Today Dutch prime minister Jan Peter Balkenende has Dutch citizen Ayaan Hirsi Ali advised to leave the country and go back to the United States. He said that she shouldn’t come back to The Netherlands for protection. She has long enough known that the Dutch government wanted to stop her protection. Earlier Dutch justice minister Ernst Hirsch Ballin wrote Ayaan Hirsi Ali that she is safe and does not need protection. Den Telegraph via LGF

 Citater fra den politiske skønhedskonkurrence……”Usch och fy ! “

Når argumenterne  ikke strækker til, kan man altid æstetisere virkeligheden bort. Her hedder hjemmebanen Sverige, og her  får Politiken-segmentet baghjul. (Jeg ser forresten at jeg nu kan fange et trådløst  netværk der hedder “Jesus-net”. Man kunne måske få en ny , bedre og kærligere blog, ved at surfe over på det…………)

I Kalmar har vi en kommunfullmäktigeledamot som har en egen blogg och på denna blogg har man sedan valet 2006 kunnat läsa diverse märkliga inlägg om sverigedemokraterna. Jag tänker här ge prov på denna persons sätt att genom förtäckta ordalag spridda sina åsikter med ett antal citat från dennes blogg.
 
 
 ” Den svenska flaggan blev dock nersolkad av omdömeslösa ledamöter. Det gillar jag inte. Skäms.”
 
Min egen kommentar: Vi hade med en liten svensk flagga till första kommunfullmäktigemötet vi deltog i.
 
” Efter den här dagen kan jag klart konstatera att det lönar sig att vara gris också, i Kalmar alltså. Lika lyckliga är förmodligen inte grisarna på landet. De i sin tur går en säker slakt till mötes. Deras stadskusiner är och förblir under överskådlig tid ute på grönbete och skvätter lort omkring sig.”
 
 ” Igår fick vi återigen och tyvärr höra antidemokratisk politik formulerad med hatspråk. Frågan det gällde var naturligtvis ökat antal introduktionsplatser för flyktingar. Vulgärpropaganda och skrämsel är viktiga delar i en politik som bygger på en grundsyn som värderar en del liv mindre och en del mer. Påstådda samband mellan brottslighet och etnicitet blandas med allmän demonisering av annat än det “äktsvenska väsen” som beskrivs i unkna nationella självbilder och som luktar murket 1800-tal. Usch.”
 

Thoralf Alfsson
 

 Eftersom jeg ikke  behøver være  diskret, kan jeg godt afsløre at det er Vänsterpartisten Birgitta Axelsson Edström, der har en fin lyserød blog, der minder om hårtørrerne  hos en bedre damefrisør. Jeg fandt yderligere et kosteligt stykke:

Smutsiga trynen

Gårdagskvällens fullmäktigesammanträde blev ingen rolig historia utan minnet präglas helt och hållet av genomsmutsig retorik och unkna värderingar. Visst, vi pratade om annat än mottagning av ensamkommande flyktingbarn. [..]

Allt är vi inte oense om. Det är också bra att det nya partiet visade sitt rätta ansikte. Tydligt. Men usch och fy för att lyssna på eländet. Egentligen borde sånt anmälas.

Det sägs att folk med bruna åsikter mer och mer anpassar sig till det demokratiska arbetssättet i representativa parlamentariska församlingar och på det viset maskerar sig. Så är inte fallet i vårt fullmäktige. Ingen kunde undgå att höra vilka värderingar de har. De kan glömma allt vad samarbete heter. Sån skit vill vi inte ha med att göra. Och alla ska veta att vi kommer att göra ALLT som står i vår makt för att se till att de elimineras som parti i nästa val.[..]

Nej, jag mådde dåligt, och mår fortfarande dåligt. Ren ondska har aldrig tidigare grinat mig så rakt upp i ansiktet, till råga på allt så skedde det från fullmäktiges talarstol. Smutsiga svintrynen på människokroppar klarar jag mig utmärkt utan.

Hvabehar´Tøger, åndelig manicure der vil frem på de bonede gulve ! Dette  skal gøre det ud for politik.

» Immigration, loss of culture worry nations «

Americans are not the only people on the planet who are wary of immigration and protective of their national culture. So is everybody else.

A wide-ranging “global attitudes” survey of more than 45,000 people in 47 countries released yesterday by the Pew Research Center finds assorted populations are warm to the benefits of global trade. But they’re cool — downright chilly in some cases — toward the toll it could exact on their national identities.

