Af Dominic Green (The American Spectator, uddrag og oversættelse Bent Jensen)
De professionelle er tilbage – lige så rige, selvbevidste og uduelige som nogensinde
Bidens indsættelse lignede mere en forpremiere på hans statsbegravelse. De ældre demokrater på scenen virkede udmattede – slidt ned af Trump, af deres fabrikerede had til ham, af frygt og fiaskoer med Covid, af rigdommens byrde. Og ingen så mere udslidt ud og mindst i stand til at rejse sig end Biden.
TV-kanalerne har i overdrevne vendinger talt om ”genoprettelse” hele ugen mua. Fox, som har fået et nervesammenbrud. Derfor vil Bidens tale blive beskrevet som en triumferende opfordring til ”sammenhold” og ”tilbagevenden til det normale”, selv om det er Biden-klassens fælles dumheder og korrupte normalitet, der skabte Trumps præsidentsejr. Tag ikke fejl: De professionelle er tilbage – lige så rige, selvbevidste og uduelige som nogensinde.
Hans øjne er tydeligt rådvilde og bange
Biden gik til mikrofonen med samme beslutsomhed som en mand, der har fået en dobbelt dosis tandpasta og en lille blå pille, men hans tale var det sædvanlige blålige antiklimaks. Der er to sammenhængende sætninger, før hans munds venstre side hænger ned, som om han har en mini-hjerneblødning. Tyve minutters gispen og kvækken, hvor ordene kommer ud af den anden side af munden uden rytme eller mening, hans øjne er tydeligt rådvilde og bange.
Fortsæt med at læse “Velkommen til Kamala Harris’ præsidentskab”



