Der er én ting Ed Milliband og Labour ‘glemmer’: How Labour threw open doors to mass migration in secret plot to make a multicultural UK, Mass immigration, and how Labour tried to destroy Britishness, og Peter Hitchens har desværre ret: Skaden er sket og nu ånden er ude af flasken. Det bliver en underholdende dag, den dag det er i Sverige dæmningerne bryder sammen. 20.000 højrøvede overklasseløg og parasitter, – flere er der ikke i den dikterende klasse – skal vade i gåsegang til Canossa og piske sig selv til blods, som var de shiiter på Ashura dagen. If Miliband thinks voters will ever trust Labour on immigration, he’s ‘got it wrong’ again. IMMIGRATION? IT’S A BIT LATE TO SAY SORRY MR MILIBAND.

HOW can you tell when Labour politicians are talking rubbish? Their lips move. How can you tell when they’re desperate for your vote? They start saying sorry.

»Det er ikke let«

At være Johanne Schmidt Nielsen (der flipper fuldstændigt ud her, snøvsen gik tabt) Der gik den nuttede glans temmelig meget af Johanne med den store kameratække. Pludselig fik hun det vilde blik i øjnene, væk var den myge ungmø, der har smeltet så mange empatiske humanisthjerter. Det er ikke let at være Helle Thorning Schmidt, somme tider bliver det alt, alt, alt for meget, mand. Jeg kom til at tænke på Dan Turells digt med samme navn (tekst) Schmidt Nielsen har valget mellem at lægge sig ud med en samling benhårde, gamle kommunister i baglandet, eller vælte den første røde regering i mands minde, hvor dysfunktionel den end er. Thorning har valget mellem at danse til VKR’s pibe, eller risikere et folketingsvalg og indkassere det største valgnederlag i Socialdemokratiets historie på kun 17 % af stemmerne. Det er to kvinder “between a rock and a hard place.” Jeg kan ikke beklage deres kattepine.

Det er meget mindre let og meget mere kulørt end jeg forestillede mig efter valget 15. september 2011, hvor jeg allerede tvivlede på, om RAF regeringen ville holde indtil ministerpensionerne var hjemme. Nu er der heldigvis sommerferie, den er som en pause i en boksekamp, hvor følelsen af knock out gør luften til at skære i. Jeg forstår godt at svensk journalistik og svensk samfundsforskning, der dog endelig fik den danske regering, de ville have, nærmest ikke har omtalt den med et ord siden valget. Jeg spår, der snart kommer en ny, de kan hade med god samvittighed. “Jeg holder mest af hverdagen”, digter Dan Turell også. – (Så sur er Johanne i dag, Skatteforlig – en taktisk brøler for regeringen og en genistreg for VK.)

Ingen svinekød i fængslet – 70 % muslimer

I ungdoms-fængslet i Lichtenrade i Berlin er der ikke svinekød på menuen. Socialdemokraterne mener, det er noget svineri. Den parlamentariske kommissær for retshåndhævelse, Erol Özcaraca, aflagde for nylig fængslet ved Kirchhainer Damm et lynbesøg . Under det klagede nogle indsatte over menuen. De får hverken leverpølse, skinke eller bacon. Özcaraca sagde til Kuriren: “Jeg synes, det er forkert. De unges rettigheder er indskrænket. Jeg ville føle mig diskrimineret. “

Retsvæsenet bekræfter at svinekød mangler. Talskvinde Lisa Jani: “70 procent af fangerne har indvandrerbaggrund. De må ikke spise svinekød af religiøse grunde. ” Hun sagde også, at fængslet var præget af høj gennemstrømning. Nogle unge mennesker har været indsat i flere uger , andre kun i weekenden. Så betaler det sig ikke med særkost. Ellers er der regelmæssig fjerkræ, oksekød, salater og grøntsager. Kein Schweinefleisch im Jugendknast (Snaphanens oversættelse)

23 norske akademikere har i bogen Sigve Indregard (red.): Motgift – Akademisk respons på den nye høyreekstremismen. Antologi. 432 sider. 379 NOK. Forlagene Manifest og Flamme –  et socialistisk/kommunistik foretagende, – sat sig for at undersøge nogle af påstandene fra Breiviks manifest, f.eks. «Islam er en kvinneundertrykkende religion», «Islam er en politisk ideologi», «Oslo gettoiseres», «Norge har vært homogent», «De fleste terrorister er muslimer.» (hvorfor kan de ikke vende citationstegnene rigtigt i Norge?)

Hvad de har fundet ud af og ikke mindst hvorfor, fremgår temmelig bombastisk af bogens titel. Jeg har selv bladet i den, og det er ikke svært at finde helt elementære faktafejl. Ideen med bogen er god, som det fremgår af Sørlanders anmeldelse, men det er desværre en bog med et formål der går en del ud over at finde sandheder. »Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise,« skriver Sørlander. Man kunne tilføje “beklemmende at akademikere ikke først og fremmest føler sig forpligtet af sandheden, hvor ubehagelig den end måtte være. Hvis ikke Breivik-tragedien kan gøre drukne akademikere ædru, hvad kan så? Her et lille uddrag fra Weekendavisen, den hele er gengivet her. (klik evt. foto op i helskærm):

Selve ideen bag bogen er fortræffelig, og det kan selvfølgelig ikke undgås, at tyve akademikere kan få sagt mange værdifulde ting, når de modsiger Breivik og højreekstremismen. Men som helhed er bogen skuffende. Når man diskuterer et spørgsmål akademisk, er det et krav, at man gør det så svært for sig selv som muligt. Det indebærer, at man skal have klarhed over både sin empiriske evidens og sine teoretiske grundprincipper. Og fremfor alt så undgår man ikke noget, som kan tale imod den konklusion, som man når frem til. Men her er der for megen slaphed. Intetsteds nævnes den Policy Exchange-undersøgelse, som viste, at en foruroligende stor del af unge britiske muslimer ønsker en form for sharia-lov indført.

