Dette – bøn i det offentlige rum – er ikke tilladt i den sekulære, franske republik, men myndighederne undtager islam, man lader dem endda spærre hele gader af og det er foregået i nogle år. Man kan formode det er opstandene i 2002 og 2005, der har skræmt politikerne. Magtpolitik der virker. Islam har skaffet sig en særstilling, der bliver svær at rulle tilbage. Laïcité eksisterer indtil nogen gennemtvinger noget andet.

I just made a new video this Friday, showing the illegal Muslim prayer that took place at 01:00 PM, today, in the street Myrha, in the 18th district of Paris. You will notice that the prayer is now broadcast at a very loud volume

An ordinary French citizen who has been watching the Islamization of Paris decided that the world needed to see what was happening to his city. He used a hidden camera to start posting videos on YouTube. His life has been threatened and so he uses the alias of “Maxime Lepante”. CBN.

Mere end halvdelen af Østrigs tyrkere ønsker sharia

A study by the Gfk Austria (offshoot of the Society for Consumption Research based in Nuremberg) authorized by the Austrian interior ministry and recently published — “Integration in Austria” — confirms the extent to which Turkish immigrants are different from immigrants from other countries.
More than half of the approximately 220,000 ethnic Turkish immigrants — 2.65% of the entire Austrian population of 8.3 million — in all seriousness demand that the Austrian justice system introduce Islamic law, i.e., sharia. For almost three-quarters (72%), following religious commandments is more important than democracy. For 57%, religious laws and regulations are more important than Austria’s. And almost half of the Turkish immigrants believe the many criminals in Austria show where democracy leads. Bayernkurier, 11 december 2010 via GoV: The Turkish Mentality in Austria (GfK: Studie- Integration in Österreich, pdf.)

“Mediokratiet og idiokratiet”

og da det som Reinfeldt ræsonnerer, er lidt uvist om de virkelig findes, kan man jo dårligt hetze imod dem. Ikke engang i de områder, der hvor de er i minoritet.

Justitiekanslern har än en gång kommit med ett utlåtande om att svenskar inte omfattas av hetslagstiftning. JK beslutade i ärende 7435-10-30 följande: “JK, som tidigare prövat om uttalanden riktade mot svenskar omfattas av straffbestämmelsen, kommer även nu fram till att så inte är fallet. Detta eftersom syftet vid tillkomsten av straffstadgandet om hets mot folkgrupp var att tillförsäkra minoritetsgrupper av skilda sammansättningar och bekännare av olika trosuppfattningar ett rättsskydd. Därmed träffas inte kritik av svenskar av straffbestämmelsen. JK beslutar därför att inte inleda förundersökning gällande hets mot folkgrupp” Åkesson frågade ut Reinfeldt om hetslagstiftning mot svenskar.

Claes Borgström – advokaten der blev mere kvindelig end kvinder

Borgström, der forsvarer de to feminister der påstår sig voldtaget af Julian Assange – hvordan den blødt udseende Assange så er kommet afsted med det – er ikke blevet beskrevet fyldestgørende i danske aviser. (SE også: Fallet Assange- Anna Ardin Uppgifter raderas om och om igen.)
For at illustrere graden af blåstemplet, socialdemokratisk vanvid i det svenske matriarkat, der vil gøre Sverige til grin uden for de snævre universitetsfeministiske miljøer, – og værre endnu, gøre skikkelige, fornuftige svenskere til grin i resten af verden, – her et par af hans specialiteter:

Borgström har ofta väckt uppmärksamhet med en rad förslag och utspel. Han har hävdat att alla män bär en kollektiv skuld för våld mot kvinnor och i detta sammanhang har han även uttryckt sig positivt om Gudrun Schymans förslag om så kallad mansskatt. Han väckte även uppmärksamhet med sitt utspel i mars 2006 där han krävde att Sverige borde bojkotta fotbolls-VM i Tyskland 2006 “i protest mot den ökning av och handel med kvinnor som evenemanget väntas medföra”

Borgström mener også at prostitutionskunder skal mindst et år i fængsel. Som bekendt er der også kvinder, der køber sex. Det forlyder ikke hvorvidt Borgström også vil dømme dem ubetinget fængsel. Forfatteren Bertill Nordahl forudsagde i en interessant P 1 udsendelse igår, at fremtiden som vi former den, vil skabe mange flere kvindelige prostitutionskunder, der vil lade sig betjene sexuelt af en overflod af mandlige pseudo-macho tabere, de ikke kunne drømme om at gifte sig med.:

Kvinderne er blevet vindere og mændene tabere. Det mener forfatter og kønsdebattør *Bertill Nordahl*, som i mere end 35 år har skrevet og talt om mænd, kvinder og kønsroller. Og han er bekymret for udviklingen:

– Hvis der ikke sker markante ændringer, forudser jeg et samfund med en proletariseret bund af tabermænd og en top af veluddannede vinderkvinder. Og det er en udvikling, som ingen af os har gavn af. Bertill Nordahl dystre fremtidsprognose for kønnene kommer af for meget kvindelighed. Drengene går nemlig i en skole domineret af kvindelighed, hvor de hele tiden får at vide, at de er for larmende, for meget, forkerte. Derfor vokser de op uden en mandlig identitet og vil altid føle sig forkerte! P 1 Vinderkvinder og tabermænd, hør udsendelsen:
[Audio:http://snaphanen.dk/upload/2010/12/Bertill-Nordahl-.mp3]

Svensk fremmedpolitik – desperation bag facaden
Og nej, det er ikke i første række “integrationen”, der er mislykket. Det er den politiske klasse, der er mislykket, enerådig og uansvarlig. Men de er ikke dumme, de ved at de, – ganske vist meget langsomt – går baglæns mod den dag, hvor ansvaret skal fordeles.

Här larmas USA om den misslyckade integrationspolitiken i Göteborgs kommun. “Houston, we have a problem”, skriver stadskansliets Bill Werngren. I dag kan GT avslöja de hemliga ambassadsdokument från Wikileaks som handlar om Göteborg. I det tidigare hemligstämplade materialet beskrivs situationen för somaliska flyktingar i Göteborg som kaotisk:

“Bill Werngren skickade ambassaden en artikelserie från Göteborgs-Posten…”, “…som beskriver problemen för den somaliska minoriteten. I en anteckning skrev Werngren att situationen i Göteborg påminde honom om frasen “Houston, we have a problem” och beskrev det som en “intressant och ganska skrämmande läsning”.
Slutsatserna från besöket i Göteborg rapporterades vidare av Silverman till dåvarande ambassadören Michael Wood, som skickade sin rapport till Washington den 14 februari 2008. Dokumentet sammanfattar en uppgivenhet inom Göteborgs stad:
“…frustrationen hos de kommunala tjänstemännen som, i orden av en tjänsteman, känner att 30 år av program med mål att integrera muslimska flyktingar “inte har fungerat”.”Göteborg slog larm till USA ‘Integration a fiasco’: Gothenburg official.

MP calls for inquiry into sex abuse in Muslim families

A Dutch Labour MP has called for an inquiry into sexual abuse in Muslim families. The appeal by Khadija Arib comes after Radio Netherlands Worldwide published a report on the sexual abuse of four Muslim girls. The parliament has submitted written questions to Health Minister Edith Schippers about the issue.Ms Arib believes any inquiry should include finding ways to break through the taboo surrounding sexual abuse in Muslim communities. In addition, she wants to encourage more victims to report abuse.
In the Radio Netherlands report, four women tell their stories about years of sexual abuse from a very young age by members of their own families. None of them have felt able to report the abuse to the police because of the damage it would do to the family honour, which would have huge consequences for the women. Radio Netherlands

As part of its commitment to fostering public policy debate, the Donner Canadian Foundation hosts a biannual, public lecture series featuring some of the world’s most prominent intellectuals. Past speakers include Niall Ferguson, Hernando de Soto, Bernard Lewis, Christopher Patten, Francis Fukuyama, Richard Holbrooke, Dambisa Moyo, and Martin Amis. Donner Foundation, 8 juni 2010 i Glenn Gould Studio, Toronto. 28:25 min, herefter Q & A.

Et katastrofalt portræt

Det er underligt så få der har hæftet sig ved, at Simone Åberg Kern overhovedet ikke behersker maleriet. Man har i mange år kunnet se hendes “Skysisters” på Lousiana, små billeder, tegnet af efter fotografier, der sig buh eller bæh om hendes evner som portrætkunstner. De får til gengæld tørt på i Information i dag. Det er vistnok Fogh selv, der har valgt kunstneren. Hvad var det nu vi skrev om politikere og kunst i forgårs ? (se nedenfor under Arnoldi)

Det er ikke med vilje, at maleriet af Fogh er teknisk og motivmæssigt præcis lige så vammelt, som det er kontekstuelt. [..]
Som portræt er dog det en katastrofe. Det ligner kun modvilligt Anders Fogh og kunne med kun ganske få rettelser ligeså vel forestille Jörg Haider.
Det er blottet for sjæl. Øjnene er tomme. Det kæmper for at ligne ham. Farverne kommer direkte fra tuben og kunne være intenderet, hvis resten af udtrykket også var direkte og umiddelbart. Det er det ikke. Farverne fremstår amatøristiske, bøgebladene ser unaturlige ud, det samme gør den hidsigt blå himmel og endnu værre er Foghs ansigtshud, der ville få ham indlagt på få minutter, hvis den var sådan i virkeligheden. Klitterne eller ørkenlandskabet, om man vil, er malet blegt i tegneseriestil. Sammen er farverne uskønne og kiksede og vidner om en komplet mangel på æstetisk sans. Dertil kommer kompositionen, der heller ikke just er videre elegant for ikke at sige klumpedumpet.Skoven er presset ind i et aflangt hjørne og bombeflyet snitter Foghs hals. Det er både malet i profil og lige på. Tænderne sidder ikke lige i fjæset. Ørerne er en elvers. Det er rædderligt. Hun burde skamme sig – inkl portrættet af Anders Fogh.

Henrik Jensen anmelder Thilo Sarrazin

Årets mest omtalte Bog Tysklands muslimske indvandrere har for høj fødselsrate, uddanner sig ikke, vil ikke integreres og kræver for meget. Det mener Thilo Sarrazin, der med denne veldokumenterede håndgranat af en bog har kastet Tyskland ud i en af efterkrigstidens hedeste debatter

Hvis fertilitetsraten hos den etnisk tyske befolkning forbliver som i de seneste 40 år, vil tyskernes antal i løbet af de næste tre-fire generationer falde fra 70 til 20 millioner.Samtidig er det ikke umuligt, at den muslimske befolkning i Tyskland gennem højere fødselsrater og fortsat indvandring vokser fra 3-4 til 35 millioner.
Og det er bare et af de problemer, som Tyskland står over for i det 21. århundrede, skal man tro denne håndgranat af en bog, der i efteråret blev kastet ind i den tyske offentlighed.Landet, som vi kender som den store økonomiske motor, er ved at blive sejlet bagud globalt.På grund af indvandringen og de stadig lavere fødselsrater blandt tyskerne selv, især de bedre uddannede, bliver landet fattigere, mindre og dummere. De muslimske immigranter har en høj fødselsrate, men er under gennemsnitligt integreret i arbejdsmarkedet.Til gengæld er de over gennemsnitligt afhængige af overførselsindkomster.
De kerer sig ikke om at uddanne sig, viser tendens til parallelle samfund, er overbegavet med kriminelle og kvindefjendske holdninger, kræver for meget af socialstaten og er tilbøjelige til terrorisme.Kort sagt: De kræver for meget og giver for lidt. Den stigende sociale belastning ved en ukontrolleret immigration bliver imidlertid tiet ihjel af politisk korrekte meningsdannere.
Bogen er yderst veldokumenteret og på flere måder rystende læsning. På den ene side scenariet med afeuropæiseringen af Europa, som den ikke er den første, der gør opmærksom på. På den anden de midler, forfatteren anser for nødvendige for at forhindre det. Hvis perspektivet er ubehageligt, er midlerne imod det ikke meget mindre……[…] Kristeligt Dagblad, 08.12.2010: Bogen, der splitter tyskerne, ikke online.

Wilders’ PVV udfordrer pænheden i de stuerenes avis

Man kan godt savne denne vrængende, offensive attitude hos Dansk Folkeparti, men kampen for stuerenheden har givetvis her slebet nogle af de kanter af som Geert Wilders’ PVV endnu besidder. Martin Bosma fra PVV har fået stillet en spalte til rådighed i multikulturalistiske og lettere venstreorienterede NRC Handelsblad, og han lægger ud med en lige højre til bladets journalister og læsere. Det politiske og kulturelle landskab virker bekendt. Engelsk oversættelse på Gates of Vienna (LFPC).

It’s not just that you don’t like me. You even begrudge me my job. If NRC-subscribers were the only ones allowed to have the right to vote (be honest: don’t you dream of that sometimes?), my party would not get beyond four seats [of the 150 in parliament — translator]. With my fifth place on the list of candidates of the Party I could have well dropped out of the boat.

Your preferences are somewhere else: You’d assign 51 seats to GreenLeft and D66. (With the 37 seats for the PvdA [Labour Party] that will take Saint Job [Job Cohen, PvdA party leader] whistling to the prime minister’s residence.) All of that perfectly matches your lifestyle: the unsprayed Toyota Prius, the little eco-house in Tuscany, the golf weekend with friends in London. Islam is not at all a problem to you. Come on, after all, you are tolerant! To prove that, to the friendly Moroccan who delivers you this newspaper you will soon hand an extra big-hearted Christmas tip. Concerning xenophobia they are with you all in all at the wrong address.

And the kids? Do you expose them to your multicultural ideals, and are you standing at the gates of a black school every morning at half-nine? Is your Emma, Anne-Fleur, or Mees [stereotypical pseudo-elitist children’s names — translator] in a cozy classroom full of Muhammads and Alis? […] Martin Bosma: You are tolerant until it gets too crazy for you

Tilbud på toiletpapir i Føtex

Vi kender det jo alle: Det er godt at være dækket ind hvis onkel Egon eller fætter Ahmed skulle komme forbi, så det er med at benytte sig af et prima tilbud på Lambi med nyfiberpapir. Her på en forfriskende farverig facon som vi her i det kolde protestantiske nord kunne lære noget af. Se også Ishøj Bilka. Via Uriasposten (LFPC).

9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Samme år malede Wilhelm Freddie “Sensibelt portræt”, og en revyvise blev skrevet med omkvædet „Man binder os på mund og hånd.“ Hverken Freddies mund eller hånd kunne bindes. Allerede i 1937 var han blevet berørt af den politiske virkelighed, da et af hans malerier blev fjernet fra en udstilling, et maleri, hvori han kobler Hitler med et elskende par. Det ville man ikke acceptere på den tyske ambassade. Freddie fik tilmed indrejseforbud i Tyskland. I 1944 flygtede han til Sverige. (Statens Museum for Kunst – Wilhelm Freddie, “Sensibelt portræt, 1940.)

Göran Rosenberg skriver om de særlige svenske følsomheder idag. Jeg tør godt transkribere ham kort. “Vi” burde nok være stavet med stort “V”:

“De ting, der er for svære at tale om uden at fornærme nogen, skal man tie eller i al anstændighed tale sort om. Det er et stort tilbageskridt, at vi ikke længere har mulighed for at lukke munden på dem, der vil tale ligeud af posen, og som vi ikke er enige med.”

Riget, magten og æren i det dettesides tilhører mumlegøjerne, lurepasserne og Rosenbergerne, mens eftertiden takker kætterne for livet, friheden og fremskridtet. At Rosenberg diskuterer debat-tone, mens nutidens SA’er terroriserer jøder i Sverige og blandt andet fordriver dem fra Malmø, siger det om ham, man behøver vide: Enten har han prositueret sin dømmekraft, eller også har den taget skade af andre grunde. Svensk journalistik taget i betragtning, kan man jo gætte én gang. Vi grinede et stykke tid over Rosenbergs udtryk for den temmelig primitive censur, svensk presse udøvede med stor succes indtil internettets fremkomst: “De informella överenskommelserna och gränserna för vad som kan och bör sägas offentligt……” Slå den ! Rosenberg er nu detroniseret til blot en stemme i koret, det gør ondt, kan man læse. “Vem i hela världen kan man nu lita på…?”

I Danmark kan snart sagt vad som helst sägas om invandrare i allmänhet och muslimer i synnerhet utan att det väcker uppseende. En valfilm där niqabklädda kvinnor rånar en äldre svensk dam på pensionen och välfärden är förmodligen vardagsmat i Danmark. Debattkulturen i Danmark skiljer sig kort sagt från debattkulturen i Sverige. Eller har i varje fall gjort det.
Debattkultur är inte detsamma som yttrandefrihet. Yttrandefriheten kan formellt vara densamma men debattkulturen ändå olika. Sverige har minst lika mycket formell yttrandefrihet som Danmark, i vissa stycken kanske mer, men de informella överenskommelserna och gränserna för vad som kan och bör sägas offentligt är vad som formar kulturen. Debatt(o)kulturen

Thomas Nydahl: Göran Rosenberg är arg i dagens DN. Hans text är av just det slag som kan få mig att gå direkt till soptunnan med tidningen. Vem som helst ska inte få yttra sig. Det viktiga är att Rosenberg får göra det, mot betalning.

Det är inte ofta man ser den fiiina kretsen uttrycka ett sådant förakt för andra åsikter/hållningar och meningar än deras egna.

Motsättningen tycks för Rosenberg gå mellan “yttrandefrihet” och “debattkultur”. Om vem som helst tar yttrandefriheten för given och säger sitt hjärtas mening skadas dock debattkulturen. Man skulle kunna beskriva den sortens resonemang som en förväntan om att bara vissa människors yttranden, ord och hållningar kan publiceras. Rosenberg säger att han med sin text vänder sig emot “de enkla” svaren och lösningarna. Ändå menar jag att just han gör det väldigt lätt för sig. Formeln lyder: Diskutera aldrig sakfrågor, diskutera istället “debattkulturen”.

Eftersom han nämner Danmark – det gör de flesta när de vill vara riktigt fiiina – vill jag också göra det. Där har samtliga de fiiina, från Rifbjerg till Brøgger, från Jensen till Juul, vänt sig emot det de kallar “tonen”. De har blivit upprörda över hur människor uttrycker sig. Men själva har de frikort. Ingen uttrycker sig väl så grovt, vulgärt och oförskämt som Rifbjerg. – Se resten på De fiiinas privilegium och frikort.

Henryk M. Broder interviewer Thilo Sarrazin

Det er langt, vi får det næppe oversat, men hvis nogen vil tippe os, hvis der dukker en oversættelse op ? “Es war ein langer und lauter Furz”. (Sarrazin ligger nr. 1 i magasinet Fokus´ afstemning over årets best betydningsfulde personer foran præsidenter og Nobelpristagere: Wer ist Ihr Mensch 2010? Man kan stemme.)

Lidt godter fra Abdul Wahid Pedersens ‘hele pakke’

Det hele bliver let for akademisk uden levende billeder. Problemet er selvfølgelig at dem på den anden side af kløften slet ikke ser den slags, eller tolker det helt uden sammenhæng med frivillige tørklæder, osv. (LFPC).

Skulle man have yderligere behov for illustration er der her en optagelse af hvad der skulle vise en stening i Iran i 1994.

Akademikere er traditionelt bange for at bryde med meningskonformiteten

Nu er oraklet Johannes Andersen vistnok i særklasse som mediedarling når der skal postuleres luftige sammenhænge og forklaringer på alt mellem himmel og jord, men mon ikke de fleste har bemærket den eksplosive vækst de senere år af overskrifter der indledes med ‘Ekspert:’? Der synes at være et umætteligt behov i tiden for at belægge fænomener i dagligdagen med et skær af autoritativ bedømmelse. Men pointen her er at niveauet for disse fænomeners lødighed og relevans i samme omfang synes at være i frit fald, og ligeledes svælget mellem de empiriske data og banaliteten og forudsigeligheden i konklusionerne. Her udfolder Andersen sig om seneste resultat fra samfundsvidenskabernes frontlinje, hvorfor holder unge DF-vælgere oftere jul alene end gennemsnittet?

[…] Mere end en tredjedel af de 18 til 35-årige, der stemmer på DF skal nemlig holde jul uden familien i år. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af Gallup.

Hver syvende dansker at holde jul uden de nærmeste familiemedlemmer, så når en tredjedel af DF-vælgerne dropper den traditionelle familiejul, er det langt over gennemsnittet. […]

Og at DF-vælgerne placerer sig over gennemsnittet kommer ikke bag på professor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

– Dansk Folkepartis vælgere er traditionelt mere angste for omverdenen og ukendte ting end resten af befolkningen. Derfor er der en tendens til, at de isolerer sig mere både fra familie og venner, siger han. […] Unge DF-vælgere undgår familiejul

Spørgsmålet er selvfølgelig om ikke samfundsforskningen gør sig selv en bjørnetjeneste ved at stille op med luftigheder for masserne, og i stedet ender med at devaluere begrebet ‘ekspert’ (LFPC).

Løbsk lægelig tale om diskrimination

Vi bringer et tilsendt gæsteindlæg af en læser med familiære forbindelser i hospitalsvæsenet:

Man forundres dagligt over den åbenbart bundløse afgrund af uvidenhed, uvilje til at se sammenhænge, fejlslutninger og ønsketænkning store dele af de højtuddannede befinder sig i. Her på Snaphanen, Uriasposten, DanskKulturDebat, Morten Uhrskov og andre steder præsenteres vi hver dag for ”kunstnere”, politikere og PH.D afhandlinger der vidner om dyb og uendelig uvidenhed. Det er noget nyt at det er ved at brede sig til sundhedsvæsenet, som demonstreret på Næstved Sygehus da en hel afdelingsledelse med den ledende overlæge i spidsen valgte mobning, grænsende til lægeligt svigt, af en patient der ikke brød sig om bastante religiøse markeringer under sit ophold på hospitalet.

Her er et indlæg fra Ugeskrift for Læger af administrerende overlæge på Dianalund, speciallæge i psykiatri Ole Bjørn Skausig. Vi botaniserer lidt i den ærede Skausigs betragtninger. Citaterne er desværre IKKE en joke, det er ordret fra artiklen..

Desværre stiller lægeløftet sig vist hindrende i vejen for en rimelig beskyttelse af personalet, og jeg appellerer derfor til Etisk Udvalg om retningslinjer for bortfiltrering af uønskede elementer.

Her fortæller den gode doktormand at han er fascist. Uønskede elementer er som talt ud af Stalins og Hitlers munde, og det er stærkt bekymrende at en speciallæge i psykiatri tingsliggør sine patienter. Det er lige før man hører vendingen ”forhenværende mennesker” hvisket i baggrunden. Han kalder dem dog ikke for aber og svin.

En del patienter kan ikke styre sig for at meddele mig deres for mig besynderlige synspunkter på indvandrere og flygtninge. Oftest er det patienter, der ikke har noget at lade andre høre.

Fortsæt med at læse “Vær sensibel og hold kæft!”

(klik f. helskærm)

De fleste ved, at den amerikanske ambassade ligner Fort Douaumont fra forsiden, men idag så jeg den fra bagsiden, den store Garnisons Kirkegaard. Det er næppe nogen statshemmelighed billedet her røber. Nærmeste levende nabo er bagsiden af Ruslands ambassade 150 meter væk. Derimellem er kun smalle stier og store gravsten. Hvis altså ikke russerne angriber amerikanerne, hvordan kan man så nå frem til ambassadens solidt udseende stopklodser på bagsiden og skyde på den, gennem kirkegårdslågen og tonsvis af store sten ? Man kan stjæle Stevnsfortets Centurion-tank og køre den ind af Køge Bugt-motorvejen til København og fortrinsvis via Jagtvej-Øster Alle´frem til ambassaden. Andre vil være for smalle. Russere, genopstandne søhelte og etatsråder kan til fods snige sig helt frem til hegnet.

»De skulle simpelthen aldrig have været her«

NB: Vi beklager driftforstyrrelserne. Udbyderen skriver: Vi oplevede desværre en kritisk hardware fejl igår, som vores drift har arbejdet på at løse hele natten.Det meste af serveren er oppe igen, og vi arbejder på at få det hele til at køre stabilt igen

.

Man skulle aldrig have gennemført en særlov, fordi de gemte sig i den kirke.« Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister om palestinenserne ved synet af deres overkriminalitet i årets digre publikation Indvandrere i Danmark 2010 (187 sider). Kultursociolog Flemming Røgilds siger at” de lider at de lider af stress og føler sig ekskluderet”. SF´eren Astrid Krag ser med lidt mindre milde øjne på sit partis fortidsgerninger: “Integrationsindsatsen er slået fejl, særligt over for unge mænd. Og det ses ikke kun på kriminaliteten. Vi kan også se det på, hvem der falder fra deres uddannelse. Vi er simpelthen på vej til at få en ny underklasse, som har etnisk slagside.« Den virkeliggjorte multikultur slog desværre fejl, men den oprindelige ide var altså god nok ? Vi ser lidt anderledes på det: Næsten hele Folketinget 1983-2001 “slog katastrofalt fejl,” og de er i det store hele sluppet gratis fra deres milliarddyre eksperiment. Jyllandsposten “Mest kriminalitet hos mænd fra Mellemøsten” er slået ned på side 133, “kriminalitet” (tallene er renset for socio-økonomiske faktorer) (Innvandrere i 3. generasjon – hvor mange er de?)

Topscoreren er de statsløse palæstinensere, der i tabellen står under Libanon. De har indeks 237, altså 137 mere end gennemsnittet på 100.Det betyder, at der ville være 137 pct. mere kriminalitet i Danmark, hvis alle var som palæstinenserne.Omvendt ville det se godt ud, hvis vi efterlignede mændene med amerikansk oprindelse, som med indeks 36 er de mest lovlydige. Så ville kriminaliteten falde til næsten en tredjedel.
Alle forbrydelser er medtaget i opgørelsen, fra færdselsloven til straffeloven. Mænd med oprindelse i Somalia, Marokko og Libanon (palæstinenserne) skiller sig ud ved oftere at bryde straffeloven, særligt voldsparagrafferne. Somaliere straffes for 3,5 gange flere voldsforbrydelser, marokkanere for 4 gange flere, libanesere/ palæstinensere for 3,6 gange flere og tyrkere for 2,1 gange flere. Polakker får til gengæld kun en tredjedel så mange voldsstraffe som landsgennemsnittet. Rapport: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2010, 187 sider, pdf.

WikiLeaks’ informationsterrorisme

Dokumentationen her af Julian Assanges dybt subversive bevæggrunde er en øjenåbner, men samtidig har manden jo ‘bare’ udnyttet en strukturel svaghed i det moderne samfund, og er i en vis forstand derved blevet øjeblikkets katalysator. Om det bliver vor tids skud i Sarajevo, eller om den frigivede information iværksætter et forløb som ingen kunne have forudset, og måske helt på tværs af Assanges dunkle ideologiske bevæggrunde, må stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder føjer selve projektets mulighed sig til en velkendt række af Achilleshæle for de bedste samfund verden har frembragt: Refleksion, selvkritik, syndsbevidsthed og rationalitet bliver til selvfortærende kulturelt selvhad og dekonstruktion. Og åbenhed og informationsudveksling bringes kynisk i spil for at undergrave disse selv. Hvad Assange og WikiLeaks ønsker som erstatning er lige så ubegribeligt som formålet med optøjer i Hyskensstræde, eller plæderen for ‘åbne grænser’. Alle bliver tabere (LFPC).

[…] Mr. Assange is misunderstood in the media and among digirati as an advocate of transparency. Instead, this battening down of the information hatches by the U.S. is precisely his goal. The reason he launched WikiLeaks is not that he’s a whistleblower—there’s no wrongdoing inherent in diplomatic cables—but because he hopes to hobble the U.S., which according to his underreported philosophy can best be done if officials lose access to a free flow of information.

In 2006, Mr. Assange wrote a pair of essays, “State and Terrorist Conspiracies” and “Conspiracy as Governance.” He sees the U.S. as an authoritarian conspiracy. “To radically shift regime behavior we must think clearly and boldly for if we have learned anything, it is that regimes do not want to be changed,” he writes. “Conspiracies take information about the world in which they operate,” he writes, and “pass it around the conspirators and then act on the result.”

His central plan is that leaks will restrict the flow of information among officials—”conspirators” in his view—making government less effective. Or, as Mr. Assange puts it, “We can marginalize a conspiracy’s ability to act by decreasing total conspiratorial power until it is no longer able to understand, and hence respond effectively to its environment. . . . An authoritarian conspiracy that cannot think efficiently cannot act to preserve itself.”

Berkeley blogger Aaron Bady last week posted a useful translation of these essays. He explains Mr. Assange’s view this way: “While an organization structured by direct and open lines of communication will be much more vulnerable to outside penetration, the more opaque it becomes to itself (as a defense against the outside gaze), the less able it will be to ‘think’ as a system, to communicate with itself.” Mr. Assange’s idea is that with enough leaks, “the security state will then try to shrink its computational network in response, thereby making itself dumber and slower and smaller.” […] Julian Assange, Information Anarchist

De dersens incestuøse forhold i muslimske familier, endnu en gang …

Der er måske ikke noget egentligt nyt i historien her, selv om man får interessante førstehåndsberetninger. Arkaiske familiestrukturer i subkulturer med religiøst/kulturelt begrundet modvilje mod det omgivende samfund afføder og skjuler denne slags adfærd. Også hos mormoner og lign. Længere er den ikke hvad angår udgangspunktet. Det der gør historien her værd at notere er måske snarere den afværgende reaktion fra repræsentanten for behandlersamfundet: Disse data er ikke statistisk signifikante, så problemet eksisterer ikke. Sammenhold dette med velkendt modvilje mod at indsamle politisk følsomme data hos yndlingsoffergruppen over dem alle – så har man en antydning af grunden til problemets vedvarenhed (LFPC).

[…] Their stories are individual but share much common ground. They were all around four or five when someone in their family started abusing them. The girls all kept silent because of threats, but also for fear of bringing ‘dishonour’ on the family. They didn’t even consider going to the police. Even now, they think that would be going too far. […]

Zohra kept her story to herself for years. She now tells of how she was raped by her cousin in Morocco when she was five:

“I was staying with my aunt and my cousin was looking after me. That day is engraved on my memory – he robbed me of everything. My aunt caught us. She said she’d deny everything if I told my parents. Nobody would believe me. I lost trust in everything. You’re damaged by sexual abuse, but I’ve learned that you can recover.” […]

Kristina Aamand has heard lots of similar stories. She works at an emergency shelter for young women in Denmark which, like the Netherlands, has a large Islamic immigrant population.

“It goes on in immigrant and native Danish families. It’s just that we never look for it in the Muslim community. When I was being trained, I was told I didn’t need to learn anything about sex abuse in Islamic countries because incest was forbidden by Islam and didn’t happen. That was really naïve. Taboos, secrets, silence, shame and a closed community are almost a recipe for sexual abuse.” […]

It’s not just in the Netherlands that incest goes unreported. Support workers in Morocco and Denmark know that the abuse goes on there too, but again there are no available figures.

And no figures means no help. Willem Timmer from the National Centre for Expertise on Honour-related Violence (Landelijk Expertisecentrum Eergerelateerd Geweld):

“We don’t draw conclusions from the stories of individual women but from research based on hundreds of dossiers. That leads me to conclude that there isn’t a higher incidence of incest in the Muslim community than in the native Dutch community.” Sex abuse in Muslim families goes unreported

Dagens Danmarksbask

Högutbildade invandrare lämnar ofta Danmark.
En av tre högutbildade invandrare som kommit till Danmark för att jobba lämnar landet igen inom tre år. Anledningen är danskarnas inställning till invandrare och svårigheter med att kommunicera med myndigheterna, visar en stor undersökning.(Sydsvenskan:Dansk fientlighet skrämmer bort högutbildade.)

(Integrationsministeriet:“Højtuddannede udlændinge er begejstrede for Danmark”, Business.dk: “Højtuddannede udlændinge nyder Danmark. Politiken: “Danmarks bløde værdier får udenlandske eksperter til at blive i Danmark.” (ikke online): “Det vigtigste var, at i lande som Danmark og Norge er der mindre racisme og folk er meget venlige,” siger det iranske ægtepar Hamid Salak og Saideh Abshenas. “Skidt med kulde og sne.”) (alle artikler fra i dag)

Kai Sørlander: »I hyklere!«

Det siger sig selv, at jo højere politiske idealer et parti har, jo større potentiale for hykleri har det også. For én ting er, at partiet har idealerne, en anden ting er, om det også har de politikere, som er villige til at yde det, der skal til for at leve op til idealerne. Derfor er de venstreorienterede partier med deres høje idealer mere udsatte for hykleriets dobbeltspil end de mere kyniske partier i den anden side af spektret. Og især venstreorienterede med magt. Det gør Socialdemokraterne særligt udsatte. Partiet har både høje politiske idealer og en stærk tradition for at være i magtens centrum; men så er spørgsmålet, om det også har de politikere, som vil yde det, som er nødvendigt for at leve op til idealerne.
Hvad skal man mene, når Mette Frederiksen først fordømmer forældre for at sætte deres børn i privatskole og så selv sætter sin egen datter i privatskole? Socialdemokraterne har gennem en lang årrække ført en storsindet indvandringspolitik, der nu mange steder giver problemer med at få de offentlige skoler til at hænge sammen; og så sætter de ledende socialdemokrater deres egne børn i privatskole og overlader det til børn af de socialt svage at blive tilbage i de svækkede kommuneskoler. Den samme indvandringspolitik har medført, at mange boligområder har udviklet sig til ghettoer, hvor de svageste danske bærer den reelle byrde. Mens Socialdemokraterne brystede sig af deres højmoralske indvandringspolitik, så valgte mange af dem, som bar byrden, at protestere ved at stemme på et parti, som gik ind for en strammere indvandringspolitik. De blev af den socialdemokratiske statsminister anklaget for ikke at være stuerene. Men hvis man ser på sagens indhold – hvem der ofrede hvad – så var der langt snarere grund til at anklage den pågældende statsminister for at være hykler.Udbredt hykleri blandt politikerne er en fare for demokratiet. Det nedbryder respekten for det repræsentative system. Kronik: »I hyklere!«

Heureka: ‘Inklusion’ i stedet for integration

Brilliant – hvorfor har ingen dog tænkt på dette før? Ordene skaber virkeligheden, og “forskellighed som styrke” er spændende nytænkning. Nu må det da begynde at gå den rette vej (LFPC).

