Det kommer så tæt på en tilståelse som det formentlig er muligt med Ritzaus Bureau, men man kan roligt gå ud fra at den retoriske distancering her til myten om Danmarks ilde omdømme post-Muhammed ikke betegner et vendepunkt. Dette er formentlig en ‘postmoderne’ kendsgerning: Forskellige myter kan sagtens trives side om side, selv om de modsiger hinanden. Den ene myte tjener et indenrigspolitisk formål, nemlig at shame regeringen. Den anden, om Danmark som fødselshjælper i Det Nye Arabien, bekræfter våde drømme om at borgerne på gaden i muslimske lande længes efter et samfund som vores – hvilket jo også er et indenrigspolitisk spark til islamiseringskritikerne (LFPC).
Der var stående klapsalver, da Lene Espersen ankom til revolutionspladsen i Benghazi.
Fortællingen om Danmark har i dele af den muslimske verden været fyldt af de omstridte Muhammed-tegningerne og Danmarks omstridte engagement i Irak og Afghanistan. […] Danske ministre er libyske helte
Wilders forventes frikendt for alle anklager i morgen
Jeg diskuterede det med min svenske værtinde igår. Han får en bøde og et “fy”, det er et kompromis, det giver mest ro på den hollandske bagsmæk. Sagen er en uhellig blanding af jura og politik, ligesom islam er en selvindbildt hellig blanding af religion og politik, det fællesskab er der. Det er skidt at dømme ham, det er skidt at frikende ham, så retsvæsnet taber ansigt. Det var skidt at rejse sagen overhovedet, var vi enige om herude i skoven meget langt fra den kattepine. Men endnu i dag ved forhåbentlig kun dommerne, hvordan det bliver løst i morgen. (klik foto f. helskærm)
The trial of Geert Wilders is nearly over. On Thursday, the three Amsterdam district court judges conducting the trial will announce their verdict. It is widely expected that Mr Wilders will be acquitted on all the charges facing him.If that is the case, the 29-month legal struggle which saw one of the country’s most popular and influential politicians accused of hate-mongering will come to an end. Radio Netherlands Wilders trial coming to an end
UK: Hver fjerde grundskoleelev fra etnisk minoritet
One in four primary school pupils in Britain today are from an ethnic minority – and almost a million schoolchildren do not speak English as their first language.
Official figures from the Department for Education show the numbers in both categories have soared in the last five years.
More than one in four (26.5 per cent) primary school pupils are from an ethnic minority, compared with 21.9 per cent in 2007.Around 150,000 more youngsters than in 2007 do not have English as their mother tongue.
Tjänstemän måste ha polisskydd för att gå in lokaler: Polisen i Södertälje har en lista på 20 lokaler där kommunens tjänstemän inte får gå in utan poliseskort eller skottsäker väst. Fyra av de lokalerna tillhör det fastighetsbolag som den moderate riksdagsmannen Metin Ataseven är delägare och före detta VD och styrelseordförande för [..]
De 20 lokalerna på listan är stadens fest- och föreningslokaler, lokaler som polisen anser inte är säkra nog för tjänstemän som ska utföra kontroller. Det finns ju en historia runt tillsyn och tjänstemän där som blivit hotade förut därför bestämde sig kommunen och polisen för flera år sedan att polisen skulle finnas med, dels kunna jobba med båda verktygslådorna och på något sätt eventuella eventualiteter skulle raderas ut, säger Lars Alvarsson som är gruppchef på Ronna poliskontor.Tjänstemän måste ha polisskydd för att gå in lokaler, radioindslag min. 2:15. linket indeholder også hele Radio Stockholms samlade granskning av kriminella gäng i Södertälje.
S og SF stemmer for, der er jo valg snart, ikke ét muk fra dem. Så er et overvældende flertal hjemme ved afstemningen i Folketinget på fredag. Der må være til nogle gode Dagens Danmarksbask. Den toldersag kastede ikke mere end tre-fire svenske shamingartikler af sig, men SR Ekot kl 14 og Sydsvenskan står allerede i starthullerne med en advarende mine og pegefingeren på vej op. Man mærker storbask, og bliver opstemt…Det såkaldte “demokratiske tidsskrift Expo”, der ikke bestiller andet end at mistænkeliggøre menige svenskeres bitre erfaringer med “multikulturen”, er flippet først ud:
Madelaine Seidlitz, jurist på människorättsorganisationen Amnesty, säger till Expo att Danmark godkänt en mängd olika konventioner som förbjuder utvisning till länder där det finns en risk att utsättas för tortyr, dödsstraff eller kroppsstraff. Folkrätten ser inte ut så, att man kan förverka rätten en person har att slippa bli utsatt för tortyr, dödsstraff eller kroppsstraff. Folkrätten gäller oavsett vilket brott den personen har begått.
Hvem taler om tortur? De allerfleste forbrydere risikerer ingenting, medmindre de også var forbrydere derhjemme. Så kan de passende sidde den af der. Men nu rejser den perfekte godhedsstorm sig i Europas rettighedsbourgeoisi, for Danmark er ikke tyranniseret af konventioner alene. Alle er bundet op på godhedslyrik, som tankeløse fjolser har bundet os til gennem årene. Nu kan de være så gode at redde os op af grøften. De onde elsker Danmark og de gode hader os. De kan hade som de vil, hvis bare befolkningernes viljer til slut trumfer forbrydernes, så kan de rende mig i konventionerne. Valget imellem en landsskadelig konvention og Danmarks bedste, er ligetil med mindre man har gået 20 år for længe i skole.
Pind skal se, hvor England er ved at få nok af tyranniet helt op i Overhuset. Den europæiske menneskerettighedskonvention forårsager kaskader af udvisningsappeller: 102 foreign criminals and illegal immigrants we can’t deport, Ministers ready to block foreign criminals using family rights to dodge justice. The “rights” I would give these scum. Selvom det virker fornuftsstridigt, at nogle vil hovere, når konventioner forhindrer os i at udvise “kriminelt, udenlandsk afskum” for at beskytte danske statsborgere, så er det faktisk det der sker i den omvendte verden, forskruede akademikere lever i. “Catchy” rubrikker er nemmere at få for Pind, end at tackle det internationale regelværk og hjemlige konventionsryttere. For om opsigelser eller genforhandlinger kan der naturligvis aldrig blive tale i anstændige partier som V og K, der til alle tider har haft en tung ballast af Barfoed ér og en Schall-Holberg´er:
Fremover skal alle kriminelle udlændinge udvises af Danmark, lige meget hvor kort en frihedsberøvelse de er blevet idømt. Og kun hvis en udvisning »med sikkerhed« er i strid med internationale konventioner, skal den gøres betinget. Sådan lyder det forslag fra integrationsminister Søren Pind, som Folketinget i dag andenbehandler, og som S og SF vil stemme for under tredjebehandlingen på fredag.[..]
Søren Pind forventer langt flere udvisninger som følge af lovændringen og understreger, at regeringen nu strammer så hårdt, at Danmark kan tabe sager: »Det her får den virkning, at vi siger til danske domstole: Nu skal I gå lige så langt, som I overhovedet kan, og om nødvendigt er der en procesrisiko.« Professor i jura ved Københavns Universitet Eva Smith påpeger, at Højesteret har anlagt en meget forsigtig praksis med hensyn til udvisninger…….Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, er uforstående over for det brede flertal bag stramningerne: »Ifølge dansk lov skal alle kriminelle udlændinge nu smides ud. Det er kun konventionerne, der sikrer en vis rimelighed,« siger. Ny stramning: Alle kriminelle udlændinge skal udvises – (Et bredt folketingsflertal inklusive S og SF vil fremover udvise alle kriminelle udlændinge, Søren Pind får ros i Norge.)
