enligt danske motståndsmannen Peter P. Rohde
I sin bok Både – og. Tanker i tide – og utide (Thaning & Appel) från 1972 skriver Peter P. Rohde:
Enhver ideologi løber en skønne dag panden mod kendsgerningernes jerndør, og det bliver panden, der går i stykker (…) Systemer er overhovedet aldrig rigtige, for de er abstraktioner af et begrænset udsnit af virkeligheden; et system kan yde en orienterende hjælp, hvis det ikke er alt for fejlfuldt, men forveksler man det med virkeligheden selv, er man fortabt.
Rohde visste vad han talade om. Gammal motståndsman under den nazistiska/ hitlertyska ockupationen av Danmark, filosofiskt bevandrad med egna verk om Kierkegaard och den grekiska kulturhistorien för att bara nämna två, varm Israelvän också när resten av vänstern anslöt sig till fiendekretsen, så småningom gift med en judinna från Malmö (Ina Rohde, som jag hade privilegiet att få brevväxla med under hennes sista år i livet).
Jag lärde känna Rodhes livsverk genom Alvar Alsterdal (text finner du här) och sedan fyllde Steen på Snaphanen på min kunskap genom egna minnen och läsningar (Rohde var god vän med Steens far och var Steens lärare i realskolan och gymnasiet Østre Borgerdyd. Steen kom ofta med sina föräldrar att besöka paret Rohde för söndagsthé och han betraktade dem som sina vänner).
När jag nu läser honom igen gör jag det för ideologikritikens skull. Den ledde honom själv vidare i livet. Hans bekantskap med det danska kommunistpartiet gjorde honom till partifiende, vilket han analyserar utifrån diktaturens kännetecken och handlingar:








