som svensk P 1 allerede er døbt i folkemunde. Det er tvivlsomt om jeg selv ville have brugt så følsom en sammenligning. Her den afslørende journalist, der selv blev afsløret: Carin Johansson, alias SR journalist Carin Stenman forklædt som Sverigedemokrat.
Formand Jimmie Åkesson. “Det som ytterst anmärkningsvärt att public service använder licensbetalarnas pengar till att i flera månader och smygfilma politiskt engagerade ungdomar i privata situationer.- Men när det handlar om 30 ungdomar som firar i tre dagar så är det så klart att alla inte är jättenyktra.”
I 2006 blev Dansk Folkepartis Ungdom infiltreret og filmet i festlig og ikke helt ædru tilstand. Men det var altså af en kunstner, Sixten Kai Nielsen , der ville lave et” kunstprojekt”. Eller man kan forestille sig Guldbrandsens film om Ny Alliance, fotograferet undercover af DR og udsendt inden valget 2007. Nej, vel ? Men i dette tilfælde griber en statstlig radiostation ind i en valgkamp, der allerede er begyndt (f.eks. med Moderaternas “indvandringsstramninger”) , for at påvirke valgets udfald. Det er noget andet og i mine øjne fuldstændigt uhørt.
Programmet chef Sanna Klinghoffer på Sveriges Radios Kaliber-redaktion siger stolt “att Sverigedemokraterna har all anledning att vara oroade över det som finns på de timmar med film som redaktionens mullvad hann spela in innan hon avslöajdes. Filmerna visar tydligt vad de vuxna som leder partiet gör och säger mellan skål och vägg, Det kan vel kun være i Sverige, at ingen løfter et øjenbryn over at en “fri, upartisk, public service station”, aktivt griber ind i politik. Janne Josefssons Valgstuereportager, der formentlig afgjorde valget 2002, og hvor den røde blok desværre ikke var antræfbar for smugfilmen, rettede sig i det mindste mod etablerede Riksdagspartier og deres repræsentanter.
Man må sige om Sverigedemokrater, at de går ikke ind i politik for behagelighedens skyld, også ihukommende de to seneste mordforsøg på deres medlemmer. Flere odds kan noget parti næppe have imod sig. Og læg dertil, deres adgang til medierne kun er gået fra nul til rene alibioptrædender. Den svenske politisk-mediale elite er en demokratisk, dysfunktionel skamplet, man skal udenfor Vesteuropa for at finde magen til. Overfor den kan det næsten kun resultere i en meget voldsom, hvis ikke voldelig rekyl på et tidspunkt. Ikke fra SD, for selvom ingen er blevet svinet mere til end dem og berøvet de mest fundamentale rettigheder,optræder de altid meget tempereret offenligt, når man ser dem. Men fra en befolkning, som man kun kan regere henover i så lang tid. -Nå, man kan også tage det hele fra den galgenhumoristiske side, som Kurt Lundgren gør idag. Kan man andet ?
Sverige har nu enligt SCB 9. 256 347 invånare.
I 2008 : 101.171 invandrade. 45.294 utvandrade.
Nationen byter folk – ett enormt inflöde av hjärnkirurger, raketforskare , fysiker och matematiker, vilka alla blir taxichaufförer och tvingas leva i betongghetton omgivna av en rasistisk, vit, islamofobisk, homofobisk, xenofobisk, anorektisk, heterosexuell medelklass, boendes i helvita villaområden varifrånalla bara hackar på dem hela dagarna. (More than 100,000 people emigrated to Sweden in 2008, marking the first time the country’s annual immigrant count hit six figures)
Once Again It’s the Economy, Stupid
The Left is only too happy to suppress free speech. It doesn’t know what it’s getting itself into
By Lars Hedegaard
One thing in particular struck me last week when I was in London for the showing of Geert Wilders’ Fitna in the House of Lords. Well, apart from the fact that Mr. Wilders was banned from entering the country.
