Mitra H Lager är född och uppväxt i södra Iran. När hon såg hur det revolutionära Iran utvecklades började hon delta i motståndskampen mot ayatolla Khomeini. Mitra H Lager fick betala ett högt pris då hon under sin tonårstid blev fängslad och torterad flera gånger. Mitra kom till Sverige som flykting 1988 och har nu gett ut sin självbiografiska bok Gud vill att du ska dö. Här i ett samtal med Anna Maria Höglund. Axess TV, min 25:35.

Demokrati i Iran ?

“Muslimska världen utvecklas inte mot demokrati”

Vad är det som leder till demokratisk utveckling? Vid 2000-talets början betraktades knappt hälften av världens länder som demokratiska. Det är en ökning av antalet demokratier med 50 procent de senaste trettio åren. Det slående undantaget från den allmänna internationella trenden är Mellanöstern och Nordafrika. Där har demokratin inte utvecklats alls sedan 1970-talets början. De icke-demokratiska länderna dominerar regionen, och Turkiet är det enda land som har en positiv utveckling. Frågan är vad det beror på. Något är det uppenbarligen med muslimska länder, men vad det är, vet vi inte. Hadenius, Forskning och Framsteg

Spred ressourcerne!

At påtvinge den øvre middelklasse “sitt solidariska ansvar”, kan betyde en brat kursændring for “Sveriges generøse  asylpolitik”  :

Sedan november ifjol har det inträffat åtminstone nio rån i Landskrona. Politikerna där är nu nästan helt desperata och kräver att polisen stoppar rånvågen, som har ett visst samband med gängbildningar och det oproportionerligt stora ansvar kommunen fått ta för flyktingmottagningen. Samma stora ansvar har andra stora Skånekommuner som Malmö och Helsingborg tagit. Alltmedan en rik kommun som Vellinge inte tagit emot en enda flykting.

Vi har nu nått vägs ände. Det kan inte vara rimligt att vissa kommuner ska komma undan sitt ansvar för en solidarisk flyktingmottagning medan andra, och ofta rikemanskommuner som Vellinge i Skåne och Danderyd i Stockholms län, för att ta några exempel slipper undan sitt ansvar. Dags att decentralisera flyktingmottagningen och tvinga idag osolidariska kommuner att ta sitt solidariska ansvar. Socialdemokraten Silfverstrand: Låt Vellinge och Danderyd ta hand om buset.

Kannibalisme-jihad

Når en ideologi som islam ikke indeholder den Gyldne Regel, og alt der kan hævdes at udbrede ideologien på de vantros bekostning i princippet er tilladt, så ser man ‘teologiske’ debatter som denne. Via Jihad Watch (LFPC):

A recent thread on the Al-Falluja jihadist forum discussed the case of whether a Muslim who has nothing else to eat may kill an infidel in order to eat him. The discussion was prompted by a recently published book by Abu Muhammad Al-Maqdisi, one of the most influential jihadist sheikhs active today. […]

“Is It Permitted To Eat The Flesh of American Soldiers?”

On June 13, 2009, a member of the Al-Falluja forum who uses the moniker “Al-Maqdisi’s Student” wrote a post based on this passage [in full report] titled “Is it permitted to eat the flesh of American soldiers? A quote from the illustrious Sheikh Al-Maqdisi, may Allah preserve him.” He began by recounting an exchange between the early Muslim commander Khalid b. Al-Walid and the Byzantine commander at the battle of Yarmuk (in the year 636 C.E.) The Byzantine commander said to Khalid that the Muslims had only gone out from their land due to hunger, and offered to buy them off. Khalid responded: “It was not hunger that drove us out of our land, as you say; we are a people who drink blood, and we know that there is no blood more delicious than Byzantine blood. That is why we came.”

“Al-Maqdisi’s Student” then cites the aforementioned passage from Al-Maqdisi’s Beginner’s Guide [in full report], and follows up with the words: “The mujahideen should inform their belligerent [infidel] and apostate enemies of this exceptional law so that they can bring it up and study it at their conferences on human rights, counterterrorism, and so on! Then they in turn can proclaim that our soldiers lick their lips [at the thought of] eating the flesh of their hamburger- and Pepsi-eating soldiers!”

“If We… Eat Americans, Let’s Make Them Into A Gunpowder-Flavored Kabsa With Some Hors D’oeuvres Made Of Apostates” […] Jihadist Forum Thread Discusses If and When One May Eat the Flesh of U.S. Soldiers

The Flying Dutchman and the Press

Orientering havde kl 17.30 et interview med en hollænder om det betænkelige i Wilders´ rejser, “hvor han taler for veluddannede mennsker”,  i modsætning til derhjemme.” Deadline kl 22.30 havde sin egen TV version af indslaget.

Geert Wilders, the leader of the Dutch Freedom Party (PVV), has already made four trips to the United States this year. He has also been to Italy and Denmark and is planning a couple of new trips to the US later this year, plus trips to Canada and Australia.

Why does the politician from the Netherlands travel so much? This is a question the Dutch media have been asking themselves. Last week, both the weekly magazine Vrij Nederland and the newspaper De Volkskrant wrote long articles about Wilders’ travels, written by journalists who followed him on a couple of his trips. The only reason why a man would so eagerly travel the world, is obvious, they say: He does it for the money. Wilders is said to be on fundraising tours, especially among the “American far-right.”

“Dollars for Wilders; How the PVV Leader Raises Money from Far-Right America,” Vrij Nederland headlines. Both Vrij Nederland and De Volkskrant acknowledge that Mr. Wilders is doing nothing against Dutch law. De Volkskrant, however, has a couple of Dutch law professors say that the situation, though legal, is nevertheless “unclean.” “There is a problem if a donor expects something in return. In Holland we cannot ascertain this because we do not know the money flows,” says one of them. Mr. Wilders’ donors, however, do not expect anything in return. [..]

Last week, Mr. Wilders spoke in Copenhagen at a conference of the International Free Press Society. One of the other speakers at the event was the Syrian-born psychiatrist Wafa Sultan, a Muslim apostate who had to flee her native country for criticizing Islam. She says that growing up as a Muslim and witnessing its effect on people as a psychiatrist has convinced her that Islam, rather than a religion, is a totalitarian political ideology. It is a thesis which Mr. Wilders has borrowed from her.  Dr. Sultan says the world is currently witnessing “a battle between modernity and barbarism which Islam will lose.” She is one of Mr. Wilders’ great admirers. In order to liberate her fellow Arabs from barbarism, she stated in Copenhagen, “Islam has to be defeated in the West first.” This, she says, is why Geert Wilders plays such a pivotal role. Instead of interviewing Wafa Sultan, the Dutch journalists in Copenhagen tried to find out from the conference organizers and from Mr. Wilders’ friends how the Dutch politician is raising money, whether anyone knows how much he has secured so far and on what accounts he collects the money for his legal defense.

