»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:

Citizentube- latest videos from Iran,  Timeline: how the story unfolded today,  Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed.  What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:

As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.

»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«

20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:

De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.

Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan,  se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.

Befolkning i København 1. januar 2009

Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København

Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”

Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).

Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.

Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København

Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler

HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).

Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.

Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]

Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.

I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!

[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.  – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

»Jagten på den perfekte muslim«

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”

Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.

Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.

Fortsæt med at læse “»Counter-counterinsurgency«”

Jeg kan sagtens støtte, ikke at benægte Holocaust, men at benægte der døde seks millioner jøder – det tror jeg da heller ikke på. For hvis det var at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag idag. Dem der stiller spørgsmålstegn og efterforsker i det idag, de bliver sendt, sat i en domstol. Og er det rigtigt – er det demokrati, er det ytringsfrihed? Samira Nikvan Tavin, RUC uddannet ” journalist“. Fra min 4:30

Tavin tror ikke helt på omfanget af historiens mest minutiøst dokumenterede folkemord, “fordi det er strafbart at forske idet”. Det havde været velgørende, hvis Deadline journalisten i det mindste havde forholdt hende, hvordan det ligger med straffen for Holocaust benægtelse i Europa: Det er strafbart i seks vest-Europæiske lande, i Nordeuropa kun i Tyskland. Kun Østrig har en hård strafferamme for det. Men nej. Tavins vås er altså kun kriminelt i Danmark i intellektuel forstand. Det er ganske utroligt, at man kan bo i Danmark i 23 år, og tilsyneladende ikke ane, at man med sådanne udtalelser udrangerer sig uhjælpeligt til en diminutiv sekt af rabiate fantaster. Det er strip-tease for åbent kamera, og vi skal selvfølgelig se tosserne med rumpen bar, ikke straffe dem, men hvem vil give Tavin et journalistisk job efter denne demonstration af dømmekraft ? – Og “Ahmadinedjad vil ikke slå jøderne ihjel, han vil bare  have at staten Israel forsvinder.” Sådan kan man tolke “Death to Israel,Countdown to Israel’s Destruction”, det er den venlige version, men den er rent gætteri. Men man kan nemt fortolke ham mere bogstaveligt. Samira Tavin er derimod svær at tage fejl af. Hvorfor er hun ikke hjemme og hjælpe sin kandidat Mahmoud Ahmadinedjad´s bødler? Og er en del af exil iranerne i al almindelighed noget politisk forrykte? Gælder den russiske præst Yriy Edelstsheins ord, der fornylig var i København, også for undersåtter fra andre despotier ?

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.

(SE også den svenske Ahmadinedjad apologet og fhv. formand for Vänsterpartiets ungdomsafdeling, Ali Esbati: Därför vann han igen.)

Samira Tavins præ-nazistiske antisemitisme

Der er et ubehageligt sammenfald mellem vestlig Holocaustrevisionisme af nazistisk tilsnit, og Ahmadinejads folkemorderiske jødehad og (bizart paradoks) benægtelse af Nazitysklands jødeudryddelser. Benægtelsesaspektet hos iranerne er vel med direkte inspiration fra nazistiske kredse og har som formål at finde resonans i Vesten, men man skal ikke tage fejl af at det ekstreme jødehad har århundredgamle rødder i Samira Tavins Iran:

“The Mujtahids and Mulla are a great force in Persia and concern themselves with every department of human activity from the minutest detail of personal purification to the largest issues of politics.”

[…] The Persianophilic scholar E.G. Browne wrote those words, above, in the 1920s about the entire Pre-Pahlavi period of Shiite theocratic rule, from Shah Ismail at the outset of the 16th, century through 1925. These Shi’ite clerics emphasized the notion of the ritual uncleanliness (najas) of Jews, in particular, but also Christians, Zoroastrians, and others, as the cornerstone of inter-confessional relationships toward non-Muslims. The impact of this najas conception was already apparent to European visitors to Persia during the reign of the first Safavid Shah, Ismail I (1502-1524). The Portuguese traveler Tome Pires observed (between 1512-1515), “Sheikh Ismail…never spares the life of any Jew,” while another European travelogue notes, “…the great hatred (Ismail I) bears against the Jews…”. […]

Jeg indrømmer gerne at min begejstring for de regeringsfjendtlige demonstrationer i Iran og i udlandet ligger på køl på ubestemt tid. Jeg har oplevet alt for mange tilfælde hvor man lader sig rive med af begejstring over ét slyngelstyres omstyrtelse, for derefter at måtte konstatere at de nye bare er en anden slags slyngler. “Meet the new boss, same as the old boss”, som det lød i The Whos Won’t Get Fooled Again. Jeg er skamløst kynisk, og håber kun på at interne stridigheder vil svække Irans aggression overfor andre lande (LFPC).

[…] One need only watch this surreal pre-election “debate” between the head of the Khameini faction, Ahmadinejad, and the champion of the Rafsanjani faction, Mousavi-“Hizballahi” (see reference below) to understand the closed circle which Iran remains. They don’t disagree on “issues” such as Holocaust denial, or brutality to prisoners of war—let alone the notion that Iran remain an oppressive, jihadist theocratic Shiite Islamic State—in the mold of their ultimate spiritual leader the late Ayatollah Khomeiini—they have trivial tactical disagreements, and are in a jealous power struggle between themselves and the competing jihadist factions they represent. […]  Andrew Bostom: Yippee “Hizbullahi” and “Chaadoris”?—Some Sad Realities About Irredentist Iran

Prisons: Italy, 37%  of the inmates are foreigners

Interessant kriminalstatistik via Gates of Vienna (LFPC).

(ANSAmed) – NAPLES, JUNE 17 – According to data provided by the ISMU Foundation, an independent and autonomous scientific body promoting studies, research, and initiatives on multi-ethnic and multi-cultural society, 37% of the prison population in Italy is made up of foreigners. The group reports that almost 22,000 foreign inmates were counted in Italy’s prisons at the beginning of 2009. […]

For the Italian population, 0.7 per 1,000 individuals are in prison, while there is an eightfold increase for foreigners in Italy, with 5.5 per 1,000 individuals in prison. On January 1 2009, reports showed that the group with the most individuals in Italy’s prisons are Moroccan nationals (4,700), followed by Romanians (2,700), Albanians (2,600), and Tunisians (2,500). For the Romanian population, the percentage of the population in prison is relatively low (3.5 per 1,000), while the Albanian population has a higher percentage (6.0 per 1,000), as well as Moroccans (11.8 per 1,000), and Tunisians (25 per 1,000). (ANSAmed). PRISONS: ITALY, 37% OF INMATES ARE FOREIGNERS

Nul oversøisk grisebasse

KD vill förbjuda sexköp även utomlands. Man ser det for sig: I et anfald af postcoital anger og retskaffenhed, griber den thailandske kvinde i servicebranchen telefonen, og ringer hjem  til Kristdemokraternas kvinnoförbund og sladrer. Eller hvad forestiller de sig ?

Ferielæsning: Ulf Nilson: SVERIGE, SLUTEN ANSTALT

Det er snart ti år siden jeg græssede i den legendariske korrespondents bog, men nu vil jeg læse den fra side 1 til side 288. Det var Nilsons egen avis, Expressen, der ufrilligt gav mig ideen. Ved hans klumme står kun bøgerne “Utrikeskorrespondenten”, “Bråkmakarna” och “Om pressen kommer”, så der mangler jo et par stykker. Heldigvis  har Uriasposten bevaret pdf filen på nettet. Men gem hellere en kopi, man ved aldrig. Måske andre også har brug for en bog til ferien ? pdf 288 sider

Fortsæt med at læse “Samira Tavin – Holocaust-revisionist”

Reklamemanden Nikolaj Lang (mdl. af Det Radikale Venstre) har bestilt en spørgeundersøgelse, der angiveligt viser at det går fint med integrationen i Danmark. Psykolog og forfatter af bogen ‘Blandt Kriminelle Muslimer’ Nikolaj Sennels ( medl. DF) mener noget andet. Vi skal betale indvandrerne for at flytte hjem mener han..DR 2 Deadline 21 juni 2009. Lang:  “Det er jo en del af Dansk Folkepartis “brand” at være meget islamkritisk, det er jo ligesom at have hammer og segl, når man er kommunist, så uden deres islam-kritik, ville de jo bare være et parti ligesom alle andre.”

2 juni 2009: Nikolai Lang, politisk aktivist – og direktør for ‘uafhængig tænketank’

København – Erbil tur/retur

Irakerne i kirken nægter … men hver uge rejser hundredvis af deres landsmænd på ferie i hjemlandet -med direkte forbindelse fra Danmark.

Mens de første afviste irakere med en enkeltbillet i hånden er blevet tvunget på et direkte fly til Irak , rejser hundredvis af herboende irakere ganske frivilligt på ferie i det krigshærgede land. Det sker med afgang fra den danske hovedstad. Ekstra Bladet kunne for tre uger siden afsløre, at op mod 450 irakere med statsborgerskab i skandinaviske lande hver uge benytter afgange fra Stockholm og Malmø for at komme på ferie i Irak . Men nu viser det sig, at der faktisk slet ingen grund er til at tage hinsidan, når herboende irakere vil på ferie i hjemlandet. Rejseselskabet Viking Airlines sender nemlig hver eneste uge hundredvis af irakere af sted til de irakiske byer Bagdad, Sulaymaniyah og Erbil – mere end 50 afgange er det blevet til indtil nu.

I løbet af de seneste tre måneder er fem afviste irakiske asylansøgere blevet tvangshjemsendt til Irak , og i Brorsons Kirke på Nørrebro i København sidder omkring 50 irakere og afventer samme skæbne. Protesterne mod udsendelserne har været øredøvende – ikke mindst fra de nyslåede, irakiske kirkegængere. Det er ikke sikkert for dem at vende tilbage, siger de. Men når charterflyene flere gange om ugen går i luften fra København mod de tre destinationer i Irak , er flyene alligevel pakkede med feriestemte irakere  ( Ekstra Bladet: Med  charterfly fra København til Baghdad, ikke online. Ekstra Bladets Leder: Mode-ruten Danmark-Irak,  Charterfly flyver fra København til Bagdad og Berlingske: Danmark tæt på brud på menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder: Ulydige asylansøgere klarer sig bedst og Viking Airlines.)

Der er mellem 90 og 100.000 irakere i Sverige. Hvor mange har benyttet  asylkonventionerne som en gratis evighedsbillet til landet og kunne lige så godt være i Irak ? Og hvorfor er asyl ikke i udgangspunktet tidsbestemt ? Når det er blevet et redskab, der legitimerer folkevandringer, undergraves reglernes legitimitet i det almene omdømme systematisk. Hvor mange europæere ville skrive under på asylkonventionen af 1951 idag ?

PVV  vokser stadig

The Party for Freedom (PVV) has reached its highest score ever in the fortnightly Political Barometer. This poll held by TV programme NOVA and research bureau Synovate shows that Geert Wilders’ party would now win 28 Lower House seats.The PVV has been the largest party in Maurice de Hond’s weekly polls for more than two months. Synovate, the other most influential poll, has previously had the party in third place, but now reports that the PVV, with 28 seats, would be the second party after the Christian Democrats (CDA), who would win 33 seats. Third would be Labour (PvdA) with 24 seats. Wilders Continues to Grow in Polls

Kampen om sandheden

Stormen som traff i Danmark i 2001, er nå i ferd med å blåse inn over Norge. De brede lag slår tilbake mot de kulturradikale sannhetsforvalterne. Denne kampen utkjempes langs fire hovedakser: kultur, utdanning, utenriks og justis. Det er her de kulturradikales tanker har slått mest gjennom. Fire bøker kan, hver på sin måte, biddra til å belyse denne problemstilingen. [..]

Da de som i sin hverdag kjente det multikulturelle samfunnet på huden – og som nesten alltid tilhørte den kulturelle underklassen – protesterte, fikk de beskjed om at deres meninger ikke var «stuerene» og således ikke hørte hjemme i offentligheten. Den kulturelle overklasse betrakter innvandrerne som ofre – også når de er overgripere. Offere er verdig trengende med krav på privilegier på flertallets bekostning. Resultatet var at stadig flere søkte offerrollen. Hva filosof Henrik Jensen kaller «offerets strategi» splitter samfunnet i et utall selvsentrerte minoriteter. Asle Toje, Kulturkampens kilder

Som man vil vide, har Danmark i Sverige kun tre skønlitterære forfattere: Suzanne Brøgger, Carsten Jensen og favoritten,  den dedikerede socialdemokrat Hanne Vibeke Holst. (Update: fire ! Rifbjerg). Nu læser  midaldrende, reaktionære og populistiske bloggere som bekendt ikke megen fiktion. De læser  en gammel bog,  for hver gang der kommer en ny, som Churchill så rigtigt sagde. (Den seneste var en gammel sag af fattiglægen Céline, som kunne hade Danmark, så det stadig er en lyst:  »Som de fidusmagere, de har været i sekler, klarer de sig pænt, kalder deres makreller for sardiner og deres roer for artiskokbunde! Danskerne aldrig går i krig: »de skaffer forsyninger, det er alt … og til begge sider … hen mod slutningen tager de parti, for vinderen, og den er hjemme!«)

