En del af den religiøse svenske multikulturideologi bunder i dårlig, historisk samvittighed
Et meget interessant emne fordi det forklarer en del af den svenske bevidsthed og psyke idag f.eks. den nærmest fanatiske, dogmatiske multikulturindstilling på trods af de grove ødelæggelser af landet, ingen kan undgå at se idag. Dagens svenske bestræbelser er nu ren selvudslettelse og lige så bindegal og rabiat som nazismen i sin tid. Der er tale om en svær, ødelæggende godhedsoverkompensation. I har pisket jer selv nok, tak!
Sveriges pebrede forhold til nazismen fra 1933-1945 giver ekkoer den dag i dag, og man kan ikke færdes meget i Sverige uden at mærke en tydelig antisemitisme lige under overfladen hos almindelige mennesker – men især hos eliten og især den akademiske. Bare nævner man ordet “jøde” på nettet i Sverige, myldrer det med jødehadsk tankegods, en dansker aldrig har hørt, og det er ideer der som racebiologi er ældre i Sverige end nazismen. De passede bare som hånd i handske sammen da det pludselig blev januar 1933.
Det er en atmosfære man aldrig mødte i Danmark før politikernes masseindtag af muslimer, hvis helligskrifter jo ordinerer jødehad. Og nu supplerer masseimporten af islam altså den latente antisemitisme i Sverige. Ved næste århundredeskifte er der ikke noget der hedder en “svensk jøde.” Alle vil være flygtet.
Julia Caesar var i otte år kronikør her med over 200 kronikker fra april 2010.
Forsider om nazi-Tyskland i socialdemokratiske Aftonbladet midt i 30 erne
Fortsæt med at læse “Julia Caesar i Swebbtv: Nazistiska rötter del 1”