Den samme tavshed rammer de statistikker, som viser, at der er relativt større kriminalitet blandt indvandrere fra visse ikke-vestlige lande. Tværtimod hævder Hylland Eriksen, at man slet ikke bør bruge begrebet »indvandrer« i forbindelse med begrebet »kriminalitet«. Dermed vil han undgå en stigmatisering af de eksisterende indvandrere. Men som demokrati skal vi jo også tage stilling til, om grænserne fortsat skal stå lige åbne, eller om porten skal gøres snævrere. Og i den forbindelse er det vigtigt for den politiske diskussion, at vi har pålidelige statistikker over kriminalitet begået af indvandrere. Ganske som på områder som økonomi og sundhedspolitik er vi henvist til at tage stilling ud fra en afvejning af statistiske sammenhænge. Når man vil undertrykke dem, så ødelægger man den frie og nødvendige demokratiske debat [..]

DET er på det principielle plan, at slapheden er størst. Som helhed er forfatterne fuldstændig blinde for nogle grundlæggende forhold, som er af essentiel betydning for den problematik, som de diskuterer. Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise. Kai Sørlander: Anm: Akademisk slaphed, Weekendavisen 22.06.2012.

Polygami, børneægteskaber og kvinde-tæsk i Tyskland

De ‘progressive’ – vi kender desværre alle sådan én – har virkelig foretaget Det Store Spring Fremad ved at at påtvinge et flertal af deres landsmænd masseinvasionen fra præmoderne kulturer. Lidet havde man anet, at gode SF ere gik ind for børneægteskaber, vold mod kvinder, polygami og undergravelse af rets- og velfærdsstaten, men det må de gøre, selvom det ikke står i partiprogrammerne.

“I Berlin skønner man at 30 procent af alle arabiske mænd, har mere end én kone,” som kun socialkontoret og imamen kender til. Disse mænd får oceaner af børn, op i mellem ti og tyve, der ikke forsørges af faderen, men af socialstaten, der med tiden også skal forsørge dem og deres ti børn indtil demografien har ruineret socialstaten. Hvor mange koner har de i grunden i SF og Enhedslisten og hvor mange børn og tæsk får de? Hvis de ‘progressive’ altså er så reaktionære, så må de reaktionære være vor tids progressive, selvom oprindelige progessive kalder dem ‘racister.’ Det er kun krigslist, så de selv kan få fire progressive koner, thi dem vrimler det nemlig med i de partier. Der Spiegel går tæt på det parallelle, islamiske retsvæsen i Tyskland, og hvad det betyder for de kvinder og børn, det går ud over. For ikke at tale om Tyskland selv:

They are not permitted to marry non-Muslims; – In an arbitration, family unity takes precedence over the woman’s right of self-determination, even in cases involving violence; – In a divorce, the man receives sole custody of the children; – Polygamy and marriages with minors are allowed; under German law, 16-year-old girls can only marry with the permission of a family court.

Polygamy in Germany: The man, on the other hand, is only required to show identification, but not to prove that he is single. This isn’t surprising, given that Sharia permits a man to have up to four wives. There are no official figures, but Berlin family consultant Chaaban estimates that about 30 percent of all Arab-born men in the German capital have two wives. Attorneys specializing in family law are also familiar with these cases. The men rarely live with several wives under one roof. They usually keep their second wife, to whom they are only married under Islamic law, a secret. Thanks to the social welfare state, the men often have no obligations under the second marriage. Under German law, the women are treated as single mothers and, if they are unable to support themselves, they receive benefits under the Hartz IV welfare reform program. Family law attorney Scholz tells the story of a Muslim woman from Flensburg who was unaware for years that she was a second wife. She had only been married by an imam, and her husband had another wife with whom he already had four children. With her eight children, the second wife received so much money in residential, childcare and education subsidies that she didn’t even have to apply for Hartz IV benefits. Islamic Mediators and Germany’s ‘Two Legal Systems’

Jalving og de progessive

Nu hænger han nok også snart i en tynd tråd på Jyllands Posten. Så får vi to Berlingske Tidender i Danmark. Den ene kan udkomme på Bumfuckingstansk:

Velfærdsstaten mangler som bekendt ikke muskler til at opkræve skat, afgifter og moms – eller vilje til at købe aflad med såkaldte klimaaftaler og bankpakker. Mere opfindsomme tiltag som fedmeskat kan staten og dens velvillige tjenere også sagtens håndtere, ligesom magthaverne heller ikke tøver med at forbyde danskerne at tænde bål – bortset fra i morgen aften, hvis det hele da ikke regner væk. [..]

Men – læg mærke til det – når det kommer til afviste – jeg gentager – afviste asylansøgere, bliver staten pludselig ualmindelig blød i knæene, og i går kunne vi erfare, at nye asylcentre skyder op som paddehatteover det ganske land. Det er især somaliere, der strømmer til Danmark– især unge mænd i 20’erne i endnu større hast end flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Iran – og somalierne har da også allerede satnye rekorder i Danmark. Alene rygtet om asyl i Danmark tiltrækker øjensynlig flere og flere somaliere, naturligvis bistået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre samfundsundergravende institutioner og NGO’er. Den impotente asylstat

Jeg havde ikke hørt orkesterversionen af denne af Beethovens sidste ‘gale’ strygekvartetter fra 1825-27, Beethoven på vej ind i skyggernes dal – trodsig og radikal. Men indspilningen er en ‘øreåbner’ der hjælper én til at høre i hvor høj grad den stokdøve Beethoven kort tid før sin død befandt sig musikalsk helt bogstaveligt 100 år ude i fremtiden. Der er ikke noget der lyder tilnærmelsesvist sådan før Schönbergs ungdomsværk Verklärte Nacht i 1899 (som også findes orkestreret, bedst af Jasha Horenstein, Verklaerte Nacht op.4, SWDR.) og Mahlers symfonier fra samme tid og senere. Det kommer først i det 20 århundrede. Prøv at lytte, alle der kun kender originalversionen. Afsøg landskabet: Hvilken komponist i dag befinder sig i år 2112, for så vidt vi kan ane hvordan den tid lyder?

