af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

”KUNSKAP ÄR MACKT” förkunnar stora svarta graffitibokstäver på en husvägg när tåget närmar sig Borlänge. Bättre kan det inte sägas i en stad där andelen analfabeter i befolkningen ökar lavinartat genom import av somalier i stor skala. På bara några år har Borlänge tagit emot 1 000 somalier – den mest svårintegrerade kategorin av alla. Somalia är nu det vanligaste ursprungslandet bland utrikes födda i Borlänge. Fram till 2009 var det Finland. En undersökning som kommunen gjorde 2008 visade att mer än hälften av de nyanlända, 53 procent, är analfabeter. Den stora andel som lever på försörjningsstöd håller på att skjuta kommunens ekonomi i sank.

Borlänge är en kolonialiserad stad. En importerad grupp från ekvatorn dominerar kommunen fullständigt och är på god väg att sänka den. Nu måste Borlänges invånare försörja inte bara sig själva utan också den snabbt växande somaliska kolonin. Höga skatter tynger invånarna, de verklighetens inbyggare som sliter hårt i tunga jobb utan att någonsin få en guldkant i tillvaron. Några lediga bostäder till Borlängeborna finns inte. Alla lägenheter går åt till invandrarna. Deras hyror betalas av skattebetalarna via socialtjänsten, det vill säga av just dem som själva blir utan lägenheter när invandrarna går före i kön.

Det kunde vara vilken svensk stad som helst. Det finns många kommuner av samma sort som Borlänge, i synnerhet i Norrland. En socialdemokratiskt styrd bruksort som står och faller med ortens två stora industrier, Kvarnsvedens pappersbruk och Domnarvets järnverk (SSAB). En socialistisk majoritet som står och faller med en gammal arbetartradition som historiskt har spelat ut sin roll och går mot sin upplösning. Ett av de många sossenästen som har bedrivit en fullständigt ansvarslös invandringspolitik och passat på att fylla tomma lägenheter med invandrare när lågkonjunktur och hög arbetslöshet under 1980- och 90-talen drev de egna invånarna på flykten. Nu står man där med resultatet: en stad i snabbt förfall.

Med bävan närmar jag mig mina drömmars stad

Det kunde vara vilken stad som helst. Men det är det inte, inte för mig. I Borlänge bodde jag de lyckligaste åren av min barndom. Borlänge är mina drömmars stad. Drömmen som förvandlades till en mardröm. Med bävan närmar jag mig staden i mina drömmar. Jag har inte varit här på många år. På barndomens gata rör jag mig med försiktiga steg. Det förflutna måste man närma sig varsamt. Risken för brustna drömmar är överhängande.

Bullermyren på 1950-talet var ett typiskt arbetarområde, en samling slarvigt uppmurade tegelkaserner utkastade på en åker i stadens utkant. Staden växte, hela Sverige växte snabbt decennierna närmast efter andra världskriget. Järnverket och pappersbruket gick för högtryck och behövde mängder av arbetskraft. Till Borlänge kom arbetskraftsinvandrare främst från Finland – de som nu är förbisprungna som största invandrargrupp. De finska barnen gick i min klass i Tjärnaskolan och lärde sig mödosamt det svåra svenska språket. Arbetskraftsinvandrarna var behövda och önskade. På sina arbetsplatser kom de rakt in i ett socialt sammanhang och integrerades på nolltid. Genom hårt arbete bidrog de till att bygga upp den svenska välfärden. Deras barn blev svenskar.

Vi var arbetarnas barn

Vi som bodde på Bullermyren var arbetarnas barn. Våra pappor arbetade på järnvägen, posten eller CTH mössfabrik. Många arbetade på järnverket eller pappersbruket. I de mörka morgnarna cyklade papporna till sina jobb med unikabox på pakethållaren. Mammorna var hemmafruar. Ingen hade bil. Alla var fattiga och trångbodda. Leken fick ske utomhus, vi lekte på gatan och på åkrarna och byggde kojor i skogen. En familj i huset hade fyra barn, tre flickor och en pojke, Klas. Det fanns inga pengar att köpa pojkkläder för, så Klas fick ärva sina systrars klänningar. Med sina långa blonda lockar såg han ut som en flicka. Ingen retade honom, ingen tyckte att det var konstigt att han hade flickkläder. Alla hade det knapert, det var inget särskilt med det. Vi var fria och trygga, vi fruktade ingenting.

På dörrarna i hyreskasernerna på Bullermyren stod det Eriksson, Rylander, Olofsson, Augustsson och Bergström. Husen var fuskbyggda och lyhörda. Vi hörde alla till leda familjen Erikssons enda grammofonskiva som spelades om och om igen på deras stora stolthet, radiogrammofonen i polerad björk. Vi som bodde på Bullermyren uthärdade vår fattigdom för att vi inte visste om något annat. Vi trodde på att vi skulle få det bättre. Vi hade ett hopp och en framtidstro. Om papporna arbetade hårt skulle vi alla få det bättre.

Folkhemmet byggdes för oss

Det var för oss socialdemokraterna byggde Folkhemmet sedan de kommit till makten under Per Albin Hanssons ledning 1932. Vi fick barnbidrag och möjligheter för arbetarklassens barn att studera och bli någonting i samhället. Vi fick de möjligheter som våra föräldrar aldrig hade haft. Ingen pojke behöver längre ärva sina systrars klänningar.

Men samma socialdemokratiska parti som byggde Folkhemmet har rivit ned det, förblindade av makt. De har plundrat ordet solidaritet på dess mening och gjort det till ett av de mest pestsmittade ord som finns. De har grovt missbrukat människors solidaritet och tillit genom att driva en totalt omdömeslös invandringspolitik. Sedan 2006 har den borgerliga alliansregeringen låtit invandringen skena ännu mer. Solidariteten gäller uppenbarligen bara människor från andra länder. Den inhemska befolkningen struntar man i, utom när det gäller att kapa åt sig så mycket som möjligt av deras inkomster. Socialdemokraternas framfart i Borlänge och många andra kommuner är förskräckande vittnesbörd om en politik som fullständigt har havererat. Det kommer att ta decennier att överblicka dess skadeverkningar.

Signaturen Fallaci skriver i en läsarkommentar i Dala-Demokraten den 26 mars 2010:

”Det som pågår just nu i Sverige är det största övergreppet på arbetare och socialt svaga som någonsin förekommit. Ni skänker bort den välfärd vi byggt upp till analfabeter och lycksökare som inte har det minsta intresse av det svenska folkhemmet.”

”Det finns snart ingen plats att sitta på”

Träden på Bullermyren har vuxit sig höga. På gatan som den gången genljöd av glada barnröster och mammornas prat är det kusligt tyst. Som om en bomb utplånat allt mänskligt liv. Bara några få barn syns till. De vuxna är på jobbet. De arbetar för att försörja sig själva och de ettusen somalier som de aldrig har bett om att bli försörjningspliktiga för. Barnen på gatan leker inte i skogen längre utan i en välordnad lekpark. Men tegelkasernerna är sig lika. De luktar fortfarande fattigdom. De är slitna nu, asfalten utanför sprucken och illa underhållen. Jag läser namnen på dörrarna: Abdulrhaman, Mohammad, Osman Abdulle, Süheyla Goban och Karakecili – men också svenska namn; Holmström, Persson, Arnberg, Eriksson.

Jag går sakta Hagavägen från Bullermyren ned mot stans centrum. Jag sitter av parkbänkarnas depression. Överallt somalier, kvinnor insvepta i stora tygmassor, oftast med en stor barnskara i släptåg. I köpcentret Kupolen sitter mängder av invandrare från morgon till kväll. Signaturen Perunkel skriver i en läsarkommentar på bloggen Politiskt Inkorrekt:

”Att gå till Kupolen var tidigare ett nöje, men i dag drar sig vanliga människor att åka dit om det inte är absolut nödvändigt. På i stort sett alla sittplatser och på kaféerna sitter det invandrare. Det finns snart ingen plats att sitta och vila sig på eller ta en fika då invandrarna sitter där hela dagen, från det de öppnar tills de stänger. De pratar i sina nya mobiler – som du har betalat, rullar sina radband och pratar på sitt språk. Skulle de inte lära sig svenska? Och eftersom 53 procent av dem är analfabeter kommer de att sitta kvar där så länge de lever.”

Hijab och sexhjälpmedel

Det är märkligt hur detaljerna kan skvallra om en stads uppgivenhet. Det bristfälliga gatuunderhållet, groparna som inte lagas, solarierna och de sunkiga butikerna. Över hela Borlänge vilar en atmosfär av resignation och förfall. Den syns och känns, det går att ta på den. På en bänk i en busskur sitter två somaliska mammor med var sin dotter i tvåårsåldern. Båda kvinnorna och den ena lilla flickan är tungt beslöjade. Flickan är inte tre år fyllda, men hennes hijab täcker huvudet och den lilla kroppen ned till knäna.

Här utspelar sig en kulturkollision som skulle kunna vara en fars om den inte vore så sorglig – Borlänge i blixtbelysning. Strax bakom busshållplatsen med de somaliska kvinnorna aviserar en butik med sexhjälpmedel föga diskret sin existens. ”Lust och kärlek– butiken som kryddar ditt kärleksliv”, öppen måndagar till fredagar 11-18. I skyltfönstret paraderar sexiga spetsunderkläder, dildos och andra sexleksaker i glada färger.

Som en flämtande sista utpost av kultur ligger Jussi Björlingmuséet på Borganäsvägen. Ett litet muséum tillägnat Tunabygdens store son, världstenoren (1911-1960) som drack sig till en för tidig död vid 49 års ålder. Han ligger begravd vid Stora Tuna kyrka, och där blir det minneskonsert på hans dödsdag den 9 september.

Somalierna intar Borlänge

På 1980-talet började det gå utför med Borlänge, som med så många andra svenska städer. Allt följde en logisk nedåtgående spiral: sjunkande orderingång i industrin, lågkonjunktur, arbetslöshet, depression och uppgivenhet, ökande missbruk, narkotikabrott och våld, utflyttning av skötsamma invånare till andra kommuner. De tomma lägenheterna fylldes upp med invandrare enligt den socialdemokratiska idén att alla människor är lika och alltså utbytbara mot varandra. Om det uppstår hål så fyller man dem bara med likformiga klossar. I Borlänges fall fyllde man upp med somalier.

Ett folk från en muslimsk nomadkultur i Afrika, hundratals år efter den industrialiserade världen i utveckling, präglad av analfabetism och klanstrider – vilka möjligheter har de att integreras i Sverige, i en liten industristad med 48 681 invånare? De frågorna har Borlänges socialistiska majoritet uppenbarligen inte ställt sig. Besluten kännetecknas av totalt hjärnsläpp. Kommunens styrande har inte tänkt alls. Eller också har de trott sig ha en övermänsklig förmåga att mirakulöst förvandla somalier till svenskar så fort planen från Mogadishu tar mark i Sverige. Ett mer hopplöst projekt är inte tänkbart.

Socialbudgeten tyngs till jorden

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Mina drömmars stad”

Konservative mediepersoner og konservative politikere har tilladt sig at afholde et stævne på samme sted og samme dato som Martin Luther King holdt sin berømte “I have a dream”-tale. Liberal medier reagerede Pavlov’sk. Et stærkt nedkogt sammendrag af The Daily Callers gengivelse af væsentlige udsagn i dækningen (LFPC).

“Conservative commentator Glenn Beck and tea party champion Sarah Palin appealed Saturday to a vast, predominantly white crowd on the National Mall to help restore traditional American values and honor Martin Luther King’s message.” — Associated Press

“…. the predominantly white crowd, … — AFP

“…. the predominantly white crowd” — James Hohmann, Politico

“Beck says he and his overwhelmingly white followers ….”— Ben Adler, Newsweek

“…. overwhelmingly white….,” — Brian Montopoli, CBS

“…. overwhelmingly white crowd… .’” — Philip Rucker & Carol Morello, Washington Post

“… overwhelmingly white crowd … .” — Mark Benjamin, Salon.com

“The crowd, however, was overwhelmingly white.” — Michael A. Memoli and Kim Geiger, LA Times

“Out in the overwhelmingly white audience… ” — Mitch Potter, Toronto Star

“I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.” — Martin Luther King, Jr.

Ytringsfriheden skal ikke tages fra Morten Sabroe

Selv om man vel efterhånden har set det mest ekstreme og svinske i hadesprog og -tegninger fra Politiken og omegn, skal jeg gerne indrømme at jeg ind imellem stadig kan blive chokeret.

[…] I en passus om Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, der beskrives som ”den altid PMS-ramte hystade”, skriver Morten Sabroe følgende om Hedegaard og dennes adkomst til ytringsfriheden.

”Det er sateme svært at bakke op om den mands ret til at ytre sig. Mellem os (Jørgen Leth og læserne af bogen, red.) mener jeg også man burde tage den ret fra Hedegaard med en henvisning til hans evindelige blødninger.”

I samme ombæring omtales Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som ”Flemming Roses provokation”, og tegner Kurt Westergaard får også hårde ord med på vejen:

”Og så blev manden, der er dummere end ti døre tilsammen, Kurt Westergaard, helgenkåret for en fuldstændig amatøragtig tegning, en tegning der var helt uden satirisk raffinement. Den var bare plump, ligesom manden selv.” […] Forfatter: Ytringsfriheden skal tages fra Lars Hedegaard

Siden omkring 1983-84 er en polarisering og et had vokset frem herhjemme og er bare blevet tingenes naturlige tilstand. Den Kolde Krig fandt sin afslutning, og mange kommunister og appeaseniks måtte efterfølgende gennem en modningsproces. Jfr. Dragsdahl/Jensen-sagen eksisterer der stadig modsætninger hidrørende fra denne periode, men min pointe er at verden bevægede sig, og det blev muligt at se disse årtier i perspektiv.

Kan man forestille sig noget lignende om kulturkløften med rod i Udlændingeloven fra firsernes start? Det er vanskeligt at se hvordan. Man kan derimod nok fastslå at der kun er plads til én på historiens mødding, enten Sabroe-segmentet, eller (firkantet sagt) Kjærsgaard-segmentet. Er det sidstnævnte der havner der, skal man altså forestille sig at ghettoer udviskes og opløses, stenkast mod myndighedspersoner aftager og ophører, danske forældre motiveres ikke længere til at flytte deres børn i privatskole, kritik af islam forstummer, skyderier i bandemiljøer ophører, og hegnet om ældreboligerne på Nørrebro og den jødiske skole kan pilles ned som overflødigt. Bare til en begyndelse.

Så meget tør jeg godt påstå, at følelsernes inerti vil betyde at hadet mellem de nuværende aktører vil fortsætte uden ophør. Morten Sabroe vil, ligesom Svend Auken, dø mæt af dage og med gruppeidentifikationen og illusionerne intakt. Spørgsmålet er snarere om efterfølgende generationer der ikke har kendt til freden, harmonien og stabiliteten i årtierne efter Anden Verdenskrig vil være i stand til at tænke i disse polariserede baner og opfatte sig som på vindende eller tabende hold – eller om de bare vil lide (LFPC).

Tidligere – i femten år – var jeg i Sverige en gang om måneden, samenlagt tre måneder om året inklusiv jul og nytår. På det senere er det desværre blevet mindre, men de to sidste dage tog jeg revanche. Det er hvergang både med glæde og med vemod, jeg genser Sverige. Vi besøgte Lars Vilks og Ladonia, og her blot nogle enkelte fotos. Vilks har bygget på Ladonia i tredive år, værket er enormt. Det ligger  på nordsiden af Kullen med udsigt til Bjärehalvön længere oppe. Det er stejlt og det er højt for mennesker med højdeskræk. Jeg betroede min til Vilks, og han sagde at han havde det på samme måde, men at Ladonia havde kureret ham for den. En viljesakt af dimensioner.

Mens vi var der kom mellem 60 og 100 turister, der ville se det bygningsværket. Svenskere, amerikanere og mange danskere. Noget af det interessanteste var, at se Lars Vilks tale med de besøgende svenskere. Det var ikke til at tage fejl af den hengivenhed og sympati, de omfattede ham med, uden lige at komme ind på den der rondellhund. Der kommer her et længere interview og nogle dage, ikke af mig, jeg er bare fotografen. . Efter at have set staten Ladonia, har jeg besluttet mig for at blive medborger der, der er er allerede 15.000. Ikke noget Monaco, men dog en småstat der står udenfor EU. Men jeg skal lige have forbedret min kondition, så den matcher Vilks´. Benene har det idag som efter en fodboldkamp med forlænget spilletid. Det er en stat for klatrende mennesker, rent fysisk, ikke socialt, altså. Vilks er ikke i branchen for pengenes skyld… Ladonia – Proud, free and interactive. (fotos © Snaphanen, klik for helskærm.)

Drakabygget ved Ørkeljunga
Fortsæt med at læse “Ladonia og Drakabygget”

Swedish TV channel TV4 announced on Friday that it has refused to broadcast a campaign advert by the far-right Sweden Democrats because it claims it contains racial hatred.[…]

The party wanted to pay the channel 1.5 million kronor ($201,240) to run the ad. The half-minute advert shows a race in which an elderly woman with a walker is chased by a group of burqa-clad women pushing prams with a slogan promising to safeguard pension funding at the expense of immigration.

As an alarm-like sound plays in the background, a voiceover says, “All politics are about priorities – now you have a choice.” […]

“The film is contrary to the democracy clause in the Radio and Television Act and also against democracy clauses which the Sweden Democrats, among others, have adopted for the equality of all people, regardless of whether it is the European Convention or the UN Charter,” [TV4 CEO Jan Scherman] said.

“The film is also against the constitution act on freedom of speech that prohibits hate speech,” Scherman added.

Per Hultmangård, a lawyer at the Swedish Media Publishers’ Association (Tidningsutvgivarna), came to a different conclusion. He does not see how the video would violate the law.

“I cannot see how this would be hate speech,” he told news agency TT. “This is an election ad. The scope is wide for what one can say. They simply play on people’s fears. Legally, it is within the allowable framework.” […] TV4 refuses to air Sweden Democrat ads

Lena Sundström, journalist och författare:

Trodde inte de skulle gå så här långt – dock. Tror det kan slå tillbaka. Betydligt extremare än nogot jag sett i Danmark.GP

DF: Sverige overholder ikke internationale standarder for afholdelse af parlamentsvalg

Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet, Morten Messerschmidt, er dybt rystet over, at svensk TV4 nægter at vise en valgvideo for Sveriges Demokraterne og mener, at det er det sidste bevis i rækken på, at Sverige ikke overholder internationale konventioner for afholdelse af parlamentsvalg. Morten Messerschmidt vil rejse sagen overfor Vendig-kommisionen og samtidig have en debat i Europa Parlamentet, om svenskernes mangelfulde demokrati.- Den uafhængige Venedig-kommission nævner specifikt skævvridning i medierne, som et af de større problemer i forbindelse med mange valg.Når et demokratisk parti ikke får lov at vise sine valgvideoer på nationalt tv, så høre al snak om demokrati op, og man må tage sig selv i at sammenligne Sverige med mindre udviklede lande mod øst eller sydpå, siger Morten Messerschmidt. Pressemeddelelse.

Hegnet mod de vilde horder: ‘Løsninger’ som våd håndsæbe

Det er en ufravigelig regel i debat om diverse problemer affødt af multikulturen, at enhver form for indgriben med karakter af konsekvens vil blive afvist med at det kun gør ondt værre. Der er altid en mere eller (gerne) mindre formuleret tilgang af typen ‘prøv, med kærlighedens stærke arm’. Her i tandem med kollektiv skyldsfritagelse og agensforskydning (“hvis man rejser et hegn”):

[…] De ældre på Hothers Plads på Nørrebro vil have sat et højt hegn op for at skærme deres have for invaderende unge. Men hegnet er ikke en løsning, mener Khosrow Bayat, som er leder af Sjakket, en selvejende, socialpædagogisk institution i Mjølnerparken. Han arbejder til daglig med de unge:

»Jeg tvivler på, at et hegn vil løse problemet. Tværtimod kan det eskalere. De unge sidder bare og keder sig. Hvis man rejser et hegn, giver man dem jo noget at lave. Mon ikke de vil prøve at vælte det.«

De unge har allerede vist deres modstand ved at chikanere håndværkere, så de indstillede arbejdet med at rejse hegnet. Khosrow Bayat tror, at det kræver helt andre tiltag, hvis konflikten skal løses:

»De unge skal motiveres og aktiveres. Men det kræver en enorm indsats, og vi har hverken penge eller folk nok til at få fat i dem alle. Det kræver flere midler fra kommunen, hvis vi skal tage hånd om dem. Men det er ikke fordi, vi ikke prøver. Vi har et værested på DSB-Arealet for de 13- til 25-årige, og vi har i dag holdt et møde med ni drenge over 18, som vi forsøger at få i job. […] »Hegn løser ikke problemet«

Man må blot resignere og konstatere at et demokratisk flertal af danske vælgere er enige i at “det kræver en enorm indsats”, og at denne indsats påhviler os. Og lad os være brutalt ærlige: Formentlig ganske mange af beboerne på det pågældende plejehjem har stemt socialdemokratisk hele deres liv. Ud over den frygt for at være uanstændig og ikke-stueren der trumfer alle andre hensyn, er problemet her også manglende sammenkædning af de store årsager og virkninger: At tildeling af et stort stykke af samfundskagen til en part der ikke har gjort sig fortjent til den også betyder mindre kage til resten.

Historien om hegnet fandt vej til Danmarks Radio, og et eller andet sted undervejs forsvandt dels etniciteten, dels handlende individer med fri vilje til ikke at opføre sig som primitive barbarer. I stedet blev ondskabens primus motor upersonlige, blinde omstændigheder, formidlet i passivform (LFPC):

En forening med ældreboliger på Nørrebro i København vil opføre et pigtrådshegn for at beskytte sig mod unge fra den socialt belastede nabobebyggelse Mjølnerparken, skriver Berlingske Tidende.

De unge fra Mjølnerparken har gennem længere tid indtaget den have, som ellers tilhører de ældre i boligforeningen Hothers Plads. Bebyggelsen er i forvejen plaget af indbrud, hærværk, tyverier og stenkast. […] Ældreboliger skal beskyttes med pigtrådshegn

Ubekvemme fakta, ubekvem fremtid

Kulturkonflikten i den vestlige verden over bl. a. multikultur skabes i høj grad af en lidet erkendt præmis, nemlig spørgsmålet om håndteringen af nøgne kendsgerninger. Mon ikke de fleste af os på denne side af hegnet har oplevet det som en evig frustration og et stadigt irritationsmoment at modparten glider udenom at forholde sig til ubekvemme facts? Afglidningen hænger ofte sammen med aggression i form af ad-hominem-angreb og stråmænd, forsvinden fra debatten, og nogle grupperinger vil endda gribe til vold for at lukke munden på den modpart man ikke kan argumentere imod.

De to fløje taler forbi hinanden, fordi de respektive præmisser om håndtering af facts er så taget for givne at man ikke kan sætte sig ud over dem. Jeg kan her bruge mig selv som eksempel: Da Ekstra Bladet kørte sine kampagner om Godhedens Pris, befandt jeg mig selv på den anden side af hegnet. Jeg husker at jeg var vred, faktisk rasende, over historien om en flygtningefamilie der modtog et årligt millionbeløb i bistand. Jeg husker det tydeligt, men alligevel kan jeg ikke sætte mig ind i hvordan det hang sammen for mig selv – at jeg ikke stillede mig spørgsmålet om oplysningerne, hvis de nu var sande, ikke også burde kunne debatteres åbent. Det er meget mærkeligt at tænke tilbage på, og det er endda ikke så mange år siden.

[…] Som ovenfor citeret afhænger de saglige argumenter af Hans Lassen [vedr. indvandringens omkostninger, LFPC] ikke af deres sandhedsværdi alene, men om de bruges proaktivt, dynamisk og offensivt. En bemærkning som han også afsluttede Deadline-debatten af med.

Her er vi ved et afgørende punkt.

Er en påstands gyldighed afhængig af, om den kan bruges dynamisk og offensivt? Eller er påstanden sand eller falsk uafhængig heraf?

Når Hans Lassen kan sige, at det afgørende ikke er hvad der er sandt eller falsk, men hvad de økonomiske beregninger bliver brugt til, står han i fare for at ofre sandheden på det velmenendes alter. […]

Et slående træk ved det at være venstreorienteret er, at sandheden på en eller anden måde afhænger af, hvad den bruges til. Mens det modsatte syn, kald det for mig gerne borgerligt, består i at fastholde en objektivitet (eller idealet om den) uafhængig af klasseinteresser. Studenteroprøret i 1968 bestormede ideen om værdineutral, objektiv videnskab og ville bruge fagligheden til fagpolitiske kampe. Mange levn fra den tid rumsterer stadig. Henrik Gade Jensen: Er det proaktive, dynamiske og offensive vigtigere end fakta?

Og at disse rumsteringer kan forventes at få helt afgørende betydning for hvordan virkeligheden tackles, har en af disse 68’ere indset og fortrudt bittert (LFPC).

[…] Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser.

Men dette er en katastrofal fejlforståelse!

Grundlæggende enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt. En dag mange år senere står jeg på et VUC (voksenundervisningscenter) og taler med en gruppe indvandrerkvinder.

»Vores lærer har sagt, at vi ikke skal bruge vores hukommelse«, siger en ung tyrkisk kvinde engageret. »Hvorfor står du så og siger, at hukommelsen er vigtig for læring i skolen?«.

De ser på mig, intenst afventende. Pointen er, at deres lærer tager fundamentalt fejl: Skoleelever, VUC-kursister og studerende skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Ellers får de aldrig solide moderne fagkundskaber, som de kan bruget til noget selvstændigt.

Lærerens fejltagelse er vidt udbredt i det danske uddannelsessystem. Den samfundsmæssige betydning af det er, at elever, kursister og studerende får usikre og overfladiske kundskaber.

Og deres viden er begrænset. De kan via internettet lokalisere viden, men de kan ikke vurdere kvaliteten af vidensmængder uden selv – i hovedet – at have solide fagkundskaber. Så ender man med at tro, at holocaust er løgn og digt – for man kan finde en hjemmeside, der ’beviser’ det. […] Cand. psych. Sten Clod Poulsen: Undskyld, vi tog fejl

Uro ved EDL-demonstration i Bradford

Selvom the Daily Mail måske har Storbritanniens mindst politisk korrekte dækning i et landsdækkende dagblad, skal deres dækning af nyheder om EDL af udenforstående som os nok læses med et vist forbehold. EDL er en mere sammensat størrelse end de obligatoriske billeder af hooligan- og skinheadtyper lader ane, og det er selvfølgelig på ingen måde retvisende at omtale deres ekstremt voldelige modstandere som “anti-fascists” i samme omgang. Dét der er interessant for os er nok ikke at finde den endegyldige sandhed om EDL, men snarere det store billede: I det store billede repræsenterer EDL og sympatisører en mikroskopisk brøkdel af det voldspotentiale de er oppe imod, fra muslimer i ghettoer og deres supportere på venstrefløjen. Højlydt modstand mod udviklingen i Storbritannien bliver ikke nødvendigvis et kønt syn, når man betænker hvem der går forrest her, men på landsplan udgør de absolut intet. Det glemmes let i reportager i jordhøjde som denne (LFPC).

Bottles, stones and a smoke bomb were thrown during demonstrations by supporters of the English Defence League and opponents from Unite Against Fascism in Bradford today.

Police confirmed five people have been arrested after officers were forced to erect a temporary barricade around the city’s Urban Gardens, where the EDL group has been meeting throughout the day.

At present there is only one entrance open to the Gardens and protesters have to pass through metal detectors to gain entry. There is a heavy police presence on duty in the city but trouble flared up around 2pm.

EDL supporters began throwing bottles, cans and stones over the barricade towards opponents gathered opposite the Urban Gardens.

A smoke bomb was also thrown over the temporary 8ft high wall separating the two groups, landing on the ground and exploding by uniformed police officers. […] Bottles, stones and smoke bomb hurled during English Defence League demonstration in Bradford

Et af de hyppigst hørte argumenter for Ground Zero-moskéen er at forhindres opførelsen af den, vil vestlige lande miste moralsk legitimitet i kravet om tilsvarende rettigheder for ikke-muslimske trossamfund i muslimske lande. Argumentet er selvfølgelig absurd. Der er ingen erfaring der giver formodning om at opførelsen vil blive mødt med en erkendelse af gensidighed i muslimske lande. Misforholdet mellem muslimske kontra ikke-muslimske trossamfunds forhold i hhv. vestlige kontra muslimske lande er dertil så grelt, at ‘vi’ burde kunne kræve talrige modydelser før kontoen udviste bare tilnærmelsesvis balance. Desuden vil enkelte hypotetiske goodwill-tilladelser til f. eks. kristne kirker ikke rokke ved det underliggende problem: At forbudet mod opførsel af nye kirker, templer og synagoger i muslimske lande er solidt etableret justits med solid folkelig opbakning. I den såkaldte Omars Pagt fra det 7. århundrede forpligter dhimmaen, dvs. de ‘beskyttede’ ikke-muslimer, sig til bl. a. dette:

We shall not build, in our cities or in their neighborhood, new monasteries, Churches, convents, or monks’ cells, nor shall we repair, by day or by night, such of them as fall in ruins or are situated in the quarters of the Muslims. Medieval Sourcebook: Pact of Umar, 7th Century ?

Egypten, f. eks. kunne formentlig lade opføre en symbolsk kirke som en synlig gestus under stærk bevogtning, men det frådende folkelige had der rammer kristne her og i bl. a. Indonesien, er stadig solidt funderet (LFPC).

Egyptians, Muslims and Christians alike, are closely watching the controversy associated with the Ground Zero Mosque project, though for different reasons. The Egyptian media is giving this issue full coverage with articles mostly accusing Americans of Islamophobia, and supporting Muslims to hold on to their rights to build a mosque anywhere as guaranteed by the US constitution, regardless of what Americans think. […]

American-Egyptian Copts were also accused of organizing the rally which is to be staged on 9/11 with Geert Wilders, reported the Egyptian daily “youm7” on August 20, 2010.

“I cannot believe the double standards of the Egyptian Muslims,” commented Coptic activist Magdy Guindi. “It is obvious that Americans don’t approve of this Mosque being near Ground Zero. Is this not one of the conditions applied to church building in Egypt?” […]

Much of the on-going sectarian strife in Egypt is related to the ability to build churches. Unlike Muslim citizens, who only need a municipal license to build mosques, the Copts require presidential approval for a church, based on the 1856 Ottoman Hamayoni Decree, in addition to ten humiliating conditions laid down by the Ezaby Pasha Decree of 1934, before being considered for a presidential decree. These include the approval of the neighboring Muslim community.

“Muslim clerics and Islamists easily persuade Muslims that a church is equivalent to slandering Islam, so they take advantage of this “Muslim approval” condition,” said Guindi.

Even after obtaining licenses for a church, Muslims still attack Christians and demolish or burn their churches (AINA 7-12-2009). […] Mary Abdelmassih: Building Churches in Egypt and the Ground Zero Mosque

GZ-imam Raufs mafiøse trusler mod malaysiske kristne

Der kommer dagligt flere belastende oplysninger om Ground Zero-moskéens imam og åndelige bagmand imam Feisal Abdul Rauf end vi kan nå at bringe her. Der er rigeligt til at undergrave det candy floss-billede af en forsoner og brobygger som mosképrojektets støtter prøver at sælge til den amerikanske befolkning. Om noget er denne sag også interessant for os her i Danmark og Europa, fordi den illustrerer hvor svært, og reelt umuligt, det er at opbygge vildledende skønbilleder i en internet- og Google-tid, og en tid hvor lyd- og billedoptagelser er en mulighed for enhver. At dokumentere noget endegyldigt positivt er altid vanskeligt – at debunke og dokumentere snavs i bagagen og modstridende udsagn er i dagens verden indenfor rækkevidde af enhver med en computer med internetadgang. Det er noget vi måske er kommet til at tage for givet, men det er jo noget ganske nyt, og det har således givet en ‘kontroversiel’ blogger som Pamela Geller en indflydelse der ville have været utænkelig for blot halvandet årti siden.

Men alle kan være med, og jeg vil godt vædde et signeret eksemplar af Ibn Kathirs Muhammedbiografi på at når lignende mosképrojekter bliver realiseret her i landet, vil det ikke være muligt at opstille et troværdigt og pletfrit billede af folkene og bevægelserne bag. Pletfrit forstået som bekendelse til pluralisme og demokrati på ubestemt tid. Det er bare ikke muligt, sådan er realiteterne. Der hvor kampen skal føres er i forsøget på at trænge gennem virkelighedsfortrængningen hos politikere og medier.

[…] I reported the horrific story out of Malaysia where numerous churches were burned over a court ruling that allowed a Catholic newspaper to use Allah in its Malay-language editions, Muslims rioted at mosques and set churches on fire.

I think it is critical for Americans know how the “moderate” Imam of the Ground Zero Supremacist mosque advised the Christian community to submit to Islamic dominance, violence and terror.

Seeking harmony in Malaysia

By IMAM FEISAL ABDUL RAUF

Yes, it is true that Allah is the Arabic word for God and that Arab Christians use the word Allah when they refer to God. And yes, it is true that under freedom of speech and freedom of religion, one should be able to refer to the supreme deity any way one wants.

[….] To live harmoniously in that competition requires everyone to understand the consequences of their actions.

