Kan I huske Stefan Ritter?

Han udmærkede sig for 15-20 år siden ved at turde ringe til Ring P 1’s venstreorienterede tågehorn Täppas Fogelberg og advare om islam, for han var en af de meget få i landet, der vidste noget om den bevægelse. Når Ritter ringede, så kom selvfede Sveriges Radio på glatis. Man må huske, at svenskerne er 20 år bagud i viden om islam. De har indtaget 1-2 millioner muslimer uden at vide et klap om den voldelige ideologi/religion. Det var fordi øvrigheden – politikerne og medierne – betragtede det som “racisme,” overhovedet at diskutere eller kritisere islam. En dårlig undskyldning for, at de slet ikke ønskede deres ugerninger beslyst.

Man mærker tydeligt, at danskerne kom til at kende flere af islams kernebegreber og ideer under Muhammedkrisen i 2005-2006,  hvor svenskerne bare fik at vide af deres medier, at danskerne var en samling racister, og at svenskerne  aldrig kunne blive sådan. Nu har svenskerne muhammedkriser på en perlerække, af den enkle grund, at jo mere islam, desto flere kriser har man sendt bud efter.

Forleden sprang bombe nummer 100 i Sverige i år, og svenske politikere skal til at løbe stærkt, hvis de ikke vil drages til regnskab for den ødelæggelse, de har tilføjet landet på rekordtid. Det er Roger Sahlström, der har denne gode samtale med Ritter. Det var Sahlström, der i 2010 slog sig ned på Lars Vilks’ græsplæne for at bevogte hans hus i Nyhamsläge som en medborgergarde. “Jag ringde Lars Vilks och erbjöd mig att vakta huset och han blev jätterörd och sa att vi var välkomna.”

Vi ønsker ikke islam i vores land. Punktum. Det betyder koranbrændingerne.

Tusinder af fornuftige kronikker har tryglet politikerne om at stoppe indvandringen fra den 3 verden, inet har hjulpet. Pludselig taler noget til det, danske politikere har ignoreret i 40 år. De talte befolkningen efter munden op til valgene, og bagefter var de mest optaget af at ødelægge Danmark for at gøre EU og FN glade.

Koranafbrændinger er en protest imod islams tilstedeværelse i Danmark, og de er især en protest imod de politikere, der har forrådt deres landsmænd. “Multikulturen” handler om at opløse nationen Danmark, så EU og senere en verdensregering kan tage den politiske magt fra det efterhånden noget beskårede demokrati – og hvis ikke det er forræderi mod en af verdens ældste nationer, så ved jeg ikke hvad det er. Uden et folk, intet folkestyre. Det er hensigten, og pludselig er der noget, der kan råbe politikerne op: Koranbrændinger.

Uanset partifarve, så er de samlede danske politikerbangebukse enige om, at islam ikke må provokeres, for så vil islams voldelighed minde den danske befolkning om, hvilken fare disse politikere har bragt alle kommende generationer af danskere i, og de kunne få den tanke, at nogle burde straffes for det. En glimrende ide, synes jeg, og derfor mener jeg ikke, man kan brænde koraner nok. Det er – modsat af hvad der siges – en meget artikuleret og præcis protest, der er sat ind lige der, hvor den skal. Koranbrændinger rammer politikere og muslimer lige præcist. Det er meget godt udtænkt, når nu alle andre metoder til at stoppe disse forrædere, har kunnet ignoreres af dem.

Statsministeren mener ikke, “det er en ytring”, – en lovlig kreativ tolkning – men det mener jeg, og den betyder: Afsæt og retsforfølg landsforræderne gennem 40 år! Havde nogen gjort noget lignende i 1940, 1848 eller 1659, havde alle vidst, at der var tale om landsforræderi, og de skyldige var røget i fængsel på livstid. Mindst. Gør ansvaret personligt, sæt dem til at rydde op efter sig, eller sæt dem i fængsel.

