensommeren valgte at afbilde muslimernes profet Muhammed som en såkaldt rondellhund (rundkørselshund, red.). Til trods for den store medieinteresse var der imidlertid ingen kunstinstitutioner, der turde binde an med at udstille Lars Vilks’ tegninger.

Først sagde en kunstforening i Värmland nej med begrundelsen ”selvcensur” og frygten for at støde religiøse følelser. Siden valgte den svenske kunstskole Gerlesborg i Bohuslän at fjerne Lars Vilks’ Muhammed-tegninger med henvisning til elevernes sikkerhed, og til sidst nægtede Moderna Museet i Stockholm at udstille tegningerne. Nu er den samme skæbne på vej til at overgå Lars Vilks i Norge.

Nej til Muhammed
Lars Vilks var oprindeligt inviteret til at udstille på det ét år gamle galleri Lautom Contemporary i forbindelse med udstillingen ”Where a river runs north underground”. Men da gallerist Randi Thommessen blev klar over, at Lars Vilks ønskede at udstille tre frimærkesmå akvareller af Muhammed som rondellhund, fik galleristen kolde fødder.

For farlige i Norge

Randi Thommessen ønsker ikke at udstille Lars Vilks’ akvareller, og hun har i et brev til kunstneren bedt ham om at bidrage med andre værker til den planlagte udstilling. I brevet  skriver Randi Thommessen, at hun beundrer Lars Vilks, fordi han har klaret sig igennem den mediestorm, der fulgte i kølvandet på hans tegninger.

  Fortsæt med at læse “»Jeg så dig blive smidt ud fra balkonen af disse to svin«”