Se dokumentaren Sagan om Jussi (2016)
Det er nu 13 jul på bloggen, en menneskealder i blogosfæren. Holder det aldrig op? Jeg tror stadig, SR spiller Jussi Björling og “Oh, Helga Natt” hver julenat kl 12. Det gjorde de alle de mange jul, jeg holdt i Småland, som regel i høj sne, der går perfekt med en egen badstue. Bagefter en svensk, amerikansk, dansk fusionskøkken-jul med sommerens svampe og bær og dens porse, enebær og slåensnaps. Nu om stunder er julen heldansk, ofte på landet med gode venner og højmesse juledag.
I denne jul må vi virkelig bede om beskyttelse for vore politikeres ulykker. Der er grund til at frygte mere ondskab og muslimsk terror. Jean Claude Juncker er fuldstændigt upåvirket, han personificererer den største enkelttrussel mod Europa, men det er mørkest før daggry. 2016 har været et mareridt af et blodigt år, og stadig sidder vore ledere passive, hvilket ikke giver løfter om andet end et værre 2017. Du må rokke ved deres passivitet, eller sker det intet! Glædelig jul trods alt til alle venner og læsere. Uden jer, bidragydere og læsere var der slet ingen blog, som en opinionsundersøgelse sidste år viste, var kendt af 5 mio svenskere. Julia Caesar, Sveriges 65 viktigaste opinionsbildare
Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.
Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*)









