den 18 januar  2009. Færdig og indviet i år 1145. Vi har dem ikke mere imponerende nord for Køln. Læs om den hedenske  jætte Finn i krypten og se foto.Foto © Snaphanen, klik f. helbillede.

Og så træder  jeg ud af middelalderen og ud i den besværede samtid år 2009: Bränder hotar svenskt kulturarv. Två gånger i månaden brinner det i genomsnitt i en kyrka någonstans i Sverige. Åh, Sverige !

Slagmark I: Vores historie og vores kulturarv

Vi har tidligere omtalt den belgiske kirke der måtte under politibeskyttelse fordi derboende muslimer så sig vrede over en afbildning der måske viste Muhammed i alt andet end herrefolkspositur. Potentialet for påkaldelse af ‘krænkelse’ er nærmest uendeligt på det europæiske kontinent, og det samme må siges at gælde opgaven med at sikre kirker, statuer, museer og førkristne efterladenskaber for fremtiden. Til de to sikre bud jeg postulerede i indlægget herover vil jeg føje et tredje: Inden 2050 vil utallige europæiske kulturskatte blive ødelagt. Potentialet er der blandt de allerede tilstedeværende muslimske enklaver, dette vil ikke mindskes, intet antyder at der vil opstå en agtelse for vantro kultur, og der behøves kun et lille antal rabiate gerningsmænd og lidt tændvæske til at ødelægge uvurderlige historiske minder. Men ringeagten for vantro kultur, jahiliyah, bunder ikke kun i ‘krænkelse’ over statuer af nøgne mennesker eller krucifikser, men har også et formål der hedder at omskrive historien i underkastelsesreligionens favør (LFPC):

In all the cultures where Islam has become ascendant, the Muslim authorities have attempted to rewrite the history of the conquered lands to obliterate the memory of anything that went before Islam. By this method the cultural contribution of civilizations that preceded Islam – during jahiliyah, “the days of ignorance” – is minimized, denigrated, and distorted.

The destruction of physical evidence is part of the revisionist task. To the average Western scholar, the Bamiyan Buddhas and the archeological artifacts buried in the ancient rubble under the Temple Mount are priceless treasures which must be preserved, restored, studied, and admired. But to a Muslim they are abominations and must be destroyed. If not actual idolatry, they are evidence of non-Muslim civilizations that preceded the introduction of Islam, and are thus an affront to the pride of the entire Ummah.

It has recently been discovered that an exiled Iranian academic literally took a scalpel to valuable Persian history books in the British Library and the Bodleian Library, removing inconvenient and offensive text. His depredations have caused permanent and irrecoverable damage to the historiography of the periods involved.

According to Fravahr.org:

Muslim Academic Sliced Out Sections of Priceless Collection

Harvard-educated Farhad Hakimzadeh, 60, used a Stanley knife to cut out pages, plates and maps from up to 150 historic books. To the untrained eye the damage is barely visible. Yet within the handbound pages of books charting how Europeans travelled to Mesopotamia, Persia and the Mogul empire from the 16th century onwards, the damage caused by one Iranian academic to a priceless British Library collection is irreversible.

Leading scholars at the library are at a loss to explain why Farhad Hakimzadeh, a Harvard-educated businessman and publisher, took a scalpel to the leaves of 150 books that have been in the nation’s collection for centuries. The monetary damage he caused over seven years is in the region of £400,000 but Dr Kristian Jensen, head of the British and early printed collections at the library, said no price could be placed upon the books and maps that he had defaced and stolen.

“These are historic objects which have been damaged forever”, said Jensen. “You cannot undo what he has done and it has compromised a piece of historical evidence which charts the early engagement of Europeans with what we now know as the Middle East and China.”

“It makes me extremely angry. This is someone who is extremely rich who has damaged and destroyed something that belongs to everybody.”

