Et interview som det vi bragte i torsdags, har en uhyre kort produktionstid. Bortset fra at intervieweren naturligvis lige skulle læse 1400 års krigen på flere hundrede sider. Vi har flere interviews på bedding og vi glæder os til at præsentere dem. Da Hedegaard var blogget torsdag aften, – efter at vi havde fortæret højtbelagt, fuldt integreret smørrebrød fra vores yndlingskinesere på Vesterbrogade – vågnede denne fotograf op til en blomstrende influenza fredag morgen, samtidigt med at et større antal danske debattører, så sig ramt af en akut meningitis. Nu er det så viseligt indrettet, at for hver grad feberen stiger, jo mindre mener man om noget som helst, så jeg har ganske uforvarende befundet mig i den  forundrede voyeurs rolle i disse dage. Vågenhed og drøm flød i ét og artikelstrømmen bidrog med sit.  Vi er tilfredse med interviewet, hvis vi havde ment det indeholdt ulovligheder, ville vi selvfølgelig ikke have bragt det. Der er dem, der tror at dette er Lars Hedegaards blog, og dem der tror, at al opinion der står her, også er vores. Begge dele er naturligvis sludder. Adskillige reaktioner inklusive en politianmeldelse, er skudt betydeligt over målet, og at høre Zubir Bait Hussain associere Hedegaard til fortidens retorik om jøder, er lige vel mavestærkt at høre netop fra hans mund, få døgn efter han har været til kammeratligt træf med Ahmadinedjad, jødehetzeren par exellence. Hedegaard skaber ikke en konflikt, han accentuerer én , som allerede er manifest, nøjagtig som Flemming Rose gjorde for nu fire år siden. At den er mere manifest og umiddelbart samfundstruende i England, Frankrig, Holland, Belgien og Sverige end i Danmark,  gør den ikke mindre vigtig at diskutere ligefremt her i landet. Hedegaard siger i øvrigt ikke noget, der ikke står i hans bog og som adskillige andre historikere ikke har sagt før ham. Hvis det falder ind under 266 b, så har vi et problem, der ligner det Holland har pådraget sig med Wilders-sagen, nemlig at det bliver kriminelt at beskrive eksisterende, politiske konflikter. – Og her til vores tyrkiskkyndige læsere. Vi aner ikke hvad der  står, men man kan køre den gennem en Google Translate. Danimarka’dan çok ağır hakaret, Nazileri bile solladı, Danimarka’da ‘ifade özgürlüğü’ kılıflı hezeyanlar devam ediyor. Vi noterer os at Haber også stjæler vores fotos.

Naser Khader og grundpræmissen

Lars Hedegaards beklagelse er ikke god nok, for han accepterer stadig ikke grundpræmissen om, at man må skelne mellem islam og islamisme. Islam er en religion, hvorimod sidstnævnte er en farlig ideologi, vi må bekæmpe, siger Naser Khader. JP.DK

Det er ikke den grundpræmis, vi ser. Den er, at der findes moderate muslimer, men ingen moderat islam. Khaders skelnen vinder ikke genklang hos fremtrædende  muslimer, og Khader burde om nogen vide, at det ideologiske og religiøse ikke kan skilles ad, så er det i al fald ikke islam, man står tilbage med. For eksempel har Erdogan adskillige gange sagt, at der kun er én islam, den der er nedfældet i skrifterne. For ganske få dage siden skar Wafa Sultan ud i pap, at “islamisme” er en vestlig konstruktion. Det er værd at høre: Wafa Sultan: There is only one Islam.

Backlash’et der udeblev – igen

Snaphanen er p.t. brændpunkt i en standende konflikt om den relative vigtighed af hhv. grusomheder i virkelighedens verden (kønslemlæstelse, institutionaliseret kvindehad, voldtægt – den slags), og mulige nederdrægtige motiver og hensigter hos dem der omtaler disse ugerninger. Ligger der skjulte genocidale planer klar til iværksættelse? Kan overdreven generalisering ligefrem fremskynde en sådan – formodet – dagsorden? Nogle mener at upræcist ordvalg hos i øvrigt fredelige og skikkelige debattører rummer forfærdelige potentialer for grusomheder på stor skala – engang i fremtiden. Og så er der ligesom ikke rigtigt tid og overskud til at beskæftige sig med hvad der måtte foregå lige her og nu.

Denne hypotetiserende debatfløj har en naturlig alliancepartner i netop den gruppe hvis liv de mener at beskytte ved at udskamme de farlige debattører. Denne gruppe betjener sig af nøjagtigt samme retorik, blot er det dem selv den angivelige bekymring drejer sig om. Googler man ‘backlash against muslims’ får man syn for sagn: Megen, rigtig megen, angivelig frygt, og ikke så meget der bekræfter frygtens berettigelse. Heller ikke en sag som Major Nidal Hasan Maliks massakre på landsmænd og kolleger i Fort Hood kunne afføde noget ‘backlash’, selv om den angivelige frygt nåede uanede højder. Det er bl. a. i dette perspektiv man skal se den aktuelle sag om generaliserende ords mulige konsekvenser i en hypotetisk fremtidssituation. Vestlige mennesker bliver bare ikke i større målestok vrede på denne måde længere, ikke en gang på den positive måde der handler om krav om lovgivningsmagtens indgriben over for et vitterligt eskalerende problem. Offerrollemassører m/u følsomme briller kan sove trygt i deres senge. Via Jihad Watch (LFPC):

[…] In fact, in the immediate aftermath of each of the dozen attacks by Muslim Americans since 9-11, the conversation has been dominated by predictions of inevitable violence toward Muslims by bigoted Americans unable to control their rage. And each time a backlash has been virtually nonexistent. Our journalistic and political elites have become terrorism’s unwitting domestic enablers, perceiving religion-based violence where there is none, while ignoring it where it is widespread and intensifying.

After Hasan’s terrorist attack, an Associated Press headline read, “Another attack leaves U.S. Muslims fearing backlash.” A Christian Science Monitor story was titled, “Fort Hood Shootings: US Muslims feel new heat.” […]

But the data show that America’s more than two million Muslims have little to fear from their fellow citizens. According to crime statistics compiled by the Federal Bureau of Investigation, the number of hate crimes against Muslim Americans increased in the immediate aftermath of 9-11. But it declined precipitously after that, and has remained low ever since.

Of 6,832 religion-based hate crimes reported between 2002 and 2006, 4,627, or 68 percent, were committed not against Muslims but against Jews, while 744, or 11 percent, were committed against Muslims. In 2007 there were 1,477 reported offenses motivated by religious bias. Again, 68 percent were committed against Jews, and only 9 percent against Muslims. Reported hate crimes against Catholics and Protestants accounted for 8.4 percent. […] The Myth of the Anti-Muslim Backlash

Caldwell: ‘It’s Much Better If Things Are Discussed Openly’

SPIEGEL ONLINE: Mr. Caldwell, Switzerland recently banned minarets in a referendum. What was your first thought when you heard the news?

