De må have noget at snakke med deres danske kolleger Liberal Alliance om. Alle har deres forskellige grund til at ville afskaffe Sverige. En fugl hvisker mig i øret, at disse superliberaler vil bruge indvandringen til at afskaffe velfærdsstaten, og det går det jo indtil videre rigtig godt med. De vil bekæmpe fattigdom i verden ved indvandring til Sverige. Så kan Norge og Danmark kan bekæmpe svensk fattigdom ved indvandring fra Sverige. Nå ja, det gør vi jo allerede:
Egna livsval framhålls ofta som ett mål i den politiska debatten. Ett av de viktigaste valen är var man ska leva sitt liv. I dag är det valet för de flesta det som är allra mest begränsat. En flytt från Skåne till Stockholm är oproblematisk, men att ta sig från förtryckets Iran är betydligt mer komplicerat.Valfrihet måste gå djupare än frågor som vårdval. Människans frihet att söka sig dit där hon tror sig kunna skapa ett bättre liv för sig och sin familj borde vara ett självklart mål för alla. Det är en murbräcka mot förtryck, ett redskap för fattigdomsbekämpning och en källa för samhällelig och kulturell förnyelse. Därför startar vi nu nätverket Migro – en tydlig liberal röst för migration.[..]
Att öppna gränser är inte enbart solidariskt riktigt, det är också ekonomiskt förmånligt. Det är absurt att bara associera invandring med utanförskap och fattigdom. Internationellt och historiskt är migration ett redskap för den invandrade att få större möjligheter och för mottagarlandet att få mer arbetskraft, nya idéer, ökad handel och fler företag. När våra system hindrar individen från att realisera de möjligheterna är det systemen som ska förändras, inte individen som ska stängas ute.Generös migrationspolitik räddar liv
Brå (Brottsförebyggande rådet) har gjort två stora undersökningar angående våldtäkt och invandrare. Den första blev offentlig, men den andra gömdes undan. Myndigheter och politiker vet hur det ligger till. Men allmänheten ska inte få veta.
När jag har “våldtäkt” i rubriken ökar besöken på bloggen dramatiskt. Våldtäkt upprör, och med all rätt, det är ett vidrigt brott som berör både kvinnor och män på djupet. Om en koppling görs till invandrares överepresentation i våldtäktsbrott blir det mycket explosivt. Det här vet förstås våra makthavare och myndigheter. Därför gör de allt för att vi ska sväva i ovisshet. Det handlar sällan om direkta lögner. Det vore för riskabelt. Effektiv propaganda handlar istället om att skapa osäkerhet. Osäkra människor är passiva.[..]
Det är inte så att Brå inte brydde sig om att ta fram värdena för invandrarnas ursprungsländer. De har givetvis tagit fram alla resultat. Det är efter att de har sett resultaten som de bedömer att det inte är “meningsfullt” att redovisa dem. Med andra ord vet utredarna på Brå precis hur det ligger till med invandrarnas ursprungsländer i olika brottskategorier. Ansvariga ministrar, både då och nu, har naturligtvis också blivit informerade. Thomas Bodström (s), Beatrice Ask (m), Mona Sahlin (s), Erik Ullenhag (fp), Barbro Holmberg (s), Tobias Billström (m) med flera.Invandrarna och brotten 5 – Våldtäkt
I Danmark begår indvandrere og efterkommere – 10 % af befolkningen – 51 % af alle voldtægter. Her imellem er jo gamle, børn og kvinder, en fuldstændig astronomisk overrepræsentation af de resterende indvandrermænd. Det er en lille gruppe højkriminelle folk, der opfører sig som i en krigszone og som skal smides ud af landet, og hvis nuværende politikere ikke vil, så vil vi selvfølgelig vælge nogle andre. I Sverige udgør indvandrere og efterkommere over den dobbelte andel af befolkningen. Hvor mange procent begår de af svenske voldtægter? Affe er henvist til et kvalificeret skøn. Jeg gættede også mellem 70 og 80 procent byggende på Danmarks Statistiks nye tal.
När algeriern Said Arif först mötte rättvisan i Frankrike kallades han för “en av de mest erfarna jihadister som vårt land har mött de senaste åren”. 2007 dömdes Arif, som tränats både i Afghanistan och av den tjetjenska gerillan, till 10 års fängelse för terroristbrott. Han kunde knytas till två olika terroristkomplotter i Frankrike – med planer att bomba julmarknaden i Strasbourg och ryska intressen i Paris – och påstods dessutom smuggla jihadkrigare till Irak.