Rævestreger i ly af burkaen
THE Muslim woman accused of lying about police trying to tear her burqa off has avoided jail – because her identity could not be proven.
Carnita Matthews, 47, from Woodbine, in Sydney’s southwest, had been sentenced to six months in jail for making a deliberately false statement that a policeman tried to forcibly remove her burqa because he was a racist.
But judge Clive Jeffreys said yesterday he was not satisfied beyond reasonable doubt that it was Mrs Matthews who made the racism accusation because the person who complained to police was wearing a burqa at the time.
The absurdity of the law is that, to reach the level of proof of identity to make the case, Mrs Matthews would have been required to identify herself by lifting her burqa at the police station – what started the uproar in the first place.
More than a dozen Muslim supporters linked arms and began chanting “Allah Akbar” as they stormed out of Downing Centre Court with Mrs Matthews concealed behind them.
Tempers rose and they began jostling with police after several members of the group attacked cameramen. It marked a stark difference from their behaviour minutes earlier, when they had quietly assembled outside the lifts for prayer shortly after the judge’s decision. […] Race row woman avoids jail by remaining behind her burqa
800 sensitive terrormål i USA
[…] I have been outspoken about the fact that the infiltration of jihadists in our society is deep and wide. I learned during my spy activities for the CIA in the Revolutionary Guards how the Guards successfully use mosques, Islamic cultural centers, Islamic student associations, alliances with other Islamic groups such as the Muslim Brotherhood, and Muslims from Afghani and Pakistani groups to infiltrate the West and to infect its society.
The radicals in Iran also use assets, such as non-profit organizations in America, in an effort to promote better ties with Iran. These entities warn that taking any harsh action against Iran or attacking the country will cause Iranians to then support the very regime they resent. They further spread their propaganda with repeated arguments such as: “Sanctions hurt the people of Iran, not the government”; the nuclear issue is a matter of national pride; negotiation is the best course because the Iranian regime can help with the U.S.’s problems in Iraq and Afghanistan. Of course, they fail to mention that their true plans are to ultimately destroy America and Israel.
Hassan Abbasi, a longtime top officer of the Guards and a political strategist, stated openly that the duty of Muslims is to create terror and fear in the land of infidels. He emphasized that Islamic agents have identified about 800 sensitive sites within the U.S, and when the time is right their cells will attack those very same locations to create fear, chaos, and instability. – Please, wake up America! […] ‘Reza Kahlili’: Iranian Commander: ‘We Have Infiltrated America and the UK’
Oskar Freysinger fik en heltemodtagelse i Paris
Den schweiziske SVP-nationalråd Oskar Freysinger var lørdag æresgæst ved en konference ved den af Riposte Laïque arrangerede “parisiske pølse revolution”. Politikeren fra schweiziske Wallis, der talte om direkte demokrati og kampen mod islamiseringen af Europa, blev hyldet som en frihedshelt i Frankrig til stor utilfredshed for den schweiziske presse. Berner Zeitung skrev:
Riposte Laïques tilhængere modtog Freysinger som en popstjerne. De sang hans navn, de ville røre ved ham.. “Han har ladet forbyde minareter, han er en helt,” sagde en kvinde og hendes mand, en anden kvinde, medlem af Résistance républicaine sagde, at “der mangler en leder som Freysinger i Frankrig”.
Direkte demokrati som et middel mod islamisering
I sin optræden i Paris talte Freysinger om det politiske system i Schweiz, og han besvarede spørgsmål vedrørende den berømt/berygtede anti-minaret afstemning. “Direkte demokrati er midlet der skal stoppe islamiseringen af de europæiske samfund,” sagde SVP lederen. “I Schweiz har folket den virkelige magt.” Og han opfordrede franskmændene til at bekæmpe de muslimer, der ikke ønsker at integrere sig. Desuden kom han med hård kritik af EU. Riposte Laïque arrangementet blev tilsyneladende overvåget af agenter fra det franske indenlandske efterretningstjeneste
Freysinger talte om venskabet mellem Schweiz og Frankrig og om schweizernes beundring for den for den franske sjæl – en sjæl, der synes at glide væk og tørste efter mere demokrati. “ I har ret til at kræve noget af dem, som I har inviteret. I har ret til at forsvare jer, for legitimt forsvar en en pligt når ens overlevelse står på spil. I har ret til at være franske, fordi de andre har retten til overhovedet at være her. I har ret og pligt til at forsvare pølsen og vinen overfor hamburgers og halal- fastfood.” – Afsluttende læste Freysinger sit eget digt om muslimer i Europa, man kan læse her. Freysinger in Paris als Held gefeiert. (Snaphanens oversættelse)
To lidt tidligere interview er netop løbet ind (tysk, utekstet): Geert Wilders.Christian Jung,Oskar Freysinger Interview am 9.6.2011 in Den Haag og Geert Wilders & Oskar Freysinger zur Bedeutung von Internet-Blogs
Jeg er lige ved at tro, at anmeldelserne er det mest underholdende ved Tøger Seidenfadens posthume “selvbiografi”, det er da også en vigtig kvalitet ved journalistik, at man ikke falder i søvn. Jeg kunne bidrage med lidt, for min kone gik i klasse med ham på Ingrid Jespersens Højere Pigeskole (nu Helle Thornings,) dengang den lige var blevet tokønnet. Min søster gik der også, så jeg mente derfor ikke, det var et sted en rigtig dreng kunne tillade sig at gå i skole. Iøvrigt kom min ældste ven i hans barndomshjem og Politiken var min barndoms avis, det er den nu ikke mere. Jeg har alligevel ikke følt mig kaldet. Siden hin dag i Bella Centret i maj 2006, hvor jeg oplevede ham bagtale Jyllands Posten og flertallet af sine landsmænd foran en forsamling på 1200 islamister, har jeg i vid udstrækning undgået ham. Vrede kan være et udmærket brændstof at skrive på, foragt, – så hellere lade være. Men så mange andre er kaldet i dag. Vi plukker fra de to mest underholdende anmeldelser, og af en eller anden grund dukkede dette foto fra 2007 frem af hukommelsen. Fra venstre Seidenfaden, den stærkt højreorienterede kunstner Uwe Max Jensen og den knapt så højreorienterede bladtegner Kurt Westergaard. Tøger gik kort efter uden at sige farvel. Nu har han sagt farvel på 556 sider, det er 100 sider mere end Thomas Manns “Troldfjeldet”, der nu for tiden hedder “Trolddomsbjerget”, og kun 50 færre end Winston Churchills erindringer.
Bogen er mere end noget andet et symptom på den sære aura, der opstod omkring Tøger Seidenfaden i de sidste år. Med hans alt for tidlige død fik den kreative klasse sit Diana-øjeblik. »Da Tøger Seidenfaden døde den 27. januar 2011, reagerede tusindvis af mennesker med spontan, ægte sorg,« som det hedder i pressemeddelelsen.