Caldwell: The most stunning thing about it is the gap between the clear rejection of the ban in public opinion polls and the clear approval given in the actual vote. It means there is an official discussion of Islam and that there is a subterranean discussion. That should worry Europeans.
SPIEGEL ONLINE: Are you suggesting there is no open discussion about Islam in Europe?

Caldwell: I think these things are getting much more openly debated than a few years ago. In the Netherlands and Denmark you do have a contentious debate. I think a lot of Danes and Dutch aren’t really proud of the way their populist parties are discussing the issue of immigration, but it’s generally much better if things are discussed openly. Spiegel Online

Jeg har aldrig set og hørt Ole Birk Olesen før, kun læst hans evigt fjogede, evigt undvigende, kommentarer til modstandere som Lars Hedegaard. Altid med karikerede fremstillinger af disses synspunkter som en slet skjult anledning til ikke at kigge på tørre ting som ‘facts’ og ‘dokumentation’. Selv om jeg gerne skyr tv-mediet, kan det dog undertiden være gavnligt at prøve at danne sig et bredere billede end blot ud fra ord på en skærm, og således fik den netop afsluttede Deadline-duel mellem netop OBO og Hedegaard helhedsindtrykket til at blive bekræftet og uddybet. Hvem ‘vandt’? Ingen, for vi taler om to diametralt modsatte tilgange til følelsesladede emner som islam, og interviewet vil ikke flytte én eneste over til modparten. Derfor er der absolut heller ingen grund til at gå i detaljer med ordvekslingen, men optagelsen kunne for så vidt med fordel anvendes til undervisningsbrug, hvis nogen skulle ønske at kigge på kulturkløftens fronter i 00’ernes Danmark.

For hvad var det vi så? Tja, Ole Birk Olesen er sin skriftlige persona: Et evigt fjoget, hånligt, men påtaget overlegent, klovneansigt, der signalerede ‘lad os ikke gå ind på det faktuelle’, en sjov spilopmagerfætter til Simon Emil Ammitsbøll. For som hos dem vi forgæves debatterer med, er det centrale hos OBO ikke facts, men intentioner. Hedegaards forsøg på at indsparke kedelige faktuelle oplysninger prellede – rutinemæssigt – af som vand på en gås på Simon Emil Olesen. “Hadith’er eller hvad du kalder dem”. Ja, hvem gider sætte sig ind i den slags teknikaliteter. To prognoser jeg gerne vil vove: Danmark bliver aldrig helt igen, og ‘debatten’ her bekræftede hver fløj i hvorfor. Og fremtiden bliver ikke formet af angiveligt uanstændige udtalelser af Lars Hedegaard, ej heller af virkelighedsfornægtelse, utopiske idealer og shaming fra den anden side. Fremtiden bliver formet af de kræfter der nu engang er oppe imod hinanden, hvor meget end den anden fløj prøver at give budbringeren skylden (LFPC). Deadline d.21.12

Sverige mod ny voldtægtsrekord

En årlig øgning på 6-8 %, er blevet det normale. Hvorfor har Sverige 10 gange flere anmeldte end Danmark ? Det findes der ikke et overbevisende officielt svar på, selvom forskere har forsøgt sig. Et mørketal på 1:5 regnes for konservativt. dvs. potentielt plus 60.000 svenske voldtægter. Hvem begår dem ? Det er der kun enkeltmarkører på:

Våldtäktsmannen är i väldigt liten grad ”vem som helst”. Det visar juristen Ann-Christine Hjelm, som på uppdrag av Brottsoffermyndigheten granskat grova brottmål i Svea hovrätt (”Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet”). De 27 dömda våldtäktsmännen som ryms i hennes studie levde i ungefär hälften av fallen under socialt oordnade förhållanden. 85 procent var födda utomlands eller av utomlandsfödda föräldrar, vilket ju tyvärr i Sverige i hög grad blivit en klass- och utanförskapsmarkör

Bara en prognos men att det blir rekord även 2009 råder det inga tvivel om. 5455 våldtäkter anmälda och då är inte december inräknad. Förra rekordet låg på 5446 (2008).Tillsammans med medelvärdet för de 11 första månaderna blir prognosen 5951 anmälda våldtäkter 2009. Våldtäktsrekord igen år 2009

Folkmängden ökar med rekordfart

När det nya året inleds kommer Sveriges folkmängd att vara 9. 340. 000 personer enligt den preliminära befolkningsstatistiken. Folkmängden ökar med rekordfart, vi blir 84. 000 personer fler under 2009. En så stor ökning har bara noterats en gång tidigare, nämligen 1946.

Fler somalier kommer till Sverige.Invandringen fortsätter att ligga på höga nivåer. Under 2009 beräknas 102. 000 personer invandra. Största invandrargruppen är återvändande svenska medborgare, följd av irakier och somalier. Antalet irakier som invandrar till Sverige har minskat med ungefär 30 procent jämfört med föregående år samtidigt som invandringen av somalier har ökat med 50 procent. Liksom tidigare år är en något större andel av invandrarna män.

Nästan en femtedel har utländsk bakgrund*: Av Sveriges befolkning är 14 procent födda utomlands. Största gruppen utgörs av 173 000 personer födda i Finland följt av 117 000 födda i Irak. Vidare är 390 000 personer födda i Sverige av två utrikes födda föräldrar. Tillsammans med de utrikes födda utgör de vid årsskiftet nära 19 procent av Sveriges befolkning.*Utländsk bakgrund utgörs av utrikes födda och svenskfödda med två utrikesfödda föräldrar. SCB: Folkökning mitt i den ekonomiska krisen

Statistikken giver kun et tilnærmelsesvist billede. Efterkommeres børn er svenskere, men et groft overslag viser, at Sverige demografisk set i dag befinder sig, hvor Danmark ifølge en prognose befinder sig i cirka år 2060. Mona Sahlin havde altså ikke helt ret, Sverige er 50 år forud for Danmark, ikke 40. Men det egentligt  interessante spørgsmål, kan ikke  besvares: hvor mange befinder der sig i landet fra en ikke vestlig kulturkreds? Det tal og deres idéer bestemmer Sveriges fremtid, sådan som det allerede farver nutiden.

Det fremgår ikke hvad Zubair Butt Hussain og Abdul Wahid Petersen sagde, mens iranere i Danmark og venner af Israel demonstrerede mod hans tilstedeværelse, men Ahmadinejad sagde: Wrath of hegemonic powers due to Islamic revival. They know very well that will those who lost the Middle East, and actually loose the whole world. Hussains, Petersens og Zakias respektive foreninger bemærker ikke det lille topmøde. Det forlyder også at Ahmadinejad “har afholdt en banket med iranere, der bor i Danmark og Skandinavien,” som i al fald ikke kan have været disse: Protests against Ahmadinedjad in Copenhagen, Copenhagen against Ahmadinejad.

Synet af hans gangstere for enden af bordet gav lyst til at genhøre denne  fra København i september: The Islamic Republic is a triple lie: It´s not a republic, it´s not islamic and its not Iran.” (De officielle fotos her: Trip to Denmark- Meeting with Denmarki Muslims.)

