Det er fremragende TV, hvorfor skal det være canadisk og ikke europæisk? Obama: “Freedom to wear the hajib”, det er svært med de ord… Se også Ezra Levant i Hvad siger Broderskabet på arabisk og på engelsk?. Københavnske politikere har netop barslet med en stormoske i Rovsinggade. Skal man tilgive dem, fordi de ikke ved, hvad de gør? På hat med Det Muslimske Broderskab, 2200 N
A Muhammad Cartoon Rioter Repents

Bruce Bawer er en af de ikke alt for mange, der formidler Skandinavien på engelsk. Andre er Soeren Kern og Peder Jensen (Fjordman). Det er imponerende, som Bawer kommer ud i de fjerneste hjørner af historien, det vidner om mange timers studier af danske kilder.

To me, this sounds like Islam, pure and simple. If it’s Islamism, then what, in Akkari’s view, is Islam? The answer’s not clear. He does acknowledge that the majority of Muslims are, by his definition, Islamists: Islamist thought, as he puts it, “has infected most ordinary Muslims, who…can not imagine reading texts in other ways without feeling that they’re offending against God.” Yet he is – or wants to be seen as – one of that tiny minority of Muslims who assert that their faith, although rooted in a manual of hate and in the life story of a tyrannical, murderous pedophile, can somehow be turned into something entirely different from what it’s been since its inception.

Differentiating Islam from Islamism is obviously of vital importance to Akkari. Although many Danes, he says, “have interpreted my struggle against Islamism as an attack on Islam,” he insists that they “couldn’t be farther from the truth.” He makes a point of rejecting well-known Islam critics, such as Pia Kjærsgaard, founder of the Danish People’s Party, on the grounds that “Islam is not the real problem, but Islamism is.” For while Islamism, he argues, believes in “established truths” and “demands…a monopoly on the truth,” Islam “can be interpreted in many ways and is therefore compatible with democracy.” Islam, he claims, needs to be “released from the Islamists’ power.” He even envisions an Islam that “accepts…gays and atheists.” Well, I don’t get it (if you free Islam from what he calls Islamism, what’s left?), and I’m not betting on it, but – assuming he means it – good luck to him.

One highly interesting aspect of Akkari’s apparent change of heart is this: almost everything he’s said in the last few weeks has been a powerful rebuke to the left-wing journalists, academics, politicians, and others who took to the barricades on his behalf in 2006. When then Prime Minister Anders Fogh Rasmussen stood up to Akkari and refused to apologize publicly for the Muhammed cartoons, Fogh’s political opponents and virtually the entire Danish cultural elite savaged him for offending Muslims. Now Akkari says that Fogh was right.

As I’ve often said, Denmark is by far the least naïve of Scandinavian countries when it comes to Islam. But Akkari argues that it’s still much too naïve. Islamism, he says, must be actively prevented from “infect[ing] young minds, as happened to me.” He calls for the Danish government to vigorously investigate mosques, Muslim schools, and the hermetically sealed Muslim community organizations. “I know people,” he warns, “who explicitly teach their children to view Danes as pigs.” To say these things, or any of the things Akkari is now saying, is to be relegated automatically by the Western left to the ranks of far-right Islamophobes. But they can’t dismiss Akkari so easily. Bruce Bawer i Frontpage Magazine. – Se også Lars Hedegaard: Leder:Moralisternes bitre efterår og på svensk: Ledare: Moralisternas bittra höst.

9 av 10 i Høyre vil gi Frp innflytelse
Valget i Norge den 9. september tegner til at blive rigtig interessant. Morten Uhrskov skriver om det i dag: Udlændingepolitik bliver en vigtig kampplads i valgkampen i Norge.

Frp´s innvandringspolitiske talsmann, Morten Ørsal Johansen, garanterer at innvandringen vil gå ned med Frp i regjering, og sier at partiet ikke vil sitte i regjering hvis de ikke får gjennomslag for dette. Dermed går han langt i å avlyse en firepartiregjering med Frp, Høyre, KrF og Venstre.

– “Ja, at innvandringen går ned, vil vi garantere. Hvis vi ikke får til det, blir det vanskelig å sitte i regjering. Det er så viktig for Frp og våre velgere at der må vi innfri. Men dette vil vi se når forhandlingene er ferdige. Hvis vi ikke er fornøyd, går vi ikke i regjering,” sier Johansen til Dagbladet.

En undersøkelse utført av Dagbladet viser at ni av ti Høyremedlemmer og tillitsvalgte vil gi Frp innflytelse over innvandringspolitikken. Morten Ørsal Johansen har tro på at han vil få Høyre med seg. – “Det er et spørsmål om Høyre vil lytte til grasrota. Det er ingen grunn til å tro at de ikke vil være så fornuftige,” sier Frp-politikeren. Frp stiller innvandringsultimatum

Islamister skyder til måls efter fotos af Khader, Akkari, Hedegaard, Westergaard. Morten Storm og Fogh.

Der er ved at være trængsel i klubben for de dødstruede, man ser at afhopperne Khader og Akkari har fået ærespladserne i midten. Mon ikke Hedegaard er ved at overhale Vilks i deres indbyrdes konkurrence om top-placering, der nu helt synes at ignorere danske jøder? “Videoen er en klar overtrædelse af straffenlovens bestemmelser om trusler,” siger oraklet Hans Jørgen Bonnichsen. Det tror jeg også, dog næppe i Syrien. Hvad skal vi tro om med dem, der gjorde disse fanatikere til danske statsborgere mod befolkningsflertallets vilje? Et andet orakel, Brian Esbensen Cand.scient.soc., journalist, redaktør og politisk kommentator mener på Facebook at

Det er ret enkelt. Selvom det er skræmmende, så er sandheden jo, at man aldrig kan gardere sig mod de få tosser. De er allevegne, indenfor alle grupper, og på en mærkelig omvendt måde er det altid et sundhedstegn.

Det lader på en mærkelig omvendt måde ikke til at have været særligt sundt for Esbensen, at gå på Ålborg Undervisitet, hvis han mener det er et ‘sundhedstegn’, at dødstrue folk.

I en ny propagandavideo, der er lavet af dansktalende yderliggående islamist Abu Khattab, bliver flere danskere udnævnt som legitime mål for jihad. Herefter tager han ladegreb på sin Kalashnikov, og sammen med andre tre andre skyder han til måls efter billeder af Anders Fogh, Naser Khader, Kurt Vestergaard, Lars Hedegaard, Morten Storm og Akhmed Akkari. Sidstnævnte spillede en aktiv del i Muhammed-krisen, hvor han dengang fordømte tegningerne. For kort tid siden gjorde han offentligt op med sin fortid, og undskyldte for sin rolle.Islamister truer kendte danskere i ny videoAhmed Akkari mener, at muslimer bør tage skarp afstand fra danske islamister i Syrien. Efter trusler: Morten Storm frygter for sin familie. Akkari afviser livvagter trods islamisters trusler.

Venstre vil stoppe islamister ved grænsen

Det vil man nok gerne se, før man tror det. Der tager to ‘danskere’ til Syrien om ugen, det bliver vældig mange mennesker at tage statsborgerskaber fra. Abu Khattab har lovet, ikke at komme tilbage, men hvad med alle de andre? Hvem skal dø inden politikerne nødtvungent drives til noget så uanstændigt? Ellen Trane Nørby er nok stadig løst krudt.

Efter video kræver ordfører britiske tilstande, hvor islamister kan miste deres pas.Mændene på en omstridt video fra Syrien skal ikke tilbage til Danmark. Og det må regeringen sørge for. Det er udmeldingen fra Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, der på Facebook opfordrer regeringen til at sikre, at mændene bliver stoppet ved grænsen.
»Den danske regering må sørge for, at folk, der rejser ud til terror og jihad-krig ikke kan rejse tilbage til Danmark,« skriver Ellen Trane Nørby, der mener, at justitsminister Morten Bødskov (S) har sovet i timen i stedet for »klart« at tilkendegive, at mændene ingen plads har i Danmark. JP

Brotherhood Caught on Tape Killing Supporters to Frame Military

We have already seen in the current chaos in Egypt how the Muslim Brotherhood kills its own supporters in order to demonize the Egyptian military and win popular support. For example, in the following clip aired by Al Arabiyya News, an armored vehicle appears slowly driving by a group of pro-Morsi protesters, many easily discernible with their Salafi-style beards. A shot is heard and the man nearest the passing vehicle collapses. In real time it appears that the men in the armored vehicle shot the man.

Played again in slow motion, however, it’s apparent that the man in the gilbab (long Muslim style robe) standing directly behind the murdered man to the left who collapses is actually the one who shot him; he then walks over to another man near him, gives him the weapon, and then quickly walks off the scene, as the other Brotherhood supporters rush to the slain man, blaming the military. Raymond Ibrahim

Jeg anser det for et af mit livs privillegier, at være vokset op i en familie, der afskyede politikere over en kam og i en skole, hvor politik var fuldstændig bandlyst. Jeg bryder mig stadig ikke om politikere, og jeg udholder højst at høre på dem en halv time om dagen, – det er som regel i Deadline – hvad der diskvalificerer mig som politisk kommentator: Engell og Quortrup, glem det. Klummer om danske politikere – glem det. Man kan ikke anmelde bøger man ikke har læst eller personer, man forsøger at undgå.

Udover nødder, der giver mig kløe i munden, har jeg bortset fra politikere ingen andre kendte allergier end sulfapræparater, TV, dårlig litteratur, dårlig musik og dårlig mad. Giv mig en bouillabaisse på et truck-stop i Frankrig og et TV og politikerfrit helle, så klør det ikke så slemt.

Man skal lægeundersøges, hvis man vil være soldat eller sømand, men ikke hvis man vil styre et land. Nu vil nogle af disse ucertificerede missiler indføre et forældrekørekort for at få børn. At afsky dem af hele sit hjerte, har vist sig at være et godt, permanent udgangspunkt for et liv.

Man kunne lade sig politisere i tresserne, hvis man ville, Vietnam politiserede en generation, hedder det, men denne havde ganske rudimentær viden om, hvad der foregik. De vidste ikke, at havde Kennedy og Mc Namara fået lov at fortsætte, var der aldrig blevet den katastrofe, som Nixon, Johnson og Kissinger foranstaltede. Se endelig The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara. Også hans liv fandt sted i krigstid. Vietnam generationen vidste ikke, at Mc Namara blev et gidsel af Vietnamkrigen mod sin vilje.

Men viden har aldrig været nødvendig for unge, for at danne sig stærke meninger om verdens indretning. I dag er Kissinger en omsværmet celebritet, – Liv Ullman faldt på sin dumme kunstnerrøv over ham – selvom han ret beset er en krigsforbryder når, man tænker på hans bombninger af civile i Cambodia. Han er omsværmet af andre celebriteter, der ligesom datidens unge heller ikke aner et klap. Disse er ikke så unge, men ungdom og dumhed hører ikke altid sammen. Gamle kan være rene babynumser inde i hovedet, tænk på en vis Politiken redaktør, der ved skæbnens ugunst også var en baby udenpå.

Det første politiske, der ramte mig i 16-års alderen, var Orwell, vaccinationen imod enhver totalitarisme. Man kan ikke pædagogisere det ind i unge, de skal opleve det følelsesmæssigt gennem kunsten, og de skal gøre det selv. Jeg kan takke mig selv, men også mine lærerere Henrik Sinding og Peter P. Rohde for at komme til Orwell i en tidlig, modtagelig alder. I 1970 kom hans George Orwell – Collected Essays, Journalism and Letters på Penguin redigeret af Sonia Orwell og Ian Angus.

Det var mange sider, men jeg læste det hele og jeg vil tro, det var en bedre politisk ilddåb end 4000 sider af Knausgaard om hans navle og dens umiddelbare omgivelser. Jeg ved det ikke, for jeg har anden læsning end ham, jeg prioriterer. Måske er Knausgaard vor tids Proust, det finder jeg ikke ud af, fordi tiden er for knap. Han har ytret sig om Sverige og Berivik, og det er ret forglemmeligt.

Så glemte jeg alt om politik i mange år, også et privillegium man først skønner på, når det er borte. Forældregenerationen blev aldrig færdige besættelsen, og Peter og Ina aldrig med DKP.

Orwell beklagede selv, at han levede i tider, der gjorde ham til den skribent, han blev: “A pamphleteer”, sagde han ondt om sig selv. Havde han ikke levet fra 1903 til 1950, havde han ikke skrevet sådan. I Spanien i 1936 opdager han, at der er en fjende ud over fascismen, kommunismen, der kuppede den folkelige, demokratiske opstand i Barcelona. I dag ville han have skrevet om islam, vor tids verdensomspændende totalitarisme. Han ville have hånet The Guardian og BBC og deres nordiske eftersnakkere for deres kryberi, der ville have været lige så slemt, hvad det været for Stalin.

I BBC filmen her personificeres Orwell af en skuespiller, og det mest interessante ved ham, er at det er Orwells ord, der kommer ud af hans mund, og ikke mindst alle de optrædende, der kendte Orwell personligt, bla Cyril Connolly og Victor Gollancz. Han nåede at færdiggøre 1984 kort før sin død, og hans syn på fremtiden er kulsort, men man skal ikke glemme, at han også havde lyriske sider, der i en anden tid ville have gjort ham til en anden forfatter.

Nu var hans ‘rigtige romaner’ – A Clergyman’s Daughter – Keep the Aspidistra Flying – Coming Up for Air – ikke vellykkede, jeg har læst dem fordi jeg ville læse hvert et ord, så måske han alligevel skulle takke sin hårde, politiserede krigstid tid for sin uforglemmelighed, ligesom jeg skal kreditere min egen levetids elendigheder for, at jeg ikke kom til at skrive dårlige romaner, som det var min oprindelige tanke, inspireret af alle de gode, jeg havde læst. Hvis ens samtid tilbyder én en mulighed for at lade være med at skrive en roman, skal man nok tage imod den. Jo færre dårlige romaner i verden desto bedre, og her er den mondæne vendkåbe Martin Kongstad helt ufortalt.

Den rigtige Orwell starter med Down and out in London and Paris(1933, hele bogen) og reportagebogen The Road to Wigan Pier, om kulminearbejdernes elendige liv, året hvor Hitler kommer til magten, han får TB og ødelægger sit helbred. De markerer er tidspunktet, hvor dokumentaristen Orwell parrer sig med forfatteren Orwell. Men her om foråret og den almindelige frø, hvis udstående øjne Orwell syntes, var noget af det smukkeste:

Certainly we ought to be discontented, we ought not simply to find out ways of making the best of a bad job, and yet if we kill all pleasure in the actual process of life, what sort of future are we preparing for ourselves? If a man cannot enjoy the return of spring, why should he be happy in a labour-saving Utopia? What will he do with the leisure that the machine will give him?

I have always suspected that if our economic and political problems are ever really solved, life will become simpler instead of more complex, and that the sort of pleasure one gets from finding the first primrose will loom larger than the sort of pleasure one gets from eating an ice to the tune of a Wurlitzer.

I think that by retaining one’s childhood love of such things as trees, fishes, butterflies and–to return to my first instance–toads, one makes a peaceful and decent future a little more probable, and that by preaching the doctrine that nothing is to be admired except steel and concrete, one merely makes it a little surer that human beings will have no outlet for their surplus energy except in hatred and leader worship. Some Thoughts on the Common Toad, Essay

The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara, 2005

Vietnam kommer ind i filmen minut 42 og for alvor min 57 efter WW 2 og Cuba-krisen. “Had Kennedy lived, we would never have had 500.000 men there.” “The fog of war” er Carl von Clausewitz’ begreb. I Europa har vi glemt krigen. Det er en generation siden, der var gratis pladser til krigsinvalider i Paris’ metro. Det udsætter os for, at vi skal genopleve krig. Mc Namara citerer T.S.Elliot fra The Waste Land:

We shall not cease from exploration. And the end of all our exploring. Will be to arrive where we started. And know the place for the first time.

“Jeg er led og ked af at leve i et fængsel”

My mother and father are both active participants and activists in and for the Islamic community. Me – oh me? I am a godless secular humanist atheist. Unfortunately, I am still in the closet for the sake of my life.

I am so sick and tired of pretending to care about & follow Islam.

I am so sick of wearing that stupid hijab on my head. (I asked if I could substitute it for a shawl, only to be called a whore in return.)

I am so sick and tired of being asked to memorize the quran.

I am so sick and tired of NOT being able to express my thoughts.

I am so sick and tired of hearing their racist, sexist, homophobic, bigoted and factually wrong stances.

I am so sick and tired of their learning and spreading of WRONG facts to promote Islam (Neil Armstrong became a Muslim after hearing the Adhaan from Space? LOL!)

I am so sick and tired of their mental, physical, emotional and psychological abuse towards me.

I AM SO SICK AND TIRED OF THEIR FUNDAMENTALISM.

Fortsæt med at læse “George Orwell and The Common Toad”

Av Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Vi är alla produkter av evolutionen, ända ned på cellnivå perfekt anpassade till klimatmässiga och andra faktorer i de miljöer där vi föds. Men vad händer när vi rubbar evolutionens lagar? När stora migrantströmmar flyttar till länder med helt annorlunda förutsättningar? Det skrev jag om i den senaste krönikan, Medicinsk katastrof i invandringens spår. Området är minerat med starka tabun. Sedan andra världskriget har vi blivit indoktrinerade med den ideologiskt betingade myten att det inte existerar några raser och därför heller inga rasskillnader. Dominerande vänsterdebattörer över hela världen styr debatt, forskning och politiska beslut genom att påstå att ras och kön är sociala konstruktioner och att vi alla är lika. Alla andra ståndpunkter – även vetenskapliga och objektiva fakta – stämplas som rasism eller högerextremism. I några krönikor ska jag försöka beskriva människans utveckling ur evolutionens perspektiv.