This recording seems to invite a lot of scoffing from purists. I’m a purist too, so why am I not scoffing? What’s wrong with trying something different for once, it’s not like the full string orchestra treatment is ever going to replace the real deal string quartet ensemble for which it was originally written. Bernstein himself said that this was his favorite of all his recordings. Since he recorded such a great deal, it’s a remarkable statement by a conductor of his caliber. He dedicated this record to the memory of his wife……Sometimes I’ll play this to people who would not normally engage with a string quartet but are easily won over by a string orchestra. Think Samuel Barber’s Adagio for Strings (1936) but much longer, varied and profound. Sound from the other side of the Universe, December 19, 2005

Tre tibetanere på Højbro Plads

af Henrik W.Jensen

Den gamle børnesang “Tre små kinesere på Højbro Plads” har fået ny aktualitet – nu med tibetanere.Fredag den 15.juni var der indkaldt til protestdemonstration på Højbro Plads i anledning af festbanketten for den kinesiske diktator Hu.

Den skulle ganske vist finde sted på Christiansborg, men herboende tibetanerne og deres danske støtter havde allernådigst fået lov til at stille sig op i en afstand af ca.150 meter fra den port, hvor bilkortegerne ville ankomme.

Til stede var desuden ca. 25 Falun Gong-udøvere, der sad på Absalonstatuens sokkel og mediterede i protest mod det kommunistiske regimes forfølgelser. På pladsen bag statuen stod jeg sammen med ca. 70 tibetanere og danskere og hørte på taler, sang og musik vendt mod den kinesiske undertrykkelse af Tibet.

Da så tidspunktet for diktator Hu’s ankomst nærmede sig, trak vi hen foran Absalon, foldede bannere og faner ud og råbte slagord i håbet om, at Kinas selvbestaltede magtelite kunne høre og se os og blive mindet om, at der findes et tibetansk folk.
En enkelt hollændervogn med nogle få betjente havde under hele forløbet holdt ved Gammel Strand, i øvrigt uden at der på noget tidspunkt havde været anledning til at gribe ind.

Men nu tilbage til børnesangen:

“Tre tibetanere på Højbro Plads sad og spillede på kontrabas. Så kom en betjent…”

Og det var netop hvad der skete, kort før limousinerne med de kinesiske gæster ankom til Christiansborg: En ældre gråhåret betjent (sandsynligvis indsatslederen) skridtede fronten af og meget kort efter rullede fire til fem hollændervogne op få meter foran demonstranterne, så tæt på at de spærrede deres udsyn til Christianborg. Og hvad vigtigere var: Spærrede de kinesiske lederes udsyn til de tibetanske flag!

Aktionen var stærkt provokerende og vakte naturligvis stor harme blandt især tibetanerne. Dagen efter blev den undskyldt med, at politiet havde anset demonstranterne for at udgøre en trussel mod sikkerheden omkring Christiansborg. Og her er så kendsgerningerne om denne “trussel”, som jeg oplevede den på nærmeste hold:

Halvdelen af demonstranterne var kvinder og flere af dem havde børn med. En fjerdedel sad under hele forløbet og mediterede. Ingen var bevæbnede med sten eller stokke, der var absolut ingen autonome bølletyper iblandt og ingen var maskerede bortset fra en kvinde og en mand, der en halv time tidligere havde performet som Helle Thorning i øm omfavnelse med diktatoren Hu.

På grund af kanalen går den eneste direkte vej fra Absalon til Christiansborg over højbroen. Hvis demonstranterne havde villet angribe Hu’s kortege eller porten til Christiansborg, måtte de nødvendigvis forcere denne bro. Og hvis politiet virkelig havde frygtet noget sådan, kunne de have blokeret broen med en enkelt eller to hollændervogne og nogle få mand. Så hvorfor gjorde de ikke det?

Fordi politiaktionen handlede om at skåne den højstærede diktator for at se et tibetansk flag!

Det danske politis optræden på Højbro Plads var som bestilt af det kinesiske sikkerhedspoliti og føjer sig til de mange andre pinlige episoder under Hu’s besøg: Journalisten som blev anholdt og tilbageholdt i fem timer for at sætte små plakater op, kvinden der blev sigtet for narkobesiddelse og kropsvisiteret fordi hun viftede med det tibetanske flag ved Langelinje, en anden kvinde der fik sit tibetanske flag beslaglagt ved Christianborg, fordi “det er ulovligt idag” og den New York-baserede kinesiske TV-station, der fik afslag på at dække præsidentbesøget.

Politiledelsen har sendt aben videre til enkelte “lidt for nidkære” betjente. Men lige som børnesangen om de “tre små kinesere” for hvert nyt vers forvrænges til “tri smi kinisiri”, “tru smu kunusuru” osv., lyder også politiledelsens forklaringer for hver gang mere og mere forvrænget. Og årsagen kan kun være, at de i virkeligheden skal dække over beslutninger taget længere oppe i systemet.

