Partilederen og Riksdagsmedlemmet Jimmie Åkesson var heller ikke inviteret i år. Halvdanskeren Mikael Wiehe skrev forleden et kilometerlangt hyldstdigt til massmorderen Fidel Castro i Aftonbladet-Kultur. Man kan lære et par ting af det.
Kommunismens lange march gennem institutionerne har været en total succes i Sverige. Selv de borgerlige er ophørt med at være borgerlige for længe siden, – i 70 erne i følge Roland Huntford – og hylder kommunistiske ideer som “globalisering, mångkultur og den såkaldte ‘genusvetenskap’, der lige så lidt er en videnskab som marxismen.
Det er en politisk doktrin, som i alle kommunistiske regimer. Staten betaler, alle skal adlyde tanken. Vi har det ikke i Norge, Danmark og Finland, kun i en afbleget version. Vi har borgerlige demokratier, hvad Sverige ikke har haft siden 1968. Ikke at de er specielt fiffige, de er bare mindre vanvittige. Bildt, Bo Lundgren og Reinfeldt, det mener ingen vel alvorligt?
Se f.eks.Annie Lööf og hendes latterlige Centerpatiet, det tidligere bondeparti. Alle har været tilhængere af en maksimalindvandring, der vil gøre svenskere til et mindretal i Sverige i løbet af få årtier, måske allerede om ti år. Man kan ikke forudse, hvad der sker. Vil meget velbevæbnede svenskere gå til modstand mod en fjendtlig overtagelse af deres land, eller vil de opgive al modstand på forhånd? I 2016 kan vi ikke vide det. Vi ved kun, at de sidste 40 års politik fra samtlige partier, vil føre til krig før eller senere, og formentlig inden en generation.
Kommunismen tabte, men den sejrede totalt i Sverige ligesom i Nordkorea og Kina i forskellige svært forklarlige variationer. At partier som eks. kommunisten Gudrun Schymans FI ikke er nogen rigtig succes, skyldes kun at konkurrencen er alt for stor. Alle bejler til de samme ideer, som vil ødelægge landet, som de ødelagde DDR og Sovjet.
Fortsæt med at læse “Med kommunisten Mikael Wiehe til Nobelfest”









