Anden Verdenskrig – på svensk. Hør med, når Elisabeth Åsbrink og Bent Blüdnikow sætter spot på svenskernes tabuer i forhold til krigen, der gik uden om Sverige, men alligevel satte sig markante spor i den nationale selvopfattelse – lige fra velfærdsstat til IKEA. Mikael Jalving, 24. december 2012.

“Sæt magt bag ordene”

Over et årtusindes bitre erfaringer har lært jøderne, at de gør klogest i at gå stille med dørene, selv når der er meget god grund til at råbe op, fordi man bliver udsat for en helt uantagelig behandling. Som vi ved, sidst fra en sag på Fyn, skal der ingenting til, før mennesker fra visse muslimske kredse råber og skriger, foretager politianmeldelser og trækker alle de kort, det moderne retssamfund og offentligheden kan stille til rådighed: racismekortet, diskriminationskortet, underdog-kortet, krænkelseskortet osv., osv. Den meget store indvandring fra især agrare klankulturer har bragt konflikter til landet, og har sat os ind i en tidsmaskine, der har hvirvlet os tilbage til normer og synsmåder, vi troede, at vi tog afsked med for et par hundrede år siden. Den jødiske indvandring til Danmark er en succeshistorie. Både for danskerne og for dem, som kom. [..]

Uden for fornuftens rækkevidde er Sverige, der er berygtet for at fare hårdt frem mod jøderne før Anden Verdenskrig, men i dag er tavshedens hus, hvad angår konflikter i sammenhæng med den muslimske indvandring. Malmö har kapituleret over for antisemitismen, og svenske jøder forlader denne fine gamle danske by. Det gælder også Norge, der traditionelt rummer en vis antisemitisme, som allerede gav sig udtryk i landets ellers så berømmelige forfatning fra 1814, som i paragraf 2 fastslår: »Jøder er fremdeles udelukkede fra adgang til riget« ( ophævet i 1851 takker være digteren Henrik Wergelands utrættelige indsats), og hvis sidste forfærdelige udslag var, at flertallet af norske jøder blev myrdet i Auschwitz, og andre nordmænd tilranede sig alt, hvad de havde ejet.

Skal vi i dag i dette land acceptere, at jøder ikke kan gå frit på gaden? Det er en uhyrlighed. Vi kan ikke bare tie stille og tage hensyn til det ene og det andet. Vi bør sige højt og tydeligt, at vi ikke vil finde os i antisemitisme. Og sætte magt bag ordene. Claes Kastholm! læst og påskrevet, Berlingske, 23.12.2012 (ikke online). SE også mit og Jette Dalis interview: Jødefri 1. maj i Fælledparken.

Norge frygter flygtningemagneten Sverige

Sverige er et rekordpopulært land å søke asyl i. Det ventes 54 000 asylsøkere til Sverige i 2013, det flerdobbelte av det som ventes i Norge. Men med rekordstort trykk på naboen, kan det like gjerne gi mange flere asylsøkere til Norge.

I 2012 har rundt 9000 asylsøkere kommet til Norge, men Utlendingsdirektoratet (UDI) er nå mer usikkert enn tidligere år på hvor det skal sette estimatene. Det vi er mest usikre på, er Sverige, for de får formidabelt mange for tiden, mellom fem og seks ganger så mange som oss. Velger bare noen av disse å komme hit i stedet kan det få store betydning for ankomstene her i landet, sier direktør Frode Forfang i UDI.UDI frykter videre asylstrøm fra Sverige Norge kan få asylrekord i 2013 m. video.

Sabadel, Nordøstspanien. Nej, ikke et ord om Barroso, Lady Pooh Bah, Bent Betjent, Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Det er jul. Vi vil lade os løfte os allesammen.