“Koranen er en terrorbog. Nu hører kongen det måske”

Nu vet kungen (om han var hemma?) och några andra vilken djävulsk soppa islam är!. Ett framtida offer tar här till orda.

Fortsæt med at læse “Flere koranbrændinger til politikerbangebuksene”

Multikultur handler om at opløse nationer. Alle skal være hjemløse

Jeg kan ikke lade være med at le råt, for tydeligere kan man vel ikke få illustreret verdens dårligste idé, multikulturen. Man skal antagelig være politiker, for at ryge med på noget så destruktivt og samfundsopløsende, og svenske politikere er dygtige, når de først går i gang. Ikke noget med at afvente, om ideen nu holder. Järvafältet var et militært øvelsesområde nord for Stockholm fra 1905-1970. Derefter blev noget af det til de berygtede ghettoer Rinkeby, Kista, Tensta, Hjulsta osv.

Svenske politikere har alvorligt ødelagt landet på en enkelt generation, og resultatet er så tragisk, at jeg ikke kan finde på andet end at grine – hysterisk og fortvivlet. Tilsæt et skævt islam, det perfekte sociale opløsningsmiddel og husk på, at 30 % af eritrianerne er analfabeter. 1000 eritreanere går til angreb på en masse andre “regimetro” eritreanere – men hvad laver begge grupper i Sverige, spørger folk nu? Og hvorfor er der hele 61.000 af dem?

De glemmer, at multikulturen ikke har noget med asyl og flygtninge at gøre, det er et dårligt påskud. Den handler udelukkende om at opløse nationer, om at alle skal være hjemløse. Natio (latin, hvor man er født, hører til).  Se det hele og le råt. Det er den guddommelige tåbelighed, og der er ikke andet at gøre, end at le. Og så holde sig på lang afstand af mareridtet.

Fortsæt med at læse “Totalt kaos på Järvafältet”

Flygter fra Ukraine og søger politisk asyl i Ungarn. “Vær ikke ligeglad med min skæbne”

Hvis I hører mere fra mig, klarede jeg den. Hvis ikke, klarede jeg den ikke.

Den chilensk-amerikanske forfatter Gonzalo Lira forklarer på tre You Tubes, at han skal møde i retten i overmorgen, hvor han helt sikkert vil blive dømt til 5 års arbejdslejr, som han ikke regner med at overleve på grund af en hjertesygdom, han har. Derfor flygter han fra Ukraine og befinder sig i skrivende stund fem km fra den ungarnske grænse.

Det vil sige, han fattede ikke med det samme, at de ukrainske myndigheder lod døren stå åben for ham, så han kunne flygte. De slap ham ud mod kaution, men gav ham hans amerikanske og chilenske pas med. Venner måtte fortælle ham, at det var det de havde gjort “idiot som jeg er.” Ukraine vurderer, at det er færre problemer for dem, at slippe ham løs, end at han dør i en ukrainsk arbejdsejr. Trods alt vil EU ikke synes det ser godt ud, som straf for en ytringsfrihedsforseelse, uanset hvor lidt Bruxelles bryder sig om ytringerne.

Han er derefter kørt 1290 km fra Kharkov hvor han boede, til den ungarnske grænse på sin motorcykel. Han har valgt Ungarn, fordi han regner med at alle andre EU lande øjeblikkeligt vil returnere ham til Ukraine, hvor han vil dø i en arbejdslejr. Selvom det kun er en oplagt ytringsfrihedssag, han udebliver fra i overmorgen. –  Han forklarer sin situation mere indgående på sin Twitter Gonzalolira1968. Der findes tiltalen mod ham på engelsk. Den er postet for to døgn siden, og man må nok give den et par døgn til, før man kan forvente at høre nyt.

My crime was making videos critical of the West and their proxy regime in Kiev—and how they are destroying Ukraine.