Efter reguljär strafftidsförkortning släpptes han ur fängelse i vintras och sattes i husarrest på ett hotell i staden Millau, i väntan på utvisning. Verkställandet av utvisningen försvåras av att Arif riskerar tortyr i sitt hemland. Under tiden har Arif åtnjutit viss rörelsefrihet, begränsad av kontinuerlig anmälningsplikt hos lokala myndigheter.I mitten av februari tillkännagavs att Said Arif hade försvunnit
Att Said Arif sökte sig till Sverige förvånar heller ingen som är bekant med ärendet. Här har han två barn med en svensk konvertit som kallas Um Anas. Hon heter egentligen Anna Sundberg och sitter i styrelsen för den så kallade MR-organisationen Charta 2008 där hon lobbar för en mjukare terroristlagstiftning.
I början av februari berättade jag, för första gången för en svensk läsekrets, historien om Said Arif, och avslöjade bandet till den svenska så kallade MR-aktivisten Um Anas. Jag förutspådde också att Said Arif skulle söka sig till Sverige, även om jag missbedömde hur lång tid han hade kvar av sitt fängelsestraff. Att han redan var på väg hit anade jag inte när jag skrev. Den fråga jag ställde då, om huruvida Sverige bör ta emot en av Frankrikes “mest erfarna jihadister”, är dock fortfarande aktuell. Tvivelsutan har han familjeband som räcker för att få uppehållstillstånd på anknytningsskäl. Personligen har jag svårt att se varför Sverige ska hysa fler terrorister än absolut nödvändigt, i synnerhet om det har visat sig att de är rymningsbenägna. Och rimligen borde väl brottsligheten – han har ju avvikit från arresten – ligga honom i fatet. Om nu ansökan är inlämnad till svenska myndigheter, som fransk press säger, får vi väl tids nog veta (om än inte via svenska nyhetsförmedlare).
Videos der dukker op i løbet af søndagen, vil blive posteret her. Der er dem, der kalder Spencer og Geller “Beaky and Shrieky”. Citér mig ikke for det, folk bestiller jo ikke andet end at intrigere, og den klub kan en fotograf ikke medlem af uden at løbe tør for motiver. Diplomatiet går glip af en kapacitet ved ikke at hyre mig. Udstationer mig til Singapore, hvis I kommer til fornuft på Asiatisk Plads 2, Christianshavn. Tommy Robinson er også med i videoen.
“I Love Mohamed Merah…I Embrace Him for What He Did”
A 20-year-old woman who went to the police station in the 8th arrondissement on Wednesday, to bring additional information in relation to a complaint she filed a few days earlier in Mâcon, left with a summons to appear in front of a court in September. The complainant had been direted to reception to be registered then she had been invited to wait her turn. She then became enraged, finding it unbearable that she was not allowed to go in front of everyone and started to scream before rapidly leaving the premises: “I love Mohamed Merah. He did well to do what he did. I embrace him because of what he did. You won’t hear me because I’m not French.” Lyon: “I Love Mohamed Merah…I Embrace Him for What He Did via Lyon 8e : elle fait l’apologie des crimes de Mohamed Merah
(Manden med megafonen på video 2, er Ship to Gaza aktivisten Dror Feiler.) – Man kan mene, det er en hård rubrik, men følg tankegangen. Aftonbladet har det problem, at de helst ikke vil transmittere talerne, så de knævrer ind over dem og interviewer ‘anti-nazister’ med et vist besvær for Stockhomvänsterns larmekor. AB må have fået besked fra højere sted, at de ikke skulle formidle talerne. De kalder uden videre EDL for ‘antidemokrater’, men de giver dem ikke selv deres demokratiske ret til at komme til orde. Man skulle tro en avis der får så store offentlige midler gennem den rundhåndede pressestøtte, følte en vis informationsforpligtelse, men nej, stiller sig tilfreds med at være Pravda versionen af Völkischer Beobachter. AB er en parodi på en avis, men den har ikke monopol på parodien.