När vänsterpolitikerna Veronica Palm (s), Åsa Romson (mp) och Gudrun Schyman (fi) klär sig i den främsta symbolen för muslimskt kvinnoförtryck, hijab, är det mest skrämmande i hela det avskyvärda spektaklet att de inte har en aning om vad de gör. Palm, Romson och Schyman tror att de solidariserar sig med muslimska kvinnor. I själva verket lierar de sig med islams kvinnoförtryck och gör sig till galjonsfigurer för fortsatt islamisering av Sverige.

Det är inte svenska folket som förtrycker muslimska kvinnor. I Sverige har de större frihet än de någonsin har haft i de länder de flytt från. I den politiska avledningsmanövern “hijabuppropet” har vänsterpolitiker och muslimska aktivister ett gemensamt syfte: att dölja att det är islam och muslimska män som står för det verkliga kvinnoförtrycket.

“Otrogna” svenskar gör jobbet åt islamisterna

När naiva självutnämnda dhimmis spökar ut sig i den muslimska slöjan hijab medverkar de aningslöst i en skickligt iscensatt islamistisk kampanj med syfte att avleda uppmärksamheten från kvinnoförtrycket i islam och istället vältra över skulden på svenskarna. (Dhimmi  är underkuvade och rättslösa icke-muslimer som lever på nåder i muslimska länder och tvingas betala för sin existens med en särskild skatt, jizya.) Och journalistdhimmis i alla stora media hakar okritiskt på. Självklart!

Islamistiska krafter låter med förtjusning blåögda “otrogna” svenska politiker och journalister göra jobbet åt dem. Och det gör Palm, Romson och Schyman så gärna. I kulisserna ekar islamisternas flatskratt över de lättlurade idioterna som inte ens behöver tvingas till underkastelse – de dhimmifierar sig själva fullkomligt frivilligt och trallar glatt feministiska kampsånger på väg till galgen. Så här ser den ut, den hjärntvättade absoluta enfalden, den sortens gränslösa naivitet som får människor att ta klivet utför stupet med ett leende.

Samband mellan spridning av hijab och islamistisk terrorism

Hijab är inte vilken tygbit som helst. Slöjan är en politisk handling. Den är kvinnliga muslimers uniform i islams krig för att krossa demokratierna i Väst och införa det världsomspännande kalifatet. Den är dessutom en barriär mot integration, ett effektivt verktyg för muslimer att befästa sin självvalda segregation från icke-muslimer. Och den är en kränkning mot mig och andra fria svenska kvinnor, en symbol för underkastelse som vi har rest oss ifrån för mycket länge sedan.

I sin nya bok “Crucified again”  återger författaren Raymond Ibrahim ett citat av Tawfik Hamid, tidigare medlem av den egyptiska terroristorganisationen al-Gama’a al-Islamiyya. Tawfik Hamid pekar på att spridningen av den muslimska slöjan är starkt korrelerad med ökad islamistisk terrorism. Terrorismen ökar i länder som Indonesien, Egypten, Algeriet och Storbritannien efter att bruket av hijab fått ökad spridning. Orsaken till sambandet är enkel: Islam och sharia lär ut intolerans och våld mot icke-muslimer, liksom tvånget för muslimska kvinnor att bära hijab. Där det ena ökar följer det andra som en naturlig konsekvens.

Gläd dig åt att bli stenad till döds

Men vi ska inte vänta oss någon överväldigande klarsyn av våra inhemska dhimmis Palm, Romson och Schyman eller den jämmerliga svans av politiska papegojor som apar efter och applåderar deras beklämmande och totalt missriktade sätt att visa vad de tror är “kvinnlig solidaritet”.

(Pröva på att vara undertryckt för en dag; bli misshandlad och våldtagen, vara värd hälften så mycket som en man. Gläd dig åt att bli stenad till döds om du blir kär i en annan man än den du är gift med. Återgå sedan till ditt vanliga trygga privilegierade liv med fri- och rättigheter som svenska kvinnor före dig har gett blod, svett och tårar för).

De handlar i enlighet med evolutionen

Den här sortens människor slösar ingen tid på kunskapsinhämtning och reflexion. Här kommer tyvärr den dåliga nyheten: de handlar i enlighet med evolutionen. Människan är ett flockdjur med mycket stort behov av acceptans från flocken. Genom att som läskpapper suga upp de “rätta” beteendekoderna och följa normerna i sin egen flock (normer som inte delas av folkmajoriteten) tillskansar sig de här kvinnorna kortsiktiga evolutionära vinster. De tror sig säkra sin plats vid de skattefinansierade köttgrytorna ännu en liten tid.

När människor har full frihet att göra som de själva vill härmar de i allmänhet varandra. Mängder av socialpsykologiska studier har visat att folk gör som grannen eller andra i den sociala grupp de tillhör. Dessutom lyder vi närmast blint dem som vi uppfattar som auktoriteter. I olika vetenskapliga försök kan försökspersonerna till exempel obekymrat fortsätta att fylla i ett frågeformulär, trots att tjock rök väller in genom en ventil, eller utan betänkligheter dela ut elektriska stötar med potential att döda, som i Milgrams lydnadsexperiment.

Våra inhemska dhimmies tror att de gör något bra

Ur evolutionens perspektiv finns det goda skäl till att vi beter oss som vi gör. Allt handlar om överlevnad, och överlevnad bygger på att samarbeta med andra människor och hålla ihop gruppen. En grupp förmår mer än en ensam individ. I överlevnaden ingår också att rätta sig efter samhällets rådande normer. Våra inhemska dhimmis TROR att de gör något bra utifrån normerna i den tongivande PK-eliten. Det räcker för dem. De begriper inte bättre.

De uppvisar vad Barbara Oakley, lektor i ingenjörsvetenskap vid University of Oakland i USA, kallar patologisk altruism – när goda intentioner i kombination med en förblindande känsla av moralisk överlägsenhet leder till eländiga beslut. (Cecilie Cronwald: Godhedens mörke side, Weekendavisen 19 juli 2013, ej på nätet). Samma slags perverterade moraliska övertygelse fick både nazister och kommunistiska diktatorer att känna att de gjorde rätt när de avrättade miljoner icke önskvärda medborgare.

