Anden Verdenskrig – på svensk. Hør med, når Elisabeth Åsbrink og Bent Blüdnikow sætter spot på svenskernes tabuer i forhold til krigen, der gik uden om Sverige, men alligevel satte sig markante spor i den nationale selvopfattelse – lige fra velfærdsstat til IKEA. Mikael Jalving, 24. december 2012.
“Sæt magt bag ordene”
Over et årtusindes bitre erfaringer har lært jøderne, at de gør klogest i at gå stille med dørene, selv når der er meget god grund til at råbe op, fordi man bliver udsat for en helt uantagelig behandling. Som vi ved, sidst fra en sag på Fyn, skal der ingenting til, før mennesker fra visse muslimske kredse råber og skriger, foretager politianmeldelser og trækker alle de kort, det moderne retssamfund og offentligheden kan stille til rådighed: racismekortet, diskriminationskortet, underdog-kortet, krænkelseskortet osv., osv. Den meget store indvandring fra især agrare klankulturer har bragt konflikter til landet, og har sat os ind i en tidsmaskine, der har hvirvlet os tilbage til normer og synsmåder, vi troede, at vi tog afsked med for et par hundrede år siden. Den jødiske indvandring til Danmark er en succeshistorie. Både for danskerne og for dem, som kom. [..]
Uden for fornuftens rækkevidde er Sverige, der er berygtet for at fare hårdt frem mod jøderne før Anden Verdenskrig, men i dag er tavshedens hus, hvad angår konflikter i sammenhæng med den muslimske indvandring. Malmö har kapituleret over for antisemitismen, og svenske jøder forlader denne fine gamle danske by. Det gælder også Norge, der traditionelt rummer en vis antisemitisme, som allerede gav sig udtryk i landets ellers så berømmelige forfatning fra 1814, som i paragraf 2 fastslår: »Jøder er fremdeles udelukkede fra adgang til riget« ( ophævet i 1851 takker være digteren Henrik Wergelands utrættelige indsats), og hvis sidste forfærdelige udslag var, at flertallet af norske jøder blev myrdet i Auschwitz, og andre nordmænd tilranede sig alt, hvad de havde ejet.
Skal vi i dag i dette land acceptere, at jøder ikke kan gå frit på gaden? Det er en uhyrlighed. Vi kan ikke bare tie stille og tage hensyn til det ene og det andet. Vi bør sige højt og tydeligt, at vi ikke vil finde os i antisemitisme. Og sætte magt bag ordene. Claes Kastholm! læst og påskrevet, Berlingske, 23.12.2012 (ikke online). SE også mit og Jette Dalis interview: Jødefri 1. maj i Fælledparken.
Norge frygter flygtningemagneten Sverige
Sverige er et rekordpopulært land å søke asyl i. Det ventes 54 000 asylsøkere til Sverige i 2013, det flerdobbelte av det som ventes i Norge. Men med rekordstort trykk på naboen, kan det like gjerne gi mange flere asylsøkere til Norge.
I 2012 har rundt 9000 asylsøkere kommet til Norge, men Utlendingsdirektoratet (UDI) er nå mer usikkert enn tidligere år på hvor det skal sette estimatene. Det vi er mest usikre på, er Sverige, for de får formidabelt mange for tiden, mellom fem og seks ganger så mange som oss. Velger bare noen av disse å komme hit i stedet kan det få store betydning for ankomstene her i landet, sier direktør Frode Forfang i UDI.UDI frykter videre asylstrøm fra Sverige Norge kan få asylrekord i 2013 m. video.