A free press is one of the main characteristics of a free society. However, the Western press did not play a major role in defeating Soviet totalitarianism in the 1970s and 80s. Ronald Reagan was utterly despised by the media and only succeeded as a politician because he did not care much about what the media said. Likewise, today, the media do not seem intent on playing a major role in defeating totalitarian Islam. Indeed, empathy for victims of political tyranny is something utterly unknown to journalists who often see themselves as major political players on a par with politicians who, like Messrs. Reagan and Wilders, have been elected by the people. Brussels Journal

Är vi muslimernas slavar?

I Sydsvenska Dagbladet (2009-06-23)  hade man ett stort reportage, nästan ett helt uppslag, om en invandrare som heter Ivan Djordjevic. Denne hade nyligen förlorat sin hustru när hon födde deras åttonde barn. En liknande uppmärksamhet har tidningen inte ägnat åt några svenska tragedier av liknande slag. Men jag slås ofta av journalisternas behov av att skildra invandrare i så fager dager som möjligt, helst som offer i snyftartiklar. Och man gör det på ett underdånigt, inställsamt och krypande sätt. Denna attityd tycker jag, och många med mig, oerhört illa om. Kvinnan, som avlidit i samband med sin åttonde födsel, hette Ramza Ahmetovic. Av makarnas namn att döma bör de vara muslimer från forna Jugoslavien.

Fortsæt med at læse “»Gud vill att du ska dö«”

TV 4 vover sig længst frem om Ølandsmordet: “Det kan have været racistisk motiveret”:

“En av mina bekanta var inblandad i det hela. Han var vänn med personen som avled. Det var ett jävla blatte gäng på 15-20 pers som hamna i underläge och drog kniv, min kompis vart huggen i ryggen. Dom andra (som jag inte känner) vart huggna i armen och han som avled vart huggen någonstans i magen eller bröstet. Sen var det en tjej som vart knivskuren i handen.”

“Fram kommer personer ifrån invandrargänget och provocerar. Daniel med vänner ska ha bett personer från invandrargänget att dra åt helvete, och har sedan blivit attackerade. Daniel var inte den som bad gänget att dra åt helvete, utan försökte kliva emellan (eller kanske eventuellt ge sig in och skydda sin vän i bråket) och blev sedan stucken i bröstet. Jag tror som sagt att Daniel klev emellan men eftersom han kan slåss, är vältränad och lång och inte backar kan han blivit huggen pga rädsla från personerna han attackerade.”

Mordet på Daniel, Öland: TV4 erkänner rasism mot svenskar, Kalmarpolisen har inte lyckats gripa den person som dödade den 21-årige Linköpingsbon på midsommarafton. Allerede dagen efter mordet var der troværdige øjenvidneforklaringer på nettet, så TV 4 og politiet har ikke haft travlt med at løfte sløret: »Många kan uppleva ett stort obehag«. Nu kunne man tro, at politiet havde fået den ide at spærre Ølandsbroen 33.5 km borte, men den rapporteredes åben og ubevogtet hele natten. Havde man gjort det, skulle morderen have sejlet eller svømmet minimum fem kilometer i stærk strøm:

Flera foton hämtade från nätet granskas av polisen i jakten på den person som knivskar en 21-åring till döds under midsommarfirandet i Köpingsvik. På flera nätforum spekuleras det vilt kring midsommardådet i Köpingsvik där en 21-åring knivskars till döds. Enbart på Flashback, under rubriken ”Veckans Brott”, finns över tusen inlägg, många med information som kan vara till nytta för polisen. På Flashback hittas ett otal länkar till bilddagböcker och FaceBook-sidor där bilder från midsommarfirandet på Öland är upplagda. En del bilder påstås i rader av Flashback-inlägg visa efterlysta vittnen och till och med trolig gärningsman. Polisen jagar bilder på nätet i jakt på knivmannen

“Vi er Danmarks oprindelige befolkning”

Der var verbale øretæver til alle, da formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, i aftes holdt båltale ved sankthansfesten i Tvis. Fra toppen af seks EU paller skældte han ud på araberne, den danske kulturelite, politikerne, muslimerne, meningsdannerne, det danske skattetryk, globaliseringen, indvandringskonsulenterne, bureaukratiet i Bruxelles, eksperterne og de hellige mænd fra Langbortistan.

»De lærer, at der ikke er noget at elske. Ja, at det nærmest er udtryk for fremmedhad og racisme at gøre det. Det er knap nok et land, og det er i hvert fald ikke vores. Danmark er nemlig blevet globaliseret,« sagde han og tilføjede, at fædrelandskærlighed og hægen om den nationale kultur er blevet en disciplin for provinsielle bondejokkere, som ikke ved bedre og forhåbentligt snart vil uddø. Skældud til alle i Tvis via Ulla Nørtoft Thomsen

OIC flytter positionerne frem

Helt ind i “the belly of the beast” – Bryssel. Det vil glæde Morten Kjærum, der også mener, at “islamofobi” er Europas største problem. Man kunne  allerede døbe det KKK – “Kontra-Karikatur-Kontoret?”

The Organization of the Islamic Conference (OIC) will open a representative office and appoint an ambassador to Brussels to fight more effectively against Islamophobia in Europe….A cartoon crisis that stemmed from the publishing of cartoons in Denmark insulting the Prophet Muhammad in September 2005 strained relations between Islam and the West. The idea of opening an office in Brussels was explained by İhsanoğlu to European politicians with whom İhsanoğlu negotiated during the cartoon crisis. OIC to open office in Brussels to fight Islamophobia.

Svenske mønsterforældre fra Helvede

Man tror det er løgn. Kun i Sverige. Via Gates of Vienna (LFPC):

Meet Pop, a two-and-a-half-year-old Swedish child whose parents are refusing to say whether the apple of their eye is a boy or a girl. Pop’s parents, both 24, made a decision when their baby was born to keep Pop’s sex a secret. Aside from a select few – those who have changed the child’s diaper – nobody knows Pop’s gender; if anyone enquires, Pop’s parents simply say they don’t disclose this information.

In an interview with newspaper Svenska Dagbladet in March, the parents were quoted saying their decision was rooted in the feminist philosophy that gender is a social construction. “We want Pop to grow up more freely and avoid being forced into a specific gender mould from the outset,” Pop’s mother said. “It’s cruel to bring a child into the world with a blue or pink stamp on their forehead.”

The child’s parents said so long as they keep Pop’s gender a secret, he or she will be able to avoid preconceived notions of how people should be treated if male or female. Pop’s wardrobe includes everything from dresses to trousers and Pop’s hairstyle changes on a regular basis. And Pop usually decides how Pop is going to dress on a given morning. Although Pop knows that there are physical differences between a boy and a girl, Pop’s parents never use personal pronouns when referring to the child – they just say Pop. […]Swedish parents keep 2-year-old’s gender secret

» Hvem vil give Samira Tavin et journalistisk job ?«

efter denne demonstration af dømmekraft ?”, spurgte vi  for godt 24 timer siden. Sjældent er man blevet agterudsejlet af virkeligheden så hurtigt. DR havde allerede hyret hende:

Deadline’s vært Nikolaj Sommer spurgte Samira Tavin “som borger i Danmark”. Nikolaj Sommer kunne også have spurgt Samira Tavin som journalist i DR.Samira Tavin er journaliststuderende på RUC og har siden 1. februar 2009 været ansat som journalistpraktikant på DR Sporten.

DR-journalist sætter spørgsmålstegn ved omfanget af 2. verdenskrigs jødeudryddelser. Nu er journalisten indkaldt til en kammeratlig samtale. Som man kan se af kommentarerne her forleden, var adskillige mere oppe  på beatet end vi var. De må nu opleve den tristesse det er, at få bekræftet sine allermest fladtrådte fordomme. “Journalistik er min passion, fordi kun i det fag kan jeg beskæftige mig med så forskellige emner som naturvidenskab, sport og politik,” skriver hun på sin hjemmeside. Det må man nok sige. Er hun så sikkert parkeret  på sporten ?  “Bag sporten er der mere end kun konkurrence og resultater. Spørgsmål som, ”Hvorfor er Israel med i EM-kvalifikationerne, når landet ikke ligger i Europa?” skal også besvares.” Det afventer vi  besvaret på DR- Sporten i nær fremtid. (Steen).

Hvilken enestående illustrativ historie en nysgerrig journalist kunne få ud af dette – en på overfladen velfungerende, velintegreret iransk kvinde, endda uden tørklædeindpakning. Min sjæl, hvad mere kan du ønske?  Og så ender det som et af de pinlige reality checks der popper op i medierne med jævne mellemrum: Man er faldet for overfladiske tegn på ‘integration’, og så viser det sig at den-eller-den rollemodel skyder to sagesløse israelere ned, eller den-eller-den kvindelige jurist også er frådende antisemit, og i hast må ekskluderes fra de Konservative. Pinligt, pinligt. Der vil komme mange lignende historier i de kommende år. Her er endnu et reality check: “Kammeratlige samtaler” vil intet udrette i forhold til tankegods fra en århundredgammel slamkiste. Problemet kan eller skal ikke løses ved indskrænkning af ytringsfriheden. Problemet er at folk som Samira Tavin overhovedet opholder sig i vores land (LFPC).

Det skønnes at 100.000 går med burka i Frankrig:

»Tanter mod tortur«

“Forældre mod politivold, Bedsteforældre for asylsøgere og hvad ved jeg.” Johannes H. Christensen sognepræst i Skovshoved:

Om Per Ramsdal fra Brorsonskirken: “Han er i høj grad politiserende. Han udtrykker sig i floskler… Jeg kan ikke tage Ramsdal alvorligt. Jeg har tillid det det danske retssystem, at mennesker får en fair behandling af de instanser, de kommer i berøring med. Kirken er ikke fredhellig. Der er intet helligt ved kirkerummet. “Ordet kun helliger huset”, som Grundvig siger. Hvilken bemyndigelse har præsten til at bruge kirken ? Det er meget betænkeligt at de folk der engagerer sig i de irakere, de har intet at byde på. Hvordan skal man tackle indvandringsproblemer, hvis ikke man har nogle regler, der er til for at følges.Det er en fuldkommen gratis demonstration. Så må de engagere sig politisk og sige, vi må have lavet lovene om. Det er demokrati. Man kan ikke sige, man går ind for demokratiet, men vi gør det altså ikke altid.”

Om kirke og politisering: “Det øjeblik vi løser folkekirken fra staten, så sker der det der skete i Sverige. Så får vi endnu er forening som Naturfredsningsforeningen, Kræftens Bekæmpelse, LO og hvad ved jeg. Så vil de danske biskopper tage afstand fra Bush, ja nu er han der ikke mere, men så Obama lige så snart han laver noget, der ikke passer dem. Den svenske kirke er politiseret i ekstrem grad, samtidigt med at den er i defensiven hvad angår medlemmer og aktivitet.”

Om kirken og Muhammedkrisen: “Det kan altså ikke nytte noget at man er konsilliant overfor islam……….selve ideologien umådelig betænkelig og umådelig offensiv, og derfor skal man ikke give sig en tøddel. Derfor mener jeg, at Muhammed tegingerne var fuldstændig i orden. Det kan ikke hjælpe noget, at en lov som gælder i en muslimsk stat som Iran, lige pludselig skal gælde i Danmark. Det er absurd….Hvis jeg skal sige det provokerende, til beskæmmelse for den samlede danske præstestand, der var det Flemming Rose, der repræsenterede det protestantiske synspunkt i Muhammed-kampen. Det var ham der tog kampen,  den var hård og han gav sig ikke en tøddel. Det fortjener han stor, stor beundring for.”

Der var nogen der svigtede, ikke ?

“Det var der da. Lige så snart vi havde haft krisen, rejste jeg ved ikke hvor mange kirkefolk ned til Egypten og snakkede med alle stor-imamerne, og vi var så fredelige allesammen. De talte med biskoppen for den koptiske kirke, og de har det så dejligt, til trods for at koptere bliver myrdet, men det skal vi ikke tale om, for så bliver der myrdet endnu flere.” Åndeligt dovne grundtvigianere, min 1:27:00.

Er “Allahu akbar” kodeord for “demokrati i Iran”?

Et “won’t get fooled again*-øjeblik. Virkeligheden er altid speget, og det er desværre alt for let at projicere egne ønsker ud på fjerne lande og kulturer (LFPC).

DF ramt af “først pisser de på os, og så siger de at vi lugter”-logik

Mange danske vælgere har stemt på Morten Messerschmidt fordi han efter deres bedste skøn er en moderat politiker. Når ultra-europæiske Marlene Wind her holder ham ud mellem to fingre og henviser til hvad ‘man’ mener ude i Europa, har det ikke større vægt end de formentlig ganske få kilder til DF og Messerschmidt som udenlandske politikere baserer deres opfattelse på. Danske vælgere er utvivlsomt bedre rustet til at gennemskue medieshaming og se virkeligheden bagved (LFPC).

[…] “Messerschmidt er desperat efter at finde et ståsted i Europaparlamentet. Han prøver at få hele den her kabale til at se så pæn og velovervejet ud som muligt. Men det er tydeligt, at han har store problemer lige i øjeblikket,” lyder det fra Marlene Wind. Hun vurderer samtidig, at det må komme bag på mange af de godt 284.000 vælgere, der stemte på Messerschmidt den syvende juni, at Dansk Folkeparti, ikke er stuerene i europæisk sammenhæng.