[…] Integrationspolitikken eksisterer ikke længere i Københavns Kommune. Nu skal indsatsen på området nemlig hedde noget andet. […]

Partierne S, SF, De Radikale og Enhedslisten har netop vedtaget en ny såkaldt inklusionspolitik for København, der ”lægger afstand til den nationale dagsorden på integrationsområdet.” Det oplyser partierne i en fælles pressemeddelelse.

Tonen i debatten skal tilsyneladende ændres, og politikken skal ifølge politikkerne fokusere på børn og unge, job, udsatte grupper og områder og København som ”en åben og imødekommende storby…”

Efter en høring med paneler og stormøder mener det politiske flertal i Borgerrepræsentationen nemlig, at der er behov for en større fokus på inklusion og på forskellighed som styrke.

”Høringen viste os, at mange københavnere uanset baggrund er optaget af måden vi taler om og til hinanden, og de vil hellere tale om inklusion end integration. Det har været vigtigt for os at sende et politisk signal om, at man er velkommen i København,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R). […] København afskaffer integration

“Næh, jeg er kræsen” siger Per Arnoldi til Stein Petersens spørgsmål. Efter ikke at have været i nærheden af at fungerende TV i en tre års tid, faldt jeg ved et lykketræf over Deadlines samtale med Per Arnoldi, og her kan man slå ørerne ud og nyde niveauet hele vejen igennem. Hans karakteristik af Surrend og Galdschiøt ( “ikke kunstnere, debattører”) sidder lige i kassen. Ligeså hans mere nådige beskrivelse af Evaristis blendede guldfisk. Man kan være uenig med Arnoldi, men man skal ikke være kommet lige ind med fire-toget.
Når politikere diskuterer kunst, går det næsten uden undtagelse helt ad Helvede til. Det er hammersvært at sige noget af værdi, hvis man kender det mindste til sine begrænsninger, dem kunstere kunne minde sig selv om, når de skriver om politik. For nogen tid siden var det Pia Kjærsgaard, der havde synspunkter på Pierre Manzoni – det skulle hun ikke have haft – og i sidste uge var det en Ung-Sverigedemokrat der diskuterede “kunst-syn” med en poesifestivalarrangør i svensk P 1, jeg har lykkeligt glemt deres navne. De konkurrerede om at være den værste dilletant. – Måske man alligevel skulle købe et TV, de leveres vel efterhånden sammenfoldelige og med en shitdetektor-chip indsat ?

Ud med amatørerne! Ind med eliten! Kunst skal ikke provokere! Sådan lyder nogen af udmeldingerne fra Per Arnoldi, den kommende formand for Statens Kunstråd. Hvad kommer det til at betyde for støtten til dansk kunst i de kommende år?Deadline 2 sektion Kunst skal ikke provokere! – 05.12.2010

»Tumpellen«

Bloggen har været ned i en ti – tolv timer. Vi beklager og fejrer genopstandelsen ved at gøre reklame for og tyvstjæle et indlæg fra vores gode gamle venner, Hodjanerne. Man kan sige det samme på forskellige måder. Nu må vi se, om svenskerne betaler anlæggelsen af den nye forbindelse selv:

“The Chunnel” forbinder som bekendt England med kontinentet. “Tumpellen” skal forbinde Absurdistan med Europa.
Ingeniørerne er en af de få akademiske grupper som bruger hovedet til andet end at holde afstanden mellem ørerne. Vi hører ikke så meget til dem, men det skyldes utvivlsomt, at de er travlt beskæftiget med at beregne, tegne og konstruere den store klap i Bron. Et hastende arbejde.
Men nu står yderligere en ingeniørmæssig udfordring parat: konstruktionen af verdens største prop. Ifølge dasbladet Samarbejds-Politiken vil man nu supplere Bron med en tunnel mellem Asien og Danmark. Den skal graves mellem Helsingør og Helsingborg, således at også det idylliske, fredelige og absolut racerene Nordsjælland kan blive passende kulturberiget, når sosialkassan hinsidan løber tør og Den Muslimske Race (© Statsadvokaten) må søge nye græsgange. De tekniske problemer kompliceres dog af et usikkerhedsmoment: ligesom klappen skal proppen jo fungere som en ensretterventil, men hvilken vej skal ventilen vende?
Med andre ord, hvad kommer først, lavinen af personer med en svensk bakgrund som flygter fra Anstalten eller tsunamien af homo insapiens islamicus som ikke længere finder Folkhemsdårkistans generøsitet tilstrækkelig? – Med mindre konstruktionen lykkes i tide, er det ikke længere Hasse Medelsvensson der har narrehatten på, men os…© Skjoldungen, Hodja m. grafik !.

»De gør det for at spare penge«

“Målet är att stänga ute utlänningar som riskerar att kosta pengar. Bara 5 av 374 fick stanna i Danmark”, skriver Sydsvenskan. Det er der selvfølgelig noget i, men på længere sigt er pengene ikke det vigtigste. Bortset fra i Enhl. og R, tror jeg politikerne er begyndt at frygte, de har skabt et monster de ikke i længden kan kontrollere. Man må håbe, de kan nå endnu, men det kræver som Lars Olsen skriver idag et opgør med EU´s udtrykte vilje. En anden svensk journalisttolkning af Danmarks nye udlændingeregler er, den relativt lille vælgeflugt mod venstre, skyldes at befolkningen ikke vil have strammet mere. Det er i bedste fald en halv sandhed. Det forholder sig ikke mindst som Lars Olsen skriver i dagens debatindlæg, se nederste afsnit:

I virkeligheden har stramningerne i 2002 – med 24-årsregel m.v. – haft en markant effekt. Tidligere på ugen bragte JP tallene for årets første 10 måneder: Kun 20 pct. af de familiesammenførte ægtefæller kommer i dag fra Mellemøsten og det nordlige Afrika.

Enhver kan få billedet frem ved nogle klik på www.statistikbanken.dk: Familiesammenføringerne fra ikke-vestlige lande er halveret og har frem for alt skiftet karakter. I dag består de hovedsageligt af almindelige danskere, der finder en ægtefælle i Thailand, Filippinerne, Brasilien el.lign. Derimod er der markant færre familiesammenføringer til indvandrermiljøet. I 2001 kom der 400 fra Somalia – i 2009 30. Blandt tyrkere faldt tallet fra 691 til 238 og blandt pakistanere fra 206 til 73.

Politikerne har tydeligvis opgivet at lukke disse “huller” [EU og Malmømodellen], det kræver et opgør med erhvervsinteresser og EU. I stedet fandt de på pointsystemet – et bureaukratisk misfoster, som måske får en mindre effekt i indvandrermiljøet, men mest af alt generer almindelige danskere. Det er dét, befolkningen reagerer imod.Lars Olsen: Udlændingepolitikkens svære balance. og JP: Muslimer i mindretal, 29.11. inkl. grafik.)

“Jeg bliver altid deprimeret, når jeg er i selskab med politikere”

Det skete også, da jeg havde forvildet mig til Sønderborg for at iagttage det højt reklamerede topmøde mellem Helle Thorning -Schmidt og Pia Kjærsgaard , forkvinder for henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Da jeg gik i seng på Comwell Hotel, svor jeg, at jeg aldrig skriver om politik mere.

Helle Thorning -Schmidt har påtaget sig en rolle, det er jeg overbevist om, men det er en rolle, hun ikke lader skinne igennem.Der er ingen sprækker. Alligevel bliver jeg fuldkommen udmattet af at se på hende. Det er smertefuldt at overvære. Det må kræve en helt umenneskelig styrke at stå det igennem, tænker jeg. At hun orker.

Engang interviewede jeg Margrethe Vestager, da hun netop var vendt tilbage til sin stilling som undervisningsminister efter en barselsperiode. Den Radikale minister så smuk ud, jeg blev måske lidt betaget, så jeg glemte at lytte efter. Da jeg hørte de to timers bånd igennem bagefter, kunne jeg ikke finde en eneste sætning, jeg kunne forsvare at spilde læsernes tid med. Jeg skrev alligevel artiklen, og jeg vil hermed gerne give en offentlig undskyldning til alle, der læste den. Jeg har også interviewet Anders Fogh engang. Det interview blev aldrig bragt. Det var et jordskred af selvfølgeligheder. – Weekendavisen, 03.12.2010, Klaus Wiwel: Flugten fra Dybbøl (ikke online)

Geert Wilders’ tale i Israel den 5. december 2010

Manden nærmest Wilders´venstre side er Knessetmedlemmet og kirurgen Aryeh Eldad. Vi tilføjer næste afsnit efterhånden som de uploades. Det ser ud som om III er forsinket.

