Firoozeh Bazrafkan/Bettina: En besked til højrefløjen

Betina 38 år, bor i Århus v. Hun har haft muslimske kærester, desuden har Betina muslimske naboer. Hun bliver tit invitert hjem til dem, Betina synes at halalkød smager meget bedre. Hun er også overbevist over at det er sundt for kroppen. Betina har en besked til højrefløjen.

“I skal holde op med at være så menneskefjenske, vi skal alle sammen være her på jorden. Tænkt på at muslimerne er flygtet fra krig, og sådan noget. De skal have lov til at være her.” Venlig hilsen Betina.

Jeg tror, Firoozeh har hørt Per Højholdts Gitte Monologer.

(Se også: Looting in Cairo.) – Erick Stakelbeck er ikke antydningernes mand, men han er bedre informeret end mange af dem, der er uenige med ham. Han har lige udgivet bogen The Brotherhood: America’s Next Great Enemy, altså også vores politikeres venner ude i den nye moske i Rovsinggade.

I EU vil vi modtage flere flygtninge fra Mellemøsten, en strøm der ingen ende er på, og således sikre yderligere, at Europa ikke undgår krig i dette århundrede. Jeg betragter det som bekendt allerede den fare som mere end mindre sandsynlig med kredit til 35 års politikere. Det er ikke til at tidsfæste, men de der allerede er personligt ramt af ‘multikulturen’, – dræbte, pårørende, røvede, voldtagne, mishandlede, fordrevede, – vil nok mene, den er begyndt allerede. I dag kostede indvandringen endnu en ung svensk kvinde livet i den lange række af ofre. Men ofrene er ikke mange nok endnu til at vække de politiske klasser, der stadig fører dine børn som lam til slagtebænken. Ikke deres egne, så vidt de kan undgå det. Husk dog, at selvom du ikke blev spurgt, selvom politikerne ikke havde opbakning i befolkningen, så protesterede du heller ikke, mens tid var.

Hvorfor skulle masseindvandringen føre til krig? For det første, fordi der altid bliver krig før eller senere, når mulighederne er lagt til rette, og det er de ved at være. For det andet fordi islam er indblandet i 90 % af de blodige konflikter der foregår i verden netop nu med over 1000 døde om året. Endelig varsler indvadreres voldelighed på gadeplan ilde for fremtiden. Ergo: Ren sandsynlighedsberegning. Måske fører det ikke til krig i Europa, men det er den mest usandsynlige udgang på det. Går det som jeg frygter, er de skyldige i det naturligvis forbrydere i historisk format. Hvorfor kaldes man krigshetzer, når man advarer mod en katastrofe? Den logik må multikulturalisterne gøre rede for. Kan de ikke, må man ty til dybdepsykologien.

Islam Conquering Higher European Education

Critics say that such efforts to create a “European Islam” are naïve and misguided, and will serve only to contribute to the “mainstreaming” of a religious and political ideology that is intrinsically opposed to all aspects of the European way of life.

In Sweden, the University of Uppsala in November 2012 hired its first professor of Islamic theology and philosophy. According to the dean of Uppsala University’s Faculty of Theology, Mikael Stenmark, “The idea is to develop a new profile at the Department of Theology, and in the long-term offer a complete degree program in Islamic theology.” Soeren Kern.

Den er helt gal med George Galloway, men at det var så galt….Konvertitten Galloway blev smidt ud af Labour men er nu medlem af Parlamentet for Respect Party, en slags engelsk fusion af Enhedslisten og De Grønne, jødehadere og islamklakører, et destillat af den mere patologiske del af den europæiske venstrefløj. Sidst han optrådte her på bloggen var i februar, da han forlod et møde efter at have opdaget, at en af talerne var jøde.

Af og til skal man være satans glad over ikke at komme på nærmere hold af sine politiske ledere. Det gælder også i Danmark – her skal ikke nævnes navne, det er ikke en tabloid. Når man er ung og/eller naiv, tror man verdens styres af indsigtsfulde, retfærdige, ædle personer, når man når skelsår og alder opdager man hvor mange af dem, som i enhver henseende er under lavmålet moralsk og intellektuelt. Pludselig forstår man, hvorfor så meget går så frygtelig galt, og man værdsætter så meget desto mere, det som imod al sandsynlighed ikke gør.

Muslim convert George Galloway, Bradford’s Respect Party Member of Parliament is a perverted sexual deviant, obsessed by sex with unnatural and bizarre sexual fetishes. In this video his ex-mistress Shirazi reveals all of his dirty little secrets he would rather keep hidden away. In the video she reveals how within minutes of arriving at Galloway’s house his hands were all over. His bizarre pictures on the bedroom wall featuring him with his dictator friends such as Saddam Hussein and Fidel Castro. His bedside sex toy drawer filled with dildos and vibrators.

The most disturbing revelation she makes is Galloway has an ”interracial cuckold fetish” A very small minority of white men suffer from a serious sexual perversion called “interracial cuckold fetish”. This is where the white male gets sexually aroused by being forced to watch black males engage in sex acts their white wife / partner. According to George Galloway’s purported ex-girlfriend, he suffers from this disorder claiming he told her he would like to watch her getting gang banged off 10 black men. George Galloway’s Ex-Mistress Reveals His Deviant Sexual Perversions.