Hakimzadeh, 60, faces a jail sentence today when he appears at Wood Green magistrates court in London. The Muslim, Iranian-born academic left his country after the fall of the Shah and holds a US passport. He has pleaded guilty to 14 specimen charges of stealing maps, pages and illustrations from 10 books at the British Library and four from the Bodleian Library in Oxford dating back to 1998.

Dr. Jensen is mystified as to why Mr. Hakimzadeh would do so such a thing. But the last paragraph of the article sheds some light on a possible motivation for his historical vandalism:

Hakimzadeh was the CEO of UK charity Iran Heritage Foundation (IHF). IHF is believed to be a Para vent for propaganda activities of the Islamic Republic of Iran.
So in all probability Farhad Hakimzadeh was working for the mullahs, doing his small part in the sacred task of obliterating any texts which detract from the glories of Islam in Persia.

The same thing will happen as the Islamization of the West approaches its completion. The process is already underway, as school textbooks are modified to amplify the peaceful accomplishments of Islam and play down its violent expansionism, all the while denigrating European Christian civilization.

The histories of the Battle of Tours, the Siege of Vienna, and the Battle of Lepanto will be rewritten to reflect the glorious successes of Islam in Europe.

Charles Martel? Jan III Sobieski? Los Reyes Católicos? Who are they? Baron Bodissey: Historectomy

Slagmark II: De ubesmykkede tal

Jeg vil godt komme med to påstande som jeg anser for indiskutable på dette myteomspundne område: Flokkene af etageklippede drenge der har sat et stærkere og stærkere præg på de større danske byer i de senere år, vil ikke være mindre i 2050, tværtimod. Og det hypotetiske vendepunkt der vil få deres tredjeverdens- og førmoderne adfærd til at klinge af så de vil ende med at opføre sig som almindelige danskere, er ikke indtruffet endnu. I et best case-scenarie vil vi altså stå med et byliv der vil være et stort tilbageskridt i forhold til det samfund der blev opbygget i årtierne efter Anden Verdenskrig. Der vil blive kæmpet indædt for at de omstridte tal skal forblive ukendte, men mon ikke konturerne af de overordnede tendenser vil blive tydelige inden for de næste par årtier? Og mon ikke det absolut højest acceptable antal af den mest utilpassede gruppe blandt tilvandrere vil kunne aflæses allerede nu i lande der er lidt længere nede i afgrunden, som Indien der med et sted mellem 11-20% muslimer bliver mere og mere desperat for at lægge låg på trykkogeren? (LFPC)

[…] I dag registrerer Danmarks Statistik automatisk en tredje-generationsindvandrer som dansk, når mindst en af forældrene får dansk statsborgerskab. De 1,3 millioner kroner skal bruges til at lave en særlig befolkningsfremskrivning, som »… vil omfatte alle børn og unge med indvandrerbaggrund og deres efterkommere, uanset om disse bliver registreret som danske af oprindelse i den generelle befolkningsfremskrivning,« som det hedder i forligsteksten. Undersøgelsen, der skal være færdig ved årets udgang, vil ikke alene kraftigt påvirke prognosen for befolkningens sammensætning de næste årtier. Den træder samtidig direkte ind i det minefelt, som definitionen på danskhed er, samtidig med at spørgsmålet om religiøs overbevisning naturligvis spøger i kulissen.

Reelt beder Dansk Folkeparti nemlig statistikerne svare på noget, de normalt slet ikke må beskæftige sig med, nemlig religiøst tilhørsforhold. Partiet er ved at indkredse, hvor mange muslimer der vil være i Danmark år 2050, som er det sidste år, fremskrivningerne fra Danmarks Statistik omfatter. Da statistikken ikke opererer med religion, får man i stedet svar på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er og vil være i Danmark. […]

Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning vil antallet af indvandrere – med talrige forbehold for alskens usikkerheder – stige med 43 procent fra 2008 til 2050, mens antallet af efterkommere vokser med 110 procent. I samme tidsrum skønnes antallet af personer med dansk oprindelse kun at ville stige 1 procent. I tal stiger antallet af indvandrere og efterkommere til små 800.000, men reelt er det ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der interesserer politikerne, og de skønnes at udgøre knap 550.000 af de knap 800.000. I procent betyder det, at 9,4 procent af befolkningen skønnes at have ikke-vestlig herkomst i år 2050.
Men det er målt efter den klassiske metode, hvor et barn af en efterkommer automatisk registreres som dansk, hvis en af forældrene får dansk statsborgerskab. Hvis der opgøres efter Dansk Folkepartis ønsker, vil det selvfølgelig påvirke tallene. […]

Noget kan Danmarks Statistik dog allerede skønne. I opgørelsen fra december 2008 har man forsøgt at kortlægge gruppen bestående af børn af ikke-vestlige efterkommere – populært tredjegenerationsindvandrere. Denne gruppe er lille, men stærkt stigende af den enkle grund, at antallet af efterkommere i den fødedygtige alder er stærkt stigende i disse år. Gruppen er steget fra omkring 1.000 i 1997 til godt 7.000 et tiår senere. »Denne udvikling vil fortsætte, og selv om antallet af børn af efterkommere fortsat er relativt lavt, er der tale om en gruppe, der vil vokse de kommende år,« som det hedder i december-opgørelsen fra Danmarks Statistik.
Venstre-manden Eyvind Vesselbo, som i årtier har beskæftiget sig med indvandrerstatistik, vil godt prøve at kvalificere det skøn med henblik på 2050-scenariet. Han mener, at antallet af efterkommere med inddragelse af 3. generation skulle sættes 30-40.000 højere, så antallet af indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst i 2050 ville nærme sig 600.000. […]

Selv uden Dansk Folkepartis krav om at indregne tredjegenerationsindvandrere i statistikken vil antallet af ikke-vestlige efterkommere ifølge Danmarks Statistik stige med mellem 19.000 og 33.000 hvert årti, mens antallet af ikke-vestlige indvandrere vil stige med mellem 10.000 og 35.000 hvert årti frem mod år 2050. Antallet af personer med dansk oprindelse vil – selv med tilskud af tredjegenerationsindvandrerne – toppe op mod år 2040 og herefter falde en del.[…] Arne Hardis: Mandtal: Kurvekamp (Weekendavisen 16.1.2009, ikke online)

Hizbollah heiler: Sandheden der ikke kan vises tit nok

Det er ikke os der spiller nazikortet, der vitterligt bliver skamredent i debatten, og endda har fået navnet Godwin’s Law, det er såmænd Hizbollah selv. Når denne terrorbevægelse overtager udtryk hentet direkte fra europæisk fascisme og nazisme, og stuerene (!) politikere som Holger K. Nielsen, Frank Aaen, Asmaa Abdol-Hamid og Mogens Lykketoft ikke anser det for et no-go at deltage i demonstrationer med blafrende Hizbollahfaner, ja, så må denne sandhed punkes frem igen og igen. I øvrigt vil jeg gerne modtage henvisninger fra vores læsere der evt. kender flere billedeksempler med danske politikere fra den seneste tids demonstrationer. Det er så rart at have den slags i baghånden hvis vinden skulle vende, og alt det snavsede vasketøj skulle komme frem i lyset (LFPC).

Deutsche Welle audio fra min. 16:48 – 28 : 47 in english.

“There can be no islamism without islam. It´s the same thing  with a different brand. There is no such thing as multi-culturalism. The left and islam share the  same  hate for the West and freedom”. (Bruce Bawer tv. og Henryk Broder th. Klik foto og gå ikke glip af Broders slips: “My TV-tie”. )

Et politisk ubekvemt mord

Visse forbrydelser kræver mere  presse cover-up end andre. Mordet på den homoseksuelle Daniel Nordström i Malmø, synes at være et sådant top  tys-tys mord.

Islamistiska rosengårdselever mördade homosexuell,  Misstänkt hatbrott från muslim mot homosexuell,Två ungdomar häktade för mord i Malmö

Voldtægtsrekord i Sverige igen – hvad skriver medierne ?

