It’s a privilege for me to be here in this beautiful city Jerusalem, the capitol of the only democracy in the entire Middle East. When I was a teenager I lived some years here in this city and after that I visited Israel more times than I can count. Israel: the only country in the region with a functioning parliament, a rule of law and free elections. The only country in the region that shares the values of our Western societies, in fact is one of the foundations of our Judeo-Christian identity.
We are here to voice our concern over the growing Islamisation of the West. We do this in this city, the city of David. The city that, together with Rome and Athens, symbolizes our ancient heritage.
Perhaps a few of you may be new to Jerusalem, yet, Jerusalem is not new to any of you. We all carry Jerusalem in our blood, in our genes. We all live and breathe Jerusalem. We talk Jerusalem, we dream Jerusalem. Simply because, the values of ancient Israel have become the values of the West. We are all Israel, and Israel is in all of us.
This city is the capital of a democracy under threat. Israel is under siege, like the Jewish community in the Land of Israel is under siege for over a century now. Israel with all its glory and splendour is unique, and its history unparalleled. Yet, Israel’s security situation is not unique, and neither is its enemy.
Samuel Huntington writes it so aptly: “Islam has bloody borders”. Israel is located precisely on that border. This tiny country is situated on the fault line of jihad, just like Kashmir, Kosovo, the Philippines, Southern Thailand, Darfur in Sudan, Lebanon, and Aceh in Indonesia. Israel is simply in the way of the Islamic advance. Just like West-Berlin was during the Cold War.
Der tales et par sted i interviewet om den “danske lukkethed”. Der er sludder og det har det altid været. Det modsiges af Crude net migration rate på 6 [‰], som man kan se i artiklen nedenfor. Vi ønsker bare at fravælge de indvandrere, som SR regeringen favoriserede, hvis vi overhovedet får lov for EU molokken:
Danskerne er meget ens: Vi taler samme sprog, og på tværs af politiske holdninger deler vi værdier som samarbejde, kompromis og fleksibilitet. Den britiske professor John A. Hall hævder, at det har været afgørende for Danmarks økonomiske succes indtil nu. Men skal succesen fortsætte, må vi udvide, hvad det vil sige at være dansk. Igen og igen placerer Danmark sig i toppen af listerne over verdenens rigeste lande. Selv liberalistisk orienterede, internationale magasiner som The Economist påviser, hvordan det lille land med det ellers høje skattetryk og den store velfærdsstat er et af de mest interessante lande for multinationale firmaers investeringer. Og økonomer og politikere verdenen over taler om ”den danske undtagelse” og ”den danske model”.
John Hall, britisk professor i sociologi ved det canadiske McGill University, mener, at netop de fælles værdier, det fællesskab og den ligheds-mentalitet, der præger dansk velfærdspolitik, har været grundlaget for den stærke danske økonomi. Han har sammenlignet de forskellige måder, vestlige lande har organiseret deres økonomi på med undersøgelser af små staters evne til at klare sig i en international frihandelsverden:
»Min forskning viser, at den type økonomi, man finder i små stater som Danmark, hvor man har en høj grad af national ensartethed, og hvor folk er parate til at gå på kompromis med deres egeninteresser og samarbejde med mennesker, der ligner dem selv, har fremelsket gode vækstbetingelser i en verden med frihandel.« [..]
Spørgsmålet er så, hvorfra denne nationale solidaritet kommer. Her peger Hall både på den fælles protestantiske religion, Grundtvig og højskolebevægelsen og at Danmark som følge af tabte krige og dermed tabte territorier i Sydsverige og Nordtyskland endte med at blive ét folk med ét fælles sprog.
Særligt de tabte krige spiller en afgørende rolle for skabelsen af den nationale solidaritet: Den er en slags indre front, der værner mod den konstante oplevelse af at leve i en risikofyldt og til tider meget truende omverden. Af Esben Schjørring LO ´Ugebrev 15. december 2008 /nr. 43
Migration outstrips birth rate in the EU
The EU population grew by 4.4 per 1000 inhabitants in 2008, due to natural population growth of +1.1‰ and net migration of +3.3‰, according to Eurostat figures issued today. In total, the EU27 population is estimated to have increased by 2.2 million in 2008 to 499.7 million. Malta Times
»Bananrepublikken Danmark«
For en ordens skyld, og uden at lege amatørjurister, skal vi bare komplettere Sydsvenskan, som kun citerer oppositionen, hvad der er helt sædvanligt.
“Danmark är på väg att få en lag som strider både mot grundlagen och mot konventionen om de mänskliga rättigheterna. Det hävdar oppositionen i folketinget och i en av tidningarna påstår ledarskribenten att om lagen införs är Danmark på väg att bli en bananrepublik. ” Dansk lag brott mot mänskliga rättigheter
“Ifølge målingen støtter 61,0 procent af vælgerne stramningerne, mens kun 28,5 procent er imod. 10,4 procent har ikke nogen holdning. Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, glæder sig over Altingets måling. – Det er virkelig glædeligt, at der er så stor støtte i befolkningen, når nu der åbenbart er så massiv modstand blandt oppositionen. Det er dejligt, at der er forståelse for, at det er nødvendigt i højere grad at holde øje med, hvor personer på tålt ophold befinder sig, siger hun til Altinget. “
Bananrepublikken Sverige ?
Kom til Sverige og arbejd! Når der bliver noget arbejde engang. Ungdomsarbejdsløsheden er 19.1 %, den samlede arbejdsløshed er som Letland og Maltas, og om et år skulle den være 10 %. Alligevel åbner Sverige idag for arbejdskraftindvandring fra hele verden – med efterfølgende permanent ophold. Der må være nogle detaljer, der går helt hen over mit hovede. En professor siger, at Sveriges demografi er meget gunstigere end Danmarks, men nu antager den samlede Riksdag en stærkt aldrende befolkning på forventet efterbevilling:
Sweden is bucking the immigration trend in Europe by opening its labor market to foreign workers of all skill levels without quotas, despite an economic recession and rising unemployment. Wall Street Journal
Idag, måndag, träder en ny lag i kraft. Lagen handlar om arbetskraftsinvandring och öppnar upp för hela världen att konkurrera mot svensk arbetskraft i Sverige. Migrationsverket räknar med att 17 000 personer nu köar vid svenska ambassader runt om i världen för att söka arbetstillstånd i Sverige. Siffran är förmodligen i underkant. På sikt kommer det sannolikt att leda till att svenskar ställs utanför den svenska arbetsmarknaden till förmån för billig utländsk arbetskraft. Den nya lagen måste betraktas som ett stort svek gentemot svenska folket och arbetarrörelsens tysthet i frågan är beklämmande. SD Kuriren
»Inte i de här jävla negerområdena«
“The business of intellectuals, is that of mutual arse-licking” siger George Orwell. Man skal kende eliten, for at kunne yde den en kvalificeret afsmag, og det gjorde han jo fra bla. Eton. Lars Hedegaard sagde fornylig: “Berlingske Tidendes læsere bor i områder af Danmark, hvor der ikke findes muslimer. De bor i den nordlige udkant af København i pæne villaer og vil ikke høre noget om noget om noget, altså. Det er ikke noget problem for dem. De sælger gerne landet, de sælger gerne underklassen i Danmark og er i virkeligheden overhovedet ikke solidariske med vores land.”