Galloways nederste fetisch her er måske blot er de rød-grønne-islamofiles tankegang udlevet på det personlige plan, jeg ved det ikke. Jeg kender ingen leftists mere, de har slået op med mig, ikke omvendt vel at mærke.

Støvring: “Akkari prøver at sige, han ikke længere er muslim”

Der er netop tale om en omvendelse, i hvert fald om en omvendelsesproces i tilfældet med Akkari. Jeg har set det højst interessante første interview med Akkari på Deadline to gange nu. Mit bud er, at han – hårdt mærket af sit selvopgør og presset af det muslimske miljø – i virkeligheden prøver at sige følgende:

“Jeg bekender mig nu til det liberale demokrati baseret på ytringsfrihed. Muslimer er per definition troende. Muslimer kan ikke være liberale demokrater. Grænsen mellem islamister og muslimer er vanskelig, hvis ikke umulig at trække (om end de selvfølgelig kan være både fredelige og lovlydige). Jeg er ikke længere muslim.” [..]

Det er tydeligt at se, at Akkari er i krise, han er forståeligt nok på gyngende grund. Han anskueliggør med andre ord i kraft af sit eksempel, at enhver sand kulturkamp er en eksistenskamp. En af mine Facebookvenner har paralleliseret Akkaris omvendelse med hans eget frafald fra Jehovas Vidner:

”Hans betragtninger, om forholdet mellem livet i en lovreligion og livet udenfor, kan jeg genkende fra mine egne reflektioner, da jeg forlod mine forældres religion (Jehovas Vidner) for mange år siden. Den måde, han formulerede sammenhængen, mellem lovreligion og selvbillede og den efterfølgende identitetskollaps, er ikke noget man kan læse sig til. Det var en erfaring, han øsede af.”

Der er noget symptomatisk i, at de liberale muslimer, altså virkeligt liberale som Naser Khader og Cherif Ayouti, der ubetinget sætter ytringsfriheden højere end den religiøse lov, synes at forlade islam. Ayouti, der blev kendt for at skrive bogen Nutidens muslim, blev forleden døbt, og Khader nærmer sig kristendommen. Kulturkamp som eksistenskamp

Skånske kvinder tiltalt for moskéforargelse
Svensk feminisme har det meget svært med FEMEN, som Sanna Rayman beskrev ret morsomt for nylig om en optræden i Stockholms Kulturhus. Desværre er Aliaa Elmahdys debat på stockholm pride ikke filmet. Världens modernaste land er blevet helligt, bare på en mere moderne, altomfattende måde. Så foretrækker jeg det gamle frikirke-Sveriges mere afgrænsede snerpethed, der i det mindste ikke paraderede som frisind.

Två kvinnor från aktiviströrelsen Femen åtalas för förargelseväckande beteende.Kvinnorna åtalas för förargelseväckande beteende efter en protestaktion mot moskén på Södermalm i Stockholm, rapporterar dn.se.De åtalade är hemmahörande i Skåne respektive västra Sverige och är 40 respektive 21 år gamla. Det var i slutet av juni som de två aktivisterna, tillsammans med en tredje kvinna, tog sig in i moskén, slet av sig kläderna på överkroppen och skanderade slagord på engelska som “No sharia!” och “Free women!”. Åtal efter bara bröst i moské

Af Tim Pallis

Forord: Der skal være et åndeligt alternativ til ham, som vil forlade islam, men alligevel ikke vil konvertere til en anden religion. Hvilken tradition kan han tage tilflugt til anden end sufismen, hvis han vil bevare noget af det, han har forladt samtidig med, at han beriger sig med en ny spirituel praksis?

Sharia islam og sufi islam.

Islams “kanoniske” skrifter er trilogien Koranen, Siraen og Haditherne. Koranen er Allahs uskabte ord og formaninger til Muhammed. Siraen er Muhammeds biografi skrevet af Ibn Ishaqs år 760 og de mange senere hadither er efterfølgernes optegnelser og noter om Muhammeds “egne ord” og gerninger.

Sharia islam står på skuldrene af denne trilogi, som indeholder en lovkodex institueret af de fire lovskoler (Hanafi, Maliki, Shafii og Hanbali), der stort set handler om, hvordan man kommer i paradis og ikke i helvede på dommedag. Hvis man lever halal, som er det, der er rigtigt, kommer man i paradiset, men lever man haram, som er det, der er forkert, kommer man i helvede. Der er regler for alt lige fra familiepolitik til storpolitik.

Overfor det står sufi islam, som er et helt andet bud på, hvad islam er. Her drejer det sig om, at den enkelte ved at tilslutte sig et spirituelt broderskab med vejledning af en lærer gennemgår en særlig åndelig træning, som fører til særlig erkendelse kaldet marifa.

Sufierne er mystikere, som gennem en meditationspraksis kan få en indsigt i alle tings egentlige natur eller den egentlige virkelighed kaldet al-haqq. Denne meditation hedder dhikr, som betyder ”konstant ihukommelse” af islams trosbekendelse la illaha illa ’llahu, der i praksis knyttes til åndedrættet.

De gamle islamforskere kendte sharia-islam fra Koranen, Muhammed-biografierne og sædvanen (sunna), som er referater af Muhammeds “egne ord” og handlinger. Koranen er derimod ikke Muhammeds ord, men Allahs uskabte ord og budskab til mennesker. De kendte også til sufi islam, som de var umådelig fascinerede af på grund af dens mystik, som ligner mystikken i alle andre religioner.