Men man skal altid huske, når man kritiserer svenske medier, at Riksdagen i 1975 i modsætning til andre lande faktisk har besluttet af Sverige er et multikulturelt indvandrerland, og at det blot er det, som de regimetro svenske medier afspejler. De bider ikke den hånd, der fodrer dem, og derfor er der ikke nogen pluralisme i rapporteringen som i andre europæiske medier. Kritik af islam er kritik af multikulturen, og kritik af multikulturen, er kritik af Riksdagen. Mere indviklet end som så, er det ikke set fra journalistikkens synspunkt. Derfor har Sverige kunnet gennemføre den suverænt største indvandring pr. capita i Europa næsten uforstyrret af nogen offentlighed. Skulle vi tale om, hvem der er ‘antidemokrater’, AB og Jan Helin? Jeg tænkte nok, vi ikke skulle. Svensk LO og Schibsted vejer væsentligt tungere end noget demokrati.
Ytringsfrihed på papiret er altid relativiseret af virkeligheden. At ramme en svensk journalist på brødet, er det næstværste man kan gøre efter at ramme hans personlige liv og hans familie. Svenske medier spiller et demokratiteater, der hedder “vi er offentligheden i et demokrati med fuld ytringsfrihed for alle lovlige synspunkter.” De ved udmærket, at det er et (selv) bedrag. De har solgt dele af sig selv fra, der er værre end at sælge sin krop, hvad så mange gør uden at miste sig selv: De sælger deres tanker og samvittighed. De har prostitueret deres ånd, og de har som Faust indgået en pagt med djævlen. Prostitution i Sverige er forbudt, men kun korporligt og kun for købere. Overvej det, svenske aviskøbere, betalere og tvangsforbrugere af SVT og SR.
Her standser den diskussion og derfor er den rigelige opinion af blåstemplede meningsmaskiner i svenske aviser i det store hele spild af kostbar tid hvad angår indvandring, islam og endda terror, ja selv om journalistikkens hæderlighed. Hvis svenskere vil informeres alternativt, må de bruge udenlandske medier. Hvis de selv vil mene noget afvigende, må de oprette en blog. Behovet var selvsagt stort, Avpixlad er Sveriges 15 største nyhedssite. Man kunne ikke forestille sig noget lignende i nogen andre samfund, der prætenderer at have ytrings- og pressefrihed.
Man skal kunne huske Sverige inden internettet, – det Sverige jeg kender bedst fra 1960 til år 2004 – for at kunne forestille sig hvilken politisk og intellektuelt indavlet provins, det var. En provins der fostrede større dissidenter, end vi nogensinde har haft i Danmark, ikke mindst blandt kunstnere. Den svenske isolation fra verdens dårskaber hed “neutralitet”, men var i virkeligheden en illusion, en livsløgn og en fortsættelse af 250 års liv på Europas sidelinje. I splendid islolation er det menneskeligt at udvikle en følelse ad mereværd og moralsk overhøjhed, og den er endnu mærkbar i Sverige, selvom den er dømt til at forsvinde i sit møde med realiteterne.
Der er meget at beklage ved realiteterne, men svenskere bør i al fald glæde sig over endelig at blive om end modvilligt smidt tilbage i historiens malstrøm. Mikael Wiehe har bildt sig ind, at han var oppositionel i 70 erne. Han var lige så meget stik i rend dreng for Oluf Palme, som rødgardisterne var for Mao. Hele hans liv er én lang illusion om hans pseudo-oprør. Han har aldrig risikeret andet end medaljer for sit medløberi. Bliver man bare gammel nok, tror de unge man også er klog. Sådan vandrer illusioner fra en generation til den næste, og jeg skal lige love for, at de er blevet ortodoksi i Sverige, ikke mindst via universiteter og skoler.
I Sverige faldt “Muren” da nettet fremkom og svensk journalistik og politik kæmper stadig en kamp man kan iagttage hver dag med det ubehagelige faktum. For første gang nogensinde, kunne Den Politiske Adel ikke bare ignorere pøblen og påregne, at alt ville forblive uændret. Nettet kom imidlertid for sent til at forhindre det, politikere og medier nu har gjort ved landet. De der lever, vil få rig lejlighed til at angre, at de lod demokratiet overhale indenom af den medie-politiske, såkaldte elite. Nu er de i den værste situation af alle: Et politisk fait accompli stillet overfor en gryende, folkelig protest. Udviklingsmulighederne er svimlende.
