Denne video er skjult. Vær hensynsfuld, og tænk dig godt om, inden du deler den.
Det står der under denne video på You Tube. Det er markeret med gult, og skal fjernes ved en bevidst handling, før man kan komme til indlejringskoden. Ingen kan overse de gode råd. Tak, You Tube, nu har jeg tænkt mig om.
Det er såmænd kun skikkelige Ezra Levants kritik af en censuraftale, EU har indgået med Google (You Tube,) Microsoft, Facebook og Twitter. Skulle der ikke have været rygerlunger og et dødningehovede på? Her til eftermiddag lyder det: The European Commission Wants You To Log Into Social Media Accounts With Govt-Issued ID Cards
Hvis man ikke netop har hørt den korte video, forstår man ikke hvad ordene indebærer, nemlig at You Tube advarer mig mod at udsætte andre for Ezra Levant, men nu ved jeg det. Det er simpelthen Jean Claude Juncker og lejrkommandant Schultz’ stemmer, der taler gennem You Tube. De vil advare mig mod Ezras “hate speech”, han kritiserer EU og er dermed en “hadefuld person.” Nu begynder det at blive lidt små-makabert.
Måske jeg slet ikke skulle udsætte jer, for hans “had.” Måske er det ikke “hensynsfuldt” af mig. Måske skulle jeg “tænke mig godt om” en gang til? Måske er jeg selv “hadefuld” og skal efteruddannes af EU Kommissionen? “Det er et massivt angreb på ytringsfriheden”, siger DF. De Radikales Zenia Stampe er naturligvis begejstret for den virkeliggjorte totalitarisme.
Er du “halv-hadefuld?”
Der er flere trin på censurraketten. Videoen er “skjult”, dvs. jeg havde ikke set den, hvis jeg ikke selv var gået ind på The Rebel. Du havde aldrig set den, hvis du ikke var gået ind på denne blog. Dette betyder, at den får færre seere, hvilket betyder at det lille firma The Rebel mister penge. Er du halvhadefuld, vil EU lede dig på rette vej ved at ramme dig på pengepungen.
“Du skal nære dig,” fortæller EU Ezra Levant, “nu er du advaret. Vi har dig i kikkerten og kan lukke din mund helt.” Venstrefløjsforeningen EU vil slå ned på “populister” og “nationalister.” De kender ikke ord som “nationaltsindede” eller “patrioter,” det er “hadere” hele bundtet. Kritiserer man EU, tangerer det nu “hate-speech.” Det er lidt som at kritisere Erdogan i Tyrkiet, det er kun at straffene er hårdere der.
Fortsæt med at læse “‘Orwellian’ crackdown” on online criticism in the EU”

Det har varit allmänna val i Frankrike och “Muslimska brödraskapet” har vunnit en bekväm seger;





