Wilders om Hollands juridiske galehus. Interview fra 22. januar tekstet på tysk:

En tredje og måske endnu mere prekær konsekvens, hvis Wilders kendes skyldig, men fortsætter med at udtrykke sin modstand mod politisk islam, kan blive, at det officielle Holland med sin særprægede sans for retfærdighed annullerer politibeskyttelsen af ham og fratager ham de bodyguards, der i dag våger over hans liv. Sker det, så er Wilders naturligvis et meget nemmere offer, og han vil risikere at ende sine dage på samme måde som Theo van Gogh. Michael Jalving , Ezra Levant : Holland’s national suicide note, Silencing Islam’s Critics , A Dutch court imports Saudi blasphemy norms to Holland

Wilders risikerer to års fængsel. I Østrig er politikeren og juristen Susanne Winter netop blevet idømt 24.000 Euro (178.855 DKK) for det samme Wilders nu skal anklages for. Østrigske aviser kalder dommen en “skandale“.FPÖ-Winter schuldig gesprochen, Austrian legislator convicted of anti-Muslim incitement. Winther foud guilty. Norge er på samme foruroligende kurs: Forsvarer ytringsfrihet mot ny blasfemi-lov.I Sverige er HMF bøderne så drakoniske, at de færreste vover at fremføre synspunkter, der ikke er blåstemplede. Og da slet ikke parlamentarikere. I den mere glædelige afdeling, ser vi at hollandske liberale har forelsket sig  i dansk fremmedpolitik.

Trusler

DET er nok almindeligt at have identitetsspørgsmål, når man er 15 et halvt år. Men som dansk-israeler, står man også med et nationalitetsspørgsmål. Desværre er det ikke alt ved min identitet, der er frivilligt og op til mig. Mine forældre har altid rådet mig til at gå stille med dørene, og som lille forstod jeg det ikke. Hvorfor måtte venner med anden etnisk baggrund snakke løs om deres nationalitet? Gradvis blev jeg klogere. Jeg forstod, at mange mennesker har noget imod israelere, og nogle direkte hader dem. Hizb-ut-Tahrir har sågar lavet en liste over jøder, der skal dræbes. Dog troede jeg aldrig helt, at disse personer mente det, når de gav udtryk for, at jøder var roden til alt ondt. At de mener det, gik dels op for mig nytårsdag ’08, hvor min bedstemor i Israel fortalte, at to israelere var blevet skudt i Odense, dels fordi jeg på det seneste har måttet vænne mig til trusler alene på grund af min nationalitet. Jeg har ligefrem fået at vide, at der var et tæskehold efter mig. Det er absurd, at folk, der fl ygter fra forfølgelse, selv vælger at udsætte andre for det. Navnlig i et land som Danmark, hvor samfundet bygger på, at der skal være plads til alle, og uenighed udtrykkes via diskussion. Nogle retfærdiggør det med, at Israel laver en masse lort, og til det er der kun at svare: ja, det gør de! Og det er meget komplekst og de er ikke alene! Kina, Rusland, en række arabiske lande etcetera er langt mere brutale, men ingen af disse borgere må skjule deres nationalitet af hensyn til deres sikkerhed. Skal vi bare acceptere, at det er nødvendigt, at der står adskillige politibetjente foran synagogen i Krystalgade, fordi nogle mennesker ikke respekterer et helt folkeslag på grund af et område, der er mindre end Jylland? WA oplyser kun skribentens fornavn, fordi hans forældre ønsker at beskytte ham mod flere trusler. Jonathan, Weekendavisen, ikke online

En svensk pionjärgärning

Jamen, tillykke så, Sverige

Cherin Awad har goda chanser att bli den första svenska advokat som jobbar i slöja. I måndags började hon sin pionjärgärning på en advokatbyrå i Stockholm. Cherin Awad är hittills mest känd för att hon vägrade skaka hand med Carl Hamilton i Halal-tv på SVT. Det tycker hon är synd. För henne som troende muslim är det självklart att inte röra vid personer av motsatt kön.

– Hittills har jag fått uteslutande positiva reaktioner. Jag tror inte att min religion kommer att begränsa mitt urval av klienter. För mig är det viktigt att visa att muslimska kvinnor också kan och uppmuntra andra att ge sig in på banor de kanske inte tänkt sig, säger hon. Hennes chef tycker det är självklart att respektera andra religioners vanor och att det är viktigt att bejaka mångfaldskulturen. Hon kan bli första advokaten i slöja

These days nearly every Western European country has at least one of them – a large political party that’s held at arm’s length by the media, political establishment, academia and the chattering classes. Some of these black sheep – such as the British National Party, Jean-Marie Le Pen’s National Front and the late Jorg Haider’s crew in Austria – really are beyond the pale; others are demonized simply because they challenge statist dogma and/or speak forbidden truths about Islamic immigration.

In Scandinavia, the home of statism at its statiest, the most high-profile such entity is probably Pia Kjaersgaard’s Danish People’s Party. Two months after 9/11, voter anxiety about Islamization swept out the Social Democrats (in power since 1924) and installed a conservative coalition – which, with strong DPP support, has since instituted effective, and popular, reforms (and stood foursquare for free speech during the cartoon crisis).

The picture in Sweden is different: Although the 2006 election exchanged Goran Persson’s long-dominant Social Democrats for a “moderate” coalition, systemic changes have been modest, and the only major critics of the Swedes’ essentially unmodified “see-no-evil” immigration policy have been the Sweden Democrats – a group, alas, that has a history of neo-Nazi ties and anti-Semitic rhetoric (and, in any case, has yet to win a single Riksdag seat). Interview: Jerusalem Post

Det forbudte P-ord, og de straffrie trusler

Jeg bruger normalt ikke p-ordet, det er vitterligt racistisk, og det slår sagesløse indvandrergrupper sammen med de problemvoldere det er tiltænkt at ramme, men de tider hvor jeg forargedes og satte folk i bås på grund af brug af ordet er forlængst forbi. Fronterne i kulturkrigen, og den politiske korrekthed der forsøges holdt i live, afføder en modreaktion så nogle af os bliver i bedste fald ligeglade med pænhedens grænser, i visse tilfælde får lyst til at overskride dem. Den pågældende betjent har forbrudt sig lige præcis seks bogstaver plus tilhørende slette associationer, men hvis der, hvad alt tyder på, ikke bliver rejst nogen form for tiltale mod de tilvandrede arabere der på Rådhuspladsen i København forrige lørdag gav udtryk for folkemorderiske ønsker mod en fredelig gruppe danskere, ja, så er min forargelse her helt og aldeles på den udhængte betjents vegne (LFPC).

Politidirektøren for København indberetter en betjents racistiske sprogbrug for Statsadvokaten. Episoden, som er dokumenteret på video af Modkraft, udspillede sig forrige tirsdag til en Gaza-demonstration og gik ud over en danskpalæstinenser, som fik beskeden »Nu sætter du dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker?«. »Jeg har oprettet en sag på den, og den er jeg ved at sende til Statsadvokaten for at bede ham foretage en undersøgelse og en vurdering«, siger politidirektør Hanne Bech Hansen. […]

Hun vil ikke kommentere den konkrete sag, fordi den nu efterforskes, men direkte adspurgt om, hvorvidt ordet ‘perker’ nogensinde kan være acceptabelt for en betjent at sige, er svaret klart. »Det er entydigt forkert at bruge det ord i mine ører. Men det må statsadvokaten jo nu tage stilling til«, siger Hanne Bech Hansen. Hanne Bech Hansen understreger, at fordomsfulde bemærkninger efter hendes bedste overbevisning ikke er et stort problem. »Jeg hører ikke om det i foruroligende grad«, siger hun uden at kunne oplyse, hvor ofte problemstillingen dukker op. […] Politidirektør: Betjente må ikke sige ‘perker’

Wilders: »I will not stand trial alone«

“but also with the hundreds of thousands of Dutch people who reject the Islamization of The Netherlands.”

Defend Geert Wilders and Freedom of Speech

The International Free Press Society
January 22, 2009 – Washington, DC and Copenhagen, Denmark:

A Dutch court yesterday ordered the criminal prosecution of Geert Wilders, Dutch parliamentarian and leader of the Freedom Party (PVV), for his statements – written, spoken and filmed -regarding Islam. The Amsterdam Court of Appeals has deemed such statements “insulting,” declaring that they “substantially harm the religious esteem” of Muslims.
Clearly, the effect of this Dutch court order is to set new limits to public debate in Dutch society, in this case about the highly controversial but nonetheless crucially important subject of Islam. This makes the prosecution of Geert Wilders an unacceptable breach of the sanctity of freedom of speech in Western society.

Fortsæt med at læse “Saudisk lov i Holland”

Ytringsfrihed på gade- og akademikerplan i Trykkefrihedsselskabet: fotos © Snaphanen

Som enhver, også jeg selv, gennem de seneste uger har kunnet overtyde sig om, er tale og trykkefrihed ikke det samme i Danmark, som det var for bare et, fem og ti år siden. Min ytrings- og dokumentationsfrihed modarbejdes af en blanding af venstrefløjs-fanatikere, Radikale psyk-tilfælde og tilvandrede muslimske gade-hooligans. Det er mindre vigtigt. Danske jøder har gennemlevet et par rene terror-uger. En racistisk, demokratiforagtende pøbel, jeg aldrig havde troet mulig, har hærget Europa de seneste par uger.

Ytringsfriheden, forsamlingsfriheden er blevet til en en halv- illusion, der trænger til at børstes grundigt af og generfares af enhver, der sætter den højt. Politisk vold og intimidering er nu konsekvensen af det, vi tidligere tog for givet. Folk tier eller ytrer sig anonymt, det er de nye vilkår. Danske skrivebordsgeneraler – Lene Andersen og Mikael Rothstein, lever i en verden af igår. Rothstein og Slavensky har al ære af deres indsats i aftes, måske er vi ikke så uenige endda, men de er teoretikere, det er jeg ikke. Mine erfaringer stammer fra mere konkrete steder, er jeg blevet mig pinagtigt bevidst.

Alligevel rejser den konverterede jøde Lene Andersen, alias Jesper Knallhat, sig op i Trykkefrihedsselskabet, og lader som om ingenting er hændt. I disse januardage skete der et kvantespring i Danmark, men Lene Andersen lader som ingenting. Hun – i egen indbildning den kvindelige Søren Kierkegaard, sammenlignede i aftes Danmarks muslimer med dets jøder, – minoriteter er jo minoriteter med samme sensibiliteter – et intellektuelt humbug-stunt uden enhver forbindelse med virkeligheden og historien, og – pardon my French – et svindelnummer højst Tøger Seidenfaden og Bent Melchior hopper på. De er ligesom hun, ikke af denne verden. Er Lene Andersen en jøde der lever i København i januar 2009 ? Der er kun to svar: enten har hun ikke jødiske loyaliteter overhovedet, eller også lever hun i sin egen lukkede verden. Kommer den verden os andre ved, trods trebinds filosofiske værker. Jeg tvivler. “Løgn er al den kunst, der ikke kommer af livet”. Lene Andersen lever i sin egen sekt, som vi andre ikke har adgang til. Der må være ensomt.

