Zaid Shakir – Islam and Homosexuality: How Muslims Should Interact With Homosexuals.
Det er kendetegner oplyste, “frigjorte” samfund er blandt andet, at tabuerne er få. Optagetheden af sex næres af modstand og tabuer. Enhver der har boet i tabu-lande, Mellemøsten, Fjernøsten, ikke mindst Kina og Japan, har mærket at den erotiske ladning i luften er langt stærkere end herhjemme. Helt modsat af hvad muslimske indvandrere og prædikanter tror om vores hedonistiske samfund, er besatheden af sex helt på deres side. Vi er kun overfladisk optagede af sex. Erotikken er pseudo fordi næsten alt er tilladt og accepteret, statsinduceret og garanteret lidenskabsløs. Derfor er Sverige sindbilledet på et usexet samfund. Når Gudrun Schyman, tidligere Marxist-Leninistiska Kampförbundet, for nylig siger at ” feminister har bedre sex,” så er det måske en god tabloidrubrik, men det er en svær misforståelse og et slemt selvbedrag. Nogen der har set fimen hendes daværende mand Lars Westberg tog af hende i barselssengen ? De forstår, hvad jeg mener. Der springer ingen gnister. Schymans spredte ben i technicolor under fødslen, de er ideologi, som alt andet ved hende. Hun er en levende død, ligesom det der kommer ud af hendes mund er dødt.
Vi har også en endnu fungerende retsstat, hvad der er de færreste forundt. Vi behøver altså ikke lægge vores normer i entreprise til selvudnævnte lommefilosoffer som Shakir. Han er professor Tribini, men med modsat fortegn. Tribini var frigørende, Shakirs tanker er åndelige håndjern. Staten ordner det hos os, og Shakir er ingen konkurrende røst, han er en frynse på yderkanten, som ubegavede politikere har skaffet os på halsen, fordi de troede den kendte verden. Hvorfor ikke nævne iraneren Tavakolis eget parti, Enhedslisten, som er helt direkte medvirkende til at hun blev truet og måtte søge statens bistand for at komme helskindet ud af Nørrebro ? Jeg har hørt hende tale flere gange. Hun er fornuftig, men hun er politisk invalideret af sin iranske baggrund. Partiet har glædeligt nok selvinvalideret sig, helt velfortjent.
Altså, der hvor polerne er fjernest, springer gnisten stærkest. Og det er mildt sagt ikke i lande, hvor kønforskellen udviskes mest muligt og hvor lærde, phd forlæste kvinder og mandslinge prædiker, at kønnet er en social konstruktion, dvs. at det i virkeligheden ikke findes, undtagen hvis man kigger sydover når man er i brusebad. Det er erotikkens og det liberales paradoks og rekyl, at vi i virkeligheden bare har opfundet en anderledes, mere avanceret form for seksualforskrækkelse, som vi kalder frisind. Og da vi er køn, er det os selv vi er forskrækkede for. Den har sine gode sider: Vi er ikke voldelige overfor homoseksuelle og transvestitter – HBT-personer, som det hedder og vi blir ikke gravide i tide og utide. Vi forstår dem måske ikke, men vi er ikke så forskrækkede, at vi blir´voldelige. Vi lever og lader leve, fordi andres eksistens ikke skal være afhængig af vores mangel på indlevelsesevne. Dét er frisind. Den snerpede imam her ovenfor er altså ude i et reaktionært erotiseringsærinde, selvom han ikke selv er klar over det. Og så minder han mig i øvrigt stadig om Guru Maharaji, bare i en slankere version. Hø, hø, til publikum, Allah kender alle jeres liderlige tanker: Fem koner, hva´behar´? Hø, hø, hø. I kan tildække jer, men I kan ikke skjule jer. Guds øje ser jer, fordi i er liderlige, og i er liderlige fordi Guds øje ser jer. I er fanger.Jeg gør jeg til fanger af jer selv ved hjælp af Gud. Længe leve tabuerne, lad os være lumre, agressive, truende og fængslede sammen. Og truende, det var Allahs slaver i Korsgadehallen. Jesus taler ofte om kærligheden, Muhammed stort set aldrig. Dér har jeg allerede min foretrukne profet. Supplér eventuelt her med Roland Huntford om hvordan man aferotiserede Sverige (og til dels Danmark) Der er ingen mønter uden en bagside. : Sex as the Opiate of the People: Give me an orgasm or give me death. Helle Merete Brix: Ugens radikale imam. (se også: Universitet censurerer samlejebevægelser, her nærmer de to snerpe-poler sig hinanden.)
