Sådan ser der ud på Christiansborg Slotsplads nu, store granitsten der tjener det samme anti-bombe formål som betonpillerne foran den amerikanske ambassade. Det er kun marginelt kønnere, og ambassaden er ikke et hovedværk i dansk arkitektur som C.F. Hansens Slotskirke er. Molen i Hanstholm var den første association, der meldte sig. Det er en del af Breiviks arv til os – og naturligvis tusinder af andre, langt mere almindeligt forekommende og kompetente bombemænds.
Det er det store spørgsmål på to-års dagen for tragedien på Utøya, om man skal se teaterstykket på DR kl 20.30. Det må afhænge af dagsformen på det tidspunkt. Jeg burde måske, for det interesserer mig hvad der er udeladt om ABB, og der er ikke så lidt i hans person og manifest, der ikke passer ind i det politiske billede, den værdipolitiske venstrefløj har skamredet i to år, en citron der bliver ekstra presset i dag. Jeg hælder til ‘nej’, og det af flere grunde.
For det første har jeg været så tilpas tæt på, at jeg er næsten lige så overmæt som norske venner. Mine venner ved, hvor tæt. For det andet forventer jeg mig at få mindre at vide, end jeg ved i forvejen, og det pakket ind i en vis politisk hensigt, og Lollike kan jo ikke have Geir Lippestads bog om sagen med, hvori han skriver, at hans team hele vejen igennem anså Breivik for utilregnelig.
Breiviks mest fremtrædende karaktertræk var, at ville myrde og skade så mange som muligt, “gerne med en atombombe,” som han skal have sagt ved et af deres første møder. Han var døddrukken af mordlyst og voldsfantasier, var han forblevet fri ville han myrde videre bare for lysten og hadet, som sickoes som Ted Bundy, John Wayne Gacy eller Jeffrey Dahmer.
Breivik, dette perverse, skabsbøssoide operettefuck, har ingen ideologi, ondskab og nihilisme er fraværet af ideer og værdier, det er et sort hul, derfor er han f.eks. heller ikke “kristen”, som nogle har yndet at kalde ham. Han beundrer ligesom Hitler brutalitet, derfor beundrer de begge islam. Det undertrykt homoerotiske klæber ligeledes til Hitlers person og nazismen. Mænd med mødre, men uden kvinder.(Se f.eks. Massemorder uden fugtighedscreme.) Hvis ondskaben er banal, skal man betragte ABB uden uniform og skønhedskirugi: En menneskelig og maskulin antitese.
For det tredje har jeg, da jeg var gift med en teaterregissør i 80’erne, set så meget danske teater, at det var nok for mange årtier. Aldrig har jeg set så mange dygtige danske skuespillere slide så hårdt med et så elendigt repertoire, som dengang, der skal kunder i butikken. “Det er jo ikke kunst, vi laver her,” sagde Ove Sprogøe engang til mig i sit omklædningsrum på Folketeatret. Men det var hårdt arbejde, som jeg respekterede dem for.
Som de to år er gået, slår denne lærdom om Uøya mig mere og mere: Hvordan kunne en så patologisk, afsporet, middelmådig begavelse, den personificerede nobody nå så langt som til at slå 77 mennesker ihjel, efter at have været åbenlyst derangeret fra fire års alderen? Han kunne ikke engang finde ud af, at der var sommerferie i regeringsbygningen, parkere bilen rigtigt eller finde bakgearet. Det tænker jeg over ved Utøya: Hvor sårbare vi er overfor målrettet ondskab og vanvid, selv fra en så afmægtig person.