(fra venstre: Majid Tim Zakaria, Abdul Wahid Reino Pedersen, Nadeem Niwaz, Zubair Butt Hussain.)

Da Ahmadinejad kom til byen

“For en verden uden fascisme og nazisme…..”. ordene faldt forleden i en demonstration i København, arrangeret af diverse venstrefløjsgrupper. Demonstrationen blev afholdt i protest mod et besøg i København af den islamiske republik Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad. Hvorfor nævner de ikke islamisme eller islam, tænkte jeg, mens jeg i bidende kulde hastede mod Højbro Plads og endnu en demonstration mod Ahmadinejad. Den var arrangeret af Dansk Zionistforbund, European Union of Jewish Students og Stop the Bomb. Helle Merete Brix

De enkle kendsgerninger og argumenter, 3

Dagens debattip er indlysende og oplagt, men nævnes netop derfor. Vi tager sondringen mellem islam og muslimer, altså trossystem kontra mennesker af kød og blod, som en selvfølge. Dette er imidlertid på ingen måde nogen selvfølge uden for blogdebatternes verden, og sammenblanding fra vores modparters side kan både skyldes manglende refleksion som bevidst manipulation. Vi så for nylig dette i grel udfoldelse, da SDs formand fik tildelt taletid i svenske medier. Partiets islamkritik blev med overvældende konsensus formuleret som at han anser muslimer for en trussel. Jesper Langballe trak jo også herhjemme Birthe Rønn Hornbech i retten over sidstnævntes fejlcitering af ham efter samme opskrift.

Sondringen er vigtig for os at fastholde, fordi fraværet af den altså bruges til at hænge os ud for hetz mod mennesker af kød og blod – og mennesker er jo så forskellige. Men vores islamkritik handler, i modsætning til denne karikatur, om trossystemets påvirkning af værtssamfundet, og denne effekt ophæves ikke af enkeltindividers hæderlige sindelag – og vi bestrider heller ikke enkeltmuslimers mulighed for at være gode og velmenende mennesker. Det er således højst tænkeligt at en meget stor andel af muslimske borgere i Tyrkiet, Mellemøsten under ét, eller Indonesien, ikke har problemer med deres vantro medborgeres rettigheder, men dette ændrer ikke ved at Tyrkiet i dag er 99% muslimsk, for 100 år siden var der op imod 30% kristne, Mellemøsten oplever samme nedgang, fra omkring 20% kristne for 100 år siden, til omkring 5% i dag, og i Indonesien kan centralregeringen ikke forhindre pøbelangreb (incl. kvinder og børn) på kirker, eller indførelse af lokal steningsstraf.

Trossystemet har en ødelæggende effekt på sine omgivelser. Voldspotentialet og islamisk dogmatik går i én retning, og disse er os fjendtligt stemt. Der er således ikke modsvarende stærke militser af moderate muslimer der kæmper for vantros rettigheder,  afskaffelse af sharia og indførelse af sekulært demokrati. Kristne og andre mindretal har heller ikke et voldspotentiale i ryggen der over tid trækker i modsat retning. Pointen er, at vi ikke kan satse vores fremtid på enkeltindividers gode vilje (LFPC).

Med et fingerknips fra en imam

For et år siden rasede  intifada-lignende forhold i Rosengård i Malmø gennem et par uger, du pludselig stoppede fra den ene time til den næste. I dag dukker der en baggrundsartikel op i Sydsvenskan, der måske også forklarer Malmø politiets forbavsende passivitet ved den demonstration, vi overværede på Stortorget et par uger senere. Bag kulisserne trak blandt andet Det Muslimske Broderskab i trådene. “Det viktigaste var att behålla Sveriges rykte”, Polisens kapitulation för islamisterna.

Forord: Ole Birk og Lars Hedegaard i Deadline  i aften

De to skal diskutere interviewet med Lars Hedegaard her på bloggen forleden i Deadline i aften. Historikeren Torben S. Hansen har kommenteret Ole Birk Olesens indvendinger imod det:

Glem Karl Marx og 68-ideologien i denne sammenhæng. I stedet skal du tilbringe mange måneder kun omgivet af muslimer. Det er ikke nok at tale med nogle af imamer eller en taxachauffør. Du skal trænge helt ind i privatsfæren og stille de relevante – d.v.s. pinlige – spørgsmål. Ofte vil det være umuligt som mand at tale med kvinderne, men kontakt med muslimske mænd er absolut en realistisk procedure. Det er lige meget, om du rejser til Damaskus, Lahore eller Vollsmose eller en Pariser-forstad. Du skal spørge mænd og drenge om deres erfaringer med homoseksuel voldtægt og om incest. Dernæst skal du opsøge krisecentre for kvinder. Her skal du tale med såvel ofrene som personalet. Afsluttende kunne du fordybe dig i den foreliggende litteratur. Da du må formodes at kunne orientere dig, vil jeg nøjes med et par navn: Bukharis hadith-samling fra en fjern, men meget nærværende fortid, og Jan Goodwin fra 1990’erne. Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan kender du. Men der er en lang liste af muslimske og eksmuslimske kvinder, der omtaler de emner, kun ganske få vestlige akademikee tør røre ved. Søg et forskningstipendium til undersøgelse af eksotiske stammefolk i Sydamerika eller på Ny Guinea, og du har gode chancer. Hvis du søger om midler til at studere privatsfære blandt muslimer i Københavns nordvestkvarter eller Gellerup, er du næsten sikker på afslag. Har du bemærket, at Benny Lihme og de andre behandlere forudsætter, at børn og unge er som ubeskrevne blade, når skolepsykologer og politi konfronteres med dem? Opvækstvilkår blandt de ædle vilde er simpelthen tabu. Ingen må røre dette emne. Du tør ikke. CEPOS tør ikke. Ministerierne tør ikke. Kommunerne tør ikke. Sådan er det i resten af Vesten – inkl. USA’s forsvar. Midt i stuen står en elefant, men pæne mennesker nægter at tale om den.

For syv eller otte år siden hyrede den offentligt finansierede forening Sex og Samfund kulturpsykologen Kirsten Damgaard til at interviewe herboende unge muslimer om deres seksuelle vaner og forestillinger. Problemet var blot, at Sex og Samfund kendte svaret på arbejdets overordnede spørgsmål – nemlig at alle problemer skyldes de racistiske danskere. Da det så viste sig, at undersøgelsen ikke levede op til foreningens forventninger, blev Damgaard fyret. OBO har så vidt vides ikke tilkendegivet nogen forargelse over dette tilfælde af ideologisk betinget sabotage af relevant forskning – endnu et blandt mange. Det er ikke kun såkaldte klimaforskere, der snyder, lyver, fordrejer og fortier.