Frau Susanne Zeller-Hirzel ist gestorben

Wir haben für euch eine sehr traurige Nachricht: Frau Susanne Zeller-Hirzel (geb.1921) ist gestorben. Sie war eine sehr wichtige Gestalt für die deutsche Islamkritiker-Bewegung. Aber für uns, für die Stuttgarter, war sie viel mehr: Sie war eine persönliche, liebe Freundin. Ein wunderbarer Mensch, dem jeder gern stundenlang zuhören konnte. Sie war immer so fröhlich, so gut gelaunt! Sie strahlte so viel Optimismus aus!Die Welt ist ohne sie einfach ärmer. Traurige Nachricht

En advarsel mod Reinfeldts 5. kolonne

SÄPO är mycket förtegen. Mon ikke? Så længe de fortæller regeringen med store bogstaver, hvad den har gang i, er det OK, at de ikke vil snakke over sig. Mener jeg, at han er en landssviger? Havde han været i Danmark 5 maj 1945, havde han som en ‘feltmadras’ fået klippet det hår af hovedet, han ikke har. Straffen var ikke køn dengang, men stadig mild for kollaboration, der er ingen, der siger, at Ny-sverige straffer så humant. Det ved vi og Reinfeldt først om 15-20 år, hvor Fredrik & co. stadig skulle være i live, omend måske snarere på Cayman Islands end i Sverige. Vi er på et højere civillisatorisk udviklingsniveau?

Siden hvornår? Palme-mordet i 1986, hvor høje poliser, militære og kredse omkring Svensk Tidsskift og Contra konspirativt mente, at han forrådte landet til Sovjet? Overbevisende.(DR 2 i aften: Palme 22:40 – 23:40 på Svensk dokumentarserie fra 2012 som er filmen, jeg så for halvandet måned siden.)

I inslaget, på Syria News som är en regimstyrd tv-station, uppgavs att de tillresta “svenskarna” skulle få möta ett “öde mörkare än natten” och att de “ska krossas på Syriens ädla jord”. Varning till “svenska” rebeller i syrisk tv

“Germans Are Considered Easy Prey”

As a lacuna in today’s Christmas cheer, consider this article from Sezession about the ascendancy of Lebanese and Kurdish criminal gangs in parts of Germany. The criminal “youths” are able to act with near impunity, with the police and society at large almost helpless in the face of their violent criminality.

Germany: a “society of prey” — Kurdish-Lebanese clans and the helplessness of the constitutional state

While the federal government and the opposition in the Bundestag adamantly regard immigration as an indispensable contribution to Germany, the intensity of the conflicts between some groups of immigrants and German society is steadily increasing.

One example of this are many social problems caused by members of Kurdish-Lebanese clans in Berlin, Bremen, and Essen, cities which according to declarations from judicial authorities are out of control. As a consequence, the state and the society may face helplessly phenomena associated with this, such as violence and crime.

Regarding Lebanese clans, hierarchically organized groups meet strong ethnic self-awareness and a strong family cohesion which is supported by a large number of young men ready to fight a modern society composed of small families and with liberal institutions that can hardly assert themselves when facing this challenge.

An employee of the LKA Berlin had already pointed out the problem in detail in 2002. The Berlin youth court Judge Kirsten Heisig accused the Lebanese clans of “unrestrained degradation of society”, while the Berlin chief public prosecutor Roman Reusch warned in connection with them of “civil war-like conditions” in the city. An anonymous crime investigator mentioned that this group considers Germans to be “a society to be looted, both as born victims and losers,” and the sociologist Ralph Ghadban sees their behavior as a “threat to social peace.” A confidential report of the Conference of Interior Ministers stated several years ago that any attempt of integration regarding this group had failed and that the dismantling of these criminal structures with a corresponding ethnic background would be possible in the best of cases “only in certain areas”. The chairman of the Police Federation in Berlin, Eberhard Schönberg, spoke in this regard about “the state’s complete loss of authority”.