De fleste religioner har deres rødder i en mystik, der handler om, hvad erkendelse og bevidsthed er. Den har man med Aldous Huxleys (1894-1963) ord kaldt ”den evige filosofi” eller ”the perennial philosophy”. Man kunne også kalde den advaita med et sanskrit ord, som betyder ”ikke-to”. Advaita betegner en ikke-dualistisk erkendelse af alle tings sande væsen, som også er ensbetydende med en “universel bevidsthed” eller blot bevidsthedsrummet.

Der er tilsyneladende en hel verden til forskel på sharia islam og sufi islam. Derfor har der igennem hele historien hersket et umage forhold mellem dem. Dette beror på flere forskellige ting. Det er imidlertid ikke et sort/hvidt forhold, for overalt i den muslimske verden, finder man f.eks. sufi muslimer, som er lige så krigeriske og racistiske som sharia muslimer.

Mystikens oprindelse i islam.

Johannes Pedersen skriver i “Muhammedansk Mystik, Verdensreligionernes Hovedværker” under redaktion af Poul Tuxen og Aage Markus, Nordisk Forlag 1952 følgende:

“Spørgsmålet om mystikens oprindelse i islam kan vi ikke besvare tilfredsstillende, da vi hverken kender de ældste muhamedanske mystikere eller de åndelige forhold i Vestasien umiddelbart før deres optræden tilstrækkeligt indgående. Det er muligt påvirkningen fra Indien har spillet en rolle, men da mystiken bryder frem omtrent samtidig i Mesopotamien, i Centralasien, i Syrien og i Egypten, må der have været en almindelig modtagelighed. Vi ved at det kristne Syrien, der på mange måder påvirkede islam, havde sine mystikere og den hellenistiske og gnostiske livsopfattelse, som beherskede Forasien i århundrederne evt., var mystisk præget. Fra nyplatonismen fik den muhammedanske mystik, ligesom filosofien, sin grundopfattelse af sjælen, der var af så stor betydning, når den skulle udtrykke sine oplevelser”.

Det perfekte menneske.

En anden ting er, at alle muslimer kalder Muhammed uswa hasana al-insan al-kamil. Uswa hasana betyder ”rollemodel” eller det ”enestående eksempel” til efterlevelse. Al-insan al-kamil betyder det ”perfekte menneske”.

Muhammed opfattes altså af alle muslimske mænd som det “perfekte menneske”, hvis eksempel de bør efterleve. Den Muhammed man kender fra sædvanen (sunna) dvs. biografierne og haditherne er imidlertid langt fra et perfekt menneske målt med nutidens målestok. Og det store spørgsmål er, om han var det målt med datidens målestok.

Dette udtryk al-insan al-kamil er i virkeligheden et sufi begreb, som et par århundrede efter Muhammeds egen tid (d. 632) blev lånt fra sufi mystikkens terminologi. Blandt sufier er det en betegnelse for ”det universelle menneske” eller ”logos”.

Det er et ideal og et håb for enhver, som praktiserer sufi meditation, en dag at blive et ”perfekt menneske”, ligesom ens lærer er det, og alle de tidlige åndelige arvinger i broderskabet var det.

At være al-insan al-kamil kan fortolkes som det samme som at blive oplyst eller at blive en levende buddha i buddhismen. Det svarer også til i advaita vedanta at blive en jivanmukti eller i judaistisk mystik at blive adam kadmon i den lurianske Kabbala.

Da Muhammed imidlertid ikke kan betragtes som en helgen eller en oplyst mester i denne forstand, da han blot beskrives som et talerør for en stemme, som han hørte i visse ændrede bevidsthedstilstande, er det i virkeligheden tvivlsomt, om man kan kalde ham for al-insan al-kamil.

Findes en fredelig islam?

Når man nu om dage i massemedierne taler om radikalisering af muslimer, om moderate muslimer og demokratiske muslimer er det af værdipolitiske grunde. At tale om islam er nemlig tabu. Der hersker en misforstået opfattelse af, at islam er ”fredens religion”.

Fortsæt med at læse “Historien bag sufismens oprindelse”

Sveriges debatobstruktører

Stefan Jonsson var journalist på DN indtil han blev sparet bort. Nu er han professor i etnicitet ved Institutet för forskning om migration, etniska relationer och samhälle vid Linköpings universitet. Han gjorde sig lidt kendt i Danmark i 2006 ved at læse danske aviser i en uge fra et venstreekstremt synpunkt – liberalt, kaldes det i Sverige – og gjorde sig almindeligt til grin. Nu har han kaldt politiets film ovenfor om æresvold for ‘racistisk’. Han kan ikke lide, at æresvold er forbundet med kultur og religion. Nu er det bare sådan, at i ikke-muslimske kulturer forekommer det stort set ikke, at en hel familie på op til 10-15 medlemmer rotter sig sammen for at udrydde en ung afviger.

Det har længe været et tabu i hele main-stream Sverige, men efterhånden som flere og flere kvinder myrdes, skydes, køres over af biler, falder ned fra balkoner, er illusionen om universel patriarkalsk modbydelighed ved at smuldre. Bare tænk på Gudrun Schymans fordrukne sludder om emnet. I 2007 skønnede man tre om året med et vist mørketal. Det år foregik der samtidigt ni politiudredninger om æresdrab. Min fornemmelse er, at det er en del flere, som dør i Sverige i dag.

