It’s being reported that Dutch MP Geert Wilders has won his appeal against being banned from the UK. According to Radio Netherlands:
The Asylum and Immigration Tribunal in London has ruled that the British government was wrong to deny populist Dutch politician Geert Wilders entry to the United Kingdom. Mr Wilders planned to show his film Fitna to the British parliament. The government refused to allow him to enter the UK on the grounds that he represented a threat to public order. It is not clear whether the tribunal’s decision means that Mr Wilders is now free to travel to the UK. The British government has not yet reacted to the ruling.
Wilders had every right to come here, and as far as I can see the only reason he was banned was cowardly British fear of French-style riots. Lord Ahmed, a self-proclaimed Muslim “leader” who, unlike Wilders, has never been elected by anyone, said that Wilders’s criticism of his religion was “an incitement of religious and racial hatred”. He denies saying he would bring down 10,000 protesters to the Lords, but there was a definite air of surrender in the air.
Meanwhile the Government’s great friends, the Muslim Council of Britain, called Wilders “an open and relentless preacher of hate”. (This is the same MCB that has been reluctant to attend Holocaust Memorial Day and objects to mention of the “alleged Armenian genocide” and the “so-called gay Holocaust”.) Geert Wilders is free to enter Britain, Jacqui Smith week gets worse as Geert Wilders wins appeal, UK wrong to deny entry to Geert Wilders.
“Må vi være her?”: Det ærlige svar
Man antager at Mona Aweis’ spørgsmål ikke er retorisk, så mit klare svar er ‘nej’. Danmark var et bedre sted før hun og ligesindede lagde beslag på debatten om hensyn her, og eftergivenhed der, eller offerklynk som dette indlæg i post-konservative Berlingske. Men spørgsmålet om hvad jeg eller andre mener er naturligvis aldeles irrelevant: At “velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud” er hverken en trussel eller et løfte, men en klynkende manifestation der aldrig vil blive omsat i virkelighed, og gjorde den det, ville talløse trosfæller til fr. Aweis stå parat til at overtage pladsen – uanset skrækdokumentarer på Al-Jazeera eller jammerkor over ‘tonen’. Det er den nøgne sandhed som Mona Aweis’ læserbrev står som en overleveret anakronisme i forhold til. Cut the crap, Mona. To usvigeligt sikre prognoser om fremtiden: 1) Klynkeriet vil fortsætte, og 2) Mona Aweis og trosfæller vil kæmpe med næb og kløer for at blive her. Det er den æresløse realitet for en æresfikseret kultur: Pengene trumfer æren.
[…] Med to generationer på flugt spekulerer jeg tit over, om jeg en dag også bliver nødsaget til at flygte. Ikke nødvendigvis på grund af krig.
Snarere på grund af følelsen af at være en uindbudt gæst her i Danmark.
I tide og utide bliver udlændingedebatten taget op. Debatten drejer sig næsten altid om det samme, og nogen fornuftige og mærkbare løsninger på de reelle problemer, kommer der ikke mange af. Den hårde tone i debatten skubber ikke integrationen af udlændinge frem. Snarere tværtimod.
For hvordan skulle incitamentet og motivationen til at integrere sig blive ved med at være der, når man konstant, implicit såvel som eksplicit, får at vide, at man er en belastning i det her samfund? Selvom man ihærdigt forsøger at etablere et liv side om side med sine danske naboer og kollegaer. […]
At sætte hele udlændingebefolkningen i Danmark i bås, som nogen politikere har tendens til, er medvirkende til, at velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud. Dansk Folkeparti vil uden tvivl glæde sig over det, men det er altså vores land, der bliver taberen. […] Mona Aweis Statskundskabsstuderende: Debat: Må vi være her? [Berlingske Tidende 11.10.2009, ikke online]
Men gjorde Aweis og hendes lidelsesfæller alvor af ‘truslen’ om at rejse, burde pladsen i stedet besættes af indvandrere af José M. Ferrers kaliber (LFPC):
[…] Den hårde tone, som du fremhæver forekommer i debatten om integrationen, var aldeles ikke der i begyndelsen. Den dukkede op, da vi efterhånden fandt ud af, at I ikke ville indpasse jer i det nye land, og at det var os, som skulle gøre jer tilpas. Når I har følt, at vi betragtede jer »som en belastning i det her samfund«, har I så spurgt jer selv, hvad årsagen kunne være? Kunne det tænkes, at den måde, mange af jer opfører jer på, har skubbet os væk fra jer? Opfører I jer virkelig som »en del af det her samfund«? Hvad gør I for at ændre det billede, som en meget iøjnefaldende gruppe af jer har sørget for at slå stort op for den blåøjede og godtroende danske befolkning? Når I nu er så mange, der gør alle de rigtige ting, hvordan kan I så tillade, at det billede, man har af jer, tegnes af rabiate kræfter, som på den måde forhindrer jer i at falde til her? Er det os, der skal gennemskue, forstå og intervenere, uden at I aktivt påtager jer en rimelig andel af ansvaret? Kære Mona, jeg er selv »importdansker« og har aktivt sørget for, at jeg selv og mit barn ( nu over 40 og meget vel integreret!) tilpassede os det samfund, vi ønskede at være en del af. Jeg har arbejdet i flere lande, deriblandt i Mellemøsten, har lært at forstå og acceptere og har derfor ikke en forstokket mentalitet. For mig at se er I hjerteligt velkomne – men ikke udelukkende på jeres præmisser. […] José M. Ferrer, oversætter: Integration [Berlingske Tidende 13.10.2009, ikke online]
Afladshandlens genkomst
Hyklerisk sammenkædning af forbrug og selvgodhed på miljøets vegne må være upåfaldende og logisk for store grupper af befolkningen, i og med at en gigantkæde som 7-eleven satser stort på konceptet. Jeg ser det som et varsel om hvad tankegangen vil kunne føre til: Selvudnævnte rødgardister à la Antifascistisk Aktion der forøver vold og hærværk på ‘miljøets’ vegne (LFPC).
Sarrazin-fejden: Integration eller kapitulation ?
Henryk M. Broder mødte i går aftes på “Unter den Linden” på ZDF/ARD Integrationsminister Armin Laschet (CDU,”Minister for Generationen, Familie, Frauen og Integration i Nordrhein-Westfalen“, og bølgerne gik højt. Nogle ser ikke video, nogle hører ikke tysk, men til resten, spænd selen og slå ørerne ud. Det går stærkt:



