Interviewet med Udo Ulfkotte er ikke opmuntrende læsning. Et lille lys i mørket er de personlige forhold, EU pamperne i Bryssel lever under:

People will not wake up until the usual care systems break down. As long as there is still total care financed by debt, the majority will not wake up. I can understand that. No one is responsible for himself anymore. But I look at all this optimistically. Previously, I thought that sometime there would be a takeover by the Muslims. I was wrong. When the euro collapses, the social service system for immigrants will fall apart. Then the old ethnic, religious, national and other prejudices will burst out so vividly that each population group will think first and foremost of itself. The optimistic assumption is that then many Muslims will go home of their own accord.

Ulfkotte: Yes, the UN has already assessed this status for many European conurbations. This is not only a German phenomenon. In Brussels, the capital of the European Union, where more than a third of the population is Muslim and more than half of the pupils in the schools come from eastern countries, Islam is not allowed to be criticized. An Islamic ghetto stands all around the European (EU) District. It’s interesting that the European parliament is the only one in the world which has to operate a police station, where the delegates and their colleagues can report assaults against them. Of course, they have to go through the ghettos and are more and more frequently robbed. There are two possibilities: to build walls around the district or to clean it up. Things cannot go on like this for long. And this is not exclusive to Brussels. On the Power of Immigrants and the Upcoming Revolts (German newspaper Die Welt compares Eurozone crisis with 1930s slump that ushered in Hitler.)

Ingen lavere?

Hvis der var valg i dag ville Socialdemokraterne blot få opbakning fra 15,9 procent af vælgerne, hvilket er den laveste tilslutning nogensinde for statsminister Helle Thorning-Schmidts parti. SF ville gå tilbage til 5,4 procent.Hvis vælgerne blev sendt til stemmeurnerne i dag vil Socialdemokraterne få 28 mandater mod 44 ved valget. SF vil mønstre ni mandater mod de 16, som partiet satte sig på ved valget sidste år.Historisk øretæve til Thorning

S: 16,3% (minus 8,5%) og 29 mandater (minus 15)
SF: 5,8% (minus 3,4%) og 10 mandater (minus 6)
R: 8,3% (minus 1,2%) og 15 mandater (minus 2)
Enhl: 13,6% (plus 6,9%) og 24 mandater (plus 12)

Ialt: 44,0% (minus 6,2%) og 78 mandater (minus 11)

V: 33,6% (plus 6,9%) og 59 mandater (plus 12)
K: 4,5% (minus 0,4%) og 8 mandater (uændret)
LA: 4,1% (minus 0,9%) og 7 mandater (minus 2)
DF: 12,8% (plus 0,5%) og 23 mandater (plus 1)

Ialt: 55,0% (plus 6,1%) og 97 mandater (plus 11) “Reformflertal” (V-K-LA-R): 50,5% (plus 4,4%) og 89 mandater (plus 8) Det politiske indeks fra den 27. juni 2012, Enhedslisten er nu større end Dansk Folkeparti

Kommunalpampar i Grums försöker tysta kritik

Av Kjell Håkansson

Synen på yttrandefrihet och kritiskt tänkande har genomgått stora förändringar i Sverige under de senaste åren. Att det inte har märkts så tydligt beror på att förändringarna har kommit långsamt och gradvis. Att tänka kritiskt (tidigare något av ett honnörsord inom vänstern) i frågor som rör den svenska invandringspolitiken kan leda till avskedande och att dissidenten stämplas som rasist.

Ett av de senaste verktygen i detta åsiktsförtryck är den svenska personuppgiftslagen (PUL). Bland annat försöker man från myndigheterna och pressens sida förbjuda websiten Migileaks med hjälp av PUL, för att man där publicerar domar i oredigerat skick. Domar som alltså är offentliga uppgifter och kan begäras ut av vem som helst från domstolen och som dessutom vidaredistribueras via andra kanaler, tex. Infotorg Juridik. Nu försöker dessutom kommunalpamparna Annika Lomarker (kommunchef) och Torbjörn Bood (kommunstyrelsen socialdemokratiska ordförande) i Grums kommun i Värmland använda sig av PUL för att tysta kritik mot deras maktutövning.

I Grums kommun i Värmland har man börjat avhysa svenska hyresgäster för att ge plats åt så kallade ”ensamkommande”. Detta har naturligtvis väckt starka reaktioner, som i vanlig ordning stämplats som rasistiska. Nu har satiriska löpsedlar satts upp i området. Dessa har därefter fotograferats och lagts ut på Victoria Wärmlers hemsida. Hon har nu mottagit ett e-mail från kommunen med följande innehåll:

”Hej Victoria,
Publicering på Internet av bilder på Annika Lomarker och Torbjörn Bood i kränkande sammanhang strider mot PUL. Jag ber dig ta bort dessa snarast.
Med vänlig hälsning,
Helena Bergström

Informationsansvarig,
Grums kommun
0555-421 41
www.grums.se”

Att det skulle strida mot PUL att fotografera affischer som innehåller bilder av kommunalpampar med satiriska rubriker är naturligtvis trams. Makthavares namn och bild är inte sekretessbelagda eller känsliga uppgifter. Fotografier på Annika Lomarker och Torbjörn Bood finns för övrigt på kommunens egen hemsida. Att på detta sätt försöka skrämma en samhällskritiker till tystnad utgör ett mycket grovt maktmissbruk.

En av de avhysta svenskarna har bott i sin bostad i mer än 40 år. Ungefär lika gammal är Fria Proteaterns ”Det var jag som byggde landet”. Här i en inspelning från 2010.

Den tradisjonelle historien om Muhammed og hans liv har mange hull og selvmotsigelser.

Av: Peder Jensen/Fjordman

Den amerikanske forfatteren Robert Spencer har nylig publisert en bok med den provoserende tittelen “Did Muhammad Exist?” Har Muhammed, islams grunnlegger, overhodet eksistert? Dette tilsynelatende tåpelige spørsmålet blir nå faktisk stilt av et økende antall seriøse forskere, noe som er både viktig og riktig.

Personlig tviler jeg på om islam kan reformeres, men i den grad dette skal være teoretisk mulig, må islams tekster bli gjenstand for den samme historisk-kritiske forskningen som Bibelen og kristendommen er blitt. Spencer siterer store forskere som Ignaz Goldziher, Theodor Nöldeke, Joseph Schacht, Yehuda Nevo, Michael Cook, Ibn Warraq, Judith Koren, Ibn Rawandi, Günter Luling og John Wansbrough.

Det er åpent for debatt om Muhammed har eksistert. Personlig tror jeg at han kan ha gjort det.

Hans Jansen, en nederlandsk arabist og professor i moderne islamsk tenkning, påpeker at de sparsomme opplysningene og fysiske bevisene vi har ofte ikke stemmer overens med de vanlige, islamske beretningene om hva som skal ha hendt i det sjette og syvende århundre.

