25 décembre 2009 – Noël – Prière islamique en pleine rue bloquant 5 rues – Paris 18ème – Barbès, video, fotos, fransk. Franska myndigheter utvisade på torsdagen en radikal imam som i flera månader uppviglat sina anhängare i Paris´ moskéer att “resa sig” mot västvärlden.

Tyskland vågner

Den bevægelse  Henryk Broder ser, er den samme  jeg ser i Sverige og England. Dele af pressen isolerer sig mere og mere fra befolkningen. Der skal snart løbes stærkt, hvis de dele vil indhente befolkningens virkelighed.

De tyske medier har i det hele taget været præget af intensiv omtale af attentatet, langt mere end de britiske og franske, og frem for alt føres der en meget principiel diskussion netop nu i Tyskland om ytringsfriheden og dens omkostninger.»Jeg er meget overrasket. Også over, hvor mange positive reaktioner jeg selv har modtaget for mine seneste historier i Spiegel. Det ser ud, som om stemningen langsomt vender. Det begyndte dog før denne hændelse. Men store aviser som f. eks.Frankfurter Allgemeine og Süddeutsche Zeitung har dog kørt en storvask, hvor f. eks. min blog “Achse des Guten” blev stemplet som “islamhadernes” holdeplads. Så kampen står stadig åben.« Süddeutsche Zeitungs kulturredaktør, Adrian Kreye, skrev, at et forsvar for Rushdie stadig var på sin plads, men at det er anderledes med Kurt Westergaard, for han har kun lavet en »plump« tegning – en argumentation, som dog også har indbragt Kreye verbale tæv fra andre medier. Det er stadigvæk tysk mainstream at køre ad den tangent, men jeg tror, at de redaktører er i færd med at isolere sig fra læserne. Men i det store og hele skal man rose den tyske presse for dens dækning den seneste uge. Interview: »Man skal fornærme« og Vesten er lammet af frygt for tredje gang, nu på dansk. (Norske Aftenposten trykker tegningene, det vil næppe ske i svenske aviser, der stadig tror på julemanden, dvs. en særlig svensk fribillet. Den tro kan få en brat ende.)

The world ignores the persecution of Christians in the Muslim world.

In Egypt, seven Coptic Christians were murdered yesterday by a Muslim gunman as they filed out of a midnight mass in the southern town of Nag Hamadi. In Pakistan, more than 100 Christian homes were ransacked by a Muslim mob last July in the village of Bahmaniwala. In Iraq that same month, seven Christian churches were bombed in Baghdad and Mosul in the space of three days. Such atrocities —and there are scores of other examples— are grim reminders that when it comes to persecution, few groups have suffered as grievously as Christians in Muslim lands. Fewer still have suffered with such little attention paid.  [..]

It might seem natural that at least some attention would be paid in the West to the plight of these Christians. Instead, attention seems endlessly focused on “Islamophobia,” not least at the U.N.’s misnamed Human Rights Council. In November, much of Europe went berserk over the Swiss referendum to ban the construction of minarets (though not of mosques). But the West’s tolerance for its large Muslim populations stands in sharp contrast to the Muslim world’s bigotry and persecution of its own religious minorities. That’s a fact that ought to be borne in mind the next time Westerners berate themselves about their own supposed “intolerance.” WSJ:  Islamic Christianophobia. (Dagens eksemplificering: Three malaysian churches fire-bombed.) Hør Kjell Albin Abrahamsons kronik om Østeuropas rapportering om kristenforfølgelser.

Rekordskatter – lavere pensioner

Hvor blev milliarderne af ? De gik til “grupper der aldrig havde  indbetalt noget til fondene” . Riksdagen holder fest for Svenssons  sparepenge. Det kaldes “alla människors lika  värde”, alternativt “forrædderi”:

I fjol hade Sverige faktiskt bara världens näst högsta marginalskatter – arvfienden Danmark ”slog” oss i den kategorin – men från och med årsskiftet är vi åter herre på täppan. Med en högsta möjlig skattesats på 56,7 procent är Sverige odiskutabel etta. Måste vi alltid vara värst?

»Sådan noget vil vi netop gerne have i vores land«

Filmmanden Mogen Rukov mener  i al korthed, at koranen strider imod Grundloven og Menneskerettighedserklæringen og beklager at der ligesom det var tilfældet med Mein Kampf, ikke er nogen politikere og journalister, der har gidet læse den:

Der er meget lidt, der bringer til erkendelse. Der kan stort set ske hvad som helst. Det sætter sig ikke spor. I realiteten giver det kun anledning til, at man yderligere fremmer omsorgen og lydhørheden for forbryderne. Den islamiske verden er blevet sakrosankt i offentligheden. Den er de store avisers egen lille baby-boy. Ingenting sker der. Kun små misfald.

Et attentat til volleykamp i Pakistan, 94 dræbte. Et mordforsøg på dansk tegner som reaktion på hans tegning. En lille fireårig Maryam bortført i Malmø til Irak. Over 1.000 biler sat i brand nytårsaften i Frankrig, især i Paris’ (islamiske) forstæder. Voldsomme opstande mod det islamiske ayathollastyre i Iran. To franske reportere bortført i Kabul. Attentat mod fly ved Detroit med omkring 300 passagerer.

Det er bare nogle af overskrifterne fra de sidste dage. Det har selvfølgelig intet med islam at gøre. Det må man ikke sige. Islam er en fredens religion. Man må ikke sige, at islam foreskriver mord på ikke-muslimer. Det er klart, at muslimske kredse skal sige, at mordforsøget er anti-islamisk.

Fortsæt med at læse “Jul i Paris”

Et stykke tyve år gammel, ægte radiokunst, der vandt Prix Italia i 1989. Den dedikerede radiomand Peter Kristiansen der lavede den, gjorde en radiomontage ud af sin egen dødelige sygdom. Jeg genhørte Minefeltet forleden ved genudsendelsen. Jeg har sporadisk kendt Jurij Moskvitin, der medvirker. Det er ham der taler mest affekteret i udsendelsen. Og så kender jeg en anden, der deltog i “festen” dengang i begyndelsen af tresserne, men undgik at drikke sig ihjel og lever i bedste velgående. Han har kun lovord til overs for hovedpersonen, pianisten Klaus Heerfordt, der havde solistdiplom fra Konservatoriet. Han fortæller at han til sin debutkoncert glemte anden satsen af et klaverværk. “Jeg syntes nok det gik lidt hurtigt.” Han har også henvist mig til fotografiet her, som er taget af fotografen Herbert Strauss, der var tysk jøde født i Kassel, men flygtede fra Tyskland, og derefter fra Danmark til Sverige i 1943 og senere blev uddanet hos fotograf Jens Juncker Jensen i København. Man ser på billedet af Heerfordt var glad for kvinder – OG  det i høj grad var gengældt. Kvinder vil have ustyrlige mænd, og så alligevel ikke. (foto: Herbert Strauss, Minefeltets Fotograf, Fotografisk Center.Bloggens affotografering.)

Mens ungdomsoprøret var i fuld gang sidst i 1960’erne – akkompagneret af supergruppernes rockmusik, blev der i det indre af København holdt klassisk salon. Det var i Brolæggerstræde, hvor pianisten Klaus Heerfordt boede i en lejlighed med flyglet som eneste inventar af værdi. Klaus Heerfordt debuterede i 1960 og regnedes for et originalt talent, men han formåede ikke at skabe sig en karriere og leve op til sine ambitioner. Skuffelsen gav sig udtryk gennem en vil, kaotisk livsførelse sammen med andre af tidens bohemer. Han nåede kun at blive 45 år, men han huskes af vennerne, der kan fortælle om alle de bizarre og højstemte stunder i den lille lejlighed, midt i det københavnske minefelt. Eliten fra Minefeltet, min. 45:00, MP 3 fil download, Anbefales, P1 laver ikke den slags mere. (Minefeltet = værtshuskvarteret omkring Nikolai Plads i det indre København)

Et gennembrud: Forskere opdager ‘den velintegrerede ekstremist’

Virkeligheden bevæger sig i små ryk tættere på mainstream, hvilket man må formode skyldes at svælget mellem illusioner og ønsketænkning på den ene side, og begivenheder i gadehøjde på den anden, er vokset for stort. Det er absolut intet i denne lille artikel der vil overraske læsere af netbårne græsrodsmedier som Jihad Watch og Gates of Vienna, men hellere at det kommer ud i små portioner end slet ikke. Man noterer sig selvfølgelig med en vis fryd den altid pludrende Lene Kühles slet undertrykte rådvildhed – tænk gode tanker, ellers går det først galt, og ufattelige millionbeløb brugt på politiarbejde skal såmænd nok sikre at det hele glider i smør. Dette er åbenbart status for den multikulturelle drøm lige nu.

Og det må også rutinemæssigt noteres, at succeskriteriet for forskere og mainstreammedier afgøres af vold eller ikke vold. Ikke ved opsplitning og dannelse af parallelsamfund. Ikke ved krav om særhensyn fra et stadigt mere assertivt mindretal. Ikke ved almindelig gadekriminalitet der ikke registreres som terrorisme. Ikke ved utryghed. Som alle af denne slags artikler opereres der med en masse antagelser og ubesvarede spørgsmål: Selv ved fuld succes efter gældende kriterier – millionerne brugt på PET resulterer i nul bombesprængninger og terrorrelaterede mord – er dette nogen garanti for en sikring af det vanto samfunds overlevelse over tid? Hvad med dagligt pres og forringede levevilkår, som er medvirkende årsager til at de kristne samfund i f. eks. Tyrkiet og Egypten, engang befolkede af kristne, lever på lånt tid?

