Se også toturlignende behandling af syriske skolebørn.
Adolf på farvediapositiver
The photographs were taken by Hugo Jaeger, who had privileged access to the Fuhrer during those tumultuous years. Jaeger was one of the early adopters of colour photography and created clear, evocative images.Unlike the Nazi leader’s main photographer Heinrich Hoffmann, Jaeger took pictures both of both private events and huge propaganda spectacle.Following the Allied victory in 1945 Mr Jaeger packed his transparencies into 12 glass jars and buried them on the outskirts of Munich.He finally retrieved them in 1955 and restored the 2,000 photos in a bank vault. In 1965 he sold them to LIFE magazine, who have since only published a fraction of the extensive collection. Hitler at home: Rare photographs show how the Nazi leader relaxed while he waged war. Time Life: Adolf Hitler: Up Close
Jaeger var bange for at blive opdaget, men det er næppe nogen forbrydelse at fotografere en forbryder. Man genkender Berchtesgaden, som man kan besøge idag uden at finde andet end pulveriserede teglsten, men som alligevel tiltrækker masser af turister, og den hæslige brune marmor fra Rigskancelliet, der som det eneste har overlevede 1945 på U banestationen Mohrenstrasse lige overfor hvor det lå. Hitler og kvinderne, Hitler og bilerne, Hitler og Chamberlain, Hitler og medløberne og de andre gangstere.
Jihadisk/nationalistisk art performance i Istanbul
Hvor islam slutter og tyrkisk nationalisme tager over kan for udenforstående være vanskeligt at afgøre. Den bedste tommelfingerregel er måske at de to sfærer tilsammen udgør en nulsum, for så vidt at sidstnævnte blev fremelsket af Kemal Atatürk for at båndlægge førstnævnte, som han foragtede og frygtede. Men så meget desto mere grund til at få hastet Tyrkiets optagelse i den Europæiske Union igennem, så vi ved personlige møder med vrede performancekunstnere som disse kan lære mere om hvad der driver dem, og måske få pillet de værste unoder ud af dem gennem respektfuld dialog. Bemærk hotelejerens minder om en tabt tyrkisk pluralitet, og regeringens dunkle rolle. Via Atlas Shrugs (LFPC).
The gang of several dozen men with sticks and pepper spray moved methodically from one art gallery to the next, assaulting overflow crowds that had spilled into the streets during the joint opening of several exhibitions in the center of Istanbul.
“You don’t want us, so we don’t want you,” Nazim Hikmet Richard Dikbas, an artist, recalled one of the assailants saying. Hikmet was struck on the head with a club, and received several stitches at a hospital for a hairline injury.
Half a dozen suspects were detained in last week’s brazen attack, which has yet to be fully explained. Such outbursts of mob rage are rare and Istanbul has a relatively low rate of violent crime, but the gallery beatings highlighted Turkey’s struggle to reconcile sharp differences in a society marked by extremes of rich and poor, modern and traditional, secular and Islamic, democratic and authoritarian. […]
“We were neighbors with gypsies, southeastern migrants, Italians and Greeks back when I was a young girl,” [hotelejer Oya] Baturalp said. “We would hop over the occasional drunkard in our doorway when we left home for school. These people are not new in Istanbul. We have always known how to live together, but there was never such intolerance and a ‘you are scum’ type of attitude in the elite.” […]
One theory among artists is that political extremists engineered the attack in order to create division, thereby radicalizing Turks. Conspiracy theories prosper in Turkey, where democracy is maturing and many crimes have been attributed to the so-called “deep state,” an alleged network of hardline nationalists with links to state institutions. […]
“Nobody has the right to impose their traditional lifestyle in an Anatolian village on Istanbul,” [kulturminister Ertugrul Gunay] said. “Then again, nobody has the right to ignore and insult the customs and traditions of the people here.” […] Turkey: gallery attack ignites debate
Vantro brænder muslimske bøger – pakistanske politifolk brænder kristne
Hykleriet, den selvpålagte blindhed og manglende efterprøvning i virkelighedens verden af et på rekordtid fastslået meme – ‘først brænder man bøger, så brænder man mennesker’ – er afskyvækkende. Forleden henviste vi til den larmende tavshed over iranske myndigheders afbrænding af hundredvis af konfiskerede Bibeler. Denne historie fra tidligere i år er endnu værre, og anstændigheden lukker fortsat øjnene. Via Atlas Shrugs (LFPC).
International Christian Concern (ICC) has learned that a Christian man, Arshed Masih, died yesterday after Muslims burned him alive for refusing to recant his faith. Additionally, a Muslim policeman raped Masih’s wife.
Masih and his wife, Martha, worked and lived at the house of Sheik Mohammad Sultan, a powerful Muslim businessman in Rawalpindi, Pakistan, since 2005. […]
On March 19, Masih was set on fire in front of the police station. At the time, three Muslim religious leaders and three policemen were present at the scene. The perpetrators have not been identified.
Masih was taken to the Holy Family Hospital where he received treatment for three days before finally dying today. […] Pakistan: Muslims burn Christian man as policeman rapes his wife
Flere integrationsmilliarder i en sparetid
af Poul Vinther Jensen
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, står det danske samfund til at skulle fordoble det milliardbeløb, der bruges til bekæmpelse af Ghettodannelser, hvis de unge repræsentanter fra den islamiske kulturkreds skal sikres integration.Det siger regeringens formand for den arbejdsgruppe, det såkaldte Programudvalg Jørgen Nue Møller som igennem fire år fra 2004-2008 har kulegravet forholdene i de efterhånden berømte ghettoer.