Jeg tror det kan være en god idé med jævne mellemrum at poste disse videoer fra fredagsbønnen på post-Paris’ gader. Datoen for denne kendes ikke, men som man vil kunne se i forhold til tidligere viste klip, bliver stemningen mere og mere aggressiv. Omgivelsernes nysgerrighed opfattes som en provokation, og dette er ikke længere offentligt område, hvad kameramanden må sande. Folkene bag må have is i maven, og spørgsmålet er hvor længe endnu kameraet kan komme så tæt på. Hvis nogen har kendskab til visning af disse optagelser på mainstream-tv hører vi gerne nærmere – foreløbig ser det ud til at udspille sig i onlineverdenens parallelunivers. Perfekt at trække frem til eventuelle multikultibajadser omkring julebordene. Vi ved noget de ikke ved (LFPC).

Familievoldtægter

Interessante, og for mig helt nye, oplysninger. Det der må være det afgørende spørgsmål må være hvorvidt disse overgreb har legitimation i kultur og/eller religion. Vi ved at drab på egne børn eller børnebørn er straffrit i f. eks. sunni-retsskolen Shafi’i, som er den Abdul Wahid Pedersen følger (se Shafi’i-manualen ‘Umdat al-Salik 01.1-2), et grundsyn der også afspejles i nationale lovgivninger i flere muslimske lande. Vi ved at voldtægt af slaver er legitimeret i islam (Koranen 4:3). Vi ved at Ayatollah Khomeini sagde ‘god’ for sex med børn, selv spædbørn (Khomeini, “Tahrirolvasyleh” fourth volume, Darol Elm, Gom, Iran, 1990). Kan man af dette udlede at der er religiøs sanktionering af interfamiliær sex med mindreårige? Eller er det også formelt set overgreb, som måske florerer i ekstra høj grad p.g.a. kvinders mindreværdige status? Godt spørgsmål som der kan være grund til at prøve at finde svar på. At henlede opmærksomheden på fænomenet er der selv sagt ikke nogen der skal forhindre os i med manipulerende og løgnagtige metoder (LFPC).

[…] Læs f.eks. beskrivelsen af, hvordan man i det somaliske miljø i Norge behandler sine pigebørn i Amal Adens bog Se oss (Aschehoug 2008), hvor hovedpersonen bliver voldtaget af sin onkel, mens både faderen og moderen kikker den anden vej. Om denne skildring bemærker den norske børneombudsmand Reidar Hjermann, at “hvis bare noget i den bog stemmer, har vi et vigtigt job at gøre”. Det havde han vel ikke sagt, hvis han antog, at der var tale om et enkeltstående tilfælde.

I sin erindringsbog Meyebela: My Bengali Girlhood – A Memoir of Growing up Female in a Muslim World (Steerforth Press 1998) beskriver Taslima Nasrin, hvordan hun ved to separate lejligheder blev voldtaget af sine onkler. Hvor mange bengalske piger har oplevet noget lignende – uden at turde fortælle det? Nasrins mod og åbenhjertighed medførte, at hun måtte flygte for sit liv og fortsat lever i eksil i Vesten.

En amerikansk undersøgelse, der i 1993 blev gennemført på initiativ af North American Council for Muslim Women, tydede på, at vold i hjemmet (der omfattede alt fra prygl til incest) mod muslimske kvinder og børn forekom i 10 pct. af den muslimske befolkning

I 2006 var der en diskussion i web-magasinet FrontPageMagazine, hvor den tyske islam-ekspert Hans-Peter Raddatz fremholdt, at incest og voldtægt er et af islams største problemer. Raddatz fik støtte af psykiateren og arabisten Nancy Kobrin, der mener, at “den arabisk-muslimske kultur pr. definition fremmer en incestuøs familie, en ‘lukket cirkel'”. Kobrin henviser bl.a. til den arabiske sexolog Abdelwahab Bouhdibas værk Sexuality in Islam, hvis franske udgave udkom i 1975. […] Lars Hedegaard: Udsigt fra sumpen

Etnisk udrensning af kristne i Mosul, Irak

[…] A few days after a double attack against churches in Mosul left an eight-day baby girl dead, anti-Christian attacks continue. Sources had told AsiaNews that community “was destined to die”.

The attackers drove up and shot dead Zeid Majid Youssef as he as entering his home after parking his car. Mohammad Abdel al-Jabbar, who saw what happened, said that one of the criminals “got out of the car to make sure that he was dead” before the car took off “quickly”, execution style. Local sources said that the young man was buried in the cemetery near the Immaculate Church, in Tahira. In the past, the building has suffered a lot of damage as a result of two car bombs.

The murder is part of a plan to “ethnically cleanse” Iraqi Christians through targeted killings. […] Another targeted killing against Mosul’s Christian community, Christians in lands across Middle East face uncertain time this Christmas.

Deadline 2. sektion: Folkehjem i forandring

Sverige er det land i Norden, der har taget mod flest flygtninge og indvandrere de sidste mange år. Hvad har indvandringen gjort ved Sverige? Hvad er der på spil i det gamle folkehjem? Jes Stein Pedersen har besøgt den svenske forfatter Kerstin Ekman i Stockholm.

Med Ekman kan tampen ikke undgå at brænde, men rigtig brandvarm bliver den sjældent. En ikke- kunstner vil have mere konkrete boller på suppen. Dette er for lidt og for civilliseret til titusindvis ad voldsofre og 900.000 fattigpensionärer, der må lide afsavn i et Folkhem de byggede, men hvis afvikling de ingen indflydelse har på. I depotier har kunstnere haft en central rolle med at sige sandheden, i velfærdsdemokratierne  ligger det unægtelig  tungere. Falder det dem mere naturligt at ville genvinde det tabte, end at forsvare det vundne, eller med andre ord, trives de bedst, når de har det værst ? Jeg har ikke svaret. Deadline 2 sektion kan ses her snarest.

Fortsæt med at læse “Ugentligt tilbagevendende no-go-zone i Paris”

På en inflenzuid dag, hvor SAAB er nedlagt, trænger man til lidt opmuntring. Læg mærke til, hvordan Nilsson tilkalder en taxi. Der var ingenting på You Tube, så jeg måtte selv skaffe det. Nu får jeg nok ballade.

‘Honour’ crimes doubling every year

Figures released by the Metropolitan Police show that in London alone there have been 129 honour-based crimes between April and October this year, compared with 132 in the whole of 2008/09, which in turn was double the number of the previous year.The Home Office has estimated that there are an average of 12 honour killings each year in England and Wales.
But Diana Nammi, director of the Iranian and Kurdish Women’s Rights Organisation, described the official figures as “the tip of the iceberg” and suggested there are more than 500 honour crimes each year nationwide. Telegraph.

UK fails to halt female genital mutilation

Girls are still at risk this Christmas as ‘cutters’ are flown in from abroad to perform the illegal procedure here.Hundreds of British schoolgirls are facing the terrifying prospect of female genital mutilation (FGM) over the Christmas holidays as experts warn the practice continues to flourish across the country. Parents typically take their daughters back to their country of origin for FGM during school holidays, but The Independent on Sunday has been told that “cutters” are being flown to the UK to carry out the mutilation at “parties” involving up to 20 girls to save money.An estimated 70,000 women living in the UK have undergone FGM, and 20,000 girls remain at risk, according to Forward. Independent.