Behov for arkeologiske utgravinger

Arkeologiske funn motsier det tradisjonelle bildet på en rekke punkter. Bare ytterligere arkeologiske arbeid i Den arabiske halvøya, pluss Jordan og Syria, kan kaste mer lys over disse spørsmålene. I Saudi-Arabia er slike undersøkelser dessverre forbudt, og historiske områder blir til dels aktivt ødelagt. De religiøse myndighetene er heller ikke spesielt interessert i å frembringe funn som kan undergrave Saudi-Arabias sentrale status i islam.

For eksempel er det mulig at jomfruene som muslimske, jihadistiske krigere skal nyte i Paradis, ikke er jomfruer i det hele tatt, men snarere hvite rosiner eller druer.

Moderne forskere som Patricia Crone, har stilt spørsmål ved om Mekka virkelig eksisterte som en viktig handelsby og senter for pilegrimsreiser omkring år 600, slik islamske kilder hevder. Mekkas beliggenhet gir ingen mening hvis den skulle være plassert på handelsrutene mellom Indiahavet og Middelhavets Europa. Ingen ikke-muslimske historikere nevner byen i noen beretninger om handel fra denne tiden. Gitt den sentrale posisjonen Mekka har i islam, stiller dette store spørsmål ved den tradisjonelle historien om islams opprinnelse.

Usikkert materiale

Halvor Tjønns norske Muhammed-biografi gir et realistisk, og ikke alltid sympatisk, bilde av mannen slik han fremstår, dersom man baserer seg på de tradisjonelle, islamske kildene, men kanskje burde man ikke gjøre det. Som Hans Jansen påpeker, skrev Ibn Ishaq (død etter 760) en tekst som utgjør mye av grunnlaget for alle biografier om Muhammed. Når tekstkritiske analyser av Ibn Ishaq fastslår at han stort sett er ubrukelig som pålitelig historisk kilde, må vi akseptere at vi kanskje aldri vil finne sannheten om islams grunnlegger.

Hadith-samlingene som utdyper Muhammeds personlige eksempel, eller sunna (“etablert skikk, sedvane, tradisjon”, Store Norske Leksikon; red. tilf.), ble til generasjoner etter de påståtte hendelsene og regnes som delvis upålitelige, selv av muslimer. Det er sannsynlig at mye av dette materialet ble regelrett diktet opp i en periode med politisk og kulturell kamp lenge etter de store erobringene.

Lå Koranen bak erobringene?

Historiker Emmet Scott påviser i sin bok “Mohammed and Charlemagne Revisited” hvordan arkeologiske beviser sterkt antyder at de arabiske erobringene forårsaket store ødeleggelser i hele Middelhavsregionen, fra Spania til Syria og Egypt. Ole Jørgen Benedictow, professor i middelalderhistorie ved Universitetet i Oslo, beskriver hvordan araberne i stor grad ødela den gresk-romerske kulturarven, stikk i strid med hva som nå ofte hevdes.

Vi vet med sikkerhet at store arabiske erobringer ble gjort på 600-tallet, men vi er mindre sikre på hva som utløste disse. Ikke-muslimske kronikører under de tidlige, arabiske erobringene omtalte overhodet ikke Koranen, islam eller muslimer, og knapt nok Muhammed. De arabiske erobrerne selv refererte ikke til Koranen i de første tiårene, muligens fordi denne boken da ennå ikke eksisterte i en gjenkjennelig form.

Få referanser til Muhammed

En fullt utviklet arabisk skrift fantes heller ikke på denne tiden, noe som introduserer betydelige feilkilder for bokens videre utvikling. Koranen som tekst har vært vesentlig mindre stabil og ble samlet seinere enn muslimer liker å hevde. Den inneholder også bemerkelsesverdig få referanser til Muhammed. De meget få som finnes, kan til dels tolkes som en tittel i stedet for referanser til personen vi nå forestiller oss som islams grunnlegger.

Delvis skrevet på arameisk?

Koranen hevder å være skrevet på tydelig arabisk, men selv utdannede arabere finner deler av den vanskelig å forstå. Den banebrytende, tyske filologen Gerd R. Puin hevder at kanskje 20 prosent av den kort og godt er uforståelig. Det er tenkelig at deler av Koranen ikke opprinnelig var skrevet på arabisk, men på beslektede semittiske språk.

Flere moderne kritiske lærde, blant annet Christoph Luxenberg, er blitt tvunget til å skrive om disse temaene under falskt navn på grunn av vedvarende trusler mot deres liv fra islamske grupper. Tilsvarende skjedde nesten aldri med personer i det kristne Europa som kritisk undersøkte Bibelen eller den historiske Jesus på 1800-tallet.

Luxenberg antyder at visse underlige vers i Koranen egentlig var skrevet på gammelsyrisk, en dialekt av arameisk som i århundrer var brukt som litterært språk i store deler av Midtøsten. For eksempel er det mulig at jomfruene som muslimske, jihadistiske krigere skal nyte i Paradis, ikke er jomfruer i det hele tatt, men snarere hvite rosiner eller druer. Misforståelsen skyldes en feilaktig oversettelse av eldre tekster til arabisk.

Islam formet av erobringene?

De tidlige, arabiske erobrerne kan ha hatt en vag monoteisme delvis inspirert av kristne og jøder, men i tiden etterpå forlot de denne og utviklet en mer militant trosbekjennelse som kom til å fungere som et redskap for arabisk nasjonalisme og imperialisme. Kanskje erobringene formet islam mer enn islam formet erobringene.

Hull og motsigelser

Det er åpent for debatt om Muhammed har eksistert. Personlig tror jeg at han kan ha gjort det, i alle fall som en militant leder som forente ulike arabiske stammer og omdirigerte deres energi utover mot erobringer, ikke ulikt hva Djengis Khan gjorde hos mongolene. Det vi kan konstatere er at den tradisjonelle, islamske historien om Muhammed og hans liv inneholder mange hull og selvmotsigelser. Bare videre forskning kan fortelle oss mer.

Gengivet fra Aftenbladet.no med forfatterens tilladelse.

Som vores udenrigsminister bød velkommen blandt demokratierne i forgårs. Man kan se hele talen til præsident Mursis valgmøde min. 4:18 her. Man kan spørge sig selv, om der overhovedet kommer flere valg i Egypten, som der ikke kom flere valg i ‘det demokratiske Gaza’ efter at Hamas – også det muslimske broderskab – vandt i 2006. – BBC admits: we got carried away by the “Arab Spring”.

Gunnar Sandelin: Sverige kör sit eget race

Sverige är det land i världen som i särklass tar emot flest asylsökande somalier. Av de drygt 30 000 somalier som kom till Europa under 2010 och 2011, sökte sig bortåt en tredjedel till Sverige. Av dessa närmare 10 000 fick cirka två tredjedelar permanent uppehållstillstånd.

