De fleste ved, at den amerikanske ambassade ligner Fort Douaumont fra forsiden, men idag så jeg den fra bagsiden, den store Garnisons Kirkegaard. Det er næppe nogen statshemmelighed billedet her røber. Nærmeste levende nabo er bagsiden af Ruslands ambassade 150 meter væk. Derimellem er kun smalle stier og store gravsten. Hvis altså ikke russerne angriber amerikanerne, hvordan kan man så nå frem til ambassadens solidt udseende stopklodser på bagsiden og skyde på den, gennem kirkegårdslågen og tonsvis af store sten ? Man kan stjæle Stevnsfortets Centurion-tank og køre den ind af Køge Bugt-motorvejen til København og fortrinsvis via Jagtvej-Øster Alle´frem til ambassaden. Andre vil være for smalle. Russere, genopstandne søhelte og etatsråder kan til fods snige sig helt frem til hegnet.

»De skulle simpelthen aldrig have været her«
NB: Vi beklager driftforstyrrelserne. Udbyderen skriver: Vi oplevede desværre en kritisk hardware fejl igår, som vores drift har arbejdet på at løse hele natten.Det meste af serveren er oppe igen, og vi arbejder på at få det hele til at køre stabilt igen
.
Man skulle aldrig have gennemført en særlov, fordi de gemte sig i den kirke.« Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister om palestinenserne ved synet af deres overkriminalitet i årets digre publikation Indvandrere i Danmark 2010 (187 sider). Kultursociolog Flemming Røgilds siger at” de lider at de lider af stress og føler sig ekskluderet”. SF´eren Astrid Krag ser med lidt mindre milde øjne på sit partis fortidsgerninger: “Integrationsindsatsen er slået fejl, særligt over for unge mænd. Og det ses ikke kun på kriminaliteten. Vi kan også se det på, hvem der falder fra deres uddannelse. Vi er simpelthen på vej til at få en ny underklasse, som har etnisk slagside.« Den virkeliggjorte multikultur slog desværre fejl, men den oprindelige ide var altså god nok ? Vi ser lidt anderledes på det: Næsten hele Folketinget 1983-2001 “slog katastrofalt fejl,” og de er i det store hele sluppet gratis fra deres milliarddyre eksperiment. Jyllandsposten “Mest kriminalitet hos mænd fra Mellemøsten” er slået ned på side 133, “kriminalitet” (tallene er renset for socio-økonomiske faktorer) (Innvandrere i 3. generasjon – hvor mange er de?)
Topscoreren er de statsløse palæstinensere, der i tabellen står under Libanon. De har indeks 237, altså 137 mere end gennemsnittet på 100.Det betyder, at der ville være 137 pct. mere kriminalitet i Danmark, hvis alle var som palæstinenserne.Omvendt ville det se godt ud, hvis vi efterlignede mændene med amerikansk oprindelse, som med indeks 36 er de mest lovlydige. Så ville kriminaliteten falde til næsten en tredjedel.
Alle forbrydelser er medtaget i opgørelsen, fra færdselsloven til straffeloven. Mænd med oprindelse i Somalia, Marokko og Libanon (palæstinenserne) skiller sig ud ved oftere at bryde straffeloven, særligt voldsparagrafferne. Somaliere straffes for 3,5 gange flere voldsforbrydelser, marokkanere for 4 gange flere, libanesere/ palæstinensere for 3,6 gange flere og tyrkere for 2,1 gange flere. Polakker får til gengæld kun en tredjedel så mange voldsstraffe som landsgennemsnittet. Rapport: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2010, 187 sider, pdf.

WikiLeaks’ informationsterrorisme
Dokumentationen her af Julian Assanges dybt subversive bevæggrunde er en øjenåbner, men samtidig har manden jo ‘bare’ udnyttet en strukturel svaghed i det moderne samfund, og er i en vis forstand derved blevet øjeblikkets katalysator. Om det bliver vor tids skud i Sarajevo, eller om den frigivede information iværksætter et forløb som ingen kunne have forudset, og måske helt på tværs af Assanges dunkle ideologiske bevæggrunde, må stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder føjer selve projektets mulighed sig til en velkendt række af Achilleshæle for de bedste samfund verden har frembragt: Refleksion, selvkritik, syndsbevidsthed og rationalitet bliver til selvfortærende kulturelt selvhad og dekonstruktion. Og åbenhed og informationsudveksling bringes kynisk i spil for at undergrave disse selv. Hvad Assange og WikiLeaks ønsker som erstatning er lige så ubegribeligt som formålet med optøjer i Hyskensstræde, eller plæderen for ‘åbne grænser’. Alle bliver tabere (LFPC).
[…] Mr. Assange is misunderstood in the media and among digirati as an advocate of transparency. Instead, this battening down of the information hatches by the U.S. is precisely his goal. The reason he launched WikiLeaks is not that he’s a whistleblower—there’s no wrongdoing inherent in diplomatic cables—but because he hopes to hobble the U.S., which according to his underreported philosophy can best be done if officials lose access to a free flow of information.
In 2006, Mr. Assange wrote a pair of essays, “State and Terrorist Conspiracies” and “Conspiracy as Governance.” He sees the U.S. as an authoritarian conspiracy. “To radically shift regime behavior we must think clearly and boldly for if we have learned anything, it is that regimes do not want to be changed,” he writes. “Conspiracies take information about the world in which they operate,” he writes, and “pass it around the conspirators and then act on the result.”
His central plan is that leaks will restrict the flow of information among officials—”conspirators” in his view—making government less effective. Or, as Mr. Assange puts it, “We can marginalize a conspiracy’s ability to act by decreasing total conspiratorial power until it is no longer able to understand, and hence respond effectively to its environment. . . . An authoritarian conspiracy that cannot think efficiently cannot act to preserve itself.”
Berkeley blogger Aaron Bady last week posted a useful translation of these essays. He explains Mr. Assange’s view this way: “While an organization structured by direct and open lines of communication will be much more vulnerable to outside penetration, the more opaque it becomes to itself (as a defense against the outside gaze), the less able it will be to ‘think’ as a system, to communicate with itself.” Mr. Assange’s idea is that with enough leaks, “the security state will then try to shrink its computational network in response, thereby making itself dumber and slower and smaller.” […] Julian Assange, Information Anarchist
De dersens incestuøse forhold i muslimske familier, endnu en gang …
Der er måske ikke noget egentligt nyt i historien her, selv om man får interessante førstehåndsberetninger. Arkaiske familiestrukturer i subkulturer med religiøst/kulturelt begrundet modvilje mod det omgivende samfund afføder og skjuler denne slags adfærd. Også hos mormoner og lign. Længere er den ikke hvad angår udgangspunktet. Det der gør historien her værd at notere er måske snarere den afværgende reaktion fra repræsentanten for behandlersamfundet: Disse data er ikke statistisk signifikante, så problemet eksisterer ikke. Sammenhold dette med velkendt modvilje mod at indsamle politisk følsomme data hos yndlingsoffergruppen over dem alle – så har man en antydning af grunden til problemets vedvarenhed (LFPC).
[…] Their stories are individual but share much common ground. They were all around four or five when someone in their family started abusing them. The girls all kept silent because of threats, but also for fear of bringing ‘dishonour’ on the family. They didn’t even consider going to the police. Even now, they think that would be going too far. […]
Zohra kept her story to herself for years. She now tells of how she was raped by her cousin in Morocco when she was five:
“I was staying with my aunt and my cousin was looking after me. That day is engraved on my memory – he robbed me of everything. My aunt caught us. She said she’d deny everything if I told my parents. Nobody would believe me. I lost trust in everything. You’re damaged by sexual abuse, but I’ve learned that you can recover.” […]
Kristina Aamand has heard lots of similar stories. She works at an emergency shelter for young women in Denmark which, like the Netherlands, has a large Islamic immigrant population.
“It goes on in immigrant and native Danish families. It’s just that we never look for it in the Muslim community. When I was being trained, I was told I didn’t need to learn anything about sex abuse in Islamic countries because incest was forbidden by Islam and didn’t happen. That was really naïve. Taboos, secrets, silence, shame and a closed community are almost a recipe for sexual abuse.” […]
It’s not just in the Netherlands that incest goes unreported. Support workers in Morocco and Denmark know that the abuse goes on there too, but again there are no available figures.
And no figures means no help. Willem Timmer from the National Centre for Expertise on Honour-related Violence (Landelijk Expertisecentrum Eergerelateerd Geweld):
“We don’t draw conclusions from the stories of individual women but from research based on hundreds of dossiers. That leads me to conclude that there isn’t a higher incidence of incest in the Muslim community than in the native Dutch community.” Sex abuse in Muslim families goes unreported
Dagens Danmarksbask
Högutbildade invandrare lämnar ofta Danmark.