Derfor må jeg henholde mig til Helsingborg Dagblads referat af plottet i Holsts nyeste, svenske bestseller: Altså, en kvindelig, socialdemokratisk, statsminister in spe i  det lille, racistisk og åndeligt omskårne Danmark, må gå så grueligt meget ondt igennem, fordi hun er kvinde, taler den danske “extremhöger”  midt imod……og  er jøde. Sådan er vi, vi danskere. Femifober, sossofober og jødehadere til hobe. Det er fiktion, der vil frem i verden, – helt til Rungstedlund, hvis det står til Holst – programlitteratur der går lige ind i hjertekulen på en avis i Helsingborg, hvor de jo selv skriver en hel del fiktion, hvis sandheden skal siges. Og så er Danmark også landet hvor “damesagen”, som en vis århusianer kalder den, står sørgeligt  i stampe og fortjener langt større ambitioner, end en hel temaaften om amning på DR 2. “Sagen” skal slå Rasmussen, Rasmussen og navnlig Kjærsgaard, der ikke kan være en rigtig dame, højest en hun-rotte. Giv mig den gule fagbog, Statstidende og Svend Auken´s samlede værker:

Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Med en sällan skådad frenesi tar de båda toppolitikerna sig an valkampanjen. De slåss inte i första hand mot de politiska motståndarna, utan Meyer för ett tvåfrontskrig mot klockan och mot yttre hot för att hon är judinna. Detta föranleder säkerhetsvakter i släptåg och av naturliga skäl får hon svårt att bevara sin privata hemlighet. Charlotte som är politiker av idealistiska skäl (finns det några andra?) för en kamp mot sitt dåliga samvete för att familjen kommer i kläm och mot en infam press som nosar efter privata skandaler…Damgaard ger valrörelsen hjärta och humor och engagerar sig i pojken Abdul som blivit illa misshandlad under en sammandrabbning mellan invandrare och extremhögern.

Vad ingen av de båda politiska essen verkar förstå, är att de är måltavla för de senaste årens främlingsfientliga strömningar i Danmark. Meyer och Damgaard resonerar väl som vi alla gör; varför ska man ta dessa ljusskygga, förvirrade och misslyckade människor på allvar, trots upprepade flagranta hot? Vi bor ju i världens mest demokratiska hörn så här händer väl inget? Förutom mordet på Olof Palme och Anna Lindh förstås som borde ha stuckit hål på den politiska oskulden i hela Norden.
Vi pratar ändå om ett land som i allra högsta grad drabbades av andra världskriget, där högerpopulistpartiet rönt stora framgångar på senare år och där publicerade Muhammed-karikatyrer fått delar av den muslimska världen att rasa. Danmark kan när vi har gått bort oss, Hanne-Vibeke Holst.

»What about Neda ?«

En fyldt Rådhusplads tændte her til aften lys for dødsofrene i Iran.

Fotos og mobilvideo © Snaphanen, (foto 2: Zonka), se video i HQ,  klik fotos til helskærm.

Det skal være en stille manifestation, råbte et medlem af initiativkomiteen til de ca. 1500 iranere, der søndag aften samledes på Københavns Rådhusplads for at mindes ofrene for det iranske præstestyres blodige undertrykkelse af landets frihedsbevægelse. Her skulle der hverken være taler eller musik. Man skulle bare være sammen for at sørge over alle de uskyldigt dræbte, som der stod på et af de skilte, demonstranterne havde medbragt. Sappho

Fortsæt med at læse “Fiktion”

“A young woman, Neda Soltani, who was standing aside with her father watching the protests was shot by a basij member hiding on the rooftop of a civilian house. He had clear shot at the girl and could not miss her. However, he aimed straight her heart. I am a doctor, so I rushed to try to save her. But the impact of the gunshot was so fierce that the bullet had blasted inside the victim’s chest, and she died in less than 2 minutes.” (Graphic!)

Neda – revolusjonens symbol. Søren Pind: Magtesløshedens manifest.Victor Davis Hanson:Why Should Obama Speak Out on Iran? Let Me Count the Ways.  Styret siger 19 døde i dag. Igår lød det uofficielle tal på 250.

Abdul Wahid: Allahs steningsstøttende slave på Nørrebro

Journalistik bliver nok ikke meget ringere end dette eksempel fra Berlingeren. Jeg skrev forleden at jeg ikke fatter at nogen vil betale for at blive talt ned til af en journalist, og dette skamløse eksempel på mikrofonholderi og stillingstagen for interviewets genstand antager enten en massiv uvidenhed om Abdul Wahids udtalelser gennem tiden, eller også er det et lille lumpent stykke ønsketænkning – ‘nu lader vi som om Abdul Wahid er sådan som vi gerne ville have det’. Fordi den grimme virkelighed er at Wahid har udtrykt ønske om en fremtid i Danmark hvor dødsdømte kvinder vil blive dræbt ved gentagne stenkast mod deres hoveder, og dén virkelighed er ubærlig at måtte erkende. Man kunne af journalistens valg af fjogethed som virkemiddel formode, at netop dette ønske om selvbedrag er hvad han søger at indfri hos læserne i denne endeløse artikel – fjogetheden opstår fordi løgnen og fortielsen ligger lige under overfladen, i de kokette henvisninger som f. eks. “har taget imod og selv uddelt verbale øretæver”, der imidlertid ikke bliver gravet i af journalisten, som tværtimod prøver at skabe et enfoldigt hyggenyggebillede af imamen som en jordbunden jysk dreng.

Artiklen indeholder dog også et foruroligende eksempel på lemfældig omgang med sandheden: Det påstås at Abdul betyder ‘Guds tjener’, og det har jo også en beroligende klang af noget velkendt. Imidlertid betyder det ‘Allahs slave’, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at google ‘slave of allah’, og se de utallige henvisninger til muslimske hjemmesider, f. eks.: “In conclusion, therefore, we may say that slave (‘abd) means the one who is enslaved by Allāh and who submits and humbles himself to Him” (Al-Uboodiyyah: Being a True Slave of Allāh). Ingen skal fortælle mig at den iranskfødte journalist ikke er bekendt med dette. Og er det ikke fantastisk at det er helt uproblematisk at støtte en hjælpeorganisation for muslimer? Hvad ville reaktionen blive hvis en kristen nødhjælpsorganisation udelukkende hjalp kristne? (LFPC).