My message to the Christian community in Malaysia is that using the word Allah to mean the Christian God may be theologically and legally correct, but in the context of Malaysia, it is socially provocative. If you want to have influence with people in Malaysia, you must find a way to convey your message without provoking this kind of response. […] Imam Rauf Tells Non-Muslims to Submit to Islamic Terror, Do Not Use Word allah

Rauf kommer herefter med en forsikring om at kirkeafbrændinger er u-islamiske, og det er netop her det mafiøse kommer ind: ‘Det er ikke noget jeg ønsker, men jeg kan ikke garantere for konsekvenserne, hvis …’ (LFPC).

Thilo Sarrazin: Den nye  underklasse

“Der vokser en funktions-, og arbejdsløs underklasse frem” (Snaphanens oversættelse)

AF Thilo Sarrazin

Uhensigtsmæssige incitamenter i den tyske velfærdsstat binder folk i underklassen, skriver Thilo Sarrazin

“De vil alle, men de har ikke en chance.” Denne sætning er sand for nogle, men forkert for mange. Desuden er det så som så med viljen.

Som 13-årigt skolebarn ville jeg gerne lære latin, jeg ønskede hver dag at øve en side i verber, jeg kun gjorde det dog ikke, trods mange formaninger fra forældre og lærere. I sidste ende sad jeg der blandt alle de andre med et femtal i latin, som jeg  helt fortjente.

Det var en lektie for mig, for jeg indså, at ingen  ligefrem ville proppe ordene ind i mit hoved. For mig virkede straffen og frygten for, at jeg ikke skulle klare den og den virker fremdeles og bragte mig videre frem i min karriere.

Fortsæt med at læse “Gensidighedens Ground Zero”

Slaget ved Poitiers (10. oktober 732) også kaldt Slaget ved Tours, og på arabisk Balâṭ al-Shuhadâ’ Martyrernes vej for troen, blev udkæmpet et sted mellem byerne Tours og Poitiers i det mellemste Frankrig. Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell på den ene side og på den anden en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi . Ved slaget besejrede de kristne frankere og deres allierede den islamiske hær, og emir Abdul Rahman blev dræbt.Slaget standsede islams fremrykning fra den Den Iberiske Halvø og videre mod nord i Vesteuropa. Mange historikere (f.eks. Gibbon) regner slaget for et vendepunkt i verdenshistorien, da det markerede afslutningen på den islamiske ekspansion i Vesteuropa. Slaget ved Poitiers– Poitiers Google Maps.

Ramadan for vantro

He was having lunch on the terrace of a restaurant in downtown Lyons, during the weekend of August 15, when three young persons assaulted him because he was not respecting the Ramadan fast. This man, a father, of Senegalese origin now residing in Vénissieux, was struck on the head with a glass bottle, then with a chair. Rushed to the hospital, with a skull fracture, he had to undergo surgery. The assault was filmed by a surveillance camera, but the poor quality of the images did not allow for an identification of the assailants.

Three days later, a young Jewish woman filed a complaint after being assaulted in a supermarket in Toulouse. The victim declared that she was attacked by two adolescents who reproached her for buying food during the fast. The young woman then revealed that she was Jewish, which only increased the anger of her attackers who called her “dirty Jew”, struck her on the head, causing her to fall heavily to the ground. A guard witnessed the scene without intervening. Questioned by the investigators on the reasons for his passiveness, the man explained that he was respecting Ramadan and that he was in a hurry to leave so that he could eat at sundown.

The thing to note about this is that the two victims were not necessarily Muslims – we know the woman was Jewish. Regarding the man from Senegal, his religion isn’t stated, but the point is that young Muslims, unlike earlier immigrants, have become fanatical to such a degree that they will attack ANYONE who does not observe Ramadan. Observe Ramadan, Or Else… Gallia Watch & Le Point

“Obviously he didn’t learn his fucking lesson”

Højtråbende anstændighed – meget højtråbende, faktisk. Den ældre herre i den orange t-shirt er en holocaustoverlever der får læst og påskrævet af en moddemonstrant ved et arrangement imod Ground Zero-moskéen. Intet nyt for så vidt som hvad det er der er oppe imod hinanden i hele den vestlige verden, men det er godt at få sat levende billeder på en gang imellem (LFPC).

“Retsvæsnet skal tage mere hensyn til religion”

(læs “sharia”) sagde Lisbet Christoffersen, professor i religion og ret på Roskilde og Københavns Universiteter i P 1 torsdag den 26 august. Hvorfor nu lovgive om det, der regulerer sig selv ? :

Indvandrere med baggrund i Mellemøsten ordner ofte sager om kriminalitet indbyrdes og undlader at melde eksempelvis vold til politiet. Det er bedre at klare ulovlige affærer uden politiets indblanding. Denne holdning blandt grupper af indvandrere fra Mellemøsten betyder at kriminelle i dag går frit omkring, fordi deres landsmænd vægrer sig ved at melde dem.

I stedet laver har nogle indført selvbestaltede domstole: de indgår indbyrdes aftaler udenom systemet. Selvjustitsen er nået så vidt, at der i mindst et tilfælde er lagt rede penge på bordet. Her har en voldsmand indtil videre klaret frisag mod betaling. Han købte sit offer til tavshed om volden. Der blev afregnet kontant uden medvirken af myndigheder.En af årsagerne er, at folk frygter repressalier fra de mest magtfulde kriminelle indvandrere i Gellerupparken. En anden forklaring er ære. Det anses i nogle familier stadigvæk for mindre værdigt at inddrage politiet, vurderer ordensmagtens repræsentanter.Gellerup: Indvandrere laver egen domstol

Sverige tynget af asylmesterskab

Minister Tobias Billström: “Det har intet med politik at gøre.” Nej, da, det er en rent administrativt håndtag, der skrues på i “frustration” over andre europæeres uvilje mod at lade sig ødelægge med samme fart som Sverige. Her er tale om et strategisk tilbagetog, der naturligvis er politisk dikteret. Det er ikke Migverkets embedsmænd, der skærer ned i den målestok.

In 2007, 18,559 Iraqis sought asylum in Sweden and nearly three-quarters were accepted. Last year the number arriving was 2,297—and less than a quarter were granted asylum. The decline can be explained partly by better security in Iraq. But experts say the main factor was a Swedish court ruling in 2008 placing a greater burden on refugees to prove they were in danger.

Tobias Billström, Sweden’s migration minister, insists there was no political involvement in the ruling, but the centre-right government has been quick to stress the court’s message. “Now you have to show there is a real threat,” he says. “You cannot just turn up and say you’re from Iraq.”

The tougher approach is welcomed by some Swedes, amid unease over the changing face of their traditionally homogenous society. More than a tenth of the population is now foreign-born, with Iraqis among the largest group. Anti-immigration sentiment could make itself felt in next month’s general election, with opinion polls suggesting the far-right Sweden Democrats could win their first seat in parliament.Few places feel the tension more than Södertälje, an industrial town where 8,000 Iraqis live, many in high-rise ghettos. Anders Lago, the town’s Social Democratic mayor, says the strain on public services is unsustainable. “We need a new system. Södertälje cannot take care of everybody.”

Behind Sweden’s new approach lies frustration that other European Union states have not taken more refugees. Before the ruling, Sweden received about 60 per cent of Iraqi asylum applications in the EU. “Financial Times Sweden Loses Patience With Refugee Champion Role” (log in) via Amren.com

Verdenshistoriens uten sammenligning største svik

Kommentar tilsendt Snaphanen af Fjordman:

De av oss som regelmessig leser alternative nettsider som MEMRI eller Jihad Watch blir nesten daglig slått av hvor lite av det som refereres der som siteres i de store mediene, og hvor forvridd rapporteringen er når den eventuelt kommer. Dette gjelder helt sikkert mange typer saker, men det er spesielt tydelig i alt om har med multikulturalisme, islam og innvandring å gjøre. Det er godt dokumentert med informasjon som er offentlig tilgjengelig, blant annet på internett men ikke kun der, at store islamske land aktivt finansierer moskeer og islamske sentre i våre land med den uttrykte hensikt å kolonisere våre land. Ledere for store globale organisasjoner som Det muslimske brorskapet har sagt rett ut at deres mål er å knuse vestlig sivilisasjon, og har utarbeidet detaljerte langsiktige planer for hvordan de skal infiltrere våre samfunn for å oppnå dette målet. Samtidig har ornanisasjoner som EU, til dels bak vår rygg, bevisst lagt til rette for fortsatt muslimsk masseinnvandring til våre land. Også norske myndigheter, inkludert den “konservative” Høyrelederen Erna Solberg, legger formelt til rette for utøvelse av sharia på vår jord. I følge islamsk lov skal vi være dhimmier, trakasserte annenrangs borgere på grensen til ikke-borgere, i vårt eget land. Ikke bare samarbeider muslimske land på internasjonal basis for å omgjøre oss til dette, men vestlige myndigheter og ledere er villige kollaboratører i prosessen. Dette utgjør verdenshistoriens uten sammenligning største svik. Det dreier seg ikke bare om et landssvik, men om et kontinentssvik eller et sivilisasjonssvik. Hva skriver de store vestlige mediene om i denne situasjonen? Islamofobi, og kanskje litt om karbondioksid. Det skal ikke glemmes.

