Se dokumentaren Sagan om Jussi (2016)

Det er nu 13 jul på bloggen, en menneskealder i blogosfæren. Holder det aldrig op? Jeg tror stadig, SR spiller Jussi Björling og “Oh, Helga Natt” hver julenat kl 12. Det gjorde de alle de mange jul, jeg holdt i Småland, som regel i høj sne, der går perfekt med en egen badstue. Bagefter en svensk, amerikansk, dansk fusionskøkken-jul med sommerens svampe og bær og dens porse, enebær og slåensnaps. Nu om stunder er julen heldansk, ofte på landet med gode venner og højmesse juledag.

I denne jul må vi virkelig bede om beskyttelse for vore politikeres ulykker. Der er grund til at frygte mere ondskab og muslimsk terror. Jean Claude Juncker er fuldstændigt upåvirket, han personificererer den største enkelttrussel mod Europa, men det er mørkest før daggry. 2016 har været et mareridt af et blodigt år, og stadig sidder vore ledere passive, hvilket ikke giver løfter om andet end et værre 2017. Du må rokke ved deres passivitet, eller sker det intet! Glædelig jul trods alt til alle venner og læsere. Uden jer, bidragydere og læsere var der slet ingen blog, som en opinionsundersøgelse sidste år viste, var kendt af 5 mio svenskere. Julia Caesar, Sveriges 65 viktigaste opinionsbildare

Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.

Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*)

Fortsæt med at læse “2016: Glædelig jul!”

Trump says terrorists ‘must be eradicated from the face of the earth’ Se også kommentaren Terroristerne angriber kristendommen. – Foto af den dræbte terrorist.

Det er sgu også synd

Politiken i mageløs apologi for en muslimsk massemorder. Denne viderværdige forrædderavis, der vælger fjendens parti hvergang. Nogle husker måske endnu dens optræden under Muhammedkrisen for ti år siden, da chefen hed Seidenfaden.

Fortsæt med at læse “Trump taler klart om muslimsk terror”

Gensyn med et poetisk mesterværk

Der Himmel über Berlin af Peter Handke og Wim Wenders. Jeg så filmen, da den kom i 1987, men jeg ville gense den da den for nylig gik i Filmmuseet, som jeg stadig kalder det fordi jeg er kommet der siden det lå i en lejlighed i Frederiksberggade (Strøget). Jeg havde den i baghovedet da jeg tog dette foto i Berlin i januar 2015, men det var på det underbevidste plan. Først senere er brikkerne faldet på plads. Det tog sin tid, kan man sige. Tredive år.

Min rektor i underskolen var filmanmelder på Berlingske og sørgede for vores opdragelse i filmkunsten fra Chaplin til Julius Caesar med Marlon Brando og John Gielgud. Jeg kan ikke sige “Cinemateket.” Jeg kan sige: “Vi skal i Filmmuseet.” Danmarks bedste biograf. Min ven og jeg gik der, og vi befandt os blandt rigtige filmelskere, der ikke vil underholdes, men vil opleve.

Meget er sket siden 1987. I dag kender jeg Berlin, hvad jeg ikke gjorde dengang. Schweizeren Bruno Ganz er blevet en verdensberømt skuespiller i mellemtiden, og Muren er faldet, hvad filmen på sin egen måde spår. Det er Rainer Maria Rilkes engle, der har inspireret den, og den er tilegnet Yasujirō Ozu, François Truffaut, og Andrei Tarkovsky. Truffaut besøgte jeg på Cimetière de Montmartre for 22 år siden. Så ung han var, tænkte jeg. 52 år i al evighed. Vi var jævnaldrende ved det møde.

Den er på alle måder blevet bedre med årene. Ud af en lille halvfuld sal af aficionados, udvandrede kun en person, hvilket ikke er dårligt for to timers ren poesi, ikke noget de fleste udholder. Folk vil have prosa, og politik er jo det mest prosaiske, vi har. Politikere morgen, middag, aften. Jo plattere, desto bedre, og der er virkelig inden nedre grænse for ufølsomhed og kulturløshed.

Himlen over Berlin giver også et dejligt gensyn med Peter Falk og Nick Cave som helt ung, sikkert som en hilsen til Michelangelo Antonioni, der bruger The Yardbirds i Blow Up  tyve år inden. (Blow-up – Antonioni (Yardbirds Scene)

 Tiden er uden alvor – til enhver tid.

Det er en kærlighedserklæring til Berlin, men det er også en kærlighedsfilm om englen der vil være menneske og opleve det menneskelige i skikkelse af den underdejlige Solveig Dommartin som cirkusartisten Marion. Blod, kaffe, mad, kærlighed. Hun – billedet på det kvindelige – blev kun 45 år gammel. “Er tiden så ualvorlig,” siger hun. Jo, det er den, kan man sige nu tredive år efter.