Steg för steg utvidgar de politiska hijabbärarna och deras gelikar det de uppfattar som föredömlig politisk korrekthet till ett rent självmordsbeteende. Det är en evolutionär strategi med mycket kortsiktig verkan.

Evolutionen har ingen inneboende moral

Evolutionen har hursomhelst ingen inneboende moral. Allting kan förklaras utifrån det naturliga urvalet, den evolutionära process som gynnar varelser som dominerar och är duktiga på att föröka sig i en given miljö. Som alla levande varelser är vi produkter av denna sorteringsprocess, vars drivkraft enligt evolutionsvetenskaperna är ändamålsenlighet, “survival of the fittest”.

Vi har nått dit där vi är i dag för att vi har ärvt de gener och karaktärsdrag som hjälpte våra förfäder att överleva, hitta en partner och fortplanta sig. Just de gener som kodar för överlevnadsförmåga förklarar våra allra djupaste drivkrafter, som den att underkasta sig gruppens normer – hur idiotiska de än må vara. Det är priset för att slippa bli utfrusen och isolerad. Behovet av grupptillhörighet är hos de flesta så starkt att det i många fall slår ut både det eventuella samvetet och det kritiska tänkandet. I de självutnämnda dhimmisarnas fall är det värsta skräckscenariot att bli ratad av väljarna och förlora hela den plattform av guldkantade privilegier som de har vant sig vid och tar för given.

Även de omfattas av det naturliga urvalet

Tanken om en medveten avsikt hos naturen är en illusion, det visste redan Charles Darwin (1809-1882). Utan kunskap om evolutionen och dess avsaknad av moraliska principer är det svårt att förstå den omdömeslöshet, destruktivitet och fientlighet mot det egna landet och kulturen som Palm, Romson och Schyman visar. Men i det förvridna samhällsklimat som alltmer lägger död mans hand över Sverige är det sådana personer som just här, just i detta tidsögonblick, utgör de mest anpassade. En alltigenom “god” människa (eller en som tror sig besitta enbart ädla egenskaper) är ett fullkomligt osannolikt fenomen, sedd mot det naturliga urvalet. I genernas stenhårda konkurrens om en plats i nästa generation skulle en helt igenom ädel människa ha svårt att hävda sig och snabbt sorteras bort av det naturliga urvalet.

Våra geners envetna storhetsvansinne

Vad är egentligen en människa? I dag finns det större anledning än någonsin att ställa den frågan. Den som vill fördjupa sig i ämnet rekommenderas varmt att läsa klassikern “Ett oskrivet blad och andra myter om människans natur”, skriven av Steven Pinker,  psykologiprofessor vid Harvard University. Han skriver om våra geners envetna storhetsvansinne:

“Det naturliga urvalet gör inga moraliska preferenser, utan de individer som förökar sig mest effektivt blir också de som kommer att dominera i populationen. De gener som väljs ut kommer därför att vara de mest “själviska” för att citera Richard Dawkins, eller, mer exakt: de mest megalomana, de som tillverkar allra flest kopior av sig själva. En framgångsrik anpassning är vad som helst som generna ger upphov till som hjälper dem att förverkliga denna besatthet. Sedan är det dem fullkomligt likgiltigt om det motsvarar våra mänskliga aspirationer.”

Den seglivade myten om det oskrivna bladet

Det slöjbärarna Palm, Romson och Schyman gör – förutom att bereda vägen för islam i Sverige – är att de ansluter sig till en av de senaste århundradenas mest seglivade myter, myten om “det oskrivna bladet”. Det vill säga tanken att en människa kan formas till vad som helst, ungefär som en klump lera. Enligt den tanken kan en svensk feminist med lätthet och på ett ögonblick förvandla sig till hijabförsedd muslim. Det motsatta, att en muslim kan avsäga sig islam utan att bli straffad, existerar inte. Men det bekymrar inte hijabutspökade politiker eller journalistpapegojor.

Myten om det oskrivna bladet är en dogm som av sina anhängare har getts en närmast religiös dignitet, en tro med helig status. När den har kullkastats av nya vetenskapliga rön om människans natur har det utlöst vetenskapliga häxprocesser, fått stickor och strån att ryka på universitet och i facktidskrifter, orsakat demonstrationer, våld, mordhot och rättsliga ärekränkningsprocesser samt krossat karriärer i den vetenskapliga världen. Myten är som alla myter fullständigt gripen ur luften. Den går i korthet ut på att förneka genernas betydelse och hävda att vi bara formas av omgivning och kultur. Det nyfödda barnet ses som nollställd råvara utan egenskaper, ett oskrivet blad där omgivningen och kulturen skriver och formar barnets karaktär.

William Godwin (1756-1836),  en av den liberala politiska filosofins portalfigurer, skrev: “Barn är ett slags råmaterial som läggs i våra händer”, deras sinne “kan liknas vid ett tomt vitt ark”.

Fria fantasier som bitit sig fast i vår tid

Godwin var inte ensam om sin uppfattning. En lång rad filosofer och forskare, bland andra John Locke (1632-1704)  och John Stuart Mill (1896-1873)  har genom flera sekler påstått samma sak. Ogrundade fantasier från upplysningsfilosofins dagar har på ett egendomligt sätt bitit sig fast ända in i vår tid och har fortfarande sina hängivna anhängare som försvarar dem med religiös glöd. För här handlar det om tro, inte om vetande. Genom hela historien har högljudda moralister på det här och andra vetenskapliga områden gjort sitt bästa för att få massorna med sig genom att ljuga, felcitera, fara ut i grova anklagelser och demonisera sina motståndare.

Varför får inte björkar granbarr?

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Myten om det oskrivna bladet”

Det er en version der er redigeret ned til 20 minutter. GoV: The Imam Who Defected. “Akkari har ramt troende, velfungerende muslimer hårdest,” skriver Inaam Nabil i Politiken. Man skulle nødigt gå glip af en anledning til at lide, men hvor var deres stemmer henne i 2006? Om samme avis sagde Akkari meget rammende:

»Jeg kan fortælle, at hvis islamisterne får magten i Danmark, så er Politiken en af de første aviser, de vil lukke. Hele kultursektionen med afklædte kvinder, bryster, ateisme og gudløshed. Uge efter uge historier om bøger, som er kritiske over for religion. Masser af erotik«.”