Envher der kender lidt til eliten, eller måske selv tilhører den, ved at det forholder sig sådan. Særligt i den del af eliten, der gerne vil gå for at være intellektuel. Det kan være slemt på det ydre Frederiksberg og det indre Østerbro, i Gl. Holte og i Trørød, men få danske , tror jeg, slår de svenske i hykleri og mangel på solidaritet med deres “kunder”, hvilket er den del af grunden til at landet stadig og ufortrødent har fuld fart mod kaos og en grad af opløsning, som ikke bliver rar for dets naboer heller. Det er simpelthen ikke lykkedes nogen stemme udefra, at trænge ind til den svenske elite med en smule virkelighed. For 200 år siden, var de formentlig blevet hængt på Stortorget, hvis vinden skulle vende en dag. Men vi lever i mere civilliserede tider nu, den svenske elite villle til den tid være forduftet til områder, der er globaliseret på en lidt anden måde end den, de selv har tilvejebragt i Sverige. Den psykologi er både fascinerende og skræmmende, men det gør godt at høre Nordens hyklere par exellence udstillet af en hæderlig journalist som Janne Josefsson. Det burde ske noget oftere, hvis SVT ville være umagen værd.
(klippet er fra sidste år, men tåler at blive genset med visse mellemrum. Hver gang jer ser det, rystes nogle uplacerbare brikker på plads igen. Det må være en såkaldt AHA-oplevelse. )
Når svensk journalistik nu i mange henseender er så lidt værd, er én af grundene den , som meget godt er udtrykt i ordet “klassresan”. Fænomenet findes i Danmark, men er mindre udtalt. Man begynder i 1960 som en habil håndværker, der kan stave, sætte kommaer og skrive på maskine. Så får man studentereksamen og journalistuniversiteter, en løn mellem en halv og en hel million, og et par cand. com. og cand. nicht viel titler. De rigtige magthavere opdager, at man er god at være venner med, og vupti har man en hel masse interesser at pleje, som ikke har med det enkle:at gøre et hæderligt job i sandhedens og oplysningens tjeneste. Man er blevet en kvasi-intellektuel røvslikker, hævet over det folk man lever af. ( se f.eks. Journalisten 1999: Journalisterna, perspektivet och klassresan. og Bland söderkåkar och miljonbostadsrätter) Det er også grunden til, at standen føler sig utryg ved bloggeriet, at blive kigget i kortene, udstillet og ifrågasatt og antagelig gerne så det “kontrolleret”, som der har været svenske røster fremme for. Det er ilde at miste grebet om opinionen, så det skal nok blive virkelighed. De er en udmærket parallel til imamerne, de forstås også bedst som en gruppe, der er besat af angst for at miste monopolet på virkelighedstolkningen og alle de behageligheder der følger deraf.
Lad os tage et helt frisk eksempel. Seneste Weekendavis havde denne artikel- Essay: Payback time- Kristendommens instrumentalisering i den ideologiske krigsførelse og de nye fortællingsleverandører har præget systemskiftet siden 2001 af Jens-Martin Eriksen. Man tænker, hvordan i alverden kan man få 2.400 ord i Weekendavisen, når man ikke har nogetsomhelst på hjerte ? Men der er en lille nøgle, der åbner det. Eriksen skriver for vennerne, ikke for os. Han positionerer sig for åndskollger, så der ikke kommer en Rifjerg og kalder ham nazist – også. Det foregår diskret, men det, man kan uddrage af ordflommen er : “Venner, jeg ved det er alvorligt. Vi kunstnere har været nogle kraftidioter, jeg også. Vi er kompromitteret, alle griner af os, tager os ikke alvorligt eller hader os. Jeg har opdaget det, men jeg er stadig én af vennerne, se bare : Jan Lindhardt minder om en islamist i Malaysia, og DF ere et white trash højreparti og en dag skal alt nok blive normalt igen. ” Altsammen garneret med lidt nazityske hentydninger som “Sympathisanten” (RAF udtryk) og “Machtergreiffung” og “Dolchstoß” (1933), så det virker lærd og dybsindigt og lader andre intellektuelle røvslikkere forstå, hvem der er halvnazisterne. – Sådan ser Orwelliansk røvslikkeri og intellektuelt karrieremageri ud i Danmark i 2008. Sirligt og diskret snudegnubberi med flokken, så vi der ikke bliver slikket og gnubbet, nær overser det, muligvis fordi vi ikke gider læse 2400 ord om ingenting. Eriksen er så bange for at komme på kant med flokkens førerhunde. En rigtig, dansk intellektuel, kort sagt, men hvor vigtig er hans bangebukseri for WA´s læsere ? Jeg spildte en halv time på at opdage, hvad jeg vidste i forvejen: at de er nogle værre tøsedrenge med en forvokset æstetisk sans.
I anledning af julemåneden indlægger vi lidt pauser. Pauser skal der til.
“Det, som Carl Nielsen i Musikken interesserede sig mest for, var efter hans eget paradoksale Sigende Pausen, og i Artiklen Musikalske Problemer skriver han: »Hvad er nemlig en saadan Pause? Den er i Virkeligheden en Fortsættelse af musiken. Den er ligesom et Klæde, der er bredt over en plastisk Figur, hvoraf det skjuler en Del. Vi ser ikke Formen under Klædet; men vi ved fra det utildækkede, at den er der, og vi føler den organiske Sammenhæng mellem de Partier, vi ser, og dem vi ikke ser. Pausen er i de nævnte Tilfælde ikke en Afbrydelse, men en underforstaaet Fortsættelse af den musikalske strøm«.
I Min fynske Barndom er det lykkedes Carl Nielsen at overføre dette musikalske Virkemiddel til Prosaen, og for at klargøre dette bliver det desværre nødvendigt at understrege Pausen, at gøre den til det modsatte af, hvad den er. Men man tilgive mig, at jeg for een Gangs Skyld gør Pausen til det væsentlige.
Side 87 i Min fynske Barndom fortæller Carl Nielsen om sin ældste Søster, der led af en ulykkelig Kærlighed til en Smed. En Dag er han gaaet en Tur i Skoven med denne Søster. De sidder et Sted i Nærheden af Skovens Udkant og opdager, at de ikke befinder sig ret langt fra Landsbyen med Smedien. Da staar der med danske Ord i dette Stykke fabelagtige, musikalske Prosa: »Gennem Træernes Grene kunde vi se Søbysøgaards Sø uden en eneste Krusning. Nede fra Bredden hørte vi nogen tumle med nogle Heste, men saa kørte de bort, og der blev helt stille igen. Jeg syntes, alting varede saa umaadelig længe, og Jeg vilde nok have plukket nogle Blomster, som stod nede ved Søen, men havde alligevel ikke rigtig Lyst. Pludselig hørte vi en hel munter Klang af Slag paa en Ambolt henne fra Smedien i Søby. Tre og tre raske Slag efter hinanden i nogen Tid. Min Søster rettede heftigt paa sit blaa Skærf, idet hun rejste sig, og jeg lagde mærke til, at hendes Mund stod aaben, og hun drejede Hovedet efter Lyden«.
