Selvom Kurt Westergaard overlevede, ændrede Muhudiin M. Geele alligvel vores mentale landskab d.1.1 endnu et nøk. Christopher Caldwell:
The attack on Mr Westergaard was not primarily a crime. It was an act of political violence. A state’s authority rests, as Max Weber said, on a monopoly of violence. In matters of free speech about religion in Denmark, the government monopoly on violence has been broken. There is another player in the market, declaring that cartoons perceived as anti-Islamic are punishable by death. A pattern of political violence against ordinary citizens is something western Europe has not experienced in more than half a century
But this power to intimidate, though informal, is potentially decisive. It is the same power exercised by those who threaten journalists in Russia, those who kill policemen in Mexico, or the Ku Klux Klan in the US south of a century ago. Such acts make law. It is remarkable how few people they have to harm to do so. Lars Løkke Rasmussen, the Danish prime minister, was not just mouthing a cliché when he described the attack on Mr Westergaard as “an attack on our open society”. Once a competing source of predictable violence emerges in an open society, government must do something to stop it. [..]
The concepts of “minority” and “majority”, which have for decades provided well-meaning western governments with their main way of understanding justice, are of no help in such a task. Obviously, only a minority of Danish Muslims, and an even smaller minority of Danes as a whole, are violent radical Islamists. But even if that minority is infinitesimal, it is big enough. As long as it can make a credible threat to deal out death to those who disrespect Islam, it can give Islam a privileged status among Denmark’s religions.“This is a war,” the mainstream French weekly L’Express editorialised in the wake of the attempt on Mr Westergaard’s life. “To flee this conflict would be to buy tranquillity today at an exorbitant price in blood tomorrow.” It concluded: “Banning every kind of full-body cover [the burka] in our public spaces is a necessity.” This is not the non-sequitur it appears to be. Killing freedom and cartoonists.Christopher Caldwell: Killing freedom and cartoonists, F.T. ( BILD ZEITUNG: “Ja, jeg forsvarer den danske karikaturtegner. Disse terrorrøvhuller, disse halvhjerner kan rende mig!“)
Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson
Der er fri jagt på Lars Hedegaard efter vores interview med ham, det er ikke undgået nogens opmærsomhed. Alle kneb gælder, alt hvad der kan misforstås eller fejlciteres bliver brugt, helt vilkårlige halte krikker trækes af stalden i en polemik, der er ved at blive triviel. Bare i dag [fredag] har vi tre eksempler på kluntede tricks: Politikens Camilla Stockmann citerer flere steder mødet i Trykkefrihedsselskabet torsdag forkert, helt bevidst må man tro, da ifølge vidner benyttede sin mobiltelefon som båndoptager (* se nedenfor.) 180 Grader og Weekendavisen støtter sig tungt på den amerikanske blogger Charles Johnson og Little Green Footballs som hoved- og sandhedsvidne til et møde i Bryssel i oktober 2007, som han nok var inviteret til, men aldrig svarede på eller mødte op til. Men alene det at Filip Dewinter fra Vlaams Belang deltog, fik ham efterfølgende til at afskrive hele forsamlingen som nazister og racister. Da yderligere hovedparten af det todages mødes indhold ikke er på nettet, kan Johnson af gode grunde ikke vide ret meget om dets indhold. Weekendavisen ved derfor om muligt endnu mindre, men de formulerer sig i en causerende artikel, så man må forstå at deres kronvidne faktisk var tilstede i Bruxelles. Det er dårlig stil i en kvalitetsavis:
“Men noget gik galt i Bruxelles, og den amerikanske netavis The Washington Independent skrev om det i foråret 2009: Johnson forstødte de slanger, han havde næret ved sit bryst……. Charles Johnson udtalte sig ikke med samme forsigtighed. Efter Bruxelles-konferencen sagde han farvel, så det kunne høres: »Jeg tror ikke, der findes en anti-jihadistisk bevægelse længere. De er alle blevet kukkuk. Jeg har set, hvordan mennesker, jeg troede var agtværdige, og som jeg stolede på, har kastet sig i armene på racister og nazister. Jeg har hørt deres forklaring, som jeg mener er fuldkommen gak.«…. Hedegaard var til stede under den konference i Bruxelles i 2007, hvor Charles Johnson indledte sin modoffensiv.” (Weekendavisen: Trykkefrihed: »De er alle blevet kukkuk«, ikke online)
Hvem tror efter den passage ikke, at Johnson var i Bryssel ? Jeg var der som fotograf og det tynde øl ligesom en del andre mere eller mindre menige europæere, hvoraf jeg kun genkendte forfatteren Paul Weston, belgieren Bart Debie og nogle svenskere, nordmænd og finner. Jeg husker det tydeligt, og hvis min hukommelse skulle svigte, har jeg det hele på video. Kun Robert Spencers tale er offentliggjort. Der var landerapporter fra hele Europa, de findes på nettet, Lars Hedegaard var en af dem. De længere oplæg var Robert Spencer, dr. Sam Solomon, dr. Patrick Sookhdeo, Bat Ye’or, historikeren og polititologen David Littman, professor Hans Janssen, lægen og forfatteren Andrew Bostom, journalisten og kolumnisten Nidra Poller, Paris, Knesset-medlemmet, kirurgen Arie Eldhad, juraprofessor Carl Cogen, Gent, redaktør Paul Belien, Filip Dewinter, UKIP MP Gerald Batten og østrigeren Elisabeth Sabaditsch-Wolff. Oriana Fallaci ville utvivlsomt have været der, hvis ikke hun var død kort forinden. Jeg havde hendes nærmeste venner til bords ved midagen om aftenen, og ærgrede mig over mit ikke-eksisterende italienske.
