I Sverige steg antallet anmeldte voldsforbrydelser rutinemæssigt fra 108.448 i 2008 til 111.268 i 2009. Mord og drab steg fra 211 til 234, altså mord for hvert halvandet døgn. I Danmark var antallet trods bandekrig stabilt nær det normale, knapt ét om ugen -49 mord. Politiet i Malmø oplevede en 150 % øgning af volden imod sig på et år. Journalisteufemismen for denne brutalisering hedder lyrisk “ett hårdnande samhällsklimat.” “Klima-ofrene” selv ville nok kalde det en mild underdrivelse. Det ville være interessantere at tale konkret om, hvem der har gjort det muligt om hvem det konkret er, hvis sprog er vold. I Norge er Hege Storhaug som med en hyldets til ordets og åbenhedens magt, gået offentligt ud med fortællingen om et groft politisk overfald på hende selv for to år siden. Kurt Westergaards skæbne er den direkte anledning og i dag må denne modige nordmand og ven af Danmark, leve på hemmelig adresse:
Storhaug sier overfallet i Danmark mot karikaturtegner Kurt Westergaard har fått henne på andre tanker: En pensjonert bestefar kan ikke leve fritt resten av sitt liv – det gjør veldig inntrykk. I Frankrike har du Robert Redeker som måtte gå under jorden. Det blir stadig flere i Europa som må gjøre det samme. Antagelig er det bare et tidsspørsmål før vi får en Westegår eller Redeker i Norge. Det kan bli meg eller deg. Jeg tror det er viktig at vi setter et søkelys på en slik alvorlig samfunnsutvikling. Er det noe som skal være hellig – så er det ytringsfriheten. Mister vi denne, mister vi hele eksistensgrunnlaget vårt.I dag lever Hege Storhaug på hemmelig adresse for sin egen sikkerhet. “Jeg ser ikke bort i fra at det kan være flere som har opplevd det samme som meg. Nå tror jeg vi er der at man bør tenke på å stå frem, sier hun.” Har vært taus om overfall. (Jyllands-Postens chefredaktør er dybt rystet over de nye detaljer om terrorplanerne mod avisens bygninger, Livvagter flytter ind i Kurt Westergaards baghave.)
Threatening the Family of Filip Dewinter
Death threats are nothing new to Vlaams Belang leader Filip Dewinter, but the latest series also included his young daughter. A police investigation has resulted in the arrest of the “youths” responsible for these threats. Threatening the Family of Filip Dewinter.
Wissam Freijeh: 10 års fængsel for fem drabsforsøg
Politianklageren kræver en fængselsdom på mellem 10 og 12 år til palæstinenseren. Det modsagde forsvarer Bjørn Elmqvist med orderne ”dybt uretfærdigt” og ”ude af proportioner”. Forsvareren mener, at halvandet års fængsel vil være en passende straf for det femdobbelte drabsforsøg.Ved middagstid trak de seks nævninge og tre juridiske dommere under ledelse af retsformand Karin Bøgh Pedersen sig tilbage for at votere om straffens længde. 29-årig skyldig i femdobbelt drabsforsøg. 10 års fængsel for femdobbelt drabsforsøg. (Rollemodel med had til Israel, Interview med Wissam: Du vælger selv – hvordan dit liv skal leves! )
“My biggest mistake was this marriage”
Æresforbrydelser i Finland. Finsk TV og et samarbejde mellem canadiske Vlad Tepes blog og finske Tundra Tabloids. Tekstet på engelsk.
Here comes EuroMed: 14 days left to protest!
The Euro-Mediterranean Partnership, also known as EuroMed, has been pretty much under the radar for 15 years. When it caused some public discussion in 2007, it was renamed ”Union for the Mediterranean”, and quietly permitted to proceed. Not much was heard of it, but now EuropeNews has the scoop: It is being established now – and we have a window of merely 14 days to protest it.The news is tucked away in this discreet ANSAmed news item:MED UNION: JORDANIAN MASADEH APPOINTED AS SECRETARY
Quote:
Ahmad Khalaf Masadeh, Jordanian ambassador to Brussels, has today been appointed as secretary general of the Mediterranean Union. Henrik R Clausen
En stadig strøm af europæisk indvandring i Nordafrika og Mellemøsten, eller …?
Henrik Ræder Clausen nævner i artiklen her over den rutinemæssige afvisning af ‘Eurabia’ som en konspirationsteori spundet af Bat Ye’or. Djævelen har det med at være i detaljen, og skeptikere bør (men vil næppe) spørge sig selv om hvilke perspektiver i gadehøjde man kan udlede af denne uskyldige lille passage på en officiel EU-hjemmeside for EuroMed:
The social and cultural partnership deals with social, cultural and human affairs. Main priority areas cover culture and intercultural dialogue, gender and civil society. Its principal objectives are: developing human resources, promoting understanding between cultures & exchanges between civil societies. […] Euro-Mediterranean Social, Cultural and Human Partnership
“Fremme af … udveksling mellem civilsamfundene”: Dette betyder på godt dansk mange flere mennesker der bevæger sig over landegrænserne. Man kan så overveje hvilken retning det vil være mest attraktivt for fødder at bevæge sig – fra ‘os’ til ‘dem’, eller den modsatte vej?
Man må spørge om disse mennesker vil rejse pænt hjem igen efter endt kulturel udveksling, eller om antallet af ‘dem’ vil vokse mærkbart i vore lande? Vil der blive tale om udstedelse af opholdstilladelser efter nøje fastlagte regler og kvoter, eller vil dette program have en generel stimulering af bevægelighed som konsekvens? Vil disse mennesker blive screenet på forhånd for accept af demokratiske spilleregler på ubestemt tid, eller antager man i EU at de ved mødet med os vil blive demokratiserede, herunder til at acceptere kritik af Muhammed selv? Går dette helt smertefrit for sig, eller taler vi om en turbulent overgang med et resultat der ingen garantier er for?
Dette er måske den simpleste tilgang til fremtidsscenarier: Antallet af og tilvæksten af mennesker på hver side, den mest attraktive retning at bevæge sig, og vilje til assertivitet af egne kulturelle og religiøse værdier. Min påstand er at de nøgne kendsgerninger fortæller alt om slutresultatet, uanset hvordan og hvor længe vi taler om (LFPC).
Fear of flying ? Bed en bøn
Læserbillede fra lufthavnen i Stuttgart her til morgen pr. iPhone. Andre smartphonefotografer er velkomne til det samme. Vi er såmænd selv på bloggen via vores Androider, hvornår kan man aldrig vide…..





[…] Having accused the British police of not having a strategy to deal with the increasingly corrosive effects of large and growing numbers of Muslims in British society, I will now suggest that there is one strategy consistent with their behaviour, whether they have ever consciously formulated it or not. Simply put, it is the strategy of managing decline. The police have recognized that brute demographic realities render it impossible to ensure that the rule of British law continues to obtain in Muslim-dominated areas or with respect to Muslims in general, and that there is nothing they can do about it. They therefore take action against the most egregious examples of Muslim criminality, whilst simultaneously recommending that clergymen in London not wear their collars in public for fear of being assaulted by adherents of the Religion of Peace. They are, in essence, fighting a rearguard action against an inexorable demographic process, which can be slowed, but no longer stopped through mainstream political processes. […]
Er der et navn man bør bide mærke i er det den saudiarabiske Prins Al-Waleed bin Talal. En særdeles velbeslået herre med indflydelse på vigtige opinionsdannende institutioner i Vesten. Således er Mellemøststudier ved to af USAs absolut førende universiteter opkaldt efter denne generøse donor af $20 millioner, til hver, forstås.