Pausen er understreget af mig; – men aldrig i dansk Prosa er den Elskedes Nærhed blevet understreget og fremhævet af saa genial en Pause, og aldrig er en Pause blevet saa fint psykologisk fortolket som i dette Stykke Dansk. Tom Kristensen: Carl Nielsen som prosaist
Netherlands: Study of Muslim youth
Studiet udarbejdet af forskere ved Amsterdams Universitet kan, alt efter temperament og ståsted, læses som at glasset er ‘halvt fuldt’ eller ‘halvt tomt’. Der er belæg for optimisme i udsagn som dette:
Dirk Korf: “Most young Muslims really like Western freedoms.” They must not radicalize or preach violence. Support for such youth has dropped in recent years, the researchers observe. Particularly because radical fanatics stand in the way of faith and happiness for young Muslims.
Kynikere og folk med et dårligt menneskesyn, heriblandt undertegnede, vil imidlertid indvende, at selv i bedste fald repræsenterer dette tilvandrede islæt et tilbageskridt af dimensioner i et Europa der har været gennem en århundredlang sekulariseringsproces, og dertil i det seneste århundrede to opslidende krige med massive tab, for at bevare den tilkæmpede frihed. Nu sættes dette hovedløst over styr af det samfund der opstod ud af den krig hvor tusinder ofrede deres liv i frihedens navn. Ingen skal fortælle mig at det er udtryk for positiv ‘mangfoldighed’, at
For most ROC students it’s important that their future partner be Muslim (91%). Barely 3% think it’s not important. 80% of ROC students think their children shouldn’t decide on their own whether to be Muslim or not, 10% think the children should decide and 10% are in between. Netherlands: Study of Muslim youth
Og dette var altså best case-scenariet, hvor den relative moderation er fremherskende. Jfr. Ibn Warraqs velkendte udsagn at “der findes moderate muslimer, men islam er ikke moderat” bliver freden helt og aldeles afhængig af gode menneskers velvilje som værn mod en ureformeret herrefolksreligions tekster og dogmer. Intetsteds har jeg set eksempler på at dette kan gå godt i længden, spørg f. eks. de tyrkiske kristne, som i dag udgør mindre end 1% af befolkningen (LFPC).
Kuwaiti Islamist: Homosexuals Should Be Tortured in Public Squares
Og dette skulle komme fra en mand i kjole. Vælger man den bæksimonsenske tilgang er dette et godt eksempel på ‘den løbende debat der til stadighed foregår i den muslimske verden’, som mantraet gerne lyder. Tv-vært uden slør og en almindeligt udseende mandlig tilhører med et … vantro smil på læben konfronterer traditionalistisk stivnakke med kikset skæg. Den ikke-essentialistiske akademiske fløj som Carsten Niebuhr-professoren er eksponent for mener efter alt jeg har læst, at eksistensen af denne debat er hele pointen. Andre ser et alvorligt tilbageslag i at vi overhovedet skal forholde os til den slags i vores egne lande. Og atter andre mener at truslen mod de homoseksuelle kommer fra George W. Bush og det kristne teokrati han skulle pønse på at indføre. Via Europe News (LFPC):
Stråmanden om islamkritikeres angivelige modvilje mod “brune” mennesker (De ved, folk som Abdul Wahid Pedersen og Yvonne Ridley) vil blive trukket frem herfra og til dommedag. Faktum er jo bare, at dette overfladiske træk ikke bruges som et pseudoargument af vores side. Måske på sites for fodboldbøller og neanderthalere, men det kræver mere end almindelig frækhed at associere ‘os’ med dem. Den frastødende kendgerning er såmænd, at vores modstandere er fikseret dels på at sværte os med racismekortet, dels selv helt skamløst bruger ‘hvidhed’ i en nedsættende betydning. To eksempler fra de seneste dage. Loonien Rikke Andreassen er en gammel kending, og Institut for Menneskerettigheder citerede vi forleden (LFPC):
[…] “Hur ser debatten om slöjan ut?
– I alla länder har man väldigt många aktörer som är bekymrade över slöjan. Men det är mest vita, medelålders män som aldrig tidigare bekymrat sig om feminismen. Men när det kommer till muslimska kvinnors slöja bryr de sig plötsligt jättemycket. […] Att sova med fienden
[…] Også skuespiller og debattør Hassan Preisler ser frem til konferencen. Han vil bruge lejligheden til at fokusere på, at der er for meget “hvidhed” i den danske kulturverden:
– Rigtig mange brune danskere føler sig simpelthen ekskluderet. Det kender jeg fx fra film og teaterbranchen og fra min egen erfaring. Man gider ikke kun tilbydes roller som kriminel eller belastet indvandrer, bare fordi ens hud er brun og ikke hvid. Det har alvorlige konsekvenser for de ekskluderede. Og for samfundet, fordi vores danske idealer om lighed skæmmes. Og det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser for kulturlivet, fordi det i sit udtryk bliver tørt og utidssvarende, siger Hassan Preisler. IMR: MANGFOLDIGHEDEN MANGLER I DANSK KULTURLIV
Selvvalgt apartheid i Australien
Denne historie skal nok give anledning til international fordømmelse af Australien og føre til krav om sanktioner: En gruppe hvide australiere har nemlig planer om at opføre et ‘whites only’ gated community i Riverdale, angiveligt i frustration over muslimske naboers “eksotiske” madlugte, og fordi “det er nemmere for etniske grupper at omgås andre i gruppen”. Læg dertil at man hylder det sydafrikanske apartheidstyre som “velfungerende”, og der er vist lagt i kakkelovnen for dette i forvejen varme land. Men denne version er selvfølgelig min behagelige spøg. Som man ser forholder det sig lige omvendt; den vil ikke give genlyd andre steder end i vores blogverden; og den vil ikke rokke en millimeter ved antagelserne om at det er ‘os’ der ‘ikke er gode nok til at integrere’. Via Dhimmi Watch (LFPC):
The Islamic community plans to build a Muslim-only housing development and recreation centre as part of a $10 million complex in Rivervale. Islamic Council of WA spokesman Rahim Ghauri said the group had an architect-designed concept plan for a six-storey housing development, an underground carpark and a hall for weddings, conferences and religious and recreational activities.
Mr Ghauri rejected claims the housing would further isolate sectors of the Muslim community from mainstream society, claiming the venue would be used to teach Islamic youth how to become good Australian citizens. And the council’s religious adviser, Abdul Jalil Ahmad, said it was useful for different religious or ethnic groups to have separate residential enclaves so their customs and exotic cooking smells did not offend neighbours.
“It’s ideal for any ethnic group because you can deal with each other in an easier way,” Mr Ahmad said. “In South Africa, because of apartheid, all different communities were set up and it worked well. It kept people separate. We can be together in terms of our contribution to the wider community.”
Mr Jalil, who once tried to set up a sharia court in WA to settle disputes in the Muslim community through an incorporated body, plans to live in the 20-unit complex on the community’s 1280sqm Malvern Street block.
