Som man kunne se Europols nylig terrorrapport, findes der statistisk set tre terrortrusler i Europa: Venstrefløjen, separatister (i Frankrig og Spanien, hvor islam dog følger godt med) og islam. Højreekstremismen fylder promiller eller intet, selvom promillerne vil være noget større i næste års rapport. Se her, her og her.Jeg kendte ikke det journalistiske gidsel, Joanna Lemonnier, men jeg kan se at hun meget passende er udannet skuespiller og “Plays good tennis and volleyball, enjoys cycling and walking, whistles and does imitations.” Hvad hun ikke gør for penge. Jeg har derimod mødt et andet, ambulerende, feminint Stockholm Syndrom, Yvonne Ridley, da hun sammen med Politiken, Abu Laban og SF skulle shame Danmark ovenpå Muhammedkrisen. En behersket fornøjelse, men man kan komme til at vænne sig til dem, som vi går ind i den postamerikanske tidsalder, hvor udefra kommende kræfter som Teheran, Islamad og Ankara, kommer til at diktere mere og mere af vores indenlandske dagsorden.Press TV: Far right activities pose serious terror threat to Europe

Gates of Vienna for journalister og andre dummies

“Don’t show it, imply it” er mainstreammediernes tilgang når der skal stilles skarpt på de bloggere der dækker ubekvemme emner. Søgelyset er lige nu fokuseret på Gates of Vienna, en blog vi på Snaphanen selv følger og finder historier på. Norske BT giver her et eksempel på den ikke-dækning af GoV som tilsyneladende konsekvent går i stå i det deskriptive, og fortaber sig i luftig mistænkeliggørelse. Hvorfor? Tja, der er flere muligheder. At man kan sælge aviser der ikke går tæt på er en af markedets mere dunkle kendsgerninger. Dernæst må man overveje vilje og evner hos den fjerde statsmagt. Viljen kan både dreje sig om den rent ideologiske aversion, eller den kan udspringe af en gnavende erkendelse af at der ikke er fugls føde på stemplingen af GoV som frådende “højreekstremistisk” opvigler, og at det derfor er lettest at please redaktionschefen og måbende læsere ved at nøjes med at antyde noget skummelt.

Evnerne, tja, rigtig mange indlæg på Gates of Vienna ligger milevidt over det niveau en gennemsnitsjournalist stifter bekendtskab med i sit arbejde, det sproglige ufortalt. Længde og lixtal vil altid være en hurdle for en ansat i et erhverv med en chokerende lav gennemsnitslevealder grundet i alkoholisme og stress. GoV er især kendt for sine lange analyserende essays med interessante referencer og fodnoter, og for en inspirerende læserdebat, hvor der er adskillige kommentarskrivere (som Zenster) der i og for sig kunne være en del af bloggen selv. Og, der er vitterligt af og til mere suspekte typer der lige så vitterligt ofte ender med at blive verfet ud. Men hvad er Gates of Vienna så derudover, i ultrakompaktform?

“Baronen” og hans kone “Dymphna” definerer niveauet for det sprogligt acceptable som “PG-13”, altså svarende til en film der er forbudt for mindre børn. Ingen naughty words, ingen grov tale – og der røg så lige det billede som medierne prøver at fremmane af agiterende hate speech. Input på bloggen er ujævnt fordelt, da det er en mom and pop-virksomhed der skal passe ind i en hverdag med andre gøremål. Der er dagligt en stor samling links til historier vi ofte har trukket på, der er videoer lavet af bloggere eller fra tv, der er historier tilsendt fra f. eks. hollandske læsere, og poster som her hvor der kommenteres på historier fra mainstreammedierne eller andre kilder. Udgangspunktet er som her en tilslutning til demokratiet og de traditionelle frihedsværdier. Og så de lange og tankevækkende essays. De sidste par dage har overskrifterne været disse: No-Burqa Law Enforced in Paris ; Gates of Vienna News Feed 8/2/2011 ; The OIC Calls the Shots ; The Persecution of Palestinian Christians ; Was Anders Breivik a “Christianist” Terrorist? ;

Elementære oplysninger enhver selvfølgelig let kunne konstatere ved selvsyn, men almindelige selvfølgeligheder er haram på avisredaktionerne, så dette kunne være forbrugeroplysning til nye læsere der er kommet til Snaphanen via medierne, men ikke har taget springet over til de virkeligt ‘farlige’ endnu. Prøv, de bider faktisk ikke, og der er ikke en eneste opfordring til vold eller bombeopskrift der, men en masse intelligent dokumentation og debat man ikke finder i mainstreammedierne (LFPC).

Hvor kommer den onde stemning dog fra?

Det er surrealistisk at følge jammeren og skrigeriet i anstændighedens ekkokammer i disse dage. Det er noget med ‘hadefulde ytringer’ på nettet og retoriske spekulationer over hvor de væmmelige følelser kommer fra, og absolut intet om bloggeres perspektivering af virkelige fænomener som nedenstående rutineepisode i det 21. århundredes Europa. Nå, men dagen i dag blev så også dagen hvor de der ikke som os tager hysteriet oven fra og ned kan holde op med at bekymre sig: Minister: Vi må ikke blive for pæne. Ligesom virkeligheden fortsætter ufortrødent, således fortsætter blogdækningen og debatten også, selv uden dette norske carte blanche. Men replikken i Klassekampen vil altid kunne trækkes frem når en skinhellig rad melder sig og troller her (LFPC).

[…] Balladen begyndte, da en patrulje forsøgte at stoppe et par unge mænd i en stjålet bil. Biltyvene løb væk, og flere patruljevogne fulgte efter dem.

Ved Bazar Vest blev betjentene pludselig omringet af ca. 20 aggressive mænd og en af dem kastede stenen på politimanden. […]

“Der opstod en meget ond stemning,” siger han til P4 Østjylland.

Politihunde fik presset de unge ca. 25 m. væk fra betjentene. De måtte forlade stedet uden at have fået fat i biltyvene. Politiet omringet af aggressive unge 

Burka-busting

Hysterien sætter ind minut 0:24, lidt som jeg forestiller mig det lyder i Poltikens såkaldte lederkolletiv i disse dage, når medlemmerne læser deres nyeste værker højt for hinanden. “Hør lige denne om Sørine..” Mobilfotografen skriver i en længere klamamse på You Tube

:
Politiet anholdt en søster med jilbebe søndag den 31 juli, en muslimsk kvinde på 32 år. Det var afskyeligt. Min ven og jeg gik fredeligt mod Aulnay sous Bois banegård. Nær parkeringspladsen ved banegården stopper en politibil og en betjent og råber: “Burka er forbudt!”, hun svarede, “det er ​​min ret, jeg kan klæde som jeg ser vil, jeg har ret til at praktisere min religion som jeg forstår den, både i det offentlige og private rum.” (Snaphanens oversættelse)

Selvom jeg interesserer mig mere for, hvad der er inde i folks hoveder end udenpå, må man konstatere, at burka nu engang er forbudt i Frankrig og Belgien, og at den er på vej til at blive det i Italien også. I visse områder bliver det svært at håndhæve, i Marseille ser man stadig helt uforstyrrede burkaer, men der er islamprocenten også næsten på højde med Malmøs, dér skal en politibetjent lave en nøje cost-benefit analyse, inden han griber ind. Lidt derfra: Marseilles Sinking Rapidly into the Third World, Mohammedan Youths Steal Parking Centre in Marseilles. ER man blank på Frankrig, kan man starte her: Book Review of “The Lost Territories of the Republic.”

Der er mere.Hver dag sine fransk-muslimske kultursammenstød:

Police in Nice have opened an inquiry after roads close to a mosque were given names that could “incite discrimination and racial hatred.” Rue d’Angleterre, rue de la Suisse and rue d’Italie, had their original street signs covered with new plaques saying “Burqa street” (rue de la Burqa), “Muslim Brotherhood street” (rue des Frères musulmans) and “Stoning street” (rue de la Lapidation).Protestors rename Nice road ‘Burqa street’, « Quartier halal » : les rues ont changé de nom cette nuit
Fortsæt med at læse “Teherans producent af statslige løgne: Press TV”

Breivik og Nidal Hasan: To terrorister, en med, en uden et bagland

I forlængelse af hvad jeg skrev i går om blogverdenen kontra mainstreammedierne, er historier som denne et eksempel på at førstnævntes islamkritiske tilgang blandt andet bygger på mediekritik der kan dokumenteres sort på hvidt. Derfor er der ingen grund til at frygte noget backlash mod blogverdenen, for ikke nok så viel Geschrei kan udlægge ubekvemme afsløringer som ‘had’. Det groteske hysteri der kan opleves i øjeblikket ovre hos de anstændige udspiller sig i et ekkokammer af ureflekterede antagelser om skribenter der udsender eder og forbandelser i en lind strøm, og opvigler til borgerkrig. Lad dem nu bare ligge dernede og sparke i gulvet, hvis de får det godt ved det. Imens går dokumentationsarbejdet uforfærdet videre (LFPC).

All one need do to conclude without doubt that the mainstream media is working on behalf of Islamic terror and against the Judeo-Christian West is to compare and contrast the story The New York Times ran in the wake of Nidal Hassan​’s massacre at Ft. Hood with that of Anders Behring Breivik’s carnage in Oslo. In the forty-plus paragraph story on the Muslim Hassan’s murder of 13 American soldiers, the killer’s religion was not mentioned once. Not once. This despite the fact that Hassan had been well known for giving a Power Point presentations on Islam’s holy requirement to commit mass murder of infidels. It was also widely reported that he shouted the cry of Islamic terrorists — “Allahu Akbar!!!” — as he opened fire. He even had a business card – a business card for goodness’ sake! – which identified him as a “Solider of Allah.”

How many paragraphs into the story did it take The New York Times to mention Breivik’s supposed Christianity? None. It was in the headline: “As Horrors Emerge, Norway Charges Christian Extremist.” […] Evan Sayet: Terrorists and Double Standards

Sprog er magt – fra masseindvandring til massemord

SR øjner en chance for at få tabuiseret ord som “masseindvandring” og “islamisering”. De ville også gøre Riksdagen er stor tjeneste ved det, SD ´s indtog i den har ikke mindst betydet, at ord de før kunne slippe for, ikke mindst taket være pressens hjælp, nu må tåles at blive hørt. Roland Huntford skrev i sin bog om Sverige, The New Totalitarians (1972), at svenske borgerlige havde været afmægtige så længe, at de ikke længere havde deres eget sprog. Værdipolitisk har de det stadig ikke, de taler som Miljø- eller Vänsterpartister, ikke som de “vulgære danskere”, som de servile duksedrenge på SR fortæller os om i indslaget. Tror de ikke deres yndligsord “främlingsfientlig” er et resultat af en sproglig magtkamp? Tror de ikke deres “islamofobi”, skyldes at de, – sikkert uden at vide det, – abonnerer på Ayatholah Khomeinis propagandasprog mod iranske kvinders frihed?, ihærdigt videreformidlet en af bevidstløs europæisk venstrefløj og af et ganske bevidst Organization of the Islamic Conference.
Hvad vi ser, er at multikulturalisterne har vadet i dårlige nyheder i åresvis, men nu fik de endelig en “god.” Den citron skal presses, inden dagligdagen indfinder sig igen, og ingen har gjort det mere viderværdigt end Politiken, der i virjkeligheden medvirker til at radikalisere og lavpande det politiske klima i Danmark. Højskoleforstander Thue Kjærhus i KrD i dag (ikke online)

I debatten om Islam og indvandringen er de pragmatiske argumenter blevet udgrænset og erstattet af ideologiske. Det er efter min vurdering medvirkende til, at debatten bliver så uforsonlig og moralsk. Dagbladet Politiken er et godt eksempel på, at det er ideologien og det ikkepragmatiske, der er i zenith i debatten om indvandring, multikulturalisme og det danske højre. Det har derfor også været alt for fristende for Politiken i kølvandet på terroren i Norge at gøre gældende, at Breivik delte synspunkter med Dansk Folkeparti.

Åkesson klarer sig pænt. Man kan benytte lejligheden til at sammenligne SR´s journalister med en lignende diskusssion i Deadline mellem Morten Uhrskov og Rothstein.(fra minut 7) Der har SR deres påstået vulgære, danske debat…… Rothstein har en rigtig pointe, Norge er i sorg, Danmark er på vej i valgkamp. (Se også FÖRBJUD ORDEN MASSINVANDING OCH ISLAMISERING.)

35 % af de ramte, anmelder ikke kriminalitet

Af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Per Schultz Jørgensen ( PSJ) anklager mig i avisen den 23/ 7 for at overdrive problemerne med kriminaliteten. Jeg forstår ham sådan, at han vistnok mener, at den samlede kriminalitet er faldende. Han finder det uetisk af mig at fremmane et frygtbillede, der ikke har hold i virkeligheden.
Jeg mener, han tager fejl. Hvis hans påstand var korrekt, så ville hans anklage også gælde pressen, som jeg finder, blot beskriver virkeligheden og den barske sandhed om, at kriminaliteten udgør et kæmpeproblem for især de borgere, der bor i de dele af byerne eller på landet, som er særligt hårdt ramt. Kriminaliteten rammer skævt.

Fortsæt med at læse “Coren & Shaidle on Norway’s anti-Semitism”

Asylanter splitter Bari ad

ASYLUM-SEEKERS blocking a road and a railway near an immigrant centre in the southern Italian city of Bari clashed with police on Monday in a protest to demand refugee status, ANSA news agency reported.Several people including passers-by were injured in the clashes, the report said, adding that the asylum-seekers had thrown stones at a passing bus.They also moved large rocks onto the railway to block trains and set off fires along the line. The report said that hundreds of people were taking part in the protest and some of them were armed with metal bars and stones.Clashes between Italy police, immigrants injure 30, African immigrants have gone on the rampage in Bari, Italy, blocking roads and a railway line, setting things on fire and attacking police and passers-by with iron bars. Video.

Antisemitisk norsk presse angriber og belyver Barry Rubin

Barry Rubin om den respons han fik efter sin artikel “The Oslo Syndrome” i the Jerusalem Post (LFPC).

[…] After receiving a lot of positive mail from readers around the world, suddenly I started getting a few outraged letters from Norway angrily denouncing me for “spitting in the face” of those killed and calling them terrorists.

Astonished, I assumed it was simply because these people in Norway were understandably sensitive on the issue and their English isn’t as good as they thought since they misread my article.

Then I discovered that a newspaper in Norway translated — without my knowledge or permission — alleged parts of my article into Norwegian. It claims that I wrote:

“Ungdomsleiren han (Anders Behring Breivik) angrep var i bunn og grunn en terrortreningsleir.”

This means in English: “The youth camp (Breivik) attacked was basically a terrorist training camp.”

I should add though that the newspaper did link to the English-language original so anyone could check it, if they were good enough in both languages. But the newspaper also told its readers what to think. Every time I referred to Hamas or other groups as terrorists the newspaper put that in quotation marks, as if that is how it was in the original.

And it helpfully “explained”: “Rubin er avslørt som langvarig Israel-lobbyist, som får betalt for å fremme Israels sak.” And that means: “Rubin is exposed as a longstanding lobbyist for Israel, who is paid for promoting Israel’s cause.” There are a number of untruths in that sentence, but I think you catch the drift. […] Barry Rubin: How a Newspaper in Norway Has Transformed Me into a ‘Pro-Terrorist’ Criminal

Pakistan: Kristne nægtede at konvertere, 2-årig datter gruppevoldtaget
Der er grusomheder, og der er grusomheder. Den første slags tilskrives medskyldige uden del eller interesse i udåden. Den anden slags eksisterer slet ikke i den gøglende mainstreamkonsensus (LFPC).

Wilders: “The ‘Left’ can get lost”

Last week there was a ‘witch hunt’ against him, according to Wilders. “If a moslim pleads a terrorist attack, it’s not the fault of the islam according to the leftists, if a crazy maniac pleads an attack in Norway then the Freedom Party PVV all of sudden takes it on the chin.” [..]

The Freedom party PVV-leader feels that he should is not to blame not be blamed for any of this. “Left-wing parties have grasped this opportunity to try to demolish the PVV and they demonize us with a morbid eagerness. But it’s all in vain, fortunately our voters have common sense knowledge and will not be influenced talked into these leftist lies by the lies from the left-wing parties. Our voters know that the PVV is against violence, only uses democratic means and loathes what happened in Norway.” He does have the intention to respond to these leftist politicians and he states: not planning to explain himself to the left-wing parties and as he stated: “They can get lost. All of them”. Wilders furious at ‘witch hunt’ after the Norwegian drama

Jeg skrev for mange år siden: “Når det multikulturelle samfundsekperiment engang går helt galt, – og nu har vi set, at kun fantasien sætter græser for, hvordan det kan gå ad Helvede til, – så vil der stå i Politiken, at det er Dansk Folkepartis skyld. Jeg skulle selvfølgelig have skrevet, enhver der har advaret og skrevet i mod multikulturens skyld. Og mon ikke lige det gik sådan? Nu har vi fået en forsmag på, hvordan klimaet bliver i Danmark, når den næste større terrorhandling indtræffer, måske her i landet. Denne uges heksejagt og hysteri, vil være det rene vand. Sikken et masseslagsmål, vi skal have. I dag er vi ikke bare højreradikale, men også “skabsnazister.” Ingen lavere? Mon ikke, det er at forpeste debatklimaet og skabe had vold? Hvad er en højreekstremist, hvis det ikke er sådan en her ? Der kan være flere grunde til, at MSM reagerer som de gør, men man skal ikke overse brødnid og misundelse, som Lars Otto Kristensen fra Århus skriver idag. Det er måske en slags trøst, at det har været nøjagtigt det samme og lige så giftigt i hele Europa. En smagsprøve fra Tyskland, hvor det naturligvis er Thilo Sarrazins skyld og store blogs som PI. Også PI er ligesom PI i Sverige, udelukkende blevet citeret fra deres kommentarfelt, for at medierne kunne få pengene til at passe. Og endelig skal vi ikke glemme en stensikker klassiker: Det var jøderne,der gjorde det. (video tysk utekstet)

Information har idag en artikel Indvandringskritiske blogs leverer skyts til samfundsdebatten, som man ikke kan have noget at indvende imod. Den er fair og ordentlig, det sker også for Information. Poltiken har artiklen “Antimuslimer vinder frem på nettet” (ikke online) om Document, Uriaposten og Snaphanen, der har hæderlige passager, men hovedsageligt er ude på at shame, denne gang ikke ved hjælp af den radikale lystløgner Shansen, – blev hun for slem, selv for Politiken? – men ved hjælp af svenske, venstreradikale Expo.se og udpluk fra vores kommentarfelt. Et mindre fremskridt.

Hvis Politikens Jakob Elkjær og John Hansen ikke havde skrevet, som de har gjort, kunne de sagtens have siddet med ved bordet, og fået nogle glas øl med os. Vi har tilbragt denne aften med et ordentligt menneske, Hans Rustad fra Norge, der har haft en stormfuld tid, men redet den af med nogenlunde begrænsede skrammer og bekymringer via mobilen og laptoppen fra sin ferie i Danmark. Han har talt med mange journalister den sidste uge, og hans tanker kredsede langt mere om Norge, end om ham selv og Document.no. Det kunne måske have været interessant for Politikens læsere, at vide hvad Rustad havde på hjerte, men når avisen er mere optaget af at missionere og massere sine kernelæsere i SF-segmentet, end at skaffe interessant journalistik i kassen, så må de lave deres artikler uden vores medvirken. Ikke at de skal stryge os med hårene, men de skal ikke lave reportage, der ikke er til at skelne fra Rune Engelbreths blogindlæg, og de skal slet ikke insinuere, at vi leverer åndelig ammunition til massemord. Når vi taler om massemord, så har Mark Steyn ovenfor talt om en historisk erfaring, senest fra Balkan, der er så ubehagelig og foruroligende, at den sjældent vil være at læse for Politikens idylliserede målgruppe: “In a democratic age, you can’t buck demography — except through civil war.” Hvis der bliver en anden gang, så kunne vi tale om det. (Se også Multikulturalisternes Skingre Misantropi.)