Den medgiver, at han kun har været fængslet på grund af sine journalistiske reportager om krigen. Den har ikke kunnet verificere, at han var “russisk agent.” “Victoria Nuland afskyr mig, og hendes ministerium ved alt om min sag,” siger han. Det bliver interessant at se, hvor meget USA vil plage en så artikuleret kritiker af deres Ukraine-krig. Vil de ligefrem slå ham ihjel i linje med de 400.000 liv, de ubekymret har ofret for en håbløs sag? – Se video 2 og 3 også på en ti minutters tid hver

Fortsæt med at læse “Gonzalo Lira ude m. kaution efter 9.5 uges fængsel”

Per Husted (S): Forslår at forbyde Muhammed-karikaturer.

Af: Hans Rustad

Per Husted, der er næstformand i Udenrigsudvalget i Folketinget, mener, at det ikke er nok at forbyde koranafbrændinger foran ambassader. Han ønsker også at forbyde Muhammed-karikaturer. Husted argumenterer for, at det vil styrke fællesskabet internt i Danmark og få muslimske lande til at støtte op om krigen i Ukraine.

I et interview med mediet Kontrast siger han, at det bør være forbudt at tegne profeten Muhammed, hvis formålet bare er at krænke muslimer.

“Jeg kan ikke se idéen med at provokere bare for at provokere,” siger han til DR.

Fortsæt med at læse “Socialdemokratisk defaitisme”

I forlængelse af den 56-årige Pascal Najadis: Højforræderi og hævn for fem dage siden, diskuterer Najadi sin retssag mod Pfizer og den schweiziske sundhedsminister med juristen Reiner Fuelmich. Den har angiveligt bedre muligheder end nogle andre steder, og det tilmed i WHO og World Economic Forums baggård, Schweiz. Forbryderne er naboer med retsstaten.

Man ville ikke kunne føre den i Tyskland, men hvis den først vindes i Schweiz, mener de to at den vil medføre en dominoeffekt, der får standset og forbudt Covid-vaccinerne hurtigt i hele verden. Endnu et link, 28 minutter.

ICIC er lig ICIC.LAW, International Crimes (against humanity), Investigative Committee. Vi er nu inde i august og kan forvente den næste “pandemi” om to måneder, hvor EU/WHO’s digitale pas er klar til at detailkontrollere enhver europæer.

Om WHO vil vente med at påtvinge os dødelige vaccinationer til 2024, hvor de ganske givet har fået forrædderiske regeringer i hele Vesten til at overdrage dem fuldmagt via ‘Pandemitraktaten’, skal jeg ikke kunne sige. Men der går i al fald ikke over et år, det skal man vide, hvis man agter at tage forholdregler der skal forhindre dem i at spille russisk roulette med ens liv. – Se iøvrigt: THE CIA USED THE BIDENS FOR DEVELOPING COVID BIOWEAPON.

Dr. Vernon Coleman: They’re Talking About Forced Vaccinations, Again

På Vernon Coleman org. hedder den IS THE W.H.O. THE TERRORIST WING OF THE U.N.?
Fortsæt med at læse “ICIC: Dr. Reiner Fullmich og Pascal Najadi”

Af Lars Hedegaard

Det sker for sjældent, at man har noget at rose Berlingskes redaktør, Tom Jensen, for. Derfor er der grund til spidse ører, når han skriver noget, der viser, at han har tænkt over situationen og forstået, hvad der står på spil. Som i dagens leder, der bærer overskriften ”Nu kan vores frihed fjerndirigeres fra Teheran”.

Nemlig, lige præcis! Det bliver udfaldet af regeringens planer om at ”finde et juridisk værktøj” til at forhindre Koran-afbrændinger. Man laver en lille manøvre i håbet om at stilne den kunstigt frembragte vrede i den muhamedanske verden. Og når de langskæggede opdager, at man kan true og kyse danskerne til at følge Allahs vilje, vil de fortsætte med stadigt nye krav, indtil den sidste frihed er knust, og vi kan skrotte grundloven.

