2012 dokumentaren om Olof Palme er nu tilgængelig på nettet. Den er uhyre seværdig, men for idylliserende og hensynsfuld, da enken Lisbeth stadig levede på tidspunktet. Hans Engel nævner Palme, så filmen hører hjemme i sammenhængen. Jeg skrev om den i 2012.
“Regeringsmisbildningen”
Behandlingen af den svenske regeringsdannelse – af lokale kaldet “regeringsmisbildningen” – er ikke nådig i danske aviser, ikke engang i rød-grønne Politiken og Information. “Den svageste, svenske regering siden 1945.” En nation der trevler op som et garnnøgle, med en politisk klasse, der også disintegrerer. Hvad kom først?
Jeg mener, fisken rådnede fra hovedet og nedefter, og mere bindegal og virkelighedsafkoblet ‘elite’ end den svenske, skal man lede nogen tid efter. Hovedet rådnede fra og med Olof Palme, og nu rådner landet så nogle årtier senere. Palme var en højtbegavet fantast, siden har lederne – bortset fra de ret solide Ingvar Carlsson og Göran Persson – kun været alt for almindelige fantaster.
Mest Schwung er der over tidligere, konservative forsvarsminister Hans Engell i Ekstra Bladet. Et par pluk, der giver mindelser om Ekstra Bladets i dets desværre længst svundne storhedstid