On the waterfront. Sommernat ved Admiral Hotel i Toldbodgade, samtale mellem en nordmand og en dansker.(klik.f helskærm)

Til nye læsere: Den faktuelle elefant

Er budskabet eller budbringeren det vigtigste? Hvis man er kommet hen på Snaphanen med baggrund i det vi i blogverdenen kalder mainstreammedierne (MSM) og ikke kender vores univers, kommer man alt andet lige med massiv vægtlægning på budbringerens moralske renhed og motiver som alfa og omega, det såkaldte de-ontologiske grundsyn. Facts anses ikke for nødvendige at nævne i MSM, der opererer ud fra devisen ‘don’t show it, imply it’. Hvis budbringeren kan mistænkeliggøres bliver debunking af hans argumenter overflødige.

Lige nu gælder det bl. a. højkvalitetsbloggen Gates of Vienna, hvis faktiske indhold os bekendt ikke er blevet beskrevet nærmere. I stedet fokuseres på bloggerne bag, og det “netværk” de er en del af. Et hurtigt reality check: Blogindlæggene på Gates of Vienna tager dels udgangspunkt i historier om virkelige begivenheder i virkelighedens verden, ofte fra MSM, eller der kan være tale om lange essays af gæsteskribenter, i flere dele med fyldige kildeangivelser. Bloggerne benytter såmænd bare den frihed man har i et demokratisk samfund til at debattere og dokumentere. Længere er den egentlig ikke, men det er slet ikke det indtryk der formidles i danske medier.

I blogverdenen er vægtlægningen diametralt modsat af MSMs. Vi accepterer ikke shaming som det sidste ord. Facts er det helt afgørende, og vi lader os ikke kue af at vi er oppe imod en helt ureflekteret konsensus om budbringeren på bekostning af budskabet. Det er os, ikke medierne, der fokuserer og fastholder opmærksomheden på alvorlige forandringer i Europa og verden omkring os. Noget af en påstand? Ja, men den kan faktisk dokumenteres ved at søge på forekomsten af bestemte ord og begreber på Infomedia. Lad være med at tro på hvad jeg siger, gå selv hen på biblioteket og bekræft disse sigende resultater:

Ordet ‘kitman’ (islamisk udtryk for tilbageholdelse af hele sandheden) er aldrig blevet brugt af en dansk journalist. ‘Taqiyya’ (eller taqiya/taqija, dvs. tvetungethed) er brugt tre-fem gange af danske journalister i hele Infomedias omkring 20-årige historie. ‘Defensiv jihad’ (som er det begreb jihadiske terrorister legitimerer sig ved, ikke helt uvæsentligt) er brugt omkring seks gange i danske avismedier. De fleste gange i forbindelse med interviews, hvor emnet har nævnt det, eller i oversatte artikler. EUROGENDFOR, det hemmelighedsfulde gendarmerikorps under opbygning af EU (officiel hjemmeside her) er aldrig blevet nævnt af en dansk journalist. Jeg har ingen omtale kunnet finde af de aggressive muslimske bønneseancer i rue des Poissonniers og andre steder i Paris. Ordet ‘carbeque’ er aldrig blevet brugt af en dansk journalist. Jeg har fundet siger og skriver to artikler (Politiken og BT, april 2011) der omtaler det forhold at alle overfaldsvoldtægter i Oslo begås af udenlandske mænd.

Med andre ord, ingen dansk avisjournalist har nogensinde gået i kast med at afdække virkeligheden i jordhøjde der hvor den gør allermest ondt (også på en journalists karriere). Ingen danske journalister har nogensinde sat sig for som en selvfølge at perspektivere terrorangreb ud fra doktrinen om defensiv jihad, som bl. a. Robert Spencer gør konsekvent. Fraværet af faglige begreber er en dom over journalistikkens lødighed og ambitionsniveau.

Vi tager al skryderiet om at ‘kigge på tonen på internettet’ med ophøjet hån og foragt, og betragter dovne, medløberiske ‘journalisters’ skinhellige dæmonisering af dem der har virkeligheden for øje som blot et irritationsmoment der ikke får os til at ryste på hånden. Vi har fat i den lange ende (LFPC).

Sør’me også hindu-højreekstremister i Indien

Definitionerne langs det politiske spektrum er i bevægelse i disse år – centrum forskydes mod venstre. Krav om effektiv indgriben mod den islamiske terror, der bare for de ‘større’ angrebs vedkommende kostede omkring 500 dræbte i Indien fra 2001-2008, er nu også udtryk for den rene og skære højreekstremisme. De små pus, de terminalt krænkede, gæt-selv-hvem, græder over den uforsonlige tone. Via Jihad Watch (LFPC).

[…] On July 16, Harvard instructor Subramanian Swamy wrote an op-ed in the Indian newspaper Daily News and Analysis, “How to Wipe Out Islamic Terror,” in response to the July 13th Mumbai bombings that killed 23 people.

In the op-ed, Swamy wrote that Muslims in India “are being programmed by a slow reactive process to become radical and thus slide into suicide against Hindus.” The solution, Swamy wrote, is a unified Hindu political front.  […]

“Others, who refuse to acknowledge this, or those foreigners who become Indian citizens by registration, can remain in India but should not have voting rights (which means they cannot be elected representatives),” he continued.

In the wake of the article, more than 200 people have signed a petition demanding the administration “repudiate Swamy’s remarks and terminate his association with the University.” […]

Swarmy’s article is also causing controversy abroad. In India, a minorities commission called for the arrest of Swamy for his “extreme xenophobic right-wing thoughts.” State Minorities Commission Vice Chairman Abraham Mathai urged the Mumbai police chief to bring criminal charges against Swamy. […] C. J. Ciaramella: Harvard instructor under fire for anti-terrorism op-ed attacking Muslims

Smid dem ud

Af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. og Britta Mogensen, mag.scient.ant

Venstre vil smide imamer, der vier mindreårige, ud af Danmark. S og SF vil oplysning og dialog. Javel så. Lad os lige se på venstrefløjsforslaget og undersøge dets værdi.
Er der nogen som helst sandsynlighed for, at imamerne mangler oplysning? De ankommer ikke til et ingenmandsland, de kommer til et højtudviklet demokrati med love, der er vedtaget af et folketing, som vælgerne har sammensat. De placeres i en allerede eksisterende moské, hvor imamen dér kan oplyse om lovene her i landet. Hvis S og SF skulle mene, at der mangler oplysning om Danmark, bør de naturligvis kræve, at imamen fuldt ud kender til landet, inden han får indrejsetilladelse. ”Eksamen” kan aflægges på ambassaden i imamens hjemland.

Dialog på arabisk betyder krav

Fortsæt med at læse “Avisrunden”

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Terrordåden i Norge den 22 juli sänder chockvågor inte bara över Norge utan över hela världen. Sjuttiosex döda, varav merparten ungdomar, i en massaker som saknar motsvarighet på våra breddgrader under fredstid. Ord som ”ufattelig” räcker inte för att beskriva en tragedi som är bortom normal mänsklig fattningsförmåga. Som alla terrordåd väcker även detta avsky och bestörtning över att så satanisk grymhet kan rymmas i en mänsklig hjärna.

Men var tragedin omöjlig att förutse? Är den omöjlig att förstå? Nej. Grunden för extremistiska terrordåd är för länge sedan lagd genom politikens utformning i de nordiska länderna – en splittringspolitik som bygger på en hejdlös och potentiellt explosiv blandning av vitt skilda kulturer, religioner och etniciteter. Historien slutar inte med Anders Behring Breiviks masslakt på sina egna landsmän. Vi kommer att få uppleva fler terrordåd; vänsterextremistiska, islamistiska, högerextremistiska – och dåd som begås till synes utan någon begriplig orsak alls.

Europas befolkning är hårt pressad av de kulturella, sociala och ekonomiska påfrestningar som massinvandringen från framför allt muslimska länder innebär. Från historien vet vi att alla försök att få islam och kristendom att leva sida vid sida har resulterat i krig, förföljelse, blodiga konflikter och död. Om de styrande eliterna framhärdar i att driva samma politik som hittills mot folkets vilja, samtidigt som de predikar ensidig tolerans och öppenhet – då fortsätter man också att tillhandahålla en konfliktfylld jordmån för fler terrordåd.

Det är inte klädsamt när just de som i årtionden har drivit fram det mångkulturella samhället nu står som fågelholkar över terrordåden i Norge. De om några har anledning att inse att ”det oväntade” händer och kommer att hända igen. Oväntat är det bara för den som lever med tjocka skygglappar och inte har haft modet eller viljan att avläsa och reflektera över de dramatiska och konfliktfyllda samhällsförändringar som massiv utomeuropeisk massinvandring har medfört i våra länder. Eller som inte kan avlyssna debattklimat och politiska och andra ideologiska strömningar i sin samtid, allt som pågår där vanliga människor lever sina vanliga liv, vid köksbord och på arbetsplatser i det så kallade folkdjupet.

Fluffiga utopier har manövrerat ut verkligheten

Den mångkulturella politiken utgår ifrån att människan bara är ett tomt skal, med psykologen och författaren Steven Pinkers ord ett ”oskrivet blad” som går att forma och anpassa till vad som helst.

De enda egenskaper som förutsätts följa med i leveransen är tolerans och godhet. Allt annat, som kulturellt och etniskt ursprung, politisk, religiös eller annan ideologisk övertygelse, har relativiserats bort. Fluffiga utopier har tillåtits manövrera ut verklighet och kunskap om människans natur. Men människan är inget oskrivet blad som låter sig skrivas med vad som helst som för tillfället anses ideologiskt lämpligt. Vi är biologiskt anpassade till den region där vi föds, vi är bärare av olika kulturer, ideologier, religioner och andra sammanhang. Vi är kort sagt olika. Drömmen om ”den nya människan” hör hemma i de gamla kommunistiska skräckväldena Sovjet, Kina och DDR. Där trodde man på allvar sig kunna stöpa om den mänskliga naturen till kommunistiska idealmedborgare i den totalitära staten. Hur det gick vet vi.

Jag tror att vi är många som är djupt berörda av terrordåden i Norge men inte förvånade över att de kunde hända. Det kunde lika gärna ha hänt i Sverige, där de samhällsförändringar som Anders Behring Breivik sagt sig vilja bekämpa (mångkultur, utplåning av den egna kulturen och islamisering) på många sätt har gått ännu mycket längre än i Norge.