Nogle debattører – navnlig kvinder som Sanna Rayman og Sakine Madon – har opdaget et mønster og nogle facts, som har været ukontroversielle udenfor Sverige i mange år. Nemlig at 91 procent af alle æresdrab forkommer i muslimske familier helt fra Vestafrika til Malaysia og Indonesien. De resterende ni procent blandt sikher og hinduer. Æresdrab er altså mere intimt forbundet med islam i sig selv, end med en lokal muslimsk kultur, som f.eks. Phyllis Cheslers forskning har vist og som hun taler om i dette interview. Hun har forsket grundigt i det i modsætning til Stefan Jonsson.

Det er folk som ham, der gør at svensk debat er en pinsel, som skal indtages i meget små doser. Der er mange af dem. De ved ingenting, de vil vide endnu mindre, men de kan spænde ben politisk og tage af folks kostbare tid. På særligt irritable dage er dosis nul. Jonsson opbrugte min dags kvote, jeg vil overlade ham til det hærværk, han kan udøve på sine studenter. Man vil forstå hvad jeg mener, hvis man også læser den fhv. svenske kulturminister Bengt Göransson: Det finns ingen “svensk” kultur. Det gør der, men om et par generationer gør der rigtig nok ikke. Der er mere sabotage her. En gammel mand ringer ind til P 1 og får at vide, han mener det samme som Breivik.

Ingen har däremot invänt mot mitt väsentliga påstående: att polisens film anspelar på etniska stereo­typer och riskerar att bekräfta rasisternas världsbild. Debattörerna stipulerar kort att sådan kritik inte är på sin plats. De insinuerar också att jag är medskyldig.

Vill man diskutera hedersförtryck i offentligheten räcker det enligt dem inte med att man tar ställning för de drabbade och säger att förtrycket är oacceptabelt och ska straffas. Det räcker inte heller att man stöder det arbete som olika organisationer gör för att hjälpa de drabbade. Utöver detta måste man också bekräfta en särskild förklaring, den så kallade “hederskulturen”. Dessa liberala röster kräver ett entydigt ställningstagande mot “hederskulturer” såsom “väsensskilda” (Rayman 1/8) etniskt avvikande, primitiva, förtryckande och därför legitima föremål för säråtgärder och polisiär övervakning.För att bekämpa det hedersrelaterade förtrycket måste vi, som Ullenhag uttrycker det, “bekämpa hederskulturer”.

Jag ber om en smula precision. Vilka är dessa “hederskulturer” som ska bekämpas? Talar han om den kurdiska, muslimska, hinduiska, bosniska, arabiska, afrikanska, ryska, japanska eller någon särskild del av dessa? Med vilka medel ska de bekämpas? Räcker det inte att vi bekämpar våldet, oavsett kulturella förtecken eller hudfärg på familjerna där det begås? Fadime fötjänar skickligare försvarare

UK: ‘Muhammad’ is now second most popular boys’ name

Variations on the name Muhammad have shown to be the second most popular boys’ name in England and Wales.
Three different spellings of the name are listed in the top 100 names for boys from the Office for National Statistics.

The first most common is Muhammad, which is in 19th place on the table. Mohammed comes 26th and Mohammad is in 60th place. But overall the name was given 7,139 times in 2012, just 29 behind Harry – which took the top spot. Changing face of Britain: ‘Muhammad’ is now second most popular boys’ name

Dette skete nøjagtigt samtidigt med at Jonas Gardell og karnevalspolitikerne valsede rundt i Stockholm og følte sig forfulgte af Putin og dissidenter, der kritiserer HBTQ bavlet i Sverige – og iøvrigt glemte at homoseksualitet var kriminelt i det gamle Sovjet – mens den helt konkrete, fysiske fare lige foran deres øjne bliver ignoreret eller omtalt med tågede eufemismer. Det har absurditetens skær over sig.

Hvis det var sket et sted i Sachsen, ville pressen sikkert straks spekuleret på højreorienterede motiver, men i dette tilfælde hvor det er Hamburg, er der fuldstændig tavshed om gerningsmændenes motiver og baggrund. Michael Mannheimer har i længere tid dokumenteret, at homofile i stigende grad flygter fra Hamburg på grund af frygt for indvandrere. Socialdemokratiske Hamburger Morgenpost citerer en 68-årig homoseksuel mand, der beskriver sine oplevelser med homofobiske tyrkere i Hamburg:

“Om aftenen går jeg tit ud med min hund. Jeg mærker, at der i anden og tredje generation tysk-tyrkere i Hamborg er en meget kraftig, aggressiv understrøm. På legepladsen ved Danzigerstrasse sidder de ungeindvandrere og mobber en og kalder mig ‘bøsserøv’ “[…]” Der er her en meget stærk understrøm af aggression mod homofile, som bekymrer mig. Derfor er det vigtigt at brutale overfald på minoriteter bliver taget alvorligt, og at der gøres noget ved det. ” Hamburg: Schlugen Moslems Schwulen halbtot? , Mechaniker wurde halbtot geprügelt (Snaphanens oversættelse)

Uhrskov i DKA: Chokerende antal voldtægter mod børn i Sverige

Sverige er et af de lande i verden, hvor kvinders rettigheder fylder mest i politik og samfund.Men i skærende kontrast til dette er Sverige også blevet et land, hvor den grovest tænkelige form for krænkelse af kvinder florerer: voldtægt.Hvad er forklaringen på disse tilstande?Det kan der ikke svares klart på, fordi der i det politisk korrekte Sverige lukkes helt af for at tale om, hvem der begår disse mange voldtægter.