“In today’s rapidly changing world, people from nations rich and poor worry about losing their traditional culture. In 46 out of 47 countries, majorities say their traditional way of life is getting lost,” the poll said.
Some are more worried than others. While 73 percent of American respondents fretted about the trend, the sentiment was more pronounced in Britain, France, Germany and Spain. It was more than 90 percent in South Korea and Bangladesh. Concern for loss of tradition, however, was less strident in many Middle Eastern countries, at 51 percent among Palestinians and 53 percent in Jordan. Sweden, at 49 percent, was the lone exception to the finding.  Wash. Times    Pew Global Attitudes

 »England’s Population Changes Will Make Whites A Minority Group«

The population of some English cities is changing to such a degree, that within several decades, whites will be the largest among ethnic minority groups, according to a new report.Scholars and others here agree that England’s population is growing more ethnically diverse, but they differ on whether various groups are becoming more or less segregated.University of Manchester academics Ludi Simpson and Nissa Finney predict in a report – septb. 2007 –  that in Birmingham, the second largest city in England, the white population will become a minority by 2024 — still the largest group by far, but no longer accounting for a majority of the total population.
The cities of Leicester and Bradford will likely reach the same point in about 30 years, with white residents matched in number by the descendents of immigrants from Africa, Asia and the Caribbean, they say. [..]

In recent years, as tensions have risen between the Muslim community and others in Britain, commentators have frequently warned that some ethnic groups are becoming isolated from the rest of society.Simpson predicts that the white population of England will plateau at around 75-80 percent in a couple of decades, depending on the vagaries of future immigration and the social dynamics of the individual groups. CNS. News

 Senaste nummer av DSM 

HUVUDARTIKELN i det nya numret handlar om ”FÖRLORARNAS KONTINENT”, dvs Europa.  Medan de europeiska befolkningarna minskar och de bäst kvalificerade unga utvandrar, tillåter vi en massinvandring av okvalificerade människor från muslimska länder, som snart kommer att få våra välfärdssamhällen att bryta samman. Härtill kommer att den muslimska världen har upparbetat en ungdomspuckel, vilket erfarenhetsmässigt leder till massmord och vars verkningar inte kan undvikas med hjälp av u-landsbistånd. Upphovsmannen till dessa dystra förutsägelser är den tyske sociologen GUNNAR HEINSOHN vid Universitet i Bremen, som menar att loppet är kört för Europa.

Efter en presentation av Heinsohns dystopi följer ett samtal lett av dansken LARS HEDEGAARD. Läs denna sju sidor långa och mycket viktiga artikel i det nya numret av DSM!    DSM   (Heinsohn interviewet på dansk og engelsk her)

 »Daniel Pipes is wrong. Sorry about that« 

Reason magazine ( der  også har et længere  interview m. Fl. Rose) interviewer Hirsi Ali – via Jihad Watch:

When the interviewer asked her if she thought Islam could bring about positive social change in the same way that religious Protestants helped end US slavery, and Catholicism helped end communism in Poland, she responded sharply:
Hirsi Ali: Only if Islam is defeated. Because right now, the political side of Islam, the power-hungry expansionist side of Islam, has become superior to the Sufis and the Ismailis and the peace-seeking Muslims.
Reason: Don’t you mean defeating radical Islam?

Hirsi Ali: No. Islam, period. Once it’s defeated, it can mutate into something peaceful. It’s very difficult to even talk about peace now. They’re not interested in peace.

Reason: We have to crush the world’s 1.5 billion Muslims under our boot? In concrete terms, what does that mean, ‘defeat Islam’?

She doesn’t really answer, except to say that Islam must be resisted at every opportunity, “in all forms, and if you don’t do that, then you have to live with the consequence of being crushed.” She said that she believes we are headed to that point “because the West has been in denial for a long time.” We didn’t deal with the problem when it was easier, and now it’s much worse:

Hirsi Ali: …There is no moderate Islam. There are Muslims who are passive, who don’t all follow the rules of Islam, but there’s really only one Islam, defined as submission to the will of God. There’s nothing moderate about it.
Reason: So when even a hard-line critic of Islam such as Daniel Pipes says, “Radical Islam is the problem, but moderate Islam is the solution,” he’s wrong?

Hirsi Ali: He’s wrong. Sorry about that.