Ondskan finns

Ondskan finns. Den finns i människan, lika självklart som godheten. Ingen är renodlat ond eller god. Vi rymmer båda, och alla nyanser däremellan, inom oss. Ändå blir vi lika chockade varje gång ondskan visar sitt nakna ansikte. I synnerhet svenska politiker verkar tro sig kapabla att radera ondskan ur det mänskliga känsloregistret, i enlighet med drömmen om det oskrivna bladet. Trodde vi att den skulle utrotas i takt med civilisationens utveckling? Lite beprövad svensk social ingenjörskonst som quick fix så ordnar sig allt?

Så enkelt löser man inga problem. Det vi måste börja med att besinna är att brutala terrordåd kan hända igen. Att det kommer att hända igen. Och människor kommer att säga samma sak som de brukar säga när terrordåd och andra tragedier inträffar: ”Inte trodde vi att sånt kunde hända i Sverige/Norge/Danmark.” I trygghetsnarkomanernas Sverige ingår inte terrordåd i föreställningsvärlden. Ändå är det bara ett drygt halvår sedan den irakiske självmordsbombaren Taimour Abdulwahab, 29, sprängde sig i luften mitt i julhandeln i Stockholms city. Det var bara teknisk klantighet som gjorde att han inte tog mängder av andra människor med sig i döden. Något borde vi ha lärt oss.

”Moraliska argument biter inte på omoraliska motståndare”

”Norgeattacken är en av flera som kommer i Europa och det får ni lära er leva med så länge ni ger politikerna frikort att riskera era liv hur de vill. Sveriges misstag är att inbilla sig att moraliska argument biter på en fullkomligt omoralisk motståndare” skriver Jan Kallberg, svensk debattör boende i Texas, USA, på Dagens PS.

”Det är lika poänglöst att söka moraliskt nedmontera politiskt våld med argument eftersom de som utför våldet redan har slutat lyssna. Mot hemodlad extremism har vi svårt att skydda oss eftersom de har lättare att röra sig i samhället och enskild som bestämmer sig för att göra terroristgärningar utan samverkan med andra. Det är svårt att avslöja någon som inte talar med någon.

Däremot, om vi möter internationell terrorism är det en motståndare som ser mjukhet som vekhet och en blotta, en motståndare som helt ignorerar varje mänsklig moralisk grund i syfte att ha ihjäl för ett politiskt mål. Så när det svenska samhället ignorerar terrorismen i en källarlokal nära dig bygger det på tron att någon form av moralisk insikt skall kliva in och förändra de skäggiga alternativt helrakade männen i källarlokalen så att de kramas på Fryshuset och börjar läsa feminism på ABF. Det kommer aldrig att inträffa. Det är tragiskt naivt. Det är nästan motbjudande naivt.”

Marionetterna gör jobbet

Anders Behring Breivik kan känna sig nöjd. Den 32-årige norske massmördaren har lyckats med sin plan. Isolerad i häktet behöver han som en demonregissör bara sitta passiv medan marionetterna gör resten av jobbet åt honom, precis som han har förutsett.

Om han inte vore avskuren från all mediekonsumtion skulle han antagligen njuta ohämmat av det som nu pågår i media när journalister och diverse andra ”experter” lika lydigt som förutsägbart axlar sina roller och bidrar till ökad polarisering och splittring. I Sverige med frontalfigurer som Lisa Bjurwald, Annika Hamrud, Daniel Poohl och Alexander Bengtsson från vänstertidningen Expo, Anna-Lena Lodenius och Lena Sundström, som verkar se sig själva upphöjda till objektiva ”experter på främlingsfientlighet” och anlitas som sådana av media, trots att det är uppenbart att de har en egen politisk agenda. Drevet går. Häxjakten är i full gång. Hyckleriet når nya höjder. Det sunda förnuftet lyser med sin frånvaro, liksom den eftertanke William Shakespeare talar om i Hamlets tredje akt:

”Så går beslutsamhetens friska hy
I eftertankens kranka blekhet över.”

”Högern är som skrämda råttor”

Det är eftertanke vi behöver. Tid för reflexion och begrundan. Men när vargflocken känner vittring av blod finns ingen plats för eftertanke. Här yppar sig ett fantastiskt tillfälle att positionera sig själv och legitimera sin självpåtagna expertstatus. I den svenska statsradion sitter vänsterextremisten och SD-hataren Täppas Fogelberg som programledare och kallar högern, det vill säga allting till höger om honom själv, för ”skrämda råttor” i direktsändning av Ring P1.

”Högern är ju som skrämda råttor! Till och med Sverigedemokraterna börjar snart bli invandrarkramare i pur rädsla för att sammanblandas med det här (terrordådet i Norge). Råttorna kryper ned från ljuset.”

Allting är med andra ord Sverigedemokraternas fel. Precis som vanligt. Om ett terrordåd inträffar i Norge är det Sverigedemokraternas fel. Om en irakier spränger sig till döds i Stockholm är det Sverigedemokraternas fel. Sverigedemokraterna är sedan valet 2010 ett demokratiskt invalt parti i riksdagen med 5,7 procent av väljarnas röster, men de har effektivt utestängts från politiskt inflytande av övriga sju partier. Ändå är allting på något märkligt sätt deras fel. Tala om häxprocesser och sandlådetaktik.

Och samma drev gör allt för att genom höggradigt patologisk guilt by association dyvla över skuld på de källor Anders Behring Breivik nämner vid namn i sitt 1 516 sidor tjocka manifest. Han nämner att han tycker om opera – Mozart, Verdi, Wagner. Anständigheten kräver att räfst och rättarting utkrävs av dessa döda kompositörer. Är de prostituerade kvinnor som han har frekventerat också medskyldiga till hans brott?

”Under fernissan finns det primitiva barbariet”

”Terrordådet påminner oss om att vår civilisation är en tunn fernissa, och under den finns det primitiva barbariet. Väldigt nära” skriver bloggaren Dick Erixon på Dagens PS.

”I Dagens Nyheter får Lisa Bjurwald oemotsagd sprida insinuationer och anklagelser mot alla som andas att det kan finnas problem med multikulturalismen. Genom att diskutera integrationen har man stimulerat till terror. Detta synsätt underkänner John Stuart Mills argument för en öppen och fri debatt. Lisa Bjurwald omyndigförklarar alla i samhället, eftersom det uppenbarligen inte kan hantera en öppen debatt utan att tillgripa våld. Hennes ståndpunkter leder logiskt till att allmän censur ska införas och en totalitär stat upprättas som håller ordning på medborgarna, så att de inte för “fel” debatter.

Det är självfallet en avgrundsdjup skillnad på att öppet diskutera integrationens misslyckanden i syfte att finna lösningar inom den demokratiska beslutsapparaten, och att avrätta dem som inte delar de egna åsikterna. Att medierna nu försöker sudda ut den här skillnaden är allvarligt. Det skadar det öppna samhället. Och därmed går man Breiviks ärenden.”

Gigantisk evakuering av skuld

När en tragedi som den i Norge inträffar utlöser det chock- och krisreaktioner inte bara hos de närmast berörda. Terrordådet sänder tryckvågor av chock ut över hela världen. En yttring av kris och chock är skulden. Skuld är en av människans mest outhärdliga känslor. Den som överlever en katastrof där många andra omkommer drabbas ofta av smärtsamma skuldkänslor – ”varför fick just jag överleva?” De ungdomar som klarade sig levande från massakern på Utöya kan inte förväntas jubla av lycka över att de överlevde. Inte än. Först måste de ta sig igenom skulden – som läggs ovanpå den tunga sorgen över förlusten av vänner som mördades.

Den som anar att han/hon har ansvar och skuld för något gör ofta allt för att bli kvitt den obehagliga känslan genom att evakuera skulden, vräka den på någon annan. Det som nu pågår i media är evakuering av skuld i gigantisk omfattning, i både Norge, Danmark och Sverige. Häxjakt pågår på allt och alla som kan associeras med Anders Behring Breivik, i synnerhet systemkritiska bloggar som han uppger att han har läst. I Norge document.no, i Danmark Snaphanen och Uriasposten, i Sverige Politiskt Inkorrekt. Syndabockar utses på löpande band i lika ohederliga som desperata försök att rentvå sig själv från skuld och delaktighet. Det är gyttjebrottning på så låg nivå att skammens rodnad borde färga kinderna på alla dem som nu kryper fram ur sina hålor med smutskastning som verktyg för att uppnå politiska mål. De som nu tjuter med ulvarna är samma människor som inte ens står ut med att andra människor har andra åsikter än de själva. I sin iver att korsfästa bloggvärlden kastar de all eventuell kvarvarande hederlighet över bord.

Bloggvärlden är en reaktion på ett inavlat debattklimat

Men det är inte Internet och bloggvärlden som har skapat det rådande debattklimatet. Bloggvärlden är en reaktion mot det inavlade debattklimat som i minst fyra årtionden har styrts med järnhand av en politisk och massmedial elit. Allra värst är det i Sverige. Denna elit med sina ständiga påbud om tolerans tolererar inga andra åsikter än sina egna och skyr inga medel att hålla oliktänkande borta från debattens arenor. Det är denna elits förgrundsfigurer, de som med största självklarhet har tillskansat sig både tolkningsföreträdet och megafonerna, som nu försvarar sina positioner genom energisk evakuering skuld. De skulle aldrig medge att de vill förhindra debatt i ämnen där de själva anser sig sitta inne med den absoluta sanningen. Men de är i praktiken yttrandefrihetens vaktkonstaplar och dödgrävare, uppfyllda av sin egen rättfärdighets salighet.

I Sverige sköts debatten huvudsakligen av ett begränsat antal proffstyckare som låtsas debattera med varandra men i praktiken är eniga om det mesta i enlighet med det rådande konsensustänkandet. Någon har sagt att om världen störtade samman och hela befolkningen försvann ned i ett bråddjup skulle debattproffsen inte märka någon skillnad. De skulle bara fortsätta debattera med varandra som om ingenting hänt.

Gammelmedia mörklägger

Ingen av de systemkritiska bloggar som Behring Breivik citerar i sitt manifest har såvitt jag kan se någonsin uppmanat till våld. Däremot skildrar och kritiserar de konsekvenserna av massinvandringspolitik och anpassning till islam i de berörda länderna, som en kraftigt ökande och alltmer brutal våldsbrottslighet där invandrare från framför allt Mellanöstern och Nordafrika är påtagligt överrepresenterade, en havererad integration, importerad heders- och skamkultur, barn- och tvångsäktenskap, islams syn på kvinnor som andrahandsvarelser, Europarekord i anmälda våldtäkter (i Sverige), ett snabbt växande antal bidragsförsörjda etniska enklaver som lever i självvald avskildhet från det övriga samhället och ständiga nedskärningar i välfärden till följd av invandringens oredovisade kostnader.

Det här är en verklighet som gammelmedia inte har lust att rapportera om. Bloggar och nätsajter tar det ansvar att spegla historiens största samhällsomvandling som etablerade media vägrar ta. Hellre än att riskera att ses som ”främlingsfientliga” smusslar gammelmedia undan sanningen och bokför invandringspolitikens sociala, kulturella och ekonomiska kostnader på mörklagda konton. Att följa med i de ideologiska svängarna i den statligt anbefallda mångkulturalistiska politiken är för dem oändligt mycket viktigare än att ge sina läsare/lyssnare/tittare korrekt och saklig information. Vi har aldrig någon gång i historien haft en journalistkår som så till den grad sviker sitt professionella ansvar.

”Det största journalistiska sveket”

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Ansvar och skuld”

Med mindre der sker noget uventet der kræver et svar, vil der fremover komme færre historier på Snaphanen om mainstreammediernes skævvredne fremstilling af os der benytter vores demokratiske frihed til at diskutere emner som counterjihad, kulturmarxisme, islamisering og Eurabia. Den sidste uges hektiske aktiviteter har vist at det er en håbløs kamp: Således har ikke ét dansk medie til dato citeret redaktionel tekst på Snaphanen eller nævnt noget om hvor vi selv definerer os politisk. Det er en kamp vi ikke kan vinde, og slet ikke ved at lade medierne have initiativet. Det eneste vi kan gøre er at gøre det vi altid har gjort, og forhåbentlig bedre. Vilje og evne til at læse indenad er ude over vores muligheder for at påvirke.

Vi er også langt ude over det punkt hvor man af ren dekorum er tilbageholdende med at kritisere norske medier. Denne indledning er blevet en kliché på rekordtid, og den er helt på sagesløse menneskers bekostning: “De hater ikke raser. De har ingen hakekors. De går i dress. De synes islam er den største trusselen mot vår sivilisasjon“. I stedet for at besvare dette angreb (endnu en gang) og derved lade propagandamedierne have initiativet, er det mere frugtbart at bidrage med belysning af de forhold i Norge der gør dette land unikt i en europæisk post-Anden Verdenskrig sammenhæng.

In a recent interview, Norway’s ambassador to Israel has suggested that Hamas terrorism against Israel is more justified than the recent terrorist attack against Norway. His reasoning is that “we Norwegians consider the occupation to be the cause of the terror against Israel.” In other words terrorism against Israeli citizens is the fault of Israel. The terrorism against Norway, on the other hand, was based on “an ideology that said that Norway, particularly the Labor Party, is foregoing Norwegian culture.” It is hard to imagine that he would make such a provocative statement without express approval from the Norwegian government. […]

I was not surprised to hear such ahistorical bigotry from a Norwegian ambassador. Norway is the most anti-Semitic and anti-Israel country in Europe today. I know, because I experienced both personally during a recent visit and tour of universities. No university would invite me to lecture, unless I promised not to discuss Israel. Norway forbids Jewish ritual slaughter, but not Islamic ritual slaughter. Its political and academic leaders openly make statements that cross the line from anti-Zionism to anti-Semitism, such as when Norway’s foreign minister condemned Barak Obama for appointing a Jew as his chief of staff. No other European leader would make such a statement and get away with it. In Norway, this bigoted statement was praised, as were similar statements made by a leading academic. […]

I know of no reasonable person who has tried to justify the terrorist attacks against Norway. Yet there are many Norwegians who not only justify terrorist attacks against Israel, but praise them, support them, help finance them, and legitimate them. […]

The time is long overdue for Norwegians to do some deep soul searching about their sordid history of complicity with all forms of bigotry ranging from the anti-Semitic Nazis to the anti-Semitic Hamas. There seems to be a common thread. Alan M. Dershowitz: Terrorism Against Israel More Justified Than Terrorism Against Norway?

Googler man “rike jøder truer obama” er første hit denne artikel på Aftenposten: Jøder truer med å trekke Obama-støtte. Søgestrengen var såmænd Aftenpostens oprindelige overskrift, som øjensynligt vakte for meget pinlig opmærksomhed. Den lå åbenbart lige til venstrebenet (LFPC). (Tegning: Antisemitisk karikatur i Verdens Gang. Se her og her).

Doktoren i morderens manifest

“But my guess,” Dr. Dalrymple offers, “is that this man, who was extremely ambitious, didn’t have the talent” to realize his ambitions, whether in politics or other fields. “So while he’s intelligent he didn’t have that ability or that determination to mark himself out in a way that might be more—constructive, shall we say.”

Some have sought to link Breivik’s violence to his political thinking. The New York Times ran a story Monday about Breivik’s fondness for certain American anti-Islamist blogs. And a parade of politicians on the European right have felt compelled to step forward and condemn Breivik’s killing spree—as if afraid that silence might somehow imply sympathy. Dr. Dalrymple himself, he says, is quoted indirectly “several times” in Breivik’s manifesto, “and that,” he says, “is slightly anxiety-provoking.” In the first place, it’s never pleasant to find yourself in the company, however unwillingly or unwittingly, of a man like Breivik.

He has another worry, “that what he’s done will be taken as a reason to close down all kinds of debate,” or to delegitimize the views of anyone who, as Dr. Dalrymple puts it, “question[s] anything that the current prime minister of Norway says or believes.”[..]

‘So actually there’s a potentially extremely totalitarian or at least authoritarian aspect to this drive to understand what essentially is not finally understandable.”[,,]

Dr. Dalrymple has a point. And if the deepest thoughts of even our friends and acquaintances would be a horror, we should be grateful that there are gaps in our understanding of an Anders Breivik. Some gaps, we don’t really want to fill.Wall Street Journal: Unraveling the Mystery of Murderous Minds

UK: Muhammed & Mohammed dømt for spraymalede burkaer

Forestillingerne om “den såkaldte islamisering af Europa” får næring af historier om banalt hærværk som denne. En opgave for retssystemet – passér gaden (LFPC).

Two Muslim teenagers have admitted defacing advertising hoardings featuring scantily-clad models and painting a ‘burka’ over them because they offended their religious views.

Mohammed Hasnath and Muhammed Tahir, both 18, used black paint to cover up the picture of a female model on a hoarding advertising Lynx deodorant.

The duo proceeded to paint over the faces on several other advertisements around London’s East End, claiming it was a ‘sin’ for them to be uncovered. […] Muslim teenagers convicted of criminal damage after spraying burkas onto scantily-clad models in Lynx poster

Hvad Bjørn Elmquist kan forstå

Søndagsavisen har ringet rundt til 30 fremtrædende advokater for at høre, om de ville forsvare Breivik. Langt de fleste mener, at alle har krav på et kompetent forsvar, og at de naturligvis ville påtage sig opgaven. Seks af de adspurgte siger dog, at de af forskellige grunde ville afslå. Blandt dem finder vi Bjørn Elmquist, som citeres for følgende perle:

”Der skal være en vis form for forståelse mellem den sigtede og advokaten. Og det tror jeg ikke, at jeg ville have her.”

Det fantastiske er, at Elmquist påtog sig forsvaret af Wissam Freijeh, som en dag tog et våben med ud i Rosengårdscenteret i Odense og gav sig til at fyre løs mod en bod, der var omgivet af tre israelske sælgere og to danske kunder. Ingen blev dræbt, men to af israelerne blev ramt af skuddene. Her var altså tale om med overlæg at forsøge at dræbe mennesker af politiske årsager – hvilket Elmquist mente burde betragtes som en formildende omstændighed. (Elmquist: Straffen er alt for hård.)

Jeg mener i hvert fald, det er forkert, at retten ikke tog hensyn til den konflikt, der er mellem israelere og palæstinensere. I stedet brugte man det mod min klient ved at idømme ham en højere straf, sagde Bjørn Elmquist, der havde forberedt Freijeh på, at det kunne gå den vej.

Også i den temmelig alvorlige terrorsag fra Vollsmose har Bjørn Elmquist følt, at han kunne opvise ’en vis form for forståelse’. Gad vide, hvad forskellen mellem disse anklagede og Breivik i hans øjne er?
Af Nemo

Victory is in sight

“First they ignore you, then they laugh at you, then they fight you, then you win.” — Mahatma Gandhi

We moved from the first stage to the second in the last year or so, and from the second stage to the third in the last week.

We have no money. We have no powerful friends. We have no media connections. We have no resources.

All we have is the truth. And that means that victory is assured. Robert Spencer: Victory is in sight

Vi er lettede, fordi han var norsk. Denne lettelse bør bekymre os meget mere, end den gør. Det er her, vores sande sårbarhed ligger. Under overfladen, under appellerne, under det farverige fællesskab må vi ikke holde op med at stille os kritisk an over for alt, som skaber utryghed. Uanset hvilken side det kommer fra.Også venstrefløjen har forstået, at jihadisterne er lige så farlige for muslimer som for samfundet generelt.

Den 11. september 2001 skabte ikke bare frygt for muslimer. Vi må vi ikke glemme, at mange muslimske ledere blev tvunget til at se ind i sig selv. De var nødt til at se, hvordan deres foragt over for vestlige værdier gav næring til en ‘højreekstrem’ islamisme blandt unge muslimer og skabte utryghed blandt ikke-muslimer. Debatten var helt nødvendig for at stoppe rekrutteringen til vold og for at skabe lighed og åbenhed i de mere konservative minoritetsgrupper, der fik deres faldne: bandeskyderier, kriminalitet, æresdrab og tvangsægteskaber.[..]