Ikke siden trediverne har den været mindre alvorligt stemt, stillet overfor alvorlige farer. Måske er tiden altid uden alvor. At omfavne en hest, som hun siger, er Nietzsches sammenbrud i Torino. Filmens sprog er fuld af litterære allusioner. Den taler følelsernes sprog, et ikke alle er fortrolige med. De forudsætningsløse, og det er desværre de fleste, står af. Tiden er uden alvor – til enhver tid.

Aktuelt nok spiller Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche en rolle i filmen. Af og til skal man vende sig om og betræde Gjengrodde Stier. Af og til er de bedre end første gang. Hele filmen er desværre ikke online, kun episoder. Five visual themes in Wings of Desire – Wim Wenders’ immortal film about watching. Van Morrison har lavet en sang på Peter Handkes digt, naturligvis: Song of being a child (lyrics P. Handke)

Fortsæt med at læse “»Als das Kind Kind war«”

“Svenskerne må være verdens største masochister”

Med otte nordmænd bla. Asle Toje, Ketil Raknæs, Hege Storhaug, Kristin Clemet og det mere tvivlsomme orakel Bjørn Stærk. (Katrine Winkel Holm var i debat med ham i 2011.) Asle Toje og Elin Ørjasæter er de mest interessante. Ørjasæter siger:

“Sverige er blevet et land med stærke totalitære træk. Jeg havde ikke kunnet leve i Sverige i dag.”

Ørjasæter imponerer, hun forsvarede Fjordman i 2013. Det var omtrent hvad jeg sagde til mig selv for 13 år siden, da jeg pakkede sammen og forlod landet. Jeg ville ikke bo i et land, hvor jeg ikke kunne skrive i aviserne, så man kan sige, at svensk temmelig brutal censur af samfundsdebatten, startede denne blog i 2004. Når jeg siger ‘censur’, er det ikke en vidtløftig talemåde. Det er selvoplevet og gennem nære venner, der fik munden lukket af de svenske, såkaldte journalister.

Politisk afrettede journalister havde siden 2001 den politiske magt, som de er gudskelov nu i færd med at miste. Deres indbyrdes positionering i dag har kun underholdningens værdi jvf. Anna Dahlberg-syndromet. Det er sådan noget Johan Westerholm går op i, hans andre kvaliteter ufortalte. De havde begge uret fra starten for tyve og tredive år siden. Ja, bare for fem år siden. Hvor troværdige er de i dag?

Den har til gengæld ført til, at Sverige er ledende i Europa på alternative medier, og jeg var uden at vide det og uden at have skyggen af politisk fortid, en af de første. Karriereplanlægning har for mit vedkommende været en komplet illusion. Når man tror, man ved hvad der foregår, så er det i virkeligheden noget helt andet. Everything happens to me er en af de få erfaringer. En anden er, at frihed er, ikke at behøve positionere sig for nogen eller noget. At der ikke er noget socialt filter mellem pennen og samvittigheden.

Nu er svenske borgermedier semiprofessionelle, hvor dette er forblevet en personlig ølkasse at stå på, det har været ‘learning by doing’, og der er aldrig kommet nogen traditionel politisk, kommentator ud af mig. Jeg blogger som jeg fotograferer, jeg nøjes med med blikket for motiverne. Ørjasæter siger også:

“Jeg er bange for, at Sverige kan gå mod borgerkrigslignende tilstande. Der er to lande, der kan komme i den situation, og det er Frankrig og Sverige. Jeg tror ikke andre lande kan komme dertil, men jeg er vældig, vældig urolig for Sverige. Hvor vil landet være om tyve år?”

Endnu et vågent, vidende menneske, der har set den kommende borgerkrig. Ørjasæter siger endvidere, at det kan være svært at have ondt af svenskerne, efter at de i årtier har stemt for rene fantaster som Reinfeldt, Romson og Fridolin. Jeg føler alligevel med ofrene for dem. Måske jeg er for blød, det er svært at sige.

Mediet DET GODA SAMHÄLLET har lavet interviewene, og man ser skuespilleren Rasmus Dahlstedt, der blandt meget andet laver den begavede satire Söders Hjältar. – SVT har ikke sendt noget så interessant, fordi det grundlæggende er et statsmedie. Det er magtens talerør samtidigt med, at det indbilder sig at det er alternativt og og kritisk granskende. En selvfed illusion. I Norge räds man “det svenska tillståndet”

Douglas Murray on consequences of Merkel’s migrant policy

Countries should have boarders

First picture of Berlin massacre suspect, Anis Amri, armed and dangerous, Polizei sucht Tunesier – Verdächtiger beantragte Asyl in Deutschland.