Det direkte ansvar for pollitiets optræden ligger naturligvis hos regeringen og dens socialdemokratiske statsminister, der med denne i dansk sammenhæng uhørte undertrykkelse af ytringsfriheden har lagt sig fladt ned for det kinesiske diktatur.

At Helle Thorning er en politiker helt uden ideer og idealer, er almindeligt kendt. Men hvor er protesterne fra det socialdemokratiske bagland? Og hvor er kritikken fra de radikale og folkesocialistiske regeringspartnere, der normalt ikke forsømmer nogen lejlighed til at flashe deres høje humanistiske moral? Med deres tavshed udstiller de i stedet deres hykleri.

Se fotoserien Præsident Hu bliver mødt med Tibet-protest, video: Demonstranter ville for tæt på Hu og Lars Hedegaard: Kinesiske tilstande i Danmark

Som nonnen siger, synes emnet at være fuldstændigt tabu i vestlige medier, det er også noget ubelejligt, når USA nu støtter ‘demokraterne’ med våben. Der er cirka 2 mio kristne tilbage i Syrien, som Vesten kan hjælpe islam med at få myrdet og fordrevet, ihukommende succes’en fra Balkan. Det er ikke svært at finde nylige, troværdige kilder, der støtter nonnens udsagn:

Christians are being systematically targeted for genocide in Syria according to Vatican and other sources with contacts on the ground among the besieged Christian community. According to reports by the Vatican’s Fides News Agency collected by the Centre for the Study of Interventionism, the US-backed Free Syrian Army rebels and ever more radical spin-off factions are sacking Christian churches, shooting Christians dead in the street, broadcasting ultimatums that all Christians must be cleansed from the rebel-held villages, and even shooting priests……French Bishop Philip Tournyol Clos, a greek-Catholic Melkite Archimandrite, traveled through Syria and, according to the Holy See’s press agency, reported back that Western press was spreading disinformation about the real nature of the uprising in Syria and thereby prolonging and deepening the conflict. US-Backed Rebels Committing Christian Genocide In Syria. Syria’s ultimatum to Christians: “Leave Qusayr”, Christians used as human shields by the rebels. Syria: US arms murderous rebels.

For Erdogan – mod abort og kejsersnit

Hvilken tanke, at der ikke er en ledende, svensk, feministisk politiker, – og ‘feminister er de jo alle, de er for fejge til at lade være – der ikke vil have denne forbenede fundamentalist og chauvinist med i fallitboet EU. Læg mærke til det nederste afsnit om det statslige islam-ministerium, hvorfra 30 tyrkiske imamer i Danmark kommer, og som skal uddanne såkaldte ‘nydanskere’ i fremtiden, så de kan opfinde ‘en dansk version af islam’. God morgen, politikere! Erdogan har selv sagt: “Der er kun én slags islam. Punktum!” Og som en trofast støtte af det muslimske broderskab har han også sagt: “Demokrati er et tog man kan hoppe af, når man har nået sit mål.”

For weeks, thousands of women have been protesting against the government of Prime Minister Recep Tayyip Erdogan, 58, after he announced his intention to crack down on abortions and Caesarean section births. Since then, a debate on the role of women in Turkey has erupted — but not for the first time.[..]

In 2008, he gave a speech in the provincial city of Usak to commemorate International Women’s Day, in which he advised his “dear sisters” to have at least three, preferably five, children. After the speech, a Turkish daily suggested that perhaps Erdogan would like to see International Women’s Day renamed “International Childbirth Day.” In 2010, he invited representatives of women’s organizations to the Dolmabahce Palace in Istanbul and confessed: “I don’t believe in equality between men and women.” A year later, on International Women’s Day in 2011, Erdogan talked about violence against women and statistics stating that so-called honor killings had increased 14-fold in Turkey from 2002 to 2009. But that, said the premier, was only because more murders were being reported, and that there are basically few acts of violence against women.[..]

Erdogan’s “religious generation” can already be pleased about a well-established infrastructure of faith today. His party, the AKP, has transformed the Presidency of Religious Affairs, the Diyanet, into a massive agency. Its €1.3 billion ($1.6 billion) budget is larger than the combined budgets of Turkey’s European Union, foreign, energy and environment ministries combined. There is now one mosque for every 350 people in Turkey — and one hospital for every 60,000.Erdogan the Misogynist

“Køkkenbords-jihad” mod engelske jøder

A Muslim couple were assembling components of a home-made bomb to attack Jewish neighbourhoods after becoming radicalised by al-Qaida propaganda on the internet, a court heard on Wednesday.Mohammed Sajid Khan, 33, and his wife, Shasta, 38, from Oldham, Greater Manchester, bought substances and equipment from supermarkets to assemble an improvised explosive device to launch a terrorist attack after carrying out visits to potential Jewish targets in Manchester, the city’s crown court heard. Muslim pair accused of planning jihad bomb attack on Jews in Britain

Nogle timer inden solopgang i går og idag. Kun måger på Københavns gader og en enkelt patruljevogn, der skulle undersøge tusmørkefotografen, som ikke hørte deres “Hov, du der,” for Vassilis Bolonassos i øresneglene. Sidste sommer blev lyset fotograferet i Småland her og her. De andre år er i bloggrollen under Det Nordiske Lys. Billederne er ikke bearbejdet på anden måde end ved beskæring. Klik fotos f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Det nordiske lys, VI”

“Här är de vita alltjämt i majoritet” – skulle man kunna travestera Sydsvenskans absurda fixering vid hudfärg. Foto från en av kyrkogårdarna i Selly Oak, Birmingham av Astrid Nydahl.

Af Thomas Nydahl

Sparkhill kan betraktas som ett – av många – exempel på hur islamiseringen i den brittiska vardagen ser ut. Sparkhill och Birmingham är delar av Black Country, det vill säga West Midlands.