[…]  Det er langtfra første gang, at aviserne har en historie, hvor Abdul Wahid Pedersen har udtalt sig tvetydigt. Hvad mener imamen om Irans stening af kvinder og somaliske pigeomskæringer? Er han i virkeligheden en fundamentalist i hvide klæder? […]

Her bruger han tiden på at tage et andet slag. I den islamiske boghandel, der også er hans kontor, bruger han de fleste af sine vågne timer på at hjælpe verdens lidende muslimer gennem nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid. […]

De første par år efter, han var flyttet til København, fik alle forbipasserende et jysk »goddaw« med på vejen. Det gjorde man hjemme i den lille landsby Rodskov, 20 kilometer fra Århus, hvor han er opvokset. Den landsbystemning vil han også have i sin nye landsby midt i København. Og så gjorde han det vist også for at provokere københavnersnuderne. […]

I snart 30 år har han udbredt islam til offentligheden. Han har taget imod og selv uddelt verbale øretæver til politikere og andre meningsdannere, siden han i 1982 tilføjede »Guds tjener«, Abdul Wahid, på arabisk til sit navn. Det var året, hvor han konverterede til islam. Siden har han taget rollen som Guds tjener for det muslimske folk bogstaveligt. Han har stiftet flere hjælpeorganisationer for at hjælpe verdens muslimer, han har været medstifter af og skoleleder på flere friskoler på Nørrebro, den seneste primært for somaliske børn. […]

Jeg er nem at kalde tvetunget, fordi det er godt at have en prügelknabe. Der er muslimer gode emner, fordi vi er nemme at identificere. Vi spiser halalkød og nogle klæder sig endda i sjovt tøj. Vi er blevet kåret til at være farlige, ligesom jøderne i sin tid blev det, og derfor er jeg så også ekstremist. Det er set ske i historien før, og det klæder ikke danskerne at være så smålige. Vi har råd til mere i det her land.« […]  Nilo Zand: Allahs jyske tjener på Nørrebro

Den nødvendige antiintellektualisme

Hernede i folkedybet er spørgsmålet om kultur og kausalitet måske ret enkelt: Hvis en bestemt kulturs grundlæggende helligtekster siger noget klart og umisforståeligt, og slynglerne med denne kulturbaggrund legitimerer deres ugerninger med henvisning til samme tekster, så er der en sammenhæng. Og så er det inderligt ligegyldigt om flertallet af kulturbærere ikke handler i overensstemmelse med teksterne. Vi har et problem med denne kultur.

David Dreyer Lassens teoretiske og metodologiske indvendinger mod Nicolai Sennels’ undersøgelse af kriminelle muslimer er jeg ikke i en position til at afvise. Alligevel er der flere indvendinger at komme med. For det første den at Sennels har udført en kulegravning af et område der – vil jeg som lægmand ikke tøve med at påstå – er befængt med apologi for tredjeverdenskulturer og i det hele taget en afvisning af fremmede kulturers betydning så snart disse forbindes med samfundsproblemer. Det er let nok at grine og gøre nar, vanskeligere er det at benægte at Sennels har sparket døren ind til et område som medløberkulturen i den akademiske verden helst så blive liggende.

I og med at dette er et forskningsområde af allerstørste relevans for borgerne i samfundet, kunne man i al beskedenhed foreslå en anden tilgang end den som Lassen her tager for givet: Man kunne f. eks. prøve at afdække hvorvidt Sennels’ observationer karakteriserer noget generelt i mødet mellem muslimsk og vantro kultur der, som dette, kan aflæses i historiens empiri. Er det f. eks. en helt overvejende tendens, at hvor islam rykker ind fortrænges de vantro gradvist, og de nytilkomne tiltager sig mere og mere magt? Bemærk, at en sådan tilgang ikke nødvendiggør bestemmelse af kausalitet fra “aggregerede størrelser” til “individuel adfærd”. Eksisterer tendensen som ren empiri, så er dette svar nok – det er lige præcist dette der er relevant for os som samfundsborgere (LFPC).

[…] Skråsikkerheden i Sennels konklusioner står i grel kontrast til den videnskabelige litteratur, hvor det er svært at finde solide årsagssammenhænge mellem kultur og kriminalitet; det kan godt være, at Sennels har ret, men der er foreløbigt intet i hans omgang med samfundsvidenskabelig metode, der giver ham belæg for at hævde, hvad han gør.

Sennels , og andre med ham, begår to helt fundamentale og klassiske, fejlslutninger: Den første er det, som i samfundsvidenskabelig metode hedder udvælgelse på den afhængige variabel. Titlen alene siger jo, at Sennels har udvalgt sin helt særlige gruppe: (Unge) Kriminelle muslimer. For at se på, hvilke faktorer der bidrager til kriminalitet, også blandt muslimer og andre trosretninger, er det imidlertid nødvendigt at forholde sig til det faktum, at der faktisk er muslimer, der ikke bliver kriminelle.

Hvis vi, for at blive i den lidt krasse kategorisering, antager, at alle muslimer er vokset op med samme normer og regler, bliver det svært at opretholde konklusionen om, at det er den muslimske religions regler og normer, der alene, eller i samspil med det danske sociale system, er skyld i kriminalitet blandt muslimer. […]

Jeg ved ikke, hvorfra Sennels har den opfattelse, at der ikke er nogen sammenhæng mellem krigstraumer og kriminalitet, men han henviser, ligesom Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard i et debatindlæg i WA den 20. marts, blandt andet til tal fra Danmarks Statistik.

Man kan imidlertid hverken påvise eller afvise, om der er en sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks baseret på Danmarks Statistiks indeks baseret på oprindelseslande. Det helt grundlæggende problem er her, at man ikke uden videre kan slutte fra aggregerede størrelser, som for eksempel forekomsten af krige, til individuel adfærd. […]

Dette forårs bud er så, at det er den muslimske kultur. Spørgsmålet er, om det ikke siger mere om en særlig dansk kultur, nemlig at gøre sociale problemer til religiøse spørgsmål. Selv, hvis der er en særlig kultur, hvad sagkundskaben åbenbart er uenige om, blandt grupper af unge med overvejende muslimsk baggrund, gør det jo ikke (sub)kulturen til muslimsk.

Man taler i USA om en særlig sort kultur, der har mange lighedstræk med de miljøer, man finder blandt indvandrere herhjemme, men den sorte kultur ses netop ikke i en religiøs optik, ej heller i en indvandringsretorik, men som en socialt betinget subkultur. David Dreyer Lassen professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet: Fejlslutninger [Weekendavisen 19.6.2009]

France Moves to Impose Ban on Burqa

The French government says it may impose restrictions on wearing the burqa, or face-and-body-covering veil, if a parliamentary probe finds the garment degrading for women. The burqa debate is dividing politicians and the Muslim community.

Government spokesman Luc Chatel became the latest politician to wade into a growing debate over the burqa in France, telling French television on Friday the government may consider curbs on wearing the head-to-toe garment if it is found to be degrading for women.

A group of nearly 60 French lawmakers are asking for a parliamentary panel to consider restrictions on the burqa, which is also called the niqab. […] France Moves to Impose Ban on Burqa

Fritiran.dk. Talere Johanne Schmidt Nielsen, Enhl, Villy Søvndal, SF, Helle Sjelle, K, Pia Christmas Møller, MF, Farshad Kholghi og Bjarne Henriksen, skuespiller. Under én af talerne kom meddelelsen “Suicide bomber attacks Khomeini shrine in Iran”. Forsamlingen brød ud i jubel. Der blev sunget iranske sange, de lyder i uøvede ører noget som Klezmer musikkens tonesprog. Mobilvideo, se den i HQ kvalitet:

Villy Søvndals tale er også videofilmet (ikke af mig). Søvndal er en effektiv taler, men han kunne, ligesom Schmidt Nielsen, ikke dy sig for at slå lidt indenrigspolitisk mønt på foretagendet, noget der gav i al fald denne tilhører en dårlig smag i munden. Dog ikke  halvt så dårlig en smag, som man får af at læse den svenske islamist Mohamed Omars hyldest til Khomeinei og hans bødler. Se dagens blodige begivenheder i Iran her og her.

