Sam Harris’ new way forward: Join in common cause all infidel world. Freethinker, Christian, Jews, Buddhists, Hindu, left and right of politics. We of the centre and left must understand the danger of Islam
Seks spørgsmål til Mohamed Omar
den frimodige skribent må være pensioneret eller må på anden vis ikke have noget at miste på sin åbenmundethed:
Han (Omar) uppmanas nu att för UNT-läsarna i stället svara på följande konkreta frågor:
l Varför är alla – med något undantag – självmordsbombare och gripna terrorister muslimer?
l Varför är alla muslimska länder utom två diktaturer (enligt Freedom House)?
l Varför förföljs kristna i en del muslimska stater och förhindras bygga kyrkor där?
l Varför får en muslim inte konvertera till kristendomen (utan att straffas)?
l Varför har det från imamer i Sverige rests krav på särlagstiftning för muslimer här och varför har dubbla budskap (om terrorn) framförts i en Stockholmsmoské?
Såvitt mig är bekant har inga som helst muslimska fördömanden av dessa förhållanden ägt rum – varken i Sverige eller internationellt!Vad svarar Omar?
Massiv muslimsk protest,Mohamed Omar ?
»Jeg vil hellere dø som kristen end leve som en ynkelig dhimmi«
Den døds- og fængselstruede, kristne, engelske blogger Lionheart fra Luton er nu oversat til 13 sprog af forskellige GoV kommentatorer her danske Skjoldungen . Det strammer til i England:
Sandhedens Sværd
I den engelske by Luton har det pakistanske, muslimske samfund i bydelen Bury Park truet mig på livet, hvilket to vidner kan bekræfte. Mit svar på disse alvorlige og troværdige dødstrusler er min blog, som er min opfattelse af sandheden, baseret på kendsgerninger.Jeg vil hellere dø som kristen end leve som en ynkelig dhimmi — hvad med dig?De har bombet mit fædreland og de forhåner dagligt min nation med deres islamiske bespottelser. Derfor agter jeg ikke underkaste mig dem eller deres blåøjede, venstreorienterede medløbere som prøver at bringe mig til tavshed. — Det er dem, som er i krig med mit land og som vil dræbe mig personligt. — Hvis kendsgerningen er, at de ønsker krig og vil slå mig ihjel, er det da ikke min ret at forsvare mig? Skal jeg blot lade disse mennesker dræbe mig, eller skal jeg løbe min vej og overlade problemerne til andre? Og hvis de fører krig mod os — hvilket rent faktisk er tilfældet — bør vi, det britiske folk, så ikke lade dem få den krig? Hvis fædreland er det her, deres eller mit? Hvad er konsekvensen af ikke at gøre noget?
Mine forfædre kæmpede ikke for konge og fædreland i den hensigt, at den indfødsret som de gav videre til mig som englænder og som min del af det britiske fædreland, skulle tages fra os i min generation for at blive foræret til en fremmed magt med dens fremmede, islamiske kultur, således at intet ville blive bevaret til mine børn udover et påtvunget, islamisk levned.
Jeg vil foretrække at mine børn husker mig som en fri mand, der døde for dem og deres indfødret, frem for som en kujon og slave af undertrykkere, ligemeget af hvilken slags de måtte være.[…]
Tiden er nu inde til at sandheden kommer frem og folk kan vælge side i den kommende tid. Jeg opfordrer ikke til at marchere i gaderne og myrde folk — vi er civiliserede mennesker som ikke forfalder til den slags. Vi bruger “sandhedens sværd”. I den aktuelle situation burde det være tilstrækkeligt til at folk vågner op og erkender den overhængende islamiske trussel som lurer på os og vore efterkommere. Inden det er for sent.Husk på, at vi stadig stadig er 20 gange så mange som muslimerne. Vi har aldrig bedt om dette, men vi vil uden tvivl leve op til det 21.ende århundredes udfordring og afvise dette fremmede, islamiske væsen som har invaderet vore kyster og nu fører hellig krig mod os.Det islamiske overherredømme ville gøre klogt i at se i historiebøgerne og forlade vort land inden det er for sent.
Professor Phyllis Chestler, kronikør på Pajamas Media interviewede Lionheart d. 9.1. Meget læsværdigt med detaljer om 31-årige Lionheart´s livshistorie og situationen i Luton:
“In my opinion, Paul should be knighted by the Queen and all London should give him a parade.”