Men eftersom man också med stark oro kan konstatera att vissa engelska städer idag har en majoritetsbefolkning av invandrare, där inte alla är muslimer utan också hinduer, vill jag ge ett sådant exempel från en stad som ligger nära Black Country, nämligen Leicester i East Midlands. Stadens utveckling har föranlett Malmötidningen Sydsvenskan att göra ett mycket stort reportage under rubriken ”Här är snart vita i minoritet” om Leicester (Sydsvenskan den 7 april 2012, reportage av Kenan Habul).

Reportaget inleds med en mening som kan sägas vara symptomatisk: ”Engelska Leicester beskrivs som en multikulturell lyckosaga.” Redan i de orden slås en ton an, och den tonen står i full överensstämmelse med den förhärskande ideologin, både i England och i Sverige.

Det intressanta är också hur reportern väljer att hela tiden framställa staden som ett föredöme. Så berättar han till exempel om somalier som lämnat det ”dåliga Sverige” för England. En av dem säger att Leicester är staden där de vill stanna för resten av livet. Sedan denna somalier, Hassan, berättat om hur mycket bättre allt är där, jämfört med Göteborg konstateras torrt: ”Uppemot 90 procent av de muslimska barnen mellan 5 och 14 går i en koranskola, enligt statistik från kommunen”. Att det är religionens auktoritet som på detta sätt lyfts fram som något positivt kan man inte tvivla på.

”Kvinnor i pastellfärgade saris och män med svarta skägg går hastigt på de smala trottoarerna på Belgrave Road. I affärerna Punjabi-kläder, indiska godsaker och juveler. Även för en Malmöbo blir intrycken överväldigande” heter det i reportaget.

Och lite längre fram: ” Visst är arbetslösheten stor, nästan en tredjedel av alla mellan 18 och 24 är utan jobb. 35 procent av hushållen får olika bidrag”. Man ser, trots försöken att utmåla Leicester som en lyckodröm, hur sprickorna öppnar sig i muren. Liksom för städerna i Black Country väntar ännu större sociala problem.

Men det är uppenbart att det är den engelska befolkningen, de som i reportaget kallas ”de vita” (se not nedan), som är stadens stora problem, eftersom de utgör 90% av befolkningen i just den stadsdelen:

”I New Parks är den öppna arbetslösheten 18,6 procent, den näst högsta i hela staden. Antalet rökare är nästan flest i landet, tonårsmammorna är fler än genomsnittet i Leicester. Av de cirka 12 000 invånarna är nästan 90 procent vita.”

Så berättar reportaget om hur de unga invandrarna lockas till musikens värld, och inte minst, till religionens. Uppenbart måste slutsatsen vara att moskén är framtiden för Leicester, som för alla andra, oavsett om vi lever där, i Black Country eller i Sverige.
Reportaget klingar sprött av framtidstro när det närmar sig slutet och berättar om en annan av stadsdelarna och dess inspelningsstudio:

”Killarna i studion har indisk-muslimsk och karibisk bakgrund och självklart umgås de med alla, säger de. Highfields har förknippats med kriminalitet och prostitution, men på senare år har ryktet förbättrats. Under vårt besök där ser vi endast unga män med långa skägg och i traditionella shalwar kameez, långskjorta och byxor, som jäktar till moskén.”

Ja, de jäktar och framtiden tillhör islam. Låt det inte råda någon tvekan om varför Sydsvenskan skildrar Leicester som en framtidsdröm, där man ”självklart umgås med alla”.

Not: Detta kräver en liten förklaring. I brittiska folkräkningar, den senaste hölls 2011, kategoriserar man människor just så, ”vita”, till skillnad från asiater, afrikaner, karibier, kineser. Hade vi haft att göra med samer, inuiter, indianer och andra sådana folk, hade man talat om ursprungsbefolkning – Englands vita är just en ursprungsbefolkning. Här i Sverige lyckas vi inte ens ge oss själva en sådan identitet som engelsmännen. Om någon av misstag, som statsminister Reinfeldt sommaren 2012, använda begreppet ”etniska svenskar” drar stora larmapparaten igång (”Reinfeldt: Etniska svenskar har jobb” rubrik i Dagens Nyheter 14 maj 2012)

The Guardian interviewer Marine le Pen.

Religionsdialog ved fransk moskéindvielse

 

Godt begyndt er halvt fuldendt. Ved indvielsen af stormoskeén i Saint-Etienne kom forskellige muslimske fraktioner i dialog og derefter op at diskutere med politiet: Sammenstød ved indvielsen af moskeen Mohammed VI i Saint-Etienne. Lidt syd for i Marseilles er der givet grønt lys for byggeriet af Frankrigs ubetinget største mega-dialogcenter i Marseille, hvor hele 14.000 religionsdebattører kan knalde panden i gulvet og røven i vejret på samme tid: Grand Mosque of Marseille gets green light after court case. I København nedlægger vi som bekendt, takket være næsten samtlige politikere på Rådhuset, 16 kirker og bygger to dialogcentre, der skal føre det næste århundredes Oslo-proces i Københavns Kommune.

