Wilders spurgte en gruppe vælgere: “Ønsker i flere eller færre marokkanere i Holland.” Givet at marokkanere er de overlegent mest kriminelle indvandrere, svarede vælgerne naturligvis “mindre.” Nu har en hollandsk domstol givet Wilders endnu mere reklame. Hans chancer for at blive premierminister har aldrig været større. Sagen viser med al tydelighed det uholdbare ved hate-speech lovgivningen: Man kan aldrig vide, hvornår man har overtrådt den. Vilkårligheden er et retssamfund uværdig.
Jeg har fornemmet ved de retssager, jeg har overværet, juristernes utilpashed ved loven, men jurister vil nødigt udtale noget politisk eller “kontroversielt,” selv ikke når deres faglighed bliver kompromitteret af en politiserende lov, der tilmed er maksimalt upræcis. Tydelighed, upartiskhed og umisforståelighed er juraens guder, det er grunden til, at jeg har oplevet nogle fortvivlede jurister i 266 b sager, men så tjener de på den anden side en overordentlig god timeløn som trøst. Wilders found guilty of “hate speech,” tells judges “truth and liberty are stronger than you”.
Geert Wilders har været i Danmark 7-8 gange de senere år, her er nogle af mine mange fotos af ham, danske venner og islamkritikere fra hele verden, og det skete i København altsammen. Den blev Vestens fremmeste counterjihad-by næsten uden at MSM opdagede det.
Venstrefløjen forsøger at ramme Den Korte Avis økonomisk
Kampagnen startede med venstreorienterede Tommy Kirkegaard, der ikke kunne drømme om at læse Den Korte Avis, men fik Nordea Danmark til at trække sine reklamer fra mediet. Siden gik DR-journalist Abdel Aziz Mahmoud ind i sagen, og i skrivende stund har 15-20 medier fulgt trop. Umiddelbart en stor sejr for #Stopfundinghatedk og den værdipolitiske venstrefløj, men på længere sigt ikke den værste udvikling.
MSM er historisk presset, og uanset hvordan de problematiserer ‘fake news’, så er det i realiteten et frontalangreb på holdningsmedier til højre for midten. Alt hvad man får af andre, kan man miste igen, og det nytter ikke noget at basere sit virke på mediestøtte eller reklameindtægter. Den yderste venstrefløj skyr ingen midler, og uafhængighed, betyder i særdeleshed økonomisk uafhængighed. Google Ads ville ikke have annoncer hos Snaphanen efter venstreorienteret chikane, og vi kan ligeså godt erkende, at en eventuelt borgerlig boykot aldrig vil kunne afbalancere venstrefløjens koordinerede hetz.






En af de markante stemmer i den tyske indvandrer- og islamdebat er tyrkisk fødte 