It was the press’ uniform designation of the Dutch politician as “right-wing” or even “extreme right-wing”.
What precisely has Geert Wilders done or said that makes him deserving of this epithet? For make no mistake: whereas “left-wing” is considered an accolade and smacks of loving kindness towards green forests, stray dogs in need of a warm place to sleep and undernourished children in Africa, “right-wing” denotes a misanthrope who hates all good people and will eat innocent babies for breakfast.
If one has committed the ultimate sin of criticizing religion, particularly if it is murderous and retrograde, there is no way to wash off the brand of Cain. Politically you may be a socialist, a liberal or a conservative. You may be a staunch supporter of the welfare state, socialized medicine, gay marriage, preferential treatment of women and 75 percent taxation of all private income. It won’t help you if you have distanced yourself from the teachings of the prophet.
This is curious. Irreverent criticism of religion used to be a specialty of the Left. Today such criticism proves that one is a semi-fascist to be shunned in polite company. læs videre
Den moderate halshugning: TV-stations ikke så moderate forbindelser
Der skal mere til end en glatbarberet hage og en glamourøs hustru. Vi fortalte forleden om grundlæggeren af tv-stationen Bridges TV, der endte med at halshugge sin kone. Stationen var ellers grundlagt for at imødegå negative stereotyper om muslimer. Kradser man imidlertid lidt i overfladen, dukker som altid en anden dagsorden op (LFPC):
[…] Bridges TV originally declared that its intention was to “fuse American culture with the values of Islam in a healthy, family-oriented way.” However, there were indications at the outset that it might not have been as moderate as many assumed. Bridges TV from the beginning had ties to the Council on American-Islamic Relations, an unindicted co-conspirator in a Hamas terror funding case, and Islamicity.com, which retails rabid anti-Semitic literature. In 2006 Arab News reported that Hassan was trying to raise money for the network from Saudi investors. […] Beheading in Buffalo
Medina og Mekka i Koranen – stokken og guleroden
Det er sikkert velkendt for de fleste med mere end overfladisk interesse for islam, at Koranens vers gerne inddeles efter tiden i Medina, og tiden i Mekka, og at de mest krigeriske er de førstnævnte. Mange har sikkert også bemærket, at det er Mekka-suraerne der citeres fra når denne religions fortræffelige kvaliteter skal sandsynliggøres for de vantro. Raymond Ibrahim diskuterer modsætningen der traditionelt forklares med princippet ‘naskh’, ‘abrogation’, hvorved senere vers regnes for de autoritative der ophæver de tidligere (Allah kan til enhver tid ændre mening), når der er en modsætning. Bedraget er så, at vi i den aktuelle situation, med de aktuelle magtforhold i vores lande, spises af med de flinke vers, og den utilslørede virkelighed kommer ud på hjemmefronten i form af Medina-versene. Men ændres disse magtforhold vil der også lyde andre toner (LFPC):
But why the contradiction in the first place? The standard view has been that, since in the early years of Islam, Muhammad and his community were far outnumbered by the infidels and idolaters, a message of peace and coexistence was in order (sound familiar?). However, after he migrated to Medina and grew in military strength and numbers, the violent and intolerant verses were “revealed,” inciting Muslims to go on the offensive – now that they were capable of doing so. According to this view, quite standard among the ulema, one can only conclude that the peaceful Meccan verses were ultimately a ruse to buy Islam time till it became sufficiently strong to implement its “true” verses which demand conquest. Or, as traditionally understood and implemented by Muslims themselves, when the latter are weak and in a minority position, they should preach and behave according to the Meccan verses (peace and tolerance); when strong, they should go on the offensive, according to the Medinan verses (war and conquest). The vicissitudes of Islamic history are a testimony to this dichotomy.