Jeg har respekt for studerede mennesker, men jeg ved at man kan studere sig ind i verden og ud af den. Jesper Knallhat, Lene Andersen, har studeret sig ud i hampen og ned i grøften, formentlig selve grunden til, at Politiken knuselsker hende. For mig er hun en parodi på en intellektuel. Må jeg be´om de to herrer på hendes flanker, Farshad Kholghi og Katthan Jassim, de lever i en verden jeg kan genkende.

Det er ikke en erfaring, jeg har indhentet fra Københavns gader. Jeg har kendt danske jøder hele mit liv, – altså rigtige jøder, ikke valgslægtsskabsjøder – jeg kunne selv have været én – og ingen har nogensinde truet mig på gaden, som jeg er blevet truet på det seneste. Ingen har nogensinde overfaldet mig af politiske grunde. Ingen jøde har krævet, at gaden var hans territorium, hvor jeg skulle adlyde ham. Ingen jøde har anfægtet mit lands værdier eller erstattet argumenter med vold, endsige nedskudt modstandere. Det er ævl, at slå 7000 jøder i hartkorn med 220.000 muslimer. Jøderne var os, vi var dem. I 400 år. Lene Andersen kan have været en dygtig dydig-student, men hvad angår virkeligheden, er hun en analfabet og kunne hvad mig angår, være et barn på fem år. Fem-årige kan også læse Kierkegaard, men hvor bringer det dem hen ? Kan de bruges til noget for voksne ude i virkeligheden?

Hvad muslimerne er, tegner der sig et halvtydeligt billede af, og det burde forurolige enhver, der har efterkommere. Vi kan ikke have et Folketing, der ikke ser det lige så tydeligt som befolkningen gør. Vi kan ikke have et EU, der ikke gør. Fremtiden er FITNA, strid, vi har påført vore efterkommere. Freden er ovre, våbenhvilen bliver vores børns bedste tilbud. Det er tydeligere for hvert år. Ingen kuffar lever i fred med islam, det er en illusion. Det er fremtiden, uanset hvad mumleskægget Per Stig Møller lige siger. Hvad man skal råde fremtidens europæere er: Si vis pacem, para bellum. På den anden side, Europa er krigsvant, det kan blive det igen. Men eftergivenhed vil kun gøre krigen værre, det drejer sig om at give “Die Nachgeborenen” så gode kort på hånden, som muligt, når nu det er maget på den måde. Vi har stemt for det. Ingen er ikke kommet i krig med islam. Man skal sidde tonstungt på dem, som kineserne, for at undgå det. Spørg en dansk politibetjent hvor langt dialog rækker. Overmagt er sproget islam forstår, arabisk kommer i anden række.

Nogle ville kalde mig “alarmist”. Det tror jeg ikke. Det er en side, jeg øver mig i at holde i ave. Jeg har set fremtiden for længe siden, tæt på og helt håndgribelig. Den findes i Sverige, en del værre end medierne afspejler, i et land der ingen erindring har om selvforsvar. Jeg ville have skaffet skydevåben, hvis ikke jeg havde valgt at forlade landet i stedet i 2004. Fire myrdede mennesker omkring mig af Balkan-asylsøgere på seks måneder. Det kalder jeg krig, en lille en, ganske vist, og trist hvis man ryger med i købet. Bønderne i nabolaget opfattede krigerklæringen, de havde elg-geværet med på traktoren. Når der i dag brænder to kirker i Sverige hver måned (plus alle andre tragedier, man kun orker psykisk hver 3 . dag), så tør jeg godt forberede de unge på: I kommer heller ikke til at leve i fred med islam. I lever “I Krigens Hus”. Hvad end jeres skolelærer siger, er det pladderballenews og ønsketænkning. Dette kan man skrive på en blog, ikke i en avis, uha! det kunne jo gå bedre, hvorfor male Fanden på væggen. Nå ja, han sidder der allerede.

Farshad Kholghis historie er erfaringsbaseret. Indere og Syd Thai’er kunne have fortalt den samme historie, bare værre. Balkan kunne. En erfaring, der ikke er trængt igennem i akademia, men som den gemene hob i Danmark, nu bitterligt erfarer hver dag med liv og helbred som indsats. Man kan spørge sig: hvad skal vi overhovedet med en akademisk humaniora, hvis den bare strider mod sund fornuft og iøvrigt bekriger sine egne landsmænd ? Hvem er deres allierede? Hvem har lyst til at financiere dem? Eliten lever i verden af i går, eller snarere i et Michael Jackson’sk Neverland, et mareridt de vil påføre alle andre. Forskellen er, at Jackson selv betalte for sit drømmeslot, det behøver europæiske universitetsdrømmere ikke. Man fornemmer, at der er et oprør i Danmark, hvor Dansk Folkeparti bare er begyndelsen. Den indsigt måtte gerne dæmre på Christiansborg. I tide, helst. Politikerne får den ikke ved at se i TV, det er med garanti, knapt nok ved at læse aviser. Virkeligheden kører parallelt derude. Hvem opfanger den? Den er vores fremtid, så længe vi har en. I vores bedømmelse har Sverige, Holland, Belgien og England allerede forpasset deres. Tidshorisont 20-50 år. “Sverige är kört”, som tænkende svenskere skriver igen og igen, undtagen i pressen. Hvor “körde” er vi selv? Det henhører til et muligt, eventuelt mørke, og mørket findes, det findes, som Inger Christensen kunne have messet. Men vi, der har levet i lyset, mangler fantasien. Vi skal møde det en face. Mange har allerede gjort det, flere vil gøre det.

Farshad Kholghi taler af egen erfaring, tværs igennem den universitære drømmeverden. (mobilvideos Farshad Kholghi og Uwe Max Jensen, justér lyden eller brug høretelefoner)

21. januar kl. 20 Trykkefrihedsselskabet i Dansk Forfatterforening: Forfatterne og ytringsfriheden. Med blandt andre Klaus Rothstein, Farshad Kholghi, Lene Andersen, Uwe Max Jensen og Kahttan Jasim. fotos @ Snaphanen

Den etnisk-nationale tågesnak i medierne

JP gør behørigt opmærksom på at det seneste hold hjemmerøvere var “danskere”, og signalementet der gives taler da heller ikke om “udlændinge” eller “sydlandske” gerningsmænd. Men det er tydeligt at denne evige varme kartoffel om kriminelles etniske oprindelse er karakteriseret ved uklarheder og utilsigtede implikationer: Hvad betyder det når der skrives “etniske danskere”? Er det altid det samme som “etnisk danske”? Og i denne artikel får vi oplyst at det var “danskere”, altså antageligt det som De og jeg forstår ved danskere. Men journalisten siger jo derved også, at et af Folketinget bevilget dansk statsborgerskab ikke gør en person til dansker, så vidt jeg kan se? Hvis det havde været røvere af “mellemøstlig herkomst” som vi også gerne får at vide kunne han da umuligt vide om de havde dansk statsborgerskab? Men det har jo nok ikke været den tilsigtede implikation. Deraf forvirringen (LFPC).

Politiet offentliggør signalementet af de tre mænd, der stod bag det voldelige indbrud i Viby på Sjælland i nat. Signalementet tyder på, at det var danske mænd, der kort efter midnat i nat begik et voldsomt hjemmerøveri mod et hus på en adresse i Bodsbjerghaven i Viby Sjælland.

Her opholdt sig tre mænd og en kvinde i tyverne, da tre gerningsmænd pludselig brød ind, truede med pistol og forlangte kontanter udleveret. […] Unge danskere bag groft hjemmerøveri

Wilders: Når sandheden ikke er noget forsvar

Robert Spencer om den kommende skueproces (LFPC):

[…] [F]or cases like this to proceed, truth must not be a defense — otherwise the case could not be brought in the first place. Prosecutors will never be able to sustain a case that Wilders has misrepresented the Qur’an, so the only thing they will be able to do is to assert that he had some evil ulterior motive, or hurt the feelings of Muslims by stating these truths. […] In Defense of Wilders

Terror og narko: Når den ene myndighed ikke ved hvad den anden ved

Så har man det fænomen Douglas Farah omtaler som “stovepiping information” og som jo blev kendt i forbindelse med udredningen af opløbet til 9/11. De enkelte myndigheder og efterretningstjenester sad hver især inde med viden som de måske ligefrem havde modvilje mod at dele med ‘konkurrenterne’, og fordi de ikke snakkede sammen blev komplottet ikke oprullet i tide. Narko og jihad/terror kædes heller ikke sammen rutinemæssigt i medierne, men enhver kan sige sig selv at der må være sammenhæng mellem en gigantisk indtægtskilde og et ‘menneskesyn’ der regner de vantro for mindreværdige der kan udnyttes i sagens tjeneste (LFPC).

If you want a fairly complete, and completely terrifying view of the power of organized criminal activity in the United States, take some time to read the National Drug Threat Assessment of the National Drug Intelligence Center.

Yet as good and comprehensive as it is, it reflects one of the fundamental weaknesses and walls that still exist.

The entire report mentions the overlap with terrorist activities exactly ONE time, and that, in a footnote relating to prison radicalization.

While different law enforcement agencies (the DEA in particular) have made drug cases leading directly to Hezbollah, the FARC and the Taliban, this is not mentioned. The FARC is the primary trafficking organization in Colombia, while the Taliban controls most of the heroin heading to Europe. Hezbollah skims from illicit drug laundering from Venezuela to Colombia to Maracaibo and Panama. At least 19 of the 43 designated terrorist organizations have been shown to have direct ties to drug trafficking.

Yet the NDIC is kept completely separate from terrorist analysis, just as terrorist analysts are still largely segregated from anything to do with drug trafficking and organized crime. It is called stovepiping information, as the 9/11 Commission made famous.

This, despite the fact that there is an undeniable and growing link between terrorist organizations and the organized criminal pipeline.

I understand the report was on the threat of drugs in the United States. But, given the existing case precedent and stated desire of different terrorist organizations to attack the United States, I cannot help reading things like the following and wondering what it portends in terms of terrorism. My full blog is here. Douglas Farah: Worth Reading: A Report on Drug Trafficking That is Terrifying and Incomplete

Jeg genhørte forleden Kennedys tiltrædelsestale fra 1961 (hør nedenfor) , og bad andre lytte med. Den er et bevægende mesterværk og tidsdokument, og ikke kun af sentimentale grunde. Nu har jeg så hørt Obamas tale med, den er ovenfor og begynder min. 2:30 inde i videoen. Den er god, rigtig god. Han er en glimrende taler. Den flyver, pletvist højt, men som helhed langtfra så højt som Kennedys. Hans tale var ladet af skæbne og bitre erfaringer, Obamas fortaber sig for en del i øjeblikkelige besværligheder. Jeg anvender kun sammenligningen, fordi andre så flittigt har gjort den. Begejstring, våde øjne, – det løber afsted med dem ude på Amager Fælled og i andre af verdens betydende, intellektuelle centre.