Hirsi Ali: “The problem is not going to go away. Confront it, or it’s only going to get bigger.”

fra Jyllands Posten. Hvad jeg spurgte mig selv – efter at have konstateret de nye dybder Politikens chefredaktør bringer det offentlige skænderi ned på, – var: “Hvem beskytter Tøger Seidenfaden mod Tøger Seidenfaden?”. Selvsagt ikke denne  blog. Selvom hans offentlige striptease i grunden er forstemmende, kan man også vælge den mere optimistiske vinkel: ingen kan dog påstå at vi har restriktioner på “debattonen” – allermindst  “de anstændige” der, som man også kunne se i Geoffrey Cain´s bog “Ondskabens Ikon“, fører overlegent på point hvad angår tilsvining af meningsmodstandere. Dette var aldrig gået i Dagens Nyheter. Dér hades der høvisk, antydningsvist i næppe mærkbare bisætninger. Her er den ægte, ufortyndede vare. Tøger unplugged , uden sikkerhedsnet og på sin vis ganske  befriende. Her rider  Tøger afsted på det gale, stædige æsel , jo længere desto galere. Som én tørt og lidt kynisk, situationens alvor taget i betragtning, konstaterede: “Vilks og Seidenfaden reddede dén aften.” Endnu en alen lagt til den kun alt for forudsigelige splittelse, som masseindvandringen på ubestemt tid har ført med sig. Men overordnet er emnet  allerede alt for alvorligt til at blive holdt som gidsel i Seidensfadens psykologi og personlige vendetta, så spørgmålet trænger sig på: hvor megen offenlig kredit og  goodwill har Seidenfaden  og dermed  Politiken egentlig tilbage efter dette ? Hvad  angår talens bevæggrunde, leverer Morten Hesseldahl nok hovednøglen til forståelse  her:

»Talen er en logisk følge af den linje, Politiken fra begyndelsen valgte i sagen om Muhammed-tegningerne. Den var, finder jeg, skæbnesvanger og forkert, og nu står avisen og Tøger Seidenfaden som et dyr, der er fanget i en bils forlygter – de kan ikke løsrive sig fra den oprindelige position.”

(Foto og screenshots fra video © Snaphanen)

Ytringsfrihed: Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden angreb Trykkefrihedsselskabet voldsomt, da han forleden deltog i og forlod et af dets arrangementer.

I tirsdags havde Trykkefrihedsselskabet inviteret til et solidaritetsmøde i forfatterforeningen i København for den svenske kunstner Lars Vilks, der efter dødstrusler fra Al Qaida i Irak må leve med politibeskyttelse. Hans forbrydelse: at tegne profeten Muhammed som en hund. Talerne var Kåre Bluitgen, Naser Khader, Lisbeth Knudsen, Nasim Rahnama, Helle Merete Brix, Flemming Rose, Lars Vilks, Kurt Westergaard og Tøger Seidenfaden. Sidstnævnte valgte at bruge mødet til et angreb på flere af talerne og Trykkefrihedsselskabet, hvorefter han forlod salen uden at høre de øvrige medvirkende. Vi bringer Seidenfadens tale, da den er et historisk dokument, som deltagere i ytringsfrihedsdebatten i fremtiden vil vende tilbage til:

Seidenfadens tale:

Fortsæt med at læse “»Skidt kommer til ære«”

Da Helle Merete Brix nævnte Robert Redeker forleden i sin tale til Vilks, satte  jeg mig for at spore de seneste livstegn. De er  ikke voldsomt opmuntrende. Her fra  28 juni:

Robert Redeker, the professor of philosophy who was threatened with death for having written an opinion page in Le Figaro in which he criticized Islam, indicated on Tuesday that nine months after the publication of the text he is still living “a life of a political refugee in my own country.”

“I have passed to the other side of an ordinary life. This is a life of a political refugee in my own country”, the teacher confided to a Parisian daily before citing the restrictions he faces on a daily basis.For him, this situation arising from the death threats that assailed him after the publication of his article in Le Figaro “forces him to be careful when he goes out, to keep his home address secret, (…) to be suspicious.”

Redeker, 53, added that he had to “bury his father like a thief”, marry off his daughter “under police surveillance” and move and buy a new house in the Toulouse region. Galliawatch

Redeker skriver den 30 juni 2007  til den tyske journalist og forfatter Gudrun Eussner: Flüchtling im eigenen Land

Hvor meget er Hirsi Ali´s liv værd ? 

Venstre  gav hende  sin Frihedspris i 2004. Den tid nærmer sig hvor Venstre kan vise at de  mener deres støtte til det frie  ord  alvorligt. Financier hendes beskyttelse, tilbyd hende  asyl. Forær  hende Flakfortet. 

How Much is Her Life Worth?

How much is her life worth, according to Minister Balin’s budget? How does he calculate this? These are politically sensitive questions, questions that former British Prime Minister Margaret Thatcher never asked when it came to the life of Salman Rushdie, wherever he happened to be.

