About to turn 107 (on November 26, 2010), Alice Herz-Sommer is the oldest survivor of the holocaust and the second oldest person living in London, England. She was a renowned concert pianist and a close friend of Franz Kafka. She has seen and lived through more than you can imagine. And despite all she’s experienced, her extraordinary optimism and attitude is what stands out the most. – Dancing Under the Gallows
»Fordringsfuldhed dræber«
Der skrives så meget om Wilders sagen, men ikke meget som denne vidunderligt onde artikel om det lyserøde akademikerbourgeoisi af aldrende 1968-veteraner i Amsterdam, der har sat sig for at ondulere opkomlingen Wilders, og som uden videre går ud fra at arabisten professor Hans Janssen (t.h) er “one of their boys” – indtil han smed en uventet bombe:
Wilders presents a serious problem for the Handelsblad-reading (i.e., New York Times-reading) classes. What scandalizes them about Wilders are not so much his commonsense views on immigration and doubts about political Islam, not even so much that he speaks, without racism or neo-Nazism, for 1.4 million Dutch voters who had been persuaded to feel ashamed by a national consensus of politicians, professors, jurists, and journalists. It’s his rhetorical skill that floors them. Wilders is a persuasive and concise speaker, writer, even filmmaker—yet he never attended a real university. He studied “insurance” at the equivalent of a community technical college and has law certificates—not full degrees—from a distance-learning college. And there’s more.
He is of partly Indonesian descent. He is from a Catholic family (though he is an atheist) from largely Catholic Limburg province, dangling off from the rest of the Netherlands at its far southeastern border. Limburg has its own style, its own dialect, and shares a much longer border with the Belgian province of Limburg than it does with what might be called the Netherlands’ “lower 48.” It’s not just his flamboyant personality and hairstyle. Wilders himself can seem foreign in his affect (and perhaps his accent): One foreign correspondent wrote a long thumbsucker headlined “Listening to Wilders raises the question: am I still in Israel?” His propensity to speak bluntly and charm the masses is as embarrassing and horrifying to the educated classes as Sarah Palin is to everyone I know.
Wilders should simply be unable to compete on equal terms with highbrow judges, lawyers, professors, and journalists, all liberal arts graduates of the great Dutch universities. But he can, and as a result many nice Dutchmen feel that there’s something uncanny about him. Sam Schulman: Pretentiousness Kills: Lessons from the corrupt prosecution of Geert Wilders, Weekly Standard
Endnu en anderledes artikel: Et frisk interview med Lars Vilks, der er anderledes fordi interviewerne ikke er journalister, men en jødisk rabbiner og en dekoreret Vietnam veteran og tidligere efterretningsofficer i den amerikanske hær: Interview with Lars Vilks: Vigorous Defender of Free Expression in Art
Redeker og det nye sjælløse menneske
Kronik af Monica Papazu om Robert Redekers seneste bog “Egobody”, “det nye menneskes” erstatningsgud: “En krop, som bliver plejet og passet gennem fitness, gennem den ” rigtige” ernæring, gennem kosmetik og æstetisk kirurgi.”
” Det nye menneske” fører umiddelbart tanken hen på de store totalitarismer i det 20. århundrede, nemlig nazismen og kommunismen. Et nyt menneske ud fra et nyt racemæssigt grundlag var nazismens mål. Et nyt menneske, som har kappet alle bånd med fortiden, og som skal være bygningsmateriale for et nyt samfund, var kommunismens mål.Den centrale idé er den, at menneskenaturen ikke er givet. Mennesket er kun et stykke blødt voks, som magthaverne kan forme i overensstemmelse med deres opfattelse af mennesket. Altså: mennesket som et projekt for mennesket, et menneskeskabt menneske.
Sammenlignet med tidligere tiders menneskeforståelse fremstår egobody som et i sandhed nyt menneske, det vil sige et umenneskeliggjort menneske, for det, der har karakteriseret mennesket siden oldtiden, har netop været den opmærksomhed, man rettede mod det indre. Kulturen, som udgør det menneskelige par excellence, har altid fokuseret på det indre menneske (” l’intériorité”) med dets spørgsmål om tid og evighed, død og liv, det gode og det onde. Kristentroen har som intet andet lagt vægten på det indre menneske, på alvoren i tilværelsen, med hjertet eller sjælen som det primære.
Dette paradigmeskift i menneskeopfattelsen fra sjæl, hjerte og ånd til krop betragter Redeker som ikke mindre end ” en omvæltning af historisk omfang”, ja, en sand ” antropologisk mutation”.
For første gang i historien har mennesket reduceret sig selv til en rent ” zoologisk dimension” og forkastet sit adelsmærke: at være mere end materie, at være ånd, at søge åndelig næring, at åbne sig mod den guddommelige instans og at forstå sin højere kaldelse. For første gang i historien har mennesket forkastet den åndskultur, som er udtrykket for dets dybeste identitet.
Redekers bog er en analyse af årsagerne til denne mutation. Den egentlige kilde ligger flere århundreder tilbage, og det er derfor, at det nye menneske ikke forsvandt med den sidste store totalitarisme ( kommunismen). Det nye menneske og menneskets reduktion til biologi har sit udspring i den antropocentriske humanisme, altså ” mennesket som universets alfa og omega”, det autonome menneske, som vil være ” sin egen herre og sin egen ophavsmand”.
Under den himmel, hvorfra Gud er bandlyst, kan det ” syndefrie” menneske, som ikke længere kender til ” arvesynden”, give sit ” grænseløse magtbegær” frie tøjler og ophøje sig selv til menneskets skaber. Således bliver mennesket et behandlingsobjekt for mennesket. [..]
Den ” fagre nye verden”, Redeker beskriver, er en omvæltning af hele det moralske syn, der har været kendetegnende for Europa. Godt og ondt har forandret sig til ukendelighed. Det onde eller synden er ikke længere opfattet som en overtrædelse af den moralske lov, af forholdet til Gud og næsten, men ganske simpelt som det, der skader kroppen. Derfor den nypuritanisme, dagens herskende ideologi. Og bag nypuritanismen ligger utopien om kroppens evige ungdom og udødelige liv på jorden. […]
Redeker nævner ikke islam i sin bog. Han taler kun om det vestlige menneske, som i øvrigt er ved at blive til ” modellen for hele jordkloden”.Men konfrontationen med islam lurer i baggrunden. For Redeker antyder spørgsmålet: Hvordan kan Vesten forsvare sig, når det ikke længere sætter pris på sin kultur og ikke længere anerkender, at der findes værdier, som er ” værd at ofre sit liv for”? Dyr ofrer ikke deres liv. Og det gør egobody, det nye menneske, heller ikke. Egobody – det nye sjælløse menneske springer ud Kristeligt Dagblad, 12.11.2010 – (hele kronikken antagelig online i løbet af lørdagen.)