A Profile in Courage: An Interview with “Lionheart,” The British Blogger in Hiding
»How Britain has destroyed itself«
“The United Kingdom has begun to look more like a Third World country, shabby, littered, ugly, run down, without purpose or direction, misruled by a typical Third World government, corrupt, incompetent and undemocratic. My generation has seen the decay of ordinary morality, standards of decency, sportsmanship, politeness, respect for the law, family values, politics and education and religion, the very character of the British. Oh how Blimpish* this must sound to modern ears…………”
Daily Mail forfatteren George MacDonald Fraser er netop død d. 2.1, måske nådigt for ham.
4.5million flee crowds of London and the South East to move to the coast or the country
“Stavnsbundet til Askerød”
” ASKERØD I GREVE ” Et UTRYGT sted at bo !! (fra Borgerdebat. I Sverige har de et fænomen der hedder “tvättstugevåldet” , også en lille detalje som ikke nok så meget EU´s kulturdialog kan afhjælpe.)
Beretningen her fra Borgerdebat kan for danskere bosat udenfor dette område være umulig at vurdere både på detaljeplan og for det helhedsindtryk den giver af Greve. Det er heller ikke det afgørende, hvorvidt Britt giver et retvisende billede; det interessante er for udenforstående, at den indgår i et mønster af lignende historier om forfald og forråelse i mange europæiske byområder. Der er selv i de berøringsangste MSM nok detaljer til at selv læsere og seere uden personlig berøring til kulturberigede byzoner ikke kan undgå at se mønsteret – alle har vel således bemærket hvorledes skydevåben på det seneste synes at have spillet en større og større rolle. Uanset hvilken referenceramme den enkelte så sætter disse data ind i – offerdyrkelsen af udstødte og uglesete minoriteter, eller konflikt med især én uintegrérbar kultur – så ændrer det ikke ved at der er en meget, meget stor historie lige for, for den som vil ‘connect the dots’. Ingen normalt fungerende personer kan være uinteresserede i en større samlende analyse under rubrikken “hvor er Danmark på vej hen?”. Her er det så at det ufattelige indtræder: Tilsyneladende er dette overordnede billede helt og aldeles fraværende i MSM. Læser man historierne på JP.dk, f. eks., er disse historier så godt som uden undtagelse ‘dækket’ af afetnificeret Ritzauspam, som lige så godt kunne være telegrammer om kornhøsten fra Pravda. At MSM svigter deres læsere groft, fik vi en indikation af i denne historie fra et par dage siden, her i Storbritannien, hvor The Telegraphs læsere næsten uden undtagelse giver deres bekræftelse af det billede Britt her tegner. Læs disse læserreaktioner, de giver faktisk et vink med en vognstang om en ulmende vrede i det foragtede folkedyb.
Vil The Telegraph indse dette og skifte kurs? Vil der i europæiske medier komme et tøbrud, der fører til massive mediekampagner med krav om proaktiv indsats for at vende den katastrofale udvikling? Personligt tvivler jeg, da det vil være at vække sovende hunde man helst ikke vil forstyrre. Lige nu er paradigmet offerretorikken. Et paradigme der hed at de oprindelige europæeres fremtid må have forrang, også på bekostning af den politiske korrekthed, kan ikke opnås ved et kompromis med offerfortællingen. Og vi besidder ikke et eksplosivt voldspotentiale. Det gør de andre derimod. MSM og politikerne vil derfor, gætter jeg, krampagtigt holde fast i løgnene og foragten for os, for ikke at vække disse sovende hunde, lige indtil virkeligheden bliver så påtrængende at det ikke længere er muligt. Men hvad gør vi så, lille du? Læs Britts historie, just another brick in the wall:
Hvorfor er det at Greve Kommune mener og fortæller borgerne at
Askerød i Greve er blevet så godt et sted at bo? LØGN OG LATIN Der har de 3½ år jeg har boet her været sket så mange UHYGGELIGE ting!


Paris år 2048. Rusland har fået sin første stemme i koret af islamkritiske forfattere. Forfatteren Helena Tjudinova har skrevet en fremtids-thriller om islamisternes overtagelse af Frankrig.Den tidligere Ruslands korrespondent Anna Libak, har i Weekendavisen 30. november et interview med den 48 årige russiske litterat og forfatter, Helena Tjudinova.