Sörmland toppar brottsstatistiken, Våldet ökar kraftigt i Ängelholm. Ingenting, med andre ord. Vi har scannet svenske medier for en sandfærdig omtale af den nye BRÅ statistik for 2008. Hvis nogen kan finde  et mere hæderligt referat af 2008´s 5.379  anmeldte voldtægter, så er de velkomne til at maile os det.

Sieg “Allahu Akhbar”

Er der to parter der står sammen … De har dog udeladt hagekorset på det israelske flag af oplagte grunde (LFPC). Hamas and Hizballah in Calgary’s Jewish neighborhood

Den journalistiske elendighed

Af: LARS HEDEGAARD, historiker og forfatter

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen. Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de havde forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm, råbte Heil Hitler og forlangte udryddelse af alle jøder. »Down down demokrati, Down down Danmark, allahu akbar, takbir (erobring, ekspansion)« brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i sin langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.

Fortsæt med at læse “Henryk Broder: Tolerance and appeasement”

Historien bevæger sig i ryk. Det gør vores erkendelse af den også, men ikke altid synkront med virkelighedens begivenheder. Der fandtes muslimsk terror og barbari længe inden 9/11, men det var først i 2001 at bevidstheden om den for alvor slog igennem i Europa. Det afgjorde Folketingsvalget i Danmark en måned efter. Velfærdseuropæere kan ikke lide tanken om krig, de kan dårligt  udtale ordet, og det til trods for at det ord om noget, har tilhørt vores grundvilkår. I Mellemøsten nærmer “våbenhvilen” sig.  For denne gang. Hvilken forsinket erkendelse – om nogen – har indfundet sig i Europa efter denne krig? Og hvad er lærdommen i Danmark ?

Det er ganske givet, at mange europæiske jøder endelig er vågnet op til det faktum, at de er blevet påført krig. En lille én endnu, men med vokseværk. De har delvis selv medvirket til, at den kom i stand, men de var mere end godt hjulpet på vej af europæiske socialdemokratier og deres støtter.

Intimideringer, attentater, mord og mordforsøg. Som dansker og ikke-jøde, hvis forældregeneration for 66 år siden reddede jøderne til Sverige, er det en deprimerende erkendelse udover det sædvanlige. Men det er mere  end det – januar 2009 føles som en milepæl i dansk historie. Vil dens krigserklæring indskrænke sig til Europas jøder, kunstnere journalister, intellektuelle og homoseksuelle?

Vi tvivler. Paradokset synes klart, at jo mere man afskaffer tanken om krig, desto mere udsætter man sig for den. Det mest iøjenfaldende eksempel på den tese, er vores nabo Sverige. Selv deres mest affable aviser, kan ikke skjule at landet allerede nu befinder sig i en kronisk mini-krig. Man skal bare undersøge, hvad det vil sige at være kvinde i Sverige. De der  betvivler dette, må vi henvise til selvuddanelse via svensk avislæsning en måneds tid. Vores egne erfaringer på gaden i København i de forløbne to uger, indikerer at “euroislam” erklærer krig mod enhver, der ikke makker ret, enhver der bare dokumenterer dens fremfærd. Og retter man alligevel ikke ind, råber den arabiske rendesten “Han er jøde, han er jøde,” en garanti for vold på Rådhuspladsen den dag. Intimideringen er den samme fra den mest hjernelamme del af venstrefløjen, hvis sidste dages hellige var ude og hyppe sine mugne kartofler. Deres intellektuelle bevægerum er blevet stadig snævrere. Gadeluften i København lørdag d. 10 var tyk af had og vold. Det var ikke lige det som venstrefløjen – og for den sags skyld Poul Schlüter –  havde forestillet dig, men det er nu sådan, som det er blevet og det ville klæde de ansvarlige rigtig godt, at stå frem og påtage sig ansvaret. Hører vi dem melde sig i køen ? Gammeltoft, Nyrup, Jelved, Holger K, Elisbeth Arnold, Niels Helweg, familien Auken, alle “flygtningeadvokaterne”, der tjente tykt, Anders Gadegaard, og alle de andre gratist-prædikanter ? Hvem vil eje en krig, bare en brugt krig ? Nå, ingen. Javel, ja. Videre!

