Ekonomifakta, ungdomsarbejdsløshed. I oktober 2009 till 25,7 procent.
På Herrens mark II
Under samma tid som den här utredningen pågår [helikopterånet] kommer tusentals människor här i landet att få sina liv förstörda genom att de utsatts för grova brott; misshandel, rån, våldtäkter, grova stölder. Människor som bokstavligt slagits sönder och samman för att därefter malas ner till radannonser i våra medier och på sin höjd kommatecken och avskrivningsbeslut i den polisiära utredningsverksamheten. Nio gärningsmän av tio kommer att klara sig utan straff och den väsentliga förklaringen till det är att polisen inte haft tid och resurser att utreda dem. Den samlade insatsen vid dessa tusentals brott är ungefär densamma som den som man ägnat åt helikopterrånet ute i Västberga. En resursfördelning som inte bara är stollig utan snarast kriminell med tanke på det uppdrag som landets medborgare gett till polisen. Leif GW Persson: Polisen ägnar sig åt dagisverksamhet.
Reinfeldt har lovet en 2-3000 poliser ekstra. Det forslår som en skrædder i Helvede. Det bedste er et land hvor folk opfører sig ordentligt af sig selv, og ikke af frygt for sanktion. Den tid er forbi. Det næstbedste er et, hvor det koster dyrt at forbryde sig, og hvor man vel at mærke blive fanget. Det værste er den situation Sverige er i nu, hvor jeg ikke har set én kriminalitetskurve, der ikke peger 45 grader op til højre. Alligevel ser det ud til, at 95 % af de indfødte vil stemme på de partier, der sidder i Riksdagen nu, ja nu vil tilsyneladende Gud hjælpe mig vælge Sahlin og de røde og grønne post-kommunister, til at lede sig. Set udefra er det uflytteligheden og en apati, der ikke er til at skelne fra fatalisme, som slår én. Vist gærer det i befolkningen, men ikke så meget så det gør noget. Vist er opinionen noget ændret, ikke mindst af nettets korrektiv til mediernes sindelagshegemoni, men det store flertal sover endnu en tung og tryg politisk søvn.
Man kan mene hvad man vil om det danske politi i disse dage, og det er der helt som forudsagt, nogen der gør: “Flera demonstranter som greps på lördagen i Köpenhamn tänker stämma den danska polisen för tortyr“, – men de viser også noget betryggende, nemlig at det stadig er dem der har magten, når de vælger det. Det har ikke været tilfældet i Sverige længe, og det er som at kigge ned i en afgrund. “Min systerdotter som är polischef i Malmö sa till mig för redan 5 år sedan att det är kört i Malmö. Enligt henne har brottsligheten tagit sådana proportioner att polisen inte ensam kan klara av situationen.” Jeg følger ofrene for dette, selvom jeg ikke skriver om dem. Den dræbte Daniel Stråhake på Øland i sommer, den unge pige, der blev lemlæstet af en tilvandret vaneforbryder og barbar i Kristianstad i november, og ikke er vågnet endnu. Der er en lang tråd om det her, hvor hendes far også deltager, hun bliver aldrig menneske igen, hvis hun vågner. Der er ingen perspektiv i at blogge det, der er for meget af det, og desuden er det for tragisk til at have med at gøre til dagligt. – Fordobl antallet af svenske poliser, og give dem en ledelse og en uddannelse der svarer til det land, de skal prøve at holde styr på.
På kræfternes frie markedsplads må også samfund bukke under
Jeg nævnte forleden at Steen og undertegnede har en tommelfingerregel om ikke at beskæftige os med de mere loonistiske aktører i samfundsdebatten. Hvor grænsen lige præcist skal trækkes vil selvfølgelig altid kunne være genstand for diskussion. Her forsøger et liberalt fyrtårn der normalt henviser til udeladelse af statslig indgriben i religioners gøren og laden at argumentere for netop dette, udeladelse af indgreb i forhold til en gruppe forenet med bestemte religiøse karakteristika. Her dog ud fra en etisk vurdering, snarere end en markeds-ditto. Resultatet er det samme, men Ole Birk Olesen kan med denne begrundelse bedre se sig i spejlet inden han bliver pandet ned:
Jamen, det er da så enkelt at fremkomme med forslag, som vil virke, uanset hvor reel man så mener, at faren er. Jeg kan jo foreslå, at vi sender dem alle ud af landet – det vil da virke.