Der er ingen løsninger, og nu har vi altså noget der ligner en indrømmelse fra mainstream af at fatamorganaet ‘integration’ ikke er et succeskriterium i sig selv. Det følger implicit, at det ikke er muligt at opstille screeningskriterier for ‘med os’ kontra ‘mod os’, og at vi har et problem der ikke kan relativeres væk ved at pege på succeshistorier. Hvis dette er et lille gennembrud er det da ikke at kimse af. Det store gennembrud venter vi så på nu: Erkendelsen af at ureformerbare, vantrofjendtlige tekster udgør et problem der ikke kan isoleres hos “ekstremister”. Den problematiske mainstream-islam hvis angivelige ‘mangfoldighed’ ikke hjælper os en døjt, når dynamikken er ubetinget fjendtlig, og Den Gyldne Regel ikke kan fremtrylles fra en slamkiste af had (LFPC).

[…] Der findes unge muslimer i Danmark, som siger, at de med vold vil forsvare islam mod de vantro, og at sharialovgivning skal erstatte demokratiet, hvis muslimer er i flertal i samfundet. Ifølge en interviewundersøgelse fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser på Aarhus Universitet er de samme unge mennesker samtidig formelt set velintegrerede i samfundet:

De har en uddannelse, de har et job, de taler dansk derhjemme, de har haft danske kærester, og de ser TV-Avisen og ”Paradise Hotel”. […]

»Hvis vi alle leder efter tegn på radikalisering, sår vi et frø af mistillid i samfundet, og vi ødelægger tilliden mellem lærer og elev. Vi må stole på, at PET tager sig af de folk, der vil gribe til vold,« siger Lene Kühle. […] Integration stopper ikke ekstremister

Vidner i Odense er bange for at blive forsøgt myrdet igen

De israelske skudofre fra Odense er traumatiserede. Bjørn Elmquist her i rollen som hård, Radikal hund. Så kæk han er på vidnernes vegne:

Skyderiet i Odense var kulminationen på længere tids chikane af de israelske sælgere, forklarede det ene skudoffer, der mødte frem i retten – men som ifølge bistandsadvokaten brød sammen uden for retssalen, da han havde beskrevet drabsforsøgene. Han havde bedt om, at den 28-årige, der anklages for at forsøge at slå ham ihjel, ikke sad i retssalen, da han skulle vidne. Det ønske afviste retten efter en protest fra den tiltaltes forsvarer, Bjørn Elmquist.

»Hvis vidnet ikke vil se tiltalte, kan han lade være med at se på ham«, lød kommentaren fra advokaten.»Min klient er ikke bevæbnet. Situationen er ikke den samme som i Rosengårscenteret«, tilføjede han.

Heller ikke den tredje sælger turde vise sig i Danmark, efter at hun blev mål for skudangrebet, hvor hun undgik at blive ramt. Det fik den tiltaltes forsvarer til at kritisere vidnerne. »Jeg kan ikke tage det alvorligt, at de er bange for at møde op«, sagde Bjørn Elmquist. [..]

Angrebet var planlagt: Dagens retsmøde afslørede, at politiet har fået flere henvendelser fra kilder i kriminelle miljøer. De har oplyst, at angrebet var planlagt og politisk motiveret, og at det blev sat i værk af bagmænd, der fik den tiltalte til at begå ugerningen, fordi han har dansk statsborgerskab. De ville sørge for hans familie under afsoningen og havde ifølge oplysningerne fået samlet 60.000 kroner ind. Skudofre tør ikke vidne i Danmark.

Tåkrummende banaliteter fra alle journalisters moder

Tidligere afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Nancy Graham Holm har fået stillet spalteplads til rådighed på britiske the Guardian. Om indholdet er der kun at sige at det er en forlænget udgave af en type læserbreve man med mellemrum ser i aviserne: Folk der er gået mentalt i stå i februar 2006, og stadig anskuer Muhammedkrisen som væmmelige menneskers hån af noget der er helligt for troende over hele verden.

[…] Why did the editors of Jyllands-Posten want to mock Islam in this way? Some of us believed it was in bad taste and also cruel. Intentional humiliation is an aggressive act. As a journalist now living in the same town as Westergaard, I thought some at Jyllands-Posten had acted like petulant adolescents. Danes fail to perceive the fact that they have developed a society deeply suspicious of religion. This is the real issue between Denmark and Muslim extremists, not freedom of speech. The free society precept is merely an attempt to give the perpetrators the moral high ground when actually it is a smokescreen for a deeply rooted prejudice, not against Muslims, but against religion per se. Muslims are in love with their faith. And many Danes are suspicious of anyone who loves religion. […] Nancy Graham Holm: Prejudiced Danes provoke fanaticism

Man bemærker selvfølgelig den ureflekterede generalisering af “Danes”. Dette kan hun roligt gøre for det pæne selskab. Men dejligt befriende at se hende blive lagt verbalt på hjul og stejle af opbragte briter i kommentarerne – and then some. Vi andre skal vel være glade for denne sigende perspektivering af hvilken afgrund af uvidenhed, mangel på refleksion og mangel på integritet vi i er oppe imod hos journaliststanden, her illustreret fra toppen af fødekæden (LFPC).

20% jihad-recidivister blandt tidligere Guantanamo-fanger

[…] As many as one in five former Guantanamo Bay, Cuba, detainees are suspected of or are confirmed to have engaged in terrorist activity after their release, U.S. officials said, citing the latest government statistics.

The 20 percent rate is an increase over the 14 percent of former inmates an April Pentagon report said were thought to have joined terrorist efforts, said the officials, who requested anonymity. The officials didn’t provide the numbers on which the 20 percent figure is based. […] More ex-detainees wage jihad

Tale ved Trykkefrihedsselskabets diskussionsmøde i Dansk Forfatterforening

6. januar 2010,  Af Lars Hedegaard

Jeg vil lægge ud med nogle generelle bemærkninger.

Jeg læser min tale op fra et manuskript, som jeg agter at holde mig til, således at der ikke bliver nogen forskel på det sagte og det skrevne. Ved dette mødes slutning vil min tale blive udleveret til eventuelle tilstedeværende journalister og andre i den udstrækning, der er kopier nok. Desuden vil mit indlæg blive lagt ud på Selskabets og Sapphos hjemmesider, således at ingen skal være i tvivl om, hvad jeg har sagt.

Dernæst:  Hvad jeg siger i aften står delvis for min egen regning. Hvor det gælder de principielle spørgsmål om ytringsfriheden, forsøger jeg at tale på Trykkefrihedsselskabets vegne, idet jeg forlader mig på de konklusioner, vi gennem årene har draget i Selskabets bestyrelse, og som vi har diskuteret på vore generalforsamlinger og øvrige møder. Men jeg ved, at jeg utvivlsomt derudover vil komme til at sige ting, som bestyrelsen aldrig har drøftet, endsige taget stilling til. Og som vi heller ikke opfatter det som vores opgave at tage stilling til som Selskab. Der vil utvivlsomt – enten i bestyrelsen og/eller blandt vore efterhånden mange medlemmer – være nogen, der forfægter et andet syn på noget af det, jeg siger. Og sådan må det være.

Fortsæt med at læse “Eliten fra Minefeltet”

70 % af listens lande er  muslimske. Et emne  helt blottet for medietække, heller ikke særlig sexet blandt danske præster. Forfølgelseslisten 2010, Åpne Dørers forfølgelsesliste 2010. Et frisk eksempel på, hvad det kan dreje sig om: Gunmen kill 7 at Egypt church after Christmas Mass. “It is all religious now. This is a  war about how they can finish off the Christians in Egypt.” Her er en kvalitativ forskel til de lidelser, islam via OIC, imamer, Islam-Online osv. påstår sig udsat for i Europa.

En ur-svensk avisleder

En förvirrad 28-åring som i Allahs namn vill hämnas Kurt Westergaards karikatyr av profeten Muhammed är inte ett hot mot demokratin. Det är däremot politiker som låter grupper av innevånare bära skulden för en enskild människas kriminalitet. Tanken att utvisa någon utan annan grund än misstanke om samröre med något så diffust som ”terrorism” är inte bara bisarr. Den är också djupt odemokratisk. Ständigt denna syndabock.

Jøder, nazister, armenere og sigøjnere bundtet i en leder-suppe. Nu har vi tidligere haft tre meget alvorlige muslimsk motiverede terrorsager i Danmark på få år udover den løbende  kriminalitet, så ophidselsen er forklarlig. Vi er ikke vant til at nogen vi giver  husly, stræber os efter livet. Vi bryder os ikke om det. Vi har cirka 30 tilvandrede forbrydere, som ikke er statsborgere, som er  idømt udvisning, men som ikke kan udvises. Bortset fra det, så bebrejder danskere og svenskere ikke  i hovedsagen enkeltmuslimer, de bebrejder deres politikere og sådan bør det være. Disse prøver febrilsk at administrere en udvikling, der fra starten i 1983 var et misfoster. Hvis man som i Sverige lægger hindringer i vejen for den nødvendige kritik, så går det først for alvor udover uskyldige. Gøteborgs Posten har sin andel i den debatsabotage og kan begynde med at feje for sin egen dør. De problemer  Danmark har, er for intet at regne imod dem Sverige kan få fra den ene dag til den anden. GP kan forberede en grimasse allerede. (Se også: Dagens Sverige gir ordet tragedie en ny mening.)