“Jeg tror, der er mange vælgere, der er overrasket og rystede over, at Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti bliver opfattet som et ekstremistisk parti i resten af Europa. Mange der har stemt på det parti, har sikkert regnet med, at DF lå inde på midten – sådan helt stuerent,” vurderer professoren. Professor: Messerschmidt er desperat

“Visse miljøer”: Lars Aslan Rasmussen på vej – eller hvad?

Noget er vist ved at dæmre hos en sosse, eller måske er han bare på vej ud af skabet som islamofob – og så må fanden tage socialisterne og det voksende vælgersegment man ikke må støde fra sig. Vi berettede i går om et sjældent tilfælde af en socialdemokrat der træder i karakter, med næstformanden i Københavns Kommunes socialudvalg Lars Aslan Rasmussens krav til Islamisk Trossamfund om at tage afstand fra regimets vold i Iran. Sør’me om ikke han nu gentager successen og er lige ved at sætte navn på problemet.

Snaphanen vil gerne hjælpe Aslan Rasmussen på vej med et par talking points han kan tage op i sine møder med indvandrerpolitikere og imamer.

Sura 7 (De høje stader) vers 80 :Og Lot! Da han sagde til sit folk: “Vil I bedrive skamløshed som intet menneske i verden før jer?

Sura 7 (De høje stader) vers 81: I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej, I er folk, der går for vidt!”

Sura 26 (Digterne) vers 165-66: Går I til mænd af alle mennesker og lader de hustruer, som jeres Herre har skabt til jer, være? Nej, I er sandelig folk, der går for vidt!”

Der er bred enighed i islam om dødsstraf til homoseksuelle. Her fra Yusuf al-Qaradawis Islamonline.net:

“Islam emphatically forbids this deed [homosexual sex] and prescribes a severe punishment for it in this world and the next. How could it be otherwise, when the Prophet of Islam (peace and blessings be upon him) said: ‘Whoever you find committing the sin of the people of Lut, kill them, both the one who does it and the one to whom it is done.’ (At-Tirmidhi: 1376) That is, if it is done with consent.”

The scholars of Islam, such as Malik, Ash-Shafi`i [Abdul Wahid Pedersens lovskole, LFPC], Ahmad and Ishaaq said that (the person guilty of this crime) should be stoned, whether he is married or unmarried.Homosexuality and Lesbianism: Sexual Perversions

Det er denne grundlæggende fordømmelse af homoseksualitet som Lars Aslan Rasmussen er oppe imod, og som han må tackle hvis han mener det alvorligt. Hvis han altså tør (LFPC).

[…] – Det viser, at vi har et kæmpe problem. Vi er nødt til at kigge på den intolerance, der er over for homoseksuelle i visse miljøer, og vi er også nødt til at få en øget politiindsats i de områder, hvor der er et homoseksuelt miljø i København, siger næstformand for kommunens socialudvalg, Lars Aslan Rasmussen (S). […]

Ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har hovedparten af overfaldsmændene anden bagrund end dansk. – Der er et problem i nogle indvandrermiljøer, og derfor er vi nødt til at lave en kampagne rettet mod de her miljøer om, at det er i orden at være homoseksuel. I den forbindelse spiller skolen selvfølgelig en rolle, men det gør så sandelig også politikere med indvandrerbaggrund og imamer, siger Lars Aslan Rasmussen. […] Københavnske bøsser krænkes i hobetal

Bandekrigen down under

Det ligner jo noget vi kender alt for godt, omend klubben Notorious åbenbart i højere grad går på tværs af etnicitet end det er set herhjemme. En ikke helt ny artikel via Gates of Vienna (LFPC).

THE head of Sydney’s newest and most-feared bikie gang last night revealed membership is growing rapidly – mainly young men of Middle Eastern heritage who don’t all ride motorbikes. Allan Sarkis, named publicly yesterday as the president of Notorious, made no apologies for his gang’s reputation and said they would not be dictated to by traditional bikies. “We’re not following anybody’s existing rules,” Sarkis said. “As far as us being the new age bikies, if that’s a problem for somebody, we don’t apologise. “We’re a bike club that was formed as a motorcycle club to not be undermined and not be dictated to by existing clubs.”

Fortsæt med at læse “Af-talebaniseringen af Frankrig”

Det er  allerede midsommer igen. Dagen er aftaget med et minut. “Det borgerlige tusmørke” er  ifølge almanakken timen inden solopgang, i dag fra kl. 3:25 til 4:25. I Sverige myldrer kantareller og Karl Johan frem, i Gilleleje har badevandet nået 17 grader. Men man må fotografere lyset, der hvor man er. De korte uger, der er så dyrebare for  skandinaver, er også vemodige fordi de minder om alt andets korthed. Andre somre og andre mennesker,  forlængst forsvundne. Fra Hamborg til Tønder, mærker man at lyset tiltager. Fra Tønder til Skagen. Og fra Skagen til Oslo. Nu er kursen igen mod hverdagen, som er mindre foruroligende, fordi tiden er mindre flygtig end nu. (klik f. helskærm)

Fortsæt med at læse “Det Nordiske Lys, V”

»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:

Citizentube- latest videos from Iran,  Timeline: how the story unfolded today,  Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed.  What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:

As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.

»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«

20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:

De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.

Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan,  se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.

Befolkning i København 1. januar 2009

Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København

Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”

Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).

Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.

Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København

Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler

HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).

Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.

Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]

Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.

I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!

[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.  – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

»Jagten på den perfekte muslim«

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”

Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.

Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.

Fortsæt med at læse “»Counter-counterinsurgency«”

Jeg kan sagtens støtte, ikke at benægte Holocaust, men at benægte der døde seks millioner jøder – det tror jeg da heller ikke på. For hvis det var at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag idag. Dem der stiller spørgsmålstegn og efterforsker i det idag, de bliver sendt, sat i en domstol. Og er det rigtigt – er det demokrati, er det ytringsfrihed? Samira Nikvan Tavin, RUC uddannet ” journalist“. Fra min 4:30

Tavin tror ikke helt på omfanget af historiens mest minutiøst dokumenterede folkemord, “fordi det er strafbart at forske idet”. Det havde været velgørende, hvis Deadline journalisten i det mindste havde forholdt hende, hvordan det ligger med straffen for Holocaust benægtelse i Europa: Det er strafbart i seks vest-Europæiske lande, i Nordeuropa kun i Tyskland. Kun Østrig har en hård strafferamme for det. Men nej. Tavins vås er altså kun kriminelt i Danmark i intellektuel forstand. Det er ganske utroligt, at man kan bo i Danmark i 23 år, og tilsyneladende ikke ane, at man med sådanne udtalelser udrangerer sig uhjælpeligt til en diminutiv sekt af rabiate fantaster. Det er strip-tease for åbent kamera, og vi skal selvfølgelig se tosserne med rumpen bar, ikke straffe dem, men hvem vil give Tavin et journalistisk job efter denne demonstration af dømmekraft ? – Og “Ahmadinedjad vil ikke slå jøderne ihjel, han vil bare  have at staten Israel forsvinder.” Sådan kan man tolke “Death to Israel,Countdown to Israel’s Destruction”, det er den venlige version, men den er rent gætteri. Men man kan nemt fortolke ham mere bogstaveligt. Samira Tavin er derimod svær at tage fejl af. Hvorfor er hun ikke hjemme og hjælpe sin kandidat Mahmoud Ahmadinedjad´s bødler? Og er en del af exil iranerne i al almindelighed noget politisk forrykte? Gælder den russiske præst Yriy Edelstsheins ord, der fornylig var i København, også for undersåtter fra andre despotier ?

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.

(SE også den svenske Ahmadinedjad apologet og fhv. formand for Vänsterpartiets ungdomsafdeling, Ali Esbati: Därför vann han igen.)

Samira Tavins præ-nazistiske antisemitisme

Der er et ubehageligt sammenfald mellem vestlig Holocaustrevisionisme af nazistisk tilsnit, og Ahmadinejads folkemorderiske jødehad og (bizart paradoks) benægtelse af Nazitysklands jødeudryddelser. Benægtelsesaspektet hos iranerne er vel med direkte inspiration fra nazistiske kredse og har som formål at finde resonans i Vesten, men man skal ikke tage fejl af at det ekstreme jødehad har århundredgamle rødder i Samira Tavins Iran:

“The Mujtahids and Mulla are a great force in Persia and concern themselves with every department of human activity from the minutest detail of personal purification to the largest issues of politics.”

[…] The Persianophilic scholar E.G. Browne wrote those words, above, in the 1920s about the entire Pre-Pahlavi period of Shiite theocratic rule, from Shah Ismail at the outset of the 16th, century through 1925. These Shi’ite clerics emphasized the notion of the ritual uncleanliness (najas) of Jews, in particular, but also Christians, Zoroastrians, and others, as the cornerstone of inter-confessional relationships toward non-Muslims. The impact of this najas conception was already apparent to European visitors to Persia during the reign of the first Safavid Shah, Ismail I (1502-1524). The Portuguese traveler Tome Pires observed (between 1512-1515), “Sheikh Ismail…never spares the life of any Jew,” while another European travelogue notes, “…the great hatred (Ismail I) bears against the Jews…”. […]

Jeg indrømmer gerne at min begejstring for de regeringsfjendtlige demonstrationer i Iran og i udlandet ligger på køl på ubestemt tid. Jeg har oplevet alt for mange tilfælde hvor man lader sig rive med af begejstring over ét slyngelstyres omstyrtelse, for derefter at måtte konstatere at de nye bare er en anden slags slyngler. “Meet the new boss, same as the old boss”, som det lød i The Whos Won’t Get Fooled Again. Jeg er skamløst kynisk, og håber kun på at interne stridigheder vil svække Irans aggression overfor andre lande (LFPC).

[…] One need only watch this surreal pre-election “debate” between the head of the Khameini faction, Ahmadinejad, and the champion of the Rafsanjani faction, Mousavi-“Hizballahi” (see reference below) to understand the closed circle which Iran remains. They don’t disagree on “issues” such as Holocaust denial, or brutality to prisoners of war—let alone the notion that Iran remain an oppressive, jihadist theocratic Shiite Islamic State—in the mold of their ultimate spiritual leader the late Ayatollah Khomeiini—they have trivial tactical disagreements, and are in a jealous power struggle between themselves and the competing jihadist factions they represent. […]  Andrew Bostom: Yippee “Hizbullahi” and “Chaadoris”?—Some Sad Realities About Irredentist Iran

Prisons: Italy, 37%  of the inmates are foreigners

Interessant kriminalstatistik via Gates of Vienna (LFPC).

(ANSAmed) – NAPLES, JUNE 17 – According to data provided by the ISMU Foundation, an independent and autonomous scientific body promoting studies, research, and initiatives on multi-ethnic and multi-cultural society, 37% of the prison population in Italy is made up of foreigners. The group reports that almost 22,000 foreign inmates were counted in Italy’s prisons at the beginning of 2009. […]

For the Italian population, 0.7 per 1,000 individuals are in prison, while there is an eightfold increase for foreigners in Italy, with 5.5 per 1,000 individuals in prison. On January 1 2009, reports showed that the group with the most individuals in Italy’s prisons are Moroccan nationals (4,700), followed by Romanians (2,700), Albanians (2,600), and Tunisians (2,500). For the Romanian population, the percentage of the population in prison is relatively low (3.5 per 1,000), while the Albanian population has a higher percentage (6.0 per 1,000), as well as Moroccans (11.8 per 1,000), and Tunisians (25 per 1,000). (ANSAmed). PRISONS: ITALY, 37% OF INMATES ARE FOREIGNERS

Nul oversøisk grisebasse

KD vill förbjuda sexköp även utomlands. Man ser det for sig: I et anfald af postcoital anger og retskaffenhed, griber den thailandske kvinde i servicebranchen telefonen, og ringer hjem  til Kristdemokraternas kvinnoförbund og sladrer. Eller hvad forestiller de sig ?

Ferielæsning: Ulf Nilson: SVERIGE, SLUTEN ANSTALT

Det er snart ti år siden jeg græssede i den legendariske korrespondents bog, men nu vil jeg læse den fra side 1 til side 288. Det var Nilsons egen avis, Expressen, der ufrilligt gav mig ideen. Ved hans klumme står kun bøgerne “Utrikeskorrespondenten”, “Bråkmakarna” och “Om pressen kommer”, så der mangler jo et par stykker. Heldigvis  har Uriasposten bevaret pdf filen på nettet. Men gem hellere en kopi, man ved aldrig. Måske andre også har brug for en bog til ferien ? pdf 288 sider

Fortsæt med at læse “Samira Tavin – Holocaust-revisionist”

Reklamemanden Nikolaj Lang (mdl. af Det Radikale Venstre) har bestilt en spørgeundersøgelse, der angiveligt viser at det går fint med integrationen i Danmark. Psykolog og forfatter af bogen ‘Blandt Kriminelle Muslimer’ Nikolaj Sennels ( medl. DF) mener noget andet. Vi skal betale indvandrerne for at flytte hjem mener han..DR 2 Deadline 21 juni 2009. Lang:  “Det er jo en del af Dansk Folkepartis “brand” at være meget islamkritisk, det er jo ligesom at have hammer og segl, når man er kommunist, så uden deres islam-kritik, ville de jo bare være et parti ligesom alle andre.”

2 juni 2009: Nikolai Lang, politisk aktivist – og direktør for ‘uafhængig tænketank’

København – Erbil tur/retur

Irakerne i kirken nægter … men hver uge rejser hundredvis af deres landsmænd på ferie i hjemlandet -med direkte forbindelse fra Danmark.