‘We Are Making Fools of Ourselves in the Eyes of the World’   via Document.no

 Qureshis religionskrig

At oppositionen ikke har kapacitet til at finde samfundsrelevante sager at kæmpe for, er et trist faktum. Den efterhånden glemte SF-politiker Kamal Qureshi har forsøgt at gøre sig bemærket i medierne i forbindelse med Folketingets åbning. Han ønsker at afskaffe den traditionsrige fælles gudstjeneste, der hører til Folketingets åbning. »Det sender et helt forkert signal, at befolkningen kan se landets ministre sidde på forreste række og deltage i en religiøs handling. I dag er en festdag for folkestyret, og der passer en religiøs ceremoni ikke ind,« siger SFs Kamal Qureshi og fortsætter: »Det skal ikke være en del af det officielle program. Jeg deltager ikke selv, men vi markerer dagen med et glas vin i SFs gruppe«. Kamal Qureshis forsøg på at være fuldkommen verdslig slår dog fejl. Han har åbenbart glemt, at Danmarks vensrefløj i disse dage netop beskytter religionen og religiøse symboler, eller rettere islamiske symboler og særkrav. Det er næppe nødvendigt at nævne Asmaas kandidatur hos Enhedslisten eller venstrefløjens deltagelse i diverse demonstrationer side om side med Hizbollah. Gad vidst, hvilke signaler disse aktiviteter sender til befolkningen. Måske er disse signaler hverken forkerte eller religiøse efter Kamal Qureshis opfattelse.

 Farshad Kholghi, Groft Sagt

Robert Spencer om “Islam is Peace” kampagnen i England…….

og hvordan man bekæmper “islamofobi”

 Dokumentar: Bloody Cartoons af Karsten Kjær

DR sender filmen på søndag d. 7 kl. 22. Kulturpsykolog Kirsten Damgaard  var til forvisning i DR byen. Cinemateket viser den også. Et klip her fra filmen med bla. Kurt Westergaard. Man tænker – nu var det måske  på tide vi sparede  nogle  kræfter til den næste Muhammedkrise, for den kommer ligeså stensikkert som Seidenfaden vil sige at også den  er vores egen skyld.

Mærkværdigvis negligerer filmen optakten til Jyllandspostens udspil, nemlig forfatteren Kåre Bluitgens vanskeligheder med at få en tegner til at illustrere en børnebog, hvilket kom Jyllandsposten for øre og avisen derfor besluttede at se om der går en rød tråd – et blodspor ? –  gennem truslerne mod Salman Rushdie og danske tegneres frygt for at udføre en almindelig arbejdsopgave. Avisen stillede derfor opgaven  “Tegn Mohammed som du ser ham” til en hel organisation af tegnere, hvoraf flere ikke tog imod udfordringen netop af frygt.

Fortsæt med at læse “»I am a researcher in a phantom laboratory«”

talerrækken er: Tøger Seidenfaden, Flemming Rose, Naser Khader, Lisbeth Knudsen,Nasim Rahnama,  Kurt Westergaard, Helle Merete Brix, Uwe Max Jensen, Lars Vilks. Der er mange gode indslag, men bemærk ikke mindst Helle Merete Brix´ redegørelse for det Europæiske Fatwa Råd og det Muslimske Broderskabs arbejdsmetoder og den rolle de har spillet i Vilks sagen. (min. 52 i video 1)

Tøger Seidenfadens  bemærkelsesværdige  optræden vil utvivlsomt afføde flere reaktioner og kommentarer, men  her  indtil videre  Bent Blüdnikows. Min egen  er foreløbig  blot et fotografi, og det ses  nedenfor. Men hvis jeg siger at Politikens chefredaktør her  introducerer et nyt lavpunkt (eller  højdepunkt, efter smag) af uforsonlighed, grænsende til had, har jeg ikke  talt over mig. Bedøm selv !

Seidenfadens  tale  findes  min. 4:51 i første  video, Vilks´tale  findes min. 4:40 i anden video. (video © Snaphanen og Sappho)

Europe’s Muslim women—and the men who murder them. Two Islam-themed plays at St. Ann’s Warehouse.

Exploring Islamic “purity”: “The Veiled Monologues” og  Adelheid Roosen’s “Is.Man”

On the November night in 2003 when filmmaker Theo van Gogh was stabbed to death by an Islamist extremist in Amsterdam, Nazmiye Oral was in a tiny Dutch town acting in The Veiled Monologues. The production is about, and performed by, women from Europe’s Muslim communities. Her shaken audience, in a small country struggling with large numbers of immigrants, suddenly had no idea what to think about Muslims and Islam. “The feeling in the theater was electric,” the actress recalls.
Back in Amsterdam, mourners in Dam Square were banging on pots and pans. So Oral made a curtain speech-—now her program note—telling the shaken audience that “we came to make noise from the heart. If we can touch each others’ hearts, then there is hope.”

