Heldigvis finder de Tariq Ramadan og Jan Hjärpe at snakke med. Der er 5-7 % muslimer i de største schweiziske byer og de afstedkommer kan man forstå lige så mange plagsomme ‘Einzelfälle™’ (enkeltstående episoder) som andre steder i Europa. Det står 37 % for og 51 % imod, så forslaget falder antagelig. Blandt andet FN og arabiske pengeinteresser har øvet pression imod schweizerne. Hele SVT Existens kan ses her, min. 28:36.
Asylgrund: Terrorisme
Interessant norsk anmeldelse af ny dansk bog om en nær fortid, hvor vi var naivere end nu. At vi nu har travlt med at smide dem ud, vi gav beskyttelse for få år siden, siger noget om politikernes horisont og forsinkede reflekser.
Liberal asylpolitikk var med på å gi Norden et sterkt islamistmiljø, sier forfatter og terrorekspert. Da dansk politi i 1993 arresterte tre egyptere fra Jylland, fant de en lang liste med kjemikalienavn. Det så ut som en oppskrift på sprengstoff, en terrorsak var under opprulling. Hos en av de arresterte, Mohamed Shaaban Hassanei, fant politiet en tosiders asylsøkermanual laget av terrororganisasjonen Jamaa al-Islamiyya. Den ga gode råd til medlemmer som skulle søke asyl i europeiske land. Det het at man skulle oppgi medlemskap i terrororganisasjonen. De tre egypterne fortale derfor danske innvandringsmyndigheter åpent at de hadde en kriminell fortid i voldelige terrorgrupper. De fikk innvilget opphold. I avhør innrømmet de senere at de gjorde dette for å få asyl.
I sin nye bok «Truslen indefra – De danske terrorister» forklarer forfatter og journalist Morten Skjoldager hvordan dette foregikk. På 1990-tallet var terroriststempel ingen hindring for å komme inn i vestlige land, tvert imot kunne det hjelpe på søknaden, fordi disse søkerne risikerte hard straff i hjemlandene sine. Bare brudd på dansk straffelov kunne skape problemer. Danmark og de fleste europeiske land for øvrig hadde en meget liberal asylpolitikk. Det bærende prinsipp var at vi ikke ville sende tilbake folk til hjemlandet om de risikerte tortur eller dødsstraff. Og det gjorde radikale islamister, for de muslimske landene slo hardt ned på dem, sier Skjoldager. Asylpolitikken er en av grunnene til at Danmark fikk et stort islamistmiljø med militante medlemmer, mener forfatteren.Fikk asyl ved å oppgi at de var terrorister.
Indvandrerpolitikken har splittet majoritetsbefolkningen
Bonnerup og Kærård maner til besindighed og mener at den danske debat skader integrationen. Man kan være enig i noget og uenig i andet, men de to forfattere synes at tro, vi står overfor problemer som allesammen kan løses. Et blik på lande som England og Sverige, der er meget længere ude i uføre, viser med al tydelighed, at en hel del af dem forlængst har unddraget sig det politiske systems påvirkning og er blevet selvkørende. Det er den skræmmende del af det kompleks, vi nu fører vores efterkommere ud i. Derfor skal man selvfølgelig stadig konfrontere dem, vi er bare som det fremgår overhovedet ikke enige om hvordan, og der findes ingen acceptable måder at gøre det politiske skænderi behageligere at høre på. Det bliver heletiden aktualiseret af nye begivenheder, som gør folk forbandede. Vi er nødt til at tåle det. Alternativet ses på den anden side af Øresund: medier og politikere med undergravet troværdighed og en underskov af politiske desperados og fantaster (Steen):
En velfærdsstat som den danske har brug for en stram indvandrerpolitik. Hvis alle, der bor i landet, har ret til gratis lægehjælp, gratis uddannelse, bliver dækket af et socialt sikkerhedsnet osv., så er det attraktivt for mange hundrede millioner af verdens fattige at søge ophold i et sådant land. Men det er selvfølgelig helt uoverkommeligt for et lille land som Danmark at hjælpe alle verdens fattige. Vil man bevare en velfærdsstat, der omfatter alle, der opholder sig i landet, er man altså nødt til at lægge stramme restriktioner på mulighederne for at komme ind i landet. Alternativt kan man opgive de generelle sociale sikkerhedsnet og indskrænke velfærdsstaten til kun at gælde en del af dem, der bor i landet. [..]
Men hovedproblemet for sammenhængskraften i det danske samfund er måske, når det kommer til stykket, at indvandrerpolitikken har splittet majoritetsbefolkningen. Tre procent muslimer er næppe nogen trussel for det danske samfund og velfærdsstaten. Men det kan det være, hvis politikere og presse alene ser det som deres opgave at markere klare, evt. populære standpunkter og ikke viser nogen respekt for eller har lyst til at lytte på og forstå modstanderne. Bonnerup og Kærgård : Polarisering er farlig for os alle sammen.
Forfatterne bruger et rigtig dårligt argument der er ved at gribe om sig, og som tværtimod gør bekymringer endnu mere relevante: At der kun skulle være “tre procent muslimer” (i sig selv et meget lavt skøn), og at dette beviser at der er tale om hysteri, giver imidlertid anledning til modspørgsmålet – når denne gruppe præger debatten og nyhederne i så høj grad som tilfældet er, hvordan ser Europa så ud i 2025, hvor CIA anslår at der vil være mellem 22-37%? Bonnerup og Kærgård kunne starte med at søge oplysninger om lande der lige nu ligger i dette interval (LFPC).
