Ole Nydahl interviewet i København, sommeren 2009 af Asger Trier Engberg, min 22:30 om islam. Interviewet er på engelsk.
“We want muslims to experience freedoms that we have.We want them to be free and happy. Maby the swedes someday will be free to say what they feel…..and the norwegians. Political corretness is collective cowardice. I can tell you as a buddhist, that political corretness is so harmful for the mind. When these people die,they experience so much pain…they will really suffer after death. They will feel pain, pain and an have an awful rebirth. One has to be honest.”
Ole Nydahl (* 19. marts 1941) er en dansk lama, der underviser i tibetansk buddhisme og har startet over 500 centre verden over: Syd- og Nordamerika, Europa, Rusland, Australien og nogle ganske få i Asien.
Ole Nydahl, officiel hjemmeside. Se evt. P 1 Ole Nydahl: »De hader os, mange af dem. De kan virkelig ikke li’ os« og Sappho: “Buddha møder Holger Danske”. Interviewet publiceres samtidigt på Gates of Vienna.
Sveriges abstrakte mur
Jan Milld er svensk indvandringskritiks grand old man. På hans side står der stort set alt om forløbet i landet siden 1995. Han har været i TV et par enkelte gange for meget længe siden, men mig bekendt aldrig haft adgang til almindelige aviser. Det ændrer tøbruds-sitet Newsmill prisværdigt på idag:
Idag framstår det från västlig horisont som helt självklart att DDR – den östtyska kommuniststaten – var ett elände för dess medborgare. Det känns helt naturligt att muren slutligen skulle falla. Men hur stora är egentligen skillnaderna mellan DDR-samhället och dagens svenska samhälle? Murar kan falla (Jan Milld var i København i april 2005.)
Journalister på internatskursus i kraalen
På engelsk hedder det ‘going native’. Danske journalister kan nu tilmelde sig et skolingskursus i praktisk multikulturalisme, hvilket vel sagt med andre ord må betyde, at det eufemiserende filter af udenomssnak og håbløse omskrivninger som “utilpassede unge” ikke er så effektivt som kursusudbyderne kunne ønske. Historier serveres for ofte uden afetnificering, og dækningen af islam – for det er jo 100% den vi taler om – handler af en eller anden grund om negative forhold, og ikke nok om dialoginitiativer og glade indpakkede muslimaer.
Beboerne i ghettoerne Gellerup og Vollsmose er kriminelle og sociale nassere! Islam bestemmer alt, og kvinderne er undertrykt af mændene!
Fordomme og myter står i kø, når det drejer sig om livet i socialt belastede boligområder som Gellerup og Vollsmose. Men hvordan leves livet i virkeligheden? Hvad er det for nogle mennesker, der bor og udfolder sig i beton-ghettoerne, som vi næsten altid kun rapporterer fra, når der er ballade, optøjer og kriminalitet.
Tag med til fredagsbøn i moskéen og få en snak med imamen. Vær med til kvindesvømning eller kom med i mandeklubben og snus til duften i den eksotiske basar. Kom ind på livet af en familie over middagsbordet hjemme hos dem selv. Få en snak med unge, som har været ude i kriminalitet, og unge, som bruger deres fritid på at forhindre, at andre ender som kriminelle. Mød unge tørklæde-klædte kvinder, som ved, hvad de vil. Nyd smagsprøver på rap-musik og andre kulturelle strømninger. Mød det fattige Danmark, familier med lav indkomst og mange børn. Hør, hvad alle disse mennesker tænker om deres liv, og hvad de drømmer om.
I løbet af kurset møder du mennesker og får oplevelser, der pirker til de vante forestillinger om livet i ghettoen. Der bliver sat fokus på pressens dækning af ‘ghettolivet’ – og du får input til, hvordan du kan lave journalistik om ghettoerne på en ny måde. Islamister og sociale nassere – fordomme på spil
Kursusprogrammet bringer i allerhøjeste grad mindelser om ambassadør Olaf G. Hansens tale i Rabat, Marokko, d. 13.6.2005, til noget der hed Fostering Dialogue among Cultures and Civilizations through Concrete and Sustained Initiatives. Om journalisters angivelige opgave i folkeopdragelsens øjemed, sagde ambassadøren:
MEDIA
– Concrete initiatives to develop “cultural journalism” in the daily practise of the media. I.e. changing the tradition of traditional “news-journalism” to give a higher priority to cultural and social portrays of the daily life, values and concerns of common persons, the human story, which can create identification, fascination and – intercultural understanding.