A Muslim colleague of mine once made this clear during a casual, though revealing, conversation. After expounding to him all those problematic doctrines that make it impossible for Muslims to peacefully coexist with infidels – jihad, loyalty and enmity, enjoining the right and forbidding the wrong – I pointedly asked him how and why he, as a Muslim, did not uphold them. He kept prevaricating, pointing to those other, abrogated verses of peace and tolerance. Assuming he was totally oblivious of such arcane doctrines as abrogation, I (rather triumphantly) began explaining to him the distinction between Meccan (tolerant) and Medinan (intolerant) verses, and how the latter abrogate the former. He simply smiled, saying, “I know; but I’m currently living in Mecca” – that is, like his weak and outnumbered prophet living among an infidel majority in Mecca, he too, for survival’s sake, felt compelled to preach peace, tolerance, and coexistence to the infidel majority of America. Raymond Ibrahim: War and Peace – and Deceit – in Islam (Part 1)
Fra “Hollandsk politiker er vor tids Kaj Munk” Af Poul Berg i Jyske Vestkysten, 17.2 (ikke online):
“Den bevægelse, som Københavns byråd under Ritt Bjerregaard ønsker bredt samarbejde med, Det Muslimske Broderskab, blev grundlagt i midten af trediverne med målet global jihad. Der etableredes et net af hemmelige celler, man stjal våben, trænede soldater, oprettede snigmordsgrupper og »sovende« celler af undergravende støtter i hæren og politiet, hvor de kun afventede ordren til at træde i aktion med terror, snigmord og selvmordsmissioner. Ligner det noget, vi ser i dag?
Nej, Geert Wilders er ikke terrorist! Han er den mand, der i dag indtager den samme position i Europa, som Kaj Munk gjorde i Danmark under forrige krig. (Nu spørger diverse gymnasielektorer sig selv: »Nu er det anden gang, han skriver »forrige« krig. Hvordan skal det forstås?« Ganske simpelt. Vi er langt inde i den Tredje Verdenskrig. Vi mangler bare, at det går op for folk.
Wilders har ikke produceret en film med konstruerede billeder og synspunkter, han gengiver blot nogle af de scener, der udspiller sig overalt, hvor muslimer færdes. Disse billeder er så stærke, at selv Anders Fogh ikke vil se dem. Også han kan tale uvenligt om Wilders og hans projekt, hvilket er min største skuffelse over den mand. Selv Per Stig Møller, der er Kaj Munk ekspert, kan åbenbart ikke se Wilders i samme rolle. Hollænderne er ved at gå i panik. Nu har de lavet en lov, der gør, at man kan arrestere Wilders for at krænke de mennesker, der ikke kan tåle at se sig selv på film. Min opfordring til alle med internetadgang er, at man går ind og finder nogle af de småfilm, der hele tiden tilføjes på youtube. De er gode at få forstand af og mere aktuelle end de bøger, lektoren fra Almind anbefaler fra biblioteket (ofte skrevet af folk af hans egen overbevisning).Prøv en blid start med f.eks. The Third Jihad.”
Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål. Jeg hørte forleden Niels Helveg Petersen være så lykkelig over, at Obama har udskiftet “The War on Terror” med et blødere udtryk, med samme betydning. Det er sådan noget Radikale går meget op i. Jeg kan kun sige: på min daglige rundtur i europæiske – og danske – aviser, ser jeg masser af tidlige tegn på krig. Den der vil se, kan se krigerklæringerne regne ind over den europæiske kultur. Det kan være de autonome enklaver der tegner sig overalt, seneste i vores Tysklands video, men også bare helt uforenelige overbevisninger, som f.eks. Abdul Wahid Petersens eller Hitzb ut Tahrirs verbalvold, der føre eller siden nødvendigvis vil føre til blodsudgydelse. Ganske vist, hvis Malmø, Bradford eller Amsterdam om 10 år erklærer sig som autonome, muslimske enklaver, så svarer svenskere, englændere og hollændere : “Javel, ja. Men vi kan vel snakke om det?” Men appeasement vil ikke forhindre, den vej det allerede går mellem Europa og Islam, indenfor som udenfor. Se Wall Street Journal: Geert Wilders Is a Test for Western Civilization, If Rushdie should be defended, why not the Dutch pol? og Interview med Pia Kjærsgaard om Wilders, 17.02.09 på DR2 Deadline, min. 11:06.Gå ved samme lejlighed ikke glip af interviewet med Hans Magnus Enzensberger.
