Af Lone Nørgaard
Jens-Martin Eriksen fører sig i bedste stil frem mod norske Hege Storhaugs seneste bog Islam – den 11. landeplage under overskriften Islam på hjernen d. 4.1.16. Jeg har endnu ikke læst bogen, men derimod en række af Storhaugs andre bøger, bl.a. Tilslørt.Avslørt. Et oppgjør med norsk naivisme og Men størst av alt er friheten. Om innvandringens konsekvenser. Hege Storhaug ved, hvad hun taler om, og det åbenbart i modsætning til Jens-Martin Eriksen, der vælger bekvemt at stemple Storhaug som konspirationstilhænger for selv at fremstå som den ”rene” vare.
Vi har set det før i Eriksens samarbejde med Frederik Stjernfelt, hvor de begge placerer sig på en ophøjet og i egen selvforståelse afbalanceret midterposition mellem venstre- og højrekulturalisme. En position, der desværre er en abstraktion, men hvorfra man bekvemt kan tage afstand fra de islamkritikere, som gør det beskidte arbejde med at gå i dybden med (hellig)teksterne og empirisk undersøge, hvordan de omsættes i praksis af de rettroende.
Jens-Martin Eriksen opfatter sikkert sig selv som intellektuel. Så hvorfor ikke bruge tid på at dokumentere, at islam og islamisme IKKE er det samme frem for bare bekvemt afvise sidestillingen som en påstand? I bogen Der var et yndigt land argumenteres der over 12 sider med henvisning til bl.a. Koranen, sunni-islams autoritative sharia-lovbog Reliance of the Traveller og citater fra diverse ayatollaher – godkendt af al-Azhar i Cairo – for, at der IKKE er forskel, og at islam ikke kun er en religion, men en dødsensfarlig totalitær ideologi i stil med fascisme.
Fortsæt med at læse “Konspiration på hjernen. Nørgaard om Storhaug”