Pamela Geller sagde i AB s interview med hende: “Vi kommunikerer igennem You Tube, når vi nu ikke kan bruge sådan nogle som jer.” Journalisten anede ikke, hvad hun gik ind til. Man kan sige meget om Geller – jeg har mødt hende allerede for længe siden, så det skal jeg undlade – men den stakkels journalist fik mere kam til sit blonde hår, end hun havde anet.
Notes on a Century: Reflections of a Middle East Historian
Det er ikke mange 95-årige, der udgiver bøger. Jeg har plukket fra tre forskellige anmeldelser af Bernard Lewis’ nye bog:
Bernard Lewis’ new book, Notes on a Century: Reflections of a Middle East Historian, written at the age of 95, is essentially his autobiography. Since he is, above all, a scholar, much of his life has been thinking and writing.
In any case, as Lewis states, this clash is being resumed today because of a reanimated Islam. Lewis was one of the first to point to the pronounced “surge in religious passion” back in the 1970s. “Muslim fundamentalists,” he notes, “are not worried about liberal theology, because there isn’t any, and they are not worried about criticism of the Koran, because that has not been an issue.” What they want is to restore Sharia and to expunge their lands of Western influences. The lead organization in this resurgence is the Muslim Brotherhood, founded in 1928 in reaction to the abolition of the caliphate by Atatürk in 1924. Lewis has been one of the strongest voices warning about the consequences of the Muslim Brotherhood’s ascendancy in the current struggles in the Middle East. Unfortunately, since this book’s publication, they have come even closer to success, a prospect that leaves the current U.S. State Department apparently unconcerned. (Incidentally, President Barack Obama goes unmentioned in this book, which is perhaps another reason to read it.)
The book contains several delicious quotations from world leaders. In the early 1970s, Lewis visited with the then Prime Minister of Singapore, Lee Kwan Yew, who spoke to Lewis about the problem of the Muslim minority population. He said, “we do everything we can to help them. We give them preferential treatment… now, despite everything we do to help them, they keep sinking to the bottom of the pile. I have two questions for you, why are they like that, and what can we do about it?” Lewis modestly claims that his answer was inadequate, though I wish I could’ve been a fly on the wall to hear it.
To herrer der er mere interventionalistiske end jeg er på U.S.A.’s vegne, de ser lovligt lyst på det muslimske broderskab, men det er en scholar fra Yale og en fra Stanford, en ven af Bernard Lewis og en rådgiver for George Shultz, Henry Kissinger og Ronald Reagan, og vi kan godt tåle kvalificerede mellemtoner. Forresten intervenerede Reagan kun to gange på otte år, i Beirut hvor han måtte trække marinerne ud, og på miniøen Grenada, hvor han vandt en glorværdig sejr. Fouad Ajami har en pointe: Hvis U.S.A. vil give Iran og deres atomvåbenambitioner en blodig næse, begynd i Syrien der alligevel er pest eller kolera. Intervieweren Peter Robinson var taleskriver for vicepræsident George H.W. Bush og Ronald Reagan. Reagans søn Ron har besindigt sagt: “Min far var ikke så forfærdelig, som mange mente, men han var heller ikke så fejlfri og vidunderlig, som hans dyrkere nu mener.”
Gøteborg: 42 skyderier i juli måned
1.4 skyderi om dagen. Hvis de sigtede lidt bedre, ville byens mordrate overstige Malmøs. Gøteborg er en større provinsby på 549.000 mennesker. De fleste af skyderierne i Kortedala, en typisk ghetto på 10.000 mennesker mellem to motorveje og to andre ghettoer, Hisingen og Bergsjön, noget afsides fra hvor anstændige mennesker og docenter i socialt arbejde bor. Men da det foregår i Sverige, har det socioøkonomiske årsager: Man bliver arbejdsløs, køber en pistol og begynder at skyde på folk. Det siger sig selv i et klassesamfund af racister:
Vissa personer kring Kortedala torg, som GT pratar med, skyller kriminaliteten på invandringen. Men Torbjörn Forkby, docent i socialt arbete vid Göteborgs universitet, menar att problemen inte har uppstått på grund av nya kulturer. – “Det handlar om socioekonomiska skillnader. Ungdomar som känner att de inte har någon chans att skaffa arbete och bostad kanske tar till andra karriärvägar och blir kriminella,” säger Torbjörn Forkby.