En god taler er ikke det samme som en god præsident, selvom vi lever i en TV-tid, hvor “appearances” er alt, og hvor letbevægelige sjæle stadig kan betale flere tusinde kroner for at møde Clinton himself live. Clinton var en glimrende taler, men en undermålig præsident. Demokraten Truman var det omvendte. Republikaneren Reagan var en god del af begge dele, med lidt hjælp fra teleprompteren. Samtiden hadede dem begge, men elskede Clinton. Kennedy var en større retoriker end præsident. Havde han fået otte år, og havde helbreddet holdt, var han måske blevet en stor præsident. Bush var en rædselsfuld retoriker, og derfor af DR og mange andre godtkøbsbedømmere allerede dømt som den værste præsident nogensinde. Sådan kværner hurtigpressen. Alt skal afgøres under historiens vingesus inden deadline. Det er øregas, men det er betalt gas. Af dig og mig. Vi kan godt vente vente 25 år med at afsige foreløbige domme, og vores pointe er, at samtiden er en upålidelig, støjende bedømmer. Hvem videofilmer abegrotten ved fodringstid? TV gør. Umistelige klip man fodrer seere med.

Har den mopsede olding Gore Vidal haft ret i noget som helst, er det det, at en amerikansk præsident er en kransekagefigur. Man kan udnævne sin yndlingshest til præsident, og systemet vil stadig fungere anstændigt videre. Det er dets store, indbyggede styrke. Indsætter man en stor personlighed, vil han flytte det nye steder hen og komme store ulykker i forkøbet.

I en internettid, hvor opinionshurlumhejet har udstrakt sig til enhver patologisk hysteriker med en netopkobling, er der allerede millioner der mener ditten eller datten om Obama: Verdens frelse og undergang, intet mindre. Nettet er en rendesten for troende, ikke for tvivlere. Vi mener pt. kun dette: Han er en glimrende taler, han er godt uddannet og har den rette alder. Resten tilbagestår at se. Han kommer næppe til som Robert Kennedy, som en spontan sorgreaktion (På Martin Luther King-mordet), at citere Aeschylus elegi “Even in our sleep“, men mindre kan nemt gøre det. Det er ikke det, det kommer an på. Som grundlæggende, taknemmelig og usvigelig ven af USA, er dette en dag, hvor det er en refleks for os at ønske tillykke. Europa behøver stadig USA mere, end USA behøver Europa, ligegyldigt hvem der er præsident.

Internethysterikerne II : Radikal personforfølgelse og internetterror

»Fascister, fremmedhadere, rabiate islamofober, demagoger«

Sådan karakteriserer bloggeren og det Radikale partimedlem Margrethe Monika S Hansen deltagere i en lovlig demonstration i København lørdag den 10.1. for Israel. Hun har i længere tid chikaneret Uriaspostens historiker Kim Møller og hans familie med offentlig løgn og infameren på sin ubehjælpsomt skrevne blog, “Shansens blog for et mere anstændigt Danmark.” Niveauet i dagspressen kan være barskt, men der er dog et par kilometer ned til det lavmål, man kan opleve på nettet.

M. Hansen kan ikke stave, men da hun heller ikke kan argumentere politisk, er personforfølgelse blevet hendes politiske weapon of choice. Smæderiet fra rendestenen ville kun være et skuldertræk værd, hvis ikke hun nu var overgået til at fotodokumentere dem, der ikke deler hendes politiske synspunkter. Det har hun forsøgt på her: Den Danske Forening og venner til Pro-Israel demonstration i København .Til held for de involverede, også M. Hansen, er det gjort så talentløst, at de færreste fotografier er behæftet med de rigtige navne. (Jeg er fotograferet, det er blot ikke mig). Flere nævnte deltog ikke engang og hendes ene fotograf er så kluntet, at han ses på adskillige billeder fra pladsen den dag. En nydelig penionist fra den københavnske vestegn, men en fumlegøj af en spion og en slet fotograf. Det ligger os dog fjernt at benytte os af samme metoder som den anstændige M. Hansens, dvs. offentliggøre hans navn og foto. Man kan sige, det må være op til blogger Hansens videre opførsel, hvorvidt det vil ske her. Men andre er mindre langmodige og har helt forståeligt fået anstændighed nok, så M. Hansens “anonyme” pensionist-fotograf må finde sig i at træde frem på scenen her.

Det pikerer naturligvis velanskrevne main-steam kronikører, der møder op til en fuldt lovlig demonstration for Israel, at blive kaldt “fascister, fremmedhadere, rabiate islamofober og anti-muslimske demagoger” af en repræsentant for den gode tone, og udsat for et forsøg, om end nok så hjælpeløst, på personregistrering. Men den skærpende grund er naturligvis den, at der var mange trusler og megen vold i luften i København de dage, (jeg fik selv min rigelige del for at udføre normalt, lovligt pressearbejde), og det er vanskeligt at se det radikale partimedlems bestræbelser, som andet end en indirekte opfordring til vold mod de afbillede. Eller i det mindste som en advarsel mod at møde op til andre lovlige demonstrationer, hun ikke bryder sig om. Margrethe Monika S Hansen fremfærd på nettet lader ikke til at afficere medlemmer af Det Radikale Venstre, men man må sandelig håbe, at det kun skyldes, at de ikke har læst hendes udgydelser. En smagsprøve her på hendes karakteristik af deltagerne på Rådhuspladsen den dag. Radikalt nye metoder i den politiske kamp fra de Radikale, hvis de står inde for denne beskrivelse af danske venner af Israel:

Også den massive deltagelse af Den Danske Forenings fremmedhadere og højrenationalister samt vaskeægte anti-muslimske demagoger, som var stærkt overrepræsenteret ved den danske Zionist forenings Pro-Israel demonstration forrige lørdag, burde have udløst omtale i den danske presse samt her på internettet.

Men som forventet har højre nationalisterne og rabiate islamofober kun travlt med at sprede deres egen fordrejet og løgnagtige oplevelse af lørdagens Pro-Israel Demonstration, løgne og manipulerende fordrejninger om voldsomt ballade og utryghed veltilrettelagt og koordineret i samarbejde mellem flere forskelige højrenationale blogs både her i Danmark og i Sverige.

Og hvorfor skulle de også fortælle alle at de selv, samt alle deres højre nationalistiske venner, anti-muslimske demagoger, fremmedfjendske små tosser og hadske islamofobiske præster samt et par racistiske højre ekstremister, var med side om side med de få helt almindelige danskere som var troppet op for at vise solidaritet med Israels ret til at tæppebanke civil befolkningen i Gaza.Men ingen tog afstand fra racisterne og fremmedhaderne som deltog i den Pro-Israelske demonstration.

Landsformand Søren Bald svarer i en venlig mail, at Margrethe Monika S. Hansens intimidering og trusselskultur ikke er partiets problem og opfordrer til politianmeldelse, hvis nogle mener love er overtrådt, og “at Monika Hansen ikke repræsenterer Det Radikale Venstre og derfor – uagtet sit medlemskab af partiet – ikke udtrykker Det RadikaleVenstres synspunkter.” Man skal altså være dømt ved en domstol, for at kompromittere de Radikale, det er ikke nok at bruge SA-metoder. Det forstås, at R synes de har mere presserende problemer lige nu, men M Hansen er uden stopklodser, det har hun været længe, så hun vil blive R´s problem, nu eller siden. Og hun vil falde tilbage på partiet, ligesom Safia Aoude kom til at klæbe til de Konservative, indtil de tog hende alvorligt. Endnu en prøve på den nye Radikale debattone: Se Anti-Jihadist- frihedskæmperen Lars Hedegaard hygge sig med sine venner fra Anti-Jihad netværket /USA.

Outrage: Dutch court to prosecute Wilders for Fitna

Panik før lukketid i Europas måske sygeste land.

– Ved at angribe den muslimske religions symboler, har han også krænket muslimske troende, meddelte distriktsdomstolen i Amsterdam i en skriftlig erklæring. Domstol: Wilders har krænket muslimer. Outrage: Dutch court to prosecute Wilders for Fitna

Dutch court decided to prosecute Wilders over Fitna after complaints from nine people

There’s one thing you can say about the Dutch political establishment: it is thoroughly immune to irony.

The images of burning cars and firebombed synagogues have barely faded from the TV screens of the Netherlands.

The cries of “Heil Hitler!” and “Jews to the gas!” that mingled with “Allahu akhbar!” are still echoing in the glass-strewn streets.

Yet Geert Wilders – who speaks out against these barbaric forces, and proposes to halt the Islamization of his country in order to put a stop to them – is the one who is being prosecuted for “hate speech”.

The true heirs of National Socialism rage unimpeded through the streets of Europe, while Geert Wilders is the one who “incites hatred” and “insults groups of people”.

Go figure. Baron Bodissey: “I Will Not Stand Trial Alone”

Obama: Nu også til branding

“Vi byder Obama velkommen med AMERIKANSK UDSALG!” (email til CD-Wows kunder 21.1.2009).

Det endegyldige bevis på at Barack Obama ikke er politiker, men feelgood-ikon, virtuelt krammedyr og en entitet man kan projicere alle ens mere eller mindre sentimentale drømme over på. CD-Wow er en international online-kæde der hovedsageligt sælger, ja, cd’er og dvd’er, så billigt og ved brug af parallelimport at brancheforeningerne arbejder hårdt på at få dem lukket. Et udmærket koncept da priserne gerne er lave, og der ingen forsendelsesomkostninger lægges oven i. Men – kæden er mig bekendt ikke amerikansk, men centreret i Hong Kong. Den langt overvejende del af deres kunder har således ikke kunnet stemme ved det amerikanske præsidentvalg – men dette ved vi jo fra og med denne valgkamp er af mindre betydning for engagementet. Obama var kandidat for drømmere og Gutmenschen verden over. Reklamen her overgår dog alt jeg har set før. Man deler sig jo normalt efter anskuelser, men CD-Wow har helt åbenbart ikke tænkt på dette som et politisk statement der kunne støde visse kundegrupper væk, men som et sales pitch der vil ringe klokker hos kunderne, så pengene i kassen klinger. Enten et dristigt forretningstræk, eller snæversyn og hybris (LFPC).

Og før vi glemmer det: George W. Bush og ‘amerikansk teokrati’

American Theocracy: The Peril and Politics of Radical Religion, Oil, and Borrowed Money in the 21stCentury (Hardcover)

Hadet til USA nåede uanede højder under George W. Bush. Dette land var, forstod man, på tærsklen til magtovertagelse af fundamentalistiske teokrater, måske med hjælp fra Dick Cheneys tvivlsomme forretningsforbindelser. Og så var amerikanerne jo ikke bare rabiate fundamentalister, men også dumme og vulgære. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få afskaffet USA, så verden ville blive, ikke et multipolært lovløst helvede, men præget af anstændighed og harmoni. How times have changed (LFPC).