GZ: Hate crimes i et ophedet klima, virkelige og iscenesatte

Jeg er ikke sikker på at dette har været omtalt i danske medier, men et knivangreb mod en muslimsk taxachauffør i New York City har igen illustreret brudlinjerne i dagens verden. For hvor major Nidal Malik Hasans massakre på Fort Hood eller Faisal Shahzads fejlslagne bombesprængning på Times Square udløste forbløffelse og undren over gerningsmændenes motiver i de amerikanske medier, har konklusionen i den aktuelle sag været øjeblikkelig: Man tager gerningsmanden på ordet, modsat i de førnævnte sager.

I skrivende stund har forventelige blogmodstandere som LGF kastet sig frådende over Pamela Geller og Robert Spencer og gjort dem til de egentlige gerningsmænd. Sammenkædningen er selvfølgelig absurd: Skulle disse bloggere have afstået fra faktuel dokumentation af moské-projektet i lyset af mainstreammediernes svigt, fordi ustabile personer som knivstikkeren Michael Enright kunne bruge dem som foranledning (hvilket intet dog i øjeblikket tyder på)? Lige så absurd som at bebrejde The Beatles at de udsendte Helter Skelter, fordi Charlie Manson kunne ‘finde’ budskaber i sangen. Konsekvensen ville blive lammende passivitet og selvpålagt tavshed, og hvad dette handler om er (skriver jeg som partisk blogger) endnu engang den venstrefløj, inkl. liberal medier, der ikke har virkeligheden på deres side, og som ikke skyr nogle midler for at sværte modparten i mangel på facts og argumenter.

Spekulationer om hvorvidt Enrights overfald var et set-up netop designet med henblik på at vende folkestemningen om moské-projektet ser ikke ud til at have noget på sig. Derimod tyder en mindre omtalt episode fra New York City på at ABC News forsøgte at skaffe billeder i kassen ved at fremprovokere en konfrontation med Ground Zero-demonstranter (LFPC).

In a letter to David Westin, President of ABC NEWS from Andrea Lafferty, Executive Director of the Traditional Values Coalition…

Dear Mr. Westin:

I am alarmed by an experience I had with employees of ABC News during a demonstration against the proposed Ground Zero Mosque in New York on Sunday, August 22, 2010. […]

It was there that I noticed a man in a black shirt with a phone camera, aggressively questioning a gentleman with a sign which read “No Sharia Here.” This man was haranguing the gentleman with the sign. A reasonable person would have recognized it as provocation, which exceeded the bounds of any legitimate interview technique.

His line of questioning was very aggressive, disrespectful and condescending. He did not like the gentlemen’s answers and pushed the point: Why do you feel threatened? What are you afraid of? Why can’t you answer my questions?—type of thing. […]

A cameraman was standing nearby watching. I asked him who he worked for–he said ABC News. I then asked if the man in the black shirt was with him. The ABC cameraman said yes.

Later, I observed the man in the black shirt getting into the ABC News truck and putting on the sound equipment.

At that point, it became clear the man in the black shirt was also an employee of ABC News. The ABC cameraman also witnessed his colleague’s aggressive behavior –and did nothing to stop him.

Clearly, this ABC News employee was attempting to provoke a confrontation with participants, so ABC News cameras could record it and then use the footage. He was, quite literally, attempting to stage and “make” news. […] ABC News Tries To Incite Incident At Mosque Protest

“BILD” bringer uddrag af Thilo Sarrazins bog

Thilo Sarrazin (65, SPD) skriver i sin nye bog, “Tyskland afskaffer sig selv”, om hvorfor han mener, at vores lands fremtid er sat på spil. BILD bringer eksklusivt uddrag.(Snaphanens oversættelse)

“I ingen anden religion er grænsen til vold og terrorisme er så flydende”

Det er tilstrækkeligt, at muslimer overholder vore love, ikke undertrykker deres kvinder, afskaffer tvangsægteskaber, forhindrer deres teenagere i at være voldelige, og forsørger sig selv. Det er det, det drejer sig om. Den som kritiserer disse krav som “tvang og assimilation,” har selv et integrationsproblem. Måske skulle han skænke det en tanke, hvorfor der i hele Europa er forbehold overfor muslimer, og med gode grunde:

• Ingen anden religion i Europa forekommer optræder så krævende.
• Ingen anden indvandring end den muslimske er stærkt forbundet med overførselsindkomster og kriminalitet.
• Ingen gruppe insisterer i offentligheden, så stærkt på sin anderledeshed, især ved kvindernes påklædning.
• Ingen anden religion har så flydende grænser til vold, terrorisme og diktatur

Voldsparat mandlighed

De stort set arbejdsløse, mandlige familieoverhoveder har alt at sige hjemme, men er uden nogen prestige overfor sønnerne som forsørgere. Så meget desto ivrigere formidler de overfor deres mandlige afkom deres overdrevne forestillinger om “ære” og deres voldsparate maskulinitet. Denne rolle tager drengene til sig, mere ivrigt end at få succes i uddannelsessystemet, hvor de klarer sig endnu dårlige end muslimske piger.

Oven i skolefrustrationen kommer den seksuelle frustration, og begge bidrager til en ophobning af agressioner i de unge mænd, som lever i et et libertært samfund, der overalt tilbyder sex og pornografi.

Fortsæt med at læse “26. august, aften”

Fast en intressant skillnad gentemot den vanliga propagandan i SVT är att de inte längre sätter epitetet “främlingsfientligt” innan Sverigedemokraterna. Den nya benämningen var uppenbarligen “invandrarkritiska Sverigedemokraterna” vilket är en viss skillnad.

Hursomhelst, man märker att de andra riksdagspartierna och SVT har börjat positionera sig för det oundvikliga, att SD med 99 % sannolikhet kommer in i Riksdagen 19/9. Jag noterade en viss förändrad attityd redan efter Almedalsveckan med flera tidningsledare som började relatera sig till denna högst sannolika utveckling. Jag kan se det framför mig, en borgerlig minoritetsregering som pragmatiskt närmar sig SD i tysthet efter valet. Vilket alternativ har borgarna? Att ta in Miljöpartiet? Gör det då om de borgliga nu är beredda att stänga några kärnkraftsreaktor, höja bensinskatten med 3 kr, förbjuda svensk vapenexport etc. De borgliga borde begripa att de kommer att tappa halva sin väljarkår till SD i 2014 års val om de gör upp med Miljöpartiet istället för SD. Kommentar på nettet

Vi detaljister har set det komme på to års afstand. SD får et enkelt læserbrev ind, Åkesson kommer pludselig i TV mer end en gang om året, han skriver en kronik i Aftonbladet sidste år. Og vupti, den 19 når Sverigedemokraterna sidder i Riksdagen, så tror vi allesammen at de har nydt samme selvfølgelige frihed som enhver anden politisk bevægelse i et vestligt demokrati, selvom sandheden er, at “Blåsippan” så at sige er skudt op igennem en ren klippegrund af mediebojkot, også fra såkaldt public service. Det vi nu ser, er en positionering så hvis nogen kommer om tre måneder og minder  dem om, at ytringsfriheden i 25 år har været en by i Nordkorea, så ser de på en og siger “Hva´behager?” SD var da med der og der og der. Jovist. Berufsverbot ? Det kan vi ikke  huske. Det blinde  øje til overfald ? Det kan vi heller ikke huske. Glemslen er så dejlig, den er løftet om en fredelig og harmonisk fremtid hvor bygones er bygones og ingen bærer nag. “Det öppna samhälle.” Åkesson tager det pænt, han ved hvad han har været igennem og at der ikke er politiske points i at være bitter. At vi overhovedet skriver dette, er fordi det mest interessante ved Sverigedemokraterna overhovedet, har været  den uanstændige måde de blev behandlet på af den samlede anstændighed. Vi er ikke  medlemmer af deres klub, men fik de  10 eller 15 % til valget, ville det være folkestyrets sejr over den politiske adels 10.000 proffstyckare. Et tydeligt folkeligt forlangende til eliten, at man langt om længe kræver grundlæggende demokratiske spilleregler overholdt. Måske ville det endda være et tegn på , at internettets folkelige korrektiv til mediekleresiets dørvogtere er slået igennem, som blandt andet beskrevet af vores skattede kronikør i  Medlöparnas förräderi og Medias pressetiska apartheid. Demokratiet er motivation nok, for at følge det svenske valg i år med en særlig interesse. ( Sentio: SD får 5,6%. Öresundsintegration välkomnas. När man läser danska tidningar eller tittar på nyheterna på dansk TV så slås man av öppenheten som helt saknas i Sverige ,ak ja, han har aldrig hørt om Ritzau.)

Sarkasme

DN.se just nu: Man skjuten i armen i Eskilstuna 20:14 – Man skjuten i foten i Malmö 19:59 – Man skjuten i benen på Östermalm. 19:38

Om ett år: Riksdagshuset nerbrännt., 21:57 – Otrogen kvinna stenad i Rosengård 20:29 –  Välkommen Aschmed, miljonte irakiern i Sverige 20:20 –  Man skjuten i armen i Eskilstuna 20:14 –  Man skjuten i foten i Malmö 19:59 –  Europas högsta minaret beslutad på Hötorget 19:38 –  Man skjuten i benen på Östermalm v. Dramaten, Satt på kafé – sköts ner

UK: 20% stigning i indvandringen

The number of immigrants choosing to live in the UK long-term soared by more than 20 per cent last year, official figures today show.

Net migration increased by 33,000 to 196,000, from 163,000 in 2008, putting increasing pressure on the country’s infrastructure. […]

Their figures were released on the day it was revealed by the Mail that England is now the most overcrowded country of the 27 in the European Union. […]

Other figures released today showed births to mothers born outside the UK made up nearly a quarter of all live births in the UK last year – a figure which has doubled since the late 1990s. In Newham, east London, this rose to more than three-quarters (75.7 per cent) – the highest percentage of births to mothers born outside the UK.

The three most common countries of birth of non-UK born mothers were Pakistan, Poland and India, as has been the case since 2007, the figures showed. […] Number of immigrants living in the UK long-term SOARS by 20% as a quarter of babies are born to foreign mothers

Video: Interview mit Dr. Hans-Peter Raddatz, del 2, Hans Peter Raddatz, tysk publicist og orientalist. (tysk , utekstet, 30. jul 2010.) “Borgerkrigen er allerede begyndt. Spørgsmålet er kun, hvornår elitens fornægtelse hører op, hvornår befolkningen har fået nok….Se på vores brændende byer, vores skoler….Finanskrisen gør eliten særdeles nervøs….den besøger “ubekvemme” internetsider for at fornemme folkestemningen”. Politikerne, De har naturligvis ret, herr Raddatz men vi kan ikke sige det offentligt, så er karrieren forbi”. Raddatz siger, at det tyske demokrati undergraves i disse år, og han udtrykker bekymring for “en totalitær fase”.

Tyskland er en boble,  på vej at briste. Er  Sverige, eller kan den politiske nomenklatura trække den endnu ti år mod et opgør med formynderne, der vil blive så meget desto værre? Det er iøjenfaldende, som politikere i hele Europa er tiltagende paralyserede af det monster, de har skabt. En  almindelig taktik, er at shame dem, der beskriver det. Man kan melde dem for “racisme”, som Zenia Stampe, men strategien er ikke “fremtidssikret”. Man kan også pisse på dem og sige de lugter, som Bondam i Berlingske idag. Her gør han det Bomdam-skabte mareridt til Jespersens og Pittelkows, ganske fikst men bedaget kneb:

Så i stedet for at dæmonisere og pege fingre ad en stor samfundsgruppe, så skulle Ralf Pittelkow og hans nye bogs medforfatter Karen Jespersen begynde at arbejde positivt for integrationen – så kunne de forhindre deres eget mareridt. (Klaus Bondam Beskæftigelses-og integrationsborgmester ( R) København.)

Var GZ-imam Rauf medforfatter på Obamas Cairo-tale?

Det hævder han i hvert fald. Det begynder for denne blogger at ligne hybris i supermagtsformat: Kan dette på nogen tænkelig måde ende godt og konstruktivt ikke bare for en forandringsbesat præsident med rekordlave points i meningsmålingerne, oppe imod en befolkning massivt imod det islamiske Ground Zero-kompleks, men også for det land som byggeriet skulle signalere forsoning og en ny begyndelse med? Måske kan noget godt komme ud af det for landet og verden som helhed, omend på en helt anden måde end tiltænkt, nemlig hvis resultatet bliver nemesis der ikke kan spinnes væk eller forties af medierne.

[…] Link to audio of Rauf’s admission. The Shoebat Foundation obtained this shocking audio recording of Rauf’s own voice boasting in Arabic that Obama’s historic Cairo speech was provided by the Imam and the Cordova Initiative in what the Imam called “The Blue Print” which he said was the solution to the Islamic-American divide. Rauf claimed Chapter 6 of the Imam’s work engineered by the Cordova Initiative was the construct for the entire speech […]

[Rauf:] For example, IN MY BOOK IN THE ARABIC VERSION page 293, what did I write? WHAT ARE THE THINGS THAT THE UNITED STATES NEEDS TO DO. IF YOU EXAMINE THIS CHAPTER YOU WILL FIND THAT THE OBAMA SPEECH IN CAIRO WAS ALL TAKEN FROM THIS SECTION [Section 6].

The story was even collaborated in a written article in an interview with Hani Al-Waziri of Egypt. The clue was revealed while Rauf was answering a question regarding President Barack Obama’s speech in which Rauf replied:

“The speech was wonderful and wise in his choice of words, the Prime Minister of Malaysia after the speech disclosed to me that it is now easy for any president of a Muslim country to establish good relations with America, and I AM NOT GOING TO HIDE FROM YOU THAT ONE OF THOSE WHO PARTICIPATED IN WRITING THE SPEECH, TRANSFERRED ENTIRE PARTS OF MY BOOK ‘A NEW VISION FOR MUSLIMS AND THE WEST’, which he referred to U.S. interests being compatible with top interests of the Muslim world”. […] Walid Shoebat: 9/11 Mosque Imam Wrote Much of the Guts of Obama’s Historic Cairo Speech!

Det amerikanske udenrigsministerium, der betaler Raufs pågående udenlandsrejse, anser ikke imamens stærkt USA-fjendtlige udtalelser for noget problem. Problemet er for talsmanden her en “blogger” (Pamela Geller) der har taget citater ud af den berømte kontekst, til trods for at hun rent faktisk gengav hele talen (LFPC).

State Department officials say they are aware of the controversial remarks Imam Feisal Abdul Rauf made in 2005. Rauf is the Imam of the controversial so-called Ground Zero mosque and is presently on a State Department funded outreach tour of Middle Eastern countries.

During a 2005 conference in Australia, Imam Feisal Abdul Rauf compared the United States to Al Qaeda and said, “We tend to forget, in the West, that the United States has more Muslim blood on its hands than Al Qaeda has on its hands of innocent non-Muslims.” […]

“We are aware of those remarks,” said State Department Spokesman P.J. Crowley. “I would just caution any of you that choose to write on this that once again you have a case where a blogger has pulled out one passage from a very lengthy speech, if you read the entire speech, you will discover exactly why we think he is rightfully participating in this international speaking tour.” State Department “Aware” of Ground Zero Mosque Imam’s Controversial Remarks

Ground Zero Mosque Developer Sharif El-Gamal Exposed

Thomas Nydahl: Islams olika ansikten

Islams olika ansikten. Islamismens järnnäve. Tre nya böcker i ämnena.

Karen Jespersen och Ralf Pittelkow: Islams magt. Europas ny virkelighed (Jyllands-Postens forlag, København). Utgivningsdag 24 augusti.

Johannes Salminen: Islams två ansikten. Essäer (Söderströms, Finland och Atlantis, Sverige). Utgivningsdag 8 september.

Ayaan Hirsi Ali: Nomad. En personlig resa genom civilisationerna. (Bonniers, översättning av Manne Svensson). Utgivningsdag 14 september.