Fortsæt med at læse “Catalonsk flashmob”

Weekendavisen d.23.12.2010:Glem alt om José Carreras, Luciano Pavarotti, Roberto Alagna og Rolando Villazón.
Da det 20. århundredes største tenor skulle kåres ved årtusindskiftet, kom Jussi Björling ind på første-og andenpladser hele vejen rundt kun matchet af Enrico Caruso. Men hvor Carusos stemme og klangfarve fortaber sig i lakpladernes forvitrede ruinhob, eksisterer der indspilninger – ikke mindst fra 1950erne – med Jussi Björling, som på fremragende vis dokumenterer hans status som århundredets klassiske sangstemme. Ja, mere end det. De analoge indspilninger fra dengang, hvor mikrofonen ikke – sådan som det lyder i dag – var placeret i sangerens strubehoved, men på et stativ i studiet eller koncertsalen, skaber fylde og rumlighed omkring sangeren. Læg dertil den rytmiske spændstighed datidens symfoniorkestre spillede med, og man får et underfuldt lydbillede.[…]

Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her. Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*) Hør også: Jussi Björling – Nämner du Sverige.

Each generation doubtless feels called upon to reform the world. Mine knows that it will not reform it, but its task is perhaps even greater. It consists in preventing the world from destroying itself. Heir to a corrupt history, in which are mingled fallen revolutions, technology gone mad, dead gods, and worn-out ideologies, where mediocre powers can destroy all yet no longer know how to convince, where intelligence has debased itself to become the servant of hatred and oppression, this generation starting from its own negations has had to re-establish, both within and without, a little of that which constitutes the dignity of life and death.Albert Camus’ speech at the Nobel Banquet at the City Hall in Stockholm, December 10, 1957

Fortsæt med at læse “Glædelig jul!”

An important short speech by Gavin Boby of Law and Freedom Foundation on how to stop mosques from going up in your neighborhood and perhaps more importantly, why you should stop them. Q society, Melbourne, Austalia.

Indholdet er selvfølgelig som tidligere, men langt mere detaljeret. Nyt er f.eks. de fire stadier af moskéjihad i et lokalområde, der jager vantro, hundeejere og hinduer ud. “Dit område er tabt, madam.” Midt i vidoen. Sammenligningen mellem islam og psykopati i en byrådssal er heller ikke kedelig. Man forstår, psykopaten Breivik følte sig tiltrukket og åndeligt beslægtet med den kreative klasses egne, hjemmedyrkede jihadister.

“Højerekstrem, racistisk, totalitær, antisemitsk, antidemokrat og mod ytringsfrihed”

Så er man vist introduceret. Expo har ingen begreber om, hvad de er oppe imod, men de ved til gengæld, at erhvervslivet har flest penge og mindst begreb om politik. Expos problemforulering er Danmark anno 1994. Det opdager pengedrengene ikke før om ti år.

Den antirasistiska stiftelsen Expo gå nu aktivt ut och söker stöd från näringslivet via stiftelsens donationsfond….Stiftelsen Expo bedriver publicistisk och opinionsbildande verksamhet. Stiftelsen ger ut tidskriften Expo. Chefredaktör är Daniel Poohl. Expos arkiv är den största kunskapsbanken om högerextrema och antidemokratiska företeelser i Skandinavien. Stiftelsen är politiskt obunden. Expo föreläser och informerar om den svenska och europeiska extremhögern för bland annat lärare, politiker och journalister.