Fortsæt med at læse “Otte nordmænd om “svenske tilstande””

Sverige indtager mange pladser på suicidaltoppen, men det konkurerer hårdt med Tyskland.

Psykoterapi på københavnske julemarkeder

Julemarked med maskinpistoler og betonklodser, nærmest at betragte som psykoterapi. Det betrygger ikke mig, det udstiller mest vore lederes afmagt. “Politikerne aner ikke deres levende råd midt i den katastrofe, de selv har skabt,” skrev Poul Højlund, men man kan da altid vifte med nogle maskinpistoler på udvalgte steder. (mobilfoto Snaphanen) Tager ingen chancer: Her opstiller politiet betonklodser ved Tivoli og Strøget

Fortsæt med at læse “The Enrichment of Europe: A best of top 10”

Black Pigeon Speaks. Hillary Clinton er forelsket i begrebet, selvom de sites der findes i USA er få, perifere og ubetydelige. I Danmark er jeg aldrig stødt på nogle, der bevidst lyver. Men nu ved Hillary altså, hvorfor hun tabte. Sverige ligger i top hvad angår statscensur, der har medier og politikere opfundet begrebet “hatsites” for alternative medier, så de kan udgrænse dem som useriøse, halvnazister og løgnere. Ingen andre lande har dette drønsmarte begreb. Du er altså nu på en “hatsite,” at du ved det. For så vidt jeg overhovedet hader nogen, er det dem, og det er vist endnu ikke kriminelt.

Den næste krig er her allerede

Mark Steyn siger lige ud om Berlin terroren: “They died because of the recklessness of a western political class…”. Alligevel fortsætter den politiske klasse med at sende sine borgere i døden. Det er grunden til, at man ikke længere orker at høre dem vride hænder. “Jeg er dybt berørt,” siger Merkel klædt i sort. “Vi må nu stå sammen.” Stå sammen med jer selv! Der er én eneste ting at gøre, og jo senere i gør det, jo flere vil dø: Save Christmas by ending Islamic immigration. Længere er den ikke, bortset fra rundhåndet repatriering af folk, der allerede har vist sig farlige.

Fortsæt med at læse “»Fake news is news we don’t like«”

Ankara: Russisk ambassadør dræbt ved fotoudstilling.

Og så en lille mandagsprædiken  efter drabet med Allahs pegefinger. Den video kommer ikke i TV-Avisen, tør jeg godt love.

The gunman shouts ‘Allah Akbar’, recites Arabic verse with ‘Jihad’, then in Turkish says “do not forget Syria.” & vows nobody would be safe. The gunman shouts ‘Allah Akbar’, recites Arabic verse with ‘Jihad’, then in Turkish says “do not forget #Syria” & vows nobody would be safe. Twitter

 II, Berlin – terrorist myrder tolv i ‘Truck Jihad’

Det er ved den kendte Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche mellem Kurfürstendam og Kantstraße, hvorfra lastbilen kørte ind på markedet. Givetvis en beskeden forsmag på 2017 og alle de flygtende ISIS terrorister, dine politikere har lukket ind i dit land. Det har været et blodigt i år, og det kan ikke undgå at blive værre. Signeret din lokale multikulturpolitiker. Lastwagen fährt in Weihnachtsmarkt – mehrere Tote, Terroristen er to døgn efter  ikke fanget.

Ifølge dansk MSM er det tilsyneladende endnu en selvkørende lastbil med et dunkelt motiv. Maren i kæret ved udmærket, hvad der foregår, det er kun poltikere og journalister, der ikke gør. Der er én meget logisk grund til, at de ikke ved det: De har nemlig masseimporteret islam længe efter, de burde have vidst, det er en dødelig sikkerhedstrussel, især nu hvor ISIS bliver pulveriseret. Merkel mener, det er »Usmageligt«, hvis gerningsmanden er kommet som flygtning”. Det er det ikke, det er politisk vanvid. Af hende.

Der er ét interessant spørgsmål: Hvor mange dødsofre kan en europæiske journalister og politikere holde til at være medskyldige i? Ikke så få, har man lov at gætte. Mange skal dø endnu inden de foretager sig det fornødne. Sørg for at du ikke kommer iblandt dem! “Merkel kommer til at få skylden”, siger professor. Lars Hedegaard skriver

Politikernes glædelige jul

Efter at ni er blevet dræbt og mindst 50 såret, da en lastbil kørte ind i et julemarked i det centrale Berlin, udtaler alle politikere, at deres tanker går til de berørte. Det er smukt, men måske skulle de have tænkt på dem, da de åbnede Europa for muslimsk tilstrømning og forfulgte enhver, der satte sig op mod islam.

Poul Højlund skriver:

Fortsæt med at læse “Fredens religion i aktion. Terror I & II”