Terrorisme tvinger os til at se dyret, som bor i mennesket, i øjnene. Det uhyre, som er vågnet op i alle historiske epoker og i alle dele af verden. Det uhyre, der ligger latent i menneskesindet, hvis ikke det bliver vækket. Det forvandler ideologi til vold, politisk kamp til selvudslettelse og frygt til forbrydelser mod menneskeheden. Dette dyr kender ikke til religiøse, kulturelle eller etniske grænser. Vi er nødt til at se det i øjnene, mens vi stadig bearbejder sorgen, chokket og traumet. Derfor må vi aldrig igen blive chokeret over, at uhyret kan vågne i en blåøjet, lyshåret knægt fra den vestlige del af Oslo. Det er sket før, og det kan ske igen. Hvis man dæmoniserer en fjende for meget, vil man aldrig kunne forstå ham. Og hvis man ikke forstår ham, kan man aldrig bekæmpe ham.Fra kartoffel til uhyre.

Lægen og forfatteren Theorodore Dalrymple har skrevet en analyse, der trænger dybt ned i morderens narcissisme og forurettethed over at være en nullitet. The Mind of Anders Breivik.. Jeg skrev forleden, at det er en skam, Norge ikke kan henrette ham, hvis (når) han bliver dømt. Det står jeg ved. I Sverige skriver Marcus Birro det samme: Jag tycker massmördaren förtjänar att dö.

Naivitet peggar för fler bomber

Jan Kallberg bor i U.S.A. Der er ingen af de gængse måder, der kan forhindre ham i at skrive, hvad han mener. Karrieremåden, for eksempel:

Norgeattacken är en av flera som kommer i Europa och det får ni lära er leva med så länge ni ger politikerna frikort att riskera era liv hur de vill.
Terroristerna kommer aldrig att kunna vinna – oavsett vilken politisk eller religiös rörelse de företräder – för de kan inte ta terräng och hålla den men de kan ta ihjäl dig och de dina. Därför är terrorister inget överlevnadshot mot Staten Sveriges överlevnad, men de är ett direkt hot mot dig och din familj. I princip har du ingen politiker som har råg i ryggen att så upp mot terrorism och därför är just du extra utsatt.
Terrorism tas inte på allvar eftersom man lever i en – det är alltid en engångshändelse – fantasivärld.
Sveriges misstag är att inbilla sig att moraliska argument biter på en fullkomligt omoralisk motståndare. Det är lika poänglöst att söka moraliskt nedmontera politiskt våld med argument eftersom de som utför våldet har redan slutat lyssna. Mot hemodlad extremism har vi svårt att skydda oss eftersom de har lättare att röra sig i samhället och enskild som bestämmer sig för att göra terroristgärningar utan samverkan med andra. Det är svårt att avslöja någon som inte talar med någon.
Däremot, om vi möter internationell terrorism är det en motståndare som ser mjukhet som vekhet och en blotta, en motståndare som helt ignorerar varje mänsklig moralisk grund i syfte att ha ihjäl för ett politiskt mål. Så när det svenska samhället ignorerar terrorismen i en källarlokal nära dig bygger det på tron att någon form av moralisk insikt skall kliva in och förändra de skäggiga alternativt helrakade männen i källarlokalen så att de kramas på Fryshuset och börjar läsa feminism på ABF. Det kommer aldrig att inträffa. Det är tragiskt naivt. Det är nästan motbjudande naivt.Låt mig ge sju snabba punkter varför Sverige är utsatt:……..Dagens PS

Skriften på væggen efter Norge: Flertal støtter Wilders

Poll: 52% of Dutch say anti-immigration politician doesn’t need to tone down remarks. Polling firm Maurice de Hond said on Friday that 52 percent of those surveyed thought Wilders did not need to moderate his stance on the supposed “Islamisation of Europe” in the wake of the Norway killings, while 44 percent said Wilders should tone it down.Some Dutch question their country’s traditionally generous immigration and aid policies, worried by the deteriorating economic climate, higher unemployment, ethnic crime and a belief that Muslim immigrants have not fully integrated into mainstream society. In the opinion poll published on Friday, 29 percent of those questioned said they supported the Freedom Party’s approach to Islam and Muslims in the Netherlands, more than those who agreed on the issue with the Liberals and the Christian Democrats combined.Survey: Wilders anti-Islamic rhetoric fine, Over half of Dutch say Wilders anti-Islamic rhetoric fine-poll,Flertall i Nederland støtter innvandringskritisk politiker

EB: Muslimske ekstremister tager nye metoder i brug – London plastret til med klistermærker, som udråber området til ‘Sharia-zone’

“Livsfarligt at manipulere med menneskenes kulturelle identitet”

Fremragende klog kronik af Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist

Det er dybt bekymrende, at nogen i dette land kan stille spørgsmålet om, hvor Anders Breiviks had mon stammer fra. Vi ved udmærket, hvor det stammer fra, og vi har vidst det længe. Lad os udnytte den norske tragedie til at forstå faren ved det multikulturelle.[..]

Derfor er det ret beset chokerende, at vi med vores mange erfaringer med det multikulturelle stadig skal høre det hjertegribende naive spørgsmål: Hvor stammer hadet fra? Vi ved godt, hvorfor Breivik hader, hvilket jo i øvrigt er blevet udførligt forklaret af manden selv. Han hader i protest mod forvandlingen af det norske og vesteuropæiske samfund, han er desperat og næppe ganske mentalt rask, men hans rationale står lysende tilbage. Og vi er i årtier blevet advaret om det af dem, der i respekt for historiens tidløse tale har mindet os om, at volden vil bryde ud, når islam og kristendom støder sammen. Opfindelsen af det gode multikulturelle menneske er som formel for en hel nation en farlig fantasi, der kan fremprovokere frygtelige kræfter, fordi den negligerer den enkeltes behov for at føle sig tryg i sin egen kultur. Anders Breivik har understreget alt det, vi vidste i forvejen, og han vil blive brugt af begge lejre i den hjemlige debat. De, der fortsat dyrker den kulturløse ideologi, vil blive ved med at efterspørge det eneste middel, de kender til – pæn tale og mere tolerance, og som modvægt skal Anders Breivik også bruges på anden vis. Til at forstå hvor farligt mennesket er, når det føler sig presset, og at vi i denne multikulturelle tidsalder presser menneskene mere end klogt er. Lad os bruge Anders Breivik rigtigt. – (”Hyckleri av gigantiska proportioner i Sverige”)

En rygende pistol: “Dogville” åbenlys inspiration for Breivik

Og nej, pointen er ikke at lige præcis den ureflekterede medløber Lars von Trier sidder med ansvaret for dræbte børn, for i modsætning til de anstændige læser vi faktisk kildematerialet og de udtalelser der er fremkommet fra f. eks. psykologer og den norske PST-chef om den mentale rodebutik A. Breivik. Vi synes ikke von Trier skulle have undladt at lave sin film, fordi konsekvensen af dette ville blive handlingslammelse og tavshed, og et sådant samfund ønsker vi ikke at leve i. Trier burde – men vil med garanti ikke gøre det – reflektere over sin egen aktive medvirken til at lukke den frie debat, og derved undergrave det samfund der har muliggjort hans lukrative karriere (LFPC).

“Never forget that it is not only your right to act against the tyranny of the cultural Marxist/multiculturalist elites of Europe, it is your duty to do so“.” (Anders Breivik sit manifest, s. 837)

“… It was as if her sorrow and pain finally assumed their rightful place. No. What they had done was not good enough. And if one had the power to put it to right it was one’s duty to do so.” (Dogville, speak) Lars von Trier: “… der går en direkte linje fra Pia Kjærsgaards menneskesyn og til Utøya.”

After Norway Massacre, the Debate Will Go On
A-men. Vi fortsætter med at gøre det vi gør, nemlig at sætte kritisk fokus på en virkelighed der ikke kan shames væk.

[…] But the common fear among Breivik’s literary victims, including others on the right of the political spectrum who did not figure in his almanac, is that the debate in which they are engaged may be shut down as they will be tarred by what is nothing more than accidental association. True, the left is doing its utmost to revive its own deviant version of the old Nazi practice of Sippenhaft (collective punishment, kin liability) in which (to quote Wikipedia), “relatives of persons accused of crimes against the state were held to share responsibility for their crimes and subject to arrest and sometimes execution.” The difference, of course, is that there is no sympathetic relation whatsoever between Breivik and the conservative authors he alludes to. […]

The leftist strategy may gain some traction for a time but it will eventually begin to falter as the baneful consequences of the multicultural dismantling of society become more and more evident. Indeed, Salim Mansur, Robert Spencer, Bruce Bawer, and their colleagues may well find that the negative publicity they have received turns to their benefit. Their ideas may actually acquire momentum as the debate continues to rage and the “Warhol moment” may well be protracted indefinitely, giving them a wider forum in which to advance and justify their convictions. And the fact that they are more intelligent and generally write far more coherently and persuasively than their adversaries can only redound to their advantage. David Solway: After Norway Massacre, the Debate Will Go On

Britisk journalistforbunds ulidelige retningslinjer for korrekt propaganda

Der er ikke noget mere irriterende selvhøjtidelig venstreradikal retorik end den der kommer fra Storbritannien. Nu skal vi jo ikke lyde hadefulde, så jeg vil nøjes med at ønske at et stort lod på “16 tons” ville falde ned over den spradebasse der har skrevet disse retningslinjer. Monty Python vidste lige præcis hvordan denne opblæste damptrommelretorik lyder, nemlig i de scener i Life of Brian vi flere gange har omtalt med “Reg” og andre agitatorer fra The Judean People’s Front, og afledte fraktioner. Vi får tit at vide at danske journalister ikke skriver deres skabelonhistorier om multikulturen efter nogle som helst retningslinjer, men bare er dumme og dovne. Men i USA findes der den slags, og altså også, og ikke overraskende, i Storbritannien. Et passende udpluk (LFPC):

Guidelines ratified by the National Union of Journalists (UK and Ireland) for all its members to follow when dealing with race relations subjects.

Statement on race reporting

1. The NUJ believes that the development of racist attitudes and the growth of fascist parties pose a threat to democracy, the rights of trade union organisations, a free press and the development of social harmony and well-being.

2. The NUJ believes that its members cannot avoid a measure of responsibility in fighting the evil of racism as expressed through the mass media.

3. The NUJ reaffirms its total opposition to censorship but equally reaffirms its belief that press freedom must be conditioned by responsibility and an acknowledgement by all media workers of the need not to allow press freedom to be abused to slander a section of the community or to promote the evil of racism.