Den sælsomme kimære af skrydende herrefolk og ansvarsfornægtende pattebørn

Vi har jo set det flere gange herhjemme de seneste dage. Dét der gør denne uværdige optræden særligt interessant, ud over den morbide fascination den kan afføde, er selvfølgelig, at femtekolonnen er ude af stand til at udtrykke sig i et sprog der kan vække forståelse hos de vantro. De er loony konspirationsteoretikere i en indlevet grad de er afskåret fra at sætte sig ud over. Og dette er ubetinget til vores fordel. Hvad har de egentlig af kort at spille der kan vække positiv resonans? Indpakkede kludekoner, rigide leveregler og letantændelige temperamenter er alt sammen noget som Gutmenschen elsker dem på trods af. Min påstand er at det kun er offerkortet de kan sælge sig på, og det gør de til gengæld godt hos en kultur der har den lidende næste som en integreret del af sin mentale bagage. Men holder illusionen i længden? (LFPC).

Dansk Folkeparti by default

Jeg skal gerne indrømme at min viden om Danmarks politiske partier og deres indbyrdes relationer på Christiansborg nok er langt ringere end den burde være, mit generelle samfundsengagement taget i betragtning. Jeg tilstår blankt at jeg ikke er ret interesseret i den partipolitiske vinkel. Hvad der interesserer mig er derimod hovedstrømningerne ude i samfundet, og her er min egen subjektive vurdering at strømninger som pænheden, værdirelativismen og berøringsangsten udfoldes identisk på tværs af partiskel. De pæne og anstændige og de voldelige samfundsomstyrtere indgår ubesværet i symbiotiske arrangementer med hinanden: Kirkeasyl, eller tæskeholdsgeneralen Balder Johansen bag AFA som indkaldt ekspert på Dagbladet Politiken, f. eks.

Når jeg er medlem af Trykkefrihedsselskabet og stemmer DF er det ikke udtryk for nogle politiske visioner og målsætninger. Der er tale om at disse sammenslutninger har næsten monopol på at udtrykke det jeg oplever som det mest påtrængende samfundsproblem i dag. Ikke monopol fordi de har tiltaget sig det – ingen vil forhindre Villy Søvndal i at indmelde sig i TF som reaktion på trusselskulturen der senest var ved at få alvorlige følger for Kurt Westergaard, eller Margrethe Vestager i at begynde at forholde sig til saudiarabisk finansiering af moskeer, madrassaer og akademiske institutioner i Vesten. Men de gør det ikke. Feltet er eksponeret af Trykkefrihedsselskabet og DF kun fordi de andre har svigtet, ikke fordi det er en sag der er associeret med et bestemt politisk projekt.

Sådan oplever jeg heller ikke mit eget engagement eller min stemme ved valgene. Jeg mener helt oprigtigt at truslen mod de vestlige samfund burde optage os alle uanset ståsted – OK, vi skal nok på forhånd ikke regne med Enhedslisten eller de Radikale. Men for mig er det et laveste fællesnævner-projekt: At bevare det demokratiske samfund der gør at vi kan være uenige uden at hovederne ruller. Det handler ikke om et ‘DF-samfund’, hvad så dette måtte være. Robert Spencer gentager noget lignende igen og igen: Det drejer sig ikke om højre kontra venstre, men om friheden kontra det totalitære. Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne samles under denne parole.

Men det kan vi som bekendt ikke. Ved shaming og latterliggørelse er denne kamp for frihed herhjemme blevet associeret med især Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti. Et særligt perfidt, men ynkeligt, eksempel på denne ‘ført pisser de på os, og så siger de at vi lugter’-logik får man hos to af JPs mere inferiøre bloggere (LFPC).

[…] I bund og grund virker det ganske enkelt uredeligt, at selskabet markedsfører sig som politisk neutralt, samtidig med at man tjener snævre partipolitiske interesser. Vi har set den slags før herhjemme som dengang i 70′erne, da den tilsynelande pacifistiske organisation “Kvinder for Fred” tjente som frontorganisation for DKP. Kun nyttige idioter og naive skikkelser lugtede ikke lunten. Men selv for de allermest godtroende sjæle er luften omkring Trykkefrihedsselskaben efterhånden blevet fæl.

Så hermed en opfordring!

Kære Trykkefrihedsselskab, gå til bekendelse og indrøm, at I er en frontløber for Dansk Folkeparti. Foreningens legitimitet bliver kun forringet, så længe man klynger sig til illusionen om politisk neutralitet. Der er ingen skam i at være en politisk organisation, men så skylder man også det omgivende samfund at spille med åbne kort. […] Troels Heeger og Søren Villemoes: En opfordring til Trykkefrihedsselskabet: Spring nu ud!

Czech Cardinal: Christian Europe is to blame for Islamisation

“Europe will pay dear for having left its spiritual foundations and that this is the last period that will not continue for decades when it may still have a chance to do something about it,” he said. “Europe has denied its Christian roots from which it has risen and which could give it the strength to fend off the danger that it will be conquered by Muslims, which is actually happening gradually,” he said.

“At the end of the Middle Ages and in the early modern age, Islam failed to conquer Europe with arms. The Christians beat them then.”Today, when the fighting is done with spiritual weapons which Europe lacks while Muslims are perfectly armed, the fall of Europe is looming.” Leading Catholic cardinal has said Europeans only have themselves to blame for allowing Islam to “conquer” the continent. Miloslav Vlk, karidinal i Prag.

Den nye moskéejer i Malmø

“Numera är jeg övertygad om att brandattentaten mot moskén under åren inte har utförts av några skumma högerextremister, utan snarare av de saudiska krafter i Malmö som tidigare försökt köpa sig inflytande.”

Nu finns han i Fastighetsregistret på Lantmäteriet: Libyens diktator Kaddafi. Enligt årsredovisningen ägde Islamic Center år 2007 byggnader och mark för 26 miljoner svenska kronor. Islamic Center har hela tiden haft problem att finansiera den allt större moskén i Malmö. Jag var med en av männen från Islamic Center i Libyen 1983 och såg honom förnedras och krypa för potentaterna på World Islamic Call Society i Tripoli, då beläget i en f.d. italiensk myndighetsbyggnad i närheten av Gröna torget i den libyska huvudstaden, en organisation som styrs av den libyske diktatorn och hans närmaste krets, och vars syfte är att kontrollera moskéer runtom i världen och därmed de muslimer som är bosatta i dess område.

Fortsæt med at læse “Kristenforfølgelsernes top-50”

Er en lille by på 11.000 mennesker, der tilfældigvis er den nærmeste til luftbasen RAF Lyneham, hvor faldne britiske soldater lander når de kommer hjem. Der er  opstået den tradition, at de køres igennem byen så borgerne kan vise dem en sidste ære, uanset hvad de ellers mener om Afghanistan og Irak. Nu vil hadprædikanten og islamisten Anjem Choudary politisere det med “moddemonstration mod Englands mord på muslimer” her i januar. Gordon Brown svinger sig helt op til at kalde den “upassende”, men den engelske befolkning vil ikke finde sig idet. En facegruppe mod Choudary er oppe på en halv million medlemmer, og de vil ikke tillade Choudarys demonstration. Enhver kan se, at det trækker op til en mindre borgerkrig, selv BBC der i den anledning interviewer Tom Robinson fra The English Defence League. Han taler udmærket for sig af en højreekstremist at være:

Der er andre der tydeligt kan se, hvad Choudary ønsker at drive England  ud i. “We need a lady with a handbag” , og det er ikke Marianne Jelved Telegraph mener:

But why should the decent people of Wootton Bassett be left in uncertainty about the authorities’ will to prevent this march? How much longer are we expected to tolerate the provocations of enemy sympathisers living in Britain – often, like Choudary, subsidised by the British taxpayer? It is time to spell it out: multiculturalism is history. If there are not adequate laws to suppress these troublemakers, then it is time to pass some new laws (only don’t expect Gordon or Dave to oblige – they are marinated in PC fantasy).
What is it, historically, that brings the smack of firm government? Answer: government by weaklings with no will to defend their own people. If the Islamic extremists eventually provoke an extreme reaction from their opponents, they will not only have Choudary and his ilk to thank for their predicament, but also Brown, Harman, Cameron et al whose weakness excited their aggression. It is going to be an interesting decade – especially after we deposit Dave in the dustbin of history in 2015. We need a proper Prime Minister to suppress troublemakers like Anjem Choudary.

Apropos politikere uden ryggrad, der hellere vil skade deres land, end krænke en terrorist og en konvention – hænger vi på øksesomalieren fra Århus ?

Pestilensen Geele: Yes we can – udvise ham

Læsning af mainstreammediernes hovedtendenser med hjælp fra Infomedia kan være en interessant beskæftigelse. Jeg har således netop skimmet omkring 700 overskrifter (dækkende et langt mindre antal unikke historier) fra i dag vedrørende angrebet på Kurt Westergaard. Hvad der især virkede slående er den eksprespolitisering af emner som dette som jeg nævnte længere nede, og her er det mainstream der trækker læsset. Hos mainstream vil en historie som denne være et springbræt til refleksorisk kritik af os selv (PETs manglende forhindring af overfaldet), diverse usual suspects der “advarer” mod stramninger af terrorlovgivningen, eksperter der endnu en gang stadfæster at indgreb mod de ædle vilde ikke vil nytte, efterplapring af flæbende offerretorik fra somaliske kredse [Somaliere føler sig som jaget vildt, Dagbladet Information], og den angivelige umulighed af at verfe misdæderen ud af landet igen. Gerningsmandens ve og vel – gør det nu ondt, det lille knæ? – og familiens infantile virkelighedsfornægtelse fylder rigtig meget. Hvad med offeret, lest we forget? Westergaard bliver omtalt, det skal ikke forties [Muslimer støtter tegneren, Dagbladet Køge/Ringsted, Westergaard vil altid være en jaget mand, Midtjyllands Avis], men perspektiveringen af det overordnede problem er hvor medierne ikke rigtig kan finde ud af det. Snak om permanente livvagter til Westergaard, jo jo, men hvad er det der sker med vores engang unikt fredelige og harmoniske samfund i disse år?