Holland är tvåa med hälften så många. Därnäst kommer Norge och Tyskland med drygt 3 000 ansökningar var under 2010/2011. Storbritannien, Frankrike och Turkiet var sedan de enda i hela världen som tog emot dryga tusentalet. Till nästan alla övriga länder i den industrialiserade västvärlden sökte sig avsevärt färre somalier under denna period. Några exempel är Australien med 32 ansökningar, Danmark 217, Italien 597, Canada 774, USA 829 och Finland 936. Sätter man mottagandet i relation till värdländernas folkmängd, så får Sveriges gap till omvärlden en ytterligare dimension.

Till siffran ovan ska en omfattande anhöriginvandring adderas för Sveriges del. Cirka 20 000 somalier ska under två år återförenas med sina familjer. Detta är en direkt följd av att myndigheterna tagit bort lagens krav på ID-handlingar för anhöriga till förmån för DNA-prov. Sverige är ensamt om denna öppenhet inför somalisk invandring. I omvärlden är trenden den motsatta, att strama åt asyl- och medföljande anhöriginvandring.

I en debatt i Sveriges Radios Studio Ett den 15 juni, som jag deltog i, konstaterade kommunstyrelsens ordförande i Katrineholm, socialdemokraten Göran Dahlström, att somalier tillhör den mest svårintegrerade grupp som det svenska samhället har tagit emot och att kommunens resurser för bostäder, skolor och arbete till de förväntade 400 anhöriga (varav 300 barn) är så gott som obefintliga. Invandrarna, som utgör cirka 14 procent av Katrineholms befolkning, står redan för 50 procent av socialtjänstens kostnader för kommunens totala försörjningsstöd, vilket under ett antal år ökat med nästan 15 miljoner varje år.Dahlström varnade också för att rasismen och segregationen kommer att öka på grund av att de etablerade politiska partierna av rädsla för rasiststämpeln inte vågar ta i frågan. Det finns en risk för att många väljare lämnar M, FP och S till förmån för partier som står för en främlingsfientlig politik.

Dahlströms rapport från verkligheten bemötte integrationsminister Erik Ullenhag (FP) med orden:”Jag är bekymrad över att det finns ett antal länder som sviker sitt medmänskliga ansvar… men jag är stolt över att Sverige har en öppen attityd mot omvärlden.” Ullenhag tillhör de svenska politiker som har bestämt att Sverige ska vara ett ledande ”föredöme” för resten av världen.[..]

Internationella jämförelser visar tydligt att Sveriges politiska elit kör sitt eget race i asylinvandringsfrågan. Ska vi på allvar kunna värna asylrätten för dem som verkligen flyr för sina liv och har skyddsbehov, så måste Sverige ändra kurs. Ska vi undvika ökad enklavisering, motsättning mellan folkgrupper, armod och rasism i framtiden, måste de ansvariga börja se de stora konflikter som de varit med om att bygga in i samhället, ta reda på vad som händer i Sverige och lära av andra länders erfarenhet. Dags ändra kursen på asylinvandringen (Se også: Gun Holmertz: Islamismen får allt större fäste i Hjällbo)

“Svenske medier beherskes af forkuede, fromme redaktører”

Fra “Sverige eksploderer” af fhv. chefredaktør f. Ekstra Bladet, Bent Falbert.

Sverige er ved at blive en stor nation. Folketallet har passeret 9,5 millioner. Det er vokset med 500.000 på syv år. Heraf skyldes knap 400.000 indvandring af især somaliere, afghanere og irakere. Befolkningseksplosionen fortsætter. En ny svensk dom betyder nemlig, at indvandring og familiesammenføring lettes betydeligt. Hidtil har myndighederne kunnet afvise udlændinge uden personlige papirer. Men det forbyder den nye dom, fordi det kan være svært for folk i kaotiske lande at skaffe sig legitimation. Asyl-interesserede sender ofte uledsagede børn i forvejen til Sverige. Hvis de er under 18 år, har de krav på en institutionsbolig og en ny svensk tilværelse. Myndighederne forsøger at frasortere snydere, som måske i virkeligheden er 18-20 år og burde sendes tilbage, men aldersbestemmelse er vanskelig uden papirer.

Svenskerne er nødt til at tro på de unge flygtninges historier.Tillid er bedre end kontrol.Forsørgelsen af de unge mennesker på institutioner koster op til 5000 kr. i døgnet. Kommunerne får refunderet udgifterne af staten, men kan ikke sige nej til at modtage ‘ børnene’. Næste trin er, at de store børns pårørende i f. eks. Somalia følger efter for at opnå familiesammenføring i Sverige. Der ventes stigninger i sådanne familiesamlinger på godt 15.000 om året, hvilket bringer det samlede årlige antal op på mellem 50.000 og 60.000 mennesker. Det hele stiger Svenske skatteyderes udgifter til deres mange nye landsmænd fra de varme lande svulmer voldsomt. Alene kost, logi, sagsbehandling etc. i perioden, inden de får asyl, løber i 2012 op i otte milliarder danske kroner. Den generøse svenske socialstats tilskudssatser og orlovsordninger for familier koster i sig selv dyrt, fordi de ikke var tiltænkt børnerige, hjemmegående asylsøgere.

Den samlede tilstrømning af asylsøgere ventes at løbe op i ca. 90.000 mennesker om året. Prognoserne ændres hele tiden, fordi det nu rygtes i f. eks. Somalia og Afghanistan, at det er blevet nemt at blive svensker. Man behøver ikke engang at arbejde, hvilket halvdelen af de, der får asyl, da heller ikke gør. Det ubegribelige er, at den drabelige indvandring af folk fra klodens fjerne egne ikke har medført nogen svensk debat af betydning. Blandt politikere anses det for racistisk og upassende at lufte bekymring endsige kritisere Sveriges hastige forvandling til verdens forholdsmæssigt største indvandrerland. Der er også god plads i de vældige skove. Svenske medier beherskes ligeledes af forkuede, fromme redaktører, som med omhu fjerner kritik af flygtningepolitikken og dens konsekvenser fra deres aviser, netsider og radio-/tv-udsendelser. […] Fhv. chefredaktør Bent Falbert: “Sverige eksploderer”, Ekstra Bladet, 24.06.2012 (ikke online)

Videoen er ganske vist et år gammel, men Herman Lindqvist har hørt til en af husguderne siden Hermans Historie begyndte i SVT i 1991. Hvordan den svenske elite blev den mest fædrelandsfornægtende i hele verden, er mest er spørgsmål for filosoffer og historikere. Jeg er overvejende optaget af, hvordan en befolkning kan undlade at protestere over at blive afskaffet.

Prostituerede, politikere og profeter

I Norge og Sverige er det forbudt at købe sex, men tilladt at sælge det. Loven gælder nordmænd og svenskere i hele verden. Det svarer til, at det er tilladt at sælge øl, men forbudt at drikke det, om man så gør det i Hong Kong. Det siger sig selv, at det er en Sisyfos-opgave at give politiet. Det vides ikke, om kvinder heller ikke må købe sex, jeg vil tro matriarkaterne giver dem lov. Loven kan ikke bare ikke håndhæves, den er kontraproduktiv. Det har de opdaget i Norge, og nu vil nogen af med den. I Sverige, der er vor tids madame de Gaulle, vil de imidlertid udbrede sexköpslagen til hele EU, og det er her profeterne kommmer ind i billedet. Profeter behøver ikke tage hensyn til virkeligheden, de kan gå på vandet og opfinde en ny naturlov efter behag. Sveriges Riksdag er Nordens eneste forsamling af folkevalgte profeter. Intet under de er så vilde med ham der den sidste profet, at de lader hans underkastede overtage landet.