UK: ‘Mangfoldig’ fødegang med 243 mødre, kun 18 af dem briter
Countless red dots scattered across the world map on the wall of a NHS hospital reveal the story of the changing face of Britain. Each dot denotes the background of a mother with a baby in the neonatal ward of London’s Chelsea and Westminster hospital. The map was put up by hospital administrators to ‘celebrate the ethnic diversity’ of the sick children treated there, each at a cost of £1,400 a day.
It shows dramatically how the NHS now treats patients from every corner of the globe. The 243 mothers are from 72 different nations. They include Mongolia, the remotest regions of Russia, Japan, Africa, South America, swathes of Asia, Australasia and even Papua New Guinea. Only 18 mothers said they were from Britain. […] Mapping out the strain on your NHS: 243 sick babies treated in one London hospital ward…. and just 18 mothers come from Britain
Lugtesaltet til Tante Berlinger
I Det Berlingske Hus er man som bekendt meget pæne mennesker, så pæne, at man ikke engang i en nekrolog over en voldelig venstreekstremistisk starut kan få sig selv til at antyde dette – altså at han var en voldelig venstreekstremistisk starut. Nu har en medarbejder på Weekendavisen, Berlingskes pæne, dannede studerekammer, fået sig et gevaldigt chok ved mødet med den vitterligt ildelugtende sump der trives i avisbloggenes debatspor – dog ikke på Tantens egne, hvor der luges ud med særdeles hård hånd. Næh, vi taler om JP, og endnu værre, Nicolai Sennels’ blog her.
Journalistens alenlange gengivelser af diverse læserytringer om islam og muslimer i Danmark, og hans forfærdelse over hvad han ser, er måske ikke værd at hæfte sig ved – pænhed og berøringsangst er jo et globalt fænomen – dog skal det rutinemæssigt tages ad notam, at Jesper Vind Jensen på intet tidspunkt forholder sig til det rent faktuelle som Nicolai Sennels og kommentarskriverne er optaget af. Hvis Sennels’ og kommentarskrivernes bekymring er velbegrundet kunne man måske ligefrem sige at en højtråbende tone er det mindste problem, og endda på sin plads. Kammertonen, ynde og nænsomhed overskygger imidlertid alle andre hensyn hos Tanten i Pilestræde, og det faktuelle i dette spørgsmål interesserer ikke journalister i dag (LFPC).
[…] Den første reaktion på Sennels ‘ beskrivelse af Tredje Verdenskrig er fra Mike fra Frederiksberg, der kl. 10.35 den 22. november skriver: »Jeg håber i hvert fald at der kommer én.«
Kl. 10.55 henvender Hugger fra Horsens sig og skriver: »Sennels har ret, men er et par år bagud. De tanker er ikke usædvanlige og tænkt før. Og de er VELBEGRUNDET! Islam er det værste skidt denne verden har frembragt.«
På slaget 11 lyder krigshetzen så fra Henrik i Køge: »Som Mike er inde på, vi kan lige så godt tage konfrontationen nu, det vil i sidste ende koste færre menneskeliv!« […]
– Det ser ikke ud til, at Sennels følger jeres retningslinjer?
»Jeg har haft en dialog med ham om de her regler for at sikre mig, at han kendte vores regler og sørgede for, at de faktuelle oplysninger, han lægger frem, er korrekte. I øvrigt vil jeg uafhængigt af denne sammenhæng oplyse, at Sennels stopper 1. december.«
Rose påpeger, at Sennels ‘ fratrædelse har været meningen »et stykke tid« og skyldes, at den person, der normalt dækker hans område – Morten Uhrskov Jensen – vender tilbage til JPs blogunivers.
– Hvad vil I gøre i fremtiden for at undgå, at JPs blogunivers oversvømmes med perfide indlæg? […] Dokumentation: »Vi bekender os til det fintslebne argument« [WA 27.11.2009, ikke online]
Robert Spencer – The Assault on Free Spech
22 november 2009 via Kitman TV
Fortsæt med at læse “Med SVT hos de fremmedfjendtlige i Schweiz”
Siten dette er taget fra er en som det tilrådes at udvise største skepsis over for – vi taler om den amerikansk-evangeliske kategori af konspirationsteorier der ser Johannes’ Åbenbaring udfolde sig især i Den Gamle Verden, dvs. det Europa som de tidlige puritanske bosættere var flygtet fra. Der findes et utal af disse teorier, men især EU har altid udøvet en særlig tiltrækning hos nybyggernes efterkommere. Antikrist skulle i dette tankesæt udgå fra det genopstandne Romerrige i form af EU. Den slags teorier kommer og går alt efter hvordan verden ser ud på et givet tidspunkt. Hvad der nok er værd at videreformidle her er EU-symbolik og arkitektur der unægteligt ser ud til at referere til (det noget uheldssvangre, skulle man mene) Babelstårnet. Plakaten her skulle angiveligt være trukket tilbage fra EU, og her er forlægget i Breughel uomtvisteligt. Stjernerne skulle være diabolske nedadvendte pentagrammer. Hvis den er autentisk? (LFPC)
Det var forstemmende at læse
LARS MAN STANDING. Kunstneren Lars Vilks’ tegning af Muhammed som en rundkørselhund bliver malet i kæmpeformat direkte på væggen i svensk galleri.



One of the world’s most famous children’s toys, Barbie, has been given a makeover – wearing a burkha. Wearing the traditional Islamic dress, the iconic doll is going undercover for a charity auction in connection with Sotheby’s for Save The Children.