Vi ved fra Danmark og Norge, at indvandrere fra visse lande er stærkt overrepræsenterede i statistikken over voldskriminalitet og voldtægt. Det ville være interessant at vide, om det samme mønster findes i Sverige. Den Korte Avis.

Man kan tilføje til Uhrskov, at det samlede antal anmeldte voldtægter mod under 15-årige i 2012 var 1.994.

Zanzibar: Motiv til syreangreb ukendt ?

Sådan kunne se se ud ifølge dansk og vestlig presse, og dog var motivet ganske enkelt hvis man leder lidt efter det. Zanzibar er domineret af Herrefolksreligionens terror mod kuffar, og det burde unge kristne og jøder vide, inden de lokkes dertil af romantiserende rejsebureauer eller nødhjælpsorganisationer.Jewish Girls Attacked With Acid on African Island of Zanzibar, Shocking Assault on British Teens Came at Close of Ramadan

Fortsæt med at læse “Endnu en halvdød bøsse”

Et interessant portræt af Powell som gammel mand i 1995, nøgen, fåmælt, skarp, barberet ind til benet. Også hans kone, børn og Margaret Thatcher medvirker. Genudsendt ved han død i 1998.

Jeg minder endnu engang om den forrygende BBC dokumentar, der overraskende, overvejende giver Powell ret på 40 års dagen for Rivers of Blood talen: Weekendfilm: “BBC – Rivers of Blood”. Danmarks Radio ville ikke på min opfordring røre ved den, selvom den som tidsbillede er helt suveræn. Også ganske nyploadet er Enoch Powell Interview Frost On Friday 1969 hvori han er 57 og på højden af sin verbale veloplagthed. Bemærk David Frost når han minut 22.35 forsøger at latterliggøre, at Englands immigrantandel i år 2000 vil være 5-7 procent af befolkningen. Den blev i virkeligheden cirka 10 % og her er Tony Blairs 4 millioner ikke nået at komme med. Powell undervurderede væksten i 1968-69. Det er en intens time fuld af skænderi og latter.

Dalrymple: “Trouble in Paradise”

“The Stockholm Riotts” 19-28 maj, der i virkeligheden omfattede mange andre svenske byer, er kun 11 uger siden, knapt tre måneder. Alligevel er det politisk og mediemæssigt som i forrige århundrede. Diskussionen af dem i Sverige døde hurtigere ud end de sidste bål, det var som et lynnedslag og næste uge skinnede solen jo igen. Den såkaldt borgerlige (liberale) fortolkning af dem, forholdt sig som en radiografs kvarte fortolkning af et røntgenbillede til en trænet radiologs: de kunne tage et billede, men de veg tilbage for at komme i nærheden af en diagnose.

Paulina Neuding, der endda skrev i Weekly Standard på sikker afstand af DN-SVT tyranniet, turde heller ikke tage skridtet fuldt ud, som man f.eks. kunne se en canadisk journalist gøre. Jeg forstår hvorfor. Min far var en rutineret læge på et københavnsk hospital gennem 40 år. Da udvikler man et klinisk blik for hvilke patienter der kan tåle at høre sandheden om deres sygdom, og hvilke der ikke kan. Patienten Sverige kan i udpræget grad ikke. Hun vil vente i en illusion indtil det næste svære smerteanfald, og til sidst dø tungt sederet med en løgn i øregangen.

Der er en anden tommelfingerregel, jeg har bemærket i omgang med den medicinske videnskab: Jo længere den er fra at forstå en sygdom og kunne helbrede den, desto flere kure findes der mod den. Der var da også kun kvaksalvere på færde i svenske medier. Lægen Theodore Dalrymple søger dog sandheden, hvis man kan sige der er én, og fejer de falske diagnoser af bordet:

The six days of riots in Sweden last May, led by immigrant youth, were greeted in the rest of Europe with a certain quiet satisfaction. No one likes to have a moral exemplar held up constantly before him, and the riots suggested that the exemplar was not so exemplary after all.

Not without a certain moral grandiosity, and probably from a sense of guilt at its own good fortune, Sweden—or at least its political elite and its large social-democratic middle class—decided to start accepting refugees from countries such as Iraq and Somalia, beginning in the 1990s. A gulf soon opened between the pays légal and the pays réel. Officially, all was welcoming, generous, and equal; in reality, urban ghettos were springing up, with all their attendant problems. Perhaps Sweden has been generous toward its newcomers; by most European standards, the unemployment rate among the children of immigrants is low, though it is twice that of the general population and reaches 40 percent in some places. But generosity does not necessarily produce gratitude. Why do you hate me, goes the old Hindu proverb, when I’ve never tried to help you? [..]

The Left in all countries has sought to avoid understanding this. A Norwegian social-democratic newspaper called the riots a Swedish Arab Spring, thereby unconsciously revealing the racism of Norwegian social democrats. Arabs, Somalis: they’re all the same. Meanwhile, in Great Britain, a Guardian editorial about the riots made me smile: “What worked for the asylum seekers of the former Yugoslavia in the early 1990s that has stopped working now for Somalis and north Africans? [This question] needs to be openly debated and honestly answered.” If there is one thing that we fear and attempt to stifle in Europe, it is open and honest debate. Theodore Dalrymple: Trouble in Paradise On Sweden, social welfare, and riots, Summer 2013.