Det er personlige oplevelser, der ligger til grund for en del af denne statusopgørelse, og vi kan af sikkerhedsgrunde ikke komme nærmere ind på dem, selv om vi burde. Men “burde” tilhører en hverdag, som vi har forladt med den største beklagelse. Krigserklæringen er ikke artikuleret, den er et råb fra den arabiske rendesten. Det er betegnende i heil-videoerne fra Rådhuspladsen, at den ældre muslim, der prøver at moderere de yngre jødehadere, antidemokrater, Danmark-hadere og nazitilhængere, ikke gør det fordi han virker uenig med dem, men fordi der står 20 snurrende filmfotografer og dokumenterer deres udgydelser. Han kunne så ikke vide den dag, at han kunne påregne DR og TV2´s velvillige diskretion. Vi antager altså, at TV seere er følsomme mennesker, ligesom vi antager at Sisyfos var et lykkeligt menneske, så går vi ikke helt galt i byen. Skulle nogen ligefrem har tænkt sig at tiltalte de optrædende for deres åbenlyse lovbrud. Nej, dertil er vi endnu ikke ankommet.

Hvor repræsentative er de unge muslimer på Rådhuspladsen? Det er svært at vide præcist, men der er mange enkelthistorier og større undersøgelser, der indikerer at demonstranterne langtfra står alene med deres rabiate synspunkter og voldsparathed. Også palæstinenseren og attentmanden Wissam Freijeh fra  Odense, talte med sit våben på en større skare af Vollsmose-sympatisørers vegne. Så tyst der forresten blev om ham, den første politiske attentatmand i nyere dansk historie.

Vi spørger altså: Er det kun jøder og bøsser, der er påført en krig, eller er det vores børn og børnebørn? Hvad aktualiserer denne omgang konflikt i Mellemøsten her hos os? Hvad adskiller den fra tidligere? Et svar kunne være: Denne gang kastedes al skam overbord. Denne gang kastedes det antizionistiske figenblad endegyldigt, så det nu måske ikke er umuligt, så dog langt sværere, at hævde at ‘man er imod Israels politik, det er aldeles ikke det samme som jødehad bla bla’. Jo, en demokratisk stat som Israel kan naturligvis ikke sættes over enhver kritik, men den samlede virkning af vestlig ‘humanitær’ kritik af Israel i åben eller indirekte samarbejde med muslimer med 1300 års jødehad på bagen er netop dette: Jødehad. Israels kritikere kan kun undgå dette ved uophørligt at anerkende Israels ret til at forsvare sig, og ved at opstille den rette ‘proportionalitet’ – at dette land kæmper for sin overlevelse, mens dets fjender kæmper for dets udryddelse.

I et “best case scenario” vil denne erkendelse ramme de anstændige Gutmenschen som kognitiv dissonans – jødehadet er nu umuligt at ignorere – og de vil blive tvunget til at tage deres prioriteter op til revision. Lad os nu se.

Som årene går, virker det alt mere åbenbart at det er Europa som helhed, der er påført krig, dvs. i høj grad vores børn og børnebørn. Det er dette ansvar som Europas venstrefløj må tage på sig, hvad de ikke særligt gerne vil. Lykketoft, Pertou Mach, Michael Irving Jensen og Villy Søvndal står i tv og tror, Danmark har den fjerneste indflydelse på hvordan Israel agerer. En tro, de synes at dele med en hel del muslimer i Europa, hvis strategi er at terrorisere os til at gøre – “et eller andet”. Hvad disse politikere og forskere ikke vil tale om, er at de har hentet Gaza til Danmarks gader. Det er ikke desto mindre et faktum, der idag kun er i sin vorden. Som vi oplevede det, var det et dansk 9/11. Ingen døde, men kortene blev lagt på bordet. Januar 2009 var det tidspunkt, hvor den anelse blev pinagtigt påtrængende.