Obsessiv-kompulsiv religion

Den spøjse lille episode i læserbrevet her afspejler nok mere folkelig religiøsitet end fatwa-pålagt rettroenhed. Men den illustrerer hvordan tvangsmæssig fokuseren på halal kontra haram åbner op for opportun shopping og legitimering af asocial adfærd. Fyren her kan selvsagt ikke leve dette tankesæt ud konsekvent uden at blive ramt af handlingslammelse (aldrig at smide en gratisavis i skraldespanden, f. eks.) – men netop den muslimske verdens mangel på positiv dynamik hænger jo nok på denne måde sammen med tankegangen her (LFPC).

I S-togslinje E mod København 12/12 med afgang fra Hillerød kl. 11.52 sad en ung mand og læste med musikpropper i ørerne og med en beskidt støvle oppe på det polstrede sæde overfor. Det irriterede mig, men i stedet for at sige noget tog jeg en gratisavis og gik hen til ham og gjorde tegn til ham om at løfte foden og tage avisen ind under, så sædet ikke blev svinet endnu mere til.

Det lykkedes. Han løftede foden og lod den hvile på den brugte avis. Men det varede kun ca. 10 sekunder, så løftede han foden igen, flyttede avisen væk og anbragte den gadesnavsede støvle på stofsædet igen. Først da sagde jeg noget til ham, idet jeg spurgte, hvorfor i alverden han tog avisen væk? Han svarede: »I avisen står der måske navnet på en god muslim, det vil jeg ikke risikere at træde på.« Jeg gav op og gik væk.

Størst mulig foragt

Jeg fatter ikke den tankegang, men måske Jyllands-Posten har journalister, der kan skaffe svaret fra en eller anden imam? Hvis det skulle ske, så spørg samtidig, om det er rigtigt, at den unge muslim ved sin adfærd har vist den størst mulige foragt for pæne danske togsæder – ligesom da der blev kastet sko efter George W. Bush. Hans klare foragt for mig, en ældre mand, er ganske ligegyldig. Palle Mosegaard: Ufattelig muslimsk tankegang

By Henryk M. Broder

Israel’s war in Gaza is a military victory. But with 1,300 dead and thousands wounded, it is also moral defeat. The painful lesson: Israel can only defeat itself. Hamas leader Ismail Haniya only had to hide to emerge as the winner.

Johann Cruyff was born in Amsterdam in 1947 and is still considered the best football player Holland ever produced. His name can be mentioned in the same breath with Beckenbauer, Pelé and Maradona. The Dutch honor him even today not only for his swift legs, but also for his original turns of phrase. When he was the coach of Ajax Amsterdam, he reportedly told his players before a match against a weaker team: “They cannot win against us, but we can lose against them.” [..]¨

Over the last 60 years, Israel has had plenty of opportunities to experience its enemies’ sense of reality. It reminds you of the Black Knight from Monty Python’s “Holy Grail.” After King Arthur cuts off both the knight’s arms and legs, he says: “All right, we’ll call it a draw.” Or maybe it reminds you of Mohammed Saeed al-Sahhaf, Saddam Hussein’s information minister, who threatened Americans with annihilation while American tanks were rolling through Baghdad behind him. In 2005, al-Sahhaf claimed: “The information was correct, but the interpretation was not.” Spiegel Online

EU Has Art Attack Over Sculpture

Holland. EU har selv bedt om det. DR Danmark er et antimuslimsk legoland Se Uriasposten og  Hodja.

“There’s no such thing as a Muslim having a non-Muslim friend”

En rigtig klam fætter, Khalid Yasin. Men egentlig ikke spor anderledes end de andre velkendte imam-kloner vi også kender herhjemme: Der føres “krig” mod islam, muslimer er ofre, og fortvivlelse ligger bag selvmordsbomber, som han ikke bifalder, men forstår. Og så lige lidt 9/11-benægtelse. Nåh ja, dertil forfalskede akademiske kvalifikationer og økonomisk plattenslageri. Og argumenter af denne kaliber: “Ville man være bange hvis jeg var kristen, buddhist eller hindu? Nej, det skyldes fordomme mod muslimer”. Her noget så forfriskende som kritisk mainstream-tv fra Australien, hvor Yasin har slået sine tøjler. Meget mere på Gates of Vienna: Khalid Yasin’s Road Show (LFPC).

And how can you put a sacred trust in the hands of a non-Muslim? There’s no such thing as a Muslim having a non-Muslim friend. If you prefer the clothing of the kafirs over the clothing of the Muslims, most of those names that’s on most of those clothings is faggots, homosexuals and lesbians.

Sverige – Israel: Ett högriskprojekt

Sverige fodrer tigeren. Endnu spiser den af hånden:

Matkedjorna Lidl och Ica har ändrat ursprungsbeteckningen på frukt från Israel. Lidlbutiker i Malmö och Göteborg har sålt israeliska sharonfrukter med att de kommit från Spanien, skriver Metro. En Ica-butik i Malmö uppger att avokado som den säljer är från Kenya – medan förpackningarna visar att den i själva verket är från Israel. I Stockholm skyltar en Ica-butik med ursprungslandet Spanien för avokado som ligger i en kartong märkt Israel. Israelisk frukt kallas spansk

Sverige-Israel kan spelas inför tomma läktare

Biljettsläppet till David Cup-matchen mellan Sverige och Israel i Baltiska hallen den 6-8 mars skjuts upp till den 12 februari.– Ett scenario – ett tråkigt scenario – är att matcherna kan komma att spelas för tomma läktare, säger Bengt Forsberg (s) ordförande för fritidsnämnden i Malmö som tillsammans med tennisförbundet är medarrangörer till matchen.På tisdagsförmiddagen träffades fritidsnämnden för ett ett extrainsatt informationsmöte om situationen inför David Cup-mötet.

– Jag och fritidsdirektör Bo Sjöström berättade det vi har fått veta från polisen: att det här är ett högriskprojekt, säger Bengt Forsberg. Det finns en stark opinion, bland annat inom den skånska socialdemokratin, för att stoppa matchen. Sverige-Israel kan spelas inför tomma läktare

Urban Radicalism in Europe & Terrorism

Urban radicalism in Europe as portrayed by the recent riots in Athens is a constant worry of the European security services, since there is ample evidence of wider connections between radicals and terrorists.

There are two major themes to be looked upon. Firstly the relationship between the extreme-leftist terrorist groups that operate in the so-called “Mediterranean axis” – France, Italy, Greece and Spain – and secondly, the connection of these groups to Islamic extremists.

The radical – anarchist movement in Europe is pretty strong and well organized with thousands of loyal supporters. Back in 2005, the riots in Paris proved that the radicals and second-generation Muslim immigrants in France were able to form the political agenda of that time, although they were not successful in preventing Sarkozy’s ascendance to power 18 months later.

In June 2008, the French authorities and in particular the Direction générale de la sécurité extérieure (French Directorate-General for External Security or DGSE) announced that French anarchists were behind the attempted sabotage of the TGV railway, that if successful could have killed hundreds of people. It was also revealed that the anarchist group labeled “The Invisible Cell” was in contact with other Italian and Greek groups over the previous period.

Fortsæt med at læse “Hurray! We Lost!”

Gaza i Holland: video tekstet på tysk:

– Three attacks have been made on synagogues in the Netherlands in the past few days, says the Centre for Information and Documentation on Israel (CIDI). The government is to provide clarification of the incidents in the Lower House today. On Sunday morning, persons unknown started a small fire in an auction house in Amsterdam with a Molotov cocktail. A synagogue located in the same building was “undoubtedly” the intended target, CIDI director Ronny Naftaniel said yesterday. “There are Hebrew texts above the door of the building,” he explained. Naftaniel said that earlier last week, the windows of a synagogue in Haaksbergen were broken. Additionally, persons unknown have tried to set fire to a synagogue in Arnhem, the CIDI director added.‘Three Attacks on Synagogues in Netherlands’,Dutch anti-Israel protests prompt investigation, Gaza in the Netherlands , Geert Wilders: Deutliche Worte zu Rotterdam

Er det “hate-crime” at myrde en svensk bøsse?

Man skal ikke vide sig for sikker. Kvinder og HBT personer tilhører rigtignok særligt beskyttede køn i Sverige, men tilhører forbryderen en særlig beskyttet offer- og folkegruppe, i dette tilfælde entusiastiske (den ene: læs rabiat) muslimer, så kan den onde hensigt bortfalde som dug fra skræppeblade. Jævnfør nedstikningen af to bøsser i Stockholm i sommer. Hate crime var åbenbar for det efterforskende politi, men dommerne mente noget andet trods rigeligt med beviser.

“Bo Albrektsson säger att man i nuläget inte har något klart motiv till mordet. Eftersom 26-åringen var homosexuell har en av polisens teorier varit att det rör sig om ett så kallat hatbrott.– Det finns inget som direkt pekar på ett hatbrott, men man kan aldrig vara riktigt säker. Vi håller alla dörrar öppna tills vidare.De två misstänkta gärningsmännen är nära vänner, men det var bara 17-åringen som kände mordoffret. De var bekanta med varandra sedan någon månad tillbaka. Enligt åklagaren har de även setts före morddagen. Men var och varför de träffades vill han inte gå in på.” Hatbrott från rosengårdselever ?

Ny trend – aggressiv og assertiv fællesbøn?

Via Gates of Vienna (LFPC):

(ANSA) – Rome, January 19 – A group of Muslims who prayed in front of the Colosseum during a protest march against the Israeli offensive in Gaza this weekend was accused of threatening behaviour by centre-right politicians on Monday.

Around 50 Muslims knelt with their backs to the Roman amphitheatre and prayed towards Mecca during the march on Saturday, refueling a row over a similar incident that took place in front of Milan’s Duomo earlier this month, also during a Gaza protest.

‘‘The pseudo-prayers in Milan and in front of the Colosseum are nothing to do with religion – they are threatening and intimidatory acts towards the Italian people,” said Maurizio Gasparri, Senate whip for Premier Silvio Berlusconi’s People of Freedom (PDL) party. […] Muslim Colosseum prayers fuel row

Melanie Phillips: Britain’s Surrender

In Britain, the war in Gaza has revealed the extent to which the media, intelligentsia and political class have simply crumbled in the face of the global jihad.

The U.K. is a major player in European and world politics and is America’s most significant strategic ally. Until now, it has been considered one of Israel’s firm supporters and a linchpin of the Western defense against the world-wide Islamist onslaught. With the reaction to Gaza, however, that reputation is no longer sustainable.

Years of demonizing Israel and appeasing Islamist extremism within Britain have now coalesced, as a result of the media misrepresentation of the Gaza war as an atrocity against civilians, in an unprecedented wave of hatred against Israel and a sharp rise in attacks on British Jews. […]

The police told pro-Israel demonstrators on at least one occasion to put away their Israel flags because they were “inflammatory.” Yet officers allowed some anti-Israel demonstrators to scream support for Hamas — and even to dress up as hook-nosed Jews pretending to drink the blood of Palestinian babies. […]

In fact, the British government has effectively taken the view that Israel should not be allowed to defend itself by military means against the Hamas rockets that ministers have taken care to condemn. […]

The government’s failure to support Israel’s war against Hamas as the front line of the West’s defense against the global Islamic jihad reflects its failure in turn to acknowledge the nature of that world-wide phenomenon.