Fortsæt med at læse “Tom Jensen har fattet det”

Af Lars Hedegaard

Den danske kollaboratør-regering vil nu gøre det strafbart at afbrænde Koraner foran ambassader. Og i den forbindelse meddeler generalsekretæren for OIC, Organisationen for Islamisk Samarbejde, Hussain Ibrahim Taha, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ringede i går. Skal vi gætte på, at det var for at forsikre præmie-muhamedaneren om, at han snart vil sætte Rasmus Paludan og andre opsætsige på plads?

I tidsrummet 1940-1943 havde vi en regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I dag har vi en regering, der tager mod ordrer fra OIC. De behøver blot at true, så ringer Lars Løkke og lover bod og bedring, mens han undskylder højt og lavt for, at vi hidtil har haft ytringsfrihed. Det skal ikke gentage sig, lover han. Mette Frederiksen siger ikke noget, men lader den lille kollaboratør køre løbet.

Fortsæt med at læse “Islams lille skødehund”

Af Lars Hedegaard

Når politikere som Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen udøser deres had til ”hadefulde ytringer”, er de næppe bevidste om det had, de baner vej for i deres febrilske bestræbelser på at behage islams fortalere.

Hvis islamkritik skal udlægges som ubegrundet had, og som udsprunget af den rene ondskab, ender islamkritikere med at være lovligt bytte for enhver forfølgelse. Hvis kritik af islamisk ideologi, islamisk politisk praksis og muslimsk masseindvandring skal fremstilles som den rene ondskab – og det ser unægtelig ud til at være Friis Bachs og Lars Løkkes mål – ender det med, at nogen påtager sig at eliminere de onde.

Jeg har prøvet det. Attentatet på mig i 2013 kom umiddelbart efter, at jeg i det meste af offentligheden var blevet hængt ud som noget, katten havde slæbt ind. Et ubegribeligt hadefuldt umenneske, som uden ringeste grund talte dårligt om en forfulgt minoritet. Lige efter attentatet skyndte hvad der kunne krybe og gå af politikere sig at fordømme pistolmandens handling og bedyre deres omsorg for alles ret til at udtrykke deres mening.

Det ville have været bedre, hvis de havde gjort det inden attentatet. Så var det måske ikke blevet til noget.

Så kender vi De radikale igen

Hvem vil frivilligt lade sig integrere i en kultur af svagpissere?

Fortsæt med at læse “Hadets sejrsgang”

Dette er en styrkeprøve mellem den islamiske verden og Vesten

Af: Hans Rustad

Tyrkiets udenrigsminister, Hakim Fadan, vil have den danske regering til at gribe ind for at stoppe koranafbrændingerne. I Sverige har politiets Nationale Operative Afdeling (NOA) erklæret “særlig hændelse”, hvilket betyder, at de er forberedt på alt. Situationen virker mere alvorlig i dag end under karikaturstriden i 2006.

Mandag vil Organisationen for Islamiske Lande, OIC, med 57 medlemmer, mødes til et digitalt møde for at blive enige om, hvad de skal gøre i forhold til afbrændingen af Koranen.

Det er blevet en styrkeprøve mellem ytringsfriheden i Vesten og islam. Vestlige regeringer synes også at ane det. De tøver med at tage skridt, der kan blive uigenkaldelige, som at forbyde blasfemi mod islam. Hvis en sådan indrømmelse gives, kan den blive svær at trække tilbage. Den vil højest sandsynligt mødes med vold.

Fortsæt med at læse “Situationen er langt mere alvorlig end i 2006”

Af Lars Hedegaard

Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.

I mellemtiden har Putins ”specielle militære operation” udviklet sig til en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland. Det var næppe, hvad den russiske diktator havde planlagt, men krige går sjældent, som de politiske og militære chefer har tænkt sig.

Vladimir Putin bærer det endelige ansvar for dette slagteri, men i den virkelige verden kan vi ikke bruge moralske overvejelser til andet end at græde. Vi må forholde os til, hvordan det går med krigen. Og det går ikke godt for Ukraine.

Fortsæt med at læse “Vesten hænger fast i det ukrainske dødvande”