Stiftelsen Expo grundades 1995 i syfte att studera och kartlägga antidemokratiska, högerextrema och rasistiska tendenser i samhället. Initiativet till att starta stiftelsen togs av journalister, lärare och ungdomar, bland de som var med och startade Expo fanns också deckarförfattaren Stieg Larsson. Verksamheten bedrivs på ideell grund. Stiftelsens plattform värnar demokrati och yttrandefrihet mot rasistiska, högerextrema, antisemitiska och totalitära tendenser i samhället. Stiftelsen Expo söker stöd av de goda krafterna i näringslivet

Asien kommer

Tidligere vicedirektør i Verdensbanken, Svend Burmester, der har boet mange år i Egypten og nu i Kina, skrev for nogle år siden:

“Lad os dog vende vores opmærksomhed mod lande og kulturer, der vil leve, Asian og BRIG landene.” Det mest kontroversielle er Burmesters karakteristik af islam som en syg og fejlslagen civilisation, der slet ikke kan følge med. Selv de moderate muslimers reformønsker er slet ikke nok. Sven Burmester præsenterer sig selv som kosmopolit, men er pæredansk og dejligt provinsiel, for at kalde islamiske samfund syge og fejlslagne ville ikke kunne udgives på noget andet sprog og i noget andet land uden politibeskyttelse, fordi det ville fordømmes som krænkende, hadefuldt og islamofobisk. Det kunne være en overvejelse værd til næste bog. For når en påstået fejl eller sygdom end ikke må diagnosticeres, er der ringe chancer for at komme fremtiden i møde.Tre familier – tre sivilisasjoner.

Lars Vilks – munter standhaftighed:

Linderborg skall naturligtvis få lägga ut sina texter precis som hon behagar utan att någon skall ta till psykiskt eller fysiskt våld. Men det är ofrånkomligt att hon retar upp folk och att det närmast är otänkbart att hon inte drabbas av motbjudande repressalier. Hennes styrka är att flera gånger i veckan prestera provokationer och kränkningar som just i det avseendet erbjuder stort läsvärde. Hon är på så sätt auktoriserad storkränkare. Jämför med mig som endast har – och då genom en rad tillfälligheter – åstadkommit en enda kränkning för fem är sedan. Hon vill förändra världen efter sin ideologiska utopi men hon är inte någon taktiker utan kastar sig kompromisslöst över det som irriterar henne. Hennes framställningar kännetecknas inte av några analyserande resonemang. Hon hämtar en fras här och en där och drar snabbt den slutsats hon har bestämt sig för. Så är provokationen klar.

Men jag har undrat förr om Linderborg verkligen lyckas med att vinna nya anhängare eller om det är så att allting förblir status quo, hennes påhejare hejar på och hennes motståndare blir indignerade och uppretade.Men sådant skall också finnas. 1600: De linderborgska hoten och andra

Har Linderborg mon helt rent mel i posen og andre knepiga frågor – se her.

*Hur kan det komma sig att Åsa Linderborgs mobilnummer är tillgängligt när hon påstår sig granska extrema sajter och bedriva någon form av krig mot “Högerextremister” ? Och om det skulle vara så, är det så svårt att byta nummer efter första hotet med tanke på att hon hävdar att det är ett stort problem? Brukar inte journalister som dessutom syns mycket i media ha icke-offentligt privat nummer?

Det er ved at dæmre i Sverige, at de egentlige ekstremister er en mindre klike, der befolker Riksdagen avisredaktionerne, kultur- og uddannelsesinstitutionerne. Fortroppen i multikulturkritikken kommer nedefra, og nu breder den sig endelig opefter i Sverige, det tog nogle årtier. Avantgarden er ligesom den var i Danmark derriere-garden, og der har sikkert lige så lidt som her nogensinde været noget flertal for multikulturen. Det er kun i mislykkede stater at Facebook og Twitter-revolutioner er romantiske for vores ‘eliter’, måske fordi de fører til endnu mere mislykkede stater, som også er romantisk. Svensk politik handler ganske vist lidt infantilt om, hvem der længst kan undgå at mene det samme som Sverigedemokraterne. Der er nu 1.843.705 (2008) udenrigsfødte i landet + de indenrigsfødte, landet værker i alle led, velfærden skranter, skoleresultaterne styrtdykker og økonomien går mod det værre. Statsminister Reinfeldt kan vælge SD-politik frivilligt eller lade sig tvinge af vælgerne og virkeligheden, mere indviklet er det ikke. Det har været åbenbart i årevis. Folkestyre er godt, når man tillader det at fungere: Statsministern vaknar sent, mycket sent. För sent?