Helle Thorning-Schmidt‎ og ‎Margrethe Vestager er Facebookvenner med imamen i Det Muslimske Broderskabs nye ambassade på Nørrebro. Han var personligt inviteret af Yusuf al-Qaradawi til Bahrain under Muhammedkrisen. Vores førende ministre er lige så velorienterede som Københavns Borgerrepræsentation: Mens Vestager og Thorning chatter, vil Broderskabet stadig erobre verden for Muhammed, en noget ulige dialog. Al Qaeda og Broderskabet har samme mål, kun forskellige midler. Tyg på det, de vælgere S og R måtte have tilbage! I England siger Pat Condell om den slags: “Working class people who still vote for the Labour Party are like women who stay with abusive partners.”

(Screenshot fra فيلم المجلس الإسلامي الدنماركي Dansk Islamisk Råds film Al-Farra er påfaldende lidt fotograferet, når man tænker på, hvor betydningsfuld en mand han er.)

Enhver kunne forvisse sig om for år siden, at den nye moské ikke er spor ‘moderat’. Dens imam, Jehad Al-Farra, rejste til Youssef al-Qaradawi under Muhammedkrisen i marts 2006. Politikerne på rådhuset kan umuligt have været i god tro. Det bør man huske dem får, når vi skal høste, hvad de har sået:

Foreningen Dansk Islamisk Råd er den islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskabs forlængede arm i Danmark, vurderer ekspert. Foreningen Dansk Islamisk Råd, der står bag Danmarks første stormoske på Nørrebro, og dens imam, Jehad Al-Farra, er tæt knyttede til organisationen Det Muslimske Broderskab og dets åndelige vejleder, Youssef al-Qaradawi. Det af Jehad Al-Farras arabiske Facebook-profil, at han i slutningen af marts i år deltog i Det Muslimske Broderskabs generalforsamling i Syrien.

Al-Qaradawi er ifølge avisen berygtet for holdninger som, at homoseksuelle skal straffes, at Hitlers holocaust var Allahs straf til jøderne, og at frafaldne fra islam skal henrettes. Han er ifølge Ekstra Bladet desuden fortaler for, at den ultrakonservative, islamiske lov sharia skal indføres globalt. Den ideologi blåstemples ifølge Ekstra Bladet af imamen Jehad Al-Farra, der ud over at være imam i den kommende stormoske på Nørrebro er bestyrelsesmedlem i Dansk Islamisk Råd.

Ifølge sikkerhedsekspert Lorenzo Vidino fra Center for Security Studies (CSS) i Zürich, der i mere end et årti har fulgt Broderskabet i Europa og skrevet en bog og flere rapporter om det, er der ingen tvivl om, at rådet er Broderskabets forlængede arm i Danmark. »I alle europæiske lande er der en organisation, som er en aflægger af broderskabet, og i Danmark er det Dansk Islamisk Råd,« siger han. Ekspert: Dansk stormoske har tætte bånd til Det Muslimske Broderskab

Kommentator Victor skriver nedenfor:

Tog lige et lille tit på Jehad Al-Farras facebook-side….Hans yndlingspersonlighed på TV er den saudiske prædikant Muhammad al-Arifi. Manden, der, bl.a. mener at danske kvinder bliver gift med deres hunde og æsler og ikke ved, hvem faderen til deres barn er…. – Han er forresten også venner med Asmaa, Morten Løkkegaard, Helle Thorning-Schmidt‎ og ‎Margrethe Vestager.

Socialrågiver dræbt af klient i Grorudalen

Burde ikke trus­lene mot offent­lig ansatte vært tema i valg­kam­pen? Kniv­stik­kin­gen på Gro­rud har fått beskje­den spalte­plass. Det heter i Dag­bla­det at 26-åringen er norsk stats­bor­ger. Det betyr på news­peak at han har uten­landsk bak­grunn, men er blitt norsk bor­ger. Hvor­for får ikke leserne vite mer om hans bak­grunn? Han er kjen­ning av poli­tiet og bor i nabo­la­get. Det kon­sta­te­res også lako­nisk at han nek­tet å for­klare seg for politiet.

Hvor­for spør ikke pres­sen NAV om de fører sta­ti­stikk om hvem det er som truer. Og hvor­for tar ikke pres­sen opp trus­ler mot ansatte i sin fulle bredde og spør par­ti­ene om hva de vil gjøre med trus­ler som går på helsen løs? Det er valg om én måned. Antall til­fel­ler av vold og trus­ler har økt fra 481 inn­rap­por­terte til­fel­ler i 2010 til 1261 i fjor. De fleste Nav-ansatte som er ansatt av kom­mu­nen, er orga­ni­sert i Fel­les­or­ga­ni­sa­sjo­nen. Også den skadde kvin­nen er kom­mu­nalt ansatt NAV-knivstikkingen: Fagbevegelsen kan ikke overse sikkerhet for de ansatte.