Last Thursday, Mr. Miliband wrote in the Guardian that there was no single, unified Islamist threat but merely a set of various local grievances, such as Kashmir or the Golan Heights. Such startling ignorance of the goals and ideological antecedents of the Islamic jihad, from Hamas to Hezbollah to Pakistan’s Lashkar-e-Taiba, is of a piece with the British government’s stubborn refusal to accept that the West is under assault from a war of religion. […]

Recently, prominent British Muslims who advise ministers against Islamist extremism wrote an open letter making the veiled threat that unless the government condemned Israel there would be a rise in violence in Britain. […]

Across the spectrum, Britain’s elites are terrified of dealing with militant Islamism. It is hard to avoid the conclusion that, in a pattern which goes back to the foundational Christian blood libel against the Jews, they are concealing their fearful inability to deal with Islamist aggression by displacing the blame onto its Israeli victims instead. Britain’s Surrender

The harder they fall

Ordet landsforræderi skal nok ikke bruges for tit, og bør bruges med en vis varsomhed, dels fordi der som bekendt er såvel en holdningsmæssig som en juridisk betydning, men også fordi de handlinger der refereres til kan afspejle den politiske og elitære konsensus. I grelle tilfælde som Sverige må det i særlig grad give anledning til debat om hvem der definerer ordet. Ligesom man kan kigge på billeder af den velærværdige, velnærede og vældige politiker Peter Brixtofte i hans velmagtsdage og i dag se en tom skal af bluff, sådan kunne man rent hypotetisk forestille sig et fremtidigt opgør med samarbejdspolitikken med terrorbevægelser som Hamas og Hizbollah, som vil gøre billeder som disse fra en pro-arabisk demonstration i Kalmar til møllesten om halsen på pæne, stuerene politikere, og få det berømte billede af Chamberlain og Hitler til at blegne. Men perspektiverne er overvældende, for vi taler jo om hele den politiske mainstream, og dertil den akademiske verden, og alle modtagerne af oliedollars. Det kunne blive Nürnberg i tredje potens. Det er kun et paradigmeskift væk (LFPC).

Fotos: Thoralf Alfsson. Tilsvarende billeder af danske politikere modtages med taknemlighed)

I praksis lovligt i hele Vesten – hvad bliver lovligt næste gang ?

As we can see, this sign was rather popular for the photographers. Child in hijab, mother in niqab. I spoke to a policeman about this sign, but by the time I got him here to show him, the sign had been damaged. He said the crowd wouldn’t support her message anyway, and I disagreed. No way a crowd shouting “allahu akhbar” is going to disagree with this woman.World Zionism Takes a Beating in Melbournistan

Ingrid Mattson, the first female president of the Islamic Society of North America,

talks about converting to Islam and the need for understanding the Muslim community

Ingrid Mattson, a 45-year-old Canadian-born convert to Islam, caused an uproar in the blogosphere after she was invited by the Democratic party to a gathering of religious leaders in Denver on the eve of the convention. Other notable participants included Bishop Charles E. Blake, (Church of God In Christ) and Rabbi Tzvi Weinreb (Orthodox Union). The commotion stemmed from the fact that Mattson is the president of the Islamic Society of North America (ISNA), an organization with close ties to the Muslim Brotherhood, which was labeled last year by the U.S. Justice Department as an un-indicted co-conspirator in U.S. v. Holy Land Foundation, a Hamas terrorism financing case. 

It is no secret that Wahhabism is a radical Islamist ideology responsible for a great deal of the anti-Western violence produced in the Muslim world. Yet, in a CNN chatroom interview in 2001, Mattson stated that Wahhabism is “a reform movement” that “really was analogous to the European protestant reformation.” Inaccurately, she claimed that “the Saudi scholars who are Wahhabi have denounced terrorism,” despite the fact that many continue to teach its virtues. Meet Ingrid Mattson,  The jihad apologist at Obama’s prayer service

Obama er  blevet  sammenlignet med den klassisk skolede, berejste, krigserfarne, 43 årige  John F. Kennedy, en sammenligning vi har tilgode at få sandsynliggjort.  Hør Kennedys Inaguration Adress fra 20 jan. 1961 og lad  os tales ved i morgen:

Olav Rabølle Nielsens indre enklave

En pædagog om en politisk attentatmand: Man kan diskutere om man skal gøre så meget ud af skoleleder Olav Rabølle Nielsen, og svaret må afhænge af i hvor høj grad han repræsenterer noget i tiden, eller om han er en excentriker. Mere end Pinocchio minder han mig om Jacob Holdt, og det er ikke overraskende ikke noget kompliment. Rabølle føler smerten ved Hamas’ missilangreb på Israel, vel at mærke den ulykkelige raketaffyrers triste liv der har drevet ham så langt. At hans liv er defineret af …. Vollsmose siger vist alt, og offerrolletænkningen ligner mest et udslag af Stockholmsyndromet. Alligevel er han beklageligt tidstypisk ved ikke at indse umuligheden af på den ene side at postulere forståelse for Israels situation, samtidig med at han giver landets mest brutale fjender legitimitet ved at være medunderskriver med dem.

[…] – Når det er sagt, har jeg også forståelse for israelerne på grund af de grusomheder, de var udsat for under krigen, og at de er en lille enklave i en stor arabisk verden. Jeg forstår udmærket, at de gør, hvad de kan for at forsvare det, de mener er deres ret. Så jeg har intet imod jøder, og jeg har intet imod palæstinensere. […]

– Hvad tænker du, når du erfarer, at en af Odense Kommunes rollemodeller har skudt mod to israelere i Rosengårdcentret?

– Det er tragisk. Jeg kender den unge mand rigtig godt. Han er kommet hos mig privat, og jeg holder meget af ham og hans familie. Selvfølgelig har jeg den dybeste medfølelse med de mennesker, det er gået ud over, men jeg er også trist til mode over, at den unge mand i desperation har begået sin handling. Jeg kan kun sige, at han har haft en opvækst og et liv, hvor han hele tiden har skullet undertrykke en vrede. Han var kommet på ret fod, men så rammer sygdom ham igen, og så bliver han udsat for et aktiveringsforløb af det danske bureaukrati, og det gør ham mere og mere rasende, og det hele bryder så ud i lys lue i Rosengårdcentret. Et eller andet sted føler jeg, at jeg måske burde have været mere for ham. Jeg har ingen undskyldning for hans handling, men jeg ser mange gange verden et andet sted fra end I andre.[…]– Jeg er en Pinocchio

Ja, Rabølles empati rækker endda til forståelse for at den angivelige pistolmand “hele tiden har skullet undertrykke en vrede” i det danske samfund der har “udsat [ham] for et aktiveringsforløb”. Det kan åbenbart få det til at slå klik for selv den bedste, så man anskaffer sig en pistol og skyder på to sagesløse israelere. Ren Jacob Holdt (LFPC).

P.O.

Enquist var i Deadline hos tydeligt benovet Jes Stein Petersen. Et sympatisk menneske, en god forfatter, men Deadlines hyldest var uden de torne, der trods alt findes og ikke ganske åbenhjertigt:

Enquists eksempel: Litteratur, politik, kærlighed og alkohol. Den store svenske forfatter Per Olov Enquist beretter åbenhjertigt om det hele i erindringsbogen ’Et Andet Liv’. Se programmet her, det indeholder interssante betragtninger om socialdemokratisme og Danmark.

Hvad der imidlertid helt udeblev, var de gange Enquist tog forfærdeligt fejl. For eksempel da han hyldede massemorderen Pol Pot, og ikke ville indrømme sin fejltagelse. Ingen gudebilleder uden skygger, om vi må bede. Enquist om Cambodia fra Per Ahlmark:

”I åratal våldtog västerländsk imperialism ett asiatiskt land, dödade nästan en miljon människor, förvandlade en vacker kambodjansk kulturstad till ett ghetto, till ett horhus. Men folket reste sig, gjorde sig fritt, kastade ut inkräktarna, fann att denna fina stad måste återställas. Då utrymde man huset och började städa upp. Man började skura golv och väggar, eftersom inte människor skulle leva i förnedringhär, utan i fred och med värdighet. I väst flödar då krokodiltårarna. Horhuset utrymt, städning pågår. Över detta kan bara hallickarkänna sorg. Dock lär oss allt detta att kampen inte är ett historiskt monument, ett livlöst minnesmärke; den pågår.”

“Städning pågår” ? Er det en god socialdemokrat, der omtaler et folkemord sådan ? Se videre fra Venstrefløjen og despoterne, Det Galna Kvartsekel, der desværre ikke længere er online, men som vi fik citeret lidt. Ingen var mere gale i hovedet end svenske intellektuelle og Enquist var kun én af dem. Jan Myrdal, Olof Palme, Birgitta Dahl, P.C.Jersild. Deadline 2 sek kan ses her.

For resten, er du jødisk?

Internettets blogunivers er som bekendt ikke et medie for sarte sjæle. På Gülay Kocbays blogpost bliver man nu for en sikkerheds skyld bedt om at svare på, hvilken etnicitet man tilhører. Det er Gülay Kocbay selv, der spørger, og skulle nogen have glemt, hvem hun er, kan det oplyses, at hun er medlem af foreningen Muslimer i Dialog. Det uskyldige spørgsmål på bloggen falder, efter at en person har erklæret sig uenig med Gülay Kocbay om krigen i Gaza – og så kommer det: For resten, er du jødisk? Hvortil den pågældende pænt svarer, at det er han ikke, men tænk nu, hvis han var: Så havde hans argumenter jo ingen kraft haft. Samme sted kan man endvidere læse, at Gülay Kocbay deltog i den demonstration på Rådhuspladsen, hvor der blev heilet og råbt »Ned med demokrati« af en sluttet flok unge indvandrere, som senere på dagen lavede ballade på Nørrebro. Men det er vel også en slags dialog. Flere og flere borgere er i hvert fald ved at forstå budskabet fra de vrede unge mænd: Enten retter I jer efter os, eller også er det værst for jer selv. Mikael Jalving, Groft Sagt, Berlingske

Radikale: »Skal vi dø? Så lad os dø med bukserne på«

lad gå da, det vil se pænest ud, alt taget i betragtning

Seneste jødechikane

at tænke sig jøder i Europa agere på samme måde mod muslimer ? Nej, vel. Man skulle tro der var fornuftige muslimer, der kan fantasere sig til, at denne optræden kan lægge i kakkelovnen til en alvorlig rekyl på et tidspunkt.

Även Willys och Bonnier drabbade av falska Israelrykten , Anti-Semitic Incidents in France

Cardinal warns Roman Catholic women against marrying Muslim men’

 

 

 

 

 

 

 

 

“Be careful with love. Think twice before marrying a Muslim, think seriously because it brings loads of hassle – and even Allah can’t say where all that will end,” Jose Policarpo, the Cardinal Patriarch of Lisbon, said during a public debate.