Jul for små og store drenge

Mercedes-Benz Museum, Mercedesstrasse 100, 70372 Stuttgart, Baden-Württemberg, arkitekter Ben van Berkel og partner, Caroline Bo (2006). Klik. f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Storkrænkeren Linderborg”

Spanien udviser islamkritisk filmmager

I en mail siger Firasat: “De spanske myndigheder prøver at sende et signal til den muslimske verden, at de vil agere kraftfuldt i mod kritikere af profeten Muhammed. At kritisere islam er ikke en del af ytringsfriheden i Spanien. Muslimer kan dræbe kristne, brænde europæiske flag og fornærme Jesus. Men vi kan ikke engang sige sandheden om islam.”

The Spanish authorities have revoked the refugee status of a Pakistani citizen who recorded a defamatory video about Mohammed, for “jeopardising the security of the Spanish state, EFE was informed today by sources in the Ministry of Interior.The decision, adopted at the last minute this Friday, was taken because the Pakistani citizen Imran Firasat, based in Spain, is considered “a threat to national security”.

The author of the controversial video, who can present appeals against this decision, will have to abandon Spain, where he has been residing legally since 24 October 2006 – when he was granted the status of political refugee “for humanitarian reasons” – when the decision is final. Spanish Government Revokes Imran Firasat’s Refugee Status Because he Made Anti-Mohammed Video via España revoca el asilo a un paquistaní que grabó un vídeo difamatorio sobre Mahoma.

Herman Hædersmand: ‘Att skymfa islam straffar sig omedelbart’

Herman Lindqvist er historiker og bla. landskendt fra SVT’s Historien om Sverige (1992–2002). Han skriver i Aftonbladet, så længe det varer:

Då för fyrtiofem år sedan var den svenska armén en av de största i Europa. I dag befinner sig eliten av armén långt från fosterlandet och de som är kvar kan knappt försvara sina egna parkeringsplatser. För övrigt finns det inte tillräckligt med piloter och sjömän för att med kort varsel bemanna de få stridsflygplan och örlogsfartyg vi har.

Då för fyrtiofem år sedan var majoriteten av oss medlemmar i statskyrkan, som folket varit i över fyrahundra år. I dag är Svenska kyrkan fortfarande majoritetens kyrka, men samtidigt den enda religionen som kan angripas utan begränsning. För de unga i dagens skolor är religion lika med islam och utövarna av den religionen är de enda troende som det tas hänsyn till. Att skymfa islam straffar sig omedelbart.

En gång hade svenska lärosäten gott rykte i världen. Nu sänks de akademiska kraven undan för undan på universiteten och skolornas resultat ligger på Balkannivå. Ingen ansvarig politiker vågar uttala att ett av huvudskälen till de dalade resultaten är att allt för många nyanlända elever drar ner medeltalen. Hur skulle de kunna hänga med? För fyrtiofem år sedan var antalet utlandsfödda i Sverige några få procent, i dag är de cirka 15 procent. I vissa kommuner är procenten mycket högre, som Malmös 31 procent. I Göteborg är var femte invånare utlandsfödd. Problemet är att de problem som uppstått som en följd av sakernas tillstånd, inte får benämnas problem.Vi överlevde domedagen än en gång

Euroflygtninge

Nu kan Tyrkiet måske komme til sin ret, de tager ‘kun imod flygtninge fra Europa’, resten sender de til Grækenland. Det tager Amnesty sig ikke af, de kritiserer Grækenland, der er brudt sammen.