4. The NUJ believes the methods and lies of the racists should be publicly and vigorously exposed. […]

Only mention someone’s race if it is strictly relevant. Check to make sure you have it right. Would you mention race if the person was white? […]

Do not make assumptions about a person’s cultural background – whether it is their name or religious detail. Ask them or where it is not possible check with the local race equality council. […]

When interviewing representatives of racist organisations or reporting meetings or statements or claims, journalists should carefully check all reports for accuracy and seek rebutting or opposing comments. The anti-social nature of such views should be exposed.

Do not sensationalise by reports, photographs,. film or presentation the activities of racist organisations.

Seek to publish or broadcast material exposing the myths and lies of racist organisations and their anti-social behaviour. […] NUJ guidelines on race reporting

Hanson: Når USA træder tilbage fra verdensscenen

Ingen tvivl om at selv de mest USA-hadende venstreradikale vil finde en sådan verden et skrækkeligt sted at være. Spørgsmålet er selvfølgelig om de vil være i stand til at at konkludere noget om de illusioner de har levet på, eller om det 21. århundredes psyke er så formelig at man kan opstille en ad hoc-forklaring der vil gøre USAs tilbagetrækning til en god ting, og derved undgå kognitiv dissonans og selvopgør. Når illusionerne om multikulturens og islams lyksaligheder er så sejlivede som de er, på trods af hvad enhver der vil se kan se, kan man formentlig ikke udelukke noget. Victor Davis Hansons fremskrivninger af hvad de økonomiske realiteter vil komme til at betyde for magtfordelingen i verden (LFPC).

[…] What is new this time is that the majority of the population (50% of whom pay no income tax and either receive all or a large part of their income from government) will greet retreat with relief, in the sense of more food stamps, Social Security, Medicare, and Medicaid funds released by mothballing ships and planes. (Does my future federally-subsidized hip and knee replacement have to be sacrificed on the altar of frigates patrolling in the Sea of Japan?)

There will be no new world order, much less an end of history, pan-global democratic capitalism. Instead, regional hegemonies will fill the void and do as they please. For the Black Sea and Eastern Europe, a 19th-century-like Russia will set the rules. China will have sway over Asia up to the Indian border. A new Ottoman Empire will pressure both Greece and Cyprus, and give power and credibility to the Islamic anti-Israeli nexus. A chaotic Arab Islamic world will be united in its hatred for Israel. In the same fashion that the public is turned off by the now near daily teleprompted sermons from their “let me be perfectly clear” and “make no mistake about it” and “let’s be honest here” Obama, so too the world will tire of a Reverend Obama whose sermons increase in direct proportion to his threats of “consequences” and “ramifications.” At first, we Americans will appreciate the cost-savings and end to the hassles; soon, we will learn what we learned last time in 1941. […]

The world by 2016 will be a very dangerous place, as Americans see every dollar “wasted” on national security as a dollar “stolen” from their own god-given federal entitlements. Victor Davis Hanson: Unchained World

For en ti års tid siden var jeg på vej tilbage til Danmark i bil fra Venedig. På vejen havde vi boet nogle dage på D.H. Lawrence´s Hotel du Lac, boet i Lawrence´s værelse, da vi kunne vælge frit i det tomme hotel, og brugt tid på Gabriele D’Annunzios Il Virrotiale lige ovenfor, et mirakuløst sted. Den fangede hurtigpressen, vi sværmer for fascistiske digtere.
Vi landede i Rødby sent. DR havde dengang et program, jeg kan ikke huske hvad det hed, men højt kvalificerede musikere bedømte seks forskellige indspilninger af det samme værk i detaljen. Den nat var det Mozarts Serenade nr. 10 adagioeni bilradioen. At høre dem bedømme de forskellige indspilninger, var nok til at holde os vågne de sidste timer ind til København gennem de regnfulde forstæder, der fremkalder en tilstand, der ikke kan skelnes fra en akut depression. Udsøgt, vidunderlig radio som akkompagnement til Ishøj og Brøndby i oktober efter Venedig, Verona og Padova. Allerede når man krydser Brenner, er man i efterårets Nordeuropa, temperaturen falder fra 20 til 9 grader på en halv time, som man kører ned i Bayern, livsånderne falder lige så brat. I filmen Amadeus er dette stykke:

Antonio Salieri’s first encounter with Mozart is at a performance of this work. Salieri has not been impressed with Mozart’s boorish behavior before the performance, but as he looks at the music on the page, he describes the beauty and delight of the solo oboe’s entry soon thereafter followed by the clarinet’s line (in the third movement), leading him to say, “This was no composition by a performing monkey. This was a music I’d never heard. Filled with such longing, such unfulfillable longing. It seemed to me that I was hearing the voice of God.

Fri debat er demokratiets ilt

Af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen, journalister og samfundsdebattører

Norge blev fredag ramt af en forfærdelig tragedie, da en terrorist angreb regeringskvarteret i Oslo med en bilbombe og efterfølgende udførte en skudmassakre på en nærliggende ø. Vores tanker går til de døde, efterladte og den norske nation i denne for landet ekstremt smertefulde stund.

Knap er ligene fra massakren blevet kolde, inden vi må konstatere, at danske medier og meningsdannere forsøger at bruge tragedien i en hjemlig politisk fløjkamp. Således skrev Berlingske Tidende:

”Terroren i Norge rejser uundgåeligt også spørgsmålet om, hvornår en nødvendig og åben samfundsdebat også om multikulturalismens udfordringer og problemer bliver så firkantet, grov og fjendtlig, at forskruede sjæle kan finde på at omsætte de rå ord til konkret handling. Debatten om debatklimaet kommer vi til at tage – også i de medier, som også lægger debatuniverser til indlæg, der kun kan betegnes som ekstremistiske.”

Men hvem er disse ”debatuniverser”? Netstedet Document.no, som Breivik en overgang postede kommentarer på, beskrives nu i medierne enten som ”højreorienteret” (blandt andet i denne avis) eller ”højreekstremt”. Men der er ikke noget ekstremt ved hverken Documents redaktør Hans Rustad, som vi begge kender, eller bloggen, som vi begge læser. Rustad gjorde det eneste fornuftige, da opmærksomheden blev rettet mod netstedet: Han lagde alle Breiviks kommentarer ud.

Breivik skriver i sit manifest positivt om blandt andre Churchill, Naser Khaders Demokratiske Muslimer, Anders Fogh Rasmussen, bloggeren Fjordman og religionsforskeren Tina Magaard. Mens han på Facebook lister Lars von Triers Dogville som en af sine yndlingsfilm. Det gør næppe nogen af disse mennesker til ekstremister.

En fri debat om vitale samfundsanliggender er nødvendig for et demokrati. Den fri debat er demokratiets ilt. Lige så vigtigt er det med en presse, der fortæller os, hvad der sker i samfundet og ikke viger tilbage for at dække kontroversielle sager. Her har danske blogs som Uriasposten og Snaphanen – der nu også udråbes til at være højrebetændte – været af vital betydning for os begge i vores arbejde som skribenter. Derudover er det værd at bemærke følgende: At ingen, bortset fra ekstreme islamiske grupper, danske nynazister og enkelte forvildede sjæle i kommentarsporet på diverse blogs, har udtrykt ringeste forståelse for ugerningerne i Norge. I et demokrati kæmper man med ord, ikke med vold og terror. – (Debatindlægget er sendt til Berlingske Tidende, men afvist.)

Sass: OK at være “rasende” på muslimer, dog ikke for “højreorienterede”

En selvmodsigelse der vist ikke har været bemærket før. I det første citat er vreden legitimt begrundet i selvoplevede erfaringer. I det andet er der tale om brug af syndebukke. Vi har de sidste dage rost Henrik Sass Larsen for hans mod til at udtale sig så klart og direkte som i det første citat. Men i sandhedens interesse burde man måske overveje muligheden for at ordene er fremsat i den forventning at de var uden for referat? Integritet er ikke det ord der falder først på tungen her (LFPC).

»Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker, jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.« Portræt: Magt: Jern-Henrik (Weekendavisen 4.9.2009 [kræver login])

[…] Du godeste, hvor er folk vrede derude. Der rases mod udlændinge, folk, der måtte have ment noget venstreorienteret, velfærdssamfundet, skattetrykket og forløbet af besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig. Det kræver virkelig god forberedelse og inddragelse af al til rådighed stående god karma at komme i godt humør igen oven på sådan en oplevelse.

Efterfølgende er det værd at spekulere over, hvad der driver dem? […]

Og integrationen af nye borgere har været en drønende fiasko og et studie i, hvordan man ikke skal føre politik – alene det faktum, at VKO har været ude af stand til at få bugt med ghettoer over de 10 år, de har siddet der, taler sit eget bedrøvelige sprog.

Den højreorienterede desillusion over manglende resultater projiceres i høj grad over i angreb på debatsider, på grupper og enkeltpersoner, uden at disse har siddet ved magten.

Vreden og forbitrelsen skyller ind over det ene indlæg efter det andet med forbløffende intensitet.

Også det kan undre, med mindre det simpelthen er en del af den højreorienterede anatomi at anvende højt og hadefuldt aggressionsniveau på grupper og enkeltpersoner som politisk drivkraft. […] Henrik Sass Larsen: Debat: Desillusion på højrefløjen

Lars Hedegaards racismedom skal prøves for Højesteret

I et brev til advokat Karoly Németh, der er forsvarer for Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, meddeler Procesbevillingsnævnet den 28. juli, at Hedegaard får adgang til at indbringe sin racismedom for Højesteret.[..]

Lars Hedegaard ønsker ikke at udtale sig. Advokat Karoly Németh siger til Sappho, at han opfatter Procesbevillingsnævnets afgørelse som en underkendelse af Landsrettens begrundelse for domfældelsen af Lars Hedegaard. Procesbevillingsnævnets afgørelse kommer midt under en kampagne mod Lars Hedegaard i flere førende medier, der har anklaget ham for at være moralsk ansvarlig for massemordene i Norge. Sappho.

Oversett side ved ytringsfriheten

Af HANS RUSTAD, Document.no

I diskusjonen om hvor grensene går for anstendig debatt, med fokus på kommentarfelt og anonymitet, er det en annen side som ikke er nevnt: den sensur som allerede foregår, bla. på Facebook og på trådløse nettverk.