Nye befolkninger til Europas eliter

Man mindes jo Bertolt Brechts berømte ord efter opstanden i Østberlin om at det nemmeste ville være for regeringen at opløse folket og vælge et nyt. I hvert fald finder man efterhånden flere tegn på at myten om Danmark som Europas tillukkede og fremmedfjendske paria har sine paralleller flere steder. Det var som bekendt således Schweiz der forbød minareter, ikke Danmark, og knapt var stemmerne talt op før der fra en svensk akademiker hørtes besynderlige påstande om at “hele verden ler af Schweiz”. Måske kan Danmarksmyten til enhver tid omplantes til der hvor det aktuelle behov nu er. Således ser “Louis”, en fransk kommentarskriver på Jihad Watch, den nøjagtigt samme myte køre for fulde gardiner i de franske medier. Frankrig, den kultiverede verdensmagt der er eksponent for spændende kulturmøder med det eksotiske Nordafrika, har ifølge denne kommentarskriver en lige så utilfreds meningsdannerelite. Oh la la (LFPC).

What the french do ? We move from such inhospitable area to less alien place. Public expression about islam is forbidden by law, remember, no free speech here. We have sold our last place to algerian people who asked us : “Is the district safe?” I asked what they meant by safe and they muttered “You know, arabs free”. By arabs, people from magreb who do not want to be harassed by islam, mean moslems. We have moved to a safer place and never enter the ZUS. Hé oui, that’s the way it is in ex sweet France.

And everyday, media thunder french are ugly racists and must be more tolerant. I suppose that what the german tourists that came here from 39 to 45 also wanted more tolerance. Remember aso that not only free speech is forbidden but guns or any kind of armement also and that selfdefence is now tried as wilfull murder. Act before it is too late… for France, I am not hopefull. We’ll always have al-Paris

De enkle kendsgerninger og argumenter, 2

Er uheldet ude i juledagene, og det mest upassende konversationsemne sluppet fri, affødt af tendenser i nyhederne, kan dette meget vel indtræffe: Onkel Egon, mæt af gås og blussende af portvin, trækker det afgørende kort mod vor læser – grusomheder og barbariske skikke i Det Gamle Testamente. Har vi måske så noget at komme efter med hensyn til Koranens blodigheder og opfordringer til uhyrligheder?

Her kan man først pacificere ham ved at fortælle at han opstiller moralsk ækvivalens. Dette udtryk har han ikke hørt før. Men Egon starter med en ubrugelig analogi – dette siger intet om, ej heller afhjælper det, problemet med jihad at der er disse angivelige paralleller. Man kan gøre opmærksom på den antalsmæssige ulighed mellem voldelige muslimer og ditto jødiske eller kristne fundamentalister. Der er ingen størrelsesmæssigt sammenlignelig global bevægelse af rabiate jøder eller kristne, ingen ghettoer hvor den slags trives, intet demografisk vækstpotentiale, og ingen mainstreamteologisk legitimering af religiøs vold eller herrefolksmentalitet.

Volden og barbariteten i Gamle Testamente er udpræget historisk og handler om uddøde folkeslag, og der er ikke tale om universelle og tidløse eksempler til efterfølgelse.

I modsætning til islam: Alle fire store sunni-retsskoler fastholder at islam skal have verdensherredømmet. Muhammed anses for fuldkomment menneske og rollemodel til alle tider (Koranen 33:21 ). Historiske begivenheder i de islamiske tekster bruges den dag i dag som legitimering: Angrebet på den jødiske Khaybar-oase, eller Muhammeds brud på fredstraktaten med mekkanerne i år 628.

Kirkeledere står i kø for at undskylde fortids grusomheder. Islam fastholder fortiden som normativ. Den moralske ækvivalens er lige så afpillet og uspiselig som gåseskroget ude i køkkenet (LFPC).

Uswa hasana, al-insan al-kamil

Overskriften er de arabiske udtryk for Muhammeds status som fuldkomment menneske og rollemodel for alle tider som jeg nævnte i posten før. DRs historie her glider helt rutinemæssigt udenom at forklare læserne hvorfor disse “al-Qaeda”-inspirerede “islamister” ønsker at pådutte lokale mænd grimme og kiksede fuldskæg. Forklaringen er enkel: Oprindelsen ligger såmænd i det forhold at Muhammed havde skæg, iflg. overleveringerne endda hennafarvet, hvilket også er grunden til at man undertiden ser disse farvede prydelser i gadebilledet (LFPC).

Mænd i det sydlige Sudan har fået ordre til at anlægge fuldskæg af islamistiske myndigheder med tilknytning til al Qaeda, siger embedsmænd og lokale indbyggere.

– For at sikre en fuldstændig virkeliggørelse af den islamiske sharia-lovgivning i regionen, så opfordrer vi alle mænd til at lade deres skæg vokse og barbere deres moustache væk, siger Sheik Ibrahim fra Shebab gruppen til journalister i Kismaio. […] Mænd i Somalia beordret til at få fuldskæg

Det er måske for tidligt at drage paralleller til den japanske Premierminister Tojos (apokryfe) ord efter Pearl Harbor, “I fear all we have done is awakened a sleeping giant and filled him with terrible resolve”, men noget er øjensynligt ved at dæmre i USA. Om det så fører til at landet begynder at handle med en skrækindjagende beslutsomhed, eller om Præsident Obama i stedet vil signalere lydhørhed og vilje til dialog, er endnu på nuværende tidspunkt umuligt at forudsige. Men ligesom her i Europa hjælper det fedt med et fredeligt flertal, da alvorlige problemer som bekendt ikke kan ophæves at modeksempler, hvortil kommer velkendte komplikationer i form af enabling, radikaliserbarhed, og ureformerede helligtekster der udgør et altid ulmende bål under det hele. Jeg vil godt vove én prognose: Dette er ikke forbigående enkeltepisoder. USA er i starten af noget der vil blive meget, meget værre (LFPC).

You’ve heard the narrative from the Beltway punditry: Our Muslims are better assimilated than Muslims in Europe. Our Muslims are more Westernized, less radicalized. Well, it’s a false narrative.

We are seeing the horns of a Muslim insurgency in this country. We are being Europeanized. And we need a counterinsurgency plan not just in Afghanistan but right here at home. While our leaders are too politically correct to even think about such a thing, they are starting to at least recognize the problem.

Even President Obama, who still won’t utter the M word, notes the rise in “extremists within our borders.” So does his Homeland Security chief, who just months earlier fixated on white militia groups as the main domestic terror threat. “We are seeing young Americans who are inspired by al-Qaida and radical ideology,” echoed DHS secretary Janet Napolitano, while still failing to name the source of that ideology. “Home-based terrorism is here.”

And for the first time, a senior Justice Department official has gone on record saying the U.S. is turning into Europe, with Muslim citizens becoming more and more hostile toward the government, and plotting and carrying out more acts of homegrown terrorism. […] Homegrown Insurgency

Skulle snakken om bordet i juledagene falde på tidens måske allermest upassende og familiesplittende emne, kan man passende lange ud efter nærmeste pc og vise levende billeder der siger så meget mere end alskens ubehagelige fakta. Der ligger efterhånden adskillige af disse videoer online med billeder af det frembrydende nye Europa, her fra d. 11. december (LFPC).

