Jan Høegh er 92 år gammel. Talen er fra i sommer, men først uploadet nu.
»Sveriges politik er en trussel mod hele Europa«
Mikael Jalving interviewer “Johan Andersson” fra Granskning Sverige. Læsere her har kunnet høre ham og hans podradio mange gange. Han er specialist i at stille sådanne spørgsmål til magthaverne, at de knalder røret på ham dog som regel efter at have udleveret deres egen tåbelighed først. Julia Caesar interviewes her af Granskning Sverige. Hun knalder ikke røret på.
Jeg har knap nok tændt båndoptageren, før Johan Andersson er i fuld gang med at kritisere sit eget land og sammenligner med nuværende og tidligere forbryderstater. Det er i særlig grad de svenske myndigheder, det politiske etablissement og medierne, der må stå for skud. Stemmen kalder sig Johan Andersson, men han ønsker ikke at blive fotograferet eller biograferet. Desuden er navnet så almindeligt i Sverige, at det i praksis fungerer som pseudonym. Johan Andersson hedder Johan Andersson – eller måske gør han ikke. Men han har i halvandet år produceret et radioprogram med titlen ”Granskning Sverige” (Undersøgelse af Sverige, red.), hvor han har interviewet journalister, retssystemet, nuværende og forhenværende politikere om nogle af de mest ømtålelige emner i den svenske offentlighed, herunder indvandring, feminisme og folkelighed.
»Alle, der ytrer sig forkert om kontroversielle emner må påregne et vist trusselsbillede. Truslen vokser med indflydelsen. Det måtte bloggeren ”Julia Caesar” sande for nylig, da hendes blogs var nogle af de mest læste politiske blogs i Sverige til trods for, at de blev offentliggjort på en dansk hjemmeside (Snaphanen.dk, red.). Uden nogensinde før at have interesseret sig for indholdet af hendes årelange samfundskritik var hele to formiddagsblade på sporet af hendes virkelige identitet. Til sidst kom den ene avis den anden i forkøbet og offentliggjorde den med billede og det hele. På den måde ønsker mainstreammedierne at lukke munden på hende. Hun var blevet for farlig.« [..] »Sveriges politik er en trussel mod hele Europa«
Putin’s Great Crime:
He Defends His Allies and Attacks His Enemies
Edward N. Luttwak skriver om Putin og den mærkelige Obama, der er venlig over for sine fjender og fjendtlig over for sine venner. Han har ikke sat én rigtig fod i Mellemøsten siden han blev præsident. Det kan næppe blive værre, med mindre Hillary Clinton bliver præsident. Nu står Obama og NATO og kan egentlig ikke finde en grund til at bebrejde Putins indsats i Syrien, men de gør det alligevel. Det er et sørgeligt syn: Putin’s Great Crime: He Defends His Allies and Attacks His Enemies