Prostituerte i Oslo opplever mer vold nå enn før loven som forbyr sexkjøp ble innført. Nå vil sosialbyråden i Oslo fjerne forbudet. Hauglie er åpen på at hun mener at forbudet mot å kjøpe sex bør oppheves. – Jeg mener at sexkjøpforbudet bør oppheves, og mener ihvertfall at Stortinget bør evaluere virkningene av loven. Vi stemte mot da den ble vedtatt. Ved å innføre en lov du ikke kan håndheve, undergraver du hele rettssystemet, sier Michaelsen til Aftenposten.no.

Som liberaler synes jeg det er vanskelig å jobbe for lovlig prostitusjon, men det er klart at loven som har kommet ikke har hjulpet noen. Prostituerte i Oslo opplever mer vold nå enn før loven som forbyr sexkjøp ble innført. Nå vil sosialbyråden i Oslo fjerne forbudet.Formynderne har dummet seg ut, Mer prostitusjon tross forbud mot sexkjøp

Sverige har sedan 1999 en lag som förbjuder köp av sex, en lag som då utlöste stor förvåning i flera länder. Hur skulle lagen tillämpas? Det är efterfrågan som måste utrotas! Det bästa sättet att göra det är att kriminalisera kunderna. För det behövs ingen femårsstrategi utan bara ett beslut – också i EU! Inför den svenska sexköpslagen i hela EU

Political correctness, pornography, and plastic

We go a little way to understanding the matter if we consider the three great public poisons of our time, what they are doing to us, and why we find it so difficult to take action against them: political correctness, pornography, and plastic. The first poisons thought, the second poisons love, and the third poisons the world. Between them they put in question whether human life as we know it will survive, and whether it ought to survive, given what it will look like when the poisons have done their work.

It is thanks to political correctness that the academy has been overwhelmed by pseudo-scholarship. It is thanks to political correctness that the British government has adopted gay marriage as its policy, even though it never proposed this to the electorate. It is thanks to political correctness that a hospital worker can, in Britain, leave a patient unattended in order to say salat, but not perform his or her hospital duties while wearing a cross. In a hundred little ways our traditional forms of life are being censored out of existence. Roger Scruton: P Is for Poison

Hør på kvinden minut 1:00. I dag var der “fredsmarch” i Molenbeek. Jeg bliver altid lidt bekymret, når nogen overhovedet stiller sådan et spørgsmål og går i freds- og forsoningsoptog. Man fik en fredsproces, fordi der var krig. Vi fik et miljøministerium, fordi vandet og luften var møgbeskidt i 1971. Sverige fik et demokratiminsterium, fordi der nok var paralamentarisme men, nå ja. Vi får en religionsdialog, fordi håndgribeligheder truer. Vi får ‘sikker by kampagner’, fordi byen er plaget af vold og røverier. Men heldigvis har vi TV: “Beretninger om enhver dårligdom er heldigvis stærkt overdrevet.” Man kan trygt færdes i det herlige, farverige liv, og hvis ikke laver vi bare en kampagne og en lille vox-pop. De glemte bare at klippe hende fra minut 1:00 ud. Der er altid nogen, der skal være negative. En samling links, der kan være grund til hendes uro, findes under denne post.

There, You’ve Got The Presidency — Take It

Voresudenrigsminister udtaler – trods udbredt valgsvindel og trods det at ‘optællingen’ formentlig kun trak ud, fordi militæret skulle bruge tid på at forklare islamisten hans plads, så de ikke skal kuppe ham lige med det samme – at: Søvndal: God dag for demokratisk Egypten. Da det nu er Villy Søvndal, kan det desværre ikke være fordi han er en genial diplomat, men har en embedsmand mindet ham om, at Danmark har EU formandskabet, der poster millioner ind i den synkende skude:

Now let the Muslim Brotherhood rule, and misrule, and make a mess of things, without the Western world, and the ever-miscalculating Americans, sending billions to help it. Let all Western aid be withdrawn, and let the Egyptians, and other Arabs and Muslims, have a chance to see whether or not “Islam is the solution” or whether, in fact, it is Islam, its teachings, its attitudes, its atmospherics, that explain the political, economic, social, intellectual and moral failures of Muslim states and Muslim societies. No one in the non-Muslim world should do a thing to rescue the Muslim Brotherhood,and the troglodytic Morsi (or whoever may be manipulating, or think he is going to manipulate, Morsi), that stolid and dull and primitive man. [..]

One hopes that the Egyptian military will simply watch, and wait for the Muslim Brotherhood to make a mess, and the quicker and more complete that mess, the better.The Iconoclast

Hvad er det, vi ikke må få at vide om Breivik?

Avgjørende kunnskap om terroristen forblir skjult for det norske folk. Trenger vi fiksjon for å fortstå? Ti uker har vi brukt på det største og viktigste rettsoppgjøret siden krigen. Mye har handlet om å forstå hvordan Anders Behring Breivik kunne utføre de bestialske drapene, og ikke minst hvordan det er mulig å framstå så følelsesløs i etterkant. Svarene vi har fått formidlet fra retten har neppe gjort folk særlig klokere.

Svært lite har handlet om barndommen til Anders Behring Breivik. Kun bruddstykker har kommet fram i retten, og nesten ingenting ut i offentligheten. I stedet har vi fått høre i timesvis om ytre faktorer som dataspill, politikk og høyreekstremisme. Utbredte fenomener som plasserer han i et ideologisk fellesskap som deles av mange. Det røper lite om hans virkelige indre.