Sveriges Radio infiltererer Sverigedemokraterna
og deres journalist Karin Stenman bliver afsløret. Meget, meget besynderlig optræden af en public service kanal. SR kalder det selv at “walraffe” Sverigedemokraterna, men det gør man overfor magthavere, ikke småpartier udenfor Riksdagen. Kunne man forestille sig DR infiltrere Simon Emil Ammitzbølls nye parti op til det næste danske folketingsvalg ?Der varmes sandelig op til 2010, og SR ved godt hvem de holder med: deres nuværende opdragsholdere i Riksdagen, der ikke vil sky noget middel for at holde dem ude.: (posten opdateres løbende)
Fyra Sverigedemokrater är polisanmälda för att ha stängt in en kvinnlig Sveriges Radio-reporter i en hytt på Estlands-färjan M/S Victoria och rånat henne på handväska och videokamera. Den wallraffande journalisten hade avslöjats av partisekreterare Björn Söder och partiledaren Jimmie Åkesson. – Jag fick panik, jag var livrädd, säger journalisten Caroline Stenman till Expressen. Hela överfallet spelades in av en dold mikrofon.
Men med på resan var också frilansreportern Caroline Stenman, 26, på hemligt uppdrag av Sveriges Radios program för undersökande journalistik, Kaliber, i P1 . Hon hade ända sedan i höstas infiltrerat Sverigedemokraterna. Hon var utrustad med en dold videokamera i en handväska – samt en liten dold mikrofon innanför sin tröja – som dokumenterade allt som hände under den tre dygn långa resan. (Lyssna på händelsen i hytten!,som man hører på båndet, har hun slet ikke nerver til at “walraffe”)



Der findes en helt særlig genre i de danske mainstrammedier med kun få år på bagen: En terrormistænkt muslim får taletid i avisen. Der er et billede af ham hvor han ser stærkt bekymret ud. Artiklen fokuserer på omstændighederne omkring hans anholdelse – at det skete tidligt om morgenen, at han og hans familie var skræmte fordi de ikke forstod hvad der foregik, om politiets aggressive adfærd over for ham, om hvordan han og andre mistænkte er ganske almindelige mennesker, om hvorfor han endelig ikke kan vende hjem til det land hvor han hører hjemme. Artiklen opstiller et billede af den svage part, offeret, der er fanget i et spind af anklager fra et Kafka’sk juridisk system. Der fokuseres på procedurefejl fra myndighedernes side, og vi skal altså vælge at tro på hans ord, fremfor tre minstre, deres embedsmænd og PET? Kritiske spørgsmål til manden stilles ikke. Og artiklerne er sædvanligvis skrevet af kvindelige journalister. Jeg siger det bare som det er (LFPC).
Der er ikke noget mere pædagogisk og apologifjendtligt end virkeligheden som den udspiller sig uden for enhver kontrol. Det er derfor de prøver at gøre budbringeren af de dårlige nyheder til problemet, derfor Geert Wilders kaldes hadefuld når han gengiver andres had. Her har vi nu en mand af den slags som medierne i deres kritikløshed elsker: En ‘moderat muslim’ der vil ‘bekæmpe negative stereotypiseringer af muslimer’, og laver en tv-station til det samme formål. Et eller andet går galt i ægteskabet, og det ender ikke bare som almindelige husspektakler eller familietragedier nu engang ender, nej, manden hugger hovedet af konen.