“En personal berättar: “Nu funkar inte soffan längre, han får följa med till min säng. Jag textar en vän, hjälp – jag måste ta honom i min säng! Får svar: Det gör vi allihopa, ta det lugnt. Det är så, ge honom närhet, det är det du kan göra”.”
Da svenske kvinder havde vundet den såkaldte ligestillingskamp – dvs. taget magten og foræret en tredjedel af landet bort – var de bløde svenske mænd ikke længere seksuelt interessante. Og sex er jo så vigtigt – ikke mindst i Sverige hvor der er så mange køn, – at enhver må lyde dens kald. Selv de kønsløse, eller de “kønsfrie”, skulle man nok sige. For officiel, svensk kønsfiksering er blot en forskrækkelse i forklædning. Det ville være meget nemmere, hvis kønsforstyrrelserne slet ikke fandtes eller var i faste rammer ligesom i de gode gamle dage for fyrre år siden.
Nu står den på sex og lapdance med afghanske “flygtningebørn,” som ikke er børn og ikke har asylgrund. Det er tragikomisk. “Kvindernes evolutionære strategi er at slå sig sammen med de stærkeste og de kommende magthavere,” mener Ingrid og Conrad.
Fortsæt med at læse “Bunga-bunga og Gambiarejser på hjemmebanen”
