NOTORIOUS ISLAM HATER TO SPEAK AT CHAPMAN UNIVERSITY TOMORROW
Vores indre grimhed
“Danskerne er blevet grimmere. “Sådan sætter skuespiller og skuespilforfatter Nicolas Bro ord på Danmarks otte år med Anders Fogh Rasmussen. Men forringelsen i danskernes skønhed er ikke knyttet det ydre udseende eller beklædningsvalg.” Danskernes holdninger til omverdenen, medmennesker og alting, der har menneskelig betydning, er blevet grimmere. De er blevet menneskeligt grimmere, og jeg synes, det har været en meget trist periode,” siger Nicolas Bro. Selvom perioden med Anders Fogh Rasmussen nu når sit endeligt, ser skuespilleren ikke, at efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen, vil kunne ændre noget som helst.
“Jeg har ingen forventninger til ham. Og egentlig burde der blive udskrevet valg, for der er ingen, der kan spå om, om danskerne støtter op om Lars Løkke,” siger Nicolas Bro. “Danskerne er blevet grimmere.”
Det er forår og den samlede anstændighed er vågnet til dåd. Hele Politiken segmentet står i kø for at give Fogh karakterer for den kunstneriske udførelse, og det kunstneriske bourgeoisi er ikke mindre væmmede, end det var for syv et halvt år siden. Deres værdidomme skal ses under evighedens synsvinkel, deres bandbuller har noget papalt over sig. Uden at ville være impertinent, så kan man måske godt forstå, hvorfor skuespiller Bro er så optaget af netop indre skønhed . Vi “støtter dog op” om Bro. Som skuespiller. Folk der kender os, vil vide at nok kan det knibe med garderoben, men vores indre skønhed betragter vi som intakt. Vi var da i al fald ikke på Amalienborg med anstændigheden og chikanere Lars Løkkes besøg hos dronningen:
“Lars Løkkes tvivlsomme karakter og blakkede ry”
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) ser med skepsis på valget af Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister. DSU mener at befolkningen skal have lov til at tage stilling til Lars Løkkes tvivlsomme karakter og hans manglende løsninger på den økonomiske krise, og det markerer de i dag på Amalienborg slotsplads når Lars Løkke udnævnes. DSU net, Vrede over DSU-aktion.
Den rød-grønne alliances soignerede stormtropper
Jeg postede i forgårs et billede fra britiske the Daily Mail af en deling anarkistiske gadesoldater. Stilmæssigt var der øjensynligt også tale om en høj grad af anarki, omend fyren til højre syntes at være ekstra udmajet, og måske en anarkistisk pendant til en Obersturmbannführer, hvis en sådan findes. Det er vistnok dette segment der herhjemme kendes som autonome eller antifa’er, og som gerne vil slå hovedet ned i maven på sådan nogle som os her, alene for at mene noget andet end dem. De er villige til at gå til ekstremer i kampen for multikulturen og ‘åbne grænser’, men ved deres demonstrationer glimrer de tilvandrede tredjeverdensborgere sjovt nok ved deres fravær. Klippet her fra fransk tv viser tilsyneladende nogle andre lag af venstrefløjen i direkte samarbejde med deres arabiske allierede. Supermarkedet sælger israelske varer, og det vil de ikke acceptere. Dette ligner mest en typisk vestlig venstrefløjsaktion, mere end frådende zombiehorder fra ‘the Arab street’. Via Gates of Vienna (LFPC):
Søndag – nye public service smæk til SD
i Kalibers tredelte serie. Man kan dennegang høre en længere introducerende selvretfærdiggørelse fra svensk P 1. Grova felaktigheter i Kaliber“, Skålade – och sjöng snapsvisa om Palmemordet,SD-politiker mest utsatta, Grovkalibrig journalistik skjuter över målet, PINSAMT KALIBER, Även Centern och KD har problem – SD vågmästare.
Kalibers virkning er umulig at forudse. Der er tre muligheder. 1) ingenting, 2) øget tilslutning på grund af forargelse over SR´s politiseren, 3) SD er færdige og kompromitterede. Det vil de i så fald kunne takke også sig selv for. Dagens program kan høres online her. Man kan benytte lejligheden til at genkalde sig de lidt større linjer om Sverige og antiimmigration, der ikke er fraveget siden Bruce Bawer skrev dette i 2006:
Sweden Democrats have been the targets of events that recall China’s Cultural Revolution. Staged “people’s protests” by members of the “youth divisions” of other parties have led to the firing of Sweden Democrats from their jobs. A few weeks ago, a junior diplomat was dismissed when it became known that he was a member of the party and had criticized his country’s immigration policy. On several occasions, thugs loyal to the ruling parties have broken up Sweden Democratic meetings and beaten up party leaders. And this is a nation in which a party led by an admitted communist was, in recent memory, part of the ruling coalition.