Frygtens pris

Har den menneskelige psykes evne til fortrængning og selvbedrag nogensinde affødt så omfattende resultater som det gælder på lige netop dette område i disse år? Hvis tendensen hos Hollywood virkelig er som her beskrevet, må man i øvrigt kunne få en idé om hvor udbredt virkelighedsfornægtelsen er. Markedskræfterne skulle jo vise om disse skønmalerier appellerer bredt, eller om publikum forkaster dem.

Hvad dette handler om er selvfølgelig ‘pars pro toto’: Enhver skildring af muslimske skurke hentet fra virkelighedens verden bliver opfattet som en fordømmelse af alle, i overensstemmelse med selvopfattelsen i netop denne religion, så  hvad fr. Al-Jaddas artikel i virkelighedens verden beskriver, er ren og skær frygt. Man bemærker selvfølgelig, at der ikke er samme tilbageholdenhed i forhold til f. eks. sorte eller asiatiske skurke. Lige netop den omhandlede gruppe er ikke præget af samme modenhed, hvilket næppe heller er muligt, da temperamentet udspringer af herrefolksmentaliteten (LFPC).

Muslim voices are finally being heard by and from Hollywood, and it’s in Tinseltown’s best interest to listen.

Negative stereotypes of Muslim characters date to at least the black-and-white era, but by the 1990s and the end of the Cold War, one-dimensional Muslim terrorist characters were the generic “bad guy” in countless movies and television shows, including True Lies (’94) and Executive Decision (’96). Even the cartoon Aladdin (’92) portrayed villains with Middle Eastern accents while the hero and heroine had standard American voices. […] Souheila Al-Jadda: ‘Sinister Muslim’ stereotype fades

Fremtidens Oslo

Antall fremmedspråklige utgjør 40 prosent av elevene i grunnskolen i Oslo. Det opplyser Utdanningsetaten i Oslo.Per 01.10.09 var det 21051 elever fra språklige minoriteter i grunnskolen av totalt 53120 elever. Elever fra språklige minoriteter utgjør dermed 40 % av elevmassen.Det er et så høyt tall at de fleste nordmenn har vanskelig for å fatte det: det beyr at om ti år er 40 prosent av ungdommene i Oslo av fremmedkulturell bakgrunn, og litt lenger frem er de 40 prosent av byen. Nå rommer tallet mennesker med bakgrunn fra mange ulike land, men fellesnevner er at Oslo allerede er i ferd med å bli en helt annen by. Et stort spørsmål er hvordan hovedstaden vil fungere i forhold til resten av landet. Oslo vil bli annerledesbyen, og samtidig skal den være hovedstad og makt- og kultursentrum for resten av landet. Hvordan vil det fungere? Antall fremmedspråklige har passert 40 prosent i Oslo

A Hard Rain’s A-Gonna Fall

Spørgsmålet er selvfølgelig hvem vreden vil regne ned over, os alle der ikke kan tæmme vores grådighed i “jordklodens” navn, eller sværmeriske, medløbende politikere, meningsdannere og blødende hjerter, når illusionen krakelerer. To aldeles fremragende vinkler på klimareligiøsiteten (LFPC).

[…] Billeder på tv fra Rådhuspladsen i København af en stor globus med folk vandrende og dansende omkring giver mindelser [om dansen om guldkalven]. Da kristendommen endnu havde sin magt over folk, satte man ikke spørgsmålstegn ved skaberværket, og lod verden passe sig selv på godt og ondt og tog klimaændringer med den nødvendige sindsro. […]

Når man i dag kaster sig over klimaforandringerne og mener med meget tvivlsomme videnskabelige beviser at kunne dokumentere sådanne, er det ikke så meget for at gøre noget ved dem, men et tydeligt eksempel på menneskets mangel på tro på et styrende princip. […]

Mit indlæg er ingenlunde et forsvar for et gudsbegreb, men en bitter erkendelse af, at verden atter en gang vil bedrages og nærmest halvmasochistisk og narcissistisk nyder at blive det. […] Bent Liholm: Verden vil åbenbart bedrages

Det handler i øjeblikket om jordkloden. Og ingen kan være imod jordkloden. Bag om alle uenigheder er vi alle enige om, at den klode, vi alle sammen bebor, skal have det så godt som muligt. Vi er enige om, at:

– Vi bør gøre alt, vi kan, for at bevare jordkloden bedst muligt.

Uenighederne begynder, når man skal konkretisere “alt vi kan” og “bedst muligt”. Men da alle – selv Bjørn Lomborg og Folketingets formand, Thor Pedersen (V), og andre “klimaskeptikere” – alene af sproglige grunde går ind for påstanden, som den står, så er den altid god som oplæg til en hyldest af den jord, vi lever på og af vores fælles forpligtelse til at passe godt på den. […]

Fortsæt med at læse “Frygtens Paris”

Den er ikke let at finde  det rette tempo med kor, tempoet høres  bedst i orgelversionerne. Det er ingen marche funebre, tværtimod, det er jul, kristmesse, glæde. Det ligner mig ikke, at gå til gudstjeneste alene. Der var lys og musik derinde, og det er  et godt sted at side og overveje sig selv. Jeg kan lide at synge og i kirken tænker jeg altid på, hvorfor det nu var, jeg aldrig blev religiøs et øjeblik. Jeg blev ikke engang konfirmeret. Det tænker jeg elllers aldrig på. Det er et godt sted at gå hen og blive mindet om tvivlen, måske er den grund nok, udover at jeg har  fået salmerne ind i de dannende skoleår. Man behøver ikke at tale med nogen eller ælte sin eksistens, man kommer og går uforstyrret, ikke som i præstegårdene. Jeg er fri til at gatechrashe Trinitatis med en Elephant og en mobil i lommen. Når vi sætter tvivlen, kætteriet, ironien og spotteriet så højt, er det er hyldest til hin enkelte, og derfor er vi heller ikke katolikker. Vi tar´det sure, fordi det er den eneste måde, at få det søde med på, os selv og befrielsen for selvoptagelsen. Derfor er vi ikke ortodokse, undtagen når vi er meget grønne, og derfor har Søren Ulrik Thomsen ret i, at den protestantiske kirke stadig er vigtig, mere end visse af dens præster tror. At ikke kende større dele af sin oprindelse, er  en ensomhed og fortabthed, der er større end nødvendigt. Kirken er et bedre sted til blanke øjne, end Bella Centret på Amagers fladland i slud og tåregas. MEGAFON spurgte mig igår, om jeg glædede mig til julen. Jo, det gør jeg. Jeg glæder mig til at synge.  (mobilvideo)

Inde i byen var der mængder af politi. Jeg  fortalte dem, at de også får ros ude i verden, ikke lutter  torturanklager, som i Sydsvenskan. Vores tekniker er politibetjent. Det er derfor vores rubrikker er trunkerede. Vi kan ikke få fat på ham i øjeblikket.