Den lammende fællesnævner i de typer historier jeg har opremset her er passivitet og defaitisme, som man kan frygte bliver en selvopfyldende profeti: Hvorfor ikke vinkle historierne ud fra ‘hey, vi har et stort problem der underminerer samfundet, hvad kan vi gøre for at beskytte offerets rettigheder frem for gerningsmandens? Hvad vil det kræve, hvad vil konsekvenserne blive, hvis vi sparker Geele ud af landet?’ Sådan vinkler man bare ikke i dagens medielandskab, men som altid må man blot konstatere at den befolkning der har alle muligheder for at lægge pres for forandringer fra neden ikke benytter sig af muligheden. Her lander aben (LFPC).

Politikerne kræver udvisning og stramning af terrorlovene. Men Danmark hænger på den 28-årig somalier, der er sigtet for drabsforsøg på Kurt Westergaard. […] Øksemand kan næppe udvises

Bruce Bawer: While Europe Sneered

Handler i høj grad om det først forleden offentliggjorte politiske overfald på Hege Storhaug, og på de opinionsdannere, der instrumentaliserer volden, udmaler modstandere som højreekstremister og bagatelliserer de farer vi står overfor. I Deadline i aftes sagde Politikens Lars Mogensen at “Islamtruslen er et opreklameret livsstilsfænomen i forhold til truslen fra Kina,” hvad det så skal betyde. Fortæl det til de personer, der optræder i denne artikel.

Kurt Westergaard and other brave critics of Islamic fanaticism continue to fend for themselves. -Yesterday, a friend sent me a link to an article entitled “Eurabian Follies” on the website of the journal Foreign Policy. The author, Justin Vaïsse, took to task several authors, including me, who have warned in recent years of the Islamization of Europe. Vaïsse countered these authors’ mountains of hard facts with a big helping of the usual supercilious sneering. His thesis: Europe is chugging along just fine; Islam poses no real challenge to the continent’s freedom and prosperity; after all, the “experts” say so. Never mind the draining of European welfare systems by Muslim families, the explosion in rapes and gay-bashings and Jew-baitings, the proliferation of honor killings and forced marriages and no-go zones; never mind the murders of Pim Fortuyn and Theo van Gogh by fanatics who objected to those men’s positions on Islam; never mind the threats directed at critics of Islam, such as Geert Wilders, Ayaan Hirsi Ali, and Robert Redeker, which have obliged them to live in hiding or with round-the-clock bodyguards.The timing of Vaïsse’s article was unfortunate—for him, anyway… City Journal.

Norge igen: Jeg er Kurt Westergaard

Ligesom i 2006 er Norge igen først til at solidarisere sig med Kurt Westergard på tryk. Mange målskiver,  mindre fare. Selvom verden er fuld af kyllinger – jævnfør stort set hele den svenske presse – skal terrorister og tyranner skal ikke dirigere rundt med os ved at dele os

Aftenposten later som om avisen ville publisert Muhammed-karikaturene dersom det hadde en konkret nyhetsbegrunnelse. Et mordforsøk på tegneren, begrunnet av tegningen, er tydeligvis ikke nok. Sannheten er at Aftenposten og andre ledende aviser har overdratt redaktørgjerningen til terroristene.

Mange målskiver, mindre fare: Dette er ikke bare en mer eller mindre symbolsk solidaritetshandling, men har også et praktisk formål. De som islamistiske terrorister gjør til mål utsettes for ekstra fare dersom det er få av dem. Dersom tusenvis av redaktører og journalister har begått den samme ”krenkelse”, synker faren for hver enkelt radikalt. Samhold gir trygghet.Jeg er Kurt Westergaard, Muhammed-tegning trykt i Norge. Og af alle aviser laver The Guardian en Westergaard, så tæt de kan komme. (Tak til Victor.) Belgien, Tjekkiet, Slovakiet, Portugal og i Surinam – Seks aviser genoptrykker Muhammed-tegningen.

Bomberne der blev væk

Säkerhetspolisen sprängde en misstänkt bombfabrik i Malmö natten till nyårsafton. Två män togs in. Bomben skulle enligt uppgift användas för en attack mot Kastrup. Misstänks ha tillverkat bomb i Malmö.

En besynderlig historie vi har efterforsket. Eneste svenske avisartikel. Svensk politi vil ikke udtale sig, PET afviser kendskab og journalisten på Kvällsposten vil ikke sige noget. Så dette er blot til orientering, ikke mindst for os der husker svenske palestinensernes hærgen i København i 1985.

En af årets unge døde

Selvom vi følger svensk  kriminalreportage, er det af mange gode grunde meget få sager vi følger  her på bloggen. Da vi nu fulgte Ølandsmordet i sommer (Daniel Strålhakes ubekvemme død), skal slutningen også med her. De to mordere var ret hurtigt afsløret på et internet-debatforum med navn og foto, men vi kan ikke udpege mordere pr. internet-rygter. Det viste sig dog at være til god hjælp for politiet. Thoralf Alfsson har læst dommen. (Foto af Daniel Strålhake)

“Jeg kommer, jeg kommer, jeg kommer”

Lars Vilks er lige kommet hjem fra fodboldtræning, da Sappho ringer.

Du har kommenteret øksemandens overfald på Kurt Westergaard i to ny tegninger på din blog. Hvad handler det om?

“Jeg kan imodsætning til en karikaturtegner som Kurt Westergaard gøre direkte brug af truslerne i mit kunstneriske arbejde. Som kunstner har du den fordel fremfor en karikaturtegner, at du kan gøre alt til kunst. Derfor kan alt blive en stor performance. Sådan har jeg altid gjort det. […]

Er der noget, du gerne vil sige til Kurt Westergaard?

“Jeg er lillebror i familien af Muhammed-tegnere. Lillebror sender sin sympati til Kurt Westergaard. Vi må holde humøret oppe. Der findes intet, vi ikke kan grine af. Hverken profeter eller attentatforsøg.”

Tror du, at din flugtplan virker?

“Jeg er i god form, fordi jeg spiller fodbold. Får jeg 50 meters forspring, er der ingen med en økse i hånden, der kan indhente mig.” Lars Vilks håner Westergaards attentatmand, – Vilks.net.

Hvorfor accepterer Vesten bygningen af stormoskéer, når den muslimske verden ikke bare er negativ overfor andre religioner, men også angriber deres bygninger og udøvere rent rutinemæssigt ? Svaret er her:

Robert Spencer har mere  om charmetrolden. Det andet spørgsmål, som er sværere at svare på, er: Hvorfor tier  europæiske kristne om overgreb på deres trosfæller udenfor Europa ? Selv når præster overfaldes og fordrives, som for eksempel i England og Frankrig (scroll én gang), høres knapt en lyd. De europæiske kirker vender begge kinderne til deres trosfællers voldsmænd.

DN: Dagens Nidding

Hvordan havner en liberal avis så langt ude i hampen? Her er dagens mest diskuterede svenske avisartikel, og ud af knapt hundrede kommentarer, har jeg set én der ikke anvender sprogets groveste gloser om den. Det skal siges til svenskernes udelte ros, de har så langt fra den presse de fortjener og det giver de stadig mere kontant udtryk for. DN bekendte kulør i 2006 med denne imbecile  karikatur-kommentar til Danmark, og lige siden er de fortsat med at male sig op i et hjørne, hvor alt færre læser dem endsige bekymrer sig om hvad der skal blive af dem. Der er trangt i det hjørne nu, og kløften der skiller dem fra befolkningen er nu en afgrund. Dagens spørgsmål: Hvad er forskellen på en liberalist og en vänsterpartistisk postkommunist i dagens aktuelle vekselkurs?

Mordförsöket på Westergaard var ett attentat mot en man som utmanat miljontals troende muslimer med en dum teckning av deras profet som terrorist. Med samma logik var heller inte 11 septemberattackerna ”ett angrepp på det öppna samhället” – utan tvärtom mot hjärtat av ett ekonomiskt och militärt imperium som stänger miljarder människor ute. [..] Men terrorattacker drabbar nu inte vilka tecknare eller kontorsbyggnader som helst.

Varje gång jag hör en politiker dra den om ”ett angrepp på demokratin och det öppna samhället” förstärks mitt intryck av att de politiska ledarna i väst egentligen behöver terror. Ja, att terrorn i själva verket blivit den yttersta grunden för deras ”demokratiska” legitimitet: en fiendebild att hålla upp för att dölja brist på politiska visioner. [..]

När yttrandefriheten görs till spjutspets i kriget mot terrorn förflyttar vi oss varje gång ännu en centimeter mot en punkt där den till slut blir omöjlig att försvara. Politikermantra. Yttrandefrihet görs till en spjutspets mot terrorn.