Fortsæt med at læse “»Er du rummelig nok?«”

af Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Politik är att kunna känna igen en utopi och förstå när den är förbrukad. Efter fyra årtionden av sociala, ekonomiska, kulturella och demografiska högriskexperiment med Sverige och Sveriges befolkning i mångkulturens namn är det dags att se sanningen i vitögat: Det mångkulturella samhället byggt på massinvandring är ett gigantiskt misslyckande. Mångkultur har aldrig fungerat och kommer aldrig att fungera någonstans i världen. Den mångkulturella ideologin är en utopi som har lett Sverige dit där vi står i dag – inför en fullbordad katastrof. Det är dags att erkänna fiaskot och lägga ner. Sanningen svider. Den omtalade kejsaren är dessvärre fullkomligt naken. Faktum är att han aldrig har haft en klädtrasa på sig.

Tysklands förbundskansler Angela Merkel bröt isen när hon den 16 oktober vid ett CDU-möte i Potsdam uttalade att mångkulturen har nått vägs ände och ”Multi-kulti är död”. Indirekt var hennes uttalanden framtvingade av Thilo Sarrazins succébok ”Deutschland schafft sich ab” (Tyskland avskaffar sig själv) som är en svidande uppgörelse med den tyska mångkulturen. Genast ryckte de politiskt korrekta kommandosoldaterna i svenska media ut med osäkrade tangentbord och förklarade att det egentligen inte alls var vad Merkel menade. Bara invandrarna lär sig tyska så ordnar sig allting.

I Sverige har vi ingen Angela Merkel. Men vi har tillgång till en annan tysk som genom århundradena ger oss budskap och vägledning. När jag funderar på svensk mångkultur och massinvandring lyssnar jag på Johann Sebastian Bachs (1685-1750) vackra kantat ”Wachet auf ruft uns die Stimme”, BWV 140.

”Vakna upp! ropar en röst till oss.” Vakna upp! Och se vad som händer med vårt land.

Väckarklockor kan göra ont

Väckarklockor kan göra ont, mycket ont. Antagligen är vi många som den gångna veckan har sett och hört en av de röster som vill väcka oss, Pat Condell och hans senaste video, ”Goodbye Sweden”.

”Inget land i Europa har gjort mer för att omfamna den mångkulturella mardrömmen än Sverige. Från att ha varit ett av de mest civiliserade och brottsbefriade länderna är det nu officiellt Europas våldtäktsland nummer ett” konstaterar Pat Condell.

Han tecknar en mörk bild av Sverige. Även om man känner till alla fakta som han presenterar gör det ont att få dem serverade i koncentrat. Ändå är det just den sortens tydliga sammanfattningar och konfrontationer med verkligheten vi behöver för att ”vakna upp”. Tyvärr upplever de flesta journalister i gammelmedia det som en sådan prestigeförlust att erkänna att de läser bloggar att de praktiskt taget hellre dör än låtsas om en engelsk sanningssägare. Annars skulle PK-trupperna tveklöst rycka ut igen och dementera det Pat Condell säger.

Historiens största fiasko

En blick på den svenska verkligheten säger oss att den politik med massinvandring och omdaning av Sverige till ett mångkulturellt samhälle som inleddes av socialdemokraterna med Olof Palme i spetsen åren kring 1970 är historiens absolut största fiasko, en ideologisk härdsmälta. Vi är många av Sveriges invånare som vaknar upp, skakade och med starka känslor av overklighet. Vi ser oss omkring i det land vi bor i och frågar oss ”Var det det här vi ville ha? Var det hit vi ville komma?”.

Nej, vi ville inte se vårt land förstöras och kolonialiseras framför våra ögon. Det var inte för att se Sverige islamiseras i hög fart eller splittras i parallellsamhällen som vi lade våra röster i valen. Inte heller var det för att vi ville få våra bilar uppbrända eller våra döttrar våldtagna och bli Europamästare i anmälda våldtäkter. Eller bli förda bakom ljuset genom en brutal gruppvåldtäkt på demokratin, begången av sju fullkomligt eniga riksdagspartier. I fyrtio år har de i förkrossande enighet trumfat igenom det ena riksdagsbeslutet om mångkultur efter det andra, samtliga över folkets huvuden och samtliga med avsikt att driva en politisk utopi.

Vi blev aldrig tillfrågade. Det har aldrig framgått av några partiprogram eller valmanifest att riksdag och regering ville förvandla Sverige till oigenkännlighet. Skickligt dolde de sin mångkulturella agenda för väljarna genom luddiga formuleringar om ”globalisering” och ”internationell solidaritet” – vackra ord som gick lätt att svälja med ett glas vatten. Samtidigt har de – som av en händelse – marginaliserat landets egen befolkning till en undanträngd position, en grupp i strykklass som påstås inte ha någon egen kultur. Vårt enda berättigande tycks vara att arbeta så mycket och länge som möjligt för att försörja ett svällande importerat bidragsproletariat som aldrig kommer att sätta sin fot på arbetsmarknaden.

Befolkningen låter sig stillatigande plundras

För att driva en politisk utopi måste man ha gott om pengar – gärna några hundra miljarder per år – och pålitliga bundsförvanter. Sveriges regeringar av skiftande kulörer har haft både/och. Det svenska skattetrycket är ett av de hårdaste i världen. Befolkningen låter sig stillatigande plundras in på bara kroppen för att årtionde efter årtionde bekosta historiens dyraste dunderfiasko. I journalistkåren har politikerna de mest hängivna och lojala bundsförvanter någon kan önska sig, ständigt beredda att gå maktens ärenden. Den engelske journalisten Roland Huntford, som i många år var The Observers korrespondent i Sverige, såg i den svenska journalistkåren samma likformighet och makttrogenhet som annars bara finns i totalitära stater. I sin bok ”The New Totalitarians” (Det blinda Sverige, 1972) skriver han:

”Ängsligt måna som de är om att framlägga endast vad deras kolleger tror behöver de svenska massinformatörerna inget tvång för att följa partilinjerna. I deras värld är en avvikelse från den accepterade normen ett slags förräderi. (…) Det är relativt lätt att ta dem i anspråk för en speciell ideologi. Det räcker med att omvända ett fåtal i hierarkins topp så följer de övriga lydigt efter.” [bogen kan downloades som PDF]

Patologiska diagnoser på demokratiska rättigheter

Med ett massivt stöd från media som inte förtjänar något annat namn än iscensatt bedrägeri har det inte varit några problem för svenska politiker att genomföra sin mångkulturella utopi över folkets huvuden. Media har lydigt gjort vad de har kunnat för att mörklägga massinvandringens negativa konsekvenser. Ifrågasättande, kritik och avvikande åsikter har effektivt stoppats genom anklagelser om ”rasism”, ”främlingsfientlighet” och ”islamofobi”, alltså patologiska diagnoser på en av demokratins grundpelare – en fri och öppen debatt.

Begreppet ”kultur” förknippar vi oftast med något positivt. ”Mångkultur” låter bra. Så vidsynt och tolerant; många olika kulturer som blandar sig harmoniskt med varandra i en globaliserad värld. Genom doftande moln av exotiska kryddor skulle svenska folket omskolas från falukorv, hambo och schottis och bli kulturellt berikade till de eggande tonerna av världsmusikrytmer. Men kultur är mer än mat och musik. Kultur är hela det sammanhang vi föds in i och formas av – språk, ideologi, religion, etik och moral, erfarenheter och attityder, normer, värderingar, förhållningssätt och sociala koder. Det är inte hudfärg som gör människor olika, det är den nedärvda kultur som vi alla bär med oss. Tesen att alla människor är lika är avsedd att förvirra genom att blanda bort korten. Det är med sådan ordakrobatik en maktelit håller befolkningen på mattan. Vi är produkter av olika kulturer och alltså – olika.

Vad är det vi har fått?

Så med fyrtio års facit – vad är det vi har fått?

• En splittring av Sverige i allt fler isolerade etniska och ideologiskt uppdelade enklaver. När folkpartiet uppdrog åt Statistiska Centralbyrån att kartlägga så kallade ”utanförskapsområden”, det vill säga ghetton där hälften eller mindre än hälften av befolkningen arbetar, fann man 1990 tre sådana områden. 2004 hade antalet ökat till 136 och närmar sig sex år senare sannolikt tvåhundra.

