Helmuth Nyborg, professor i udviklingspsykologi emer., dr. phil.

[..] – Hvad betyder Mona Sahlins politiske visioner for Sverige? Moderne forskning giver et forstemmende klart svar: Dynamiske demografiske analyser, intelligensforskningen, og adfærdsgenetikken viser samstemmende, at hendes åbne indvandrerideologi formentlig på langt sigt vil reducere Sverige til en tredjerangsnation.

Det, der først vækker ængstelse, er den meget skæve svenske sub-fertilitet. Svenskerne får alt for få børn. Det kan Sahlin ikke gøres ansvarlig for, men langtidsprojektioner antyder, at etniske svenskere vil komme i mindretal i eget land lidt efter midten af århundredet – selv uden yderligere indvandring. Her kommer så Sahlin på banen med ønsket om yderligere indvandring. Flere af indvandrergrupperne har nemlig høj fertilitet.

Svensk undertal ses allerede i flere byer, men det er umuligt præcist at sige nøjagtigt, hvornår det sker på landsplan. Dette skyldes, at Statistiska Centralburån i Sverige tæller naturaliserede indvandrere og deres børn med som svenske statsborgere. Denne legalt korrekte opgørelse er biologisk vildledende, idet den kunstigt puster etnisk svensk fertilitet op og undervurderer indvandrernes fertilitet. [..]

Næste springende punkt er Sahlins antagelse om, at efteruddannelse transformerer uuddannede indvandrere til produktive borgere. Hendes indvandrerpolitiske program falder til jorden, hvis dette ikke er tilfældet! Det mest betænkelige ved Sahlins socialdemokratiske parti- og indvandrerprogram har dog at gøre med Sveriges økonomiske fremtid. En række globale storskalaundersøgelser viser nemlig, at et lands gennemsnitlige IQ forudsiger ret præcist samme nations bruttonationalprodukt, dens personspecifikke produktivitet og dens økonomiske vækstrate, noget tidens økonomiske teorier ikke kan tilbyde

Fortsæt med at læse “Professor: Sverige indvandrer sig dummere”

Horisont interviewer bla. Richard Jomshof, Jimmie Åkesson, Jan Axelsson,SR, Göran Rosenberg og professor Ulf Hedetoft, der giver en historisk redegørelse tilbage til 1975 og Olof Palme over Lucia-beslutningen til i dag. Hedetoft er her i nærheden af én af de centrale, svenske sandheder: Samtlige landspolitikere er fanger af deres egne gamle beslutninger og deres egen retorik, nøjagtig som danske socialdemokrater præ- 2001 var. I modsætning til danske, har de været uhørt beskyttede af pressen fra en grundlæggende opposition til deres fremmedpolitik. Dette har muliggjort den eksplosive og farlige situation, vi ser blive hobet op i dag. Uden pressens svigt og indsats for at eliminere det folkelige korrektiv gennem årtier, havde det aldrig kunnet lade sig gøre. Denne dødspagt mellem dem alle, understreges af Aftonbladets og DN´s fælles forslag idag om at eliminere politisk uenighed én gang for alle, også på papiret: ”Mona och Fredrik – ni bör regera tillsammans.”
Absurd eller helt følgerigtigt at proklamere landet uden uenighed ? Jeg synes, at Mona og Fredrik lige så godt kan få det overstået og få papir på hinanden, efter nu at have levet på polsk i 70 år. Det ville, som Sahlin sagde idag, være sand “jämställdhet, det vackraste ord jag vet.” Ikke noget kratluskeri længere, de befinder sig alligevel i et skæbnefællesskab ombord på en dødssejler, motoren er slukket for længst og tilbage er kun inertiens fremdrift. Tragisk nok har de et helt land og et helt folk ombord som gidsler.
Men et rigtig glimrende DR program. For hver dag træder der i Danmark et stadig tydeligere røntgenbillede af Sverige frem. Det er en fattig trøst, men så småt kan det blive. (screenshot: Richard Jomshof, gymnasielærer, fyret flere  gange for sine politiske synspunkter.)

Valget i Sverige tiltrækker sig enorm opmærksomhed – ikke mindst i Danmark. Partiet Sverigedemokraterna, som på mange måde ligner Dansk Folkeparti, ser nemlig ud til at komme i Riksdagen for første gang nogensinde.13-09-2010 21:25 Horisont: Sveriges valg

»Hur har vi kunnat låta det gå så här?«

Det kan vara nyttigt att se Sverige med en utomståendes ögon. Israeliska IBA har gjort ett 25 minuter långt tv-reportage om Sverige och hur den cirka 20.000 personer starka judiska minoriteten har det. Den bild som visas är skrämmande.Här intervjuas en av alla judar som flytt Malmö på grund av antisemitismen. Här får vi möta läraren som inte vågar säga att hon har judisk börd. Här träffar vi rabbinen som fått rådet av polisen att bära en hatt för att dölja sin traditionella Kippa.

Som fond ligger Sveriges integrationsproblem, ett judehat i vissa muslimska invandrargrupper, ett politiskt betingat Israelhat som går över i judeförföljelser, samt flata politiker såsom kommunalrådet i Malmö – Ilmar Reepalu – som jämställt antisemitism med sionism.Se reportaget, och ställ dig själv frågan: Hur har vi kunnat låta det gå så här?Se judehatet i Sverige med israeliska ögon. Per Gudmundsson

Video: The Jewish Community of Sweden 2010 from Israel Up Close  hvor man også ser Mehmet Kaplan fra Miljøpartiet, deltager på Gaza Flotillaen, bruger det gamle kneb at dynge angrebene, truslerne og forfølgelsen af svenske jøder sammen med “islamofobien” i Sverige. Hvor er historierne så om den korporlige forfølgelse af muslimer i Sverige ? Hvor er de muslimer, der pakker kufferten og flytter fra Sverige fordi de ikke ser nogen fremtid for deres børn ? Unge svenske jøder flytter til Israel “eller til København,” som Lena Posner Korosi siger i minut 22:15. Sandheden er, som en jøde der er flyttet siger i filmen, at situationen for svenske jøder vil forværres, og selv om viljen var der, er der ikke længere meget at stille op imod det.Derfor flytter svenske jøder, der kan forestille sig fremtiden allerede. Nogle vil blive tilbage, enten fordi de er for gamle eller fordi de tænker som for 70 år siden, at det ikke kan være sandt. Men de er kanariefuglene i Sveriges jernmalmsmine, det største eksperiment i Sveriges historie. Gudmundsson ved det også, han kan bare ikke skrive det lige up på SvD, det ville kollidere Moderaternas såkaldte “integrationspolitik” midt i valgkampen.” Det kom så vidt, på grund af hele Riksdagens udlændingepolitik, og nu er der ingen der har modet til at kalde en spade for en spade. Det ville også være ansvarpådragende, men ansvar er noget den har i munden. Det er ikke “Sveriges integrationsproblem”, det er islams indtog i Sverige. Sådan kunne det “gå så här”.

Når en svensk statsminister appellerer til fornuften
så er der knive i ærmet. Det er i denne uge det værste smuds hvirvles op, bunden er næppe skrabet endnu. Hvor mange tunger taler Reinfeldt med her ?

Vid sitt framträdande på Lilla torg i Malmö i dag var statsminister Fredrik Reinfeldt (M) tydlig med att framhålla vikten av möjligheten att bilda en majoritetsregering. Han vädjar till människors ansvarstagande och förnuft:

“Efter den senaste tidens attacker mot SD-politiker och störningar av partiets valmöten tar han avstånd från alla former av våld och hot.” Han tillägger samtidigt att SD inte ska bli förvånade:Jag vill gärna påpeka att de som lever på att driva upp ett vi- och dom-tänkande och ett i grunden hatfullt sätt att se på relationer mellan människor inte ska bli förvånade om sådant händer.Han beskriver det som Sverigedemokraternas hela idé att utnyttja allt i egna syften och att försöka framställa sig som värnlösa. Reinfeldt vädjar till förnuftet.

Den dag en Sverigedemokrat måtte have mistet livet, hvordan lyder statsministeren så? Udtalelsen ligger lige til Jimmie Åkessons højreben: “Jag hoppas att Reinfeldt är felciterad. Om han verkligen fällt de uttalanden som TT tillskriver honom och desutom i anslutning till en diskussion kring tortyren av David von Arnold, så är det nog det värsta jag har hört en svensk statminister säga.” Sådan her lyder “en fordømmelse af politisk vold” på ny-svensk:

Update: Bunden var langtfra skrabet med Reinfeldt – svenske medier nappede begærligt løgnehistorien, og se om ikke norsk TV 2 løber med den løseste sladder også. Og Gud døde mig om ikke der er hele fire dage tilbage af denne pinagtige forestilling.

Det koster at beskrive verden, som man ser den. Det kunne samtlige deltagere i Trykkefrihedsselskabets konference Humour, Satire and Free-Speech, skrive under på. Læs reportage her. Mark Steyns tale kommer måske på tryk, – jeg så ikke noget manuskript – men indtil da  bør man unde sig selv også at høre den, hvordan han blæser salen fuldstændig omkuld i en latterorkan af ustyrlig veloplagthed og talelyst. Lars Hedegaard og Eva Agnete Toftegaard Selsing indleder og Steyn kommer på fra minut 8:00. – Jeg satser på, at hans kone ikke ser det her foto. Steyn, tale MP 3, min. 37:01 Snaphanens optagelse © , hovedtelefoner er en god idé.. ……Se også Mikael Jalvings interview med Mark Steyn.)

Photos and Jalving interview: Mark Steyn in Scandinavia, II

I had a great time with the Danish Free Press Society on Saturday. My thanks to everyone who helped to make my trip such a pleasure, especially to Katrine and Kit, and to Eva for presenting me with the Sappho Award.

Many of those involved had heard me last week on The Dennis Miller Show joking about whether or not it was a lesbian award. The first thing the two glamorous Nordic blondes said when they met me at Copenhagen Airport was: “By the way, we are not lesbians.” Once I’d recovered from that disappointment we had a grand weekend. Here’s a report on the event, in Danish but with pictures, and some of the lingo’s easy enough to understand, such as the guest imam from the Muslim association of “wery, wery moderat extremists”. I also did a TV interview with Kurt Strand for DR’s “Deadline” (you can watch the whole show here by scrolling down to the little TV, finding the date “11”, and clicking “se program”).

As a reminder of the relationship between free speech and Islamic intimidation, a “North African-looking man” caused “a small explosion” at a Copenhagen hotel on Friday night. Not the one I was staying at. But his target was supposedly the offices of Jyllands-Posten, publishers of the Mohammed cartoons. J-P’s Niels Lillelund interviewed me over the weekend, and we’ll link to that piece when it appears.

Fortsæt med at læse “Steyn in Scandinavia: “You will have to kill us all””

Mediehysteriet er aldeles fraværende, og indgriben fra det britiske politi var selvfølgelig absolut udelukket. Dette er et godt eksempel på den alternative virkelighed der ligger inden for umiddelbar rækkevidde, og som fuldstændigt demonterer tidens gøglende selvbedrag og fortrængning, senest vedrørende selektiv papirafbrænding. Vi kan ikke formå flertallet til at kigge på verden med skællene fra øjnene, men vi kan i det mindste bruge billeder som disse til at styrke immunforsvaret mod dæmonisering og latterliggørelse, vel vidende at vi har fat i den lange ende (LFPC).

Judy wrote me that she was outside the American Embassy in London.

Dozens of police were in attendance. Suddenly a bunch of Muslims dressed in their robes and women with burkas came along, holding aloft Islamic banners written and placards declaring” death to America,” “Islam will rule the world”, etc.etc. They were highly organized with megaphones. They were spewing their hatred and chanting for one and a half hours. The police stood by and did nothing! When the EDL came along they were swiftly marched away and not allowed to go anywhere near the Embassy. This is what is happening in the UK today!! Across the square, relatives of the 9/11 victims were (trying) to hold a remembrance service. When myself and several others complained to the police about this one-sided approach we were told they agreed with us but their orders came from higher up, and told us to complain to them!! Come over here Pamela and spread the word – we need someone with backbone like you who is not afraid to stand up for what is right.

Listen to the chants: “Burn burn freedom,” “freedom freedom go to hell,” “takbir! allahu akbar!” On 911, “Death to America!”: US Flag Burned By Muslims Outside US Embassy in London “Burn, Burn USA!”

‘I dag er vi alle muslimer’ … eller snarere ‘i morgen’?

Når kognitiv dissonans sætter multikulturelle idealer under pres sker der dramatiske ting. Måske først og fremmest i form af aggression, hvilket formentlig alle på den anden side af hegnet kender til bevidstløshed. Det rækker lige fra velkendte undvigemanøvrer i debatterne når der udbedes dokumentation, og til fysisk vold fra fløjen der mener at det gode samfund kan tæskes ind i folk. Mønstrene er så velkendte og forudsigelige at man godt kan konkludere at der rumler noget i den kollektive bevidsthed. Ud over aggression ses også hyppigt våd, sentimental ønsketænkning og skærende pinlig blindhed (LFPC).

[…] Here’s a case in point. A woman who identifies herself as a professor at a Chicago university (it’s Northeastern Illinois) publishes this touching note in the New York (Muslim) Times today. Gail Dreyfuss describes an “encounter” she had with a student who was wearing both hijab (a headscarf) and a pin which read “I am a Muslim.” I guess the student did not want anyone mistaking her for … a Buddhist or a Jew; perhaps the student did not think that westerners know that a wearing a tight “headscarf which framed her face” meant she was a Muslim.

Dreyfuss, a professor of Linguistics, asked her student if she had a “spare pin.” The student took off her own. The professor “wore it all day and received only positive reactions from students and staff members.”

And that’s when she came up with her Great Idea. Dreyfuss writes: “It occurred to me that non-Muslim women might like to wear headscarves in solidarity with our Muslim sisters.… This might be one way to show them that we’re all in this together.” […] Phyllis Chesler: Let’s All Wear “I Am a Muslim” Pins to Protest “Islamophobia”

Kashmir: 18 dræbte i frådende sanseløst Koranhysteri

Jeg mener virkelig i fuld alvor at snakken om det betimelige i bogbrændinger burde ophøre, i lyset af den groteske proportionsforvridning og perspektivforskydning den i realiteten er med til at stadfæste. Men burde signalerer uopfyldeligt ønske og hypotese, i modsætning til bør, der udtrykker hensigt og krav. Min pointe er at verdens gang ikke påvirkes af velovervejede ønsker og formaninger, og at det primitive raseri vi oplever bl. a. her i Kashmir, udløst af omtale af en ikke-gennemført afbrænding af Koranen, viser at en nedre grænse for hvad ‘vi’ kan komme til at sætte i værk er ikke-eksisterende. Med andre ord, pæn snak om at ‘vi bare ikke brænder bøger’ er ren salonpalaver, alt imens verden rundt om brænder ganske uanfægtet (LFPC).

Fresh violence erupted in Kashmir on Monday leaving 18 dead including a policeman and over 80 injured with mobs torching several government properties and a private school, some of the trouble triggered by a television report alleging desecration of the Quran in the United States. […] 18 dead, 80 hurt in Valley’s worst day of violence [grafik: The People’s Cube]

Et rigtig, rigtig dårligt “signal at sende” til gadens parlament. Nu har vi forlængst døbt Malmøs borgmester “Weimar Reepalu.” Kan nogen finde et passende navn til Gøteborgs Anneli Maria Hulthén ?

Efter att cirka 500 vänsterligister ockuperat Kungsportsplatsen valde polisen i Göteborg att inte tillämpa de befogenheter polisen har för att tömma platsen på våldsverkarna. Istället valde polisen att runt kl 16.00 istället upplösa den allmänna sammankomst som Sverigedemokraterna fått beviljad sedan tidigare. Därmed kapitulerade man för våldet.Göteborg: Polisen misslyckades med att upprätthålla rättssamhället.Sverigedemokraternas torgmöte i i centrala Göteborg fick ställas in, polisen kunde inte garantera säkerheten för partiföreträdarna.

Faser i en afvikling

På Hjalmar Strömerskolan i Strömsund har muslimska män, främst från Uzbekistan, infört nya värdegrunder för undervisningen. Här har det ställts krav på könsseparerade klasser, på att kvinnor inte ska få tala när män lyssnar osv. Det har, föga förvånande, inverkat menligt på kvinnornas talträning och utbildning överlag. Och än värre – skolan har även tidvis gått separationskraven till mötes genom att gömma (!!!) kvinnor bakom en skärm i klassrummet. Skolans egen målsättning – ”att män och kvinnor kan arbeta tillsammans och i samma klassrum” – har alltså inte riktigt gått vägen…[..]

I skrivelsen träder hela bilden fram. Det är inte bara männen i den uzbekiska gruppen som har krävt separation. Även kvinnorna har hotat med strejk om de inte får sitta bakom skärmar och ibland vägrar de tala inför männen. ”Lärarna får även svårt att veta elevens kunskapsnivå”, förklarar rektorn.Sanna Rayman, Merit Wager:Återerövra åsiktsfriheten, ”Sekulär frihet under attack”.

Hjalmar Strömer, præst, astronom, ven af Branting og Strindberg. En del af tidens fremtids- og udviklingstro, nu udfordret af den ny tids præsteskab af kosmopolitter.

EUs demokratiske bankerot

Ritzautelegrammet her er egentlig ikke bemærkelsesværdigt i sig selv, men det der slår en ved læsningen er selvfølgeligheden hvorved EUs tyrkoskeptiske befolkninger glimrer ved deres fravær. Formuleringerne og perspektivet er fastslået praksis i dækningen af denne skæbnesvangre proces: Tyrkiet bevæger sig altid i “skridt” som brikker i et skakspil mellem mænd på bonede gulve. Eneste håb må være at der under alle omstændigheder går adskillige år før ladeporten slås op, og denne anatolske kaoskraft kan på dette tidspunkt meget vel have rullet alle skinreformer tilbage og have vendt blikket mod det østen hvor det hører hjemme. Det mindste onde (LFPC).

Et skridt i den rigtige retning, men der er stadig mange skridt at gå endnu. Sådan lyder beskeden fra EU’s udenrigsministre efter Tyrkiets ja til en omfattende forfatningsreform ved en folkeafstemning søndag.

– Blandt EU-landene har der været en klar forventning om, at hvis Tyrkiet skulle begynde at rykke sig mere i retning af Europa, så var det meget vigtigt, at der kom et ja til den ny forfatning i går, siger udenrigsminister Lenes Espersen (K).

Men samtidig understreger hun, at Tyrkiet stadig er langt fra målstregen. […]

Carl Bildt, den svenske udenrigsminister, er også positiv, men skeptisk: – Det her åbner Europas dør, men det vil tage tid, før de kan træde ind ad den.

Specielt Frankrig og Tysklands skepsis over for det tyrkiske medlemskab og spliden om det tyrkisk besatte Nordcypern og det græske Sydcypern udgør store forhindringer. […] Tyrkiet kom ét skridt tættere på EU

“Hvis Mona Sahlin var socialdemokrat…..”

Selvom man er vant til det, er det alligevel en helt uvirkelig følelse, at den vigtigste og bedst skrevne journalistik om det svenske valg, også denne gang ikke skrives i Sverige, men i Danmark. Seks glimrende pluk fra bare fra denne weekend: “På tur med Jimmie” (JP ikke online), Raahauge: Udsyn: Kloge og mindre kloge (en must read), “Velfærdens grænser” af Frede Vestergaard i Weekendavisen (ikke online),Christian Hjerrild Ovesen, Når svensken bestemmer valgets dagsorden, Lars Hovbakke Sørensen Kronik: Sveriges valg vil gå over i historien. Svenske opinionsmagere er enige med politikerne om, at arbejdsløsheden, skola och vård/omsorg er hovedemnerne i valgkampen 2010. Og jämtställdheten, ikke at forglemme. Tænk engang, er de virkelig det ? Landet stander i våde, svensken flyver op af sofaerne i glødende, demokratisk engagement. Stemmeprocenten vil nå 91.7 % ligesom i 1976.

Internettes udbredelse og forfinelse har klædt svensk journalistik fuldstændigt med rumpen bar for enhver der gider at sammenligne den med anden. Den er en pseudoforestilling af øjentjeneri, konformitet og kedsommelighed, hvis hovedformål er at bevare alt som det er, og levere tandsmør på brødet for ord-producenterne. Hvis Sverige lånte dansk presse i to år, så ville Riksdagens sammensætning ændre sig dramatisk, den ville tilnærmelsesvis afspejle virkeligheden og befolkningens egentlige synspunkter, ikke så ringe endda for et parlament. Ikke fordi dansk presse er så vidunderlig, særlig ikke som oplagene krymper, den er bare så meget mindre ringe. Det er ikke for ingenting at nogle har kaldt svenske journalister for “vogterne ved gærdet.” Men gærdet hælder og en dag er det væltet, så er det om at finde en professionel grimasse. Lars Olsen er en ærlig socialdemokrat og forfatter til adskillige meget roste bøger. Han giver ikke mange potter p… for sine svenske partifæller, men så udtrykker sig lidt pænere end vi gør. Kan hans gode tone give ham adgang til “politikens finrum” i Sverige ? (den kliché måtte bare lige med, derovre bruges uden nogen ironi.)

Fortsæt med at læse “Politiet kunne ikke garantere for partiets sikkerhed”

af Julia Caesar

Copyright © Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Mitt under den smutsigaste valrörelsen någonsin i Sverige blir en ung politiker överfallen, misshandlad och bestulen i sitt hem i Malmö. Två vänsteraktivister ur den mobb som tidigare under fredagen saboterat Sverigedemokraternas torgmöte i Malmö släpar in den 24-årige mannen i hans lägenhet och tar god tid på sig att med kniv skära in ett hakkors i hans panna. Innan de avviker från platsen stjäl de hans dator och pengar. Det är ett politiskt hatbrott av grövsta dignitet, en stigmatisering av en ung fritidspolitiker som kandiderar till kommun- och landstingsval. De enda brott som har begåtts mot svenska politiker som är grövre är morden på statsminister Olof Palme (s) 1986 och utrikesminister Anna Lindh (s) 2003.