This week, Oral arrives in Brooklyn hoping to reach American hearts. She and her fellow cast members—all from Dutch Muslim backgrounds—will perform two theater productions in English, opening October 5 and running in rep through October 14.The Veiled Monologues evokes the conflicting worlds and desires of immigrant women. Is.Man is about a conflicted immigrant man who kills his daughter.

Fortsæt med at læse “Death to the Unchaste”

» Vi vidste ikke han ville komme” – og havde vi vidst  det, ville vi ikke sagt det « (Lars Hedegaard). Lars Vilks, SÄPO og PET snød alle og dukkede op til Trykkefrihedsselskabets solidaritetsarrangementet i forfatterforeningen.  Her med Kurt Westergaard – og Kaare Bluitgen og Helle Merete Brix. (fotos Snaphanen)

Kurt Westergaard:  “Jeg er en simpel bladtegner, der er vant til at udtrykke mig i kort og enkelt. Det vil jeg også gøre nu. Jeg har ikke noget imod nogen religioner, jeg har ikke selv nogen,  jeg er ateist, og hvis jeg må sige det lidt smart, så er jeg blevet stærkere  i min tro i løbet af disse  begivenheder…………. Min arbejdsform som  satirisk tegner, kan illustreres af den gammel anekdote om Picasso fra 1940 . En tysk officer spørger Pablo Picasso: “Var det Dem der malede  Guernica?” . Picasso svarede: “Nej, det var Dem…….”

(nederst en ivrigt  fotograferende  Vilks) Mere  senere, bla. video med hele talerrækken:

Helle Merete Brix
Uwe Max Jensen
Naser Khader
Lisbeth Knudsen
Nasim Rahnama
Flemming Rose
Tøger Seidenfaden
Kurt Westergaard, Lars Vilks og Kaare Bluitgen

endelig et par screendumps fra videoen, Vilks, the movie……………………….

Sydsvenskan var der  også med et tempereret  referat, der skånsomt forbigår Seidenfaden´s – om jeg så må sige – helt nye standard for offentlig , dansk samtale. (mere  om det senere). Jyllands Postens interviewer  Vilks her online min. 3:22

 

fra mandag aften. (i fem afsnit, klik dig videre,  2  ,  3  osv. )

Immigrants: The Inconvenient Truth
Immigration is a pressing and hotly debated issue in the UK – the Cambridgeshire police chief has called for more staff and resources to cope with a sudden influx of migrant workers, local authorities have attacked the way migrant numbers are calculated and the Liberal Democrats have proposed an amnesty for illegal immigrants who have resided in Britain for more than 10 years. But what is really known about the multitudes of immigrant communities in Britain and the impact they have on the economy?

Dispatches will reveal which immigrant groups, by country of origin, appear as a debit and which as a credit on Britain’s balance sheet – uncovering some key facts about immigration.

Dispatches meets the former asylum seekers who have a council house while, in the same town, UK born citizens sit on the waiting list. The film examines the cost to the health service of dealing with the thousands of people who bring potentially life-threatening diseases into the UK and reveals the unlikely group which makes the biggest financial contribution to the economy.

This edition of Dispatches will give a voice to the issues many people feel they can’t talk about and which many politicians are afraid to tackle.

Britain’s Immigrants: An Economic Profile
A report for Channel 4 Dispatches
 

“Europas  mørke  hjerte”

svenskerne hader danskerne, tyskerne hader schweizerne og Doudou Dienne  hader os alle sammen. Der er  lagt i kakkelsovnen i det schweiziske valg:

Ausländerfeindliche Wahlplakate, rüder Umgangston, Personenkult um den Spitzenkandidaten: Der aggressive Wahlkampf der derzeit stärksten Schweizer Partei SVP hat das Land in ein Tollhaus verwandelt. Die Truppe um Justizminister Blocher hetzt so offen gegen Ausländer, dass die Uno den Rassismus anprangert.

– Es gibt nicht wenige Schweizer, die Doudou Diène nach Afrika zurückwünschen. Der 66-jährige Senegalese hat, wie sie meinen, ihre Gastfreundschaft sträflich missachtet, er hat nämlich die Schweiz kritisiert.