Ægte følelser kan man jo ikke få for mange af, men der var nu noget nordkoreansk over forløbet. Nogle var kede af det, andre syntes allermest bange for ikke at være tilstrækkeligt sørgende, hvorfor de græd med samme hektiske intensitet, som politbureauets medlemmer klappede ad Stalins taler.
Hvad foregik der egentlig?Tøger-kulten kan slet ikke forstås uden VKO-flertallet på tinge, og det er også på den baggrund, man må forstå både denne bog og de myriader af mindestuer og fakkeltog, der opstod både før og efter Seidenfadens død. Han kaldte sig selv oppositionens leder og blev en samlende skikkelse for de mange, der blev forenet i had til det nye regime, og som langt hen ad vejen fandt det aldeles illegitimt, at de forkerte var ved magten.
I en vis forstand bekræftede han de folkeligt nedstemte i deres moralske ret til riget, og hans udprægede arrogance (som han selv benægter på det kraftigste i bogen) og almindelige overklassediktion blev til et aktiv i mediemøllen, fordi det stod i så skærende kontrast til Dansk Folkepartis almindelige hjemmehjælpergrimhed. Eksemplerne er legio også i denne bog, der til overflod beskriver Seidenfaden som uerstattelig, enestående, humanistisk, demokratisk, retfærdig, kærlig, lyttende, tolerant, frihedselskende, klog, anstændig… fortsæt selv, for der er virkelig ingen ende på det. [..]
Som Sartre (uden sammenligning i øvrigt) endte med at stå på en ølkasse og bekendtgøre for alle, der gad lytte, at han nu stod principielt til rådighed for enhver retfærdig sag, der måtte byde sig til, endte Tøger Seidenfaden med at sige undskyld til en tvivlsom saudiarabisk herre, der påstod at repræsentere profeten Muhammeds efterkommere.Vel at mærke undskyld for sin brug af pressefriheden. I pressemeddelelsen skriver man om samme Seidenfaden, at han »brugte den frie presse til lige præcis det allervigtigste, man kan bruge den til«. Og der er ingen, der ler. Niels Lillelund: Stig Andersen: Tøger
Bogen er absolut underholdende, læst med sund skepsis som en begavet mands enøjede fremstilling af sit liv. Ikke mindst første halvdel om hans kaotiske familiebaggrund med seksuelle forviklinger, far Eriks gevaldige økonomiske trængsler og hele opbygningen af Tøgers megalomaniske personlighed skal nok finde mange læsere blandt Politikens abonniner.Jeg morer mig over hans ungdommelige betagelse af Connie Hedegaard, som ikke gengældte hans hede følelser. Det var heldigt for Tøger, at han ikke fik besnæret hende. For i så fald havde han kun været den næstklogeste i sin familie. Bent Falbert: Massakre fra skyttegraven
“Måtte de brenne i helvete”
Karikaturkrisen blusser op i Norge med udgivelsen af Flemming Roses bog. Han har vist selv sagt, at Muhammedkrisen ikke var et afgrænset tidsrum, men har varet ved med variationer siden dengang, at den er kronisk i al fald så langt øjet rækker. Hvis Seidenfaden havde levet, var han nok kommet med endnu et forslag, til at formilde “de krænkedes kor.” Forlaget sender sine ansatte hjem. I Norge kalder de det Forebyggende underkastelse.
De ansatte i forlaget Cappelen Damm ble mandag evakuert fra lokalene sine i Akersgata og sendt hjem. Evakueringen skjedde i forbindelse med lanseringen av boken Taushetens tyranni av den danske journalisten Flemming Rose, som omhandler karikaturstriden i 2005.[..]
I 2005 ville aktionskunstneren Uwe Max Jensen bidrage til Aros’ hyldestudstilling FAIRY TALES FOREVER, der markerede H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Aros’ direktør Jens Erik Sørensen nægtede imidlertid at lukke op, da Uwe Max Jensen forsøgte at trænge ind på kunstmuseets toilet i stueetagen for at udføre sit værk XXXhca, der bestod i, at kunstneren ville hylde og gå i dialog med Andersens evindelige onani ved at udføre en onaniperformance på toilettet. Værket blev dermed ikke til noget, og siden har Uwe Max Jensen søgt kunstneriske udfordringer udenfor bygrænsen. Blandt andet i Ørstedsparken og ved Søerne i København, i Birkerød, i Humlebæk og på toppen af Himmelbjerget. Desuden har han udstillet i Beijing, ved åbningen af Kalmar Kunstmuseum i Skåne, i Geneve med mere.
Men nu vender Uwe Max Jensen efter seks års pause tilbage til Århus med en happening. Det sker mandag 20. juni klokken 11.00, hvor han aktiverer Århus Å’s kunstneriske potentiale, når han opfører værket Hav-Hommage som en hyldest til sin svenske kollega Lars Vilks, der netop den 20. juni fylder 65 år.
Lars Vilks’ kunstneriske hovedværk er træskulpturen Nimis, der for nogen år siden blev udsmykket med et malet portræt af Vilks. I marts 2011 rev ukendte hærværksmænd imidlertid portrættet fri af Nimis, som maleriet var sømmet fast til, og kastede det i havet. Denne skændselsdåd vil Uwe Max Jensen gøre op med. Han har derfor de seneste måneder arbejdet på et vellignende portræt af Lars Vilks, som han søsætter på Århus Å.
Efter planen vil portrættet, der har fået spændt en tom plasticbeholder til sprinklervæske på bagsiden, så det ikke går til bunds, flyde ned af Århus Å for at ende i Århus Bugt og siden af havstrømmene blive ført over havet til Sverige og fiskerlejet Arild, hvor Nimis er lokaliseret.
Søsætningen af portrættet vil ske ved Ringgade-broen, og happeningen begynder ved Falck-bygningen, hvorfra portrættet bæres i procession til Århus Å.
Formål: hommage til billedkunstneren Lars Vilks og aktivering af Århus Å’s kunstneriske potentiale
Paris: Kineserne er tager selv opgaven på sig, fordi “der er mange der ikke har papirer, og “en vis gruppe” af den franske befolkning ved, at de ikke går til politiet og klager,” siger Jean-Pierre Buisson, gift med en kineser………..Anh Dao Traxel, adoptivdatter af Jacques Chirac, udtrykte beklagelse over, at “republikkens folkevalgte ikke kom til begivenheden. Der er alt for mange ofre for tilfældig vold, navnlig kvinder, der dagligt bliver angrebet af bander af bøller,” sagde hun oprørt. Le Monde.
3000 kinesiske statsborgere og ifølge politiet ialt 20.000, marcherede søndag i Paris mellem Place de la Republique og Place de la Nation, i protest mod voldshandlinger mod det kinesiske samfund i Frankrig, og for at kræve sikkerhed. Et stort banner proklamerede: “Frihed, lighed, broderskab og tryghed”. Demonstranterne, herunder mange unge mennesker, nogle svøbt i det franske flag, råbte “tryghed for alle” og “bo sammen, leve i tryghed”, mens de bar små klistermærker på brystet med ordene “tryghed er en ret”. Insécurité à Paris: Manifestation de plusieurs milliers de Chinois (flere videos, Snaphanens oversættelse.)
Sidste sommer demonstrerede kinesere også i Paris mod hvad de kaldte “racistisk vold.” Når det er i Belleville, har man lov at gætte på, hvilke racister de mente. Ifølge denne France 3 video, var den udløsende faktor denne gang, var et overfald på et bryllupsselskab på en kinesisk restaurant i Rue de Belleville:
Dækningen af stoffet fra Bryssel er pilskæv. Vi hører 100 % om Barroso, Poul Nyrup, Lady Ashton, Cecilia Malmström, Herman Van Rompuy og andre jammerlige, kostbare kedsommeligheder, men intet om byen “an sich”, der jo er vores allesamens rollemodel, Gud bedre det. Den mediepolitiske klasse omgås hinanden på tjekkede østersbarer, men de lever i angst og vi hører intet om det. Flere journalister er blevet røvet og overfaldet, men de vil åbenbart hellere brække en arm, end at skrive om det. Vi har gennem årene prøvet at råde bod på det, men det er aldrig rigtigt slået igennem. Det er nok det med det franske og flamske: 4000 Kalashnikovs på Bryssels’ gader, Optøjer i Bryssel, 12.4.2010, Bryssel: Vi har brug for en nødretstilstand, Europas no-go hjerte, Mikhail Kalashnikov i Bryssel,Bryssel: Eurokrater og oprørere, Politiet kapitulerer i belgiske forstæder. Nu prøver vi igen. En skønne dag opdager korrespondenterne dernede, den by der omgiver deres gated communities.
Jeg var i byen for nogle år siden, jeg må sige at jeg ikke misunder Eurokraterne andet end deres lønninger. Jeg skulle have lige så meget for at bo der. Man aner konturerne af, hvad der engang kan have været en smuk by, men nu er delt op i Europeviertels betonpaladser, arabiseret slum og velhavende forstæder, lige så trøsteløse som alle andre forstæder trods alle diplomater og korrespondenter. Ikke en by, et waste-land hvor ingen hører hjemme. Jeg trak først vejret frit igen, da jeg med min gode ven rekapitluerede The Batlle of the Bulge fra torvet i Bastogne. Belgien er Ardennerne, tak.
Moelenbeek seems to be the area worst affected by the Mohammedan presence. One prominent advertising agency, Mortierbrigade, recently announced that it was moving out of the area owing to high crime levels. Ironically, this agency was previously responsible for a campaign called “Streets Without Hate” that was directed against the Flemish nationalist Vlaams Belang party.
Another advertising agency, BBDO, also declared that its staff faced an atmosphere of constant threat. It had put up barbed wire around its car park and reserved the parking spaces inside for female members of staff who were the most threatened outside.
The Socialist burgomeister, Philippe Moureaux, made light of these claims, insisting that “all of this debate is based on lies” and that “Moelenbeek isn’t the Bronx”. Ten members of the BBDO staff then wrote to him, insisting that every one of them had been the victim of crimes, ranging from having their handbags stolen at knifepoint to having windows broken or guns pointed at them.
Also in Moelenbeek, some police officers have complained to their trade unions that they are being told they have to “participate” in Ramadanby not eating, drinking or booking people during the day to avoid “provocations”. The trade union spokesmen admit that their members have been told this informally and that there is no paper and no proof. The local government denies that these instructions have been issued. Brussels, the Muslim Capital of Europe.
Fra reklamebureauet Mortierbrigades kampagne mod Vlaams Belang. Partiet svarede igen med en Zonder Jihad Straat.
Voldsom handlekraft: Regeringen parat til at udvise imamer
Problemet med deres vielser er mange år gammelt, spørg bare Karen Jespersen:
Det er »afskyvækkende« og »chokerende«, at danske piger ned til 14 år bliver islamisk viet af imamer, mener regeringen.På den baggrund erklærer integrationsminister Søren Pind (V) sig klar til at smide imamer, der udfører ægteskabsritualet, ud af landet.Ritualet indebærer blandt andet en islamisk ægteskabskontrakt og beslutning om pigens medgift, skriver Berlingske.
Det kan gøres til en betingelse for ophold i Danmark, at hvis sådan noget finder sted, så kan den opholdstilladelse inddrages, siger Søren Pind.Udmeldingen kommer, efter at Berlingske søndag kunne fortælle om en række tilfælde, hvor piger helt ned til 14 år er blevet viet på trods af forældrenes manglende samtykke.Regeringen parat til at udvise imamer,Pind: Teenagevielser skal kortlægges
Did the Israel Law Center stop Flotilla II?
Dette kunne være en højst interessant brug af ‘lawfare’ hvis det giver pote. Se den fulde artikel på The Tatler om juraen der kan gøre jihad-flotille IIs logistiske bagland økonomisk ansvarlig i millionklassen for at hjælpe terrororganisationer (LFPC).
As expected, the news that the Turkish group IHH — the guiding light behind the second annual “humanitarian” flotilla to Gaza – will not participate has cast the whole enterprise into doubt.
[snip]
A critical piece of the puzzle is supplied by the Israel Law Center (Shurat HaDin), led by Nitsana Darshan-Leitner, which is working to stop the ships ahead of time by legal means. James Poulos interviewed her on Pajamas Media TV [PJTV] and she explained the prongs of their strategy thus: […] Did the Israel Law Center stop Flotilla II? – Se interview Civil Suit Could Result in Seizure of Audacity of Hope nedenfor.
USA er kun i starten af en udvikling der er nået meget længere i Europa, og landet er delt efter en kløft der på mange måder ligner vores, med venstrefløj, liberals/kulturradikale, intellektuelle og kunstnere på den ene side, og græsrodsinitiativer af ægte konservative på den anden. På den anden side kunne USA godt gå hen og blive en inspirationskilde for os, fordi de konservative og religiøse græsrodsbevægelser tager udgangspunkt i andre frihedstraditioner og en nationalbevidsthed der trods alt ikke er marginaliseret og demonteret som her i Europa. Netop af denne grund kan religiøse modstandsgrupper heller ikke så let shames som nazister, som f. eks. EDL i Storbritannien. Assertiv hævdelse af amerikanske værdier må siges at være langt mere mainstream på den anden side af Atlanten end i Europa. Klippet her illustrerer dette (LFPC). – (Tensions high as protestors arrive at Dearborn Arab International Festival.)
There was a hostile welcome Friday afternoon in Dearborn for controversial Florida Pastor Terry Jones. You could say he was pushed to his brink.Jones led a rally against radical Islam at city hall before trying to continue his protest at the nearby Arab International Festival, but he never made it there.Protesters got physical with Jones as he tried to head for the festival. He barely made it off the corner of Michigan and Schaefer.
Dearborn police made several arrests after urging the pastor to take a car instead of trying to walk the two miles to the festival.People in the crowd yelled back and then they pushed back, prompting police to put Jones in a police car for his own safety. The pastor decided not to go to the festival after all. […] Pastor Terry Jones Rallies in Dearborn, Skips Arab Festival
[…] Two things can be learned from these incidents:
1. In Dearborn, devotees of the Religion of Peace tend to physically attack and throw bottles at people with whom they disagree.
2. “Arab” is a code word for “Muslim” in Dearborn, since there was no sign of any Coptic or Palestinian Christians at the festival.
skal man forestille sig sådan en lallende pseudo-politisk klub, man ser her nedenfor. Ikke så mærkeligt det virker tillokkende på de venstrefløjen. Siden Svenska Kyrkans adskillelse fra staten, har 660.000 meldt sig ud – cirka 60.000 om året.Göran Persson fortrød, men da var skaden sket. Det bliver det samme, den dag også en svensk statsminister med 40 års forsinkelse tvinges til at sige offentligt, at multikulturen måske ikke var så kanon en idé, da er toget kørt.
Socialdemokrater för tro och solidaritet, det blir det nya namnet för Broderskapsrörelsen, de kristna Socialdemokraterna, om styrelsen får stöd av kongressen i helgen.I dag samlas Broderskapsrörelsen till kongress i Uppsala, och det ser ut att bli sista gången som rörelsens möts under det namnet.Eftersom rörelsen inte längre ser sig som kristen utan som mångreligiös, menar styrelsen att det nu är tid för ett namnbyte.
Motivet till ändringen är att vi vill vidga rörelsen till att omfatta människor även med en annan tro, och främst syftar man då på muslimer, men Peter Weiderud nämner även katoliker och ortodoxa kristna. Utöver förhandlingar och beslut i bland annat namnfrågan kommer kongressen även att medverka i ett torgmöte tillsammans med Ship to Gaza på Stora torget i Uppsala på lördagen. Broderskapsrörelsen står inför namnbyte.
Mens Socialdemokrater för tro och solidaritet, Matthias Gardell og Henning Mankell næppe tænker længere end til deres næsetip, så er der nogle israelere der har tænkt sig grundigt om inden Ship to Gaza anduver deres farvand med sin last af islamister og euro-coole svenskere. De har blandt andet kontaktet Lloyds of London, der ikke er meget for at forsikre et skib der bliver opbragt i de år, en retssag om erstatning kan vare:
Så fik Sass Larsen sin talerstol hos de højreorienterede
Udvalget af retoriske platforme er begrænset, og til venstre for midten måske i allerhøjest grad. Man lærer dem hurtigt at kende og placerer refleksmæssigt skribenten i en kasse. For indleder man en karriere som klummeskriver med en af de nemmest gennemskuelige og fortærskede måder at selviscenesætte sig på, må der være berettiget grund til at forvente at skribenten ikke har noget at bidrage med, når han nu ikke selv kan se det.
For hvor erfaren en debattør uden for sit eget reservat kan Henrik Sass Larsen være, når hans ouverture består i at præsentere sig som den ‘besindige’, ‘moderate’ og ‘bekymrede’ iagttager af ‘højrefløjen’? Og er det mon tilfældigt at hans første rubrik netop indeholder ordet “højrefløjen”, når han nu har vovet sig ind hos (de i øvrigt EU-liderlige, DF-bashende) Jyllands-Posten?
Dét som dette fortæller er at Sass Larsen er på temmelig fremmed grund uden for det indforståede socialistiske og kulturradikale selskab. Han tror at man køber præmissen om at tonen på (unavngivne) “højreorienterede” blogs er særligt “vred”, når man nu som læser af den slags er velbekendt med den ekstreme vrede og perfiditet der gælder f. eks. blandt venstreorienterede kommentarskrivere på Morten Uhrskovs blog eller på Uriasposten, eller som kan læses hos socialdekonstruktivistiske bloggere som Rune Engelbreth. Sass Larsen har lagt ud med at spille smart og antage en masse, og har ikke reflekteret over om billedet holder, og om hans eget ideologiske bagland mon tæller flere hidsigpropper end Mogens ‘Hamas’ Lykketoft. Det kan nok allerede nu fastslås at han ikke har noget at bidrage med (LFPC).
»Os levnes kun hadet, den ulmende glød – til arbejdet liv eller død«, lyder en af stroferne i en gammel arbejdersang. Den kom jeg spontant til at nynne – som ubevidst terapeutisk behandling – oven på en længere research af højreorienterede blogs på nettet.
Du godeste, hvor er folk vrede derude. Der rases mod udlændinge, folk, der måtte have ment noget venstreorienteret, velfærdssamfundet, skattetrykket og forløbet af besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig. Det kræver virkelig god forberedelse og inddragelse af al til rådighed stående god karma at komme i godt humør igen oven på sådan en oplevelse.
Efterfølgende er det værd at spekulere over, hvad der driver dem? Modsat min arbejdersang, som tog udgangspunkt i den forarmede og undertrykte og ofte sultende arbejderklasse anno 1871, hvad er det så egentlig, der driver disse højreorienterede anno 2011? […] Henrik Sass Larsen: Desillusion på højrefløjen
Unge danske piger indgår hemmelige islam-ægteskaber
Cecilie fra Kokkedal var bare 14 år gammel, da hun blev islamisk viet med sin muslimske kæreste.Nye sager viser, at hemmelige islamiske vielser af piger ned til 14 år kan være mere udbredt, end myndighederne aner.
To danske piger fra Kokkedal har i årevis båret på en stor hemmelighed: Bag deres forældres ryg lod de sig vie til islam, skønt de langt fra var myndige. Den ene pige var bare 14 år på tidspunktet for vielsen og dermed under den seksuelle lavalder. Den anden pige var 16 år.Ifølge den dengang 14-årige pige, som i dag er fyldt 18 år og nu fortæller sin historie i Berlingske, var de en flok på fem veninder, som i det skjulte giftede sig med deres muslimske kærester.
»Man kunne lære de muslimske drenge at kende i skolen, hygge sig og have det sjovt i starten, men efter cirka seks måneder skulle man forloves, hvis man ville være kærester. Bagefter skulle man giftes. Sådan var det bare,« fortæller pigen.Ifølge hende endte ægteskabet med massiv social kontrol, vold og en politianmeldelse af manden. Berlingske: Unge danske piger indgår hemmelige islam-ægteskaber m video
Det mest berygtede angreb, er det på Ronna/Södertälje i oktober 2005, hvor politistationen blev pebret over med automatvåbenild. Den svenske stats voldsmonopol er til diskussion, hvis det ikke er for venligt sagt. Udadtil fortrækkes der ikke en mine, men hvad tænkes og siges der bagved lukkede døre? Man kan se Rosengårds kommende politistation her, den ligner meget passende end blanding af Kabaen i Mekka og Fort Knox. Ikke mange vinduer at skyde igennem dér, men så kan man jo bruge bomber som i januar. Mon ikke Malmøpolisen er så fremsynet, at de i det mindste sætter kameraer op på den nye facade? – Polishuset i Rosengård besköts tidigt på lördagsmorgonen med ett antal skarpa skott. PPpres fotoserie. TV 4s klip indeholder flere oplysninger end SVT’s, der knapt kunne meddele mindre.
Saudisk prins forelæste på Raoul Wallenberginstitutet i Lund
Prins, diplomat, förespråkare för högre utbildning och chef för sitt lands säkerhetspolis. Den saudiske prins Turki Al-Faisal har en diger meritlista och decenniers internationell erfarenhet inte minst i Mellanöstern. Under en öppen föreläsning gav han Lundastudenter sin syn på Afghanistans framtid………..
Prinsen fick svara på många frågor från publiken om Al Qaida och Usama Bin Ladin – en man som prinsen träffat flera gånger på 1980-talet. Hur var han egentligen att träffa? “Han pratade mjukt och gav ett väldigt ödmjukt intryck då. Vad som sedan hände med honom och varför han blev som han blev det vet jag inte. Även om Bin Ladin är död så lever Al Qaida kvar. Men hans död har gjort att organisationen har tappat en väldigt karismatisk ledare som av vissa sågs som en internationell Robin Hood, en hjälte. De ledare som finns kvar nu har inte samma karisma och dragningskraft som Usama Bin Ladin.”Prins Turki Al-Faisal gav Lundastudenter sin syn på Afghanistans framtid.