Siden dette blev skrevet den 6.8, er den unge kvinde død af sine kvæstelser. Norske presse har afetnificeret historien næsten totalt. VG skriver at “26-åringen, som er norsk statsborger med bakgrunn fra Sør-Asia,” hvikket betyder Pakistan i praksis. Ingen der kender lidt til pressen og Oslos geografi, er i tvivl om at den paranoidt skizofrene morder og allerede flere år tidligere voldskriminelle er indvandrer. Det kommer alligevel ud, så hvorfor ikke sige det med det samme? For at beskytte “en svag gruppe”, som det plejer at hedde?

Nej, det er for at beskytte de skyldige i de talrige sagesløses menneskers død – politikerne. Hvis de er svage, er de højst svagt begavede og deres mod og ansvarsfølelse over for dem der har valgt dem, er lige mindst så svækket. Var det ikke en norsk diagnose – “varigt svækkede sjælsevner”? Desværre er politikerne også livsfarlige, og norske socialrrådgivere er rædselsslagne for selv at blive det næste offer.

Man kan sige det ganske kort: Masseindvandringen er en dødelig trussel mod især dem i forreste linje, men potentielt enhver, når man ser hvilke drab sindslidende indvandrere har begået i Europa bare gennem ti år. Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark er eksploderet med indvandringen, det drejer sig også om efterkommerne i 2 og 3 generation, så det er ikke traumatiserede flygtninge, sygdommen bryder igennem hos. På Sankt Hans udgjorde de for nogle år siden over 50 % af de indlagte på retspsykiatrisk afdeling. Lægerne kan ikke forklare det med andet end at ‘migration disponerer for sindssyge’, og det lyder ikke specielt overbevisende.

Overlæge Helle Hougaard har skrevet om det, Ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik, Peter Kramp har skrevet om det. I 2005 angav han den årlige væksrate af denne patientgruppe til 11%. I artiklen, der ikke længere er online, (den kan købes) fremgik det at en stor del i Danmark, og langt flere i Sverige, var uden kontakt til behandlersystemet. De er afsikrede bomber for enhver, “der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,” som det hedder på svensk journalistlyrik, når nogen må af med livet uden åbenbar grund. Det hedder også ‘vansinnesdåd’, og det kunne man passende kalde det, når en svensk journalist sætter sig foran en computer.

Sengepladserne er ikke blevet flere, der går altså syge ubehandlede rundt og er uden varsel til fare, som f.eks. da en indvandrer dræbte englænderen Martin McCrory med 102 knivstik ved Holmens Kanal i 2006. Han hoved var skilt fra kroppen, men så glemte vi ham indtil næste offer. Og vi har ‘glemt’ socialrådgiveren Birthe Christiansen der blev myrdet af klienten Kamal Omar Yussuf i 2010 og mange, mange andre af den slags tragiske tilfælde. Vi vil ikke tænke på dem, vi vil ikke tænke på de næste, der skal dø. Hvornår fører en pårørende, der har mistet alt af værdi, myrderiet over på politikerne personligt og fysisk? Ikke at jeg ønsker svenske tilstande, jeg siger blot: bliv ikke ‘overrasket og chockeret’, når det sker en dag.

Skal vi bevæbne os på gaden og på jobbet, eller tør man stadig forlade sig, at staten kan forvalte sit voldsmonopol? Det må informerede mennesker afgøre med sig selv, vil de beholde livet eller holde loven? Se også to alarmerende aproposer jeg har fået fra læger, når jeg har skrevet om det: Det retspsykiatriske mummespil, Det retspsykiatriske mummespil 2. og “Vi ved ikke præcis, hvorfor det er sådan”.

Videoen blev taget ned af Google (You Tube,) men nyuploadet af Vlad. Hvis 7/7 i London skulle gentage sig, hvad jo alle forsøgene taget i betragtning er ganske tænkeligt, er jeg ikke i tvivl om at atmosfæren i England vil blive så giftig, at politikernes afmagt ville få dem til at forbyde The English Defence League. De vil gøre det de kan, ikke det de burde. De har skabt fremtidens ulykker, men de agter at styre sig selv fri af dem med ethvert middel, også på demokratiets bekostning. Bare iagttag Sveriges Reinfeldt i disse år.

I take my hat off to EDL…… EDL and its leader Tommy Robinson are patriots. You probably don’t know what patriotism means and equate it with fascism. They see the danger of Islamization in their hometowns. Unlike you and the middle-class liberals who despise the working class whom they pretend to speak for and who are united with Muslims in their hatred of Christianity, the EDL is made of real folks – the working class – the very people who make the wheels of the economy churn and allow the likes of you to live comfortably without dirtying your hands. These people have far more moral fiber than you and more rights to the future of their country than you, who confess not knowing what Englishness stands for and are waiting for Muslims to define it for you. And yes, they believe is something and it is you who are intimidated by their resolve.Talk about projection. EDL: The Last Men Standing

Embedsmand tager bladet fra munden om asyleriet

Den Korte Avis serie bliver meget interessant at følge. Jeg har i årevis efterspurgt folk i systemet med førstehåndserfaringer. Hvor er de henne, alle de pensionerede dommere, emdbedsmænd, socialrådgivere, sygeplejersker og politifolk fra forreste linje, hvor er deres samvittighed og samfundssind? Fra forhenværende politikere, der aktivt har medvirket til at påføre Danmark alvorlige skader og milliardudgifter, forventer jeg mig intet andet end bortforklaringer og selvretfærdiggørelse. Hvis de havde gjort ved en privat virksomhed, hvad de har gjort ved Danmark, ville de ikke have holdt et år, hvis de endda var sluppet så billigt, men politik er den sikre, ansvarsfrie karrierevej for nybagte studenter og half-wits. En svensk Wigotsky skal man nok heller ikke regne med at se, selvom netop sådan en ville være artige løjer. Hen ville også selv skulle få den trykt og distribueret, ihukommende senest Arnstberg og Sandelins fuldstændigt ignorerede bog. Bent Wigotski er ikke en helt almindelig embedsmand, men må han vise vejen for andre ved at gå forrest.