Mr Rahim said it would provide affordable housing for Muslims and be first-stop accommodation for Islamic students and newcomers to help integrate them into society. […] Muslims plan $10m enclave (foto Hodja)
Arabverdenen: Eksportør af terrorisme og undertrykkelse
Tilbagegang over hele linjen:
Grave Deterioration of Human Rights while Reform Faces a Dead End
Advocates of reform and respect for human right are the primary targets of repression
Liberators have become executioners and “weapons of resistance” increasingly used against innocent civilians
Rising religious extremism after ruling regimes ally with Salafis
Islamists no longer central target of repression
Arab governments turn the UN and Arab League into platforms for exporting repression
The Arab League supports war criminals, anti-democratic coups, and restrictions on freedom of expression
Antagelig fredeligt sammenlignet med hvad der prædikes i andre saudisk financierede moskéer i Europa. Her er 44 mio. saudiske kroner investeret i Gøteborgs fremtid:
Mosképlatsen vid Ramberget i Göteborg har skändats igen. Någon har slängt flera delar av grishuvuden på tomten. Mohammad El-Alti, styrelseledamot i stiftelsen för moskébygget, tror att detta bara är början.
–Vad kommer att hända när moskén är färdig, undrar han. Det var 23-årige Emil Janitzek som upptäckte grisdelarna på tomten när han var på väg till skolan.
–Jag gick förbi platsen vid halv tio på morgonen och såg att det var delade grishuvuden som var utspridda över hela tomten. Jag tror att det var fyra eller fem stycken, säger han till SvD.se. Emil Janitzek säger att det även låg en hög med grisdelar på området. SVD
Liza Marklunds “indvandrerjul”
Solkysten er bekvemt perspektiv at betragte fjernkoloniseringen af Sverige fra, særlig i den igangværende lavkonjunktur med tusinder af fyrede hver uge. Sådan kunne de mere yderligtgående og velpolstrede debatforplumrere skrive i Danmark for ti år siden. Idag er der vist kun Rifbjerg og enkelte andre Politiken skribenter tilbage:
Jag går upp mot golfklubben under palmer och eukalyptusträd. Det är kallt i dag, bara nio, tio grader. Frampå dagen lär temperaturen stiga uppåt femton, sexton, men ännu ligger morgonkylan som en disig hinna över landskapet. Jag stiger in i kafeterian och drabbas omedelbart av servitrisens hårda och ogillande blick. Inser att jag är först.
– Ni var väldigt högljudda i fjol, snäser servitrisen, men hon kastar inte ut mig.
Någon minut senare börjar de andra dyka upp, de svenska mammorna som har sina barn på samma internationella skola som jag i södra Spanien. Liza Marklund: Min invandrar-jul
Forslumning af pænt kvarter i Indien
I forbindelse med historien oven for, blev jeg opmærksom på denne kommentar fra inderen Arjun Sevak, som faste læsere af Jihad Watch vil nikke genkendende til. Den er fra sidste år, men tendenserne den beskriver fortjener opmærksomhed som perspektivering af dels påstanden om at ‘vi’ holder en vis gruppe ude fra samfundet og ‘ikke har været gode nok til at integrere de nye danskere’, dels af denne forslumningshistorie som et fænomen der går på tværs af kulturer – her altså oplevet af hinduer i Indien (LFPC).
I grew up in a middle class neighbourhood. It was a beautiful place with 2 parks for the kids and trees lining the roads. The housing society of the area had made around 150 homes there around 50 years back. We bought that house when I was a kid. Just across the road, the government gave a bit of land for a mosque. The area surrounding the mosque was open and everything seemed to be all right. Then the mosque speakers went up. The mullah of the mosque used to give the azan 5 times a day but it was not very loud and did not reach our homes. Slowly, muslims started encroaching on the empty area around the mosque. They started with small shacks and gradually built up. About 3 years ago, some saudi sheikh gave some money to this mosque and they put up a minaret over a hundred feet high. Now the entire area around the mosque is a complex maze of alleys. That area is now a muslim ghetto.
IKEA i Århus fik i dag besøg af otte julemænd fra det kolde nord. Otte personer fra foreningen SIAD (Stop Islamiseringen Af Danmark) med formand Anders Gravers i spidsen havde taget turen fra Aalborg og omegn for udklædt som julemænd at aktionere mod IKEA’s manglende julefrokost. Ifølge SIAD besluttede IKEA’s ledelse cirka en måned efter terrorangrebene i USA i 2001 at aflyse IKEA’s årlige julefrokost, og SIAD ønskede derfor “at råde bod på syv års fornægtelse af julen i den svenske møbelgigant Ikea ved at fejre julefrokost i varehuset” og servere “knasende sprød flæskesteg og en lille julefrokost-snaps til ganen” for kunder og personale.
IKEA ønskede imidlertid ikke uautoriserede julemænd på varehusets område, og den selvbestaltede julemandshær blev derfor bedt om at forlade forretningen af vagter særligt indkaldt til lejligheden. Aktionen var herefter henvist til fortovet nedenfor IKEA’s område, hvor julemandshæren fortsatte med at uddele flæskesteg og snaps til forbipasserende lørdagskunder. Alt sammen behørigt overvåget af en hærdebred vagt. TV-2/Østjylland var også på pletten med et tv-hold for at producere et indslag til stationens 19.30-nyheder. Ellers havde julefreden så at sige sænket sig, og aktionen blev ikke, som det har været normen ved mange af SIAD’s offentlige manifestationer, mødt af anmeldte eller ulovlige moddemonstrationer.
Ingen dag uden endnu en antydning af grønne grise og rystende hænder i den hollandske regering. Nu er det kommet for en dag at man til det hjemlige publikum formulerede sig noget anderledes om Ehsan Jamis Muhammedfilm, end man gjorde til det internationale – primært muslimske – publikum. Vi havde nogle vistnok ubekræftede rygter om noget lignende hos danske diplomater i forbindelse med Muhammedkrise 1.0, men i Holland står den på krisehåndtering 24/7. Nå, det er jo nok bare noget forbigående. Om et par år falder der ro på, og dette land bliver igen forbundet med tulipaner og diger, blot med et nyt og spændende islæt af fjerne kulturer. Det skal såmænd nok gå altsammen. Ikke sandt? Via Gates of Vienna (LFPC):
The Dutch government has given its own population a different statement than the international community on the Islam film of Ehsan Jami. […]
In an English-language statement, apparently mainly intended for the Islamic world, Premier Jan Peter Balkenende condemned the film on Wednesday. The Dutch government “regrets that Mr Jami’s film deeply offends the feelings of many Muslims.” But the Dutch version of the same statement, however, said the government “regrets it if Mr Jami’s film deeply offends the feelings of many Muslims.” […] Dutch Govt Juggles with Islam Film Statement
Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har udført for Altinget.dk. Ifølge målingen støtter 61,0 procent af vælgerne stramningerne, mens kun 28,5 procent er imod. 10,4 procent har ikke nogen holdning. Flertallet i befolkningen er dermed væsentligt større, end det er i Folketinget, hvor loven ventes at blive vedtaget inden længe med det snævrest mulige flertal, og hvor oppositionen har fået stadig flere betænkeligheder ved forslaget.