Men spørgsmålet er jo, om man kan se sig selv i spejlet bagefter? Selv hvis du skulle have ret i, at truslen er overvældende – hvilket jeg ikke mener, at den er – så er selvopholdelsesdrift for mig ikke et mål, der retfærdiggør alle midler. Vi hylder da fortsat i vores kultur de helte, der faktisk trodser deres egen selvopholdelsesdrift, fordi hensynet til retfærdighed og ære er vigtigere for dem. Hvis jeg f.eks. blev stillet overfor valget mellem at slå en uskyldig ihjel eller selv miste livet, så håber – og forventer – jeg, at jeg tager kuglen selv. Ole Birk Olesen: Kommentar til Leder: Jesper Langballes sammenblanding af religion og politik
Absurditeten i denne udefinerede situation udspringer selvfølgelig af Birk Olesens uvilje mod at acceptere fænomenet enabling: Hvis dette suicidale dilemma skulle opstå, vil de faktiske aktører kun kunne handle i kraft af et større bagland der yder fysisk og moralsk support, eller i bedste fald lukker øjnene, eller som man ganske enkelt kan gemme sig iblandt. Birk Olesen ville kun kunne komme væk fra dilemmaet ved at begynde at kigge på screeningsmuligheder: Hvem vil til enhver tid være loyale med det danske demokrati, og hvem vil ende med at vælge side med religionen/ideologien – og opholdstilladelse tildeles kun de der screenes OK ved denne ukendte metode. Vi kender godt svaret: Den liberale redaktør vil ikke tilsmudse sine fingre ved uanstændig granskning og sortering, og vil altså endda gå i døden for konsekvenserne af dette standpunkt (LFPC).
»Så er det nok«
“sagde schweizerne med en udlændingeandel på 22 %. De rigtig antiautoritære folk i Europa er islændingene og schweizerne. Igen viste befolkningen at den er klogere end eliten….de dumme er klogere end de kloge.” Om at være en jødisk pauseklovn, at grue for hver januar når Auschwitz befries, mens der foregår massemord i Sudan og om at skaffe sig en jødisk indentitet, for at havne på historiens rigtige side. “En sund afstandstagen til Gud, er grundlaget for den åndelige jødedom.” Et interview med Henryk Broder fra ARD i formiddags, også om Thilo Sarrazin og eliternes angst for menigmand. Jeg valgte at høre det i stedet for Malene Fenger Grøndahl, Safia Aoude, Lene Andersen, der netop er sådan en tilvalgsjøde, på P 1 om klimaet og “det spirituelle”, som det hedder. Jeg har ikke fortrudt endnu. Selvfølgelig kan man blive jøde, hvis man vil. Jeg er selv blevet tilbudt det, men jeg ville tro Broder ville hælde til, det er en skæbne man er født til. (Tysk utekstet.)
Wafa Sultan er iflg. Infomedia blevet nævnt ca. 60 gange i samtlige danske medier, i alle år. Islams frafaldne passer ikke ind i mediestereotyper om Geert Wilders’ blonde hår osv., så er det lettere at ignorere dem. At netop hun gav Wilders sin støtte ved debatarrangementet på Christiansborg i juni blev da også forbigået i tavshed til fordel for den velkendte Wilders-bashing. Forsiden af hendes seneste bog, som her anmeldes på Frontpage Magazine af Pamela Geller fra Atlas Shrugs, er i sig selv bemærkelsesværdigt: Ingen figenblade om “islamisme” eller “radical Islam” eller “political Islam”. Islam i sin rene form er problemet, hvilket Sultan da også pointerede ved samme konference, da hun skælmsk spurgte Naser Khader om Muhammed var muslim eller “islamist”. Khaders tavshed giver stadig genlyd i mine ører (LFPC).