Den Korte Avis tager i dag hul på en række artikler, der ser kritisk på hele det udlændingepolitiske system set indefra. Skrevet af en embedsmand, der gennem årene har deltaget i forvaltningen af udlændingepolitikken på centrale poster.Det drejer sig om Bent Wigotski, der gennem 32 år har arbejdet i udenrigstjenesten.

Wigotski tager nu bladet fra munden og givet et indblik i problemer med udlændingepolitikken, som ingen embedsmand før ham har haft modet og viljen til at træde frem med. Over de kommende uger vil han berette om sine erfaringer med de forskellige aspekter af udlændingepolitikken. Erfaringer, som ville have skabt stort røre, hvis de var kommet frem i offentligheden, mens sagerne stod på. En embedsmand tager bladet fra munden i forhold til udlændingepolitikken

I løbet af 32 år i udenrigstjenesten faldt det igennem flere perioder i min lod at blive involveret i forvaltningen af Danmarks udlændingepolitik. Jeg har været chef for den sektion – senere det kontor – i Udenrigsministeriet, der havde til opgave at udarbejde baggrundsrapporter til udlændingemyndighederne i asylsager. Jeg har været medlem af Flygtningenævnet.

Jeg plejede at svare, at de så kunne være glade for, at det kun var en lille del af virkeligheden, der var kommet offentligt frem. Ellers ville Dansk Folkeparti have endnu flere mandater.

Nogle vil så i dag måske indvende, at meget blevet ændret og strammet i 2002, så at mine erfaringer ikke længere er relevante. Men desværre må vi i dag leve med de meget mærkbare følger af den udlændingepolitik, der blev ført ind til 2002. Desuden blev der vedtaget en del lempelser i 2012…..Resten er historie, eller rettere sagt: Resten er i høj grad nutid, fordi vi står tilbage med integrationsproblemerne. Mine oplevelser med forvaltningen af dansk udlændingepolitik

Gøteborg kommune (515.00 indbg.) er en livlig og international by. Et par udvalgte forbrydelser fra 2012. Det skyldes bostadsbrist och hög arbetslöshet, mener GP. Hvad mener de, der kommer til skade monstro?

Att situationen av flera skäl är allvarlig är alla rörande överens om. Ett är att det endast är en tidsfråga innan någon helt oskyldig skadas eller dödas “av misstag”. Lika allvarligt är det faktum att många människor börjar bli rädda för att röra sig ute i Göteborg.

För inte så många år sedan hade Göteborg rykte om sig som en vänlig, trevlig stad bebodd av “go’a gubbar”. I dag händer det inte helt sällan att göteborgare får frågor från vänner och bekanta om de vågar bo kvar. Visst, det sker inte dagligen, och det finns ingen statistik över den växande oron, men det “snackas” – och “snacket” sprider sig.

Om våldet och den därmed följande rädslan och osäkerheten sprider sig kommer ingen att lockas till Göteborg. Tvärtom finns en skrämmande möjlighet att människor flyr staden – hur mycket det än satsas på infrastruktur, evenemang och cykelvägar. Än är risken visst inte överhängande, men den kommer att bli det om inga fungerande åtgärder snart vidtas. Och ingen vill väl ha ett Göteborg som människor drar sig för att flytta till eller bo i? GP.SE (20-tal i gängslagsmål i Göteborg i natt, 19-årig svensk kvinna misshandlad på öppen gata i Göteborg av fem somalier i natt, –22 skyderier i Gøteborg i år.)

Kirke i Gislaved blev moské

Hvor der er endnu enighed om i Danmark, at det er for provokerende, kan man indtil videre byde Svensson hvad som helst, når det gælder afståelsen af Sverige. Gislaved er en mindre by i det vestlige Småland.

Bosniska islamiska föreningens köp av före detta Allianskyrkan i Gislaved har inneburit en uppfräschning av byggnaden. Processen med att skifta från kyrka till moské har gått smidigt och är i sig inget märkvärdigt, enligt Ibrahim Sljivo.

Det spelar ingen roll att det är en moské här istället för en kyrka. Människor kom hit för att be innan också. Vi gör på samma sätt i dag bara med en annan religion, säger han. För att skapa kontakt med boende i området vill föreningen nu öppna upp portarna för intresserade. Vem som helst ska, bara man säger till innan, få komma och ställa frågor och besöka lokalerna i ett försök att skapa öppenhet och diskussion.

– Man måste säga att medier ofta driver negativa bilder av islam. Vi vill visa att mycket av det inte stämmer. Det är bättre att människor kommer hit och ser med egna ögon hur vår verksamhet fungerar, än att de sitter hemma och läser om islam i tidningar, säger Ibrahim Sljivo. Kyrkan blev moské