Att det finns människor i Kortedala som skyller på invandringen tycker han däremot inte är förvånande.- “Människor har lätt att längta tillbaka till något som kändes tryggt. De känner att “innan kände alla varandra, då blev ingen skjuten”. Istället borde man se framåt: Hur ska det nya samhället se ut?. Problemen med både kriminalitet och rasism menar Torbjörn Forkby går att lösa genom samarbete,” säger Torbjörn Forkby.
Men Torbjörn Forkbys lösningar känns långt bort i dagens Kortedala. GT träffar en man som vill vara anonym. – “Det blir värre och värre. Jag vågar knappt gå ut längre. Vi flyttar härifrån nu,” säger han. Göteborg drabbat av 42 skottlossningar under juli
Liberalister i Danmark tror ikke på docent Forkbys dundrende øregas. Simon Emil er efter mange år begyndt at lyde som en macho-udgave af Pia Kjærsgaard. Man har lov at blive voksen og klogere. Bare det holder til næste valg. Zenia Stampe bestemmer, vi kommer til at bygge et par nye fængsler. Hun har den forestilling, at vi ikke kan opsige eller kræve en konvention genforhandlet. Visse miljøer reproducerer kriminalitet
Hvis man er blødsøden over for indvandrere, der begår kriminalitet, betyder det bare mere kriminalitet og flere udgifter for det offentlige. Indvandrere med permanent ophold skal kunne udvises, hvis de begår personfarlig kriminalitet eller andengangskriminalitet. Samtidig foreslår partiet, at man ikke skal kunne opnå statsborgerskab, hvis man har begået en straffelovsovertrædelse. Hvis man ser på folk med anden bagrund end vestlig, så er det sådan, at for efterkommerne er kriminaliteten endnu større end for første generation. Man reproducerer faktisk de her kriminalitetsvaner i visse miljøer
Flere kriminelle indvandrere skal smides ud af Danmark, og overtræder du straffeloven, mister du også retten til statsborgerskab.Det er to af de forslag til udlændingepolitiske stramninger, som Liberal Alliance i dag præsenterer på partiets sommergruppemøde i Vejle. Mens Venstre roser Liberal Alliance for den »mere realistiske« tone, venter DF spændt på forandring.»Hvis vi skal tro på Liberal Alliance, kan partiet jo starte med at opsige alle de aftaler om lempelser af udlændingepolitikken, som det har indgået med regeringen,« siger integrationsordfører Martin Henriksen (DF). LA: Ud med kriminelle indvandrere, LA: Konventioner er til for at blive lavet om.
Det er godt at høre Carsten Jensen tale om noget, han har rigtig god forstand på (nedenfor). Spol eventuelt frem til hans interview med tidligere officer og Afghanistanrådgiver Matthew P. Hoh fra minut 1:16:40 og hør foredraget med Hoh ovenfor, hvis du får appetit på mere. Tabstallene i Afhanistan stiger stadig. Hoh sagde op, da han ikke længere kunne tro, at de døde tjente noget fornuftigt formål. Vores ‘aktvistiske udenrigspolitik’, var nok aktiv, men den også hovedløs, og vi fremturer endnu efter 10 års eskalerende krig. NATO er landet i en borgerkig, de gør den kun værre, men de har ikke erkendt det endnu. USA, der støttede Taleban mod Sovjet, har nu fået samme rolle i Afhanistan, som Sovjets besættelsesmagt havde i firserne.
Det er kun én af Hoes desillusionerede indsigter. Mange på Capitol Hill er enige med ex. marineren, men de kan ikke sige det højt fordi der er investeret prestrige og ufattelige mængder af dollars i Afghanistan. I Danmark taler vi knapt om krigen, undtagen i idylliserende vendinger. Imens er Obama ved at stikke fingrene i endnu en borgerkrig i et muslimsk land, Syrien, hvor Vestens aktier er de mindste af alles, og støtte langskæggede jihadister som i Afghanistan dengang. Hvad er der at opnår ved et Syrien opløst i kaos ? At Israel får ryggen fri ved et præventivt angreb på Irans atomanlæg?
Syrien er ubehagelig og barbarisk, men den hører ikke til blandt de krige, der løser problemer. Den vindende side vil kun skabe nye og andre måske endda værre. Der er ikke noget ‘verdenssamfund’, kun i glimt, i dette tilfælde er der blot blot russere, kinesere, saudiere, tyrkere og iranere. Lad dem forme et provisorisk verdenssamfund.