Se også Ahmed Akkari i Trykkefrihedsselskabet, fotos og pressedækning.

Det Radikale Venstre som supermagt

Det gamle spørgsmål om USA i virkeligheden har en udenrigs- eller Mellmemøstpolitik, lader til igen at kunne afkræftes. USA blandede sig i en katastrofal borgerkrig i Vietnam, de svigtede Shahen til fordel for Khomeiny, støttede Saddam Hussein, åbnede en borgerkrig i Irak post-Saddam, de støttede Bin Laden i Afghanistan, de dolkede vestallierede Mubarak og Gadaffi i ryggen, de flæber over det muslimske broderskabs skæbne pt. – og nu…..

Bruger USA sit militær i Syrien, vil det højst sandsynligt ske uden om FN ligesom i Kosovo i 1999. Mens præsident Barack Obama overvejer mulighederne for at svare på det formodede angreb med kemiske våben i Syrien, er hans militære rådgivere i gang med at studere, hvilke muligheder USA har for at retfærdiggøre en militær aktion uden om FN.
Og ifølge New York Times, som har snakket med en højtstående embedsmand fra den amerikanske regering, har rådgiverne et særlig godt øje til Natos luftkrig i Kosovo i 1999. Et eventuelt angreb fra USA vil sandsynligvis ske uden et FN-mandat, fordi Rusland regnes med at bruge sin vetoret i Sikkerhedsrådet og stemme imod enhver militær indblanding i konflikten. USA overvejer Kosovo-krig i Syrien

Hvilken soldat vil dø for USA nu om dage og hvornår siger Villy Søvndal, at Danmark skal blandes ind i det syriske morads? Det egyptiske er knap nok begyndt for ikke at tale om truslen fra Irans kernevåbenprogram. At de forliges med russere og kinesere er i verdens overordnede interesse, og i den miseralbe amerikanske økonomis.

Vesten har få men enkle interesser i Syrien: Lindre de civiles lidelser, forhindre enhver flygtning i at sætte fod på europæisk grund, lade shia og sunni slå hinanden ihjel i så vid udstrækning som muligt, svække Iran og Hamas, beskytte Israel, som Daniel Pipes skrev: Støt den part, som er ved at tabe og hvad angår resten: Glem Naser Khaders vrøvl og Let Allah sort it out. Hvis Khader kan arbejde i en tænketank, så er tænkningen ilde stedt. Desværre er det ikke, hvad vestlige ledere tænker. Jeg ville nødigt være en soldat i deres hære hvor meget jeg end beundrer og føler med dem, der var det.

Frank Miller dedikerede grafisk roman til myrdede Theo van Gogh

Tegneserietegneren Frank Miller, der er mest kendt for sine Batman tegneserier, har også kastet sig over den såkaldte grafiske roman. En af de seneste, Holy Terror, er dedikeret til filmskaberen Theo Van Gogh, der blev myrdet af en islamist i Amsterdam i 2004. Frank Miller udtalte følgende på 10 års dagen for angrebene på World Trade Center:

“For the first time in my life I know how it feels to face an existential menace. They want us to die. All of a sudden I realize what my parents were talking about all those years. Patriotism, I now believe, isn’t some sentimental, old conceit. It’s self-preservation. I believe patriotism is central to a nation’s survival. Ben Franklin said it: “If we don’t all hang together, we all hang separately.””

Ved udgivelsen fik Holy Terror blandt andet denne kommentar med på vejen. Spencer Ackerman i Wired:

“Frank Miller doesn’t do things halfway. One of the true comic-book greats, he’s created several of the most extraordinary stories ever to grace the art form. So perhaps it’s fitting that now he’s produced one of the most appalling, offensive and vindictive comics of all time … Miller’s Holy Terror is a screed against Islam, completely uninterested in any nuance or empathy toward 1.2 billion people he conflates with a few murderous conspiracy theorists.” Sort Sonofon

(klik f. større billede). Kortet viser raceopdelingen i New York med Manhattan midt i billedet med Central Park (det hvide område). Ser man på det interaktive kort, ser alle amerikanske byer sådan ud, mens det landlige USA er blåt, dvs. hvidt. Prøv det ‘tolerante, frisindede’ San Francisco, eller Austin eller New Orleans, hvor grænserne er som trukket efter en lineal. Det formentlig er kort over Europæiske byer også allerede i dag. Ikke noget photoshoppet portræt af multikulturen. Kunne vi få et af Stockholm, Gøteborg og Oslo? The incredible interactive map that plots the racial profile of every individual living in America… and the remarkable divides it reveals, Database blotlægger den multikulturelle utopi: “.. the segregation between races becomes.. apparent.”

Svenske medier ‘vildleder’ igen

Media vilseleder återigen om fakta kring invandringens kostnader, den här gången om socialbidrag. DN har idag rubriken: “Invandrare inte mer bidragsberoende”. SVT skriver “Invandrare inte mer beroende av socialbidrag”. Storyn kommer ursprungligen från TT.

Rubrikerna och artikeltexten ger sken av att forskning visat att invandrare inte får mer socialbidrag än svenskfödda. Så är definitivt inte fallet, och det påstår heller inte studien som artiklarna bygger på. I själva verket är invandrare enligt SCBs siffror ca 7 gånger mer sannolika att leva på socialbidrag än svenskfödda.

År 2012 gick 6.0 miljarder kr i socialbidrag till invandrare och 4.6 miljarder kr till svenskfödda. Med hänsyn till gruppernas storlek är invandrare är alltså ca 7 gånger mer sannolika att leva på socialbidrag än svenskfödda. I syfte att manipulera sätter DN rubriken “Invandrare inte mer bidragsberoende”. Så mycket intellektuellt respekt har DN för sina läsare. Media vilseleder igen om invandring, nu om socialbidragsberoende. Tino Sanandaji: Media vilseleder igen om invandring, nu om socialbidragsberoende.