Skal man sætte sig på den ene eller den anden stol ? Emnet er kompliceret og egner sig rigtig godt til at pleje særinteresser med. I England har Gordon Brown sat sig lige midt imellem i et andet spørgsmål om statistisk spin. Ingen der læser engelske aviser, har på fornemmelsen at “knife crime” i England ligefrem er faldende,. Samtlige aviser er enige om at kalde knivstikkerierne for en epedemi. så denne var nok alligevel for tyk:
The Prime Minister was embroiled in a spin row after the chief of the statistics authority attacked ministers for releasing “selective” knife crime figures against their advice. The figures seemed to show a 17 per cent fall in serious injuries and deaths in knife-crime hotspots. There were also claims that hospital admissions for knife injuries had dropped by 27 per cent in areas targeted by the authorities.Prime Minister embroiled in spin row over knife crime figures
“Massoud Kamalis” anførselstegn : “Indvandringen”
Kapplöpningen inför nästa val har bara börjat och det verkar som att de flesta partier inklusive socialdemokraterna har insett att “invandringen” kommer att vara en viktig fråga inför nästa val. Det verkar dock som att den enda potential partierna ser i invandringsfrågan är dess bärkraft för att vinna främlingsfientliga och rasistiska röster. “Främlingsfientliga partiers indirekta inflytande på de etablerade partierna är viktigare än deras direkta inflytande visar ny forskning.” “Svensk politik har inte råd att gå mot en ännu mer exkluderande och främlingsfientlig hållning.” SD ännu farligare utanför riksdagen.
To ting falder i øjnene. Hvorfor skal indvandringen i anførselstegn ? I sammenhængen skal det givetvis angive et forbehold overfor udtrykket. Hvorfor må det ikke hedde indvandringen, og hvad skal man så kalde det ? Skal det antyde alle mennskeres lige ret til landet Sverige? Vi ved det ikke. Vi vil dog selv ud fra samme motiver, herefterdags skrive professor “Kamali” i anførselstegn. Vi tager med andre ord forbehold overfor “Kamali”. Yderligere vil “Kamali” ophæve de politiske naturlove: Store partier, der er inde i varmen, har altid levet af at stjæle opkomlinges mere eller mindre gode ideer, for at holde sig selv ved magten. Svenske socialdemokrater har været eksperter i det i flere menneskealdre. Det var sådan de blev grønne, feminister osv osv og det er også sådan de engang i fremtiden – ligesom danske socialdemokrater – vil blive strukturracister, for at blive i “Kamalis” tankeunivers. Det kan selv ikke en” professor i strukturracisme “ændre på.
Svensk kulturkonservatisme?
Modernismen og socialismen har været efterkrigstidens overideolgogier i Sverige. Hvorfor har de kulturkonsertative, der vitteligt har eksisteret i hele perioden, været langt mere usynlige og marginaliserede end i Danmark ? Nogle emigrerede, andre som prof. Jacob W.F. Sundberg har paralleleksisteret som en slags særlinge og systemkritikere på tålt ophold. Lidt om det store emne her:
“Att inta en kulturkonservativ hållning i Sverige år 2008 är verkligen inget för den som vill ligga på latsidan. Den kulturkonservative tror nämligen på något, vilket naturligtvis kan förbrylla och förundra en och annan i ett kulturklimat som det svenska: ett klimat som präglas av ängslighet, hållningslöshet och en flockmentalitet värdig vilken fårskock som helst. Konsensus, politisk korrekthet, förutsägbarhet och attityd tycks vara några av ledorden i svensk kulturdebatt.I ett sådant klimat är en kulturkonservativ hållning radikal.” Ann Heberlein I hjärntvätten
“Antinazismen i efterkrigstidens Sverige vidgades till antikonservatism som också drabbade nazismens fiender. Det är tesen i Johan Östlings avhandling ”Nazismens sensmoral”. Lite överraskande går Lundahistorikern Johan Östlings doktorsavhandling om nazismens betydelse för idéklimatet i efterkrigstidens Sverige rakt in i den pågående debatten om kulturkonservatismen.
I idéhistorikern Svante Nordins och historikern Alf W Johanssons efterföljd ringar Östling in ”1945 års idéer”, de attityder och föreställningar som kom att prägla den svenska efterkrigstiden. Nazismen hade varit nationalchauvinistisk, irrationell, auktoritär, tysk. Segern över ondskan manifesterade sig i konsensus kring nazismens negationer: rationalitet, relativism, modernism, anglosaxisk kultur. Idéerna lyftes fram av en bred informell koalition av intellektuella och politiker som i kraft av den moraliska auktoritet segern över hitlerismen givit dem kunde marginalisera alternativa förhållningssätt till kulturen och samhället. Det är helt uppenbart att modernismen efter kriget kom att bli svensk överideologi – och att denna ideologi präglades av ett ointresse eller ett förakt för allt som doftade gammalt och borgerligt: från rimmande poeter i slips till villor med spröjs.” När det tyska städades bort
Frukost på en främmande planet (2003)
Ulf Lundell, en frispråkig nationalromantiker
”Unga killar födda utomlands bestämmer sej här för
att råna till sej inte i första hand sakerna dom tar
utan i första hand makt inflytande respekt
tillträde. Det blir fängelser gangstaklubbar och ghetton av det
Varför har vi valt att ha det så?
Man gad nok vide hvordan ville københavnerne mon leve med sådan en terror på gaderne ? Oplysningen falder min. 4:40 i video 1. På landsplan var tallet 18.000 røverier. TV 3 Insider – Invandrarbrottslighet er tre år gammel, men først tilgængelig på net det sidste år. Mange kan nok ikke se svensk TV 3, så derfor poster vi programmet. De første tre afsnit er usminket journalistik, de sidste en debat der stort set negerer og nedtoner de opsigtsvækkende oplysninger, programmet selv kommer med. “Selvhad” er en slidt kliché, men det er det eneste ord der føles dækkende, når man hører at denne samfundsopløsning er betinget af “klasseskal, sociale problemer og svenskernes egen manglende evne til at integrere.” Hvis vi nu antager, at det virkelig er et “klasseproblem” midt i en historisk højkonjunktur (oktb. 2005), hvorfor hedder medicinen så i lavkonjunkturen nu, mere indvandring. Nemlig arbejdskraftindvandring og ingen restriktioner på familiesammenføringer overhovedet ? Det er at behandle lungekræft med cigaretter. Hvis det ikke er forklaringen, må Sverige forlade sig på ren ønsketænkning og mirakler. Sverige går under alle omstændigheder nogle svære, svære år i møde. – Programmet blev meldt til politiet for Hets mot Folkgrupp.af Fatima Doubakil fra Afrosvenskarnas Riksförbund, dog forgæves. “Man skulle tro det var Sverigedemokraterne, der havde lavet programmet”, sagde han om det, der i vid udstrækning kun er politistatistik, interviews og case-stories.