De som har lest de hemmeligstemplede avhørene og utredningene av Breivik som fireåring, vet at der ligger nøkkelinformasjon om hans oppvekstsituasjon som vil utfordre folks syn på og forståelse av massemorderen. Det er rett og slett sjokkerende lesning. Detaljer som ikke dekkes av et begrep som «vanskelig barndom». De fleste redaksjoner i landet sitter på disse dokumentene, men ingen lager journalistikk på dem. Årsaken er at hensynet til personvern veier tyngre enn folks rett til å vite. Derfor velges barndommen til Breivik bort i dekningen av terrorsaken og til dels i sal 250. Barnepsykiateren som i 1983 utredet Breivik og hans mor, fikk ikke vitne i saken. Ikke engang for lukkede dører. Til tross for at han ønsket det. Spørsmålet er hvilken verdi det vi sitter igjen med, har. Sannheten om Breivik

»Oslo er blevet mere farverig«

Siger Antiracistisk Center. “80-90 prosent av vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler startes av folk med ikke-norsk bakgrunn” siger indehaveren af et diskotek, Bo Vivike. I Sverige har de haft det snart traditionelle midsommerdrab på en ung svensker. Christoffer Mårtensson blev offer for en indvandrers hæmningsløse voldelighed. Måske var Christoffer ikke antiracistisk nok:

Vivike mener det ikke er nattklubbenes ansvar å bygge ned fordommer.- “Ombudet lever på en rosa sky, men sånn er ikke verden. Når klokka er tolv og folk er fulle i en pulserende tettpakket nattklubb, så er det for sent å spre det gode budskap. Derfor siler vi i døra,” sier Vivike. – “Det noen kaller rasisme kan også kalles realisme. Jeg sier ikke at det er rett, men dessverre er det slik. Slipper man inn alle, så blir det baluba,” sier Vivike, som understreker at nattklubbmiljøet i Oslo kan være tøft. – “I sju år har vi samlet erfaringer og rapporter om vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler på klubbene. I mellom 80 til 90 prosent av tilfellene startes det dessverre av folk med ikke-norsk etnisk bakgrunn,” sier Vivike.

“Jeg sier meg veldig enig i beskrivelsene fra Vivike, dette er jo ikke noe å legge skjul på. Ikke-norske på byen har ofte ti ganger så høyt temperament, de er litt som tikkende bomber,” hevder Goldenheim. – “Har man rykte for å være «utlendingsted», så er det kroken på døra. Dette er ren fakta, slik agerer folk som skal på byen. Politi på stedet kan ordne opp i kriminaliteten. Kulturelle forskjeller mellom folk på byen er derimot et langt lerret å bleke og handler om integrering, sier Vivike.” – “Initiativet fra Antirasistisk senter er fantastisk. I Oslo er det mer fargerikt på byen enn før og det synes jeg er bra, sier” Haukeland. 80-90 prosent av vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler startes av folk med ikke-norsk bakgrunn

Se også Tommy Robinson på A Political Voice Box… For the Facts

Hvad lærte svenske journalister så af Breivik-sagen?

Sverige, der skrevet mange tusinde flere sider om den, end om de fire svenskere der netop er blevet dømt for at ville myrde så mange danske journalister som muligt. Sverige der allerede var prædestineret til at producere en Breivik type, på grund af deres Europarekord i indvandring kombineret med en benhår shaming af dissens til denne politik: Absolut ingenting. Aviserne skriver nøjagtig det samme om sagen, som de gjorde i juli 2011. Derfor ordineres der mere af det samme, mere shaming, mere meningskontrol, mere topstyring af debatten, smallere konsensus, kort sagt: opskriften på kommende svenske katastrofer, det bliver til massefabrikation af svenske fanatikere. Bemærk at AB sammenligner Document.no – der har givet den fornemmeste dækning af retssagen af alle norske medier, og som skrives af professionelle – med den svenske blog Avpixlad. Så smålig og propagandistisk er Aftonbladet, at de ikke vil indrømme, der findes højt kvalificeret kritik af det standpunkt, bladet selv har. Det er også derfor at dusinvis af højt kvalificerede danske (og Europæiske) skribenter er fuldstændigt ukendte i Sverige. Kvaliteten skræmmer dem, det er for intellektuelt krævende at imødegå dem, bedre at lade som om, de ikke findes. Det fastholder svensk indvandringsdebat på det kravleniveau, den var på i Danmark i for tyve år siden. Der er nogle, der har en interesse i det.

Svenske medier er i disse dage lige så skrækslagne som Politiken, for at Breivik skal blive kendt sindssyg. DE skal bruge en rask, tilregnelig ‘islamfob’ der er skabt af ‘racister’ som Hege Storhaug, Hans Rustad og Peder Jensen. De skal bruge ‘racister der hader’, ikke folk der prøver at føre en samtale baseret på virkeligheden. De har fået så meget gratis, politisk medvind, at de ikke vil undvære én sekundmillimeter. Politiken har hele to artikler, hvori de gør sig klogere på Breiviks psyke end fire, ulykkeligvis uenige, men erfarene norske retspsykiatere. Denne leder og en kronik af Carsten Jensen. Det er politisk propaganda og intellektuel dovenskab. Jeg skal vel vare mig for at udtale mig om Breiviks mentale tilstand efter de måneder, der er gået, men det er smagløst og uhæderligt at ønske sig noget af en dom, der ikke er faldet, fordi man skal bruge det politisk.

”Att hatretoriken kan leda till nya hatbrott bryr sig Sverigedemokraterna inte om”…..Dessa bärande idéer, myten om ”islamiseringen” och myten om en ”politiskt korrekt” konspiration som hindrar ­invandringsdebatt är vida spridda i den högerextrema antimuslimska miljö som vuxit fram i Europa på senare år. Miljön är spretig. Där ingår bloggare, som Breiviks store idol ”Fjordman” och den svenska rasistiska hemsidan Avpixlat, som är knuten till Sverigedemokraternas riksdagsledamot Kent Ekeroth. Där ingår partier som norska Fremskrittspartiet, där Breivik tidigare var aktiv, och svenska Sverigedemokraterna. Och där ingår stora mängder aktivister, från huliganerna i English Defence League till de som härjar i tidningarnas kommentarsfält.Breivik rörde sig hemtamt i denna miljö sedan lång tid tillbaka och var en trogen kommentator på Avpixlats norska motsvarighet ”Dokument”.

Det som fortfarande ligger framför oss är att göra upp med det politiska och moraliska ansvaret för det som hänt. Många vill helst slippa den diskussionen. Det är begripligt: den är jobbig, den kommer ­nära. De idéer som närde Breiviks hat finns nämligen spridda långt utanför den krets av rasister och islamofober han själv tillhörde.Efter Breiviks rättegång är det politiska ansvaret kvar

»Vi elsker vort land«

Vi elsker vort land, Holger Drachmann,P. E. Lange-Müller, (1080 p HD) Der er bålfest mange steder i byen, man ser flere her.

Fortsæt med at læse “Paul Weston: “Begyndelsen til forandring””

Der er én ting Ed Milliband og Labour ‘glemmer’: How Labour threw open doors to mass migration in secret plot to make a multicultural UK, Mass immigration, and how Labour tried to destroy Britishness, og Peter Hitchens har desværre ret: Skaden er sket og nu ånden er ude af flasken. Det bliver en underholdende dag, den dag det er i Sverige dæmningerne bryder sammen. 20.000 højrøvede overklasseløg og parasitter, – flere er der ikke i den dikterende klasse – skal vade i gåsegang til Canossa og piske sig selv til blods, som var de shiiter på Ashura dagen. If Miliband thinks voters will ever trust Labour on immigration, he’s ‘got it wrong’ again. IMMIGRATION? IT’S A BIT LATE TO SAY SORRY MR MILIBAND.

HOW can you tell when Labour politicians are talking rubbish? Their lips move. How can you tell when they’re desperate for your vote? They start saying sorry.

