Brussels and Anderlecht: nights of unrest, video tekstet på tysk. Selv med fire patruljevogne ad gangen kan poltiet ikke køre ind i Molenbeek. (Bryssel, udlændingeandel 57 %, forstæderne Sint-Gillis 81% , Schaarbeek og Sint-Jans-Molenbeek begge 74%.)
I Gøteborg ulmede det videre fredag for tiende nat i træk: Ännu en brand som upprör, Brandmän skadade i stenattack i natt, Brandmän träffades av 5,7 kilo tung sten under utryckning. Også i Uppsala har der været tilsvarende optøjer, men det er på mikroplanet i alle svenske byer, at landet knager i fuerne. Man må vel på et tidspunkt må til at kalde opstande, uanset det i svensk journalistik bare hedder “störande av allmän ordning.”
“Situationen er ikke under kontrol”
Gøteborgs politi dementerer politikernes udtalelser:
Jeg skal vel vare mig for at spå om, hvad det kan udvikle sig til (læs evt Pipes´”Eurabian Nights“), men én ting tør jeg godt forudsige: hvis ikke europæiske politikere får vendt den opløsning og agression, der er i anmarch nu, – herunder og den højre- venstre radikalisering der foregår blandt unge nu – så bliver det meget, meget lidt atttraktivt at være politiker i fremtidens Europa. At de vil komme til at leve som Geert Wilders allesammen, også hele Europa Parlamentet, er nok ikke skudt helt ved siden af. Danske politikere kunne have studeret hvordan det foregår i København i 2008 0g 2009, hvis ikke de havde haft for fine fornemmelser.
»Det är patetiskt«
Flemming Roses JP klumme er kommet på svensk med en længere indledning specielt til det svenske marked. Det er naturligvis Newsmill der bringer den, ingen af de slatne mainstream aviser:
Det råder förvisso inget tvivel om att den israeliska regeringen har handlat oklokt, men skillnaderna i den svenska pressens reaktion på de båda affärerna utgör ett mönster och förtjänar en reflektion. Under Muhammed-krisen låg man lågt och man tenderade att rättfärdiga den muslimska vreden, samtidigt som man såg Jyllands-Postens teckningar som en allvarlig kränkning av den religiösa friheten. I affären med Israel bortser den svenska pressen från den legitima delen i Israels missnöje medan ingen – om man bortser från enstaka undantag – har fördömt Boströms odokumenterade påståenden.
Det är patetiskt. I stället har saken i Sverige enbart kommit att handla om yttrandefrihet. Och många har dragit paralleller till Muhammed-krisen. Skillnaderna mellan de båda historierna är större än likheterna, men innan jag kommenterar dem vill jag säga några ord om prioriteten i den generella debatten om yttrandefrihet. Svensk press kan kritisera Israel men inte islam (kommentarerne er ikke de mindst interessante)
Gunnar Dyrberg

“Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på”
Når man tænker på hvad Dyrberg, født 1921, har gennemlevet, og hvor mange af hans kammerater der måtte leve med psykiske mén resten af livet, viser udtalelsen ovenfor hvilket stof han er gjort af. Han må være den sidste tilbage, der ikke bare kan kan huske “Flammen” og “Citronen”, men også har arbejdet sammen med dem. Jeg var i anden anledning havnet på Gyldensdals årlige reception, hvor kultureliten spiser og drikker godt. Men da jeg ikke plejer at skrive særlig pænt om andre end Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen – ingen af dem var der – syntes jeg ikke jeg ville gøre nogle kontaktforsøg, og jeg skal derfor ikke træde yderlige i arrangementet her. Jeg kan i forvejen ikke udstå receptioner og vernissager før efter den 8. genstand. I stedet gik jeg lidt rundt i lokaliteterne og tænkte på, at her har Søren Kierkegaard og hans brødre gået i skole og Søren selv undervist hos rektor Michael Nielsen. Men Gunnar Dyrberg genkendte jeg og talte med, han har skrevet en bog i sit 89. år, og det kan være en god anledning til at læse Bent Blüdnikows anmeldelse af den.
Fortsæt med at læse “Politiet kapitulerer i belgiske forstæder”





Zombietime har en lang post med billeddokumentation fra en ikke så fjern fortid, hvor dødstrusler og dødsønsker mod George W. Bush var upåagtet mainstream. At vi ikke nødvendigvis taler om konkrete trusler er irrelevant; enhver ytring af denne art er absolut strafbar i USA, hvilket er oplevet på det seneste, hvor lignende udfald mod Præsident Obama har ført til ganske anderledes reaktioner i medierne, og en demonstrant med et truende skilt er blevet arresteret og forhørt af Secret Service (LFPC).