Sverige har i modsætning til Norge og Danmark en efterhånden enorm blogosfære – på udenlandske servere, naturligvis – og et enormt debatforum Flashback med to mio. læsere om ugen, som har været lukket af svenske myndigheder to gange. Nu på USA server, naturligvis.

Dets opklaringsarbejde blev nævnt i en JP artikel i 2011 i anledning af Stockholms-bomberen: Guerilliamedierne slår til. Der er enkelte rigtige journalister iblandt alt det folkelige sludder, som tager ytringsfrihed alvorligt. Jeg har været medlem i ti år, for at kunne skaffe mig oplysninger i særligt mørklagte sager som f.eks Elin Krantz, et dødsoffer for svenske politikeres fremmedpolitik og Sveriges første selvmordsjihadist: Taimour Abdulwahab, sager hvor man godt kan glemme alt om svensk MSM, hvor fakta slipper ud i slow-motion selvom de er tilgængelige i løbet af få timer.

Er svenskerne mere politisk engagerede end nordmænd og danskere? Nej, snarere mindre, men svenske mediers politiseren og udeladelsessynder og lad os bare sige det ligeud – løgne, har skabt fænomenet.

Samizdat-medierne skyder op som paddehatte, og ingen politiker og ingen public service-fortielse kan stoppe det. Man kan ikke længere kontrollere den frie oplysning og meningsdannelse som i de ‘gode’ gamle dage, men nomenklaturaen har ikke helt taget det til sig endnu, ‘avantgarden’ i egen opfatttelse er i politik ret ofte lig med bagtroppen med hængerøv, bare tænk på Socialistisk Folkeparti i Danmark.

Der vil komme et jordskredsvalg i Sverige på et tidspunkt, og jo senere det kommer, desto værre bliver det for alle parter inklusive journalistikken, undtagen for dem der griber magten. I dag diskuterer Svenska Dagbadets leder, om tilliden til pressen kan genoprettes. For mit vedkommende er det løb kørt for mange år siden. Man skulle gøre som de allierede gjorde med nazipressen, nedlægge det hele og begynde forfra med fri, decentraliserede medier, og så skulle man formentlig revolutionere journalistuddanelsen, men ingen er interesseret i det, allermindst magthaverne. Det svenske mediebillede vil fortsætte sin atomisering og sit tab af kunder.

(Se i 1080 p HD) – Den lille Havfrue fyldte 100 år og det var min ven turistføreren, der lokkede mig med en anelse modstræbende. Der var sort af mennesker. Der er let noget uhjælpeligt Bubber-agtigt over den slags arrangementer, der mere afspejler branchens sindstilstand end byen København, men da jeg ankom samtidigt med to firespænds bryggervogne med gratis fadøl, hørte Carlsbergs kor skulle synge, så Tivoligarden ankomme og blev stillet i udsigt, at 100 levende havfruer ville hoppe i vandet, satte jeg mig ned i solskinnet og forsonede mig med Bubberiet, og nød solen, øllet og alle de smukke kvinder. Navnlig japanerinderne. Once in a while you must play hooky, som min gamle lektor Freil sagde på Øste Borgerdyd. Det gjorde han selv. (klik f helskærm)

23 august 1913

Fortsæt med at læse “Øl, havfruer og hornmusik”

Bruce Bawer og France 24 taler om svenske kvinder, der underkaster sig ørkenprofeten, men dette er jo så åbenbart svenske henner mod ‘islamofobi’, en psykologisk lidelse der ligesom uppgivenhetssyndromet næsten udelukkende forekommer i svensk praksis. Digitale, dhimmi-Stocholmsyndromer ville det hedde i dansk, klinisk sprog. “Seeing brainwashed people is always scary.” Der er stadig ikke noget bevis for, at det påståede tørklædeoverfald overhovedet er sket, som det er fremstillet af medierne. I skrivende stund er det en rigsdagsbrand i en hornlygte, men mediemæssigt har den taget kegler i Sverige og i udlandet. Journalister er i almindelighed ikke undersøgere, de er historiepushere. (Se tidligere indlæg)

Europe is awash in dhimmitude, but Sweden is a case unto itself. There’s something desperate and demented about the levels of dhimmitude on display in Ikea-land. In no other European country, moreover, is there so little pushback in the media. [..]

Now, if this actually happened, it’s repugnant. But there’s no evidence that it did happen – no eyewitnesses, no surveillance video – and it’s been suggested (although not, of course, in the Swedish media) that the woman’s story could be entirely bogus. In any case, it’s a man-bites-dog tale if there ever was one: Sweden is overrun with Muslim men who rape infidel women, not with infidels who pull headscarves off Muslim women.

The Swedish news media, notorious for the decorous silence it has long maintained about the country’s rape crisis, were all over this story. The newspapers were awash in stories about the hijab campaign and full of pictures of the famous Swedish women in Muslim headscarves. The hijab campaigners were interviewed repeatedly on TV and radio. One of them, Nabila Abdul Fattah, admitted that their goal was “to normalize the hijab.”

Sitting at my computer and looking over all the pictures of Swedish women in headscarves, I pondered, more bemused than ever, the eternal question: what is it in the Swedish character that makes such foolishness possible? The zillions of photos of stupid, self-satisfied infidel women in veils symbolizing female subordination were ridiculous, deserving of mockery, of derisive laughter. But they were also scary. Seeing brainwashed people is always scary. “What’s wrong with these people?” I said aloud as I pored over the screwy selfies. “Whatever it is,” my partner said, “it should be in the DSM.”

Even as all this nonsense was underway, Sweden, which has the world’s second highest rape statistics – thanks to nothing more or less than the army of savage Muslim men within its borders who have no respect or mercy whatsoever for unveiled infidel women – was inexorably moving up toward the title of world’s #1 rape nation. And there was no sign of anyone doing anything whatsoever about it. Frontpage Mag.

