»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:
Citizentube- latest videos from Iran, Timeline: how the story unfolded today, Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed. What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:
As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.
»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«
20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:
De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.
Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan, se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.
Befolkning i København 1. januar 2009
Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København
Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”
Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).
Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.
Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København
Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler
HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).
Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.
Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]
Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.
I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!
[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne. – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.
Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser
»Jagten på den perfekte muslim«
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”
Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.
Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.