From kuffar with love

Man registrerer det bare, for alle absurditetens grænser er forlængst overskredet. Lidt …. vantro over hittepåsomheden er man dog (LFPC).

The Netherlands is donating 200 korans to the Afghan army. Gates of Vienna

Tot woede van de PVV en de SGP in de Tweede Kamer heeft Nederland ruim tweehonderd korans aan het Afghaanse leger gegeven. De Arabische exemplaren van het voor moslims heilige boek werden maandag overgedragen op de Nederlandse militaire basis Kamp Holland in Uruzgan. […] Korans voor Afghaans leger

Sura 98 (Det klare bevis) vers 6: De, der er vantro, blandt Skriftens folk og dem, der sætter andre ved Guds side, er i Helvedes ild; dér skal de forblive til evig tid. De er det værste af skabningen.

»Do not go gentle….«

Free speech goes on trial in the Netherlands on January 20, when Dutch politician Geert Wilders appears before the Amsterdam District Court on charges of having “intentionally offended a group of people, i.e. Muslims, based on their religion,” as well as having incited to hatred and discrimination. What did Wilders do to warrant such charges? He told the truth about the global jihad and Islamic supremacism, and their roots in Islamic texts and teachings, in his film Fitna and elsewhere. But nowadays truth-telling is at such a premium that those who still dare to engage in it are threatened, harassed and prosecuted. [..]

The very idea of trying someone for offending someone else is absurd – especially when the offended group is known to traffic in the PC multiculturalist coin of wounded feelings, so as to gain the political power that comes from victim status. That the Amsterdam District Court would aid and abet this absurdity and obvious manipulation unmasks the Wilders trial – even before it starts – as what it really is: an attempt by the nation’s political elites to silence one of their most formidable critics. The one who has the power to decide what is an actionable offensive statement or prosecutable incitement has the power to control the discourse – and that’s what the prosecution of Wilders is all about. If offending someone is a crime, can those who find hate speech laws offensive bring suit against their framers?.

If Geert Wilders is found guilty, tyranny and authoritarianism will have won a huge victory in Europe, and in the world in general.The stakes are as high as they can possibly be. Geert Wilders must prevail. If he does not, Europe, and America, and the world, are in for a long, dark night. Free Speech on Trial – by Robert Spencer. De krænkedes kor er på stikkerne: Terrorists have had it with the Netherlands.

Belgien vil forbyde kors på kirkegårde

Belgiske politikere forhandler i øjeblikket om en adskillelse af kirke og stat. Hvis lovforslaget træder i kraft, kan det betyde, at kors forbydes på kirkegårde. De må derefter ikke længere findes centralt beliggende ved indgangen, for eksempel som mindesmærke eller kirkegårdssymbol. Det fortæller avisen “Die Welt”. Korset vil kun være tilladt på de enkelte gravsteder.

Andre konsekvenser kan blive, at offentligt ansatte ikke får lov til at bære tørklæde eller andre religiøse symboler længere. Madonnaer og krucifikser vil være forbudt i offentlige bygninger. Derudover vil “Te Deum,” sangen “Store Gud, vi priser dig,” ikke længere blive sunget i Katedralen i Bruxelles på nationaldagen den 21. juli. Kirker vil stadig kunne beholde deres kors på tårnet. De betragtes som privat ejendom.

Lovforslaget er fremsat af de fransk-talende socialister. Det støttes af de flamske liberale. Alle de store partier, med undtagelse af de flamske kristelige demokrater og socialdemokraterne, har slået til lyd for lovforslaget. Som årsag til angrebet på de religiøse samfund, ser “Nürnberger Nachrichten” ikke en afkristning af landet, men snarere en voksende modstand mod islamiseringen af belgiere med indvandrerbaggrund. Ligesom det fornylig ramte muslimer i Schweiz, kan det også ramme kristne. Belgier wollen Kreuze verbieten. (Snaphanens oversættelse)

Religiøs begramsning på arabiske gader

Jeg har før læst om det overvældende antal kvinder i især Cairo der bliver udsat for åbenlyse tilnærmelser eller endda overgreb på gaden, men at der kunne ligge andre motiver bag end de oplagte freudske-libidinøse, er nyt for mig. Via Jihad Watch (LFPC):

The sexual harassment of women in the streets, schools and work places of the Arab World is driving them to cover up and confine themselves to their homes, said activists at the first-ever regional conference addressing the once taboo topic.

Activists from 17 countries across the region met in Cairo for a two-day conference ending Monday and concluded that harassment was unchecked across the region because laws don’t punish it, women don’t report it and the authorities ignore it.

The harassment, including groping and verbal abuse, appears to be designed to drive women out of public spaces and seems to happen regardless of what they are wearing, they said. […] Harassment across Arab world drives women inside

En religiøs  – hvilket, landet taget i betragtning, må betyde særdeles striks –  tv-kanal vil tilsyneladende ikke kunne beskyldes for at udbrede fordærv. Via Jihad Watch (LFPC):

Until recently you would never have seen women presenting television programmes dressed from head to toe in the niqab or burqa. But on the Saudi religious channel Awtan TV it has now become the norm.

Female broadcasters at the station are draped in the all-enveloping dresses, which are usually black and also cover their faces. The work environment too is very different. Male technical assistants do not enter the studio while the women are presenting. […] Saudi TV presenters break new ground by wearing niqab

Stieg Larsson – næh, tak

Nu overvejede jeg aldrig at læse provinsdrengen fra Kommunistisk Arbejderforbunds Umeåafdeling og hans posthume femi-krimier, jeg kendte Larssons univers fra alle hans år på venstre-propagandaforetagendet Expo.se, hvis eksistensberettigelse er at opfinde fiktive nazister, når de løber tør for ægte. Forfattere der skriver litteratur – også krimilitteratur, den findes jo – skriver måske især for at udforske, som en slags grundforskning. Deres udgangspunkt er et spørgsmål, ikke et facit. Den åbenhed og omverdensaccept er svær at forestille sig hos propagandisten, “feministen” og kommunisten Larsson. Christopher Hitchens prøver at forstå fænomenet, velfærdsmennesket og dogmatikerens sært umodne længsel mod mørket og perversiteterne:

Somliga frågar sig hur mycket av hans fiction — som röjer Sveriges mörka underström av fascism och sexuellt våld — som är fakta. Ändå är det från detta samhälle, känt för sin trygghet från vaggan till graven, som Stieg Larsson trollar fram en detektivpar så motsägelsefullt att Sherlock Holmes och dr Watson framstår som tvillingar. Jag skriver “trollar fram” eftersom Larsson också lutar sig mot det blodiga, gamla Sverige som hemsöktes av troll och älvor. […]

I Larssons universum är de onda trollen korrumperade svenska kapitalister, baltiska hallickar och människohandlare, blåögda vikingska nazister och annat nordiskt riffraff som kan ha haft sina skäl att ge sig på honom. […]

Den bästa ursäkt för hans sexfixering är att dessa seriemördare och torterare praktiserar en form av kapitalism och att deras brott skyddas av en pornografisk allians med en form av fascism, vars underhuggare utgörs av kriminella motorcykelgäng och narkotikasmugglare. Detta är inte enbart sex eller brottslighet — det är politik! The Author Who Played With Fire via Christopher Hitchens om Stieg Larsson, Officiel trailer: Men who hates women (Mænd der hader kvinder) HD.