Det forenkler selvfølgelig logistikken for PET og kommende forhandlingsdelegationer, at have dialogen koncentreret geografisk, det sparer benzinpenge og så ligger skadestuen på Bispebjerg Hospital lige rundt om hjørnet, hvor de i samtalens ånd har kulturelle mediatorer’ parat. Psykiatrisk afdeling er kun nogle hundrede meter ekstra væk, og kirkegården cirka hundrede til. – Og for at runde Frankrig af: Self-proclaimed Al-Qaeda member takes hostages in Toulouse bank. –

Den tyrkiske stat (Diyanet) skal uddanne danske imamer

Hvis danske politikere vil vide noget om Diyanet, var det Tyskland, de skulle studere, hvad de naturligvis ikke kunne drømme om. Der kontrollerer Diyanet lige under 900 moskéer. Her er hvad indvandringsvenlige Spiegel skriver om Diyanet på engelsk for en sikkerheds skyld. Tyrkere er værre end rædselsfuldt integreret i Tyskland, ikke mindst takket være den tyrkiske stat, og hvad Erdogan mener om integration og assimilation, er i al fald kendt i Danmark udenfor Folketinget.

Tyrkisk forening vil rekruttere imamer blandt nydanskere og har iværksat et uddannelsesprogram i Tyrkiet til formålet. DF er skeptiske, mens S kalder projektet »positivt«.Det er ikke videre positivt, at en tyrkisk forening vil have flere religiøse prædikanter i Danmark med kendskab til det danske samfund.[..]

I øjeblikket studerer syv nydanskere islam på tyrkiske universiteter for senere at kunne fungere som religiøse prædikanter i Danmark. Traditionelt er de godt 30 tyrkiske imamer i Danmark udsendt af »Direktoratet for Religiøse Anliggender« i Tyrkiet, og de kan typisk kun arbejde her i landet i tre år. Direktoratet, bedre kendt som Diyanet, støtter Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og fungerer i høj grad som den tyrkiske stats forbindelsesled til herboende muslimer.Religiøst studieophold får blandet modtagelse, Nydanskere uddannes som imamer i Tyrkiet

EEC: Europe in Constant Crisis

 

Der findes 25.000 forskellige indspilninger af Summertime fra Billie Holliday til Norah Jones, fra Keith Jarret til Jim Morrison, fra Sam Cooke til Miles Davis. men mange er i et up-tempo, der ignorerer at det er en doven blues og “folk-opera” vuggevise. De udelukker sig selv ligesom Janis Joplins skrighals-version, der ikke er meget easy-living over. Det gør Louis og Ella ikke. Dette kun for at minde om, at det bliver let-blogning her i sommertiden. Jeg skal på nogle rejser, business og pleasure, jeg har laptoppen med, men der kan godt gå dage imellem at jeg runder bloggen og mailen. Tilsendt materiale kommer på som vanligt og kommentarer bliver godkendt, dog med mulig forsinkelse. Snaphanen går ned i gear den næste måneds tid.

Svensk politi introducerer militær, psykologisk krigsførsel

Selv hvis man springer de daglige mord, voldtægter, håndgranater, bomber osv over, er det pick and choose med groteske historier fra Sverige. Man skulle nødig kalde det en krig, det ville være en ren ‘Mogen Rukov’, og han burde jo vide, at ord er livsfarlige:

Ordningsmakten lånar metoder från försvarets ­propagandakrigföring.Förra veckan berättade Fokus historien om tionde psyopsförbandet – det svenska försvarets okända enhet för psykologisk krigföring. Förbandet är under uppbyggnad men har redan bedrivit propagandakrig på Natos uppdrag mot talibanerna i Afghanistan och Muammar Khadaffi i Libyen. Deras metoder är kontroversiella och helt oreglerade i svensk lag. Med hjälp av vilseledning och manipulering av information kan de i teorin påverka vem som helst, var som helst.

Metoden gick ut på att plantera rykten. Om man fick nyckelpersoner i området – föräldrar, fritidsledare, imamer – att tro att polisen snart skulle göra gripanden så skulle budskapet snart sprida sig till de ansvariga för bränderna. Samtidigt lät man en polishelikopter cirkulera över bostadsområdet med jämna mellanrum så att de misstänka ungdomarna skulle känna att de hela tiden var övervakade och därmed avstå från att begå brott.Polisens nya psykvapen, Polisens nya metod kan ha stoppat bränderna

Mogens Rukov : “Vi får borgerkrig, hvis det fortsætter sådan.”

Markus Aggersbjerg interviewer filmmanden og filologen Mogens Rukov i bogen Rukov et portræt .Peoples Press 2010. Rukov er jøde og dansk films grand old man, ikke mindst Lars von Triers nestor. Der er ikke rigtig nogen lyserøde filmfolk, der tør gå i kødet på ham af den enkle grund, at få af kunstnerne er så oplyste og belæste som han. Og så skriver og taler han med absolut gehør og er en insisterende storryger. Her er nogle uddrag

Kan man ikke være muslim og samtidig have respekt for indholdet i de demokratiske , kristne grundprincipper ?

– “Det kan man godt, men man kan ikke tænke sig en muslimsk population, der respekterer demokratiske, kristne principper.” s.184

Mange vi sikkert hævde at du er i lommen på overdramatiserede mediehistorier og almindelige fordomme ?

-“Det er muligt, men ethvert samfund hænger sammen gennem domme og fordomme. Det er begge opfattelser man indretter sit liv efter. Palæstinenserne medbringer en kultur, der i høj grad består af vold og illegalitet, og som ikke kun skyldes Israels indgreb i det palæstinensiske samfund, men er en konstitueret del af det palæstinensiske samfund. Kigger man på andre samfund med muslimsk flertal, vil man opdage, at de er ligeså meget præget af vold som det palæstinensiske”. s.182

Taler vi om reel borgerkrig med kampe i gaderne ?