Se kommentarerne til artiklen, læs Thomas Nydahls kommentar, Mats Wiklunds eller Johans Lundbergs “Hur hamnade den liberala pressen här?” Lars Vilks spår i Försvarsbastionen och konstrecensenten at artiklen vil blive en klassiker. Endvidere er Henryk Broders Spiegel kommentar om Westergaard fra forleden kommet på engelsk: The West Is Choked by Fear. Kunne DN bliver mere  perfid og lavsindet end i karikaturen linket til ovenfor ? Jo, jo. Her renlivet Danmarks-had i en flertydig tegning med homoerotiske undertoner. Såvidt vides har ingen ønsket at slå tegneren ihjel.

‘Vi håber De har haft en behagelig rejse’

I kølvandet på misèren med den nigerianske underbuksebombemand strammes skruen i vores sikkerheds navn. Desværre er tendensen lige nu at den strammes på sagesløse passagerer, i stedet for der hvor den selektivt burde strammes. Hvor holdbart er dette i længden, vil det skade luftfartsselskaberne økonomisk, og vil indflydelsesrige personer der tilbringer meget tid i luften lade sig byde dette?

[…] Worse yet, consider the panicky Mickey-Mouse, and embarrassing steps the U.S. Transportation Security Administration implemented hours after the Detroit bombing attempt: no crew announcements “concerning flight path or position over cities or landmarks,” and disabling all passenger communications services. During a flight’s final hour, passengers may not stand up, access carry-on baggage, nor “have any blankets, pillows, or personal belongings on the lap.”

Some crews went yet further, keeping cabin lights on throughout the night while turning off the in-flight entertainment, prohibiting all electronic devices, and, during the final hour, requiring passengers to keep hands visible and neither eat nor drink. Things got so bad, the Associated Press reports, “A demand by one attendant that no one could read anything … elicited gasps of disbelief and howls of laughter.” […] Security Theater Now Playing at Your Airport – by Daniel Pipes

Tag ikke fejl, selv om de amerikanske myndigheder bandlyser klar tale når det drejer sig om terrorisme og islam siger dette ikke noget om deres egen ubesmykkede tilgang bag kulisserne. FBI i Detroit omtalte således det fejlslagne attentat på denne floromvundne måde:

[…] the Christmas Day event at Detroit metro airport. […]

mens det lækkede dokument fra the Transportation Security Administration som Daniel Pipes henviser til, bruger anderledes direkte betegnelser når det drejer sig om interne modtagere (LFPC):

[…] INFORMATION: On December 25, 2009, a terrorist attack was attempted against a flight traveling to the United States. […] Armed TSA Agents Threaten Travel Journalist

Geele: Ansvarsforflygtelsen når nye højder

[…] Den 28-årige somalier MMG, der er fængslet for at have trængt ind hos JP’s tegner Kurt Westergard, blev ifølge hans tidligere hustru i 2006 forsøgt hyret af Politiets Efterretningstjeneste. MMG afviste imidlertid at blive meddeler i det ekstreme somaliske miljø i Danmark

Siden har PET åndet MGG i nakken, indtil han fredag aften blev anholdt.

»Politiet ville have ham som meddeler, og han blev trist og mere og mere indelukket. Politiet mente, at han havde deltaget i krigshandlinger i Somalia mod etiopiske styrker, og at han rejste frem og tilbage for at deltage i krig. Men han havde kun været i Somalia i 2005 for at besøge familien,« siger MGG’s tidligere hustru, Muna Hassan Abdi, til Morgenavisen Jyllands-Posten. […] PET ville hyre somalier [billede: Muhudiin M. Geeles søster falder under presset ind i det trygge og velkendte: Fornægtelsen]

Ole Espersen fylder 75

Folk læser selvfølgelig JP blogs, men lige netop i disse dage hvor vi kæmper  med særdeles håndgribelige problemer, er Morten Uhrskovs  skamstøtte over en af udlændingepolitiken af 1983´ overskurke en must-read. Det eneste fattigt trøsterige ved Espersen er, at han er svært medskyldig i sit partis forhåbentligt langvarige outsiderstatus. En mand  fylder rundt.

Malmøs Gated Communities

Jeg har skrevet om de velbjergedes Victoria Park ved Limhamn et par gange. Det strejfede mig ikke dengang, at det ikke kun er de rige, der gemmer sig bag gitre og låger hvor diskret og livsstilrigtigt det end er lavet. De mindre bemidlede gør det også,  mere brutalt og usminket. Men det er  samme angst og utryghed og utryghed de signalerer.

Fotos, Malmø, en by bag jerngitre.
Fotos, Rosengård, en forslumret bydel  af brændte bygninger og biler, grafiti og affald kastet ud fra lejlighederne

Finsk interview med Nicolai Sennels

Fortsæt med at læse “Herrefolket taler”

Hesselø Bugt ved Tisvilde og Gammeltorv-Nytorv i København. (klik)

»Han var ellers så flink«

øksemanden der nær havde slået Kurt Westergaard ihjel, altså indtil han følte sig stigmatiseret. Mohammed Abdulle, medlem Af Den Somaliske Moskes Bestyrelse siger til Ekstra Bladet om den sigtede Muhudiin M. Geele

Mange danskere og andre Indvandrergrupper træder på os . Nogle skal jo være ofre, og vi er i deres øjne det laveste af det laveste.

Derfor, skriver Ekstra Bladet videre:

Styrtdykker antallet af somaliere i Danmark. På ti år er antallet af somaliske statsborgere i Danmark faldet fra over 14.000 til 8441.Tallene, der er fra 2009, bekræfter altså meget godt Mohammed Abdulles påstand om, at somaliere vælger Danmark fra. For få år siden strømmede somaliere i hundredvis fra Danmark til England, fordi de var trætte af tonen i den danske indvandrerdebat. Det nyeste er, at de også begynder at se Somalia som et attraktivt sted frem for Danmark.

Geele ville naturligvis “ikke slå Westergaard ihjel”. Forurettedes humoristiske overskud fornægter sig ikke:

– Så kan jeg vel spørge, hvorfor han smadrede min rude i stedet for at ringe på døren, som andre gør. Jeg forstår heller ikke, hvorfor han forsøgte at smadre mit sikrede rum med en økse, mens han råbte trusler. Det er jo lidt mærkeligt, siger Kurt Westergaard.

“De andre træder på os. Unges rabiate islamisme og hævntørst kan være et resultat af ringeagt for somaliere” (Ekstra Bladet, ikke online). Berlingske skriver at Stigmatisering af somaliere får farlige følger. Det kan de lige bilde os ind. Spørgsmålet er dog om det nu også er Danmarks skyld at rollemodellen blev jihadist, når somaliere overalt i Vesten havner i en ynkelig social situation. Men Geele havde det hele, uddannelse, tre børn, kone, og det var vel ham selv der valgte at skifte det ud med et martyrium, der nemt kunne være gået ud over mange andre? Dele af dansk journalistik synes at købe offer-historien, at det ikke var hans frivillige valg, at det var “debattonen” der drev ham til det. Hvorfor flyttede han ikke bare til Sverige, hvor man kan tjene formuer på at føle sig krænket og hvor han ifølge Expressen er ganske kendt som pengeindsamler til Al-Shabaab ? Hvad har vi, hvis alle der føler sig stødt på manchetterne vil ud og slå nogen ihjel?  Mogadishu, evindelig krig for en infantil, krænket psykologis skyld. Se også  Pittelkow: Øksemanden var ellers så flink og Muhudiin M. Geele: “Som teenager var han en respekteret rollemodel i Aalborg”. Helle Merete Brix: Fra Rushdie til Westergaard. Lars Vilks for også brug for sin humor nu den somaliske trusselsmusik i alligevel spiller:

“The man, who spoke accented Swedish, asked me if I knew about what happened in Denmark and to the artist Kurt Westergaard. I said I certainly did,” Vilks told the Helsingborgs Dagblad newspaper. “The man then explained that they were out after more and that they would soon come for me. I told them they were welcome,” said Vilks.  (Konstnären Vilks telefonhotad från Somalia, Lars Vilks: Jodå, det har blivit fart på gossarna i Östafrika.)

Somalierne og hakkeordnerne

Det er helt bevidst at jeg sætter hakkeorden i flertal, for nok er der utvivlsomt noget om snakken når somaliske talsmænd jamrer over netop denne etniske gruppes tildelte plads på det danske samfunds bund, men i vore tider politiseres sager med ekspresfart, og med den forudsigelige offergørelse af Kurt Westergaards overfaldsmand Muhudiin M. Geele, bliver det en reflekterende bloggers pligt at påpege hykleriet og vilkårligheden i netop dette aktuelle fokus.