Jeg ser et glimt af et YouTube klip, hvor iranske demonstranter i selveste Iran råber »Ned med den islamiske republik«. Det er nu tydeligt, at dette oprør ikke længere handler om Mousavi eller Ahmadinejad. Det handler ikke længere om, hvilken mullah-dukke der skal blive en såkaldt ’præsident’. Mousavi er ikke så anderledes end Ahmadinejad. De tror begge på den islamiske republik. Iranernes krav er meget større. Kravet er at indføre ægte demokrati uden Vogternes Råd. De siger »Down with the Dictator« og mener Khamenei, den øverst leder og den reelle magthaver. De massive demonstrationer cementerer dette faktum. Det iranske folk har fået nok. De har fået nok af islamisk diktatur, religiøst politi, kønsapartheid, politiske fanger og af Vogternes Råd. Det iranske folk har fået nok af had, overtro, dødskultur, offentlige hængninger og sharia-steninger af kvinder og mænd. De kræver frihed. Farshad Kholghi kronik: Azady.Se også: Demonstration for et demokratisk Iran – uden tørklæder.

Fortsæt med at læse ““Frit Iran” på Christiansborg Slotsplads”

En 21-årig man från Linköping knivskars till döds i samband med ett gängbråk på Gröndals camping. SOS tog emot larmet klockan 00.47, natten mellan fredag och lördag, från en kvinna som ringde och sa att två gäng slogs med kniv. Sex till sju minuter efter larmet var polisen på plats, berättar Ulf Karlsson, polisens informationschef. Tre killar och en tjej i 20-årsåldern hade fått allvarliga skador. De fördes med ambulans till lasarettet. Mannen som dog på väg till sjukhuset var 21 år och kommer från Linköping. “Många kan uppleva ett stort obehag och då är det viktigt att informera om händelsen,” säger han.Man knivskars till döds i Köpingsvik. (Se andre avisers rapportering)

Ja, mange vil nok “opleve et stort ubehag”, det er subjektivt. Nogle vil så ikke “opleve det”. Stillet overfor katastrofer, knækker politi og journalister altid over i et ufrivilligt komisk ordvalg. Det er som om sproget ikke vil makke ret i et land, hvor tragedier plejede at tilhøre fiktionen. Kødmøllen maler videre, jeg har forlængst tabt tal på disse historier. Der spædes på trykkogeren, og er der en tid til at plante, er der også én til at høste. Det er ikke kun den usandsynlige voldelighed, der gør en syg, det er lige så meget svenske avisers systematiske bagatellisering og sløring af sandheden om den. Aftonbladet kom nærmest, antagelig hårdt presset af svenske blogs. (De har nu rettet ind i teksten, men den så sådan her ud.) Hvad enten det er Teheran eller Stockholm, er grebet om den offentlige sandhed, ikke det det var for ti år siden. Det tager ikke mange minutter på nettet at komme endnu nærmere på, hvad der egentlig skete på Øland i nat:

Jag var där 5 minuter efter att det inträffa då ambulansen precis hunnit dit, mycket blod och han dog inom 20 minuter. Dom hade inte hunnit till sjukhuset så de fick försöka återuppliva honom på plats, dock förgäves. Han som dog såg ut som en etnisk svensk. Enligt dom som blev förhörda på plats så var det ett invandrargäng som kom fram när de satt i strandkanten vid vassen. Mycket tragisk händelse, och det blir nog inte lätt att hitta dom skyldiga då det var otroligt många som var i köpingsvik iår. Av respekt till hans anhöriga hoppas jag ingen som vet vem det är, droppar hans namn här. Jag kände honom, och som sagt tidigare så var han en lugn kille, men han stog alltid upp för sig.

Ja det stämmer att det var invandra som knivhögg honom. “vad annars”. Det var inget gäng bråk som tidningen vill få det till heller, det var kompisar med flickvänner som var nere för att fira midsommar. Tidningen vill få det att låta som det var ett gäng härifrån.Mina tankar går till dig broder och din familj. Du var en jävligt bra kille, synd att det skulle ta slut så tidigt pga av hur Sverige sköter sin invandrings politik. Alla grabbar tänker på dig.

Mediernes fortielser og fordrejninger er 1) er moralsk set en hån mod ofrene,  2) modvirker opklaring af forbrydelserne, da offentligheden er afskåret fra at kunne hjælpe til:

SVT´s officielle version: “To bander”

Politiker nægtet adgang til politiets pressekonference

Tanker ved metaldetektoren

COPENHAGEN, Denmark — I am being patted down by a female Danish security officer in the basement of the parliament building in Copenhagen and I have a thought. I have just triggered the metal detector — my heels, I’m sure — en route upstairs to the Landstingssalen, formerly the parliament’s upper house. There, I am scheduled to deliver a speech at the invitation of the Danish Free Press Society, or Trykkefrihedsselskabet.

As the security officer continues patting me down, I follow this forbidden train of thought to the realization that it is only due to the incursions of Islam into the West — Islam with its death penalty for criticism of Islam — that I am now standing here under guard. Here we are (for there is a long line behind me by now), participants in a conference to consider Islam’s censoring impact on free speech, and Danish security is doing its best to prevent Islam from censoring the speech of anyone here permanently. This strikes me as an exceedingly hard way to prove a point. […]

Both Sultan and Wilders, of course, live under unrelenting, permanent and Islamic threat of death for their critiques of Islam, in a very real way suffering every day for defying Sharia’s prohibition against criticizing Islam. But does the outrageousness of their plight resonate with their fellow citizens? I don’t think so. I think we’ve all grown much too used to it, and dully complacent. But imagine if I had written, circa 1970, that for his critique of communism, Ronald Reagan lived under unrelenting, permanent and communist threat of death in his beloved California, that he couldn’t travel the streets of Los Angeles without a massive security retinue, that he could no longer even sleep in his own home. Wouldn’t Americans have become rightly agitated over the communist enemy within?

Remember, this is happening in the “Free World.” Whether in Denmark, Holland or the United States, the heavy hand of Islamic law is pressing in on its leading critics, squeezing the freedom out of their existence. It is time to say enough — literally enough, for example, and stop Sharia by stopping Islamic immigration — and throw off the rising chokehold of jihad-advanced Sharia. I guarantee it will take a lot more effort than just patting down the occasional free speechnik, but I also guarantee that for the sake of free speech it is worth it. Sharia Continues to Strangle Free Speech, by Diana West, foto: Stickeraktion “Islam macht frei”

Forfattere kritiserer PEN for at være usynlig

Den danske ytringsfrihedsforening, Dansk PEN, lever ikke op til sit formål, lyder det i intern kritik. Foreningen har ladet islam-kritikerne tage ordet og forsømmer at blande sig i debatten om ytringsfrihed. Dansk PEN lider af berøringsangst. Sådan lyder en kritik af ytringsfrihedsforeningen fra fremtrædende medlemmer af Dansk PEN og en række debattører. De savner ligevægt i debatten om ytringsfrihed i Danmark, som opstod i kølvandet på Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af muslimernes profet Muhammed i 2005.

Den nye islamkritiske skribentforening Trykkefrihedsselskabet har haft held med at få stor opmærksomhed, blandt andet med konferencen for nylig med den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders. I en række sager, som i den grad er oplagte for PEN at gå ind i, forsømmer man at blande sig, siger idéhistoriker og kommentator ved Politiken Rune Engelbreth Larsen. Han og forlagsredaktør Carsten Fenger-Grøndahl står bag et åbent brev til Dansk PEN, hvori de kritiserer foreningen for at undlade at sikre et modspil til det, de kalder dæmoniserende og fordrejende usandheder over for etniske og religiøse mindretal. KrD

»Var Muhammed muslim eller islamist?«

Af Katrine Winkel Holm

Spørgsmålet faldt på konferencen om islam og ytringsfrihed, som Trykkefrihedsselskabet afholdt, og spørgeren var ikke fru hvem-som-helst, men den syrisk fødte psykiater Wafa Sultan. Den lille lattermilde kvinde med brune teddybjørnøjne kalder sig selv en pragmatisk, arabisk kvinde, der er undsluppet islams fængsel, men hun er også en skarp analytiker, der pillede Obamas Cairo-tale fra hinanden og afslørede, hvilket naivt islamfedteri, den frie verdens leder har rodet sig ud i.

Fortsæt med at læse “»Många kan uppleva ett stort obehag«”

Politikens Lars Trier Mogensen skriver  idag i “Nationalisme vinder frem i gamle danskerområder”, der foruden Alf Ronnbys kronik forleden indfletter vores kommentar til, at den svensk ungdomsarbejdsløshed nu er på niveau med Baltikums:

Med afsæt i nyheden om, at den svenske ungdomsarbejdsløshed nu er nået op på 25 procent, lød den fikse forklaring i går, at udlændinge har fortrængt alle de arbejdsomme svenskere, der i stedet må søge over broen til København: »Det vælter ind med mennesker, der aldrig bliver job til: ‘ Der bliver brug for dem engang’, lyder mantraet. Det trænger selvfølgelig de indfødte, der vil arbejde, til Norge og Danmark. At regeringen, samtidigmed at recessionen sætter ind, åbner for arbejdskraftindvandring, gør ikke situationen bedre. For at skære det ud i pap: Den svenske arbejdsløshed er importeret«. Alt i alt lyder det som en dårlig handel for svenskerne: København får de flittige skåninge, mens resten af Sverige til gengæld får et stærkt Sverigedemokraterna.

I sandhedens interesse skrev vi faktisk, at arbejdsløsheden var multifaktoriel, – LAS for eksempel, det stive arbejdsmarked. Men lad os – selvom der intet substantielt er at tage fat i i Trier Mogensens klumme, – se på Snaphanens  “fikse forklaringer”: I 2008 indvandrede 101.170 , heraf 35.000 “familiesammenførte”.  Det sidste tal ventes ifølge Migrationsverets prognose for 2009 at blive 43.000 i år, senere opjusteret til 51.000. Ikke mindst på grund af “andrahandssökande“, altså families familie.

Arbetsförmedlingen har kommit med sina arbetsmarknadsutsikter och det är dyster läsning när det gäller situationen för utrikes födda, särskild dem som är födda i ett utomeuropeiskt land.

Utrikesfödda har alltid haft en betydligt högre arbetslöshet än svenskfödda. Under första kvartalet 2009 uppgick arbetslösheten sammantaget till 7,8 procent i åldrarna 15-74 år. För svenskfödda uppgick arbetslösheten till 6,7 procent och för utrikesfödda till 14,1 procent, det vill säga mer än dubbelt så hög arbetslöshetsnivå. För födda utanför Europa uppgick arbetslösheten till 19,1, och arbetslösheten är således mer än tre gånger så hög som för svenskfödda…..Består dessa relationer kommer arbetslösheten för utrikesfödda 2010 att uppgå till nästan 25 procent och för utomeuropeiskt födda till 33 procent.

Det totala antalet inskrivna arbetssökande vid Arbetsförmedlingen som är utomeuropeiskt födda ökar i snabb takt. Det finns nästan 100 000 inskrivna av sammanlagt 320 000 utomeuropeiskt födda i arbetskraften, det vill säga nästan var tredje är inskriven på Arbetsförmedlingen. Antalet inskrivna bedöms öka stadigt framöver och hamna en bra bit över 120 000 innan utgången av år 2009. Dystert för utomeuropeiskt födda på arbetsmarknaden. Arbetsförmedlingen: Arbetsmarknadsutsikterna våren 2009, pdf.

Altså, 1 mio udenrigsfødte i arbejdsfør alder, dertil skal lægges lægges efterkommere, omkring yderligere en million, men det er ifølge LTM “populisme” at påpege, at disse afficerer den svenske beskæftigelses-situation helt afgørende. Hver tredje på den svenske arbejdsformidling er  indvandrer og figurerer som åbent arbejdsløs. Hvor stor den faktiske arbejdsløshed er blandt indvandrere, kan man kun gisne om. Det er altså ikke urimeligt at antage, at flertallet af de der indvandrer i 2009, går lige ind i arbejdsløsheden og på socialbudgettet, hvor de  i alle  kommuner allerede står for mellem 60 og 70 % af udgifterne. At de derudover vil være i hård konkurrence med indfødte om de alt for få jobs, er ikke nogen “fiks forklaring” at pege på, det er en logisk slutning. Vi gentager – selvom LTM ikke kan lide det, og i fravær af argumenter må ty til at kalde os “nationalistisk og højrepopulistisk” – den svenske (ungdoms) arbejdsløshed må i vid udtrækning være tilvandret og må nødvendigvis presse indfødte svenskere udenlands. Det ville pynte på en stor omnibus-avis,  at gå ned i diskussionens substans i stedet for at skælde ud. Dét er nemlig “fikst og populistisk”. At det vi peger på, er “not nice to know” på Politiken, vidste vi i forvejen. Hvis Politiken ikke mener, at vores slutninger bærer nogen vægt, skulle den give et alternativt bud på, hvad hovedårsagen til den ekstreme forskel på Sverige og Danmark så er. Det kan ikke være af nogen interesse for Politikens læsere, at få sovset et i forvejen kompliceret emne ind i berøringsangst forklædt som tom polemik. Det er alvorligt for de berørte, men også for Sverige som helhed. Sluttelig abonnerer denne blog overhovedet ikke på “nationalisme” eller på Skånelandsromantikken, der er mere udbredt i Skåne end i Danmark. Skåne er heller  ikke noget specielt fokus for os:

Mest aktive er de nationalistiske debatfora, heriblandt det dansksvenske Snaphanen. dk, hvor skånelandet forsvares mod indvandring og alt andet, der ikke har med æbler og sild at gøre.