Detta är inte bara ett överfall på en aktiv politiker. Det är ett allvarligt angrepp på demokratin. Hur hanterar massmedia detta? Man ger brottet en undanskymd plats i nyhetsrapporteringen och betonar att 24-åringen bara har lindriga skador. Både Expressen och Aftonbladet skjuter nyheten så långt ned som möjligt på sina Internetsajter. Det är uppenbart att detta politiska hatbrott, detta angrepp på demokratiska fri- och rättigheter, ska tystas ned och smusslas undan. Tjugofyraåringen är nämligen Sverigedemokrat. Det betonas i rubrikerna. ”Ung Sverigedemokrat fick hakkors inristat”. I medias nyhetsbedömning är det mannens partitillhörighet som är det viktiga. Att han är Sverigedemokrat innebär nämligen att han inte riktigt är en människa. Att han kort sagt förtjänar att bli överfallen och misshandlad av vänsterhuliganer och få ett hakkors inristat i pannan. Är man Sverigedemokrat får man skylla sig själv.

Överfallet en följd av hatkampanj

Tydligare kan det inte bli. Demoniseringen och förföljelsen av ett enskilt parti drivs med gemensamma krafter av politiker och media. Möjligen intalar sig de som förföljer Sverigedemokraterna att de gör något bra, att de är goda människor, demokratins förkämpar. I själva verket är överfallet på 24-åringen en direkt följd av den hatkampanj som i många år har pågått mot Sverigedemokraterna, driven av svenska media. Signalerna är att det är fritt fram att destruera deras möten och begå vidriga hatbrott mot just dem. Makteliten sanktionerar det. Med illa dolt gillande åser de hur det för dem mest förhatliga partiet av alla mobbas och förföljs. De är fullkomligt vettskrämda för detta parti och för vad som ska hända när Sverigedemokraterna enligt folkviljan röstas in i riksdagen nästa söndag. De kommer inte att sky några medel för att mobba ut dem från alla former av inflytande. I Sverige kallas det demokrati.

Den som vill få en uppfattning om ångestnivån hos de etablerade partierna inför Sverigedemokraternas intåg i riksdagen ska inte missa att se det här inslaget i SVT Rapport:

Här varnar Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt (m) med djupt bekymrad min svenska folket för att rösta på Sverigedemokraterna. Han hotar och vädjar. Då är nämligen Sveriges finanser i allvarlig fara! Här passeras alla skamgränser med råge. Det är det absolut värsta övertramp jag någonsin har sett en svensk politiker sänka sig till, ett höggradigt desperat vittnesmål från en av företrädarna för de riksdagspartier som nu är panikslagna inför att den ”elefant i vardagsrummet” som invandringspolitiken utgör ska avslöjas med en skräll.

Statsministern har sett de senaste opinionsmätningarna som visar att SD kommer in i riksdagen och sannolikt får en vågmästarställning. I TV-inslaget blir det uppenbart att det alls inte är det röd-gröna blocket som är den borgerliga alliansens huvudmotståndare. De båda blocken är ju fullkomligt eniga i många stora frågor, inte minst att Sverige ska fortsätta bedriva en extrem invandringspolitik. Det står klart att det är SD som är det stora hotet. Mer avslöjande, mer under en statsministers värdighet kan det inte bli.

Sverigedemokrater får skylla sig själva

När Olof Palme och Anna Lindh mördades blev det statsbegravningar, tårefloder och hycklande tal om deras oerhörda betydelse. Palmes fräcka lögner och att han var hjärnan bakom Sveriges förvandling till mångkulturellt samhälle talades det inte om. Jag vet, för jag var utsänd reporter vid hans begravning. Människor hade rest långväga ifrån, många hade husvagnar med sig. De stod i små grupper på Adolf Fredriks kyrkogård i Stockholm och grät över sin mördade statsminister och ”fredsduva”. Varken de eller jag hade en aning om hur han hade fört oss bakom ljuset i de frågor som skulle döljas för svenska folket. Det fick jag reda på långt senare.

Om en sverigedemokratisk politiker mördas – så som det politiska klimatet ser ut ska vi inte vara främmande för tanken – vad händer då? Blir det fattigbegravning och en knappt synlig notis längst ned på sidan 37? Samt antydningar om att en Sverigedemokrat får skylla sig själv? Man kritiserar inte den svenska åsiktshegemonin ostraffat.

”En farlig man”

Samtidigt som den 24-årige Malmöpolitikern överfalls och misshandlas finner Expressen det lämpligt att publicera en ledare om Sverigedemokraterna, skriven med Ann-Charlotte Marteus´ omisskännliga fascistoida hand. Rubriken är ”En farlig man”.
Den som åsyftas är Sverigedemokraternas ledare Jimmie Åkesson. Det är han som är farlig, långt farligare än de vänsteraktivister som bekämpar meningsmotståndare med brutalt våld.

Några av läsarkommentarerna:

”SD har blivit en folkrörelse omfattande helt vanliga svenskar. Den totalt misslyckade integrationen har lett till vilsna invandrarhopar som i sin frustration (med en totalt annorlunda syn på heder och rättvisa) bränner, attackerar svenskar, räddningstjänst, byggnader och bussar. Vi ser att våra politiker också skiter fullständigt i att göra något åt saken.” (Lita aldrig på en sosse.)

”SD är det enda parti som främst värnar om svenska medborgare. De etablerade partierna i riksdagen har för länge sedan slutat att arbeta för sina väljare.” (Limhamnare.)

”Vi har helt enkelt fått nog”

”De som vågar representera SD offentligt är de absolut modigaste och mest rakryggade människor vi har i Sverige i dag. PK-medias hets och hat, som denna artikel är ett exempel på, legitimerar allt det otäcka våld som partiets representanter tvingas utstå. (jannejak.)

”Av alla reaktioner som hittills har strömmat in så måste detta vara redaktionens största självmål inför ett val! Har ledarredaktionen på Expressen tappat kontakten med verkligheten ute i övriga Sverige? Folk runtom i landet har tröttnat för länge sedan på allt flumsnack. Vi vill se handling och resultat. Vid varje fikabord (utom möjligen på Expressens ledarredaktion?) går samma tongångar: det eskalerande våldet och kriminaliteten i vårt samhälle måste stoppas, och det NU! Den svenska tryggheten är ju på väg att rasa samman. Därför måste vi försvara oss och vårt land. Vi har helt enkelt fått nog.” (Storsläggan.)

Bloggen Oskorei skriver:

”I normalfallet leder sådana individuella våldsdåd till reaktioner från samhället. Icke så i fallet med Sverigedemokraterna. Det är här känslan av äckel börjar växa sig stark, en stark känsla av olust inför hela det officiella Sverige. När en sverigedemokrat utsätts för detta övergrepp tycks nämligen det officiella Sverige främst vara intresserat av att begränsa de eventuella skadeverkningarna i form av ökat stöd för offrets parti.”

Journalisterna är demokratins dödgrävare

Oberoende av vilka partier som vinner valet vet vi vilka som förtjänar stora skampriset. Det är massmedia. Som demokratins tjänstvilliga dödgrävare uppför journalisterna sina piruetter i en motbjudande koreografi så att skiten stänker omkring dem. De har utnämnt sig till ett eget parti, Journalistpartiet, med en egen politisk agenda – men helt utan politiskt ansvar. Genom att systematiskt underlåta att ta upp frågor som är viktiga för landet och istället droga medborgarna med pseudofrågor och trivialiteter desinformerar och vilseleder journalisterna landets befolkning. Som en jagande vargflock med vittring av blod demoniserar och särbehandlar de ett enskilt parti, Sverigedemokraterna, och försöker med alla medel förhindra att partiet kommer in i riksdagen. Som om det vore journalisterna som bestämmer vilka som ska representera folket i Sveriges riksdag.

I alla jämförbara europeiska länder fullgör media sitt professionella uppdrag och tar upp frågor som har stor betydelse för landet, till exempel invandringspolitik och kriminalitet. Ett exempel från den brittiska valrörelsen i våras är Guardian, som granskar invandringspolitiken:

Journalisterna utnämner sig till politiska aktörer

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Journalistpartiet och demokratin”

(Gregorius Nekschot optræder af sikkerhedsgrunde ikke på fotos undtagen i burka. Alle ved hvordan sådan en ser ud, men kun Nekschot fortæller om, hvordan der føles indeni den.) En lørdag af den 11 september af de helt sjældne i København. Jeg er ikke meget for at give konferencer karakter, men det er sikkert, at aldrig er der blevet leet så meget på én, og det skal nævnes at Shabana Rehman har lagt masser af over- og undertoner til sin scenepersonlighed, siden jeg så hende løfte Documents redaktør Rustad i Tivoli for cirka fire år siden. Hun er blevet forrygende nu. Steyn er selvfølgelig brilliant, men mere om ham i de kommende dage. Klik f. helskærm.

Humor, satire og ytringsfrihed. Canadieren Mark Steyn modtog i forlængelse af konferencen dette års Sappho-pris. Se programmet her.Se Mark Steyn i DR 2 Deadline kl. 22.30. En usædvanligt resigneret og modløs Kurt Strand overfor veloplagte Steyn.

Talen findes nu også med svenske undertekster (!) Vidt har vi drevet det i globalisering og kompetencer. Den har foreløbigt resulteret i 62 artikler over temaet: Sverige får inte bli som Pia Kjärsgaards Danmark. Pressens helt eget valgkampslokomotiv i bevægelse.

At tænke sig………

.De kontroversielle Sverigedemokraterna, som i høj grad ligner Dansk Folkeparti, og partiets formand, Jimmie Åkesson, har inviteret formanden for Dansk Folkeparti til at tale ved et vælgermøde i Höganäs på Kullen. Men på de svenske avisers hjemmesider er det næsten umuligt at finde omtale af besøget.

»Vi skriver faktisk ikke så meget om Sverigedemokraterna i det hele taget. Og derfor heller ikke om Pia Kjærsgaards besøg,« siger Karin Schmidt, nyhedsredaktør på aftonbladet. se.

Har I en strategi om at tie det ihjel?

»Vi skriver om det, vi synes er vigtigt. Og Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti er ikke særlig vigtige.«

PIA TIET IHJEL I SVERIGE, KJÆRSGAARD. Ikke vigtig, mener svenske medier

Britisk genopdragelse: Eventyr i Sindia og Gayandlesbianland

Det kan godt være vanskeligt at komme uden om Fjordmans bastante påstand om at der foregår et systematisk, planlagt frontalangreb på vestlig kultur fra en transnational, multikulturel elite. Sverige og Storbritannien er utvivlsomt cutting edge-laboratorier for denne tendens, hvilket hænger sammen med at man her har fremavlet befolkninger der kuede og autoritetstro ikke gør oprør i nævneværdig grad. Bemærk her et umiskendeligt kneb i multikulturel propaganda: Jøder trækkes kun frem som eksempel på en offergruppe når det ikke handler om antisemitisme, men når andre grupper skal forlenes med deres offerstatus. Den officielle udtalelse til slut er også lige efter bogen, og er kun mulig i et land hvor borgerne er frataget værdighed og integritet (LFPC).

Council bosses are being asked to imagine they are English economic migrants in the fictitious region of Sindia, or go on an ‘adventure in Lesbian-andgayland’ as part of publicly-funded training sessions on equality and diversity. […]

In the session entitled Adventures in Sindia, the English Exodus, staff are asked to imagine that it is 2030 and the ‘world is a very different place’. In this scenario, much of the South-East of England and East Anglia is under water.

Millions of English families desperate for work have been forced to uproot to Sindia, an economic federation which is made up of China and India.[…]

They are also warned that the English are largely despised in India because they have a reputation for ‘illegality, criminality, cultural conservatism and an inability to learn the host language’.

The course material states: ‘Your seventh birthday was a miserable occasion. Your parents invited all the children in your class to a party. All but one failed to turn up and none sent an RSVP.

‘The only child who came was a Jewish girl from Hungary. Somehow you felt that she understood what you were going through, even though you never talked about it.’ […]

In the other session, staff are asked to imagine that ‘while asleep one night they have slipped through a wormhole in space’ and woken up in a parallel world where it is normal to be lesbian or gay.

They are told that they are now in a country where ‘heterosexual teachers are very reluctant to come out’, ‘the ideal family consists of a lesbian or gay male couple’, and ‘that conceiving a child by heterosexual intercourse is viewed with distaste’. […]

A spokesman for Brighton & Hove City Council said: ‘At a cost that is low by any comparison, our training role-plays are proven to do what they are supposed to do, which is to reduce inappropriate discrimination based on race, faith, disability, gender, sexuality or age.’  Taxpayers fund council ‘adventures in Sindia and Lesbianandgayland’ as part of sessions on equality and diversity

20 meter rundt om hjørnet fra Hotel Jørgensen stod jeg en nat for præcis 25 år siden, længe inden nogen havde tænkt på 9/11, da der gik tre terrorbomber af i København signeret “svenske” palestinensere, viste det sig. Én i Vendersgade. Helt så tæt kunne jeg ikke komme i går aftes, men jeg fik et flashback til dengang. Jeg husker en yngre og mere velskrivende Carsten Jensen fra publikummet den aften. Men medierne knævrede ikke i døgndrift uden at vide ret meget. Det ligner også en terrorsag denne gang, og jagten ser ud til at være pågående i København endnu i dag. Gu´ ved om den anholdte fransk- og engelsktalende, muligvise araber ved, at det er en bøssebar, der ligger i Hotel Jørgensens kældeetage ?

“Hvis tørklædet er 30 gram stof, så må Koranen være 800 gram papir”

Et af de mest sælsomme træk ved den vanvittige fortrængningens tid vi lever i er de par håndfulde ‘memer’ eller ureflekterede floskler der definerer virkeligheden, til trods for at de ikke holder til en nærmere efterprøvelse. Faktisk kan man ligesom med psykologiens ‘kip-billeder’ switche umiddelbart mellem den ene eller den anden betragtningsmåde, med diametralt modsatte implikationer for virkeligheden. Man kan nævne antagelsen om at muslimer er automatoner der ikke er ansvarlige for deres egne handlinger, men agerer ud fra vores valg. Der er den moralske ækvivalens der umiddelbart tryller fokus væk fra Koranen, og over på Bibelen. Denne her dekonstruktion ville jeg ønske jeg selv havde kommet på, men det var altså Kim Møller på Uriasposten der plukkede den ud af luften.

Sketchen med Monty Python har en vis berøring til disse overvejelser. Ingen kan i 2010 se den uden kraftige associationer til hændelser der i halvfjerdsernes begyndelse endnu var uformet fremtid. Den skærende slutning fire minutter inde går à propos hvad jeg skrev her netop på en virkelighed der kun indtræffer hvis man tror på den. Slipper man illusionen, sker der dramatiske ting og sager – kig selv (LFPC).

Hvis tørklædet er 30 gram stof, så må Koranen være 800 gram papir. Deres tabu – deres problem. Kommentar af Kim Møller, Den hellige Koran (et sted i Danmark), 11. september 2010

»Når jeg ser to tårne, går jeg«

»Når jeg ser tre appelsiner, jonglerer jeg; når jeg ser to tårne, går jeg«

Philippe Petit

Tomrum mellem tårnene
af Uwe Max Jensen

WORLD TRADE CENTER: 11. september 2001 styrtede World Trade Centers to tårne sammen.

Det var en oplevelse, som brændte sig fast på nethinden og i bevidstheden hos samtlige tilskuere. Ikke bare hos dem, der var til stede på Manhattan den skæbnesvangre morgen, men også hos os, der var vidner til terroranslaget på tv. For nogle en menneskelig tragedie og skændselsdåd. For andre et kærkomment angreb på frie og åbne samfund og en udstilling af deres svaghed. Således spændte reaktionerne fra gråd og bestyrtelse til jubel og skadefryd.

Den 11. september 2001 kommer vi til at huske længe, da det blev begyndelsen på en konfrontation mellem vesten og den radikale islam. En konfrontation, der langt fra er slut, og hvis udfald vi kun kan gisne om.Men der er grund til at huske de imposante tårne for andet end død og ødelæggelse. En anden næsten lige så vigtig dato i tårnenes historie er den 7. august 1974.

.

Fortsæt med at læse “Déjà vu”

Kravaller under SD-möte i Malmö, Fotos: En demokratisk skandal, Foton på gripna motdemonstranter till SD. (Attack med ägg mot alliansen.)

Demokrati på svenska?

Det är val i Sverige. Innebär det att alla som är valbara också får göra sig hörda? Inte i Sverige och framför allt inte i Bagdad (förlåt: Malmö).

“Demokratins” röster fångades på film, se här och fundera på vad ett parlamentariskt val betyder numera.

Fotot från Sydsvenskan visar väl hur inbördeskriget i Sverige ser ut idag: en ensam man som försöker hävda en ståndpunkt, sönderbuad av “demokratin” och med polishjälp skyddad mot våld. Oavsett vilken politisk ideologi vi stödjer eller identifierar oss med, är det så här vi vill att vårt land ska se ut? Jag ställer frågan och hoppas på svar. Och i och med det hoppas jag att varje sosse, vänsterpartist, miljöpartist, centerpartist, kristdemokrat, moderat, folkpartist och fi-kvinna liksom varje pirat försöker identifiera sig med situationen och fundera på vad pöbelvälde är för något. Thomas Nydahl

Sverigedemokrat attackerad i sin lägenhet i Malmö

En 24-årig Sverigedemokrat blev överfallen och knivskuren i sitt hem i Malmö i går kväll. Två maskerade män tvingade sig in hans lägenhet och höll honom fången i 20 minuter.De höll honom frihetsberövad mellan klockan 20.10 och 20.30 och misshandlade honom. Han blev bland annat rispad med en kniv på halsen och huvudet. Expressen, .Kontroversiel politiker mishandlet i hjemmet

Verden på en knivsæg

Det er fuldt forståeligt at prominente islamkritikere er nødt til at tage afstand fra planer om Koranafbrænding, ikke bare en enkelt gang, men hver gang de skriver om emnet. Det skulle vist være mere end velkendt at der er driftige folk der holder skarpt udkig efter alt der kan bruges til at sværte sagen som ekstremisme i sig selv, og års opbygning af et renommé for seriøsitet kan ikke mindst i disse dages ophedede klima væltes på ingen tid, og det for en aktør som den floridanske præst man på andre områder ikke ønsker at associere sig med (f. eks. forbindelse til kredse berygtede for chikane af begravelser af amerikanske soldater).

Alligevel viser netop de sidste par dages mediemæssige rutschebanetur at denne rituelle afstandstagen fra aktører eller fra afbrænding af eksemplarer af bøger man selv ærligt har købt og betalt, i sig selv har alvorlige og længerevarende skadevirkninger. Afstandstagen vil alligevel ikke købe én sympati hos nogen, men tværtimod kun øge stadfæstelsen af muslimer som en særligt beskyttet og sensitiv gruppe. Det er som sagt forståeligt at for nogle er det en nødvendig afvejning i forhold til beskyttelse af ens legitimitet i mainstream, men i almindelighed vil det rigtigste modsvar være at påpege skævvreden proportionalitet, inkonsekvens, hykleri og fortielser af egne overgreb.

Når den muslimske afghanske gade går amok i frådende raseri over en afbrænding der formentlig slet ikke kommer til at finde sted, muligvis med en af deres egnes martyrium som konsekvens, må et af mange modsvar være: Hvis retfærdiggørelsen af 9/11 ved islam ikke berettiger afbrænding af privatejede eksemplarer af Koranen i protest, hvorfor retfærdiggør ikke stedfundet afbrænding af Koranen så afbrænding af Stars and Stripes?

Vores egen debat er gået i forudsigelig selvsving i spørgsmålet om det berettigede i afbrænding af privatejede, lovligt købte eksemplarer af bøger, når den rettelig skulle tage udgangspunkt i et andet spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den kendsgerning at vi lever i en verden hvor den slags ikke kan forhindres i at ske igen og igen? (LFPC).

[…] Protests took place throughout the Muslim world in Pakistan, Iraq and on the Gaza Strip. But the riot in the northern Afghan province of Badakhshan was by far the most serious.

It began when several hundred young men attacked a Nato reconstruction team base that is staffed by German soldiers who are part of the international force in the country.

The mob overpowered Afghan security guards on the outer wall and, armed with sticks and rocks, tried to storm the inner wall but were forced back when the Nato troops fired into the crowd.

Claims that a protester had been killed could not be confirmed, with some reports saying no one had been killed. Other protests took place in the capital Kabul and two other towns, leaving two men injured. […] Violent backlash across Muslim world continues as Pastor Terry Jones finally calls off 9/11 Koran-burning at church

Independents tema om æresdrab

Officially, Egypt has no “honour” killings. Young women may commit suicide, yes, but they are never murdered. This is the government line – and of course, it is a lie. The files in Azza Suleiman’s Centre for Egyptian Women’s Legal Assistance office – and in those of other NGOs in Cairo – tell the truth. In May of 2007, a farmer in southern Egypt decapitated his daughter after discovering she had a boyfriend. In March of 2008, a man identified only as “Mursi” electrocuted and beat to death his 17-year-old daughter because she had received a phone call from her boyfriend. “Mursi”, a farmer from Kafr el-Sheikh in the Nile Delta, admitted he “beat her with a large stick” before finishing her off with electric shocks; the murder was only discovered when the body turned up at the local hospital.

Azza Suleiman’s work provides much bleaker material. Incest is a major problem which no one will discuss, she says. Recently, an Egyptian man admitted killing his daughter because she was pregnant. But he was the father of his daughter’s unborn child. It was a case of incest. But he killed her to protect the family’s “honour”. Four other women have recently been murdered by their families because they were raped.Robert Fisk: The lie behind mass ‘suicides’ of Egypt’s young women.

Det er en imponerende artikelserie Robert Fisk har skrevet i denne uge. Når man er trådt ud på den anden side af den afgrund af vold, død, tragedie, incest, kvindeterror og renlivet ondskab, spørger man sig selv, hvorfra Fisk får det årlige antal æresdrab til 20.000 i lande der er gennemkorrupte og nærmest uregulerede. Når tre af fire tyrkiske kvinder udsættes for vold hver måned, – og Tyrkiet virker som det mest tilregnelige af de stater, der er tale om, må antallet dræbte kvinder i virkeligheden være fuldstændig ukendt. Fisk har levet i  de lande  i 34 år, alligevel er han tydeligt rystet over sine oplevelser. Læs dem ! Svenske Riksdagmedlemmer og en dansk NATO-chef er “i Afghanistan for at sikre ligestilling til kvinderne.”  Reformatorer kan begynde her. Fisk:The truth about ‘honour’ killings, Fisk: Relatives with blood on their hands,Fisk: The crimewave that shames the world, Fisk: A place of refuge from fear and guilt, Fisk: One woman’s nightmare, and a crime against humanity,