Min pointe er ikke at eventuelt forekommende diskrimination mod somaliere legitimeres eller relativeres bort ved påpegning af andre vinkler, men at netop det monomane fokus på denne ‘diskurs’ (for at snakke moderne) som der hersker almen konsensus om, tjener et politisk formål som ikke skal have lov til at forblive uimodsagt. Megen brænde faldt som bekendt ned over Lars Hedegaards hovede først og fremmest med anledning i hans brug af ordet “de”, men kigger man således på hvad der rapporteres forekommende i f. eks. Somalia, åbenbares en virkelighed som med nøjagtigt samme ret kunne udgøre den dominerende diskurs – for så vidt at vi taler om levevis der er et ledsagefænomen ved somalisk indvandring. Med kilde i bl. a. U.S. State Department, CIA og Mundo Negro hedder det således:

[…] Societal discrimination against women and widespread abuse of children continued to be serious problems. The 1997 Somaliland Constitution contains provisions that prohibit discrimination on the basis of sex and national origin. […] AFROL Gender Profiles: Somalia

UNICEF bekræfter børns udsathed i Somalia:

[…] Recent studies suggest violence, abuse, exploitation and discrimination against children continue on a wide scale. […] Somalia – Communication, protection and participation

I Somalia er somalierne så heldige at have andre under sig, således Bantu-folket:

[…] These Bantu have attempted to integrate, usually as inferior members, into a local dominant Somali clan social structure. […] SOMALI BANTU — THEIR HISTORY AND CULTURE

Patienter med HIV/AIDS diskrimineres i vid udstrækning i Somalia iflg. Røde Kors/Røde Halvmåne:

[…] There is high stigma and discrimination associated with HIV and AIDS in most parts of Somalia. […] Somalia: Executive Summary

Hovsa, ikke bare ‘fremmedfjendske’ Danmark, men også Kenya diskriminerer mod somaliere iflg. Human Rights Watch:

[…] “Closing the border and abusing asylum seekers, including forcing Somalis to return because they can’t pay police bribes, is unacceptable and mars Kenya’s reputation as a haven for the persecuted.”  […] Kenya: Instruct Officials to Protect Somali Refugees

Alt dette vil selvfølgelig ikke ændre noget. Offervinklingen på Muhudiin M. Geele vil køre sit forudsigelige løb – og dette er muligvis breaking news først set på Snaphanen – men så vidt jeg har kunnet google mig til, har Geele ikke fået tildelt indfødsretsstatus, mens hans ekskone har. Er dette korrekt, kan vi også se frem til et langstrakt forløb der skal sikre hans fortsatte ophold i Danmark (LFPC).

Hege Storhaug: Vi kan alle bli en Westergaard

Men så; noen uker etter dette ble jeg brutalt slått ned i min egen leilighet. Der ble jeg funnet i en blodpøl og med tydelige tegn etter kamp over store deler av kroppen min og blodsøl i leiligheten. Jeg kunne ikke gjøre rede for meg, jeg hadde hatt black out. I tillegg til alt blodet, var deler av listeverket på ytterdøren til leiligheten knust. Ingenting var stjålet. [..]

Overfallet ble anmeldt da jeg fikk forsikring om at politiet ville skjerme saken. Jeg ønsket nemlig ikke eventuell medieoppmerksomhet rundt dette. Jeg fryktet at offentlig omtale kunne føre til at andre ble redde for å delta i denne viktige debatten, at det ville gi næring til liknende krefter, og at det kunne bidra til å legitimere slike metoder. Dessuten ville jeg heller ikke gi overgriperen(e) den oppmerksomhet som de antakelig ønsket seg. Med den eskalerende volden i Europa, opplever jeg at mine argumenter har blitt svekket. Bildet som forteller hva som foregår er så tydelig at ingen velmenende kan benekte utviklingen lenger.
Min eneste frykt i livet (med unntak av å miste dem jeg er glad i), er således at den pågående prosessen fortsetter ufortrødent, for da mister Europa seg selv i løpet av et til to tiår. Alle borgere som i en slik situasjon likevel våger å trosse mørkekreftene, kan da bli en Kurt Westergaard.Hege Storhaug: Vi kan alle bli en Westergaard.

Lars Hedegaard: Ja, ord betyder noget

Under en nylig debat om islams væsen mellem to af mine venner Daniel Pipes og Wafa Sultan, citerede Wafa Sultan Erdogan for følgende betragtning: Der findes ingen »moderat islam eller yderligtgående islam. Der er islam, og mere er der ikke at sige.«

Og hvilke planer har islam (altså ikke hver eneste muslim i verden, men islam som ideologi) så for os, der bor i Vesten? Også her er Khomeini forbilledligt klar: »Islams endemål er verdensherredømmet.«

Hvordan det skal opnås, har den tidligere algeriske statschef Houari Boumedienne* gjort sig sine tanker om: »En dag vil millioner af mennesker forlade den sydlige halvkugle for at trænge ind i den nordlige. Givetvis ikke som venner. For de vil komme for at erobre den. Og de vil erobre den ved at befolke den nordlige halvkugle med deres børn. Vore kvinders skød vil give os sejren.« Det sagde han i 1974 – og ikke tilbage i den mørke middelalder.

Daniel Pipes, der har sæde i Trykkefrihedsselskabets rådgivende råd, mener, at løsningen på problemerne er en moderat og demokratisk islam, som han ganske vist erkender endnu ikke findes, og som aldrig har eksisteret. men som han håber vil komme en dag. Det gør jeg også, for intet skulle være mere velkomment. Psykiateren Wafa Sultan, der startede livet som rettro muslim i Syrien, er mere pessimistisk: Islams mål er at påtvinge hele verden shariaen, den islamiske lov. Hvad angår kvindernes stilling, henviste hun under debatten til Muhammed, der giftede sig med en ni-årig pige. Så længe islamiske skriftkloge fremstiller profeten som det perfekte menneske, kan der ifølge Sultan ikke være lighed mellem mænd og kvinder.

Som vi ved, er der masser af muslimer, der undlader at følge Muhammeds eksempel, men man kan næppe påstå, at de får megen hjælp af deres religiøse og politiske ledere. Der er også muslimer, der stadig tror på skrifterne og de retslærde. For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra Gud, betyder de ekstra meget. Kommentar: Lars Hedegaard: Ja, ord betyder noget (*Boumédienne in a 1974 speech to the UN.)

’Han er iskold! Jøderne skal bare dø!’

Snaphanens udsendte fik ikke adgang til at overvære retssagen mod WF i byretten i Odense. Det fremgik ellers af retslisten, at retsmødet er offentligt, ligesom alle retsmøder som udgangspunkt er. Og der var en ledig stol.
Man har valgt at afvikle sagen, som helt naturligt har tiltrukket sig en stor offentlig interesse, i et meget, meget lille retslokale. Måske det mindste i retsbygningen, med kun 4-5 tilhørerpladser.

Fortsæt med at læse “Det er en kold tid..”

En karikatur er en billedmæssig fremstilling af personer, hvor særlige karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke særligt smigrende måde. Karikaturtegnernes ofre er især almindeligt kendte personer såsom politikere, skuespillere og forfattere. Ordet “karikatur” stammer fra det italienske caricare (fransk charger), som betyder “at belæsse” eller “at overdrive”, hvilket henviser til at personer eller genstandes karakteristiske træk på karikaturtegninger ofte er overdrevet eller fremhævet. Ofte har magthavere været ofre for tegnernes pen blandt andet Hitler og Anders Fogh Rasmussen. I Den danske Guldalder lavede blandt andet Fritz Jürgensen og Wilhelm Marstrand karikaturtegninger. Med deres vittige penne spiddede de respektløst næsten alle tidens notabiliteter, eksempelvis H.C. Andersen, Oehlenschläger og Søren Kierkegaard.

Karikaturer er i Danmark lige så gamle som trykkekunsten, almindelige siden den første avis i 1749. Historikerne kan sikkert føre genren længere tilbage. Ingen levende eller afdøde er på forhånd fritaget for at blive motiv. Det bliver der ikke lavet om på, det kan tilrejsende lige så godt indstille sig på først som sidst. Få det overstået! Ellers forestår der en lang, sejg kamp, som alligevel er tabt på forhånd. Der er intet at vinde på at føre den, tværtimod. Kun en øget modstand, uvilje, had og kampvilje i befolkningen. Derimod er der en del at tabe: Alle burde prise sig lykkelige over, at Kurt Westergaard stadig er i live. Konsekvenserne af et terrormord på ham er uforudsigelige. Først og fremmest PET og regeringen burde forstå, at Westergaard er blevet symbolsk, og der er grund til at tro at befolkningen vil tage det endog meget ilde op, hvis der skulle tilstøde ham noget. De folk som befinder sig her i landet, og som vil spille terninger med den sociale ro og orden, er livsfarlige for Danmarks sikkerhed og bør neutraliseres med ethvert middel, for her er mere på spil end Kurt Westergaards liv. Holland undgik med nød og næppe at blive kastet ud i omfattende selvtægt og anarki i 2004. Vi har ingen garanti for at Danmark vil have samme held. Det er derfor minoriteterne i Danmark, der mere end nogen andre bør frygte og modarbejde en galning, som den nu anholdte somalier. Han er ikke bare en trussel imod Westergaard og staten, han gambler i høj grad med minoriteternes sikkerhed. Enhver med hans indstilling, er en meget alvorlig sikerhedsrisiko og hele Folketinget bør skrive sig bag øret, at forleden aften meget vel kan have været “a very close shave” for Danmark. Dét er læren af den advarsel, vi var så heldige at slippe med, og derfor er tiden ikke til smålig, politisk kævl. Vi fik endnu  en chance for at forebygge ulykker af uvist omfang. Grib den!  (se også JP: Pittelkow: Terror mod ytringsfriheden, Kulturkamp.)