Mens de første afviste irakere med en enkeltbillet i hånden er blevet tvunget på et direkte fly til Irak , rejser hundredvis af herboende irakere ganske frivilligt på ferie i det krigshærgede land. Det sker med afgang fra den danske hovedstad. Ekstra Bladet kunne for tre uger siden afsløre, at op mod 450 irakere med statsborgerskab i skandinaviske lande hver uge benytter afgange fra Stockholm og Malmø for at komme på ferie i Irak . Men nu viser det sig, at der faktisk slet ingen grund er til at tage hinsidan, når herboende irakere vil på ferie i hjemlandet. Rejseselskabet Viking Airlines sender nemlig hver eneste uge hundredvis af irakere af sted til de irakiske byer Bagdad, Sulaymaniyah og Erbil – mere end 50 afgange er det blevet til indtil nu.

I løbet af de seneste tre måneder er fem afviste irakiske asylansøgere blevet tvangshjemsendt til Irak , og i Brorsons Kirke på Nørrebro i København sidder omkring 50 irakere og afventer samme skæbne. Protesterne mod udsendelserne har været øredøvende – ikke mindst fra de nyslåede, irakiske kirkegængere. Det er ikke sikkert for dem at vende tilbage, siger de. Men når charterflyene flere gange om ugen går i luften fra København mod de tre destinationer i Irak , er flyene alligevel pakkede med feriestemte irakere  ( Ekstra Bladet: Med  charterfly fra København til Baghdad, ikke online. Ekstra Bladets Leder: Mode-ruten Danmark-Irak,  Charterfly flyver fra København til Bagdad og Berlingske: Danmark tæt på brud på menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder: Ulydige asylansøgere klarer sig bedst og Viking Airlines.)

Der er mellem 90 og 100.000 irakere i Sverige. Hvor mange har benyttet  asylkonventionerne som en gratis evighedsbillet til landet og kunne lige så godt være i Irak ? Og hvorfor er asyl ikke i udgangspunktet tidsbestemt ? Når det er blevet et redskab, der legitimerer folkevandringer, undergraves reglernes legitimitet i det almene omdømme systematisk. Hvor mange europæere ville skrive under på asylkonventionen af 1951 idag ?

PVV  vokser stadig

The Party for Freedom (PVV) has reached its highest score ever in the fortnightly Political Barometer. This poll held by TV programme NOVA and research bureau Synovate shows that Geert Wilders’ party would now win 28 Lower House seats.The PVV has been the largest party in Maurice de Hond’s weekly polls for more than two months. Synovate, the other most influential poll, has previously had the party in third place, but now reports that the PVV, with 28 seats, would be the second party after the Christian Democrats (CDA), who would win 33 seats. Third would be Labour (PvdA) with 24 seats. Wilders Continues to Grow in Polls

Kampen om sandheden

Stormen som traff i Danmark i 2001, er nå i ferd med å blåse inn over Norge. De brede lag slår tilbake mot de kulturradikale sannhetsforvalterne. Denne kampen utkjempes langs fire hovedakser: kultur, utdanning, utenriks og justis. Det er her de kulturradikales tanker har slått mest gjennom. Fire bøker kan, hver på sin måte, biddra til å belyse denne problemstilingen. [..]

Da de som i sin hverdag kjente det multikulturelle samfunnet på huden – og som nesten alltid tilhørte den kulturelle underklassen – protesterte, fikk de beskjed om at deres meninger ikke var «stuerene» og således ikke hørte hjemme i offentligheten. Den kulturelle overklasse betrakter innvandrerne som ofre – også når de er overgripere. Offere er verdig trengende med krav på privilegier på flertallets bekostning. Resultatet var at stadig flere søkte offerrollen. Hva filosof Henrik Jensen kaller «offerets strategi» splitter samfunnet i et utall selvsentrerte minoriteter. Asle Toje, Kulturkampens kilder

Som man vil vide, har Danmark i Sverige kun tre skønlitterære forfattere: Suzanne Brøgger, Carsten Jensen og favoritten,  den dedikerede socialdemokrat Hanne Vibeke Holst. (Update: fire ! Rifbjerg). Nu læser  midaldrende, reaktionære og populistiske bloggere som bekendt ikke megen fiktion. De læser  en gammel bog,  for hver gang der kommer en ny, som Churchill så rigtigt sagde. (Den seneste var en gammel sag af fattiglægen Céline, som kunne hade Danmark, så det stadig er en lyst:  »Som de fidusmagere, de har været i sekler, klarer de sig pænt, kalder deres makreller for sardiner og deres roer for artiskokbunde! Danskerne aldrig går i krig: »de skaffer forsyninger, det er alt … og til begge sider … hen mod slutningen tager de parti, for vinderen, og den er hjemme!«)

Derfor må jeg henholde mig til Helsingborg Dagblads referat af plottet i Holsts nyeste, svenske bestseller: Altså, en kvindelig, socialdemokratisk, statsminister in spe i  det lille, racistisk og åndeligt omskårne Danmark, må gå så grueligt meget ondt igennem, fordi hun er kvinde, taler den danske “extremhöger”  midt imod……og  er jøde. Sådan er vi, vi danskere. Femifober, sossofober og jødehadere til hobe. Det er fiktion, der vil frem i verden, – helt til Rungstedlund, hvis det står til Holst – programlitteratur der går lige ind i hjertekulen på en avis i Helsingborg, hvor de jo selv skriver en hel del fiktion, hvis sandheden skal siges. Og så er Danmark også landet hvor “damesagen”, som en vis århusianer kalder den, står sørgeligt  i stampe og fortjener langt større ambitioner, end en hel temaaften om amning på DR 2. “Sagen” skal slå Rasmussen, Rasmussen og navnlig Kjærsgaard, der ikke kan være en rigtig dame, højest en hun-rotte. Giv mig den gule fagbog, Statstidende og Svend Auken´s samlede værker:

Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Med en sällan skådad frenesi tar de båda toppolitikerna sig an valkampanjen. De slåss inte i första hand mot de politiska motståndarna, utan Meyer för ett tvåfrontskrig mot klockan och mot yttre hot för att hon är judinna. Detta föranleder säkerhetsvakter i släptåg och av naturliga skäl får hon svårt att bevara sin privata hemlighet. Charlotte som är politiker av idealistiska skäl (finns det några andra?) för en kamp mot sitt dåliga samvete för att familjen kommer i kläm och mot en infam press som nosar efter privata skandaler…Damgaard ger valrörelsen hjärta och humor och engagerar sig i pojken Abdul som blivit illa misshandlad under en sammandrabbning mellan invandrare och extremhögern.