Det vil nok være en faldgrube at kaste sig over alle negative anmeldelser af Lars Hedegaards Groft Sagt-bog, men når jeg skriver dette er det ikke apologi for Chairman Lars fra et medlem af Trykkefrihedsselskabet, men i stedet en udpegning af et globalt fænomen: Den aldeles ureflekterede opfattelse at bestemte islamkritikere er sådan-og-sådan, og at hvad de fremfører om denne herrefolksideologi er ukorrekt. LH er nok vores mest markante eksempel på dette besynderlige fænomen, men det går igen i omtaler af f. eks. Robert Spencer eller endda Ayaan Hirsi Ali. Leif Blædel kan ikke lide stilen i Groft Sagt, og det er helt reelt, og som jeg før har skrevet appellerer denne stil nok udelukkende til folk som os der er enige med ham, og som har noget galde der skal ud – gerne i form af den Hedegaard’ske sarkasme. Men Blædel anfører så den velkendte anklage om monomani og pukken på muslimer:
[…] Den krænkede skribent er mildt sagt monoman. Han kan næsten ikke skrive om andet end islams forfærdelighed, og hvor slemt det står til med flygtninge og indvandrere og imamer og kritikere af Dansk Folkeparti og af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger etc. Det er det samme og det samme og det samme, han skriver dag efter dag – det udgør de 68 pct. af bogens artikler.[…] 4 gange vid i 100 forsøg
Dette tager naturligvis udgangspunkt i en antagelse om at Hedegaard tager fejl, og ikke har fat i et væsentligt problem: Hvis Hedegaard har fat i den lange ende er stilen og ‘monomanien’ inderligt ligegyldig. Men så fanger bordet jo: Har Blædel på noget tidspunkt givet udtryk for sit eget ståsted i forhold til de fænomener Lars Hedegaard beskæftiger sig med, giver han udtryk for en indsigt der kan måle sig med LHs udpegning af fænomener omkring Det Muslimske Broderskab, sharia, osv.? Jeg har lavet lidt Infomediasøgning, og jeg må konstatere, at Leif Blædel dels ikke har skrevet ret meget om islam, og næsten alt er skrevet efter den skabelon som Blædel har gjort en karriere ud af: Frihed for Loke såvel som Thor. Alt i Blædels univers ses i denne optik, og således også islam.
Hvad han skriver konkret er hjerteskærende enfoldigt: Han har ikke fattet Krarups og Tidehvervs fremhævelse af den lutherske toregimentelære, men sætter, afslørende, Krarup i bås med amerikanske teokrater. Han griber til lige så enfoldig opstilling af moralsk ækvivalens mellem islam og kristendommen. Kort sagt, Blædel snyder på vægten, og han har ikke på noget tidspunkt, ud fra dette, forholdt sig til substansen i Hedegaards seriøse skriverier. Skidt med Blædel, men dette er blot en illustration af den kollektive blindhed som gennemtrænger det meste af verden – man antager at der ikke er nogen ‘clear and present danger’, og man viser ikke den mindste nysgerrighed i forhold til om det nu også virkelig forholder sig sådan. Det handler jo bare om ens egen og ens egne børns fremtid. Jeg begriber det altså ikke (LFPC).
Indvandringen og skævvridningen af det politiske billede i Sverige
Det er et emne alle kender til, men som selv de partier der står til at tabe på det, er for noble til at omtale. Man ser det aldrig nævnt i en avis. Men Sveriges nyeste statistik taler sit tydelige sprog. For eksempel om venstrefløjssympatier, S, MP og VP:
Anita Dorazio från Lidingö, pionjär på att gömma flyktingar, blir Årets svensk, utnämnd av tidningen Fokus.
Flyktinggömmare Dorazio årets svensk. SR.SE
Fatwaen var en budbringer
Johann Hari har møtt Salman Rushdie til en inngående samtale. Det var før Mumbai, men i intervjuet sier Rushdie mye som omhandler India. Spesielt Kashmir: da Rushdie vokste opp var muslimene i Kashmir åpne og tolerante. Det gikk an å være from uten å være intolerant. På åtti år har situasjonen forandret seg radikalt, og det samme har skjedd med islam over store deler av kloden.
Man må ikke lukke øynene. Det handler ikke om Gaza og palestinerne eller Kashmir. Uansett hvor mange krav som ble innfridd, jihad vil fortsette, sier Rushdie. Han sier fatwaen mot ham var en fugl som varslet 9/11 og nå lever vi på en måte alle under en fatwa – en trussel om død. Document.no
(Posten om Bonnichsen og Anja Dalgaard-Nielsen midlertidigt udgået af tekniske grunde)
The Controversialist
Frontpage Magazine møder Rose , Seidenfaden og CEPOS i København
Copenhagen, Denmark
For someone who inadvertently triggered a clash of civilizations, Flemming Rose doesn’t look much like a provocateur. With his salt-and-pepper hair, college sweatshirt, and jeans over sneakers, the cultural editor of the largest Danish daily, Jyllands-Posten, seems disarmingly casual, a far cry from the frothing “Islamophobe” and “far-right” reactionary—never mind the “Straussian neocon Mossad agent”—that some of his more intemperate detractors imagine him to be. But such is the reputation that has shadowed the mild-mannered Rose since September 30, 2005, when he published the 12 now-famous (or infamous) cartoons of the Prophet Muhammad that took the world by storm.
Vi kan ikke omtale vores kinesiske smørrebrødsjomfruer på Vesterbro, uden at vise én af dem. Den anden var desværre igang med luksus-smørrebrødet. (foto Snaphanen)
11 september 1683 og 2001 : How Europe Escaped Speaking Arabic
The Western world has never taken Islam with the full seriousness it has earned. Down through history, once Islamic armies have conquered a land, with very few exceptions, that land has remained Muslim. A Christian will wish in vain that the great circle of Christian lands around the Mediterranean (and on up into Syria, Iraq, Iran, and northwards into Georgia) had not fallen irretrievably into Muslim hands, most of them before 732 A.D. For Christians who think that the future of the world favors movement in their direction, a study of the latent dynamism of Islam is not a little unsettling.
Edward Gibbon, finishing up his The Decline and Fall of the Roman Empire (1776-78), was able to imagine how easily serene little Oxford could have been dominated by tall Islamic minarets before his birth, and the accents in its markets would have been Arabic: ” . . . the interpretation of the Koran would now be taught in the schools of Oxford, and her pulpits might demonstrate to a circumcised people the sanctity and truth of the revelation of Mahomet” .
Det morsomme og pikante ved Vilks er, at autmatvänstern, “de progressive”, troede at “han var en af deres”. Går man 30 år tilbage, dengang “progressiv” ikke var slidt i stykker til en dårlig vittighed, og giver ordet en reformation, er det netop hvad Vilks er. Det er vänstern, der er rundt på gulvet som et psykotisk kompas, selvom man også kunne hævde, at den bare er trofast overfor tidligere, totalitære tilbøjeligheder.
Tundra Tabloids: Greetings to everybody, I am sitting here with Lars Vilks, who has just held an event in Stockholm, translated from Swedish, “A Day For Freedom of Speech”, would that be correct?
Lars Vilks: Yes
Tundra Tabloids: First of all, for those of you who do not know of Lars Vilks, he is a Swedish artist who has a doctorate in art history from Lund University and has taught at the Oslo National Academy of the Arts, as well as being a professor of art theory at the Bergen National Academy of the Arts. Now, Lars thank you for doing this interview, I really appreciate the time…
Sverige, Storbritannien og Holland bliver ofte i vores kredse anset for Europas sygeste mænd, de tre spidskandidater til det kommentatoren El Inglés’ kalder en “diskontinuitet”, et radikalt brud med den orden og harmoni vi har kendt siden 2. Verdenskrigs afslutning. Sverige er måske den mest effektivt forseglede trykkoger, uden nogen egentlig opposition. Storbritannien og Holland, derimod, griber i stigende grad til åbenlyst totalitære forholdsregler, ikke mod den totalitære ideologi der truer dem, men mod dem der (på grundlag der kan være stuerent eller ej) råber vagt i gevær. BNP er nok ikke en aktør man bør satse på eller alliere sig med, men når en værtshusejer med medlemskab af dette parti arresteres for ophængning af avisudklip om indvandringen, så afspejler det mere end noget andet et samfund i desperation.