Doudou Diène ist Uno-Sonderberichterstatter für Rassismus und Fremdenfeindlichkeit. Er warf im Uno-Menschenrechtsrat in Genf dem demokratischen Musterstaat Europas Rassenhass vor. Und verlangte den Rückzug der berühmt-berüchtigten Schäfchenplakate der Schweizerischen Volkspartei (SVP). Der aggressive und betont ausländerfeindliche Wahlkampf der größten Partei hat die Schweiz in ein Tollhaus verwandelt, wo Parallelen zur Propaganda des Dritten Reichs und dem faschistischen Führerkult gezogen werden.  Der Spiegel

husgavl, Wesselsgade, Nørrebro, (foto © Snaphanen)

 

Blasphemy explained

(norsk, engelsk tekstet, via Vilks net.)

“Halal” og “haram” i FN´s Menighedsråd

via Polemiken og Anna Lyttiger:  UNWacth org.

Den rutinemæssige Danmarks-hetz

er lige  så stabil og stensikker i  svenske aviser som “kronikkerne” på DN-debatt er forudsigelige. Her i en unøjagtig, tendentiøs  og  stærkt forsinket anmeldelse af Erik Meir Carlsens  ubegribeligt  naive og  helt forbigåede bog, Den Fjerde Alliance, hvor han tror at en alliance  med  islam kan sammenlignes med tidligere tiders  alliancer mellem staten og  først bønder, så arbejdere og kvinder. Smædekampagnen er en psykologisk case-story og en del af min faste underholdning, helt uden irritationsmomenter. Dennegang har Lasse Dencik og Håkon Arvidsson meldt  afbud  og sendt Pernilla Ståhl:

Danskarnas religiösa analfabetism förvärrade Muhammedkrisen, skriver Pernilla Ståhl

idag kommer dog  en utomordentlig dansk kontra-salve fra en af bagmændene bag 180 Grader. (Se venligt dette som mit  yderst franske besøg i en kønskamp, der interesserer mig mindre end farvandsudsigterne og obligationskurserne) :

»En svensk selvhader, misantrop og flagellants erindringer«

Af: Lars Seier Christensen, adm direktør for Saxo Bank 

Dagens klumme: Lars Seier Christensen skriver om mandschauvinisme i det svenske erhvervsliv og om det danske, som slet ikke kan leve op til svenskernes ry.

Mandschauvinisme i erhvervslivet ville nok ikke normalt være mit favoritemne for en klumme, men 180Grader foreslog, at jeg kommenterede på emnet på baggrund af en nylig udkommen svensk bog, En mandschauvinists bekendelser, af Lars Einar Engström. Jeg må dog til at begynde med erkende, at jeg ikke har haft tid i min kalender til at læse, hvad der synes at være en svensk selvhader, misantrop og flagellants erindringer. Denne kommentar går mere på generelle betragtninger over emnet end Herr Engströms pinsler og sjælekvaler.

Fortsæt med at læse “Tidslomme”

Niccolò Machiavelli (1469-1527) var pioner i politikforskningen. Fra 1498 til 1512 var han ansat som sekretær for Firenzes byråd og og desuden travlt beskæftiget som diplomat i bl.a. Rom og Paris. Mens samtidens filosoffer og kunstnere dyrkede den antike græsk-romerske tradition på deres respektive områder, sekulariserede Machiavelli det fag, der senere blev til statskundskab ved at flytte opmærksomheden fra Guds vilje og menneskenes fromhed til de regerendes handlekraft. Motivet i hans politiske indsats og derefter i hans politiske skrifter var patriotisme. Italien bestod af en mængde mindre stater, der blev invaderet og domineret af tyskere, franskmænd og spaniere, og Machiavelli fremhævede derfor oldtidens romerske republik, der byggede på borgernes pligtfølelse og sammenhold.

År 1512 blev det republikanske styre i Firenze styrtet af Medici-slægten, der fremover herskede enevældigt. Macchiavelli blev arresteret, mishandlet og derpå forvist til sit landsted Albergaccio en halv snes kilometer syd for byen. Her skrev han de tre bøger, der har bevaret hans navn som en af de betydeligte italienske forfattere: “Fyrsten”, “Krigens kunst” og en kommentar til den romerske historiker Titus Livius.
Albergaccio er i dag en vinproducerende virksomhed med restaurant. Machiavellis arbejdsværelse er her bevaret og kan besigtiges af gæsterne.

Torben S. Hansen (©tekst og fotos)

Kirken Santa Croce i Firenze. Her er Machiavelli begravet.