En masse tilvandrede feminister med lidt stavebesvær – foto fra en hijabdemonstration, formodentlig i Stockholm. “Han spottade på mig mitt universitet”, Ingen andre i verden belønner islams neurotiske sekundærgevinst, som svenskerne. Det hævner sig dagligt i rigelige mængder.

Sverige. Landet, hvor ekstremisme udgøres af anti-ekstremisme

“Og hvor ikke-nationalisme er den svenske nationalisme.” Stor artikel i Weekendavisen af kenderen af Sverige, Frede Vestergaard. Nogle få nedslag:

Sverige er et land, som det er svært at forbinde med politisk ekstremisme.Det er landet, hvor alting er lagom, det vil sige: passende og med måde, uden ekstremer. Alligevel optræder begrebet ekstremisme til stadighed i den politiske og kulturpolitiske debat i Sverige. Højreekstremisme – ekstremhögern – vel at mærke. Der er en række højreekstreme grupper og bevægelser i Sverige. Ikke at de reelt synes at betyde noget, men det venstredrejede tidsskrift Expo har i årevis nøje fulgt deres aktiviteter. [..]

Karl-Olov Arnstberg, der har været professor i etnologi ved Stockholms Universitet, mener ikke, at de grupper, der omtales i Expo, udgør et problem. Det er meget små organisationer.

»Vi hører kun om dem via Expos omtale af dem, og Expos rapporter får altid pæn omtale i medierne. Egentlig er det en ubehagelig venstreorienteret censurorganisation, som hindrer den frie debat, for eksempel om indvandringens forskellige omkostninger,« mener professor Arnstberg, der er medforfatter til en bog med titlen Invandring och mörkläggning, der udkom tidligere i år [..]

Partiet [SD] har siden årets begyndelse ligget på omkring 10 procent i meningsmålingerne, mod som nævnt 5,7 procent ved valget i 2010, og hvis statsminister Fredrik Reinfeldt skal have en chance for at vinde en ny periode ved magten efter næste valg, skal han have partiets støtte for at få flertal. Men statsminister Fredrik Reinfeldt har stadig ikke tænkt sig at bygge sin magt på de cirka 700.000 svenskere, der ifølge meningsmålingerne vil stemme på partiet. Han sagde på folkemødet i Almedalen i begyndelsen af juli, at hvis valget næste år igen resulterer i, at Sverigedemokraterne bliver tungen på vægtskålen, vil han hellere overlade magten til de rød-grønne, hvis de har fået flere mandater end regeringspartierne.

I kulturdebatten kan man også møde en anden form for ekstremisme: I foråret har ekstremfeministiske skribenter talt meget om et udbredt »nethad« i Sverige, angiveligt især rettet mod kvindelige journalister og feminister, der har berettet om trusler og angreb. Og der har været ført en kampagne mod anonym netdebat, der ikke kun vedrørte kritikere af feminismen, men reelt også blogs, der beskæftiger sig med den store indvandring, blandt andet avpixlat. info, der er knyttet til Sverigedemokraterne. – Nethadet synes at være et særligt svensk fænomen. I hvert fald sagde generalsekretær Christophe Deloire fra Journalister Uden Grænser til det svenske blad Journalisten tidligere i år, da han under et besøg blev spurgt, om det var et almindeligt problem i andre lande: »Jeg vidste ikke, at det var sådan i Sverige. Det siger antagelig noget om Sverige. Frede Vestergaard: Landet Lagom, Weekendavisen | 23.08.2013 (ikke online)

Brain drain: 400 British citizens emigrate every day

De højtuddanede rejser fra England mere end noget andet land vestligt, ind kommer indvandrere fra hele verden. Befolkningen er vokset 11 procent siden 1992.

Fortsæt med at læse “Bawer: “Seeing brainwashed people is always scary””

Få havde vel troet, de skulle opleve den dag, hvor de kunne høre Søren Karup og Lars Hedegaard i venlig, næsten hjertelig meningsudveksling med fhv. imam Ahmad Akkari, men det skete altså. Der gik en ærkeengel gennem rummet, så godt som.

Nok har Akkari ikke helt sproget i sin magt, og nok er han lidt lang i spyttet, men det almindelige indtryk han efterlod var, at han er en oprigtig mand og en god vilje. Han kun ved begyndelsen af sin rejse og han er ydmyg overfor den. Han har vel også en del at være ydmyg over. Andre er hverken ydmyge eller på rejse nogen steder hen: Den tidligere imam Ahmed Akkari står alene med sit holdningsskifte til Muhammed-tegningerne.

Nogle har rejst noget længere end Akkari. Kareem Amer og Hamed Abdel Samad har rejst sig næsten ubegribeligt fra den mest formørkede, religiøse undertrykkelse, vold, fængsel og seksuelt misbrug i Egypten til lysende eksempler på mod og menneskelig vilje til frihed, men mindre kan også gøre det så det stadig er opløftende. Det var på Vartov, og det var i Grundtvigs ånd og så skal fotografen ikke sige mere om det inden videos foreligger andet end: Hvilke elendige fotos aviserne har, det kommer der af at spare fotograferne væk og sætte journalister til at gøre det.

BT: Akkari fik krus med famøs Muhammed-tegning. og Akkari tog endnu et skridt: Ansigt til ansigt med gamle fjender og Politiken: Akkari i Trykkefrihedsselskabet: »Jeg er her for at lytte til jer« og Hedegaard til Akkari i Trykkefrihedsselskabet: »Vi bærer ikke nag«, Berlingske Akkari fik krus med famøs Muhammed-tegning samt Kristeligt Dagblads Angrende Akkari taler ud i Trykkefrihedsselskabet og Dispatch Avhoppad imam: Alla danska moskéer styrs av islamister. – Se video her. (Alle fotos © Snaphanen, klik f. helskærm.)

Fortsæt med at læse “Ahmed Akkari i Trykkefrihedsselskabet”

Sabatina James på alhayattv.net 21/08/2013. Tysk, utekstet. Se også Sabatina James i København: ‘Thou shalt die for your happiness’ og Sabatina James interviewet af Elisabeth S-W (engelsk undertekstet) Foto jeg tog i Bryssel sommeren 2012 første gang jeg hørte hende tale.