“When you recognise what a young European of Christian upbringing is subjected to, given Muslim attitudes to women, the first time she goes to their countries, we can imagine what that entails.

“You can only dialogue with someone who is willing to dialogue. With our Muslim brothers, for example, dialogue is very difficult,” he said.Article from: Agence France-Presse

den 18 januar  2009. Færdig og indviet i år 1145. Vi har dem ikke mere imponerende nord for Køln. Læs om den hedenske  jætte Finn i krypten og se foto.Foto © Snaphanen, klik f. helbillede.

Og så træder  jeg ud af middelalderen og ud i den besværede samtid år 2009: Bränder hotar svenskt kulturarv. Två gånger i månaden brinner det i genomsnitt i en kyrka någonstans i Sverige. Åh, Sverige !

Slagmark I: Vores historie og vores kulturarv

Vi har tidligere omtalt den belgiske kirke der måtte under politibeskyttelse fordi derboende muslimer så sig vrede over en afbildning der måske viste Muhammed i alt andet end herrefolkspositur. Potentialet for påkaldelse af ‘krænkelse’ er nærmest uendeligt på det europæiske kontinent, og det samme må siges at gælde opgaven med at sikre kirker, statuer, museer og førkristne efterladenskaber for fremtiden. Til de to sikre bud jeg postulerede i indlægget herover vil jeg føje et tredje: Inden 2050 vil utallige europæiske kulturskatte blive ødelagt. Potentialet er der blandt de allerede tilstedeværende muslimske enklaver, dette vil ikke mindskes, intet antyder at der vil opstå en agtelse for vantro kultur, og der behøves kun et lille antal rabiate gerningsmænd og lidt tændvæske til at ødelægge uvurderlige historiske minder. Men ringeagten for vantro kultur, jahiliyah, bunder ikke kun i ‘krænkelse’ over statuer af nøgne mennesker eller krucifikser, men har også et formål der hedder at omskrive historien i underkastelsesreligionens favør (LFPC):

In all the cultures where Islam has become ascendant, the Muslim authorities have attempted to rewrite the history of the conquered lands to obliterate the memory of anything that went before Islam. By this method the cultural contribution of civilizations that preceded Islam – during jahiliyah, “the days of ignorance” – is minimized, denigrated, and distorted.

The destruction of physical evidence is part of the revisionist task. To the average Western scholar, the Bamiyan Buddhas and the archeological artifacts buried in the ancient rubble under the Temple Mount are priceless treasures which must be preserved, restored, studied, and admired. But to a Muslim they are abominations and must be destroyed. If not actual idolatry, they are evidence of non-Muslim civilizations that preceded the introduction of Islam, and are thus an affront to the pride of the entire Ummah.

It has recently been discovered that an exiled Iranian academic literally took a scalpel to valuable Persian history books in the British Library and the Bodleian Library, removing inconvenient and offensive text. His depredations have caused permanent and irrecoverable damage to the historiography of the periods involved.

According to Fravahr.org:

Muslim Academic Sliced Out Sections of Priceless Collection

Harvard-educated Farhad Hakimzadeh, 60, used a Stanley knife to cut out pages, plates and maps from up to 150 historic books. To the untrained eye the damage is barely visible. Yet within the handbound pages of books charting how Europeans travelled to Mesopotamia, Persia and the Mogul empire from the 16th century onwards, the damage caused by one Iranian academic to a priceless British Library collection is irreversible.

Leading scholars at the library are at a loss to explain why Farhad Hakimzadeh, a Harvard-educated businessman and publisher, took a scalpel to the leaves of 150 books that have been in the nation’s collection for centuries. The monetary damage he caused over seven years is in the region of £400,000 but Dr Kristian Jensen, head of the British and early printed collections at the library, said no price could be placed upon the books and maps that he had defaced and stolen.

“These are historic objects which have been damaged forever”, said Jensen. “You cannot undo what he has done and it has compromised a piece of historical evidence which charts the early engagement of Europeans with what we now know as the Middle East and China.”

“It makes me extremely angry. This is someone who is extremely rich who has damaged and destroyed something that belongs to everybody.”

Hakimzadeh, 60, faces a jail sentence today when he appears at Wood Green magistrates court in London. The Muslim, Iranian-born academic left his country after the fall of the Shah and holds a US passport. He has pleaded guilty to 14 specimen charges of stealing maps, pages and illustrations from 10 books at the British Library and four from the Bodleian Library in Oxford dating back to 1998.

Dr. Jensen is mystified as to why Mr. Hakimzadeh would do so such a thing. But the last paragraph of the article sheds some light on a possible motivation for his historical vandalism:

Hakimzadeh was the CEO of UK charity Iran Heritage Foundation (IHF). IHF is believed to be a Para vent for propaganda activities of the Islamic Republic of Iran.
So in all probability Farhad Hakimzadeh was working for the mullahs, doing his small part in the sacred task of obliterating any texts which detract from the glories of Islam in Persia.

The same thing will happen as the Islamization of the West approaches its completion. The process is already underway, as school textbooks are modified to amplify the peaceful accomplishments of Islam and play down its violent expansionism, all the while denigrating European Christian civilization.

The histories of the Battle of Tours, the Siege of Vienna, and the Battle of Lepanto will be rewritten to reflect the glorious successes of Islam in Europe.

Charles Martel? Jan III Sobieski? Los Reyes Católicos? Who are they? Baron Bodissey: Historectomy

Slagmark II: De ubesmykkede tal

Jeg vil godt komme med to påstande som jeg anser for indiskutable på dette myteomspundne område: Flokkene af etageklippede drenge der har sat et stærkere og stærkere præg på de større danske byer i de senere år, vil ikke være mindre i 2050, tværtimod. Og det hypotetiske vendepunkt der vil få deres tredjeverdens- og førmoderne adfærd til at klinge af så de vil ende med at opføre sig som almindelige danskere, er ikke indtruffet endnu. I et best case-scenarie vil vi altså stå med et byliv der vil være et stort tilbageskridt i forhold til det samfund der blev opbygget i årtierne efter Anden Verdenskrig. Der vil blive kæmpet indædt for at de omstridte tal skal forblive ukendte, men mon ikke konturerne af de overordnede tendenser vil blive tydelige inden for de næste par årtier? Og mon ikke det absolut højest acceptable antal af den mest utilpassede gruppe blandt tilvandrere vil kunne aflæses allerede nu i lande der er lidt længere nede i afgrunden, som Indien der med et sted mellem 11-20% muslimer bliver mere og mere desperat for at lægge låg på trykkogeren? (LFPC)

[…] I dag registrerer Danmarks Statistik automatisk en tredje-generationsindvandrer som dansk, når mindst en af forældrene får dansk statsborgerskab. De 1,3 millioner kroner skal bruges til at lave en særlig befolkningsfremskrivning, som »… vil omfatte alle børn og unge med indvandrerbaggrund og deres efterkommere, uanset om disse bliver registreret som danske af oprindelse i den generelle befolkningsfremskrivning,« som det hedder i forligsteksten. Undersøgelsen, der skal være færdig ved årets udgang, vil ikke alene kraftigt påvirke prognosen for befolkningens sammensætning de næste årtier. Den træder samtidig direkte ind i det minefelt, som definitionen på danskhed er, samtidig med at spørgsmålet om religiøs overbevisning naturligvis spøger i kulissen.

Reelt beder Dansk Folkeparti nemlig statistikerne svare på noget, de normalt slet ikke må beskæftige sig med, nemlig religiøst tilhørsforhold. Partiet er ved at indkredse, hvor mange muslimer der vil være i Danmark år 2050, som er det sidste år, fremskrivningerne fra Danmarks Statistik omfatter. Da statistikken ikke opererer med religion, får man i stedet svar på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er og vil være i Danmark. […]

Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning vil antallet af indvandrere – med talrige forbehold for alskens usikkerheder – stige med 43 procent fra 2008 til 2050, mens antallet af efterkommere vokser med 110 procent. I samme tidsrum skønnes antallet af personer med dansk oprindelse kun at ville stige 1 procent. I tal stiger antallet af indvandrere og efterkommere til små 800.000, men reelt er det ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der interesserer politikerne, og de skønnes at udgøre knap 550.000 af de knap 800.000. I procent betyder det, at 9,4 procent af befolkningen skønnes at have ikke-vestlig herkomst i år 2050.
Men det er målt efter den klassiske metode, hvor et barn af en efterkommer automatisk registreres som dansk, hvis en af forældrene får dansk statsborgerskab. Hvis der opgøres efter Dansk Folkepartis ønsker, vil det selvfølgelig påvirke tallene. […]

Noget kan Danmarks Statistik dog allerede skønne. I opgørelsen fra december 2008 har man forsøgt at kortlægge gruppen bestående af børn af ikke-vestlige efterkommere – populært tredjegenerationsindvandrere. Denne gruppe er lille, men stærkt stigende af den enkle grund, at antallet af efterkommere i den fødedygtige alder er stærkt stigende i disse år. Gruppen er steget fra omkring 1.000 i 1997 til godt 7.000 et tiår senere. »Denne udvikling vil fortsætte, og selv om antallet af børn af efterkommere fortsat er relativt lavt, er der tale om en gruppe, der vil vokse de kommende år,« som det hedder i december-opgørelsen fra Danmarks Statistik.
Venstre-manden Eyvind Vesselbo, som i årtier har beskæftiget sig med indvandrerstatistik, vil godt prøve at kvalificere det skøn med henblik på 2050-scenariet. Han mener, at antallet af efterkommere med inddragelse af 3. generation skulle sættes 30-40.000 højere, så antallet af indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst i 2050 ville nærme sig 600.000. […]

Selv uden Dansk Folkepartis krav om at indregne tredjegenerationsindvandrere i statistikken vil antallet af ikke-vestlige efterkommere ifølge Danmarks Statistik stige med mellem 19.000 og 33.000 hvert årti, mens antallet af ikke-vestlige indvandrere vil stige med mellem 10.000 og 35.000 hvert årti frem mod år 2050. Antallet af personer med dansk oprindelse vil – selv med tilskud af tredjegenerationsindvandrerne – toppe op mod år 2040 og herefter falde en del.[…] Arne Hardis: Mandtal: Kurvekamp (Weekendavisen 16.1.2009, ikke online)

Hizbollah heiler: Sandheden der ikke kan vises tit nok

Det er ikke os der spiller nazikortet, der vitterligt bliver skamredent i debatten, og endda har fået navnet Godwin’s Law, det er såmænd Hizbollah selv. Når denne terrorbevægelse overtager udtryk hentet direkte fra europæisk fascisme og nazisme, og stuerene (!) politikere som Holger K. Nielsen, Frank Aaen, Asmaa Abdol-Hamid og Mogens Lykketoft ikke anser det for et no-go at deltage i demonstrationer med blafrende Hizbollahfaner, ja, så må denne sandhed punkes frem igen og igen. I øvrigt vil jeg gerne modtage henvisninger fra vores læsere der evt. kender flere billedeksempler med danske politikere fra den seneste tids demonstrationer. Det er så rart at have den slags i baghånden hvis vinden skulle vende, og alt det snavsede vasketøj skulle komme frem i lyset (LFPC).