Det har vært en sterk vekst i tallet på utlendinger som får skattekort i Norge:Hellas 1096 (738)Italia 2949 (2505), Portugal 2176 (1620), Spania 4170 (2917)

Den økonomiske krisen i Sør-Europa viste seg i Norge da euroflyktningene begynte å komme hit i starten av 2012. Men hverken kuldegrader eller vintermørket kan stoppe smilet i ansiktet hans. Han leier sin egen leilighet, han tjener penger til å klare seg, og ikke minst; i den venstre armkroken hans sitter nå kjæresten Carla Capocha. Etter ti måneder alene i Norge, har Duarte endelig fått selskap av kjæresten. – Alt er lettere med henne her. Nå kan vi jobbe sammen for å etablere oss i Norge, og vi er sikrere enn noen gang på at det er her vi skal bli. Kanskje for alltid, sier Duarte.Europas nye flyktninger

Det var den glædelige rubrik Laveste antal drab – 25 – i Danmark i 34 år, der fik mig til at ville krydstjekke med svenske manddrab, selvom jeg vidste, jeg ville løbe ind i problemer. Når man går ind på Danmarks Statistik er det så dejligt enkelt, man vælger ‘manddrab’ og så tidsrum. Manddrab betyder “at dræbe et andet menneske med vilje eller ved uagtsomhed.”

Går man ind på svensk statistiks Databas över anmälda brott (grafik nedenfor), ser det også lige til ud. I første halvår 2012 blev der anmeldt 117 døde i katergorien “fullbördad mord och dråp samt misshandel med dödlig utgång.” I helåret juli 2011 til juli 2012 anmeldtes 239 døde af samme grunde. Så langt, så skidt for de døde.(klik grafik for helstørrelse)

Ser man så videre på Brott och statistik, Mord och dråp står der:

Varje år dör omkring 90 personer på grund av dödligt våld i form av mord, dråp och misshandel med dödlig utgång. Ungefär så har det sett ut under de senaste trettio åren. Under 2011 konstaterades 81 fall av dödligt våld i Sverige, vilket är en minskning jämfört med år 2010, då 91 fall konstaterades. Statistiken visar även fall som inte har konstaterats som mord.

– Studier av dödligt våld i Sverige har visat att mer än hälften av de anmälda brotten egentligen inte handlar om mord, dråp eller så kallat misshandel med dödlig utgång. Statistiken över anmälda brott visar nämligen samtliga anmälda händelser med dödlig utgång där det finns anledning att utreda om dödligt våld kan ha förekommit.

Många av dessa händelser visar sig efter utredning avse annat än dödligt våld, till exempel självmord, olycka eller naturlig död. Det händer även att flera polisanmälningar upprättas för ett och samma fall av misstänkt dödligt våld, vilket innebär att statistiken innehåller dubbletter. Vidare händer det att försök, förberedelse eller stämpling till mord eller dråp felaktigt registreras som fullbordade mord eller dråp.

Der er altså i virkeligheden kun cirka halvfems mord i Sverige om året og ikke 239. Af de 239 er hele 149 ikke døde for en andens hånd, men af selvmord, ulykker og naturlige årsager, og nogle står der også, fordi de er blevet fejlagtigt anmeldt dræbt to gange, eller bare har været forsøgt dræbt, men ikke er døde, sikken et held for dem!

Forleden var der et dobbeltmord på Øland, måske de lever endnu, eller i det mindste deres hund, der også blev dræbt “med använding av skjutvapen,” som det hedder på BRÅ sprog?

Men hvorfor skal alle de mennesker overhovedet ind i statistikken, og hvordan kan de bære sig ad med at have en så enorm fejlprocent? Hvorfor ikke vente med at publicere den, indtil fejlene var rettet? Hvor svært kan det være?

Jeg siger ikke, at de snyder på vægten, men jeg har haft en forhåndskepsis over for BRÅ siden jeg læste denne artikel for ti år siden. Der er nok mange, som ikke kender den: “Det är katastrof överallt på BRÅ”. Brottsförebyggande rådet har förlorat sin trovärdighet anser flera forskare och professorer. BRÅ tillhandahåller istället önskad information på beställning av justitieministern och departementet.”