I de här områdena lever invandrare isolerade från det svenska samhället, utan att kunna svenska, utan fäste på arbetsmarknaden och ofta enligt normer och värderingar som de har tagit med sig från sina gamla hemländer och som står i strid med svenska motsvarigheter. Det enda som påminner om Sverige är bidragen som tickar in på kontona varje månad och utgör försörjning från de svenska skattebetalarna. Malmö, Södertälje, Landskrona, Borlänge och Söderhamn är några av de städer som har förvandlats till oigenkännlighet i takt med att invandrarbefolkningen snabbt ökar. I Malmö och Södertälje kommer svenskarna inom en snar framtid att vara i minoritet.

• En kraftigt ökande och alltmer brutal brottslighet. Antalet anmälda våldtäkter har sedan mångkulturens genombrottsår 1975 ökat med ofantliga 673 procent och placerar oss som nummer ett i Europa och tvåa i världen näst efter Lesotho. Antalet anmälda våldsbrott har under samma period ökat med 312 procent. Invandrare, i synnerhet män från muslimska länder, är mycket kraftigt överrepresenterade i all våldsbrottslighet. Vid våldtäkter är de överrepresenterade med 450 procent.

Allt svårare på arbetsmarknaden

• Utomeuropeiska invandrare (som dominerar invandringen till Sverige sedan årtionden) får allt svårare att komma in på arbetsmarknaden. Första halvåret i år hade 68 procent av de utomeuropeiska invandrarna någon form av sysselsättning, medan motsvarande siffra för födda i Europa var 84 procent. Allra svårast har invandrare från Irak och Somalia att ta sig in på arbetsmarknaden. Det visar en kommande rapport skriven av professor Jan Ekberg vid Centrum för arbetsmarknadspolitisk forskning vid Linnéuniversitetet i Växjö. (DN)

Jan Ekberg har följt invandrarnas etablering på arbetsmarknaden sedan 1980-talet. Siffrorna har ständigt dalat, men det har aldrig sett värre ut än nu. Ekberg säger ingenting om orsakerna. Men tidigare statliga utredningar visar att majoriteten av de utomeuropeiska invandrarna har låg utbildning eller ingen alls och saknar dessutom ofta arbetslivserfarenhet. De har helt enkelt inte en kompetens som gör dem attraktiva på den svenska arbetsmarknaden.

”Hittar Sverige framgångsreceptet är det minst sagt uppseendeväckande” skriver Maria Crofts i Dagens Nyheter. I klartext: integrationen är dömd att misslyckas. Försök som har slukat hundratals miljarder har pågått i fyrtio år, men integrationen är och förblir ett gigantiskt fiasko. Vad än kulturrelativisterna säger finns det kulturella skillnader som är omöjliga att överbrygga.

En tilltagande islamisering

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Lägg ner mångkulturen!”

Det var i 1976. Slaveriet findes som bekendt endnu.

WikiLeaks: USA tørrede ansvaret for optøjer af på Frankrig

Måske begynder man på nuværende tidspunkt at ane de lækkede dokumenters ikke-kanoniske natur? Derved forstået at vurderingerne til intern brug ikke nødvendigvis afspejlede officiel politik, men i lige så høj grad diplomaterne bag. For så vidt skal man naturligvis være forsigtig med at tillægge disse tilbagemeldinger fra ambassaden i Paris en for bastant betydning vis-à-vis den pågældende administrations (dvs. Bush-regeringens) verdensbillede. Men ligesom det er øjenåbnende at konstatere svælget mellem illusionsløst kendskab til Erdoganstyret og amerikansk insisteren på at få Tyrkiet optaget i EU, på samme måde er det ubehageligt at få dokumenteret at selv i diplomatiske kredse opfattes hærværksmænd som ofre for en ført politik. “Integration” er en handling fra oven og ned. Man kan ikke her få mere konkret at vide hvad det er som Frankrig kunne have gjort uden at give køb på franske værdier, men de sidder altså med aben iflg. ambassaden – i 2005, altså i George W. Bushs præsidenttid, var det diskrimination på baggrund af hudfarve, og ikke kultur eller religion, der skabte problemerne i Europa. WikiLeaks fortsætter med at fascinere, uanset det endelige udkomme af lækagen (LFPC).

Comments in diplomatic cables released by whistle-blowing website WikiLeaks and published by the daily Le Monde show frustration over France’s record in assimilating minority groups and highlight concerns the problem could be deepening.

“France not only has a problem with integration or immigration; it also needs to act to give Muslims a sense of French identity,” the U.S. embassy in Paris said in a secret diplomatic cable to Washington dated Aug. 17, 2005. […]

“The real problem is the failure of white Christian France to view its dark-skinned and Muslim compatriots as citizens in their own right,” the U.S. embassy told Washington in a cable dated Nov. 9, 2005. Craig Stapleton was U.S. ambassador to France under the administration of President George W. Bush. […] WikiLeaks: France has not integrated its minorities

BBC hos Malmøs jøder
En grundig reportage, der ikke blot gentager kendt stof, men for eksempel kommer ind på parabolantenners naziagtige propaganda.

Wendy Robbins on the fear that a rewritten history is threatening the Jewish community. BBC i Malmø, Thu, 02 Dec 2010, min 26:30,Imamen Saeed Azam erbjuder sig att dansa för Malmös judar.

Jewish community was target for terrorists

Til “decemberfest” med diskrimineringsombudsmannen
som er en kvinde, Katri Linna. I DN s artikel kanmna se nogle af de forrykte sager, DO rejser og ikke mindst hvor gode de er til at bruge skattemillioner: DO har ett anslag på cirka 92,5 miljoner kronor för år 2010. DO har cirka 90 anställda.

Anställda hos diskrimineringsombudsmannen, DO, får inga julklappar. De får en vinterpresent. Inte heller ordnar myndigheten någon julfest. De håller decemberfest. En rolig anekdot eller talande för hela verksamheten? Det lutar onekligen åt det senare.
För fruktar man att en julklapp på en svensk arbetsplats kan uppfattas som diskriminerande blir liksom inget diskrimineringsärende för litet. Överkänsligheten går igen i flera av de mål. Diskriminering: Hur länge tänker regeringen blunda för en myndighet i fritt fall?

“Paris: Linje B, et mareridt”
RER B er en af de ruter af hurtigtog, der krydser Paris. B betjener blandt andet ruten fra Charles de Gaulle og Roissy lufthavnenene over Gare du Nord sydpå. Det var på samme linje den studerende Anne-Lorraine Schmitt blev dræbt af en tyrkisk voldtægtsforbryder i 2007.

Not a day goes by without line B of the RER (Regional Express Rail of the Paris region) being the scene of at least one crime.This extremely grave observation was made by UNSA-Transports, whose representative, Laurent Gallois, declared: “For the past month, the conductors have been telling us that the attacks are becoming more and more violent.”
A great number of the victims are tourists, on their way to Roissy Airport. They are sure to have fond memories of Nicolas Sarkozy’s France.
The accounts are innumerable and often shocking, and tell of beatings and floggings, such as one female traveler who was repeatedly kicked and punched by five persons on November 13, just for her handbag.The scenario of these attacks is often like a horror film: young thugs from ethnic gangs, equipped with keys to the folding doors between the cars, trap and assault the victim “behind closed doors”. In dealing with this growing daily barbarity, the declared intentions of Sarkozy’s government have led to no concrete result, and the gangs continue to act with total impunity. Stay Away From the RER (Line B, mere og mere farlig, fransk utekstet.)

Det engelske udenrigsministerium advarer mod linjen, og en skræmt turist advarer her.

“hello, i found a recent experience here in Paris was so frightening that i am posting it on all websites for tourists to Paris.I witnessed an italian tourist almost beaten to death on the train by two young robbers from the airport to Paris around 8pm on the 22nd of October 2009. I got involved and was bashed around too by these kids. But unlike the italian tourist, i fought back (i know, i know…could have gotten killed).I find this incident rather bizarre because i am 47 woman and there were at least 5 men on the train in good enough physical condition to help. But the French are very passive when it comes to things like this. So, for your own safety, never, ever take the RER B from CDG airport to Gard du Nord UNLESS it is the nonstop train. The other one i took makes at least 5 or 6 stops in towns with some serious social problems. The police told me these younger adults make a fortune stealing cell phones and whatever from tourists. WARNING TO ALL TOURISTS TAKING RER B TRAIN TO/FROM AIRPORT

“Når muslimer griber til Koranen, så minder det om alkoholisme”

Enhver kan forestille sig reaktionen hvis Lars Hedegaard havde udtalt ordene i overskriften eller flere af de andre fyndige udsagn i artiklen, men interviewemnet har som muslim lov til at sige sådan i Politiken. En Tantalus-situation: Hamed Abdel-Samad kommer nemlig med flere af den slags essentialiserende udsagn der var gængs akademisk lærdom for bare 40 år siden, men som i dag kan sende en vesterlænding i retten for ‘racisme’. Debatten er derfor fastlåst derved at pæne mennesker kun kan godtage slig tale når den fremsættes i lejlighedsvise interviews med muslimske dissidenter. Når vores side siger det kommer det til at handle om os og vores uanstændige sind, eller det kan som sagt i værste fald sende én i retten.