Dette må være en helt essensiell sak, for stadig mer av informasjonen vil foregå over wi-fi nett på offentlige steder. Der vil det konkret settes en standard. Hvor man legger listen vil ha innflytelse på folks oppførsel på nett, og – må man anta – hva de tør å si offentlig.Hvis man får et rødt flagg når man laster opp et nettsted med beskjed om “upassende innhold”, vil det påvirke folks holdninger til hva man kan si.

En leser fortalte for en tid tilbake om et besøk på et bilverksted i Sverige hvor en slik beskjed kom opp da han ville lese document.no. For ikke lang tid siden skjedde det samme med en advokat som var på Rygge flyplass. Vedkommende skrev til Rygge og klaget. Blokkeringen rammet også honestthinking.org.
Fortsæt med at læse ““Det var, som hørte jeg Guds stemme””

Tommy Robinson må igen forsvare sig over at være blevet nævnt i man ved nok hvad. For en ordens skyld, vi har ingen kontakt til EDL whatsoever, men det er da muligt at vi kender nogen som kender nogen. Og så skal det siges, at det er helt legitimt og i orden, at medierne interesserer sig for dem, der er nævnt i den norske storforbryders skrift. Det er deres job. Det hører vel også til spillets regler, at det går over gevind som det i høj grad gjorde på Politiken. Det må man vænne sig til, det er jagtsæson, sådan er det bare, vi accepterer spillereglerne. Vi er interessante nu på grund af vores venskaber, om 14 dage er det nogle andre og om ti måneder, er vi interessante igen af en ny grund.

Vi har nogle ganske få journalistiske kontakter i iandland og udland, vi hellere end gerne bistår fordi de giver os en fair behandling. Det er bla. Jyllands Posten og The Telegraph og visse på Svenska Dagbladet. Det er ikke sådan at vi over en bank fordømmer pressen, kun når det kammer over i myter, hysteri og smudskastning, som Politiken har gjort. De behøver ikke ringe os op. Når man blogger under pseudonym, er ens eneste troværdighed, at man gennem årene fremstår for læsere, som pålidelig og ærlig. Det er den eneste kapital, vi har. Når 3-4000 gider klikke ind her, må det være fordi, det er deres erfaring, at de kan stole på os. Kunne de gribe os i løgn eller mytologi, ville alt være sat over styr. Det er åbenbart anderledes for Politiken, dem om det. Det er længe siden, den var min barndoms avis. Dengang læste børn faktisk aviser, en temmelig svimlende tanke i dag.

Det meget omtalte “Counterjihad-netværk”, som Politiken og andre mytomaner har fået så galt i halsen, er i virkeligheden intet andet end så mange andre netværk i nutidens IT-samfund. Inde i midten er der er sort hul, ingenting, resten består af små og store cirkler, der overlapper hinanden på hundredevis af måder. Borgere, græsrødder, om man vil. De er alle lovlige og står på retsstatens grund. Enhver kender det fra mailgruppernes i deres postprogrammer. Af og til får man ved en fejltagelse en mail, hvor alle Cc modtagerne kan læses. Aha, Rune Engelbreth har et netværk med Zubir Butt Hussain, Sherin Khankan og Jakob Holdt. So what? Pønser de på noget revolutionært? Er Mahmoud Ahmadinejad på modtagerlisten? “Vem bryr seg?” andre end den radikale Shansen, Politikens primær-kilde, der ikke interesserer sig for politik, men for personer og forfølgelse af dem. Hendes vilje er større end hendes evne. Heller ikke det generer Politiken.

Det er derfor ganske underholdende at se de konspirationer journalister, der burde vide bedre, kan få ud af det. Det er sådan nogle journalister, hvis fantasier man ikke har lyst til at hjælpe yderligere. Alle vil naturligvis gerne vide hvem Fjordman er, det ville også være et scoop. Det kommer de ikke til at få at vide, før han selv vil. Vi ved, at vi ikke bare beskytter hans anonymitet, vi beskytter hans liv. Den presse, der nu jager ham, risikerer ingenting, der er ingen alvorligt trusler imod dem, bortset fra mod Jyllands Posten. Ibn Warraq var hemmelig i mange år, indtil han bestemte sig for noget andet. Det kan lade sig gøre i U.S.A., hvor det rækker for ham, Spencer og Steyn at have hemmelige adresser. Det er ikke nok i Europa, og det er bestemt ikke Fjordmans skyld, at forholdene er sådan. Vi er ikke engang fortalere for, at de der har skaffet denne ulige trusselskultur, skal udsættes for det samme trusselsniveau. Hvor ekstreme er vi så?

Lad os vende tilbage til pressen. Ingen medier har citeret os for, hvad vi selv skriver. I stedet hiver de replikker ud af kommentarfeltet, der skal illustrere hvor ekstreme, vi der skriver er. I dag gør Weekendavisen det samme som Ekstra Bladet, BT og Politiken i artiklen “Kan ord slå ihjel” af Henrik Dørge (ikke online). Det er sandelig godt, at der ikke er kommentarer på Weekendavisen, så vi kunne kompromittere dem lige så nemt. Vi ved, at kommentarerne gør os sårbare overfor onde viljer, men vi værner om dem alligevel. Vi ved, at der er alle mulige stemmer derude, og at nogen er værre og nogen er bedre end vi selv, og nogle er helt uundværlige i det samfund, vi hylder.

De to enkelte, helt uappetitlige kommentarer nedenfor blandt 156, blev lagt på mens vi var optagede af at hørte NRK´s live dækning, og prøvede at danne os et overblik over, hvad det var, der var sket i Norge, de skal tegne det offentlige billede af os. Kunne Weekendavisen i det mindste ikke give os så meget kredit, at de nævner at Snaphanen i modsætning til Magnus Ranstorp, New York Times, Wall Streeet Journal, The Atlantic og Washington Post og tusinde andre, ikke spekulerede præmaturt i, hvem der havde sprængt bomben i Oslo? Det kan avisen ikke få over sig selv. Weekendavisen vil os det ikke vel, af hvilke grunde de så har. Jeg troede deres skribenter havde så megen frihed, at de ikke behøvede være misundelige på andres. Iøvrigt plejer bloggens kommentatorer slet ikke “at sukke efter at borgerkrigen skal starte,” hvad enhver nemt kan forvisse sig om. Det må gerne vente længe, tak.

»Gerningsmanden er desværre en mand af norsk afstamning, hvilket må siges at være ærgerligt for vores kamp mod islamiseringen af Europa. Nu vil medierne kunne tærske langhalm på den her sag i ugevis og fortælle os alle sammen, at vi ikke er et hak bedre end musserne.«

Lørdag morgen postede en anden blogger et indlæg: »Plejer Snaphanens paneldeltagere i øvrigt ikke at sukke af længsel efter, at borgerkrigen skal starte? Hvor er lykønskningerne? Nu er der faktisk én, der har slået et slag, der ikke bare har ramt en dyne – han sætter enbenede bombemænd i perspektiv. (…) Norske ung-politikere tænker sig nok om to gange, før de lægger deres politiske karriere an på en rolle som ædel og humanistisk multi-kulti-forkæmper. Selvfølgelig skal vi nu høre på en masse ævl om at stå sammen og ikke lade sig true, men sådan spiller klaveret jo ikke. Vold er den ultimative valuta i politik, og hr. Breikvik har med statsgaranti ledt flere tvivlere væk fra socialismens dydige sti end alverdens nok så velskrevne blogs. P. S. Jeg tager naturligvis afstand fra enhver form for vold. Hæhæ «.(“Kan ord slå ihjel” af Henrik Dørge (ikke online)

I dagene siden fredag aften, har jeg tænkt, at det store interne, politiske rivegilde måske kunne have ventet til Norge havde begravet sine døde, men ikke engang i Norge har det været sådan, og da slet ikke i Sverige. Alle opsøgte med det samme syndebukke, og de var ikke overaskende lig med deres normale daglige yndlingsaversioner. Sådan er den medieverden vi lever i altså også, så små og selvcentrerede er vi altså i nødens øjeblik. Det har været det mest nedslående ved hele efterspillet, og en anledning til at føle en væmmelse, der har været langt udover det almindelige. Hvordan ville det ikke have været, hvis tragedien var sket i Danmark? Der kommer andre og langt værre kriser, der vil have deres rod i indvandringen. Har pressen på baggrund af Norge, overvejet hvordan de vil tackle de ophedede stemninger, der så vil komme, og hvad de kan blive medskyldige i, hvis de agerer som de har gjort denne gang? Vi skrev allerede dag 2 om behovet for en bredere selvransagelse, som vi ikke friholder os selv fra. Lad dansk presse inkludere sig selv i den.

Tavshedens gungrende elefanter

Vi er ikke for fine til at citere den flamboyante, undertiden rigeligt højtråbende Pamela Geller. Når hun er bedst skærer hun lige igennem med grundig dokumentation. Som her, hvor en flok elefanter i form af medietavshed uden videre kunne omplantes til den danske medie-misère der i disse dage viser sig fra sin værste side (LFPC).

[…] Where is the New York Times’ in-depth investigation of who and what inspired six American Muslims (including two imams), who were charged with aiding the jihad by providing the Taliban “material support to a conspiracy to murder, maim and kidnap persons overseas, as well as conspiring to provide material support to a foreign terrorist organization”?

Where is the probe on bomb-making classes in madrasas? Or Islamic belly bombs to beat airport security? Or brutal Islamic “constitutions” in Bangladesh, Iraq, Afghanistan, and Iran (the world’s most brutal nations)? Where is the media feeding frenzy on groups in the United States that are plotting to overthrow the current system of governance and install “The United States of Islam“? Where are the headlines on the Muslim Brotherhood figure and former spokesman in the West’s call to establish a global Islamic state? Where is the media outrage on the Bible ban in Pakistan? What and who was responsible for the Chicago Muslim who was found guilty in a plot to blow up a Danish newspaper? Where was the killer media on the Islamic leader who called for American Muslims to buy guns and start shooting people? Why isn’t the media pounding on the manifesto that inspired Muslims’ deadly attacks on Christian villages, leaving scores slaughtered and the village burned in Nigeria? Where is the Washington Post and the New York Times front-page splash on the Indonesian Muslims who planted a big bomb near a major church ahead of Easter?

CNN, why aren’t you rabid in your pursuit to uncover what inspired the Muslim bomb plotters in the NYC synagogue attack, who were quoted as saying, “I hate Jews” and “I want to kill them”? […] Pamela Geller: Mumbai vs. Oslo