I den lille bog “Sex og Menneske” viser Henry Miller måske tydeligst, at han i sin optagethed af sex er ude i et alt andet end pornografisk ærinde, nemlig i den tabte kærligheds i et goldt, snerpet, åndløst Brooklyn, der var hans barndom. Hele hans liv handler om at vride den denne ringbrynje af sig, for at se, hvad der er indenunder. Hvad er eros, når den er befriet af én selv, ikke af ideologer, der vil befri én? Først i Paris og på Kreta bliver han et menneske, og han ender som forløst buddhist i Big Sur tilsidst, med en selvtilkæmpet viden om kærlighed, han eller aldrig ville have fået. jvf. de videos vi have for nylig.I Danmark gjorde Peter P. Rohde, Godfred Hartmann og Hans Reitzel, 1955 det også, profetisk, men på en helt anden profetfacon end de ovennævnte, Schyman og Muhammed. Georg Orwell så hans kvaliteter mange år, inden han kunne udkomme i USA i 1961 nitten år før sin død. Essay: Inside the Whale, 1940:
Here in my opinion is the only imaginative prose-writer of the slightest value who has appeared among the English-speaking races for some years past. Even if that is objected to as an overstatement, it will probably be admitted that Miller is a writer out of the ordinary, worth more than a single glance; and after all, he is a completely negative, unconstructive, amoral writer, a mere Jonah, a passive acceptor of evil, a sort of Whitman among the corpses.
Pim Fortuyn: Udskammet, marginaliseret, eksekveret
Korte uddrag af en længere udredning på Gates of Vienna om et forløb som kun bevæbnede vagter vil kunne forhindre i at gentages til sin yderste konsekvens i flere europæiske lande. Hvad jeg mest af alt gerne ville vide, skulle dette alligevel ske på vore breddegrader, ville være hvor stor en andel af befolkningen der ville tage uforbeholdent afstand fra det, uden men’er og relativiseringer om vedkommendes ‘tone’. For slet ikke at tale om den anstændige meningselite (LFPC).
[…] After having pies thrown in his face at the presentation of the book “The Ruins of Eight Years of Purple” [coalition government VVD (blue), PvdA, D66 (red)], Fortuyn appeared in the Barend & Witteman Show. He was not asked about his policy, but his “tone”. The “tone” of the ongoing demonization campaign and pie-throwers was not quite an issue to the interviewer. These are the final minutes of that program, in which Fortuyn states: “And for the first time in years now, a politician can raise this issue without disappearing under lock and key.”
The left-wing activists who threw the pies — which contained a revolting smelly substance — were not arrested until May 14, a month after Fortuyn had filed a complaint, and a week after his assassination on May 6, 2002. […] Then and Now: Part Six
Sverige: 2.328 asylansøgninger alene i januar 2010
Heraf alene 647 somaliere, 412 afghnaere og 235 irakere. (ekskl, anmodninger om familiesammenføringer. Fler får asyl p g a en vägledande dom i Migrationsdomstolen.
»Det var svårt att få kontakt med danskar«
Hong Songs första möte med Danmark, det första land utanför Kina hon besökte, var märkligt. ……”Alla sa “Bare rolig”. Det uttrycket finns inte på kinesiska. Jag blev mer avslappnad av att vara där och förvånad när folk gick ut och satte sig i solen bara för att sola.” Men efter ett par år i Danmark kände hon fortfarande att det var svårt att få kontakt med danskar. Hon fick höra att kollektivet BoAktiv i Bunkeflostrand skulle öppna och gick på ett informationsmöte. Kollektivet vänder sig egentligen till hyresgäster över 40, men det är mest för att det inte är anpassat till barn. Nu är hon en del av gemenskapen där hyresgästerna turas om att laga mat. Jobbet finns fortfarande i Danmark. Varje morgon tar hon 999:an från Annestad till teknik- och miljöförvaltningen i Köpenhamns kommun där hon arbetar med att genomföra stadens klimatplan. Hon trivs med att ha sitt professionella liv i ett land och fritiden i ett annat.
“Här i Malmö känner jag mig hemma. Om folk accepterar en fast man är annorlunda och kommer från ett annat land blir man varm i hjärtat. Jag är så glad för att jag har fått så många vänner här. Det är stor skillnad från när jag kom hit med min väska och inte kände någon.” För en vecka sedan bjöd Hong Song 40 gäster på kinesisk nyårsmiddag i kollektivet, bland andra Ilmar Reepalu som hon lärde känna under en träff .En annan känd Malmöprofil som Hong Song har kontakt med är musikern Mikael Wiehe.”Här i Malmö känner jag mig hemma”.