En av tre högutbildade invandrare som kommit till Danmark för att jobba lämnar landet igen inom tre år. Anledningen är danskarnas inställning till invandrare och svårigheter med att kommunicera med myndigheterna, visar en stor undersökning.(Sydsvenskan:Dansk fientlighet skrämmer bort högutbildade.)
(Integrationsministeriet:“Højtuddannede udlændinge er begejstrede for Danmark”, Business.dk: “Højtuddannede udlændinge nyder Danmark. Politiken: “Danmarks bløde værdier får udenlandske eksperter til at blive i Danmark.” (ikke online): “Det vigtigste var, at i lande som Danmark og Norge er der mindre racisme og folk er meget venlige,” siger det iranske ægtepar Hamid Salak og Saideh Abshenas. “Skidt med kulde og sne.”) (alle artikler fra i dag)
Kai Sørlander: »I hyklere!«
Det siger sig selv, at jo højere politiske idealer et parti har, jo større potentiale for hykleri har det også. For én ting er, at partiet har idealerne, en anden ting er, om det også har de politikere, som er villige til at yde det, der skal til for at leve op til idealerne. Derfor er de venstreorienterede partier med deres høje idealer mere udsatte for hykleriets dobbeltspil end de mere kyniske partier i den anden side af spektret. Og især venstreorienterede med magt. Det gør Socialdemokraterne særligt udsatte. Partiet har både høje politiske idealer og en stærk tradition for at være i magtens centrum; men så er spørgsmålet, om det også har de politikere, som vil yde det, som er nødvendigt for at leve op til idealerne.
Hvad skal man mene, når Mette Frederiksen først fordømmer forældre for at sætte deres børn i privatskole og så selv sætter sin egen datter i privatskole? Socialdemokraterne har gennem en lang årrække ført en storsindet indvandringspolitik, der nu mange steder giver problemer med at få de offentlige skoler til at hænge sammen; og så sætter de ledende socialdemokrater deres egne børn i privatskole og overlader det til børn af de socialt svage at blive tilbage i de svækkede kommuneskoler. Den samme indvandringspolitik har medført, at mange boligområder har udviklet sig til ghettoer, hvor de svageste danske bærer den reelle byrde. Mens Socialdemokraterne brystede sig af deres højmoralske indvandringspolitik, så valgte mange af dem, som bar byrden, at protestere ved at stemme på et parti, som gik ind for en strammere indvandringspolitik. De blev af den socialdemokratiske statsminister anklaget for ikke at være stuerene. Men hvis man ser på sagens indhold – hvem der ofrede hvad – så var der langt snarere grund til at anklage den pågældende statsminister for at være hykler.Udbredt hykleri blandt politikerne er en fare for demokratiet. Det nedbryder respekten for det repræsentative system. Kronik: »I hyklere!«
Heureka: ‘Inklusion’ i stedet for integration
Brilliant – hvorfor har ingen dog tænkt på dette før? Ordene skaber virkeligheden, og “forskellighed som styrke” er spændende nytænkning. Nu må det da begynde at gå den rette vej (LFPC).
[…] Integrationspolitikken eksisterer ikke længere i Københavns Kommune. Nu skal indsatsen på området nemlig hedde noget andet. […]
Partierne S, SF, De Radikale og Enhedslisten har netop vedtaget en ny såkaldt inklusionspolitik for København, der ”lægger afstand til den nationale dagsorden på integrationsområdet.” Det oplyser partierne i en fælles pressemeddelelse.
Tonen i debatten skal tilsyneladende ændres, og politikken skal ifølge politikkerne fokusere på børn og unge, job, udsatte grupper og områder og København som ”en åben og imødekommende storby…”
Efter en høring med paneler og stormøder mener det politiske flertal i Borgerrepræsentationen nemlig, at der er behov for en større fokus på inklusion og på forskellighed som styrke.
”Høringen viste os, at mange københavnere uanset baggrund er optaget af måden vi taler om og til hinanden, og de vil hellere tale om inklusion end integration. Det har været vigtigt for os at sende et politisk signal om, at man er velkommen i København,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R). […] København afskaffer integration