Deutsche Welle audio fra min. 16:48 – 28 : 47 in english.

“There can be no islamism without islam. It´s the same thing  with a different brand. There is no such thing as multi-culturalism. The left and islam share the  same  hate for the West and freedom”. (Bruce Bawer tv. og Henryk Broder th. Klik foto og gå ikke glip af Broders slips: “My TV-tie”. )

Et politisk ubekvemt mord

Visse forbrydelser kræver mere  presse cover-up end andre. Mordet på den homoseksuelle Daniel Nordström i Malmø, synes at være et sådant top  tys-tys mord.

Islamistiska rosengårdselever mördade homosexuell,  Misstänkt hatbrott från muslim mot homosexuell,Två ungdomar häktade för mord i Malmö

Voldtægtsrekord i Sverige igen – hvad skriver medierne ?

Sörmland toppar brottsstatistiken, Våldet ökar kraftigt i Ängelholm. Ingenting, med andre ord. Vi har scannet svenske medier for en sandfærdig omtale af den nye BRÅ statistik for 2008. Hvis nogen kan finde  et mere hæderligt referat af 2008´s 5.379  anmeldte voldtægter, så er de velkomne til at maile os det.

Sieg “Allahu Akhbar”

Er der to parter der står sammen … De har dog udeladt hagekorset på det israelske flag af oplagte grunde (LFPC). Hamas and Hizballah in Calgary’s Jewish neighborhood

 

 

 

 

 

Den journalistiske elendighed

Af: LARS HEDEGAARD, historiker og forfatter

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen. Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de havde forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm, råbte Heil Hitler og forlangte udryddelse af alle jøder. »Down down demokrati, Down down Danmark, allahu akbar, takbir (erobring, ekspansion)« brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i sin langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.

Fortsæt med at læse “Henryk Broder: Tolerance and appeasement”

Historien bevæger sig i ryk. Det gør vores erkendelse af den også, men ikke altid synkront med virkelighedens begivenheder. Der fandtes muslimsk terror og barbari længe inden 9/11, men det var først i 2001 at bevidstheden om den for alvor slog igennem i Europa. Det afgjorde Folketingsvalget i Danmark en måned efter. Velfærdseuropæere kan ikke lide tanken om krig, de kan dårligt  udtale ordet, og det til trods for at det ord om noget, har tilhørt vores grundvilkår. I Mellemøsten nærmer “våbenhvilen” sig.  For denne gang. Hvilken forsinket erkendelse – om nogen – har indfundet sig i Europa efter denne krig? Og hvad er lærdommen i Danmark ?

Det er ganske givet, at mange europæiske jøder endelig er vågnet op til det faktum, at de er blevet påført krig. En lille én endnu, men med vokseværk. De har delvis selv medvirket til, at den kom i stand, men de var mere end godt hjulpet på vej af europæiske socialdemokratier og deres støtter.

Intimideringer, attentater, mord og mordforsøg. Som dansker og ikke-jøde, hvis forældregeneration for 66 år siden reddede jøderne til Sverige, er det en deprimerende erkendelse udover det sædvanlige. Men det er mere  end det – januar 2009 føles som en milepæl i dansk historie. Vil dens krigserklæring indskrænke sig til Europas jøder, kunstnere journalister, intellektuelle og homoseksuelle?

Vi tvivler. Paradokset synes klart, at jo mere man afskaffer tanken om krig, desto mere udsætter man sig for den. Det mest iøjenfaldende eksempel på den tese, er vores nabo Sverige. Selv deres mest affable aviser, kan ikke skjule at landet allerede nu befinder sig i en kronisk mini-krig. Man skal bare undersøge, hvad det vil sige at være kvinde i Sverige. De der  betvivler dette, må vi henvise til selvuddanelse via svensk avislæsning en måneds tid. Vores egne erfaringer på gaden i København i de forløbne to uger, indikerer at “euroislam” erklærer krig mod enhver, der ikke makker ret, enhver der bare dokumenterer dens fremfærd. Og retter man alligevel ikke ind, råber den arabiske rendesten “Han er jøde, han er jøde,” en garanti for vold på Rådhuspladsen den dag. Intimideringen er den samme fra den mest hjernelamme del af venstrefløjen, hvis sidste dages hellige var ude og hyppe sine mugne kartofler. Deres intellektuelle bevægerum er blevet stadig snævrere. Gadeluften i København lørdag d. 10 var tyk af had og vold. Det var ikke lige det som venstrefløjen – og for den sags skyld Poul Schlüter –  havde forestillet dig, men det er nu sådan, som det er blevet og det ville klæde de ansvarlige rigtig godt, at stå frem og påtage sig ansvaret. Hører vi dem melde sig i køen ? Gammeltoft, Nyrup, Jelved, Holger K, Elisbeth Arnold, Niels Helweg, familien Auken, alle “flygtningeadvokaterne”, der tjente tykt, Anders Gadegaard, og alle de andre gratist-prædikanter ? Hvem vil eje en krig, bare en brugt krig ? Nå, ingen. Javel, ja. Videre!

Det er personlige oplevelser, der ligger til grund for en del af denne statusopgørelse, og vi kan af sikkerhedsgrunde ikke komme nærmere ind på dem, selv om vi burde. Men “burde” tilhører en hverdag, som vi har forladt med den største beklagelse. Krigserklæringen er ikke artikuleret, den er et råb fra den arabiske rendesten. Det er betegnende i heil-videoerne fra Rådhuspladsen, at den ældre muslim, der prøver at moderere de yngre jødehadere, antidemokrater, Danmark-hadere og nazitilhængere, ikke gør det fordi han virker uenig med dem, men fordi der står 20 snurrende filmfotografer og dokumenterer deres udgydelser. Han kunne så ikke vide den dag, at han kunne påregne DR og TV2´s velvillige diskretion. Vi antager altså, at TV seere er følsomme mennesker, ligesom vi antager at Sisyfos var et lykkeligt menneske, så går vi ikke helt galt i byen. Skulle nogen ligefrem har tænkt sig at tiltalte de optrædende for deres åbenlyse lovbrud. Nej, dertil er vi endnu ikke ankommet.

Hvor repræsentative er de unge muslimer på Rådhuspladsen? Det er svært at vide præcist, men der er mange enkelthistorier og større undersøgelser, der indikerer at demonstranterne langtfra står alene med deres rabiate synspunkter og voldsparathed. Også palæstinenseren og attentmanden Wissam Freijeh fra  Odense, talte med sit våben på en større skare af Vollsmose-sympatisørers vegne. Så tyst der forresten blev om ham, den første politiske attentatmand i nyere dansk historie.

Vi spørger altså: Er det kun jøder og bøsser, der er påført en krig, eller er det vores børn og børnebørn? Hvad aktualiserer denne omgang konflikt i Mellemøsten her hos os? Hvad adskiller den fra tidligere? Et svar kunne være: Denne gang kastedes al skam overbord. Denne gang kastedes det antizionistiske figenblad endegyldigt, så det nu måske ikke er umuligt, så dog langt sværere, at hævde at ‘man er imod Israels politik, det er aldeles ikke det samme som jødehad bla bla’. Jo, en demokratisk stat som Israel kan naturligvis ikke sættes over enhver kritik, men den samlede virkning af vestlig ‘humanitær’ kritik af Israel i åben eller indirekte samarbejde med muslimer med 1300 års jødehad på bagen er netop dette: Jødehad. Israels kritikere kan kun undgå dette ved uophørligt at anerkende Israels ret til at forsvare sig, og ved at opstille den rette ‘proportionalitet’ – at dette land kæmper for sin overlevelse, mens dets fjender kæmper for dets udryddelse.

I et “best case scenario” vil denne erkendelse ramme de anstændige Gutmenschen som kognitiv dissonans – jødehadet er nu umuligt at ignorere – og de vil blive tvunget til at tage deres prioriteter op til revision. Lad os nu se.

Som årene går, virker det alt mere åbenbart at det er Europa som helhed, der er påført krig, dvs. i høj grad vores børn og børnebørn. Det er dette ansvar som Europas venstrefløj må tage på sig, hvad de ikke særligt gerne vil. Lykketoft, Pertou Mach, Michael Irving Jensen og Villy Søvndal står i tv og tror, Danmark har den fjerneste indflydelse på hvordan Israel agerer. En tro, de synes at dele med en hel del muslimer i Europa, hvis strategi er at terrorisere os til at gøre – “et eller andet”. Hvad disse politikere og forskere ikke vil tale om, er at de har hentet Gaza til Danmarks gader. Det er ikke desto mindre et faktum, der idag kun er i sin vorden. Som vi oplevede det, var det et dansk 9/11. Ingen døde, men kortene blev lagt på bordet. Januar 2009 var det tidspunkt, hvor den anelse blev pinagtigt påtrængende.

Kan Gaza i Danmark pædagogiseres væk? Kan bomben afmonteres? Kan vi betale os fra det ? Her skal man igen til S, SF og R for at finde den rette optimisme. Man kan nok smide penge efter fiaskoen, men det er idéer og tanker der bevæger verdenshistorien, ikke sølle økonomi. Hvis “euroislams” idéer er de mest persisterende, er det dem der vinder. Alt imens de udslagsgivende partier er anderswo engagiert, bliver effekten af deres “visioner” tydeligere for hvert år der går. De Radikale kysser fortjent spærregrænsen. Deres vælgere, som ingen vil beskylde for at være komplet idioter, kun delvis, flygter til SF, der har nærvær nok til at afsværge Hizb-ut Tahrir og alt deres væsen og scorer points på fulfed retorik. Men hvor skal de anstændige flygte hen, når denne udvikling accelererer videre og også SF står med rumpen bar? Hvem skal undgælde ved næste væbnede konflikt, Søvndal ? Hvor galt vil det gå ? Det er den tynde tråd SF har at klynge sig til. Snaphanen kan få uret. Javist, vi spår ikke i kaffegrums. De der lever, vil lære resultatet at kende.

På Hvidovre Hospital står der en socialdemokratisk jordemoder og er tilfreds med at bringe flere indvandrerbørn til verden end noget andet sted i Danmark. Hun har tillid til den fremtid, der ligger i hendes vugger. Det er sympatisk, men er det gennemtænkt ?  Hvordan vil hun indgive os andre den tillid i januar 2009 ? Også vi, der ikke er i den umiddelbare hade-målgruppe af jøder, homoseksuelle, journalister, politikere og kunstnere. Men vi demokrater, så ? Man kan mene alt muligt andet, efter tilbøjelighed og loyaliteter. Dette er blot fra indtryk fra Københavns gader i 14 dage, sammenstykket  med læsning af europæiske aviser, og for en ordens skyld – vi er ikke bundet af partiloyaliteter nogetsteds. Vi tilhører ikke nogen, ikke andre end os selv. Men efter vores bedste overbevisning: de  politikere, der ikke nu ser skriften på væggen, hører ikke hjemme i et parlament, vi kan have tillid til. De, der har skaffet denne situation, har vi mistet tilliden til for længe siden. Der findes ingen  undskyldning for dem, ligegyldigt hvor meget de gør sig til nu.