“Vi taler om at vi bliver tvunget til at tage drastiske våben i brug for at vinde kampen. Måske er vi nødt til at smide i tusindvis af muslimer ud af landet, simpelthen for at overleve. Den brede offentlighed er ikke klar over omfanget af problemerne med indvandrere. Sagen er at store dele af indvandrergruppen oplever sig stigmatiseret uden reelt at være det. I virkeligheden behandles de blot ligesom alle andre mennesker uden uddannelse og med en småkriminel løbebane. Derfor er de udenfor. Og det bekymrende er, at de er med i en ideologi, der har vold som et grundprincip “ s.183

“…. I stedet for at bruge krudtet på at angribe de fundamentalistiske dele af islam burde man rette kritikken mod det centrale islam. Derfor er Villy Søvndals angreb på islam fejlagtigt, for det skjuler den kendsgerning, at det anti-demokratiske element ikke er et perifert element i islam. Det er et centralt element. Det er selv kernen. Derfor fatter jeg heller ikke, at så mange tilsyneladende begavede mennesker forsvarer muslimers ret til at blive stødt over den kritik, der rammer deres religion. Forfattere, journalister, filminstruktører burde være dem, der står forrest på barrikaderne, når ytringsfriheden skal forsvares. Det er deres eget levebrød, det drejer sig om. I stedet kryber de langs fodlisterne og gemmer sig bag fraser om multikulturel sameksistens. De skriver i deres aviser at ytringsfrihed skal bruges med ynde, og at man ikke unødigt skal støde an.” s.189

Handler det ikke om at muslimer ligesom mange andre ønsker at leve deres hverdag i fred og ro og ikke orker at blande sig i den offentlige debat ?

-“ Det er muligt, men så vil jeg sige: “I er nødt til at blande jer! Tag ansvar ! Det er prisen for at bo her .” Men problemet er at vi har indvandrere, der kommer hertil med en middelalderlig klan-tænkning, et forældet kvindesyn og en religion, som understøtter den tænkning. Udfordringen er at få overtalt disse nye medborgere til at lægge den kultur bag sig (… )den barske virkelighed er, at man kan blive nødt til at ændre sig , hvis man vil bo i et andet land. Det er jo ikke os, der har bedt folk om at komme herop “. s.179-80

Den flere gange straffede Abdallah Boumezaar tilstod mandag at have skudt de to unge kvinder. “Siden han mistede sin far, har han ændret sig fuldstændigt,” siger hans mor. Hun vil hyre en advokat til sin søn. “Jeg vil påberåbe mig sindssyge.” I samme artikel siger hun “Min søn er ikke en morder” trods det at han har tilstået, og så kommer man i tvivl om ikke hele familien burde påråbe sig sindssyge.

French police say a man has confessed to killing two female paramilitary gendarmes who were shot dead with a gun belonging to one of them. The officers, who were aged 29 and 35, were killed in the village of Collobrieres, in the Maures mountains near the southeastern town of Toulon.It is believed to be the first time two female gendarmes have been killed in the same incident in France.France: Two Female Police Officers Shot Dead

Mördaren var Abdallah Boumezaar en 30-årig algerisk stenhuggare. Boumezaar hade släppts i höstas efter att ha avtjänat sex års fängelse för narkotikabrott och väpnat rån. Han hade nyligen dömts till en villkorlig dom för grovt våld mot sin mor. Han bodde nu i den lilla byn Collobrières med knappt 2.000 invånare. På söndagen hade han rånat en kvinnlig granne på hand- väskan. Då han blev igenkänd spårade kvinnans make upp honom och ringde efter polisen.

Gendarmeriet (den halvmilitära polisen på lands-bygden) sände två kvinnliga poliser till byn.Den storväxte Abdallah slog ned överkonstapeln, stal hennes pistol och sköt båda poliserna. Den 35-åriga överkonstapeln, mor till två små barn, dödades omedelbart genom flera skott i ansiktet.Den 29-åriga konstapeln försökte ta skydd i en gränd, men sköts i ryggen. Arab mördar två kvinnliga poliser i Frankrike.

Dagen i dag er verden af igår

Jeg vil ikke påstå, jeg kan overskue den forfatning EU er i, men hvis bare halvdelen af hvad denne EU-tilhænger skriver er sandt, så ser det skræmmende ud. Ikke mindst fordi mange af Europas politikere heller ikke kan overskue det, selvom de foregiver at kunne:

We spent most of yesterday on a beach in Devon — the family and me, that is. The sun was shining, the sand golden; gentle surf washed the shore against a backdrop of soft woods and green fields rising from the shore. I mention these holiday scenic details only to make the point that our world yesterday — and yours, too, I expect — looked pretty much the way it did the day before and, for that matter, in years gone by. Because this is so, because no bombs are dropping, nor Viking hordes sacking villages nor dinosaurs roaming city streets, it is difficult for us all to get our minds around the notion that hell is a’popping; that Europe is in the early stages of what will probably prove its gravest and most frightening tumult of our lifetimes. Europe’s on the brink of probably the gravest and most frightening tumult of our lifetime

Bawer: ”Anti-Jihad Critics Spared a Show Trial in Norway

Well, as it turned out, I didn’t end up testifying at the trial of Norwegian mass murderer Anders Behring Breivik after all. As I reported here back in April, Breivik’s lawyers put together a long list of Islam critics, myself included, whom they were calling as “expert witnesses.” The summonses we were sent in the mail made it clear that under Norwegian law we were obliged to testify. If we refused to comply, we would be subject to fine and imprisonment.

Fortunately, I was not without resources. Thanks to help from the Legal Project, an activity of Daniel Pipes’s Middle East Forum, I had been able to retain a lawyer, who, at my request, sent a splendid letter to the defense in which he spelled out the legal absurdity of my reclassification as a “regular witness.” Thanks, apparently, to that letter, my name was dropped from the witness list. (Peder Nøstvold Jensen, otherwise known as Fjordman, also managed to extricate himself from this circus – also, I gather, with help from the Legal Project – but I will leave it to him to tell his own story.)

