När samhällskontraktet bryts. ”Vi ser att landet är i upplösning”
Sverige er et stort, tyndtbefolket land. De allerfleste bor i den sydligste tredjedel af landet. Der er masser af plads at segregere på, det er det der sker hver dag og er sket i 45 år, og det vil accelerere voldsomt. De ideologiske multikulturalister på Östermalm agter ikke at bo sammen med den tredje verden – som man tydeligt ser den nye video i tre dele Infomöte om Dianagårdens migrantboende. Kostelig dokumentation af en sindstilstand.
I det hele taget har penge- og akademikeroverklassen aldrig tænkt sig, at de skulle. Heller ikke i Danmark. Deres hykleri er metertykt, de er som Alain Finkielkraut sagde for tyve år siden Forstadsidealister. De er “afskyelige samfundsborgere:”
På engelsk taler man om “the best and the brightest”, når man refererer til den kosmopolitiske elite, der er stærkt forankret i globaliseringen og liberaliseringen. De vil være verdensborgere, og de har frivilligt installeret sig i luksusghettoer med private vagtværn, privatskoler og private renovationsarbejdere. Sammen med Benneton udbreder de dogmet om menneskerettighederne, og de forarges over en fjern diktators juridiske immunitet og hylder skabelsen af en international domstol. De er imod åndens overlegenhed. De er både kollektivt indstillede og modstandere af nationalismen. I deres lukkede verden forsvarer de en åben moral. Deres samfundsforpligtigelse når aldrig ud over grænserne for deres beskyttede kvarterer. Det er mennesket uden navlestreng: fanatiske tilhængere af menneskerettigheder og afskyelige samfundsborgere på en og samme tid.
Statens Baghdad Bobs
Hvordan har de det så ikke, der er politisk imod nedlægningen af Sverige som nation? Sameksistens i Nysverige eksisterer kun på papiret, majoriteten af det svenske folk har aldrig ønsket den. Den har været et diktat, og nu er en ubønhørlig opløsningsproces i gang, som ikke dækkes af de propaganderende medier. Multikulturen tegner til en historisk katastrofe, men de dækker den, som en stadig succes. De er statssubventionerede Baghdad Bobs: Politiske aktivister i forklædning, ideologiske tabere på tilbagetog.
Gunnar Sandelin skrev del 1 af denne artikel i november – læs den først – nu idag udkommer del 2.