Stridsropet Allahu akbar (Gud är stor) ekade över Poitiers, norr om Pyrenéerna år 732, då tiotusentals araber och berber stormade fram mot den frankiska armén. Men de stridsvana ökenkrigarna mötte hårt motstånd och Charles Martels trupper stod emot dem. Edward Gibbon ser detta slag som en historiens vändpunkt. Hade araberna och berberna segrat hade hela Europa med all sannolikhet blivit muslimskt, och man hade, med Gibbons ord ”fått ägna sig åt tolkningen av Koranen” vid fakulteterna i Oxford.

Johannes Salminen tecknar denna upptakt i sin nya bok om ”islams två ansikten”, en liten volym som rymmer en handfull essäer och kortare texter. Men Salminen menar också att de verkligt avgörande händelserna utspelar sig i Jerusalem 1099, då blodbadet på judar och muslimer ägde rum, ”det var raider som för all framtid skulle fläcka bilden av Europa” säger han. Men Muhammeds egen roll i utvecklingen måste lyftas fram. Han var en krigare och statsman mer än religionsstiftare, hans slakt på den judiska stammen Quarayza är legendarisk, då mer än 600 av de judiska männen halshöggs och lämnades i en massgrav, medan kvinnorna och barnen såldes som slavar. Muhammed blev våldet trogen, och med Huntingtons ord kan man konstatera att ”islam har blodiga gränser”. Salminen påpekar också att Koranen vittnar om att ”Muhammed bar ett bestående agg mot judarna”. Att såväl judar som kristna betraktades som ”Bokens folk” förändrar ingenting, eftersom deras dhimmi-status i själva verket gjorde dem till islams fångar och undersåtar. De fick bokstavligt talat betala för att få leva. Att vara dhimmi fick också konsekvenser för vardagslivet. Judar kunde t.ex. i badhusen tvingas ”bära ett särskilt emblem för att lättare kunna åtskiljas från övriga omskurna.” Det är fakta av detta slag man alltid får hos Salminen, som har en ovanlig förmåga att förena de stora, historiska skeendena med ett slags anekdotisk kunskap. Jag tycker mycket om hans nya bok, inte minst för att den vid sidan av dessa fakta, också förmedlar insikter om hur man i den muslimska världen handlade med svarta slavar. Och Salminen får det att bränna till ordentligt när han skriver om den omfattande muslimska migrationen till Europa: ”I dag kan islam tack vare invandrarströmmarna visa upp en massiv och permanent närvaro i Europa. Frågan som Bernhard Lewis vågar ställa är: håller islam på att den här vägen fullfölja den invasion som avbröts vid Poitiers?”.

Det leder mig över till Ayyan Hirsi Alis nya bok, som i allt väsentligt är ett vittnesmål som stödjer Lewis och Salminens antagande. Hon är en av de skarpaste polemikerna, som utifrån konkreta erfarenheter och vittnesmål, kan ge oss en övertygande bild av hur islamiseringen av Europa ser ut. Hennes historia är idag allmänt bekant över stora delar av världen, och hennes livsöde har fått tjäna som symbol för vad som händer den muslimska kvinna som tar av sig slöjan och vägrar följa Koranens bud. Att hon lever med ständig livvaktsbevakning är bara en sida av saken, den andra är att hon sedan länge är utstött ur varje form av familje- och stamgemenskap. Hennes liv i Holland slutade med att hon fråntogs både medborgarskap och parlamentarisk immunitet, sedan en maktkamp fått den ökända ministern och före detta fängelsedirektören Rita Verdonk att agera mot Hirsi Ali. Den senare fick dock så småningom tillbaka sitt medborgarskap, men hade då redan flyttat till USA där hon varit verksam som forskare vid American Enterprise Institute.

Fortsæt med at læse “Raddatz: “Det er politikernes udtalte vilje””

Dispatches reveals the tragic consequences of first cousin marriage in Britain. Every year such marriages cause hundreds of children to be born with terrible disabilities; one third of whom are so ill that they die before they are five years old.The practice is most common in Britain’s Pakistani community, in which more than 50% of people marry their first cousin, and in Bradford 75% of ethnic Pakistanis follow the tradition….Dispatches questions why no major national publicity campaign warns of these health risks. Channel Four: When Cousins Marry. sendt 23 august. (SE også Sverige: “Emnet er for følsomt.”) (The running time of this documentary is about an hour the video platform used here doesn’t display a time clock) Vi skal advare følsomme gemytter om barske scener.

Dispatches- When Cousins Marry ¦ 360p [1_4] by f100004843381253

GZ: ‘Antiracister’ hetzer imod “Jewish Zionist Israel”

Bedre illustreres tidens gøglende, postmoderne pærevælling næppe: Multikulturelle spraglede regnbueflag viftes, mens et skingert fruentimmer skriger socialistiske agit-prop-paroler ud over tilhørerne, heriblandt hån af modstanderne (dem imod Ground Zero-moskéen) for kun at kunne mønstre 150 deltagere – hvilket jo ikke burde nødvendiggøre moddemonstrationen til at begynde med. Den frække og vittige borger med kameraet fanger hykleriet i dogmeformat, da en anden taler frejdigt og uden mindste kontrovers taler om “Jewish Zionist Israel” til tilhørere der ellers var rørende enige om at “racister” skulle jages ud af byen. Som min påstand altid lyder: Den konflikt vi oplever i disse år bliver afgjort af rå magt, af modsætningernes indre dynamik, af den stærkeste hest – og kaglende multikulturalisme og postmodernisme kan ikke dekonstruere førmoderne magt. Ergo ligger aben hos os selv.

Bemærk i øvrigt, at den lille demonstration der her kalder på moddemonstration fra anstændige i amerikansk aftapning ikke skal forveksles med den givetvis meget større manifestation sammesteds på 9/11, hvor bl. a. Pamela Geller, Robert Spencer og Geert Wilders vil holde tale (LFPC).

At Sunday’s Ground Zero mosque protest, I spoke to one man who had been with the counter-protesters, Joey “Boots” Bassolino, immediately after the police pulled him out from the crowd. What happened, I asked? “There was a guy standing up, a Pakistani guy, who had identified himself as a Pakistani, and he said: ‘We’re not going to sit there and back these Zionist Jews,’” Bassolino recounted, still clearly a little shaken up.

“And I’m like, whoa, wait a minute. What’s up with the racism? And they’re like, ‘what’s racist about that?’” The guy behind Bassolino yelled “f*** you,” reached forward, grabbing his camera and hitting it. “So I kicked him in the shin,” Bassolino said. Bassolino, a disabled U.S. army veteran, claims that he’s an “objective” observer and was in the group of counter-protesters to “document what was going on.”

“These are people that are supposedly protesting racism, yet you get people standing up there on a soap box yelling about ‘Zionist Jews.’ What the hell is that? That’s racism to me, man,” Bassolino explained to me.

Here’s the video Bassolino uploaded to YouTube. The remark about “Jewish Zionist Israel” is at the 3:55 mark. Anti-Semitic Incident at Ground Zero Mosque Counter Protest

Opløsning

45 skottlossningar – än så länge i år

Man bryr sig inte ett dugg om man träffar en oskyldig, säger Börje Sjöholm, operativ chef vid länskriminalen i Skåne. Det började redan på nyårsaftons natt när moskén på Islamic Center besköts. Ett fönster på baksidan krossades av flera skott och en person skadades i nacken efter att ha fått glassplitter på sig. Det var den första av minst 45 skottlossningar som ägt rum i Malmö kommun under 2010 fram till 24 augusti. Och då är skottlossningar med luftvapen – som i helgens busskjutningar – undanräknat. I många fall rör det sig om uppgörelser bland de kriminella nätverk som verkar i staden – och bara i Malmö kan minst 500 yrkeskriminella finnas..Våldet i Malmö blir allt grövre

45 skarpe skud på 34 uger – det er ét hver 5. dag i en provinsflække på Århus´størrelse. Årets første mord skete på Stortorget lidt over midnat den 1.1.  2010, og var en regulær henrettelse uanfægtet af en folkemængde. Den skåner Aftonbladet sine læsere for. At AB lader artiklen slutte i dur, kan kun skyldes at det er valgkamp. Optimismen er på ønskeplanet. Det er mange år siden, at politiet havde kontrollen i Malmø efter politifolks off-the-record-udtalelser. Nu render de rundt med fejebakken og prøver at følge med politikere, der har mistet forstanden for endnu flere år siden. Hvem vi regner for de egentlige forbrydere i denne undergangshistorie, kan man jo gætte på én gang.

Høst, 24 august

Fortsæt med at læse “Dispatches: When Cousins Marry”