Abdulhadi Khalaf tycker också att det skamligt av Raoul Wallenberg-institutet, som sysslar med människorättsfrågor, att samarbeta med och bjuda in prins Turki från Saudiarabien till Lund. – “Han har blod på sina händer! Saudiska dissidenter har bara försvunnit. Och var dessutom ansvarig för uppbyggnaden av den arabiska mujaheddinrörelsen i Afghanistan, där bland andra bin Ladin ingick,” säger Abdulhadi Khalaf, som kommer från Saudiarabiens lilla grannland Bahrain och har sett hur saudiska dissidenter utomlands “bara försvunnit”. SR P1: Fel av RWI att bjuda in saudisk prins? fra minut 13.
Vi havde historien inden den meget kritiske P1 udsendelse kl. 16 i dag, og ville egentlig først efterforske, om Lunds Universitet i lighed med andre vestlige universiteter modtager saudiske penge, med det formål at påvirke forskningen. Vi mailede derfor universitetets økonomiafdeling i går midt på dagen, men de har endnu ikke svaret. De er nok også på personale-weekend ligesom Wallenberginstituttets medarbejdere er iflg. P1. Da historien nu er ude i P1, må vi søge videre i den sag i åbenhed. Da vi fik den, indeholdt svenske aviser intet om forelæsningen, i skrivende stund lørdag kl. 17 gør de heller ikke. SIPRI nævner heller intet om besøget.
Det er ikke “bare ord”. Ord er i denne sammenheng handling: når enkeltmennesket er presset kan det rope ut om hjelp fra medmennesker. De som i første rekke burde hjulpet er stat, myndigheter, høyt og lavt, NGO’er. Men hverken Jens Stoltenberg, Knut Storberget, Erna Solberg, Politidirektoratet, Den norske kirke, Amnesty eller Antirasistisk Senter, våger å gå inn i saken for fullt. De våger ikke, og noen av dem som Antirasistisk Senter gjør det motsatte: de bortforklarer.
Dermed står 17-åringens familie alene, overlatt til seg selv, og kan bare strekke ut en hånd til andre mennesker. Det er en av de sterkeste menneskelige handlinger, og jeg er overbevist om at moren vil bli bønnhørt. Disse sakene engasjerer mange, på et dypt, seriøst plan.Moren er åpenbart et meget ressurssterkt menneske, som har god oversikt og greier å formulere seg og reflektere i en vanskelig situasjon. Det er å mye å hente i hennes brev.
For det første det rent menneskelige: Dette kan skje med hvem som helst i Det nye Norge. Vi håper det skal gå bra, men så slår lynet ned: datteren gjorde det hun var innprentet hjemmefra at hun under ingen omstendighet måtte gjøre: gå alene gjennom byen på natten.
Dette går rett til hjertet på alle foreldre. Vi ser vi har barn som er de mest “bortskjemte” gjennom tidene: de har fått alt, og har vennet seg til en levestandard og en trygghet som har gjort dem ignorante om omgivelsene. De forstår ikke hva det innebærer at ikke-vestlige kulturer er blitt naboer. Vi foreldrene har ikke fortalt dem om “farer” ved Det nye Norge, det har vi ikke fordi vi ikke ønsker å plante ideer i hodet deres om fremmede. Men i vår samvittighet stiller vi oss spørsmålet: når må vi begynne å si noe? Og hva skal vi si?
Vil det gå inn? Ikke bare er ungene omgitt av velstand og tilsynelatende trygghet og komfort – de to kan lett sammenblandes – de er også omgitt av myndighetspersoner som bagatelliserer eller ignorerer de nye truslene som Det nye Norge fører med seg.
Den saudiske finansminister, den glade giver Dr. Abu Rachman al Seid, var der selv og sagde: “Alla minoriteter får dyrka sin gud i mitt land”. og “Vi gör det här för Guds skull. Det blir en bro mellan muslimer och icke muslimer.” Det er nogenlunde lige så betryggende og overbevisende at høre, som hvis han havde sagt: “Der kommer aldrig til at prædike rabiate jøde-og homohadere i denne moské. Ingen terrorhandling vil nogensinde kunne spores tilbage den.” Når man tænker på, hvad der gennem årene er udgået af rabiat had og doublespeak fra Stockholms moské på Södermalm, der ikke er opført for petro-dollars, så er Gøteborgs byråd den rene chancebilist. Intet forsikringsselskab ville satse en krone på en køretur med den rød-grønne forsamling ved rattet, og om få år er vi alle klogere, for forebyggelse er ikke et ord i den svenske ordbog. – SR valgte den lav-prosaiske vinkel på begivenheden. Less is less: Svårt parkera vid fredagsbönen. Moskéns hemsida uppmanar alla åka kollektivt.
Endelig: En journalist bruger ordet “hadith” – resultatet … hjælp
Enhver kan ved selvsyn se hvor lidt danske journalister beskæftiger sig med islamisk teologi ved at søge i Infomedia. Vanskelige ord som ‘hadith’ eller ‘taqiyya’ bruges så godt som udelukkende af læserbrevsskribenter, kronikører og anmeldere. Journalister kunne ikke drømme om at reflektere over forskellen mellem islam og muslimer. Islamdebatten handler i deres univers om muslimer som en ansamling af individer, hver med personlige egenskaber som ‘moderat’ eller ‘radikal’. Nu er der vistnok kommet andre boller på suppen. Weekendavisens Anna Libak vil i hvert fald i dette (teknisk set) unikke stykke skrivearbejde gerne kloge sig på problematikken vedrørende barbarisk dogmatiks konflikt med det danske demokrati. Hvad er det ved ordet hadith der kalder på fjogethed hos novicerne? Man erindrer Ole Birk Olesens legendariske udbrud “hadither eller hvad du kalder dem” til Lars Hedegaard. Afspejler fjogetheden forlegenhed ved at bevæge sig ind i dette betændte område, med nye ord der måske truer enfoldige antagelser?
[…] Som flere fremtrædende medlemmer af Muslimernes Fællesråd, blandt andre Fatih Alev, har gjort opmærksom på, er stening straffen for hor i hadith-samlingerne, overleveringerne om Profetens sædvane, der er lige så forpligtende for muslimer som Koranen. Og som man kan læse i de ovennævnte islamkritiske bøger, er islam en lovreligion, der skal tages ganske bogstaveligt.
Konklusionen er snublende nær: Hvis man er muslim, går man ind for stening, ellers er man ikke muslim. Karen Jespersen behøver slet ikke at spørge Butt Hussain, om han går ind for stening eller ej; det er rigeligt, at han siger, at han er muslim. Hun anklagede ikke, hun konstaterede.
Og er dette ikke fuldt berettiget? I lyset af udtalelser fra netop Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen om stening, skal vi ikke i vores eget land kunne stille krav om klarhed i mælet og troværdig afstandstagen? Hvorfor stiller Libak ikke dette spørgsmål?