Holland ligner på denne måde mere Storbritannien end Sverige, men er det eneste af de tre lande med markant politisk repræsentation af anti-islamiseringspartier. De kunne ikke stoppe Fitna, de kunne ikke trække Wilders i retten, nu udtrykkes der fra akademisk hold ønske om forbud mod hans parti PVV, bl. a. med den begrundelse at ‘nultolerance’ og ‘lov og orden’ er, ja, ‘højreekstremisme’. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det er PVV ikke en totalitær eller voldelig trussel mod Holland, ulig de kræfter de er oppe imod, og som frit kan udøve deres samfundsundergravende aktiviteter. Dette er uden omsvøb et udemokratisk og desperat tiltag. Hvor er Holland på vej hen? (LFPC)
THE HAGUE, 11/12/08 – The Party for Freedom (PVV) can be classified as extreme right, the University of Leiden and the Anne Frank foundation conclude. They presented their Racism and Extremism Monitor yesterday.
“The problem of ‘Islamophobia’ has increased substantially in the Netherlands during the past year,” the Anne Frank foundation stated. “This is not just a question of the climate of negative opinion concerning Muslims, but also of the rise in violence against this community”.
The foundation went on to say that “the extreme right-wing landscape in the Netherlands has changed fundamentally in recent years, on the one hand due to a sharp rise in far-right street activism, and on the other hand because of the way the increasingly radical Party for Freedom has manifested itself. The PVV can be classified as extreme right.”
Head researcher Jaap van Donselaar observed that the PVV is extreme right because of “the positive orientation on that which is indigenous (nationalism) and the strong aversion to that which is foreign (racism)”. A court should decide whether the PVV should be banned, he declared.
The report implies that strict enforcement of the law represents extremism. “The way the PVV manifests itself contains several aspects of radicalism. We are not only referring to the anti-foreigner views, but also to the rest of its political programme. For example, the PVV is explicitly a law and order party. Zero tolerance, but tough action and heavy penalties.”[…] Researchers: Wilders is Extreme Right
Information som håndlanger for ekstremister
Et skoleeksempel på den destruktive dynamik i samspillet mellem ‘moderat’ islam, utilsløret islam og beredvillige massemedier der ikke aner hvad ‘kritiske spørgsmål’ er for noget. Den moderate taler i moderate vendinger om hvordan den rabiate, dvs. virkelige, islam, er ganske harmløs og skal lukkes ind i varmen – for det ville da være synd andet. Rigtig slemme er Dansk Folkeparti der “bærer ved til det civilisationssammenstød mellem islam og Vesten, som de tilsyneladende gerne vil have”. Så er proportionerne ligesom på plads. Og journalisten fra pjoskeren ja, hun holder villigt mikrofonen frem. Dette burde foreviges i glas og ramme, eller indstøbes i glasfiber med titlen: Sådan ødelægges et samfund.
Imamer frygter, at regeringens bredspektrede indsats mod radikalisering vil give bagslag -Der skal være plads til, at imamen kan tage radikale synspunkter op og diskutere med de indsatte, uden at de skal frygte at blive indberettet, fordi de f.eks. siger, at de støtter Hizb ut-Tahrir eller sympatiserer med al-Qaeda,- siger fængselsimam Leon Soudari.
Det skal ikke gøres kriminelt at være have ekstreme holdninger. Der skal tværtimod være plads i det danske samfund til at arbejde for Kalifatet, hylde Osama bin Laden eller kritisere demokratiet sønder og sammen, hvis det er det, man har lyst til.[…]
En klassiker: Hvis I gør noget bliver det bare værre. Bedre at lade stå til (LFPC):
“Hvis man mistænkeliggør alle, der tager deres religion så alvorligt, at de ændrer klædedragt og levevis, risikerer man at skubbe nogle af dem over i den militante lejr,” siger Leon Soudari-Hansen […] Soudari frygter i øvrigt, at al den fokus på radikale miljøer vil gøre miljøerne endnu mere interessante for udsatte unge, en slags zero to hero-effekt, som han kalder det- […]
Naveed Baig mener i øvrigt, at danske politikere og medierne bærer et stort ansvar for, at mange unge muslimer i dag føler sig udelukket fra det danske samfund. “Vi har f.eks. et parti i Danmark, som konstant bærer ved til det civilisationssammenstød mellem islam og Vesten, som de tilsyneladende gerne vil have. […]‘Der skal være plads til ekstreme holdninger’ (foto Snaphanen, klik)
Fra Bombay til Europa
The Mumbai siege marked a dramatic and unexpected escalation of the terror campaign of the Pakistan-based jihadist outfit Laskhar e-Toiba — and European counter-terrorism officials fear that escalation may eventually have dire consequences in the West. That’s because LeT is believed to be expanding its networks in Europe. Although that activity has been limited, and largely confined to supporting the organization’s efforts in South Asia, it could present a terror threat on the continent as deadly as that of al-Qaeda.
“Today, LeT is the hardest-core, export-minded jihadist group in south Asia — and probably anywhere in the world,” says Jean-Louis Bruguière, formerly France’s top terrorism investigator who now represents the E.U. on a bilateral Terrorist Finance Tracking Program in Washington. “We’ve already seen signs of it at work among Pakistani communities in the U.K., Spain and even France. And there’s evidence LeT has spread its influence with al-Qaeda-inspired extremists in Europe over the past two or three years.” TIME: Could Mumbai Attackers Have Europe in Their Sights?, Indian investigators believe that up to 30 terrorists were trained to carry out the Mumbai attacks.
Trollhättan: »Det är som en krigszon«
Vi så i Jyllands Posten forleden, at der er ligesådan i Randers. Det er rigtig synd for randrusianerne:
“Det är inget normaltillstånd på Kronogården längre. Problemen har eskalerat under 2008. Och det känns mycket olustigt att åka dit.” Så säger Michael Johansson, som var räddningstjänstens insatsledare i tisdags kväll. När räddningstjänsten och polisen kom till Kronogårds torg i tisdags kväll var det som att komma till en krigszon, förklarar Michael Johansson.
– “Det brann mitt på gatan och det smällde bomber. Det var frustrerande. En mycket hotfull stämning.Han bedömer att ett 40-tal ungdomar från 15 till kanske 18 år, befann sig runt brandplatsen. “Jag blev stående mitt i och försökte få i gång en dialog.”En kille hade en halsduk runt ansiktet, så man inte kunde se hur han såg ut.
– Han skrek: Käften! Det är ditt jobb att släcka! och var så provocerande att hans kompisar fick hålla undan honom. – Plötsligt när vi står där så skriker någon: Bomb! Det har precis smällt och det ligger flera hemmagjorda brandbomber på gräsmattan.