Politisk er der ikke så meget at lære, som mange gerne vil give det indtryk af. Det ville der have været, hvis en rationel terrorist havde sprængt en norsk eller svensk moske i luften, i stedet for de evindelige og øgende muslimske terroranslag mod os, som vi med årene og med politikernes aktive medvirken, er kommet til at betragte som en del af de naturlige gener ved at eksistere. Så havde der været anledning for politikere til at gnide søvnen ud af øjnene. Men det er jo det, jeg mistænker at Christian Lollike og DR vil bilde mig ind, og hvis nogen er i tvivl om, hvad man vil lære dem, kan de bare holde øje med Aftonbladet i dag. Svenske medier vil være mere belærende end norske, kan jeg godt love. Prøvesmag den iranske kommunist og vänsterpartist, Ali Esbati, der i dag arbejder i Norge. Han er typisk for den minoritet af iranere, der aldrig mentalt er landet i Vesten ligesom betonkommunisten Maryam Namazie i England. Der er grunde til, at Medelsvensson ikke længere kan kommentere på Aftonbladet eller andre svenske medier. Han er en af dem, og det er for sådanne som ham, at Sverige til stadighed forsøger at undertrykke ytringsfriheden. Han ville blive massivt angrebet for sine urepræsentative synspunkter, og det skal han og hans ikke tåle. At Lollike skal gæstespille på Dramaten i Stockholm til efteråret, er yderligere et svensk Cave for politisk fintmærkende næser.
Jeg gætter på at dagsformen kl.20.30 ikke er tilstrækkelig god. Iøvrigt mener jeg stadig, at ABB burde kunne aflives, hvis Norge virkelig fastholder, han var tilregnelig. Det er mere moralsk og civilliseret at forsvare sig med ethvert middel, end at vise mildhed over for grænseoverskridende ondskab, men det kan jo diskuteres – eller det er netop det, det åbenbart ikke kan. Vi er på en ustoppelig march fremad mod højere opysning og humanitet, mener vi. Det er heller ikke til diskussion.
Det fører for vidt, at henvise til alt, hvad der har været her på bloggen om sagen, så derfor blot de direkte vedkommende links fra den 22.7 og umiddelbart efter. Det er tilladt at bemærke, at jeg modsat hele verdenspressen ikke spekulerede i mulig gerningmand før jeg over midnat fik mail med navn og foto fra Norge: 22.7 kl. 17.06: Mindst syv dræbt af kraftig terrorbombe i Oslo. 23.7 kl. 1.45: Oslo: Anholdt identificeret – Anders Behring Breivik, Katastrofen på Utøya langt værre end frygtet. 24.7: Til Norge. Lad os ikke midt i al positioneringen glemme alle dem, denne dag er virkelig svær for – de hundreder af ofrene for denne ondskabs efterladte. (Billederne er taget før solopgang og inden tågen sænkede sig her den 22.7.2013. Deraf mennesketomheden og lyset.) Hans Rustad vil under alle omstændigheder levere en vurdering af stykket, når han ser det i aften:
I morgen er det toårsdagen for 22/7, og vi kommer selvsagt med noen refleksjoner.Om kvelden sender DR2 Lollickes teaterstykke basert på ABBs Manifest. Regn også med en vurdering av det. Videre er 22/7 tema for kveldens Deadline i samme kanal. Utøya figurerer rett høyt på dansk dagsorden, men danskene kjenner ikke den norske debatten innenfra. Man later som om det er samme diskusjon man bedriver, fordi man referer til samme hendelse. Men det er det ikke. Norsk debatt er uforståelig for danskene og skal man forklare den må man kjenne både den danske og den norske debatt. Medlemmer av samme chattering class gir inntrykk av at det er samforstand, men det er blendverk.
SR: Norsk debatklima stadig slemt
“ekstremideologen Fjordman får lov at skrive kronikker.” Det ville ikke være sket i Sverige, det ved vi godt.
Sharia and Rape
by Fjordman
It caused headlines when the Norwegian woman Marte Dalelv (24) received a prison sentence of sixteen months in Dubai, United Arab Emirates (UAE), after reporting a rape. The interior designer was convicted of having illegal sex after she reported being raped. She appealed her jail sentence and has warned other Western women about the Islam-based legal system of the Emirates. The billionaire Wissam Al Mana, husband of the American pop star Janet Jackson, reportedly fired Dalelv from her job after she reported being raped.
The incident in question occurred in March 2013 and was first mentioned by Norwegian media on 17 July 2013. The story soon became international news, cited in major Chinese, French, German, Russian and other news outlets. As the newspaper USA Today explained, under United Arab Emirates law, sex outside of marriage is illegal. Rapists can only be convicted if either the perpetrator confesses or if four adult Muslim males witness the crime and testify. Researcher Anne Bang commented that similar, sharia-inspired laws exist in other Arab countries such as Saudi Arabia, Qatar, Bahrain and to some extent Oman. Gates of Vienna