The Sweden Democrats enjoy considerable public sympathy. But given Sweden’s oppressively conformist political climate, that sympathy is of necessity largely sub rosa. Mr. Friedman has suggested that one reason why the party has no seats in Parliament is that Swedish elections aren’t really secret — other people at the polling place can look at your ballot and see which party you support. The stigma attached to voting for the Sweden Democrats is just that strong. Another reason is that the major parties have worked together vigorously to keep the Sweden Democrats out of the public square. The success of this collaborative effort is reflected in the fact that Sweden is the only major Western European country whose legislature contains not a single representative of a party critical of its immigration policies. Bruce Bawer While Sweden Slept
Dramatisk vælgerskred i Sverige
I Expressens och Demoskops nya väljarbarometer ökar de med nio procentenheter – och Socialdemokraterna backar nästan lika mycket. Alliansen går nu förbi oppositionen och leder med knappt fem procentenheter.
Mona Sahlin är ett alltför svagt nummer. Skaffar Socialdemokraterna sig inte en ny ledare före sommaren är loppet kört. Sanningen att säga är det nog kört redan i dag – går oppositionspartiet ner i den värsta ekonomiska krisen sen 30-talet har man inte gjort mycket rätt. En ny partiledare före sommaren, Nu är Reinfeldt störst
Det er en meget stor og stabil føring, den siddende regering her indhenter. Der er flere gunde, men skal man nøjes med én, hedder den Mona Sahlin. Hun stod som nummer fem i køen, da det nu skulle være en kvinde, og ikke engang dybt troende sossar kan udstå hende. Mon ikke SAP har skudt sig grundigt i amatørfoden der? (Kanske ett historiskt misstag att satsa på kvinnligt ledarskap.)
Og apropos dumpap-opposition: det er ganske irriterende at blive tiltalt af Søvndal, Thorning og Vestager, som om man er idiot. De kunne ikke engang kvinde sig op til at lyde som om de selv troede på det, da de krævede nyvalg efter Foghs udnævnelse i NATO. Endsige gad nogen svare på deres automatreaktion til husarerne. De seneste fem (5) nye socialdemokratiske statsministre i Danmark, er tilkommet uden et forudgående folketingsvalg. Begyndende da H. C. Hansen tog over ved Hedtofts død i Stockholm i 1955, Kampmann da HC døde, Krag da Kampmann blev syg, Jørgensen da Krag gik, Nyrup da Schlüter gik. Så selvfølgelig skal vi ikke have valg før i 2011, når de kan få bank igen. Tillykke til Fogh, forresten. Tænk, at slippe efter 31 år i Folketinget, jeg kan dårligt høre debat i 30 minutter, uden at blive fjern i blikket. Der er viljestyrken til forskel. – Alle er ude og hyppe deres eget lille kartoffelbed: David Rehling: På flugt fra Pia, Eksperter: Fogh bør søge forsoning med muslimer, Jeg tror jeg foretrækker Ulla Lauridsens til Vestager: Og hvad vil du blive husket for, din ynkelige, rethaveriske lille pissevisker?
Fogh ved en skillevej
“Vil komme ind på” – mere ildevarslende ord kan man vanskeligt forestille sig. Betyder det det som man kunne frygte, er det et vink med en vognstang om hvilken vej Obama ønsker at trække Europa. Personligt har jeg absolut ingen illusioner længere om Anders Fogh Rasmussens integritet, og jeg tager det for givet at den snart forhenværende statsminister ryggesløst ville sælge Danmarks assertive stjernestund for denne til ulidelighed omtalte ‘toppost’. Men dolker han os i ryggen på mandag, må hans eftermæle herhjemme være røget på historiens losseplads – og det er forhåbentlig noget der indgår i hans overvejelser. ‘Topposten’ varer ikke evigt, og ønsker han at blive en respekteret forhenværende vil denne parentes i NATO måske vise sig at have været dyrekøbt (LFPC).