»Det er ikke let«

At være Johanne Schmidt Nielsen (der flipper fuldstændigt ud her, snøvsen gik tabt) Der gik den nuttede glans temmelig meget af Johanne med den store kameratække. Pludselig fik hun det vilde blik i øjnene, væk var den myge ungmø, der har smeltet så mange empatiske humanisthjerter. Det er ikke let at være Helle Thorning Schmidt, somme tider bliver det alt, alt, alt for meget, mand. Jeg kom til at tænke på Dan Turells digt med samme navn (tekst) Schmidt Nielsen har valget mellem at lægge sig ud med en samling benhårde, gamle kommunister i baglandet, eller vælte den første røde regering i mands minde, hvor dysfunktionel den end er. Thorning har valget mellem at danse til VKR’s pibe, eller risikere et folketingsvalg og indkassere det største valgnederlag i Socialdemokratiets historie på kun 17 % af stemmerne. Det er to kvinder “between a rock and a hard place.” Jeg kan ikke beklage deres kattepine.

Det er meget mindre let og meget mere kulørt end jeg forestillede mig efter valget 15. september 2011, hvor jeg allerede tvivlede på, om RAF regeringen ville holde indtil ministerpensionerne var hjemme. Nu er der heldigvis sommerferie, den er som en pause i en boksekamp, hvor følelsen af knock out gør luften til at skære i. Jeg forstår godt at svensk journalistik og svensk samfundsforskning, der dog endelig fik den danske regering, de ville have, nærmest ikke har omtalt den med et ord siden valget. Jeg spår, der snart kommer en ny, de kan hade med god samvittighed. “Jeg holder mest af hverdagen”, digter Dan Turell også. – (Så sur er Johanne i dag, Skatteforlig – en taktisk brøler for regeringen og en genistreg for VK.)

Ingen svinekød i fængslet – 70 % muslimer

I ungdoms-fængslet i Lichtenrade i Berlin er der ikke svinekød på menuen. Socialdemokraterne mener, det er noget svineri. Den parlamentariske kommissær for retshåndhævelse, Erol Özcaraca, aflagde for nylig fængslet ved Kirchhainer Damm et lynbesøg . Under det klagede nogle indsatte over menuen. De får hverken leverpølse, skinke eller bacon. Özcaraca sagde til Kuriren: “Jeg synes, det er forkert. De unges rettigheder er indskrænket. Jeg ville føle mig diskrimineret. “

Retsvæsenet bekræfter at svinekød mangler. Talskvinde Lisa Jani: “70 procent af fangerne har indvandrerbaggrund. De må ikke spise svinekød af religiøse grunde. ” Hun sagde også, at fængslet var præget af høj gennemstrømning. Nogle unge mennesker har været indsat i flere uger , andre kun i weekenden. Så betaler det sig ikke med særkost. Ellers er der regelmæssig fjerkræ, oksekød, salater og grøntsager. Kein Schweinefleisch im Jugendknast (Snaphanens oversættelse)

23 norske akademikere har i bogen Sigve Indregard (red.): Motgift – Akademisk respons på den nye høyreekstremismen. Antologi. 432 sider. 379 NOK. Forlagene Manifest og Flamme –  et socialistisk/kommunistik foretagende, – sat sig for at undersøge nogle af påstandene fra Breiviks manifest, f.eks. «Islam er en kvinneundertrykkende religion», «Islam er en politisk ideologi», «Oslo gettoiseres», «Norge har vært homogent», «De fleste terrorister er muslimer.» (hvorfor kan de ikke vende citationstegnene rigtigt i Norge?)

Hvad de har fundet ud af og ikke mindst hvorfor, fremgår temmelig bombastisk af bogens titel. Jeg har selv bladet i den, og det er ikke svært at finde helt elementære faktafejl. Ideen med bogen er god, som det fremgår af Sørlanders anmeldelse, men det er desværre en bog med et formål der går en del ud over at finde sandheder. »Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise,« skriver Sørlander. Man kunne tilføje “beklemmende at akademikere ikke først og fremmest føler sig forpligtet af sandheden, hvor ubehagelig den end måtte være. Hvis ikke Breivik-tragedien kan gøre drukne akademikere ædru, hvad kan så? Her et lille uddrag fra Weekendavisen, den hele er gengivet her. (klik evt. foto op i helskærm):

Selve ideen bag bogen er fortræffelig, og det kan selvfølgelig ikke undgås, at tyve akademikere kan få sagt mange værdifulde ting, når de modsiger Breivik og højreekstremismen. Men som helhed er bogen skuffende. Når man diskuterer et spørgsmål akademisk, er det et krav, at man gør det så svært for sig selv som muligt. Det indebærer, at man skal have klarhed over både sin empiriske evidens og sine teoretiske grundprincipper. Og fremfor alt så undgår man ikke noget, som kan tale imod den konklusion, som man når frem til. Men her er der for megen slaphed. Intetsteds nævnes den Policy Exchange-undersøgelse, som viste, at en foruroligende stor del af unge britiske muslimer ønsker en form for sharia-lov indført.

Den samme tavshed rammer de statistikker, som viser, at der er relativt større kriminalitet blandt indvandrere fra visse ikke-vestlige lande. Tværtimod hævder Hylland Eriksen, at man slet ikke bør bruge begrebet »indvandrer« i forbindelse med begrebet »kriminalitet«. Dermed vil han undgå en stigmatisering af de eksisterende indvandrere. Men som demokrati skal vi jo også tage stilling til, om grænserne fortsat skal stå lige åbne, eller om porten skal gøres snævrere. Og i den forbindelse er det vigtigt for den politiske diskussion, at vi har pålidelige statistikker over kriminalitet begået af indvandrere. Ganske som på områder som økonomi og sundhedspolitik er vi henvist til at tage stilling ud fra en afvejning af statistiske sammenhænge. Når man vil undertrykke dem, så ødelægger man den frie og nødvendige demokratiske debat [..]

DET er på det principielle plan, at slapheden er størst. Som helhed er forfatterne fuldstændig blinde for nogle grundlæggende forhold, som er af essentiel betydning for den problematik, som de diskuterer. Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise. Kai Sørlander: Anm: Akademisk slaphed, Weekendavisen 22.06.2012.

Polygami, børneægteskaber og kvinde-tæsk i Tyskland

De ‘progressive’ – vi kender desværre alle sådan én – har virkelig foretaget Det Store Spring Fremad ved at at påtvinge et flertal af deres landsmænd masseinvasionen fra præmoderne kulturer. Lidet havde man anet, at gode SF ere gik ind for børneægteskaber, vold mod kvinder, polygami og undergravelse af rets- og velfærdsstaten, men det må de gøre, selvom det ikke står i partiprogrammerne.

“I Berlin skønner man at 30 procent af alle arabiske mænd, har mere end én kone,” som kun socialkontoret og imamen kender til. Disse mænd får oceaner af børn, op i mellem ti og tyve, der ikke forsørges af faderen, men af socialstaten, der med tiden også skal forsørge dem og deres ti børn indtil demografien har ruineret socialstaten. Hvor mange koner har de i grunden i SF og Enhedslisten og hvor mange børn og tæsk får de? Hvis de ‘progressive’ altså er så reaktionære, så må de reaktionære være vor tids progressive, selvom oprindelige progessive kalder dem ‘racister.’ Det er kun krigslist, så de selv kan få fire progressive koner, thi dem vrimler det nemlig med i de partier. Der Spiegel går tæt på det parallelle, islamiske retsvæsen i Tyskland, og hvad det betyder for de kvinder og børn, det går ud over. For ikke at tale om Tyskland selv:

They are not permitted to marry non-Muslims; – In an arbitration, family unity takes precedence over the woman’s right of self-determination, even in cases involving violence; – In a divorce, the man receives sole custody of the children; – Polygamy and marriages with minors are allowed; under German law, 16-year-old girls can only marry with the permission of a family court.

Polygamy in Germany: The man, on the other hand, is only required to show identification, but not to prove that he is single. This isn’t surprising, given that Sharia permits a man to have up to four wives. There are no official figures, but Berlin family consultant Chaaban estimates that about 30 percent of all Arab-born men in the German capital have two wives. Attorneys specializing in family law are also familiar with these cases. The men rarely live with several wives under one roof. They usually keep their second wife, to whom they are only married under Islamic law, a secret. Thanks to the social welfare state, the men often have no obligations under the second marriage. Under German law, the women are treated as single mothers and, if they are unable to support themselves, they receive benefits under the Hartz IV welfare reform program. Family law attorney Scholz tells the story of a Muslim woman from Flensburg who was unaware for years that she was a second wife. She had only been married by an imam, and her husband had another wife with whom he already had four children. With her eight children, the second wife received so much money in residential, childcare and education subsidies that she didn’t even have to apply for Hartz IV benefits. Islamic Mediators and Germany’s ‘Two Legal Systems’

Jalving og de progessive

Nu hænger han nok også snart i en tynd tråd på Jyllands Posten. Så får vi to Berlingske Tidender i Danmark. Den ene kan udkomme på Bumfuckingstansk:

Velfærdsstaten mangler som bekendt ikke muskler til at opkræve skat, afgifter og moms – eller vilje til at købe aflad med såkaldte klimaaftaler og bankpakker. Mere opfindsomme tiltag som fedmeskat kan staten og dens velvillige tjenere også sagtens håndtere, ligesom magthaverne heller ikke tøver med at forbyde danskerne at tænde bål – bortset fra i morgen aften, hvis det hele da ikke regner væk. [..]

Men – læg mærke til det – når det kommer til afviste – jeg gentager – afviste asylansøgere, bliver staten pludselig ualmindelig blød i knæene, og i går kunne vi erfare, at nye asylcentre skyder op som paddehatteover det ganske land. Det er især somaliere, der strømmer til Danmark– især unge mænd i 20’erne i endnu større hast end flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Iran – og somalierne har da også allerede satnye rekorder i Danmark. Alene rygtet om asyl i Danmark tiltrækker øjensynlig flere og flere somaliere, naturligvis bistået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre samfundsundergravende institutioner og NGO’er. Den impotente asylstat

Jeg havde ikke hørt orkesterversionen af denne af Beethovens sidste ‘gale’ strygekvartetter fra 1825-27, Beethoven på vej ind i skyggernes dal – trodsig og radikal. Men indspilningen er en ‘øreåbner’ der hjælper én til at høre i hvor høj grad den stokdøve Beethoven kort tid før sin død befandt sig musikalsk helt bogstaveligt 100 år ude i fremtiden. Der er ikke noget der lyder tilnærmelsesvist sådan før Schönbergs ungdomsværk Verklärte Nacht i 1899 (som også findes orkestreret, bedst af Jasha Horenstein, Verklaerte Nacht op.4, SWDR.) og Mahlers symfonier fra samme tid og senere. Det kommer først i det 20 århundrede. Prøv at lytte, alle der kun kender originalversionen. Afsøg landskabet: Hvilken komponist i dag befinder sig i år 2112, for så vidt vi kan ane hvordan den tid lyder?

This recording seems to invite a lot of scoffing from purists. I’m a purist too, so why am I not scoffing? What’s wrong with trying something different for once, it’s not like the full string orchestra treatment is ever going to replace the real deal string quartet ensemble for which it was originally written. Bernstein himself said that this was his favorite of all his recordings. Since he recorded such a great deal, it’s a remarkable statement by a conductor of his caliber. He dedicated this record to the memory of his wife……Sometimes I’ll play this to people who would not normally engage with a string quartet but are easily won over by a string orchestra. Think Samuel Barber’s Adagio for Strings (1936) but much longer, varied and profound. Sound from the other side of the Universe, December 19, 2005

Tre tibetanere på Højbro Plads

af Henrik W.Jensen

Den gamle børnesang “Tre små kinesere på Højbro Plads” har fået ny aktualitet – nu med tibetanere.Fredag den 15.juni var der indkaldt til protestdemonstration på Højbro Plads i anledning af festbanketten for den kinesiske diktator Hu.

Den skulle ganske vist finde sted på Christiansborg, men herboende tibetanerne og deres danske støtter havde allernådigst fået lov til at stille sig op i en afstand af ca.150 meter fra den port, hvor bilkortegerne ville ankomme.

Til stede var desuden ca. 25 Falun Gong-udøvere, der sad på Absalonstatuens sokkel og mediterede i protest mod det kommunistiske regimes forfølgelser. På pladsen bag statuen stod jeg sammen med ca. 70 tibetanere og danskere og hørte på taler, sang og musik vendt mod den kinesiske undertrykkelse af Tibet.

Da så tidspunktet for diktator Hu’s ankomst nærmede sig, trak vi hen foran Absalon, foldede bannere og faner ud og råbte slagord i håbet om, at Kinas selvbestaltede magtelite kunne høre og se os og blive mindet om, at der findes et tibetansk folk.
En enkelt hollændervogn med nogle få betjente havde under hele forløbet holdt ved Gammel Strand, i øvrigt uden at der på noget tidspunkt havde været anledning til at gribe ind.

Men nu tilbage til børnesangen:

“Tre tibetanere på Højbro Plads sad og spillede på kontrabas. Så kom en betjent…”

Og det var netop hvad der skete, kort før limousinerne med de kinesiske gæster ankom til Christiansborg: En ældre gråhåret betjent (sandsynligvis indsatslederen) skridtede fronten af og meget kort efter rullede fire til fem hollændervogne op få meter foran demonstranterne, så tæt på at de spærrede deres udsyn til Christianborg. Og hvad vigtigere var: Spærrede de kinesiske lederes udsyn til de tibetanske flag!