Men hov? Kan det nu virkelig passe? Kan man godt idømme folk en tro på den måde? Kan hun vide bedre end muslimerne selv, hvad de tror på? Kan hun bestemme, at en muslim definitorisk går ind for stening, hvilket så automatisk udelukker al reformation af islam ( som islamkritiske kredse ellers også efterlyser), fordi den, der opfatter stening som »uhyrligheder« ( Butt Hussains ord i et interview med Politiken), automatisk fraskriver sig selv retten til at kalde sig muslim? Jeg synes det ikke. Jeg synes, at det er aldeles positivt, at Hussain er sur over at blive beskyldt for at gå ind for stening, samtidig med at han kalder sig muslim. Og jeg kan ikke se andet, end at domstolen er nødt til at give ham medhold endnu en gang, med mindre selvfølgelig at den fæster lid til Karen Jespersens udsagn om, at hun ikke specifikt har anklaget Butt Hussain for det ( hun har ikke præciseret for offentligheden, hvem det så var).
Der er ikke mange ting mere uvæsentlige end hvad Anna Libak “synes”. Spørgsmålet handler om fakta, ikke opinion. Det er oplagt og fuldt berettiget i vores eget land at stille sig skeptisk mht. Butts åbenlyse konflikt mellem dogmatik der fastholdes af alle sunni-lovskoler, og så demokratisk sindelag og frihed for barbariske straffe.
I sin bog Forsvar for rationaliteten skriver Kai Sørlander, at det først bliver muligt at forene islam med demokrati, når islam afpolitiseres, så lovene ikke længere skal begrundes i islam . Det har han ret i. Men det sker jo først den dag, hvor omverdenen begynder at anerkende, at det er muligt at være muslim uden at gå ind for stening; ja ligefrem antager, at det er det normale.
Andre kunne “synes” at det først sker den dag hvor lovskolerne shafi’i, maliki, hanafi og hanbali sletter stening fra deres shariaudlægning, og Al-Azhar udsender en fatwa om det samme. Men nu har Libak lige lært ordet hadith, så lovskoler og Al-Azhar må vente lidt.
Derfor er jeg ikke enig med dem, der siger, at det afgørende er, at Hussain aldrig direkte har sagt: »Jeg går ikke ind for stening«. Det må han selv om. Man kan ikke pådutte folk standpunkter, blot fordi de ikke aktivt har taget afstand fra dem.
Af samme grund forlanger vi ikke, at Det Mosaiske Trossamfund tager afstand fra, at kvinden er underordnet manden i familieretslige anliggener efter jødisk lov. Eller kræver, at Den Katolske Kirke i Danmark tager afstand fra fordømmelsen af homoseksuelle.
Så er det heller ikke nødvendigt at manuducere Butt Hussain i Koranen og i Profetens eksempel. Anna Libak: BLÆKSPRUTTEN: Hadithen og datten [Weekendavisen 17.6.2011]
Neej, tænk, Anna er “ikke enig”. Den enfoldige novices sikre fingeraftryk er opstilling af moralsk ækvivalens mellem islam og kristendommen/jødedommen OG at den manglende ækvivalens ikke bemærkes. Det er overflødigt at nævne det her, men jødisk familieret er komplet ligegyldig i det samfundsperspektiv som Libak tager udgangspunkt i. Det samme gælder spørgsmålet om katolske unges hadeforbrydelser mod homoseksuelle.
Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt? Skal man klappe i hænderne over at en mainstreamjournalist ved den førende intellektuelle meningsdanneravis Weekendavisen har lært ordet hadith, og at disse kan have samme autoritet som Koranen? Min konklusion er at Libak forfusker og pludrer mere end man burde forvente af et avismedie der for 20 år siden førte en skarp kampagne mod kommunismens apologeter og medløbere, med krav om selvopgør. Anna Libak fatter ikke en hujende fis af hvad det er hun har gang i, og for mit vedkommende er tålmodigheden forlængt opbrugt, og vandglasset for de mainstreammedier jeg ikke kunne drømme om at betale for er faktisk knastørt (LFPC).
( Se også: »Jøderne havde en drøm om at indtage Jerusalem i mange år. Det lykkedes for dem. Muslimerne har en drøm om at leve i et islamisk samfund. Den drøm skal nok gå i opfyldelse i Danmark. Mange danskere konverterer til islam i disse dage og på et tidspunkt bliver vi et flertal.« Fatih Alev til Information, 15 marts 2000. word doc.)
Selvom det er midnat, elleve grader og regnen styrter ned over mig i en mørk svensk skov, så brød solen alligevel frem, da jeg så dette. Det slår min anden yndlingslæsning på utedasset Reklamombudsmannen eller Diskrimineringsombudsmannen med flere hestehoveder. “Retten til ikke at skulle lugte til andres parfume….” Den gæve kvinde til højre er bloggeren Kathy Shaidle fra Five Feet of Fury blog. (Hun nævner den halvblinde, énarmede Lord Nelson, her er historien: Armless, pregnant woman joins Nelson.) Ordet “industri” i rubrikken er ikke polemisk ment, men bogstaveligt. Der er som man kan høre flere hundredetusinde dollars involveret.
Hollands farvel til multikulturen
Hollands Piet Donner siger farvel til multikulturen ligesom Merkel, Cameron* og Sarkozy. Rita Verdonk sagde også farvel til multikulturen i 2006, det blev farvel Verdonk. Farven får en anden lyd, og snak koster ingen penge. Den ændrer dog intet på tilstandede på gadeplan. Det er tilstrømningen af tyrkere og marokkanere gennem “familiesammenføringer,” der betyder noget. Siger multikulturen farvel til Holland ? Der er knap to millioner indvandrere og efterkommere, 5.6 % af landet er muslimsk. Det kan ikke snakkes væk, men nu er vi i det samfundslag, hvor man “sender signaler” ved f.eks. at forbyde burkaer.
Policies supporting ethnic minorities are to be a thing of the past in the Netherlands. In the future, every migrant will have to take responsibility for his or her own integration, Interior Minister Piet Hein Donner has said in a letter to the parliament, everybody should embrace Dutch values. Labour Party MP Martijn van Dam points out the specific problems there are with Moroccan boys who score higher than average when it comes to unsocial or criminal behaviour.
But Minister Donner wants to put an end to policies for target groups. No more special treatment for Antilleans, Turks, Moroccans and other minorities. This cabinet thinks it’s up to migrants themselves to become useful members of society. Mr Donner,“We think it’s the responsibility of the people themselves. We shouldn’t continue with policies aimed at specific target groups and subsidise all kinds of measures, because that way you actually maintain these groups.”
Minister Donner believes that labour, education and housing policies give every citizen plenty of opportunity to lead an independent life regardless of their background. Ethnicity should not be taken into consideration when it comes to tackling anti-social or criminal behaviour.
The minister is also working on a proposal to make it possible to prosecute for forced marriages. And as of 1 January 2013, he wants a ban on burkas or other garments covering the face in public.The government no longer believes it’s its duty to help migrants to integrate into society. As a result, the cabinet is distancing itself from the multicultural society as we know it. In the future, Dutch norms and values should be at the heart of integration and the Dutch government wants to see more initiative from migrants themselves. Minister Donner. Migrants to fend for themselves (*HRS: Cameron tar verdikampen?Signalene som nå kommer er oppløftende.)
Karen Jespersen: Når det virkelig gælder, svigter socialdemokraterne
Socialdemokraterne vil ikke have permanent toldkontrol i Danmark. De mener det så alvorligt, at de har fremsat et beslutningsforslag sammen med SF og de radikale, et forslag der skal behandles af Folketinget på tirsdag. Regeringen og Dansk Folkeparti skal forhindres i at gennemføre den aftale, der betyder 150 millioner til en fast stationering af flere toldere på de danske grænser – især til Tyskland. Da aftalen for en måned siden blev indgået, fik den ellers støtte fra Socialdemokraterne og SF.