Hvis der ikke stikker noget under, er det i al fald ualmindelig sløset omgang med lig i et land, hvor tingene plejede at fungere og blive taget meget bogstaveligt. I et land, hvor 18.000 poliser, hvoraf en del sidder på kontor, skal tage sig af 1.5 mio. anmeldte forbrydelser, kan det selvfølgelig knibe med tid og omhu for den enkelte, til at klare ‘omsætningen i virksomheden’.

Kriminologen Leif G W Persson sagde for nogle uger siden i SVT’s Veckans Brott efter en weekend med fire mord: “Det er det dobbelte af det normale”, hvilket altså skulle være cirka et mord i døgnet = cirka 360 om året, så han har også misforstået BRÅ’s statistik. Og så er der opklaringsprocenten, endnu en tur i BRÅ’s labyrint hvor man skal til at slås med begreber som ‘personuppklaring’ och ‘uppklaring,’ som ikke er det samme.

I Malmø erklærer de det lørdag for en succes, at “knapt halvdelen af mordene på ni måneder er opklaret,” om de så er opklaret eller bare personopklaret. Det er mord, der ikke har noget at gøre med Lasermand 2, der lokkede verdenspressen til Malmø. Det er hverdagsmordene’, rutinekødhakkeren, der ikke kan ophidse nogen journalist eller politiker. “Det er svært at dø i Dieppe”, skrev Stangerup i 1985. Lige så svært som at være død i Sverige?

BOB DYLAN ‘S CBS 60 Minutes Interview (November… by giemmevu

Bob Dylans første TV interview i 20 år, 2004. Han lider ikke af orddiaré, men får alligevel sagt meget på 15 minutter, når man tænker på hans forhold til pressen i det hele taget. Det er intenst og afslappet afleveret. Jeg tror jeg har det fra Mette Fugls egen mund, at det øjeblik var det værste i hendes karriere som interviewer, da hun var taget til Gøteborg og fik en live-interview med en Dylan, der svarede med énstavelsesord, hvis han overhovedet svarede. Lidt af katastrofen er bevaret for eftertiden: Interview July 11, 1978, Sweden by Mette Fugl at Landvetter Airport. Om det var hendes eller Dylans skyld, skal jeg ikke kunne sige, man er ikke bedre end man er på dagen, og interviewkunsten er sværere end mange interviewere tror. 60 minutes slap bedre fra det, måske fordi der er 26 år mellem de to Dylan’er. (Han eks-kone Sara Lownds omtales, en god optagelse af en af sangene til hende her: Bob Dylan – Sara (Rare Footage ” possibly Dylan’s only song in which he steps out of his public persona and directly addresses a real person.”)

‘Mangfoldighed’ er miljøskadeligt

Allerværst for miljøet er religiøs ‘mangfoldighed’, så det er nok heldigt at islam kun er cirka 17 % en religion teologisk set og efter autoriteters skøn. Dette er vel mest henvendt til Folkesocialisterne i Danmark, Sosialistisk Venstreparti i Norge og Miljöpartiet de Gröna i Sverige. Politik er ‘det muliges kunst’, ‘at ville’, uerfarne og uudannede nulliteters genvej til status og penge, men det er jo ikke mindst at opnå det modsatte af det, man stræber efter. Ikke at det sidste er forbeholdt politikere.

When is diversity a bad thing? When it comes to environmental action, according to a new paper from the University of East Anglia (UEA). Scandinavian countries, low in ethnic and religious diversity, take more collective action than more diverse nations, like the UK, China and the United States. But the UEA paper frames diversity using the more negative term ‘fragmentation’.