Geir Lippestad, the head of the defense team, demonstrated his utter failure to understand the principles underlying my objection to testifying when he cracked at a press conference on June 1: “It’s a bit funny that those witnesses who are most preoccupied with speaking out, and who possibly think they’re not getting the opportunity to speak out, go into hiding when they get the opportunity to speak out and have the attention of the entire international media.” As if he were doing me, or anyone else, a favor – giving us a desirable forum for our views! – by pressing us into the role of witnesses for a mass murderer.

Lippestad, alas, isn’t alone. Too many people involved in this case have proven themselves incapable of grasping a very elementary point: namely, that in a democracy, you don’t haul writers into court to be grilled about their political views. Indeed, it has often seemed as if the trial were taking place in a hermetically sealed chamber, apart from ordinary considerations of simple reality and of the most fundamental notions of individual rights. “This is a trial,” Rustad wrote to me the other day, “that is oblivious to the world outside.” Bingo. Not only are the judges operating in a world of their own invention; the Norwegian media, noted Rustad, have made clear their lack of interest in a serious debate “about the future of liberal society.”Anti-Jihad Critics Spared a Show Trial in Norway

Vi skråler godt med på Medborgarplatsen i Stockholm, da Sverige bringer sig foran 2-1 mod England. Ikke fordi Sverige har fortjent at vinde, men England har egentlig heller ikke, og Sverige fighter bedre.[..]

Aldrig har jeg været i et land, hvor fremskridtet dyrkes som en gud – det skulle da lige være Amerika, skønt Amerika rummer så meget mere end optimisme. Sverige, i hvert fald det officielle, synlige, hørbare Sverige, er stadig som besat af morgendagens komme i form af indvandring, mangfoldighed, demokrati, ligestilling og tolerance. Begrundet med lige dele moralske imperativer og demografisk nødvendighed.

De bliver for øvrigt flere og flere mennesker i Sverige. Snart opholder der sig 10 mio. mennesker i landet, hvoraf en stadig større del er født udenfor Sverige eller er efterkommere af indvandrere. Sverige er stort, og kan rigtignok huse mange, men sagen er, at de – etniske svenskere såvel som svenskere med anden etnisk baggrund end svensk – klumper sig mere og mere sammen: overbefolkning og affolkning på én og samme tid. Sverige er paradoksalt nok ved at blive et Ingenmandsland og et Mangemandsland samtidig.

Fremtiden bliver desuden stadig dyrere, selv om diverse regeringsrapporter taler vidtløftigt om menneskelig kapital. 67 pct. af svenskere på varig overførselsindkomst er født udenfor Sverige, det samme er 35 pct. af de arbejdsløse, ligesom 37 pct. af dem, der ikke kommer på gymnasiet, har indvandrerbaggrund. Og de bliver flere og flere. Mikael Jalving: Problemet er ikke Zlatan – (Se evt. fra i dag Södertälje klarar inte flyktingvåg från Syrien og Islamismen får allt större fäste i Hjällbo.)

Her skal der gøres reklame for Jalvings Historietime på Radio 24 7, en lille ø i radiohavet hvor man kan høre folk tale om noget, de har forstand på. For eksempel disse to:

Islam tvang ham ind i politik

Selvom England er et af de europæiske lande, der er mest præget af masseindvandring, har landet først for nylig fået et islamkritisk parti. Sappho har mødt lederen af det nystiftede British Freedom Party, Paul Weston.

For 15 år siden anede Paul Weston ikke, hvad der var op og ned på en koran. Islam var noget, den travle forretningsmand hørte om i medierne, men langt fra noget, der interesserede ham.Så kom terrorangrebet i New York. Det blev en begivenhed, der forandrede alt.Han begyndte at studere islam, og jo mere han læste, jo mere forstod han: De mennesker der tog tusinder med sig i døden var ikke afvigere. De gjorde blot det, deres religion påbød dem.

”Jeg var rystet over den erkendelse,” fortæller den 48-årige englænder. ”Så rystet, at jeg var nødt til at gøre noget.”

Efter at have overvejet situationen erkendte Paul Weston, at han ikke havde andre muligheder end at gå ind i politik. I dag sidder han så her på en pub i det centrale London og fortæller om sit nye parti, British Freedom Party. læs videre på Sappho

Dansk socialhjælp det dobbelte af svensk for enlig forsørger

Man kan betragte det fra flere vinkler. CEPOS ser det fra vinklen, ‘det skal gøres mere attraktivt at arbejde’, hvad man ikke kan indvende noget imod når der er arbejde. Jeg ser det mest fra vinklen ‘svensk velfærds bratte deroute’¨, proletariseringen af navnlig massearbejdsløse unge, der ikke kan finde arbejde med mindre de udvandrer, hvad de også gør i stor stil.

Korrigeret for forskelle i købekraft – og omregnet i euro for at gøre tallene sammenlignelige – viser tallene fra Nordisk Ministerråd, at den disponible indkomst for en enlig forsørger på kontanthjælp er 770 euro om måneden i Danmark, 383 euro i Sverige, 555 euro i Island og 435 euro i Finland.

Der er tale om disponibelt beløb efter, at der er betalt skat, husleje og daginstitution. Norge er ikke med i statistikken fra Nordisk Ministerråd, da man ikke har sammenlignelige data fra Norge.Også hvis man ser på enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn og på par med to børn er billedet det samme: “I Danmark er rådighedsbeløbet markant højere,” skriver Cepos. Dansk kontanthjælp er Nordens højeste (Når jeg bruger ordet ‘socialhjælp’ er det for at gøre det nemmere forståeligt for andre sprog.)