Vi har bestræbt os på at holde disse  linjer fri for skældord og “tillmälen“, selvom en type  som LTM unægtelig får dem til at stille sig op i kø. De må vente. Dette er  ikke Politiken, og avisen har allerede fået en længere replik, end den  fortjener. Vi kan altid vende tilbage, hvis Politiken stiller op med en skribent, der har forstand på det han skriver om og har et ærinde udover varm luft, der ikke engang er velskrevet.

Update, juni 2009: Politiken og Lars Trier Mogensen svarede aldrig på dette.

Se bloggen på to måder – 4:3 og 16:9

En lille gave til dem, der ikke  læser på wide-screen skærm. Klik ude til højre og se siden som den så ud før fødseldagsgaven

Fira en (höger)extrem midsommar

Ét må man lade svensk journalistik. Den gør intet for ikke at blive så forhadt, som overhovedet muligt. Aftonbladet. Man må ikke håbe Aftonbladet får nys om nogle ideer der rumsterer her i det danske om at erstatte den årlige kvindeafbrænding til Skt. Hans med en profetafbrænding.

Villiers-le-Bel – “to skridt fra en katastrofe”

A long article in Le Monde: Villiers-le-Bel, au bord de l’implosion, updates the situation in the town of Villiers-le-Bel, department of Val-d’Oise and scene of a major uprising in November 2007, when two youths on a motorcycle  were killed by a police car during a chase. Their deaths triggered several days and nights of violence and vandalism. You can review the event at four of my posts from 2007, in chronological order: one, two, three, four. The article, that had to be abridged, moves from a description of the current situation into a more politically correct analysis of the events, emphasizing the feeling of abandonment and hopelessness among the young residents and their accusations against the police:

Fortsæt med at læse “»Snaphanens fikse forklaringer«”

“How absurd men are! They never use the liberties they have, they demand those they do not have. They have freedom of thought, they demand freedom of speech.”  Søren Kierkegaard, Enten Eller.

Ann Fishman, advokat, Liberty Legal Project.

Om faktuelle fejl og elefanter

Der er egentlig ikke så meget at sige om det rent principielle: Geert Wilders må være mere end almindeligt forsigtig i sin fremlæggelse af facts. Så meget desto mere fordi han bruger vendingen “facts are facts”, må der ingen tvivl herske om at dette også er hvad de er. Dette er en elementær forudsætning for integritet, og på det praktiske plan vil svipsere eller det der er værre med sikkerhed blive brugt imod os alle som angivelig falsifikation af hele problemkomplekset.

Endnu en gang må man dog minde om den oversete elefant i stuen: Den forkætrede hollandske politiker har nu i flere år måttet beskyttes 24/7 for et ukendt millionbeløb, ene og alene for at udtrykke ting som en bestemt tilvandret gruppe ikke bryder sig om at høre. Derfor skal Wilders’ pointe om en overhængende trussel mod vores demokratier ikke blot dokumenteres eller sandsynliggøres af hårde kendsgerninger om kriminalitet, kulturel påvirkning og selvcensur, indskrænkninger i traditionelle frihedsrettigheder fra statslige og overstatslige organer, samt demografi – der er også en anden tilgang som han selv ufrivilligt illustrerer, nemlig at den aggressive, tilvandrede kultur har nogle konsekvenser der er uhyggeligt uafhængige af antal og procentsatser.

Wilders selv er et offer for nogle ændringer til det værre af vores samfund, og disse forværrelser er en følgevirkning af tilvandrergruppens blotte tilstedeværelse. Talstørrelser og procentsatser hjælper fedt her, og influerer kun på tempoet af den igangværende undergravning af demokratiet (LFPC).

[…] I lørdags blev den hollandske politiker Geert Wilders interviewet i Danmarks Radios Deadline -studie. Under interviewet sagde Wilders blandt andet, at 70 procent af de indsatte i de danske fængsler har islamisk baggrund. Men det tal er forkert. Ifølge Kriminalforsorgen har omkring 19 procent af de indsatte i de danske fængsler udenlandsk baggrund. Hvor mange af dem med udenlandsk baggrund, som så er muslimer, har Kriminalforsorgen ikke tal på. Til gengæld har Kriminalforsorgen foretaget en spørgeundersøgelse om religion blandt 2.300 indsatte, hvoraf 19 procent svarede, at de var muslimer.
»Wilders kom med et forkert tal, men hovedtendensen i det, han sagde, var rigtigt – muslimerne er stærkt overrepræsenteret i danske fængsler. Jeg opfatter det mere, som om han tog fejl af tallene, fordi han byttede om på tallene for ungdomsfængslinger og de generelle fængslinger. Men også i de generelle fængslinger er der et meget stort overtal af muslimer,« siger Ole Hyltoft. […] ‘Wilders kom med et forkert tal – men tendensen var rigtig’

Ole Nydahl: “Vi er fredelige, men vi er ikke fejge”

»Vi er fredelige, men vi er ikke feje, vi er ikke krystere,« siger Ole Nydahl. »Det viser sig, at besværlige folk opfører sig bedre, hvis man er stærk. Det var den måde, vi klarede kommunismen på, og jeg synes, det har vist sig at være et historisk princip, man kan bygge på.« Han uddyber:

»Den, der er stærk, kan give lang snor, fordi han er sikker på sig selv, og den, der er svag, vil ofte overreagere. Det er det, vi har gjort for eksempel med islam, hvor vi krampagtigt har kigget væk og tænkt -Det er der ikke-, og det er politisk ukorrekt at sige de ting. Vi har været dovne, og vi har alle sammen haft travlt med vore egne sager, og så kommer der nogle fremmede folk, som alligevel ikke integrerer sig, men som man kun ser på Nørrebro og i Århus, og så tænker man, det var mærkeligt, det var et eksotisk indslag, og så kigger man væk igen. Men pludselig er der så meget, der sker, at man er tvunget til at kigge derhen, og så er faren der for, at man overreagerer. Derfor er det vigtigt at være løbende i stand til at passe på,« forklarer Ole Nydahl og understreger, at buddhismen jo er fuldkommen upolitisk og ikke har »noget forhold til noget som helst« inklusiv islam, der først kom til 1300 år efter, Buddha levede.

Nydahl vil selv gerne advare endnu en gang om noget af det, han ser som problemet ved islam.