Mellemøsten i Danmark: Fra ligegyldighed til uomgængelighed

Jeg må med oprigtig skam melde at jeg i flere perioder af mit liv gik med partisantørklæde, Arafattørklæde, terroristtørklæde, eller hvad man nu kaldte det, om vinteren. Heldigvis lå der ikke andet i det end et anti-fashion statement, for jeg havde ikke det fjerneste engagement i konflikten dernede. Længere end ‘israelerne er nogle brutale sataner’ gik det ikke, men at jeg ikke så noget odiøst i keffiyya’en afspejlede selvfølgelig at Mellemøstproblematikken var noget man kunne forholde sig lige så nært eller distanceret til som man lystede. Sådan er det desværre ikke længere, og skal man prøve at sætte nogle pejlemærker i udviklingen fra dengang, henimod i dag hvor den foreløbige kulmination synes at være opfordringer til folkemord på gaden – og udbredt ligegyldighed fra medierne, kan man opremse en række af begivenheder der hver især – og sikkert forskelligt for os som individer – har bragt den mellemøstlige sump af vold og had alt for tæt på os. Dertil kan man føje markante personligheder som var udstyret med større vilje end det knusende flertal til at se virkeligheden i øjnene, og som af denne grund opnåede et tvivlsomt ry blandt anstændige mennesker:

Flykapringerne fra tressernes slutning og op gennem halvfjerdserne var nok langt fra et wake-up call. De blev ikke opfattet som en krig mod os, og risikoen for den enkelte rejsende var minimal.

Mogens Glistrup slap alle tøjler, vel engang i 1980’erne, men hans udtryksform når han tonede frem på skærmen og messede mod “muhamedanerne” var i sig selv ødelæggende. Ikke at det fritog mig eller andre fra at ansvaret for at  forholde sig til det væsentlige (har han ret eller har han ikke ret?), men dette var et beklageligt faktum: Kun landsbytosser turde sætte fingeren på nogle meget ømme punkter.

Ligeledes skræmte Søren Krarups facon givetvis mange væk fra at forholde sig til sandt eller falsk, men i modsætning til Glistrup beroede dæmoniseringen af ham på klicheer og vrængbilleder af hvad han egentlig stod for – og dette gælder den dag i dag.

Danmark har i det store hele været forskånet fra større terroranslag. En undtagelse var bombningen af Northwest Airlines i 1985 (billedet). Det var stadig ikke medvirkende til at gøre Mellemøsten til noget personligt nærværende, snarere blev vi set som en skueplads for denne fjerne konflikt. De var ikke ude på at erobre os.

Denne erkendelse, at vores frihed blev truet af udefrakommende mørkemænd, meldte sig først med Rushdiesagen i 1989. Man sagde at det tydede på at den muslimske verden nu så Europa som et område hvor de kunne stille krav; hvem er i tvivl om dette i dag?

Ekstra Bladets kampagner “De fremmede” og “Godhedens pris” fra midt-1990’erne skal ikke undervurderes. Jeg mener dette var begyndelsen på enden på den politiske korrekthed og berøringsangst i Danmark, resultatet vi ser i dag med vores “ry” i den øvrige verden.

Var 9/11 et større wake-up call end Rushdiesagen? Det er den gængse antagelse, men jeg vil i hvert fald indvende at 9/11 har betydet mindre for opfattelsen af en politisk/religiøs undergravning af Vesten. 9/11 var spektakulært, men har den ført til nogen interesse for terroristernes mål – som også kan tilstræbes uden vold – i højere grad end på deres metoder? Dette vil jeg stille mig tvivlende over for.

Her har Muhammedkrisen sikkert været en større øjenåbner. Siden da er det gået svimlende stærkt …. bl. a. halalkød i skolerne, håbløse forsøg på at få medhold i retten mod karikaturer, diverse terrorplaner forpurret, og nu altså den foreløbige kulmination: Afskyelige manifestationer af jødehad på gaden. Som jeg skrev før kunne dette i bedste fald blive en helt uomgængelig øjenåbner for de pæne og anstændige. Hvis manden med megafonen er klogere end disse etageklippede stormtropper ved han godt at det er bedre med lav cigarføring her og nu. Vi andre har brug for at få virkeligheden gjort uafviselig, så lad dem endelig skabe sig tosset på gaden (LFPC).

Ghettoiseringen af Europas byer

via Sveriges Radio og Every Kind of People Ghettoiseringen av Europas städer

Mot slutet av talar hon om hur Lapeyronnie kommit fram till att de kvinnor/flickor med invandrarbakgrund i förorten som försöker leva mera västerländskt/franskt, mera fritt och som jämlika kvinnor, kallas horor och “förfranskade” av männen/pojkarna med invandrarbakgrund i förorten. Ingmarie Froman kallar avsnittet i Didier Lapeyronnies bok om könen för “hårresande läsning”

Didier Lapeyronnie Digs Up “The Social Fracture”

For the non-French among you, the pun in the title will escape you but for those of us who survived the Chirac presidential campaigns and presidency only thanks to Les Guignols De L’Info, we all remember that the social fracture was Chirac’s big theme (not he did much about it, like any good conservative). The campaign slogan though had the merit of capturing the reality of increasing stratification in France in the 1990s, and things have not improved since, according to this interview with Didier Lapeyronnie in Le Monde.

The current government has decided that the transformation of housing projects into ghettos needed only one type of policy: law and order. But what is going on with French ghettos anyway?

Ten years ago, says Lapeyronnie, he would not have used the term “ghetto” because a ghetto is not simply the concentration of impoverished population. A ghetto is both an enclosed urban area, closed off to the rest of society, and also a sort of counter-society with its specific way of life. In other words, ghettos are socially constructed from the outside – as effects of social and racial segregation – and from the inside – through the emergence of a social organization which allows to cope and compensate for the wounds inflicted by society.

Fortsæt med at læse “Gaza on my mind”

      A Jewish man was stabbed four times in a Paris suburb in an anti-Semitic attack, officials said Friday, as the Israeli offensive in Gaza continued to stoke tension in France.The 24-year-old man was beaten up late Thursday by two robbers who wanted to steal his car and, after they discovered he was Jewish, pulled out a knife and stabbed him, in the latest in a spate of such attacks.

  “After noticing he was wearing a Jewish religious symbol, the aggressors made anti-Semitic threats and stabbed him four times with a knife,” Interior Minister Michele Alliot-Marie said in a statement. The man suffered minor wounds from the attack in Fontenay-sous-Bois, southwest of Paris, according to police sources.. “Are we waiting for the irreparable to happen before we act?” asked the top Jewish body. European Jewish Press, Le Parisien og Le Monde.  Petrol bombs hit another synagogue in France

Ny chikane mod svenske jøder

 En burk med texten “Zyklon B” hittades uppsatt på en vägskylt utanför judiska församlingen i Malmö på torsdagskvällen. Ett hakkors gjort av pärlor fanns även på platsen. 

– Hakkorset var gjort av pärlor precis som någonting barn gör på syslöjden, säger Mats Attin vid Malmöpolisen.  Men trots det barnsliga intrycket tar polisen ärendet på största allvar. – Vi skriver en anmälan och det rubriceras som hets mot folkgrupp.   Ny attack mot judiska församlingen , Judiska församlingen: Samhället måste agera,  Antisemitiska sms-rykten tvingade café att stänga , Fler hot mot judar i Sverige.

“Jeg tror ikke længere på fredelig sameksistens”

Truet for sin religion. Flere jøder som Claus Bentow oplever, ifølge Mosaisk trosamfund, tilråb og diskriminering. DR Aftenshowet viser med  seks dages forsinkelse de skandaløse klip fra Rådhuspladsen. Der er yderligere ti videos fra lørdagen på dette link, nogle hidtil usete.

“Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer” 

Er muslimerne vor tids jøder? Er muslimernes situation i Danmark i dag, som jødernes var det i 1930′ernes Berlin?

Der er ting, der taler imod, f.eks. det faktum, at der står muslimer i kø for at komme ind i Danmark, mens jøderne i trediverne, efterhånden som nazisternes hensigter blev tydeligere, gjorde, hvad de kunne, for at slippe ud.

I mellemtiden er forholdet mellem muslimer og jøder og almindeligt assorterede danske hedninge jo ganske aktuelt. Det er sådan en slags dem og dem og os, hvis ikke det var, fordi de færreste danskere i hverdagen går rundt og spekulerer på, om folk er jøder eller ej.

De færreste. Men jødehadet er alligevel levende i Danmark, og jødehaderne holdt parade i lørdags på Rådhuspladsen i København. Der blev råbt heil Hitler, der blev råbt ned med USA, ned med Danmark, ned med demokratiet, og der blev råbt, at alle jøder skal dø NU, at Allah er den største, og at han nok skal komme efter jøderne og give dem deres straf.

(…) På DR Online kunne man læse, at der havde været »et stort politiopbud,« og at palæstinensere og autonome havde været »meget højrøstede.« Ikke videre.

I TV Avisen indledte man med ordene: »Det har været en dag, hvor mange danskere har haft lyst til at demonstrere « og så har man da ikke sagt for meget. Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer, for hvordan det, når man nu ved, at muslimerne er vor tids jøder (mon Henning Koch tør sige det til muslimerne?)?

Eller også har man fravalgt det, fordi muslimernes og nazisternes fælles sag udi jødehadet slet ikke er nogen nyhed. Det er en lang historie, som kan læses i den fortræffelige bog ”Hagekors og halvmåne”. Det er en rigtig bog med noter og litteraturliste, så man kan gå historien efter, hvis man ikke tror på billedet af stormuftien af Jerusalem i et smilende møde med Adolf Hitler. Et lille stykke forskning, faktisk, den være hermed anbefalet, også til juraprofessorer, der trænger til at få opfrisket videnskabelig metode med tilhørende redelighed. Så den skal Henning Koch lige have tid til at læse også.

Men mens vi venter på forskeren, kan man ved synet af de fredselskende Palæstina-sympatisører få den tanke, at det snarere er jøderne, der er vor tids jøder? Ikke kun på grund af brunskjorterne på Rådhuspladsen, men nok så meget fordi et facilt borgerskab høfligt vender ryggen til alt det grimme og fortsætter den dannede samtale i salonerne (…) Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer.” Vor tids jøder Af Niels Lillelund, kommentator

Khader: »Sandheden må på bordet«

“Sandheden om den hidtidige integrationsindsats må på bordet,” siger Naser Khader. Oplysninger i Nicolai Sennels bog om kriminelle muslimer bør få konsekvenser. Folketingsmedlem Naser Khader er åben over for at diskutere, om ikke tiden er moden til at ophæve forbuddet mod religiøst eller kulturelt baserede statistikker over landets godt 5,4 millioner indbyggere.

Fortsæt med at læse “Jew stabbed in Paris suburb”