Hvordan er artiklen så, bedømt på egne præmisser og med tanke på mediet – Dagbladet Politiken? Bestemt klar og illusionsløs, omend man savner henvisning til dogmatiske stopklodser i form at retsskoler, Al-Azhar og forbudet mod ‘bida’, fornyelse. Erkendelsen af essens bliver derfor reelt modsagt når vejen frem kommer til at fokusere på den enkelte muslim (LFPC).

[…] I globaliseringens, teknologiens og atombombens tidsalder spiller demografi og befolkningstal ingen nævneværdig rolle. Det gør derimod penge, videnskab, teknologi og fleksibilitet. At der er 1,4 milliarder muslimer siger intet om den muslimske verdens styrke …« […]

»Der er en skizofreni i de muslimske samfund. På den ene side en følelse af almagt og moralsk overlegenhed. Den udspringer direkte fra Koranen, der hævder, at islam er alle andre religioner og kulturer overlegen. Og på den anden side et voldsomt mindreværd, fordi moderniserings-toget for længst er kørt. […]

Men underkastelse udgøret vigtigt aspekt af islam, […]

Når muslimer i alle situationer griber til Koranen, så minder det om alkoholisme. […]

»Olien slipper op, manglen på mad og vand vil udløse nye krige og kriser. Statsapparater vil styrte sammen – Somalia er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå: terror, borgerkrig, masseudvandring. Men vi har kun set toppen af isbjerget«. […] Islams hus falder snart sammen {Politiken 4.12.2010, ikke online]

Document.no: – Islam lider av en ekstremt stor og såret stolthet ;tysk TV interviewer Broder og Abdel-Samad 15-11.2010. To forsigtige journalister får uforsigtige svar. Abdel Samad: “De eneste tabubrud vi i grunden har haft i de seneste år, er Muhammed-karrikaturerne og Thilo Sarrazin. Vi skal være taknemmelige for Sarrazin”.

Fortsæt med at læse “Da Trille sang om muslimsk slaveri”

Det er gået fra sabotage, mordforsøg, pressecensur og “yrkesförbjud”, til den mere civilliserede udfrysning i Riksdagen, en slags fremskridt i demokratisk henseende. Den norske Janne Haaland Matlary siger i TV klippet: “Sverige må tage indvandrerspørgsmålet alvorligt. Når man har en ghetto som i Malmø, så er det tydeligt der er et reelt problem.” Det er en mild, professoral underdrivelse. Da Folkpartiet for nøjagtig seks år siden udgav rapporten “Utanförskapets karta” ( “utanförskap” er ghetto på nysvensk,) var antallet ghettoområder i Sverige vokset fra 3 i 1990 til 136 i 2004. Maurijo Rojas beskrev ligeud den dødelige fare for det svenske samfund:

Görs inget kommer de här områdena snart att bryta sig loss. Kravaller kan uppstå, människor kan bli skjutna. Vi kan inte blunda för det här längre

Sverige blundede videre, – optøjer kom i Rosengård, Gottsunda, Bergsjön – og skaffede sig af med overbringeren af ubehagelige budskaber, Maurijio Rojas. Hvor mange ghettoer der er idag, er ikke godt at vide, men de værste opstande har vi ikke set endnu. – Den norske professor mener også “at Hitler blev valgt med et ganske stor flertal.” NSDAP fik hverken flertal ved valget november 1932 eller marts 1933. Resten af “flertallet” var gangstermetoder, ikke uden lighed med de, Sverigedemokraterne har været udsat for i årevis.

HRS kunne lære svenske journalister og politikere en meget nyttig lektie, hvis de havde været indenfor pædagogisk rækkevidde:

Men om FrP har vokst seg inn i politikken i Norge, har Dansk Folkeparti (DF) en langt mer sårbar makt. For DF, ved siste valg i underkant av 14 prosent, har ikke hatt den veksten som FrP har hatt. Hvilket jeg ikke finner underlig. For selv om DF møter mye av den samme arrogansen som FrP, og nå også SD, så valgte de danske partiene en annen linje mot DF enn hva som skjedde i Norge. Partiene tok ikke bare DF på deres politikk, partiene på høyresiden tok også deler av DFs politikk. I dag har endog de fleste på venstresiden også adoptert deler av denne politikken. Dermed har de tatt vekk mye av DFs vekstpotensial. For hvorfor velge DF når man likevel kunne få tilnærmet samme politikk ved å velge et annet, og mer sturent, parti? Samtidig valgte (høyre)partiene en slags samarbeidslinje med DF. Men DF kom ikke med i noen regjering, de måtte avfinne seg med å bli et støtteparti til regjeringen. All den tid ikke DF vokser lykkes de andre politiske partiene å holde DF nede. ”Ingen” vil la dem delta fullt ut i leken. I Sverige ser det ut til at partiene forsøker seg på ”Norgesvarianten”. Jeg er ikke i tvil; den er dømt til å mislykkes. SD vil vokse slik som FrP har gjort.

EU tilraner sig mere magt: “Common European Asylum System”

EUROPEAN Union bureaucrats are threatening to snatch unprecedented control over Britain’s immigration and criminal justice systems, a report said last night. In a paper to mark the first anniversary of the controversial EU Lisbon Treaty, experts warned that “democratic control” over policing, law courts and other home affairs was in danger of being further undermined by Brussels. It could mean Britain being forced to accept thousands more asylum seekers and sweeping new powers for foreign police officers to snoop on UK citizens. The paper accuses ministers of failing to stand up to EU attempts to interfere with border controls and law and order. And the report also said that Tory pledges to limit the power of the European Court of Justice have been abandoned by the coalition. Britain could be forced to accept thousands more asylum seekers The damning conclusions came from the Eurosceptic think-tank Open Europe. Proposals being discussed in Brussels include moves by the European Commission to set up a “Common European Asylum System” that could lead to Britain being forced to accept a new quota of asylum seekers. NOW EUROCRATS WANT TO CONTROL OUR LAW SYSTEM, Click here to read the briefing in full.

Bladtegnere mod Wilders

A furore over Danish cartoons depicting the Prophet Muhammad in 2005 sparked the idea of a counter-offensive by cartoonists around the world.The international video journalist and cartoonists platform, VJ Movement, asked cartoonists in Islamic and other countries how they saw the increasing criticism of Islam in Europe.
The call produced 30 satirical drawings, most of them featuring Dutch rightwing anti-Islam MP Geert Wilders. Six are shown in the slideshow below.According to spokesman Tjeerd Rooyaards of The Hague-based VJ Movement, “Mr Wilders’ face is well-suited to being caricatured”. World’s cartoonists thrash Dutch anti-Islam MP Geert Wilders

Tyskerne er mest skeptiske over for islam

Danskerne er mere tolerante over for islam , viser undersøgelse. Vi mangler den ærlige og intense debat fra Holland og Danmark, siger tysk forsker. Et lille flertal på 55 procent af danskerne tænker positivt om islam. Det gælder kun 34 procent af tyskerne i vest og 26 procent af tyskerne i øst. Lige så markant er det, at knap hver tredje tysker tænker negativt om jøder. Tallene fremgår af en tysk religionssociologisk undersøgelse, der blev offentliggjort i går. Religionssociolog dr. Detlef Polack, der står bag undersøgelsen, peger blandt andet på, at Tyskland aldrig har haft samme konflikter med islam som for eksempel Danmark med Muhammedtegningerne og Holland med mordet på Theo van Gogh. “Derfor mangler Tyskland den ærlige og intense debat, der har været i de lande, og det slår ud nu,” siger han. [..] KrD (ikke online)

Undersøgelsen burde give tonemestrene anfægtelser. Desværre er tonemesterlandet over alle, Sverige, ikke med i undersøgelsen. Se grafikker: Islamophobie 2010 – Deutschland ist Europameister, ISLAM STUDIE Deutschland ist Schlusslicht – Det er forresten mindre end et halvt år siden, at prof Per Øhrgaard og Mette Winge i P 1 “Mennesker og Medier” sagde, at tysk politik overhovedet ikke handlede om islam som i det – måtte man forstå – provinsielle og småligt indskrænkede Danmark. Det var en ammestuehistorie og ønsketænkning allerede da.