Welcome to the Angry Mermaid Award

Welcome to the Angry Mermaid Award & The Choo-Choo-train in Carbonhagen.

De farlige, men nødvendige spørgsmål

Dette er lige vand på min mølle. Antitesen til ophobningen af ikke-stillede spørgsmål i mainstreammedierne, nemlig enkle, oplagte, reelt obligatoriske spørgsmål der bør stilles til alle muslimer. Nu smøger vi ærmerne op, og du holder op med at klynke om racisme, islamofobi og undertrykkelse, og glem alt om trusler og vold. Nej, vi er slet ikke der, faktisk kan det være farligt på mange måder at stille de spørgsmål som Bill Warner (ham med islams dualisme, ikke terroreksperten af samme navn) her foreslår at stille i en direkte ‘dialog’ – hvad vi ville gøre, hvis verden ikke var fra forstanden, forhekset af frygt for at krænke og pådrage sig det altid lurende raseri. Dette må være det trin vi arbejder henimod, men hvem af os har lyst til at gå forrest? Via Gates of Vienna (LFPC):

[…] Now we come to more questions that should be asked, but most people do not have the knowledge to ask them, since the questions are based on knowing Mohammed’s life. As an example, Mohammed repeatedly advised Muslims to deceive kafirs if it would advance Islam. So: “Have you ever deceived a kafir?” is appropriate to ask.

Mohammed assassinated kafirs, tortured, enslaved, robbed and plotted against them. His entire life as a prophet was an attempt to make kafirs submit to Islam by any means possible. It is proper then to ask: “How do you feel about what he did?”

If you are a Christian, ask: “Over 60 million Christians have been killed in jihad. Christians are persecuted daily in Islamic lands. Have you ever apologized for this?”

If you are a black American, ask: “Islam sold slaves on the West coast of Africa, the east coast of Africa and the Mediterranean. You enslaved over a million Europeans. Why do you never take any responsibility for slavery?”

If you are a Jew, ask: “How do you see the war against Israel as jihad?” […]

That is the true question for kafirs: “Why are Muslims the only people in the world who don’t have to be asked difficult questions about what they believe?” […] Bill Warner: Questions for Every Muslim

Det påtrængende ‘hvorfor?’

Læser og skriver man på blogs som denne lærer man hurtigt de forskellige kategorier af mediehistorier vedrørende multikultur og især islam på rygraden. Historier der involverer ikke-stillede spørgsmål af afgørende betydning for journalistens egen fremtid, eller naive, ureflekterede antagelser, eller retoriske undvigemanøvrer og berøringsangst. Der er en velbeskrevet taxinomi, og den kan godt med tiden blive triviel at træde rundt i. En gang imellem henviser vi til længere essays af klogere folk end os selv, hvor de store linjer forsøges trukket – hvorfor vestligt selvhad og kulturrelativisme, hvorfor apatien over for kvælende, suicidal politisk korrekthed? Her mangler i hvert fald jeg et overblik over de forskellige forsøg på at forklare det taget-for-givne vanvid det kendetegner tiden. En taxinomi på forklaringernes plan. Kommentarskriveren Free Hal har lavet en fin lille oversigt på Gates of Vienna der kan tjene som indgang til forskellige folk som Melanie Phillips, Theodore Dalrymple, Paul Gottfried, Fjordman, Geert Wilders, og Mark Steyn, og dertil forfatterens egne tilgange, nemlig velfærdsstaten og kollektivismen (LFPC).

Fortsæt med at læse “Nyt tv-koncept i Saudi Arabien”

EU træder ind i den postdemokratiske tidsalder. Alene Wallström og Barosos ansigter er hele videoen værd. Nigel Farage er ikke ansat i diplomatiet. EU parlamentet den 25 november:

Margot Wallström siger farvel til kommisionen med bundkarakter, men som multimillionær med en blogpost om, hvor skrækkelig mange papirer hun skulle læse, hvor mange receptioner hun skulle gå til, og hvor mange middage hun skulle spise: So what are my thoughts after almost five years of blogging? Hendes gigantiske pension kan man læse om her, så har man råd til en hjemmegående mand.Til gengæld er hun dødpopulær i Sverige og er blevet den første modtager af Svend Auken prisen. For mange svenskere er hun drømmestatsminsteren, som efter  Lindh synes at skulle være en kvinde, der er absolut uden uddannelse. Om sine statsministermuligheder siger hun: ” Jag tror att just i Sverige har vi lärt oss vad som kan ske om vi säger aldrig, aldrig, aldrig. Det kan till och med hända att någon blir mördad och du måste kliva in i en roll du aldrig har föreställt dig.” Det er ganske vist.

Ikke-spørgsmålet

Gøteborg Universitet dokumenterer det, enhver har vidst i 30 år. “Genom att välja motsatt strategi” er dagens eufemisme:

Riksdagspartierna har, med några få undantag, valt att inte ta upp invandring i någon större omfattning. Erfarenheterna från andra länder i Europa visar att om etablerade partier tar upp invandring på dagordningen, skänker det legitimitet åt högerpopulistiska partier. Så har skett i Österrike, Belgien, Danmark och Norge. Genom att välja motsatt strategi i Sverige har inget högerpopulistiskt parti kommit in i riksdagen under 2000-talet, enligt en forskarrapport från Göteborgs universitet. Samtidigt går politiken i otakt med den allmänna opinionen. Andelen svenskar som förespråkar minskad invandring har varierat mellan 65 och 43 procent sedan 1990. Faktum är att invandringen är den politiska fråga där gapet mellan väljare och valda är störst. Etablerade partier förlorar på att ta upp invandring.

Politologen Dahlstrøm har desuden skrevet artikler som Utfrysning gynnar sd, “Why no anti-immigrant party in Sweden?” i den uendelige meta-genre Sverige har på det område, hvor andre ville foretrække en diskussion om de faktiske forhold, ikke mindst den årlige, tusindtallige skare af familiesammenførte. Resten af main-stream diskussionen handler stadig om, hvorvidt det er “racistisk, xenofobisk og anti-demokratisk” overhovedet at ville begrænse tilstrømningen. Imens skrues der op og ned på knapperne administrativt. Hvorfor  snakke om det, så længe man kan blive fri ? Hvis vi må citere Reinfeldt og os selv:

Vi har undgået at få debatten delt op i et “vi” og “dem”, og jeg tror ikke det bliver sådan i fremtiden. Jeg lytter gerne til danske regering når det drejer sig om globaliseringsrådet og velfærdsreformen, men der er andre dele som jeg ikke vil foreslå i Sverige, blandt andet integrationspolitikken”

Sådan taler en bogholder, der for at skjule ét stort bedrageri, indfører sit underslæb under en masse forskellige poster, og håber  at ingen opdager det.