“Krig og død er konstanten i vores informationsfængsel”
Rick Sanchez spent a lifetime in television before becoming one of the highest rated anchors at RT. Last summer, the Biden administration forced him out of his job and threatened him with jail for refusing to repeat Zelensky’s talking points. A case study on the death of free speech.
Jeg var faldet i søvn med høretelefonerne på, og vågnede langsomt til live midt i denne samtale. “Det var Satans interessant,” tænkte jeg, og spolede tilbage til begyndelsen. Vi mangler i den grad fortællinger inde fra de medier, der groft svigter alle journalistiske idealer i disse år.
Europæerne, og især skandinaverne, har haft det så godt så længe, at de har glemt alt om ondskab, totalitarisme og materiel nød. De er navnlig ikke klar over, hvilket informationsfængsel de befinder sig i, sammenlignet med indtil for relativt nylig. Denne samtale mellem to fyrede top-journalister vil minde dem om det.
36 russiske medier er blokeret i EU
Rick Sanchez arbejdede indtil for nylig for et produktionsselskab, der solgte hans show til hele verden, heriblandt russiske RT. Det blev ikke udsent i USA, men alligevel fik Biden-regimet det lukket med en ny lov. Den frihed, Sanchez beskriver han havde på RT sammenlignet med CNN og MSNBC, vil rykke ved de fleste danskeres forestilling om kanalen. Sanchez’ forældre flygtede iøvrigt fra Fidel Castros kommunistiske Cuba, og det er værd at minde om, at USA hidtil har brugt 200 mia dollars på at ødelægge Ukraine, næsten det dobbelte af den Marshall-hjælp, de gav Europa efter krigen.
I EU er kanalen RT som bekendt “blokeret” sammen med 36 andre russiske kanaler. Det er det, jeg kalder et informationsfængsel, der er et diktatur værdigt. Heldigvis lever rigtig journalistik foreløbig videre i små lommer som her med disse to fremragende journalister, som danskere naturligvis også har fået banket ind i knolden, de skal foragte. Samtalen falder i ni hovedemner. Se også Tuckers Against a war with Iran? You’re fired.
NATO’s krigsnarrativ kollapser
Samtalen mellem den norske politolog Glenn Diesen og den canadiske forfatter Aron Maté tager udgangspunkt i New York Times artiklen Key Takeaways From America’s Secret Military Partnership With Ukraine fra 30 marts, der dokumenterede at den amerikanske “stedfortræderkrig” mod Rusland i virkeligheden var en ren og direkte krig mellem de to lande, som USA førte fra et hovedkvarter i Wiesbaden, hvor det koordinerede og udpegede bombemål, forsynede Ukraine med efterretninger og hele tiden optrappede konfrontationen uden hensyn til, at de konstant bragte en atomkrig nærmere. Nato var aggressoren, som det har været påpeget af Jeffrey Sachs, Douglas MacGregor, Scott Ritter og mange andre, Tucker nævner har været bandlyst på de store amerikanske tv kanaler. Det hele i forlængelse af det udtalte mål i Rand Corporations destabiliseringsplan Overextending and Unbalancing Russia.
Fortsæt med at læse “Vestlig journalistiks død”