Aktionen var stærkt provokerende og vakte naturligvis stor harme blandt især tibetanerne. Dagen efter blev den undskyldt med, at politiet havde anset demonstranterne for at udgøre en trussel mod sikkerheden omkring Christiansborg. Og her er så kendsgerningerne om denne “trussel”, som jeg oplevede den på nærmeste hold:

Halvdelen af demonstranterne var kvinder og flere af dem havde børn med. En fjerdedel sad under hele forløbet og mediterede. Ingen var bevæbnede med sten eller stokke, der var absolut ingen autonome bølletyper iblandt og ingen var maskerede bortset fra en kvinde og en mand, der en halv time tidligere havde performet som Helle Thorning i øm omfavnelse med diktatoren Hu.

På grund af kanalen går den eneste direkte vej fra Absalon til Christiansborg over højbroen. Hvis demonstranterne havde villet angribe Hu’s kortege eller porten til Christiansborg, måtte de nødvendigvis forcere denne bro. Og hvis politiet virkelig havde frygtet noget sådan, kunne de have blokeret broen med en enkelt eller to hollændervogne og nogle få mand. Så hvorfor gjorde de ikke det?

Fordi politiaktionen handlede om at skåne den højstærede diktator for at se et tibetansk flag!

Det danske politis optræden på Højbro Plads var som bestilt af det kinesiske sikkerhedspoliti og føjer sig til de mange andre pinlige episoder under Hu’s besøg: Journalisten som blev anholdt og tilbageholdt i fem timer for at sætte små plakater op, kvinden der blev sigtet for narkobesiddelse og kropsvisiteret fordi hun viftede med det tibetanske flag ved Langelinje, en anden kvinde der fik sit tibetanske flag beslaglagt ved Christianborg, fordi “det er ulovligt idag” og den New York-baserede kinesiske TV-station, der fik afslag på at dække præsidentbesøget.

Politiledelsen har sendt aben videre til enkelte “lidt for nidkære” betjente. Men lige som børnesangen om de “tre små kinesere” for hvert nyt vers forvrænges til “tri smi kinisiri”, “tru smu kunusuru” osv., lyder også politiledelsens forklaringer for hver gang mere og mere forvrænget. Og årsagen kan kun være, at de i virkeligheden skal dække over beslutninger taget længere oppe i systemet.

Det direkte ansvar for pollitiets optræden ligger naturligvis hos regeringen og dens socialdemokratiske statsminister, der med denne i dansk sammenhæng uhørte undertrykkelse af ytringsfriheden har lagt sig fladt ned for det kinesiske diktatur.

At Helle Thorning er en politiker helt uden ideer og idealer, er almindeligt kendt. Men hvor er protesterne fra det socialdemokratiske bagland? Og hvor er kritikken fra de radikale og folkesocialistiske regeringspartnere, der normalt ikke forsømmer nogen lejlighed til at flashe deres høje humanistiske moral? Med deres tavshed udstiller de i stedet deres hykleri.

Se fotoserien Præsident Hu bliver mødt med Tibet-protest, video: Demonstranter ville for tæt på Hu og Lars Hedegaard: Kinesiske tilstande i Danmark

Som nonnen siger, synes emnet at være fuldstændigt tabu i vestlige medier, det er også noget ubelejligt, når USA nu støtter ‘demokraterne’ med våben. Der er cirka 2 mio kristne tilbage i Syrien, som Vesten kan hjælpe islam med at få myrdet og fordrevet, ihukommende succes’en fra Balkan. Det er ikke svært at finde nylige, troværdige kilder, der støtter nonnens udsagn:

Christians are being systematically targeted for genocide in Syria according to Vatican and other sources with contacts on the ground among the besieged Christian community. According to reports by the Vatican’s Fides News Agency collected by the Centre for the Study of Interventionism, the US-backed Free Syrian Army rebels and ever more radical spin-off factions are sacking Christian churches, shooting Christians dead in the street, broadcasting ultimatums that all Christians must be cleansed from the rebel-held villages, and even shooting priests……French Bishop Philip Tournyol Clos, a greek-Catholic Melkite Archimandrite, traveled through Syria and, according to the Holy See’s press agency, reported back that Western press was spreading disinformation about the real nature of the uprising in Syria and thereby prolonging and deepening the conflict. US-Backed Rebels Committing Christian Genocide In Syria. Syria’s ultimatum to Christians: “Leave Qusayr”, Christians used as human shields by the rebels. Syria: US arms murderous rebels.

For Erdogan – mod abort og kejsersnit

Hvilken tanke, at der ikke er en ledende, svensk, feministisk politiker, – og ‘feminister er de jo alle, de er for fejge til at lade være – der ikke vil have denne forbenede fundamentalist og chauvinist med i fallitboet EU. Læg mærke til det nederste afsnit om det statslige islam-ministerium, hvorfra 30 tyrkiske imamer i Danmark kommer, og som skal uddanne såkaldte ‘nydanskere’ i fremtiden, så de kan opfinde ‘en dansk version af islam’. God morgen, politikere! Erdogan har selv sagt: “Der er kun én slags islam. Punktum!” Og som en trofast støtte af det muslimske broderskab har han også sagt: “Demokrati er et tog man kan hoppe af, når man har nået sit mål.”

For weeks, thousands of women have been protesting against the government of Prime Minister Recep Tayyip Erdogan, 58, after he announced his intention to crack down on abortions and Caesarean section births. Since then, a debate on the role of women in Turkey has erupted — but not for the first time.[..]

In 2008, he gave a speech in the provincial city of Usak to commemorate International Women’s Day, in which he advised his “dear sisters” to have at least three, preferably five, children. After the speech, a Turkish daily suggested that perhaps Erdogan would like to see International Women’s Day renamed “International Childbirth Day.” In 2010, he invited representatives of women’s organizations to the Dolmabahce Palace in Istanbul and confessed: “I don’t believe in equality between men and women.” A year later, on International Women’s Day in 2011, Erdogan talked about violence against women and statistics stating that so-called honor killings had increased 14-fold in Turkey from 2002 to 2009. But that, said the premier, was only because more murders were being reported, and that there are basically few acts of violence against women.[..]

Erdogan’s “religious generation” can already be pleased about a well-established infrastructure of faith today. His party, the AKP, has transformed the Presidency of Religious Affairs, the Diyanet, into a massive agency. Its €1.3 billion ($1.6 billion) budget is larger than the combined budgets of Turkey’s European Union, foreign, energy and environment ministries combined. There is now one mosque for every 350 people in Turkey — and one hospital for every 60,000.Erdogan the Misogynist

“Køkkenbords-jihad” mod engelske jøder

A Muslim couple were assembling components of a home-made bomb to attack Jewish neighbourhoods after becoming radicalised by al-Qaida propaganda on the internet, a court heard on Wednesday.Mohammed Sajid Khan, 33, and his wife, Shasta, 38, from Oldham, Greater Manchester, bought substances and equipment from supermarkets to assemble an improvised explosive device to launch a terrorist attack after carrying out visits to potential Jewish targets in Manchester, the city’s crown court heard. Muslim pair accused of planning jihad bomb attack on Jews in Britain