Det var tilsyneladende løfter om aktivt at forholde sig til Roj Tv og til Muhammed-sagen – samt et løfte om tyrkisk repræsentation i Natos topledelse – der fik landet til at blåstemple Anders Fogh Rasmussen.[…]
Tredje punkt er Anders Fogh Rasmussens manglende undskyldning efter Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2006. Hvordan den danske statsminister vil bære sig af med det nu, står hen i det uvisse, men det ventes, at Anders Fogh Rasmussen mandag i Istanbul vil komme ind på de tre betingelser. Ifølge flere internationale medier har den amerikanske præsident stillet sig som garant for, at løfterne bliver indfriet. Her er prisen for Tyrkiets ja
For forfængeligheden og for Allah
Raymond Ibrahim kommer her med en i og for sig oplagt, men tankevækkende fremstillet, observation i anledning af et islamisk korrekt modeshow til fordel for Gaza (LFPC).
[…] Aren’t we always told that the whole point of the hijab is to preserve female modesty? Conversely, since “fashion shows” are about anything but modesty, having a hijab fashion show goes to prove it’s not about modesty, after all, but rather, as with all things Islamic, fulfilling the letter of the law — sharia law. […] Fashion show for Muslim women hits runway, supports Gaza
[…] A group calling itself the Whitechapel Anarchist Group – or WAG – is using the ramshackle building as its ‘war den’, where tales of violence against the police and capitalist buildings are swapped. It was here that my infiltration began. During the secretive discussions in the shabby building, it soon emerged that this group was central to the violence and incitement which marred yesterday’s protests. At the first meeting, the leader of the bizarre group of misfits – mostly white working class British men in their twenties – revealed that he was taking orders from Chris Knight, a 66-year-old anthropology lecturer.
Christopher Hitchens var lige ved at komme rigtig galt afsted da han så et symbol med en betænkelig lighed med … ja, se selv. I fortsættelse af hvad jeg nævnte i et par poster i går, så er en af de sandheder det er umuligt at trænge igennem med i den fastfrosne debat om islam, at regulær nazisme trives i den arabiske verden, snarere end hos et fuldt demokratisk gammelsocialdemokratisk parti herhjemme. Men nævnes skal det selvfølgelig (LFPC).
Ovre i Århus har de en lille hensygnende avis der vistnok kun holdes i live af pengeinfusioner fordi det Berlingske Hus ønsker et fremskudt brohoved i JP-land. Århus Stiftstidende kalder sig stadig for en borgerlig, liberal avis, men det er mange år siden de var en regulær partiavis for de konservative, og det borgerlige skal under alle omstændigheder forstås på nutidens betingelser, hvilket formentlig kan indsnævres til noget med samfundsøkonomien. På det værdipolitiske område ligner de såmænd alt andet: Pænhed og en dræbende konsensus og konformitet der overlapper den yderste venstrefløj. Som sådan illustrerer pjoskeren ret fint det borgerlige hængedynd og profilløsheden. Man er anstændig, tænker gode tanker, og Dansk Folkeparti er den magiske talisman som man rituelt stiller sin stuerenhed til skue ved hjælp af. Hykleriet i shamingen af dette demokratiske parti, samtidig med at man selv har ansat en journalist som Ole Jessen som ikke kan betegnes som borgerlig efter noget kriterium, er så tykt at man kunne skære i det. Men de ville aldrig fatte det selv. Venstreradikalisme betragtes i disse kredse som ren livsstil, ikke som noget samfundsundergravende, og derfor ikke ækvivalent med den ekstremisme på den anden fløj som de mener at DF tilhører.
Vi hører jo til ulidelighed at det er forkert at håne andres tro – også når denne tro håner og spotter os, og har som erklæret mål at erobre os – og at kriteriet for hvornår for meget er for meget fastsættes af de der påkalder sig forhånelse. Europa bugner af ‘jahilliya’, ‘værdiløs’ præ-islamisk kultur, som ikke nok så mange poser penge fra Jacob Hougaard kan beskytte. Ingen tv-journalist kunne finde på at gå i kødet på Tøger Seidenfaden, Mette Winge eller Uffe Ellemann-Jensen for at få dette dilemma afklaret. Hvorfor skal vi ikke give efter og fjerne denne fresko der forestiller Muhammed blive trukket i helvede af en dæmon, hvis vi altså ikke skal give efter?