Hvem er  Oswald Spengler ?

altså ikke den tyske filosof, men  pseudonymet der har skrevet The Complete Spengler i Asia times  i en del år ? Ikke mange ved det. Han er  midaldrende  eller  ældre, af ukendt nationalitet, formentlig  angelsaksisk, bekendende  kristen og så konservativ at det gør noget. Pseudonymet er  ironisk ment, da han  afskyr den tyske  filosofs racisme, pessimisme  og bioligisme.  Det  var  David Gress der  gjorde  opmærksom på ham i Jyllands Posten forleden. Han er noget af en myte med tusindvis af Google  hits.  Det ville være  nærliggende at gribe  fat i  noget han har skrevet om Danmark, Islam, ytringsfrihed eller Kierkegaard (der  sammen med  Goethe, Biblen og Clausewitz er hans primære referencerammer) , men jeg er  i stedet faldet over et essay om moderne  kunst med den herlige tiltel:

Admit it – you really hate modern art
By Spengler

There are esthetes who appreciate the cross-eyed cartoons of Pablo Picasso, the random dribbles of Jackson Pollock, and even the pickled pigs of Damien Hirst. Some of my best friends are modern artists. You, however, hate and detest the 20th century’s entire output in the plastic arts, as do I.”I don’t know much about art,” you aver, “but I know what I like.” Actually you don’t. You have been browbeaten into feigning pleasure at the sight of so-called art that actually makes your skin crawl, and you are afraid to admit it for fear of seeming dull. This has gone on for so long that you have forgotten your ownmind. Do not fear: in a few minutes’ reading I can break the spell and liberate you from this unseemly condition. First of all, understand that you are not alone.  [..]

The Lord of the Flies is an appropriate benchmark for the movement. Thomas Mann in his novel Doktor Faustus tells the story of a composer based mainly on Arnold Schoenberg, whom resentment drives to make a pact with the Devil. Mann’s protagonist cannot create, so out of rancor sets out to “take back” the works of Ludwig van Beethoven, by writing atonal lampoons of them that will destroy the listener’s ability to hear the original.

Many critics maintain that Picasso’s famous painting originally named “The Bordello at Avignon” (Les Demoiselles d’Avignon) was the single most influential modernist statement. In this painting Picasso lampooned El Greco’s great work The Vision of St John. Picasso reduces the horror of the opening of the Fifth Seal in the Book of Revelation to a display of female flesh in a whorehouse.  Picasso is trying to “take back” El Greco, by corrupting our capacity to see the original.

By inflicting sufficient ugliness upon us, the modern artists believe, they will wear down our capacity to see beauty. That, I think, is the point of putting dead animals into glass cases, or tanks of formaldehyde. But I am open-minded; there might be some value to this artistic technique after all. If Damien Hirst were to undertake a self-portrait in formaldehyde, I would be the first to subscribe to a commission.

Asia Times Oswald Spengler, columnist (jeg afstår fra  at bringe nogle  nylige  kunstbilleder jeg har taget, da jeg ikke vil have   sagsanlæg fra fornærmede kunstnere). Men her er det  på sin plads at gøre opmærksom på dagens interview  med en anden “gammel, sur, hvid mand”,  Dr. Dalrymple i Washington Times: Necessary prejudice

Ayaan Hirsi Ali back in the Netherlands

Ayaan Hirsi Ali is back in the Netherlands, and wants to settle here, according to the newspaper NRC Handelsblad.  She left the country for the United States afer she had spoken out sharply against conservative Muslims. That led to a series of threats, which meant she had to be heavily protected while in the United States.

The US has been billing the Dutch government for the cost of this protection, but Justice Minister Hirsch Ballin is no longer willing to pay for it. For the time being, Hirsi Ali has been taken to a safe house at a secret address.The American authorities cannot take over the protection of Hirsi Ali because US law does not permit it. Therefore she has returned to the Netherlands, where she can continue her work for the conservative thinktank the American Enterprise Institute.   Radio Netherlands

Milton Friedman’s Last Interview

In talking about the Scandinavian “third way”, he also acknowledged that “a competitive market is not the whole of society. A great deal depends on the qualities of the population and the nation in how they organize the non-market aspects of society.” His argument was that the small sizeand relative homogeneity of Scandinavian countries enabled them to cooperate and reach consensus in a way that larger, less homogeneous societies could not. Markets, he said, were one way to enable people who hate or dislike each other to work together.  Huffington Post

 Sir Andrew Green in conversation with Nick Ferrari, min 9:38 – ikke  BBC, men Britanniaradio uk.  Green er formand  for Migrationwatch.  Iøvrigt sender Channel 4 denne Dispatches  i aften: “MPs fear C4 documentary on the cost of immigrants will fuel race hatred” – den bliver   givetvis  You Tube lagt  én af dagene.

 »Hamborg lektioner«

Opinions are divided over the question of how high the Islamist threat should sit on the political agenda. Is it the challenge of an epoch for Western culture – the new totalitarianism in the face of which we must stand up for our freedom? Or is it “merely” a very complex security problem. Television images provide no answers here. They do not show how and what Islamists think.

Romuald Karmakar’s film “Hamburger Lektionen” (Hamburg lessons) makes this thinking visible by opting for extreme asceticism. The only thing you see in the actor Manfred Zapatka. Wearing a black suit and dark shirt, he reads the answers that the Imam in Hamburg’s Al-Quds mosque (more) gave in 2000 in two “lessons” to questions that arose among the believers gathered in the prayer room. The only trace elements of any “acting” come when Zapatza reaches for some notes which are handed to him by a shadow or are placed on a stool next to him.    Mohammed Fazazi’s lessons were recorded anonymously on video and distributed as propaganda material. The film’s script is nothing more than the German translation. Zapatka reads the text in a neutral and distanced voice, he presents it, makes it known. The prospect of having to sit through 133 minutes of an Imam’s theological hair-splitting and the thickness of the manuscript in Zapakta’s hands is enough to make any viewer balk. Get out of the cinema quick, says the voice in your head. But the effect of this minimal set-up soon starts to work. Not the extreme images in the daily flood of news, but the words of a man speaking deliberately to a virtually stationary camera open up the cosmos of the Islamist mind, revealing the mentality of its propagandists and making tangible the atmosphere of the parallel world of the mosques and prayer houses.

 Translating the hate preacher

 

»Vilks nyttiga idioter«

Roland Poirier Martinsson kalder sig konservativ forfatter  og filosof og alligevel kan han ikke forstå at Vilks tegninger er  rettet mod  det  svenske  kunstetablissement og  den rådende  “debatøkologi”. Det er  allerede længe siden jeg holdt  op med at tro, at svenske “konservative” havde noget som helst tilovers for nationalstaten, noget de  har tilfælles med en del danske:  Gud  og konge – men aldrig  fædreland.

Att jag vägrar publicera Lars Vilks jönserier på min hemsida är således inget svek mot yttrandefriheten.Vilks nyttiga idioter bortser från detta: att kriget mot terrorismen blott är en flank i en större konflikt inom islam. Istället för att ägna sig åt gymnasiala brandtal till yttrandefrihetens fromma borde man fundera över vilka krafter som tjänar på Vilks oöverlagda handling .Att ha ett bultande hjärta behöver inte utesluta att man också använder hjärnan. Roland Poirier Martinsson, SvD

 Mogens  Camre og camre-tonen

Hvor synes du, grænsen går for politikeres særligt vidtgående ytringsfrihed?

»Man skal naturligvis ikke fornedre og bagtale menne-sker på grund af race, og det har Dansk Folkeparti og jeg selv heller aldrig gjort. Vi angriber muslimer, som har svindlet sig ind i landet eller begår kriminalitet. Og vi fordømmer, når mennesker kommer til Danmark som indvandrere med hatten i hånden og derefter går i gang med at forsøge at nedbryde fundamentale værdier i det samfund, de for-inden har tryglet om lov til at være i.«

Skader du ikke integrationen med så hårdt sprogbrug om muslimer?

»Det er ikke hårdt sprogbrug. Vi gør dem en tjeneste ved at fastslå, at man må rejse hjem, hvis man tror, at Koranen – en lovbog fra det 8. århundrede – er normgivende for det danske samfund.«

Graver I ikke grøfterne mellem etniske danskere og muslimer dybere?

»Jeg graver gerne grøfter og bygger pigtrådshegn over for folk, der holder fast ved sharia lovgivning og tror, at Koranen er lov her.« Ugebrevet A 4: Jeg ændrer ikke tone.

DR er ikke venstreorienteret – siger de venstreorienterede 

Af: Kim Møller

Dagens klumme: Kim Møller skriver om venstreorienterede forskere, som frikender Danmarks Radio for venstreorienteret journalistik.
Kim Møller er cand. mag. i historie og blogger på uriasposten.net

Det er en kendt sag at angreb er det bedste forsvar, og hører man DR’s intellektuelle flagskib, P1, så kan man undertiden høre, at DR er blevet en borgerlig bastion.

Mediekritik er en svær størrelse og kan i sagens natur ikke skilles fra det ideologisk-politiske. Der er derfor god grund til at se nærmere på de såkaldte uafhængige undersøgelser af DR’s virke, der hidtil har været fremme.

Fortsæt med at læse “The truth about Immigration”