Islamisk Trossamfund griber chancen

Bilal Assaad,of the Islamic Faith Society, believes that the latest episode of the cartoons controversy is not going to be the last in the Scandinavian country as long as Muslims are being wrongly treated. “This did not come out of nowhere,” he said. “The government is still unable of having a fair policy in treating the Muslim minority.“We have always affirmed that we reject violence with all its kinds,” said Assaad.“But as long as some are trying hard to marginalize the Muslim community and link it to ignorance, violence and backwardness, the cartoons crisis will remain an unfinished business for years to come.” Danish Muslims Question Cartoonist Attack

Rutinemæssigt “chokeret”

Goddag mand økseskaft. Vi bliver for vores part først chokerede den dag pårørende og naboer til anholdte erklærer at de havde været bekymrede over dennes voksende had mod det vantro samfund, og at de er kede af at de ikke havde varskoet myndighederne først. Verden over følger historier om anholdte muslimer denne til ulidelighed fastlagte skabelon, hvortil også hører at medierne bevidstløst kolporterer ansvarsfralæggelsen, som her hvor ordet “chokeret” er uden anførselstegn på Ekstra Bladets forside, og familien benægter slægtningens skyld, til trods for at han blev taget in flagrante delicto med en økse i hånden (LFPC).

Helt ind i familien kommer det som en overraskelse, at den 28-årige somalier skulle være manden, der angreb Muhammed-tegneren Kurt Westergaard fredag aften. Søsteren til den 28-årige, som Ekstra Bladet talte med i går, er rystet over meldingen og fatter ikke, at hendes bror skulle være terrorist.

– Jeg tror ikke, det er ham, der er anholdt. Han er ikke terrorist. Det kan ikke være ham, siger søsteren, der er bosiddende i Aalborg. […] Tror ikke, det er ham [Ekstra Bladet 3.1.2010, ikke online, Yxmannen samlade in pengar i Sverige.]

Et land hvor ransagning af en lejlighed skaber “utryghed”

Et sådant land er selvfølgelig først og fremmest et rigtigt godt land at bo i. Vi taler ikke om natlige rambukke mod hoveddøre, antiterrorbetjente med elefanthuer, rutinemæssig gennembankning af beboere, eller burka-mama i håndjern på asfalten. Vi taler om en ganske almindelig ransagning. Livsstilbloggen JPs reportagejournalister slår til igen. Men pyha, godt at der ikke var “sket noget farligt” (LFPC).

[…] På Blåkildevej har utrygheden spredt sig. ”Det er kommet for tæt på,” siger en ca. 60-årig mand, der ikke vil oplyse sit navn.

”Her er utrygt nu,” tilføjer han ifølge avisen, der også har snakket med en 12-årig beboer, som betegner situationen som frygtelig. ”Det har været frygteligt. Man ser al det politi, og så tror man, der er sket noget farligt,” lyder det fra 12-årige Kuvan Bosali, der bor tæt ved lejligheden. […] Ransagning skaber utryghed i Aalborg-kvarter

Instant karma’s gonna get you
“Et utslag av en sorgreaksjon”. Vi kender det jo alle sammen. Vreden rettes øjeblikkeligt mod redningspersonalet (LFPC).

[…] I 12-tiden i dag mottok AMK-sentralen en nødmelding om at en 63 år gammel kvinne hadde fått et illebefinnende, men samtidig med ambulansen ankom også en bil med flere av kvinnens slektninger stedet. Kvinnens familie nektet å slippe ambulansepersonellet inn til pasienten og oppførte seg så truende at politiet måtte tilkalles:

Politiet ble tilkalt, men det skal ha vært en svært tilspisset tone med flere personer innvolvert utenfor bygården selv etter at politiet kom til stedet.

– Det starter med at AMK sendte en ambulanse til stedet for å behandle en dame. Da de kom fram var det mange pårørende som hadde samlet seg utenfor. De oppførte seg så hissig og aggressivt, at ambulansefolkene ikke turte gå inn og ba om politiassistanse, sier operasjonsleder Vidar Hjulstad til Dagbladet.”Vi sendte først en og to biler, men måtte be om flere. Det oppsto basketak mellom politi og pårørende.” Politiet sier stemningen ble så amper at enkelte ropte «vi skal drepe dere» til politi- og ambulansepersonell.

To personer ble anholdt, men da en av personene var slektning av den nå avdøde kvinnen valgte politiet å løslate dem. Operasjonsleder Vidar Hjulstad i Oslo politidistrikt stiller seg uforstående til det som skjedde, og vurderer en anmeldelse for vold mot offentlig tjenestemann:

– Vi har tatt hånd om to personer, men det er for tidlig å si hva vi gjør med dem. Vi skjønner foreløpig lite av situasjonen og må ta høyde for at dette kan ha vært et utslag av en sorgreaksjon.[…] Pasient døde mens slektninger truet ambulansepersonell og politi, “Vi skal drepe dere”, Familiemedlemmene blir nå anmeldt for truende oppførsel.

Seksuell kulturkollisjon

Før jul skapte danske Lars Hedegard i Trykkefrihedsselskabet (TFS) bruduljer i media etter hans usagn om seksuelle overgrep innad i muslimske familier. Utspillet fikk blant annet Naser Khader til å trekke seg som rådsmedlem i TFS. Det gjør ikke jeg, for Hedegaard har satt fingeren på et svært ømtålig tema som fortjener en nyansert og dyptpløyende debatt. Det ville nemlig lette manges hjerter om seksuelle overgrep mot særlig jentebarn og kvinner innad i muslimske storfamilier og i muslimske samfunn blir satt på dagsordenen. Derfor er det bakstrebersk at Naser Khader velger å melde seg ut av TFS istedenfor å formilde kunnskap han måtte ha om dette sensitive temaet. [..]

Danmark (og Europa) vil tjene på å ta Lars Hedegards utspill så alvorlig som det er. Det handler om menneskeverdet til vergeløse barn og unge og marginaliserte kvinner. Et produktivt tilsvar på Hedegaards utspill er en åpen og bred debatt og at den danske regjeringen initierer forskning og kartlegging av utbredelsen av seksuelle overgrep innad i muslimske miljø. Slik kan vi bevege samfunnet i riktig retning, i humanismens navn. Hege Storhaug, HRS. NO.

Vi forlanger at regeringen beskytter ytringsfriheden

PRESSEMEDDELELSE, Trykkefrihedsselskabet, den 3. januar 2010

Få timer efter, at en somalisk mand med al-Qaeda-forbindelser var trængt ind i Kurt Westergaards hjem for at slå ham ihjel, kunne PET meddele, at de vidste alt om ham. Han har kendte terrorforbindelser. PET har tydeligvis overvåget ham i længere tid. Blot havde PETs ledelse ikke forestillet sig, at han skulle have noget udestående med Kurt Westergaard.

Fortsæt med at læse “Karikaturer”

Kurt Westergaard har siddet til afhøring på Politigården i Århus det meste af natten, så det er en træt, men fattet tegner, som Sappho fanger på telefonen lørdag morgen.

“Sikkerhedssystemet virkede. Døren til sikringsrummet holdt jo. Hoveddøren var til gengæld relativ nem at komme igennem,” fortæller Kurt Westergaard til Sappho og uddyber:

“Jeg var ude i korridoren, da han (gerningsmanden, red.) trængte ind, og jeg var klar over to ting. 1) Han ville ikke gøre Stepanie noget. 2) Jeg ville ikke kunne matche sådan en ung mand.”

Hvad tænker man i sådan en situation?

“Man handler og opfører sig rationelt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få fat i alarmcentralen, og politiet kom da heldigvis også få minutter senere.”

Hvordan oplevede du angrebet?

“Han (gerningsmanden, red.) råbte skældsord på et gebrokkent dansk. Noget med hævn og blod og lovede til sidst, at han nok skulle komme igen. Ellers var jeg bare koncentreret om at holde igen på døren, så han ikke fik slået den ind.”

Hvilke konsekvenser får angrebet for dig?

“Sikkerheden bliver øget, og det skal jeg selvfølgelig have snakket med PET om. Der må ske noget. Ellers var angrebet, hvad man kunne forvente. Gerningsmanden er angiveligt det, som PET kalder for den autonome terrorist. En person, der handler spontant. Den type er det næsten umuligt at beskytte sig imod.”

Det bosniske medlem af Integrationsrådet i Hjørring Kommune og stedfortræder i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, Sacir Camo, der vil være Sappho’s læsere bekendt for sit harske udfald mod Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, bidrager med følgende kommentar til Ida Aukens statusopdatering:

“Sådan går det, når dansk indelukkethed, hån, spåt og latterliggørelse af alt der er helligt for andre mennesker tager overhånd.”

se videre på Mordforsøg på Kurt Westergaard. (cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet – Šaćir Čamo: “”Jeg havde også lyst til at skyde ham [ Lars Hedegaard], men det kan selvfølgelig ikke nytte noget på længere sigt.”) Al-Shabaab roser angreb mod tegner. – Søren Pind, Frihedens ret til selvforsvar:

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan den tvivl ikke være der mere: Vi har i vores samfund ægte terrorister. Vi ved de er der. Alligevel giver vi dem lov til at gå frit rundt. Og hvad gør de pågældende? Fortsætter med de samme forbrydelser, nu blot under mere sikrede rammer…….Enten beskytter man Kurt Westergaard. Eller også beskytter man de terrorister, der antaster ham

Jihad møder Blå Stue

Og jihad vandt. Vi skal tydeligvis igennem diverse groteske tiltag der nok tjener til at udskyde den ubehagelige forholden sig til det som alle godt kan se, men reelt er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Mere om kunstterapeutisk afradikalisering, via Jihad Watch (LFPC):

A cushy Saudi Arabian “rehab” center where terrorists are encouraged to express themselves through crayon drawings, water sports and video games is under scrutiny after one of its graduates re-emerged as a leader in the al Qaeda branch claiming responsibility for trying to blow up an airliner on Christmas. […]

In between tasty picnic-style meals of rice and lamb and snacks of Snickers along with dips in the pool, participants practice Arabic calligraphy, produce dizzying Jackson Pollack rip-offs and imagine the aftermath of car bombings in crayon. […]

“These guys are not being de-radicalized. They are being encouraged to disassociate from terrorism, but that doesn’t mean their fundamental views changed,” said Horgan, director of the International Center for the Study of Terrorism at Penn State. […] Wacky jihad therapy failed to ‘cure’ plane-bomb plotter

“Westergaard skal dø fordi vi alle skal tie”

Det er en fejl at tro at den somaliske mand med øksen er sur eller vred på Kurt Westergaard. Og følgeligt også en fejl at tro at problemet derfor kunne løses, hvis blot man ikke gør, som Westergaard i fremtiden, nemlig bruger sin ytrinsgfrihed til enten at tegne Muhammed, som man ser ham eller beskrive hans efterfølgere, som man ser dem. Angrebet på Kurt Westergaard er et angreb på os alle sammen. Westergaard skal dø fordi vi alle skal tie. Westergaard er slet ikke interessant, han står bare forest i køen. Måske er Hedegaard den næste. Og enablerne gør alt, hvad de kan for at få dem til at stå alene – så de er nemmere at ramme.