Americans may love separation of church and state and the mix of multiple religions in the USA but Dr. Elissaios Papyrakis found that religious diversity has an even greater detrimental impact on environmental performance than ethnic diversity. Papyrakis gathered data on ethnicity, religion, industry, income and population density, and then more subjective measures like conflict and control of corruption, for 127 developed and developing countries and then matched them to environmental performance. He then created a metric for what influences a country’s environmental performance and investment in protection measures and whether this is associated with social diversity.

Some of the worst environmental performers, given their level of economic development and ethnic and religious diversity, are China, Democratic Republic of Congo, Angola and the United Arab Emirates. The more ethnically diverse United States and UK also scored lower in terms of adjusted net savings (US 2.92 per cent of GDP, UK 13.88 per cent (2005 figures) and higher in terms of damage attributed to CO2 emissions (US 0.344 per cent of GDP, UK 0.178 per cent (2005 figures) compared to less diverse Scandinavian economies such as Denmark (adjusted net savings 13.88 per cent, CO2 damage 0.13 per cent (2005 figures). Paper: ‘Environmental Performance in Socially Fragmented Countries’, Environmental and Resource Economics.

“Polisen är mycket förtegen”

Man ser udtrykket anvendt i svenske medier hver eneste dag. Förtegen betyder “ordknap, diskret, hemmelighedsfuld, reserveret.” I tilfælde af voldtægt, er det en klassiker, men hvad er der at være diskret om, andet end gerningsmandens signalement? Ved ingen andre forbrydelser kommer offeret i så nær kontakt med forbryderen, som ved voldtægt, og følgelig skulle et præcist og hurtigt signalement være det nemmeste af verden at komme ud med. Man kunne også lave en pålidelig statistik over forbryderne, hvis man ville. I sagens natur langt præcicere end over indbrudstyve.

I Danmark betragter vi endnu voldtægt som en af de groveste forbrydelser, mens der er gået lidt inflation i grovheden i feminist-matriarkatet Sverige. “Nå hvad, Herregud, endnu et døgn med 16 anmeldte voldtægter.” Vil svensk politi ikke fange forbrydere? Det vil de nok, men de vil ikke have offentlighedens hjælp til det som i Danmark. Man kan jo gætte to gange på hvorfor. Hvad siger ofrene og de pårørende til “hemmelighedsfuldheden og diskretionen”? Kvinnor våldtagna på krogtoaletter i natt. Polisen är mycket förtegen om fallet.

Efter Linderborg klamamsen nedenfor, trænger enhver til et sjælebad (som egentlig betyder ‘en dåb’). Det lyder som en folkevise, men det er svært at hitte sangens oprindelse, hvis nogen kan hjælpe. I Skåne sner det, hører jeg. Ikke i København, men så skinner solen da. Ud i den.

Vintersolhverv 21. dec. 2012

Motiv fra Stockholms skærgård, tilsendt.

Douglas Murray: It’s Official: Muslim Population of Britain Doubles

For the last decade, every major politician has lied about this issue.

The national census for England and Wales has come out, and, as usual, this once-a-decade event has had all of its most significant points overlooked. By any measure, what it reveals is a country undergoing seismic change. Over the course of a decade up to four million more people have entered the country to live. In the capital, London, people identifying themselves as “white British” have for the first time become a minority. Perhaps most strikingly, the national Muslim population has doubled.

This last fact is perhaps one of the least considered of the census so far. Doubled? Surely not. This has to be the claim of Mark Steyn or some other demographics-obsessed nut. Well no, it isn’t, and it is now official: between 2001 and 2011 the Muslim population of the UK rose from 1.5 million to 2.7 million. Otherwise put, that is an increase from 3 percent to 4.8 percent of the overall population.

If in 2001 the British Prime Minister had said to the British public that over the next decade he intended to double the number of Muslims in the country, he would most likely never have been returned to office. But of course he did not say that, any more than any of his successors or predecessors did.For the last decade, every major politician has lied about this issue..Gatestone (Se evt. Douglas Murray in Copenhagen, 2011, I og II.)