Lidt af konferencens indhold findes på nettet, det meste gør ikke. Flere af talerne lever under trusler, og bryder sig ikke om at bidrage til yderligere. Det var altså småt med nazister og racister, accentueret af Patrick Sookhdeo, der adspurgt om British National Party sagde: “I will not trade one extremism with another”. Her er Weekendavisen allerede ude på tynd is, så den må fylde en sidehistorie på om den “yndige Pamela Geller, som har optrådt offentligt i bikini,” og uafladeligt fabler om sin yndlingsaversion “Barack Hussein Obama.” Ja, hun er dekorativ, men hun spillede ingen rolle ved mødet overhovedet og var ikke på talerlisten. Resten af JESPER VIND JENSEN og KLAUS WIVELS artikel handler stort set om, at man er racist og nazist hvis man overhovedet så meget som lytter til Vlaams Belang. Det er der nu delte meninger om, og Bruce Bawers er ikke eneherskende. For eksempel har den bredt estimerede forfatter Christopher Caldwell en langt mere pragmatisk og uhysterisk bedømmelse af partiet. Men som sagt, enhver insinuation tæller, når der ikke er noget kød på pølsepinden. Weekendavisen skriver som om de har en dyneløfter, men der er intet under dynen og hvis avisen har andre kilder end Johnson, er de så perifere at de er umærkelige. Hedegaard skal bare slagtes, uanset med hvilken sløv kniv. Når Weekendavisen kan skrive så sløj en artikel, der er redaktionelt stof og ikke et læserindlæg, der løber med en kvart vind, er det en ringe trøst, at den sløveste kniv i denne vendetta dog er journalist Ole Birk Olesen, hvis vilde slag ikke har landet ét rent stød. Det er minsandten kødfrie dage i dansk presse. (Steen)
Charles Johnsons psyko-politiske transformation
Der har været mange mere eller mindre fantasifulde teorier om Charles Johnsons tiltagende læggen sig ud med alle tidligere allierede i blogosfæren. Om noget er det tydeligt at det handler om en enkelt mands psykohistorie – formentlig noget med et chok over 9/11 der bragte ham, en gammel ‘leftie’, på linje med konservative i en periode. Nu trækker rødderne så i ham, i fraværet af spektakulære terrorangreb. Enten dette, eller alle hans modstandere er vitterligt frådende, folkemorderiske fascister. Der er ikke rigtig nogen ‘middle ground’ mellem Johnson og den angiveligt nedrige, fascistiske konservative blogosfære.
Som et minimum kan man fastslå at benyttelse af Charles Johnson som kilde uden for blogverdenens indforståede kreds må belægges med om ikke forbehold, så i det mindste en nødtørftig indføring i uadskilleligheden af mandens person, personlig etik og modus operandi, og synspunkter. Alt andet ville være i bedste fald underlødigt, i værste fald uhæderligt.
Det er svært ikke at vælge den overbærende tilgang når Weekendavisen, Danmarks intellektuelle avis, undlader denne indføring, og fremdrager Johnson fra hans blogs eskalerende ubetydelighed, og benytter ham ukritisk som sandhedsvidne mod Lars Hedegaard. Man kan kun gisne, men der er ikke rigtig andre muligheder end uvidenhed eller løgn, når de betegner Robert Spencer som “højtråbende”. Spencer, der er inkarnationen af afdæmpet, ekstremt velovervejet og veldokumenteret form som vehikel for skarpe pointer. Jeg gætter på uvidenheden. De har taget Johnsons ord for pålydende, og ikke gidet læse Spencer. Bemærk i øvrigt også det enfoldighedens paradigme der er gældende i hele den danske presse, incl. den fine og højbrynede WA: Dem man opponerer mod “mener” alt muligt. Man skaber distance og shamer dem ved at tilskrive dem suspekte “meninger” – det faktuelle, og argumenterne for dette, hersker der fuld konsensus om blandt journalister og deres kunder: Dette behøver man slet ikke gå ind på.








[…] Den 28-årige somalier MMG, der er fængslet for at have trængt ind hos JP’s tegner Kurt Westergard, blev ifølge hans tidligere hustru i 2006 forsøgt hyret af Politiets Efterretningstjeneste. MMG afviste imidlertid at blive meddeler i det ekstreme somaliske miljø i Danmark