Mens vi afventer et lidt bedre portræt af wannabe-morderen, gengiver vi Monokulturs fremragende sammenfatning af situationen. Idag er samtlig politikere “rystede”, ja Margrethe Vestager er endda  “rasende”. På sin forgænger i hvis ministertid terroristen fik ophold Danmark? Det er mageløst betænksomt af dem. Bare de nu ikke siger, at det også kommer bag på dem:

Enablerne

Enablere er i misbrugsterm de mennesker, der af forfejlede hensyn gør misbrugeren i stand til sit misbrug og hindrer andre i at gribe ind, som misbrugeren i at gribe i egen barm. De dækker over problemet og lyver overfor omverdenen og til dels sig selv om den virkelighed der løber dem og deres kære af hænde. De er de første, der skal overbevises om problemets eksistens, før man kan adressere misbrugeren selv, hvis man vil problemet til livs.

Fortsæt med at læse “Interview med Kurt Westergaard”

Ifølge radioavisen kl 02 og kun kendt “for det sædvanlige”, bortkomne pas osv, men det holder ikke. Han læser nok ikke aviser med så patetisk et forsøg. Nu har han to skudhuller i sig og to tiltaler for drabsforsøg, også et på en betjent. Klodsetheden indikerer det svensk politi kalder “uorganiseret kriminalitet”, selvom han lyder farlig på papiret.

En yngre mand med somalisk baggrund er sigtet for drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard. Gerningsmanden trængte ind i Kurt Westergaards hus med en økse.Den 28-årige var bevæbnet med økse og kniv.Gerningsmanden forsøgte desperat at trænge ind i sikringsrummet og råbte blandt andet om »hævn« og »blod« på et gebrokkent dansk, fortæller Westergaard.

Kurt Westergaard slog alarm, da manden forsøgte at trænge ind i hans bolig og få minutter efter var den første patrulje på stedet. Han fortæller, at politiet hele tiden cirkulerer i området på grund af truslerne mod tegneren.Da betjentene kom til stedet, gik manden amok og forsøgte at smadre ruden til patruljevognen med en økse. Derefter valgte den ene betjent at skyde manden i arme og ben, fortæller Bent Nielsen.

Rystet JP-tegner: Det var tæt på.   Somalisk mand ville dræbe Kurt Westergaard, PET: Overfaldsmand har terrorforbindelser til al-Qaida og al-Shabaab. PET´s pressemeddelelse, Skottlossning hos Muhammedtecknare, Westergaard: han skrek att han skulle döda mig og 38 andre svenske, alle indtil videre afetnificerede, en journalistrefleks der næppe er langtidsholdbar i dette tilfælde. Genoptrykker Politiken og Berlingeren Westergaard i solidaritet ? Mchangama  gør det i al fald på en Berlingske blog. (photoshop: Muhameriter)

Selvhad comme il faut

Jeg havde overset denne udtalelse i første omgang. Man kan selvfølgelig vælge enten at udlægge den som lun selvironi eller det modsatte, en komisk mangel på realitetssans. Her er den dog først og fremmest alarmerende sigende i juraprofessorens hovedløse mangel på omtanke: Den slags siger man bare ikke når man udgør en bastion i det antidiskriminatoriske, rettighedshævdende parnas. Så er man som en selvfølge aldeles dadelfri. Men det er jo altså netop hvad man gør, kulturelt selvhad ligger på rygmarven, og man kan sprøjte det ud af samtlige kropsåbninger uden at skænke det en tanke, eller bekymre sig for konsekvenserne (LFPC).

[…] Det her handler ikke om, at Eva Smith den 22. januar 2003 til Ritzaus Bureau kom med følgende udtalelse af efter alt at dømme racistisk karakter i anledning af sagen om den danske statsborger, der var tilbageholdt i Guantanamo-lejren: »Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker.« […] Morten Uhrskov Jensen: Om at kaste med sten…

5-dobbelt politisk drabsforsøg eller……..?

Ifølge WF’s forsvarsadvokat Bjørn Elmquist viser videooptagelser fra Rosengårdcentret, at WF skød nedad mod gulvet. Det må udlægges som om, at han ikke havde til hensigt at dræbe, siger Elmquist.

I dag er det præcis et år siden, at en 28-årig dansk mand med palæstinensisk baggrund lod sin vrede over konflikten i Mellemøsten gå ud over israelere, der solgte hud- og hårplejeprodukter fra en stand i Rosengårdcentret i Odense. Nytårsaftensdag 2008 klokken kvart over tre affyrede den 28-årige WF adskillige skud med en ni millimeter pistol og ramte to israelere i henholdsvis venstre ben og venstre overarm. På mandag den 4. januar begynder nævningesagen mod WF i retten i Odense. Årsdag for mordforsøg i Rosengårdcentret. (1/6 2009: Sudden Jihad Syndrome i nærbillede.)

Vi er så heldige at have en rapportør tilstede i retten, der kan supplere aviserne hvor det måtte blive nødvendigt. Det var så syv multikulturelle drabsforsøg i en postering, hvis altså ikke den odenseanske rollemodel faktisk sigtede efter gulvet og ikke efter fem jødiske israelere.

»Relativt roligt nytår i Frankrig«

The comments by Le Figaro readers to the newspaper brief are priceless. Here are just a few:

– If 1137 cars are burnt and 16 gendarmes wounded by gangs of thugs, and the night is regarded as calm, how do they envision a night that is not calm? Do you have to burn the entire country and kill all the gendarmes? (…) Just one question: What would have happened if 45,000 men had not been deployed throughout France? Just for the sake of comparison, and without any attempt to make a proper analogy, 45,000 men is roughly equivalent to the combined U.S. and U.K. forces currently deployed in Afghanistan. 45,000 Police Deployed for New Year’s Eve..

Den politiske korrektheds transatlantiske Achilleshæl

The Daily Telegraphs artikel er latterlig og ubrugelig i sin kolportering af myten om de velintegrerede muslimer i USA, i modsætning til hvad tilfældet er i Europa. Enhver læser af islamkritiske amerikanske blogs kender til sager om f. eks. hadlitteratur i amerikanske moskeer, paramilitære muslimske træningslejre, parallelsamfund som i Dearborn, Michigan, og det klima af berøringsangst der muliggjorde Major Nidal Malik Hasans massakre i Fort Hood for nylig. Bushregeringen havde nok en mere kontant tilgang til internering og afhøring end den nuværende, men hverken dengang eller nu turde nogen tage om nældens rod. Man kan måske netop derfor læse artiklen her som udtryk for en tilstand af rådvildhed p.t. i USA, hvor ansvaret søges tørret af på briterne – men dette behøver ikke på længere sigt være nogen dårlig ting. For som jeg skrev i mit nytårsoverblik i går, er den (på grund af nye metoder til at skjule eksplosiver) voksende trussel mod flytrafikken måske netop hvad der vil nødvendiggøre et opgør med den politiske korrekthed. Hvad enten problemet er belastningen af flyrejsende, eller som her den nemmere adgang til USA for ekstremister bosiddende i Storbritannien, kommer USA og Storbritannien til at tage fat om dette før eller siden. Artiklen kan måske derfor ses som udtryk for uviljen mod at tage dette første uanstændige skridt (LFPC).

Britain has been accused of being a “menace to the outside world” as American anger over the UK’s perceived failure to tackle Islamic extremism intensified.

Senior policymakers in the United States said the attempted suicide bomb attack by Umar Farouk Abdulmutallab, who is thought to have become radicalised in London, was further evidence that one of the biggest threats to US security came from Britain, where the capital has been dubbed “Londonistan” by critics.

There was also criticism of the “ghettoisation” of British Muslims, compared with the “assimilation” of Muslims in America.

Muslim immigrants to the US were much better integrated in society and considered themselves Americans “within a generation” because the US embraced the “melting pot” concept, said Marc Thiessen, former chief speechwriter for President George W Bush and a former Pentagon aide.

“That doesn’t exist in Europe in the same way and particularly in Britain, which is a more socially stratified society than the US,” he said. “They live in Muslim ghettoes and feel alienated from the larger society and not accepted.” […] Americans blame Britain for rise of Islamic extremism