– Concrete initiatives on the use of “Images” in the media and public spaces, which challenge the stereotypical “images” we all carry, about people from other cultures. This will require new experiments of using photography, film, scenography in the media and advertising.
– Concrete initiatives to develop “intercultural competencies” in the training of new generations of journalists in schools of journalism, in-service training etc.
– Concrete initiatives for links and exchanges between journalists, editors, media-institutions, which encourage intercultural co-operation, collaboration etc
Se, så er det jo at en ubetalt og -bestukket blogger gerne vil vide: Er der nogen som helst sammenhæng mellem Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles skolingsinitiativ, og så hensigtserklæringen i talen i Rabat? Ligefrem pekuniær forbindelse? Dette må være en opgave for kritiske, uafhængige journalister at bore i – men hermed strander desværre netop muligheden for svar på spørgsmålet (LFPC). Se også Mikael Jalving: Flokdyr med eskort
Sudden Jihad Syndrome (Light Edition) i Californien
Police arrested 22-year-old Abdul Walid Hamid of Hayward on the evening of Wednesday, Nov. 4, after he reportedly tore a crucifix from a person’s neck and scared others at Stoneridge Shopping Center.
Hamid, an employee at a mall kiosk near Starbucks, has been charged with battery, terrorist threats and grand theft.
According to reports, Hamid was yelling “Allah is power” and “Islam is great” while holding a pen in a fist over his head. Witnesses said he shouted anti-Christian comments, said police. […] Man arrested for ‘anti-Christian’ mall disturbance: Kiosk employee allegedly tore a crucifix from someone’s neck
Bent Blüdnikow: Bombeterror i København.
Trusler og terror 1968 – 1990
(Gyldendal). av Thomas Nydahl
För kort tid sedan avslöjades i USA en komplott riktad mot den danska tidningen Jyllandsposten, en f.d. kulturredaktör och en satirtecknare skulle mördas och samtidigt skulle bombdåd utföras mot tidningens redaktionslokaler. Sedan 11 september 2001 har vi gång på gång fått kunskap om våldsplaner riktade mot olika institutioner, redaktioner och enskilda personer. Men det vore galet om man trodde att detta var nya fenomen. Bomber har exploderat i Köpenhamn många gånger, också efter andra världskriget då staden ockuperats av den tysk-nazistiska krigsmakten.




Den primære indfaldsvinkel for mig i forbindelse med massakren på Fort Hood i Texas er mediernes grad af virkelighedsbeskrivelse. Vi venter vist alle her i blogverdenen på et gennembrud på denne front, som måske/måske ikke vil brede sig som ringe i vandet: En forbrydelse der uden indpakning forklares som legitimeret i islamisk mainstreamteologi, uden offergørelse af gerningsmanden, uden skift af fokus til bekymring for det mytiske ‘backlash’ mod muslimer under ét, uden relativering med forbrydelser angiveligt begået i kristendommens navn, og uden mikrofonholderi i forhold til kompromitterede muslimske interesseorganisationer som (i USA) CAIR.
Det lyder uhyrligt, men ikke overraskende. Også herhjemme har vi utallige eksempler på ualmindeligt dårlige valg: Såkaldte rollemodeller for ghettounge der begår grov kriminalitet, eller imam Abdul Wahid Pedersen der kan tilslutte sig stening, og alligevel være inde i varmen som ‘moderat’ muslim. Der foregår givetvis screening for forbindelser til erklæret voldelige islamiske grupper både her og i USA når det drejer sig om følsomme stillinger, men ingen steder screenes der for antidemokratiske idealer, eller for potentiale for ‘Sudden Jihad Syndrome’ som alt tyder på var hvad overgik Major Hasan. Dels findes der ingen måder at screene for disse ting, dels ville der formentlig ikke rigtig blive nogen emner tilbage. Og så er det udtryk for uanstændighed at screene for disse ting (LFPC).