Vad ingen av de båda politiska essen verkar förstå, är att de är måltavla för de senaste årens främlingsfientliga strömningar i Danmark. Meyer och Damgaard resonerar väl som vi alla gör; varför ska man ta dessa ljusskygga, förvirrade och misslyckade människor på allvar, trots upprepade flagranta hot? Vi bor ju i världens mest demokratiska hörn så här händer väl inget? Förutom mordet på Olof Palme och Anna Lindh förstås som borde ha stuckit hål på den politiska oskulden i hela Norden.
Vi pratar ändå om ett land som i allra högsta grad drabbades av andra världskriget, där högerpopulistpartiet rönt stora framgångar på senare år och där publicerade Muhammed-karikatyrer fått delar av den muslimska världen att rasa. Danmark kan när vi har gått bort oss, Hanne-Vibeke Holst.

»What about Neda ?«

En fyldt Rådhusplads tændte her til aften lys for dødsofrene i Iran.

Fotos og mobilvideo © Snaphanen, (foto 2: Zonka), se video i HQ,  klik fotos til helskærm.

Det skal være en stille manifestation, råbte et medlem af initiativkomiteen til de ca. 1500 iranere, der søndag aften samledes på Københavns Rådhusplads for at mindes ofrene for det iranske præstestyres blodige undertrykkelse af landets frihedsbevægelse. Her skulle der hverken være taler eller musik. Man skulle bare være sammen for at sørge over alle de uskyldigt dræbte, som der stod på et af de skilte, demonstranterne havde medbragt. Sappho

Fortsæt med at læse “Fiktion”

“A young woman, Neda Soltani, who was standing aside with her father watching the protests was shot by a basij member hiding on the rooftop of a civilian house. He had clear shot at the girl and could not miss her. However, he aimed straight her heart. I am a doctor, so I rushed to try to save her. But the impact of the gunshot was so fierce that the bullet had blasted inside the victim’s chest, and she died in less than 2 minutes.” (Graphic!)

Neda – revolusjonens symbol. Søren Pind: Magtesløshedens manifest.Victor Davis Hanson:Why Should Obama Speak Out on Iran? Let Me Count the Ways.  Styret siger 19 døde i dag. Igår lød det uofficielle tal på 250.

Abdul Wahid: Allahs steningsstøttende slave på Nørrebro

Journalistik bliver nok ikke meget ringere end dette eksempel fra Berlingeren. Jeg skrev forleden at jeg ikke fatter at nogen vil betale for at blive talt ned til af en journalist, og dette skamløse eksempel på mikrofonholderi og stillingstagen for interviewets genstand antager enten en massiv uvidenhed om Abdul Wahids udtalelser gennem tiden, eller også er det et lille lumpent stykke ønsketænkning – ‘nu lader vi som om Abdul Wahid er sådan som vi gerne ville have det’. Fordi den grimme virkelighed er at Wahid har udtrykt ønske om en fremtid i Danmark hvor dødsdømte kvinder vil blive dræbt ved gentagne stenkast mod deres hoveder, og dén virkelighed er ubærlig at måtte erkende. Man kunne af journalistens valg af fjogethed som virkemiddel formode, at netop dette ønske om selvbedrag er hvad han søger at indfri hos læserne i denne endeløse artikel – fjogetheden opstår fordi løgnen og fortielsen ligger lige under overfladen, i de kokette henvisninger som f. eks. “har taget imod og selv uddelt verbale øretæver”, der imidlertid ikke bliver gravet i af journalisten, som tværtimod prøver at skabe et enfoldigt hyggenyggebillede af imamen som en jordbunden jysk dreng.

Artiklen indeholder dog også et foruroligende eksempel på lemfældig omgang med sandheden: Det påstås at Abdul betyder ‘Guds tjener’, og det har jo også en beroligende klang af noget velkendt. Imidlertid betyder det ‘Allahs slave’, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at google ‘slave of allah’, og se de utallige henvisninger til muslimske hjemmesider, f. eks.: “In conclusion, therefore, we may say that slave (‘abd) means the one who is enslaved by Allāh and who submits and humbles himself to Him” (Al-Uboodiyyah: Being a True Slave of Allāh). Ingen skal fortælle mig at den iranskfødte journalist ikke er bekendt med dette. Og er det ikke fantastisk at det er helt uproblematisk at støtte en hjælpeorganisation for muslimer? Hvad ville reaktionen blive hvis en kristen nødhjælpsorganisation udelukkende hjalp kristne? (LFPC).

[…]  Det er langtfra første gang, at aviserne har en historie, hvor Abdul Wahid Pedersen har udtalt sig tvetydigt. Hvad mener imamen om Irans stening af kvinder og somaliske pigeomskæringer? Er han i virkeligheden en fundamentalist i hvide klæder? […]

Her bruger han tiden på at tage et andet slag. I den islamiske boghandel, der også er hans kontor, bruger han de fleste af sine vågne timer på at hjælpe verdens lidende muslimer gennem nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid. […]

De første par år efter, han var flyttet til København, fik alle forbipasserende et jysk »goddaw« med på vejen. Det gjorde man hjemme i den lille landsby Rodskov, 20 kilometer fra Århus, hvor han er opvokset. Den landsbystemning vil han også have i sin nye landsby midt i København. Og så gjorde han det vist også for at provokere københavnersnuderne. […]

I snart 30 år har han udbredt islam til offentligheden. Han har taget imod og selv uddelt verbale øretæver til politikere og andre meningsdannere, siden han i 1982 tilføjede »Guds tjener«, Abdul Wahid, på arabisk til sit navn. Det var året, hvor han konverterede til islam. Siden har han taget rollen som Guds tjener for det muslimske folk bogstaveligt. Han har stiftet flere hjælpeorganisationer for at hjælpe verdens muslimer, han har været medstifter af og skoleleder på flere friskoler på Nørrebro, den seneste primært for somaliske børn. […]

Jeg er nem at kalde tvetunget, fordi det er godt at have en prügelknabe. Der er muslimer gode emner, fordi vi er nemme at identificere. Vi spiser halalkød og nogle klæder sig endda i sjovt tøj. Vi er blevet kåret til at være farlige, ligesom jøderne i sin tid blev det, og derfor er jeg så også ekstremist. Det er set ske i historien før, og det klæder ikke danskerne at være så smålige. Vi har råd til mere i det her land.« […]  Nilo Zand: Allahs jyske tjener på Nørrebro

Den nødvendige antiintellektualisme

Hernede i folkedybet er spørgsmålet om kultur og kausalitet måske ret enkelt: Hvis en bestemt kulturs grundlæggende helligtekster siger noget klart og umisforståeligt, og slynglerne med denne kulturbaggrund legitimerer deres ugerninger med henvisning til samme tekster, så er der en sammenhæng. Og så er det inderligt ligegyldigt om flertallet af kulturbærere ikke handler i overensstemmelse med teksterne. Vi har et problem med denne kultur.

David Dreyer Lassens teoretiske og metodologiske indvendinger mod Nicolai Sennels’ undersøgelse af kriminelle muslimer er jeg ikke i en position til at afvise. Alligevel er der flere indvendinger at komme med. For det første den at Sennels har udført en kulegravning af et område der – vil jeg som lægmand ikke tøve med at påstå – er befængt med apologi for tredjeverdenskulturer og i det hele taget en afvisning af fremmede kulturers betydning så snart disse forbindes med samfundsproblemer. Det er let nok at grine og gøre nar, vanskeligere er det at benægte at Sennels har sparket døren ind til et område som medløberkulturen i den akademiske verden helst så blive liggende.

I og med at dette er et forskningsområde af allerstørste relevans for borgerne i samfundet, kunne man i al beskedenhed foreslå en anden tilgang end den som Lassen her tager for givet: Man kunne f. eks. prøve at afdække hvorvidt Sennels’ observationer karakteriserer noget generelt i mødet mellem muslimsk og vantro kultur der, som dette, kan aflæses i historiens empiri. Er det f. eks. en helt overvejende tendens, at hvor islam rykker ind fortrænges de vantro gradvist, og de nytilkomne tiltager sig mere og mere magt? Bemærk, at en sådan tilgang ikke nødvendiggør bestemmelse af kausalitet fra “aggregerede størrelser” til “individuel adfærd”. Eksisterer tendensen som ren empiri, så er dette svar nok – det er lige præcist dette der er relevant for os som samfundsborgere (LFPC).

[…] Skråsikkerheden i Sennels konklusioner står i grel kontrast til den videnskabelige litteratur, hvor det er svært at finde solide årsagssammenhænge mellem kultur og kriminalitet; det kan godt være, at Sennels har ret, men der er foreløbigt intet i hans omgang med samfundsvidenskabelig metode, der giver ham belæg for at hævde, hvad han gør.

Sennels , og andre med ham, begår to helt fundamentale og klassiske, fejlslutninger: Den første er det, som i samfundsvidenskabelig metode hedder udvælgelse på den afhængige variabel. Titlen alene siger jo, at Sennels har udvalgt sin helt særlige gruppe: (Unge) Kriminelle muslimer. For at se på, hvilke faktorer der bidrager til kriminalitet, også blandt muslimer og andre trosretninger, er det imidlertid nødvendigt at forholde sig til det faktum, at der faktisk er muslimer, der ikke bliver kriminelle.

Hvis vi, for at blive i den lidt krasse kategorisering, antager, at alle muslimer er vokset op med samme normer og regler, bliver det svært at opretholde konklusionen om, at det er den muslimske religions regler og normer, der alene, eller i samspil med det danske sociale system, er skyld i kriminalitet blandt muslimer. […]

Jeg ved ikke, hvorfra Sennels har den opfattelse, at der ikke er nogen sammenhæng mellem krigstraumer og kriminalitet, men han henviser, ligesom Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard i et debatindlæg i WA den 20. marts, blandt andet til tal fra Danmarks Statistik.

Man kan imidlertid hverken påvise eller afvise, om der er en sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks baseret på Danmarks Statistiks indeks baseret på oprindelseslande. Det helt grundlæggende problem er her, at man ikke uden videre kan slutte fra aggregerede størrelser, som for eksempel forekomsten af krige, til individuel adfærd. […]

Dette forårs bud er så, at det er den muslimske kultur. Spørgsmålet er, om det ikke siger mere om en særlig dansk kultur, nemlig at gøre sociale problemer til religiøse spørgsmål. Selv, hvis der er en særlig kultur, hvad sagkundskaben åbenbart er uenige om, blandt grupper af unge med overvejende muslimsk baggrund, gør det jo ikke (sub)kulturen til muslimsk.

Man taler i USA om en særlig sort kultur, der har mange lighedstræk med de miljøer, man finder blandt indvandrere herhjemme, men den sorte kultur ses netop ikke i en religiøs optik, ej heller i en indvandringsretorik, men som en socialt betinget subkultur. David Dreyer Lassen professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet: Fejlslutninger [Weekendavisen 19.6.2009]

France Moves to Impose Ban on Burqa

The French government says it may impose restrictions on wearing the burqa, or face-and-body-covering veil, if a parliamentary probe finds the garment degrading for women. The burqa debate is dividing politicians and the Muslim community.

Government spokesman Luc Chatel became the latest politician to wade into a growing debate over the burqa in France, telling French television on Friday the government may consider curbs on wearing the head-to-toe garment if it is found to be degrading for women.

A group of nearly 60 French lawmakers are asking for a parliamentary panel to consider restrictions on the burqa, which is also called the niqab. […] France Moves to Impose Ban on Burqa

Fritiran.dk. Talere Johanne Schmidt Nielsen, Enhl, Villy Søvndal, SF, Helle Sjelle, K, Pia Christmas Møller, MF, Farshad Kholghi og Bjarne Henriksen, skuespiller. Under én af talerne kom meddelelsen “Suicide bomber attacks Khomeini shrine in Iran”. Forsamlingen brød ud i jubel. Der blev sunget iranske sange, de lyder i uøvede ører noget som Klezmer musikkens tonesprog. Mobilvideo, se den i HQ kvalitet:

Villy Søvndals tale er også videofilmet (ikke af mig). Søvndal er en effektiv taler, men han kunne, ligesom Schmidt Nielsen, ikke dy sig for at slå lidt indenrigspolitisk mønt på foretagendet, noget der gav i al fald denne tilhører en dårlig smag i munden. Dog ikke  halvt så dårlig en smag, som man får af at læse den svenske islamist Mohamed Omars hyldest til Khomeinei og hans bødler. Se dagens blodige begivenheder i Iran her og her.

Jeg ser et glimt af et YouTube klip, hvor iranske demonstranter i selveste Iran råber »Ned med den islamiske republik«. Det er nu tydeligt, at dette oprør ikke længere handler om Mousavi eller Ahmadinejad. Det handler ikke længere om, hvilken mullah-dukke der skal blive en såkaldt ’præsident’. Mousavi er ikke så anderledes end Ahmadinejad. De tror begge på den islamiske republik. Iranernes krav er meget større. Kravet er at indføre ægte demokrati uden Vogternes Råd. De siger »Down with the Dictator« og mener Khamenei, den øverst leder og den reelle magthaver. De massive demonstrationer cementerer dette faktum. Det iranske folk har fået nok. De har fået nok af islamisk diktatur, religiøst politi, kønsapartheid, politiske fanger og af Vogternes Råd. Det iranske folk har fået nok af had, overtro, dødskultur, offentlige hængninger og sharia-steninger af kvinder og mænd. De kræver frihed. Farshad Kholghi kronik: Azady.Se også: Demonstration for et demokratisk Iran – uden tørklæder.

Fortsæt med at læse ““Frit Iran” på Christiansborg Slotsplads”