»Det er simpelthen farligt, hvis du har en bog, som du ikke har lov til at ændre ved. Altså, kristne, det gamle og det nye testamente, det er folk, der er inspireret af deres gud til at skrive forskellige ting, og derfor kan det også ændres, når tiderne ændres. Men hvis du har en bog, der er givet fra Allah til Gabriel til Muhammed så har du noget, der ikke kan ændres ved. Der er endda dødsstraf for at ændre nogle af de ting. Det er en hård ting, vi er oppe imod,« siger han og kommer til sidst ind på det, han kalder flokgiften. Flokgiften handler om, at alle render i den samme retning på grund af manglende viden. Information: Buddhas kriger

Why the fascists are winning in Europe

In bad times, if the political culture forbids respectable politicians from raising certain issues, voters will turn to unrespectable ones. [..]

Already, the European political class is congratulating itself at holding the tide of neo-nationalism to the low double-digits. I’d say some of these results are pretty remarkable given that these parties are all but excluded from the public discourse and that even a relatively mild dissenter from the consensus such as the Dutch parliamentarian Geert Wilders has been banned from setting foot in Britain and is undergoing prosecution for his views in the Netherlands. What makes the Labour Party “mainstream” with 15 per cent of the vote and UKIP the “fringe” with 17 per cent? Nothing, other than the blinkers of the politico-media class. But if you want to drive the electorate toward the wilder shores in ever greater numbers, keep crying “Racist!” at every opportunity.

Things are not going to get any prettier in the next European electoral cycle. Aside from professions of “horror” at the success of the neo-nationalists, there is now talk of shutting down these parties by using the legal system (as was done in Belgium) or by denying them the public funding to which their share of the vote entitles them. Subverting democracy to suppress neo-nationalism doesn’t seem a smart move. But then if the political class were that smart it wouldn’t be in this situation. The problem in Europe is not a lunatic fringe but a lunatic mainstream ever more estranged from its voters. Mark Steyn

Al-Muhajiroun Hijack Sharia Law Debate

The Centre for Social Cohesion (CSC) tonight urges the Government to ban the radical Islamist group al-Muhajiroun after police were called to a sharia law debate between CSC Director Douglas Murray and the newly appointed British al-Muhajiroun leader Anjem Choudary.

Fortsæt med at læse “Video: Ann Fishman in Copenhagen”

Diana West is a nationally syndicated American journalist, pundit and author. She writes commentary for the Newspaper Enterprise Association and occasionally writes op-ed pieces for the Washington Times, where she worked until 2002. She is the author of the non fiction book The Death of the Grown Up. Diana West.net: Copenhagen: Free Speech Central

Bøde: 178.000 kroner for “bagvaskelse af religion”

FPÖ politikeren Susanne Winthers appel mislykkedes. Hun skal nu betale 24.000 euro i bøde, for bl.a. at have kaldt profeten Muhammed pædofil. Hun havde i kommunalvalget i Graz i 2008, blandt andet kaldt Muhammed “en pædofil i vors tids betydning af ordet” og Koranen for “skrevet i et epileptisk anfald” * Hertil kommer, at hun talte om en “tsunami af indvandring”. Derfor blev hun i januar 2009 idømt bøde og 3 måneders betinget fængsel for ” bagvaskelse af og ringeagt for religiøs lære.” Die Presse, Snaphanens oversættelse

*Vi håber Henrik Nordbrandt læser med, inden han næste gang kalder Koranen for Muhammeds psykose. Det har  han ikke råd til mere.

Jacob Mchangama og elefanten i rummet

Jeg overvejede først at betegne Jacob Mchangama som den tænkende mands Omar Marzouk, men noget af argumentationen i hans klumme er desværre det rene nonsens. Dette har to mulige implikationer: Enten af Mchangama ikke tænker sig ret grundigt om inden han skriver, eller også at dette netop er hvad han gør. Begge scenarier har foruroligende konsekvenser. Vi har længe måttet leve med den kendsgerning at journalisters abstraktionsevne ikke rækker til at skelne mellem islam og muslimer, mellem trossystem og troende, men her har jurist Mchangama malet sig op i det samme hjørne med Erasmus Montanus-logik:

[…] Der hvor Wilders går galt, er hans deterministiske syn på islam, samt en manglende erkendelse af, at billedet er langt mere broget end det dommedagsscenarie, som Wilders maler. Wilders anerkender, at der findes en stor gruppe fredelige og lovlydige muslimer. Men netop derfor giver det ingen mening at tale om, at der kun findes én slags islam, for så ville den fredelige gruppe af muslimer jo ikke eksistere.

Et andet sted hvor Mchangama og journalisternes abstraktionsevne kommer til kort, er manglende evne til at anskue grupper af mennesker dynamisk: Hvis så-og-så mange muslimer her og nu (angiveligt, for juristen nævner ikke taqiyya og kitman) har demokratiske værdier, så er dette i sig selv beroligende. Der mangler variablerne tid og antal – hvis antallet af muslimer forøges, og disse følger velkendte mønstre med at klumpe sig i parallelsamfund, så undergår samfundet som helhed en kedelig udvikling, hvor livsvilkårene for (og med tiden også antallet af) ikke-muslimer forringes. I disse enklaver vil islamiske træk blive mere dominerende. Mchangama burde kigge på historisk empiri, men det gør han ikke. Tyrkiet har i dag omkring 1% ikke-muslimer; for 100 år siden omkring 20%. Det han kalder “en kritisk masse af muslimer” er reelt Mchangama der trækker veksler på fremtiden.

Er der f.eks. grund til at tro, at danske muslimer ønsker at indføre Sharia i Danmark? CEPOS’ undersøgelser viser, at kun 11 % ønsker en sådan udvikling. Flertallet af danske muslimer opfatter åbenbart ikke islam på den måde, som Wilders mener, er den eneste mulige. Dog viser samme undersøgelse, at 50 % af danske muslimer ønsker at kriminalisere bøger og film, der angriber religion, mens 37 % er i mod. Det er bekymrende høje tal, som dog viser, at der er en kritisk masse af muslimer, som ikke går ind for forbud mod kritik af religion.

USA og Canada trækkes frem. Canada, hvor drakonisk hate speech-lovgivning og standretter må holde illusionen sammen, og hvor derboende muslimer planlagde at besætte parlamentet og halshugge premierministeren. USA der er langt efter europæiske erfaringer, men hvor hver dag nu byder på helt andre nyheder end dem Mchangama postulerer: Man charged with trying to bring knife onto plane at TIA; West Covina Muslim man jailed after spies infiltrate mosque; Saudi funded hate literature that has been found in the majority of mosques in America; Islamic advocacy and “civil rights” groups, in particular the Council on American Islamic Relations, which: Was named an un-indicted co-conspirator in the Holy Land Foundation’s Hamas funding case. Ja, dette var blot nogle løsrevne eksempler (mange flere her), men det er mere end Mchangamas tomme postulat.

Wilders teori tager heller ikke højde for, at muslimer i Canada og USA klarer sig ganske anderledes bedre end mange muslimer i Europa. […]

Fortsæt med at læse “Video: Diana West in Copenhagen”