Andet afsnit: Den militære indsats. Hvorfor er det gået så tragisk galt med krigen i Afghanistan? Hvorfor kommer vi til at efterlade os et land i kaos, og hvordan ser fremtiden ud? Det danske forsvar er lukket sammenlignet med bl. a. det britiske og amerikanske. Her får vi kritiske røster udefra. Gæster: Mads Silberg, kaptajn, tidligere udstationeret ved Armadillo i Afghanistan. Lars Møller, oberst og forfatter til bl. a. bogen “Vi slår ihjel”. Frank Ledwidge, tidligere efterretningsofficer i den britiske hær. Matthew P. Hoh, tidligere marineofficer og rådgiver for den amerikanske hær i Afghanistan. Carsten Jensen.
Netop hjemkommen fra Skåne kan jeg konstatere, at jeg fik bekræftet min viden fra tidligere år: Svenske aviser, og måske især Aftonbladet, ligger så langt væk fra en pluralistisk, demokratisk tankegang, så man må genoverveje, hvad man skal kalde den svenske styreform, mediernes magt in mente. Lad os se nærmere på netop Aftonbladet, Sveriges mest læste avis. Avisens politiske linje i udlændingespørgsmål ligger markant til venstre for den, som Politiken og Information indtager
På Sveriges næstmest læste avis, Expressen, ser det ud til at stå præcis lige så galt til. Fra min noget afsidesliggende residens i Skåne er det ikke lykkedes mig at få fat i andre landsdækkende aviser. Er der håb andetsteds, vil det være godt. Jeg tillader mig dog at tvivle.
Sverige anno 2012 er på et afgørende punkt ikke for et demokratisk land at regne. I et demokrati er det en ubrydelig betingelse, at alle rimelige meninger får lov at komme til orde. Sverige er i gang med en befolkningsforandring helt uden sidestykke, selv i en nutidig vestlig sammenhæng, USA dog undtaget. Sveriges skamplet: Aftonbladet
(Bloggen forsøger stadig at holde ferie slow motion. Måske det lykkes i morgen.)
Det er vel sådan, man kort kan sammenfatte svenk jounalistik. Nu er det Pride Festival, hvor voksne kvinder optræder offenligt med ‘løspenisser’, folk opfører sig alment pinagtigt og politikerne ikke forsømmer nogen anledning til at gnubbe sig op af en hellig sag, der ikke har været nogen sag ude i virkeligheden i Sverige i mange år. Nå ja, indtil der blev rigtig mange af dem, der også chikanerer jøder og også har præsteret at myrde en bøsse i Malmø for hans seksualitet alene og stikke knive i maven på paraderende bøsser, der dog overlevede. Protstér imod de politikere, der har skabt disse nye tilstande, så ville paraden gå til et fornuftigt formål og tangere noget virkeligt.
Kent Ekeroth, rigsdagsmand for SD ringer nu SR op, for at høre hvorfor de mener de farvede queerpersoner er blevet truet, og hvad SR ville mene om arrangementer, ‘for whites only.’ Samtalen er underholdende, selvfølgelig ved Ekeroth ligesom alle andre, at SR fabrikerer fiktioner efter behag når det skader SD og passer SR, og at kun hvide kan være racister, men han bider sig fast. “Jeg må desværre lægge på nu”, siger den konfunderede journalist endelig og flygter ud af røret med sine ‘public service’ løgne.
(“Radioprofilen” Annika Lanz med ‘løspenis’ foran et større publikum. Som trådt ud af en Freud-parodi.) Mon ikke der er voksne homoseksuelle, der synes at dette infantiliserede, politiserede marked for cirkus-sex bare skader og kompromitterer dem? Pride parader i Norden slår åbne døre ind, de udkæmper slag, der ikke er vundet i går, men i forgårs. Selv i mine gamle forældres generation, behandlede dem jeg kendte homoseksuelle ordentligt, fordi de simpelthen var ordentlige mennesker. De diskriminerede ikke homoseksuelle, hvilket selvfølgelig ikke udelukker, at nogle blev udenfor mit univers. Jeg er ikke i min egen levetid stødt på nogen diskriminerede homoseksuelle, og jeg har mødt mange heraf en del svenske.
Hvis homoseksuelle vil holde et karneval, så gør det dog. Det der gør det kvalmende, er at det skal hyldes ind i offerdyrkelse og vulgærpolitik omfavnet af næsten samtlige fjolser i Riksdagen bortset fra SD, naturligvis. I er ikke ofre for andet end jeres egne illusioner og jeres regredierende længsel efter, at have ondt af jer selv. Bliv voksne og slå et slag for homoseksuelle der i verden, hvor det koster en livet, eller hold et karneval, drik og hor og hold kæft!
De kvinder der interviewes i filmen, har fået deres bevægelsesfrihed alvorligt indskrænket, to må flytte fra kvarteret, men dokumentarfilmeren Sofie Peeters er under pres for at tage afstand fra sin film. I Frankrig er de ved at vedtage en særdeles skrap sex-chikane lov, der skal være udsprunget af fænomenet Dominique Strauss-Kahn. Et socialt segment der får mere medieinteresse end dette. Du kommer ikke til at se denne film i SVT, og hvis den kommer på DR, er det en sen aften kl.23.45 på DR 2 om tre år, jvf. Undercover Mosque. – En passage på fransk midt i filmen er ikke tekstet på engelsk, men kan læses her.
Svensk konfliktskyhed og indvandrede voldtægtsmænd
Kent Ekeroth hos Michael Coren
Sverige 2012 har onekligen förvandlats till den politiska korrekthetens kronjuvel; en hybrid mellan en Kafkaliknande surrealism och George Orwells framtidsscenario i “1984″, komplett med dess heliga treenighet: nyspråket, demokraturen och oikofobin. Reaktionerna på våldtäkten av en 18-årig svensk kvinna i Bollnäs av ett gäng invandrare för ett par veckor sedan manifesterar denna nya bisarra världsordning på bästa möjliga sätt: istället för att ställa sig på offrets sida kraftsamlade diverse vänstergrupperingar för att på fredagen den 20 juli demonstrera mot “rasism”. Skälet? Flygblad med protester mot invandrarvåldet utdelade av högerextremister. Kent Ekeroth och Michael Coren om den Kafkaliknande situationen i Sverige (Bollnäs: Allt fler protesterar mot rasism FÖR mångfald, fred och kärlek.)
Ian drafts a press release to buy time whilst the ODC work out how to make a multi-faith belief centre in the Olympic Site. Siobhan is convinced that Islam and Muslim are two separate religions.
Flere af hinanden uafhængige kilder har gennem årene sat det tidspunkt, hvor svenskere bliver en folkegruppe på under 50 % af Sveriges befolkning, til omkring år 2050 – om kun 38 år. Prognoserne har været forudsat at demografitendenserne holdt sig, og det har de gjort. Lige i disse år øger de endda kraftigt i udefrakommendes favør. Det demografiske point of no return er nået for adskillige år siden. Man kan følgeudviklingen mere i detaljer på SCB Befolkningsframskrivningar. Tallene er at betragte som vejledende, da indvandrede figurerer som helsvenske efter to generationer. Sverige krydser et jomfrueligt ocean, der er længere tilbage end der er til ankomststedet, og ingen ved med sikkerhed, hvad der venter på den ukendte destination. Svenskerne er nødt til at håbe på, at 35 års svenske statsminstres fremsyn, var til at stole på, for der er ingen vej tilbage. “Vi vil have Sverige tilbage” ligger lige så lidt inden for det mulige, som at Danmark får Skåne tilbage. ‘Det svundne er en drøm’, som Sandemose skrev.
Statistik från 2011 från SCB visar att andelen barn i åldrarna 0-4 som är födda utomlands eller har minst en utrikes född förälder var 2011 32 procent. Andelen barn i åldrarna 0-4 med två inrikes födda föräldrar var 68 procent.
Soldater og politikere kan opleve tingene forskelligt. Unge, uvidende soldater kommer til Afhanistan og tror de skal installere Anders Foghs demokrati, kønslighed og pride-parader, opdager hvordan forholdene er på jordplan og hvordan de lokale betragter dem. Skuldermærket ser jeg som en ironi over, hvordan afghanerne ser dem, som da homoseksuelle adopterede skældsordet ‘bøsser.’ Pork eating crusader patch is insulting to most Muslims, Infidel gear $5.99.