– I den situationen rycker man givetvis till. Men sedan möts man av hånskratt. De ville bara se hur man skulle reagera. Det är oerhört respektlöst. – Vi känner: Det ligger hur mycket tragik som helst bakom detta. ”Det är som en krigszon” og Molotowcocktails mot poliser på Kronogården .
Pirater ønsker kun at komme til Europa
Today the gangs recruit ordinary youths. Most rank-and-file pirates cannot even swim. Their only required skill is to shoot straight. These youths usually participate only in a couple of operations, hoping to make enough money to get asylum in the West. For example, if a young pirate makes around £20,000 — his cut from two ransom pay-outs — he can persuade an ethnic Somali wife with a European Union passport to marry him and perhaps move to the United Kingdom. Staying in Somalia is not an option. Imams at the mosques have declared piracy haram, forbidden under Islamic law. Spectator: What I learned from the Somali pirates
Nu det er store rettighedsdag, læg mærke til David Littman, som Spencer omtaler i video 2:
“Vid en hearing i juni skulle professor David Littman från Association for World Education plädera för inkluderandet av kvinnors mänskliga rättigheter i de mänskliga rättigheterna. Utan att använda begreppen islam eller sharia, vilka ju är förbjudna i HRC, avbröts han efter 22 sekunder av den egyptiske delegaten med orden ”islam skall inte korsfästas i detta råd”. Mötet fick ett skandalöst och högst ovärdigt förlopp – Littmann avbröts sexton gånger. Så förbjöds Littmann att tala om könsstympningen i Egypten trots en förbudslag från 1997. Enligt Unicef könsstympades tre miljoner flickor varje år i 32 länder varav 29 är medlemmar av OIC. Likaså förbjöds han att kritisera den officiella giftasåldern för flickor i Iran – nio år och steningen av kvinnor som våldtagits. “Rättigheter under attack”
»Inklusionsseminar«
Jeg havde lovet at tage forbi Rådhuset midt på dagen, for at se om der var nogle fotos at tage, nu festsalen lagde rum til Konference om kulturliv og menneskerettigheder – se program. Jeg havnede midt i “Hvad betyder det religiøse tørklæde for integration og ligestilling”. Antropolog Britta Mogensen og Lone Nørgaard prøvede at gøre forsamlingen begribeligt, at tørklædet er mere end religiøst signal og ikke et hvilket somhelst Dagmarkors. Jeg tror ikke den sank ind. Iøvrigt følte jeg mig ikke særlig “inkluderet”, da forholdet kvinder til mænd var cirka 35: 1, uden at jeg skal være fræk og elaborere mere på det. De få ældre kvinder var de vidende. Jeg sprang derfor “Opera over arabiske digte”, præsentationen af Inklusions T-shirtén, Gerner Nielsens “Inkluderende design”, Dukketesten, Regnbuefamilier og “Hymn to Human Rigths” over, og gik direkte til den store buffet i kantinen. Der er ikke et ord, ikke et begreb, ikke en idé, der er så god, at krakilere ikke kan skamride og ødelægge den til kvalmeniveauet. Derfor, når jeg hører ordet “Menneskerettigheder” bliver jeg fjern i blikket, indstiller mig på at skulle have moralske bølle- bank og mærker efter om jeg nu har min (lovlige) lommekniv i lommen. Levebrødsidealisternes virksomhed er med andre ord kontraproduktiv. Dét eneste man efterhånden ønsker sig i julegave, er nogle opsagte og overtrådte konventioner.Da jeg forlod Rådhuset så jeg, surprise, imam Abdul Wahid Petersen vimse over Rådhuspladsen mod dagens lokkende program. Overborgmesteren var ikke at se. Hun skal være tilgivet. (fotos Snaphanen).
Kritik af religion alligevel tilladt? Så kan kun et skarn vel være mistroisk?
Så vil jeg hermed erklære mig et skarn. Skal vores fremtid baseres på naiv tillid ud fra nogle ikke-bindende her-og-nu erklæringer, eller på 1300 års historiske erfaringer? Jeg ved godt hvad jeg vælger at holde mig til. Lidt tankevækkende, at både Tariq Ramadan og den myrekrybsinducerende FN-rapportør for ‘racisme’ (hvilken race er islam?) Doudou Diene næsten samtidigt kommer med en lille godbid der vel skal gyde olie på vandene: Det er skam ikke meningen, at kritik af islam skal kriminaliseres.
I en tid hvor moské-kaserner skyder op som svampe i europæiske byer, og alle andre religioner end islam er forbudte i Saudi-Arabien, må der naturligvis helt andre boller på suppen: Der må som en goodwillgestus til en start opføres en domkirke, en synagoge, et hindutempel og en pagode i Mekka. Hvis dette så virker oprigtigt nok, kan vi gå i gang med at stille ultimative krav om en reform af islam der fjerner alt det supremacistiske, dvs. herrefolksmentaliteten, i denne religion/ideologi, én gang for alle. Så er vi måske så småt på rette vej. De forblommede ord citeret her gør mig om noget endnu mere mistroisk. Dette er ren taktik der skal lulle os i søvn til den dag vi endegyldigt står med ryggen mod muren (LFPC).
[Tariq Ramadan:] To criticize the religion and Muslims is not Islamophobia; a critical attitude towards religion must be accepted. But to criticize someone or discriminate against them only because they are Muslim-this is what we can call Islamophobia, this is a kind of racism. […] TAREK VERSUS TARIQ
[…] Paris Senegaleseren Doudou Diene overraskede alle på en konference om ytringsfriheden i Paris, da han afblæste hele striden mellem Vesten og de muslimske lande om, hvorvidt kritik af religioner skal sidestilles med racisme og fremmedhad. […]
»Blasfemi og ærekrænkelser mod religioner er ikke et af de dokumenter, der ligger på bordet. Arbejdsgrupperne arbejder kun på at implementere det, der blev vedtaget i enstemmighed på Durban I konferencen i september 2001,« sagde Diene. […]
»Læren [af Muhammedkrisen] er, at man ikke kan betragte enhver kritik mod en religion som en racistisk diskrimination. Men også, at der under diaboliseringen af islam efter 11. september 2001 var grupper, der spredte had mod islam ,« sagde han og forsikrede, at intet i den aktuelle proces forsøger at begrænse ytringsfriheden, hverken karikaturer eller religionskritik. […] [Vesten har intet at frygte på racisme konference [sic] JP 10.12.2008, ikke online]
Kronik: Den herskende skinhellighed fejrer sig selv
Menneskerettigheder Den herskende menneskerettigheds-ideologi er en forfalskning af menneskelivet, som ikke blot fratager os retten til at hævde og værne, hvad vi har kært, men som også ophæver den lov og ret, som retssamfundet bygger på………Den meget bigotte og meget frelste Eleanor Roosevelt, forkvinden i FN’s kommission til udformning af en verdenserklæring om menneskerettigheder, anede virkelig ikke, hvad hun indlod sig på. I hende samledes den puritanske, amerikanske tradition i sin mest sværmeriske udgave. Kristeligt Dagblad
¨Søren Krarup fejrer også dagen med en debatartikel i Berlingske Stidende: “60 år med religionserstatningen”.