»S støtter skærpet grænsekontrol« (B.T. 11/5). Partiets ordfører Henrik Dam Kristensen roste den øgede kontrol. Socialistisk Folkeparti var helt enigt. Samme dag henviste partiets ordfører, Jesper Larsen, ligefrem til, at S og SF selv havde skrevet lignende stramninger ind i deres økonomiske plan. Holdningen var ikke ny. Allerede i 2009 sagde Socialdemokratiets formand Helle Thorning: »Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage, som vi havde for nogle år siden«. Men nu er de to partier altså vendt på en tallerken. For godt 10 år siden blev Danmark en del af Schengen-aftalen..[…]
Til CBNs spørgsmål i rubrikken kunne man tilføje i forlængelse af programmets indslag om Fetullah Gülen: Hvem gøder jorden for denne ‘sunnitiske Ayatollah Khomeini’ i Danmark? Svaret er, ikke overraskende, Socialistisk Folkeparti, anstændighedens apoteose på vej ud af hængekøjen, et parti belastet af veteraner i kampen mod demokratiet, og den dag i dag med et kedeligt islæt af hærdede Israelhadere og enablers:
[…] Mandag aften finder et kontroversielt arrangement sted på Christiansborg. Det drejer sig om en middag for 180 personer, der fejrer afslutningen på ramadanen, den muslimske faste.
Vært for middagen er SF’s socialordfører, Özlem Sara Cekic, i samarbejde med den tyrkiske avis Zaman, der finansierer arrangementet. Blandt deltagerne er socialminister Benedikte Kiær. […]
Som B.T. forleden kunne afsløre, ejes avisen Zaman, der finansierer middagen, af den særdeles magtfulde tyrkiske religiøse bevægelse, hvis overhoved hedder Fethullah Gülen.
Bevægelsen er tæt sammenflettet med det islamistiske styre i Tyrkiet, medlemmer af den sidder på nøgleposter i statsapparatet, og den har et internationalt imperium af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Dertil kommer besiddelse af en række medier som Zaman. Fetullah Gülen styrer det hele fra USA.
Han søger at fremstå som moderat. Men hans ærinde er ikke bare at arbejde for islam som tro. Han bruger sine enorme ressourcer på at styrke islams magt i forhold til de verdslige kræfter og institutioner. Han vil islamisere.[…] Ralf Pittelkow: Bag nyheden: Minister i dårligt selskab (5.9.2010)
Den politiske mainstreams parløb med interesser der åbenlyst arbejder for at afskaffe demokratiet må efterhånden siges at være så konsekvent at det må være mere relevant at spørge hvor overhovedet man finder konsekvens og rene linjer. Det kræver en endog særdeles høj grad af tillid at tro på at den amerikanske administrations intime forbindelser med Det Muslimske Broderskab er et politisk spil hinsides vor fatteevne, en strategisk flytten skakbrikker der vil ende med at Vesten vinder, og islam taber – mindre er selvfølgelig uacceptabelt. Pajamas Media er ved at være en must-read nyhedskilde, og allersenest denne afdækning af den virkeligt beskidte historie bag Weinergate, der får en til at mindes Joseph McCarthys berømte/berygtede ord om “a conspiracy so immense”, bortset fra at denne gang foregår alt i det åbne og uafviselige. Hvornår kommer skandalen der får forræderiet til at blive oprullet, og statsmænds og -kvinders karrierer til at styrte i grus?
Was Huma Abedin — wife of Anthony Weiner and deputy chief of staff to Hillary Clinton — unaware that her mother was reported as a member of the Muslim Brotherhood? Did Western media miss what has been revealed in several Arab newspapers and left secret in American government circles?
Al-Liwa Al-Arabi (translated here) claims to have leaked an extensive list, partially published by Al-Jazeera and several other major Arab newspapers, that includes Huma’s mother, Saleha Abedin, in the Brotherhood’s secret women’s division — known as the Muslim Sisterhood or International Women’s Organization (IWO). […]
But there is more. Also confirmed by Arab sources is that Huma Abedin has a brother who works at Oxford University named Hassan Abedin. Oxford, which has long been infiltrated by Islamists who founded the Oxford Centre for Islamic Studies (OCIS), has Huma’s brother listed as a fellow and partner with a number of Muslim Brotherhood members on the Board — including al-Qaeda associate Omar Naseef and the notorious Muslim Brotherhood leader Sheikh Yusuf Qaradawi. Both have been listed as OCIS trustees. Naseef continues to serve as Board chairman. […]
Huma Abedin’s charm, family connections, and access to highly sensitive state secrets — as admitted by Hillary herself — can have significant consequences. What absolutely must be known is if this circle of public servants was made aware of all these ties to potential enemies of the state. Walid Shoebat og Ben Barrack: Revealed: Weiner’s In-Laws’ Secret Muslim Brotherhood Connections
Indeed, the “Clinton family” played a key role in promoting the extremely powerful Turkish Imam and notorious Islamist Fethullah Gülen. In 2008, the former president heaped praise on Gülen, giving him a clean slate at the Turkish Cultural Center Friendship Dinner.
Der er meget mere i den fulde artikel på Pajamas Media (LFPC).
Marlene Winds oprigtighed Af Torben Snarup Hansen
Marlene Wind fortjener tak for den udviste oprigtighed. Som eksponent for tjenesteadelen og i bredere forstand the tax eaters udtrykker hun sin åbenlyse foragt for demokratiet og for det dumme folk af svinehunde og hulebeboere. Hvorfor gør hun – og EU’s hærskare af bureaukratiske klatremus – det? Svaret findes i Frankrigs herskertradition. Frédéric Bastiat (1801-1850) påviste, at Ludvig den 14’s magtudøvelse, 1700-tallets “Oplysningstænkere” og den efterfølgende katastrofale revolution i 1789 byggede på den præmis, at den jævne befolkning er en ko, der skal trækkes på græs.
Nedenstående udpluk er fra Bastiats “La Loi”:
Nourri dans l’étude et l’admiration de l’antiquité, témoin de la puissance de Louis XIV, Fénelon ne pouvait guère échapper à cette idée que l’humanité est passive, et que ses malheurs comme ses prospérités, ses vertus comme ses vices lui viennent d’une action extérieure, exercée sur elle par la Loi ou celui qui la fait. – “denne idé, at menneskeheden er passiv, og at dens ulykke såvel som dens velstand, dens dyder såvel som dens laster kommer til den udefra, udøvet over den af loven eller den, der håndhæver den”.
On le voit, les hommes ne sont rien que de vils matériaux. Ce n’est pas à eux de vouloir le bien; — ils en sont incapables, — c’est au Législateur, selon Saint-Just. Les hommes ne sont que ce qu’il veut qu’ils soient. – “som man ser, er menneske ikke andet end usselt råstof. Det tilkommer ikke dem at ville det gode; for det formår de ikke. Dette tilkommer lovgiveren ifølge Saint-Just, og menneskene er kun det, han vil at de skal være”.
Vil nogen benægte, at nedenstående analyse præcist rammer Marlene Winds holdning – plus EU-rokraterne og nationalstaternes politikere og embedsmænd?
Hvad israelerne kan vente at møde i den nye flotille