Kan Gaza i Danmark pædagogiseres væk? Kan bomben afmonteres? Kan vi betale os fra det ? Her skal man igen til S, SF og R for at finde den rette optimisme. Man kan nok smide penge efter fiaskoen, men det er idéer og tanker der bevæger verdenshistorien, ikke sølle økonomi. Hvis “euroislams” idéer er de mest persisterende, er det dem der vinder. Alt imens de udslagsgivende partier er anderswo engagiert, bliver effekten af deres “visioner” tydeligere for hvert år der går. De Radikale kysser fortjent spærregrænsen. Deres vælgere, som ingen vil beskylde for at være komplet idioter, kun delvis, flygter til SF, der har nærvær nok til at afsværge Hizb-ut Tahrir og alt deres væsen og scorer points på fulfed retorik. Men hvor skal de anstændige flygte hen, når denne udvikling accelererer videre og også SF står med rumpen bar? Hvem skal undgælde ved næste væbnede konflikt, Søvndal ? Hvor galt vil det gå ? Det er den tynde tråd SF har at klynge sig til. Snaphanen kan få uret. Javist, vi spår ikke i kaffegrums. De der lever, vil lære resultatet at kende.

På Hvidovre Hospital står der en socialdemokratisk jordemoder og er tilfreds med at bringe flere indvandrerbørn til verden end noget andet sted i Danmark. Hun har tillid til den fremtid, der ligger i hendes vugger. Det er sympatisk, men er det gennemtænkt ?  Hvordan vil hun indgive os andre den tillid i januar 2009 ? Også vi, der ikke er i den umiddelbare hade-målgruppe af jøder, homoseksuelle, journalister, politikere og kunstnere. Men vi demokrater, så ? Man kan mene alt muligt andet, efter tilbøjelighed og loyaliteter. Dette er blot fra indtryk fra Københavns gader i 14 dage, sammenstykket  med læsning af europæiske aviser, og for en ordens skyld – vi er ikke bundet af partiloyaliteter nogetsteds. Vi tilhører ikke nogen, ikke andre end os selv. Men efter vores bedste overbevisning: de  politikere, der ikke nu ser skriften på væggen, hører ikke hjemme i et parlament, vi kan have tillid til. De, der har skaffet denne situation, har vi mistet tilliden til for længe siden. Der findes ingen  undskyldning for dem, ligegyldigt hvor meget de gør sig til nu.

Mellemøsten i Danmark: Fra ligegyldighed til uomgængelighed

Jeg må med oprigtig skam melde at jeg i flere perioder af mit liv gik med partisantørklæde, Arafattørklæde, terroristtørklæde, eller hvad man nu kaldte det, om vinteren. Heldigvis lå der ikke andet i det end et anti-fashion statement, for jeg havde ikke det fjerneste engagement i konflikten dernede. Længere end ‘israelerne er nogle brutale sataner’ gik det ikke, men at jeg ikke så noget odiøst i keffiyya’en afspejlede selvfølgelig at Mellemøstproblematikken var noget man kunne forholde sig lige så nært eller distanceret til som man lystede. Sådan er det desværre ikke længere, og skal man prøve at sætte nogle pejlemærker i udviklingen fra dengang, henimod i dag hvor den foreløbige kulmination synes at være opfordringer til folkemord på gaden – og udbredt ligegyldighed fra medierne, kan man opremse en række af begivenheder der hver især – og sikkert forskelligt for os som individer – har bragt den mellemøstlige sump af vold og had alt for tæt på os. Dertil kan man føje markante personligheder som var udstyret med større vilje end det knusende flertal til at se virkeligheden i øjnene, og som af denne grund opnåede et tvivlsomt ry blandt anstændige mennesker:

Flykapringerne fra tressernes slutning og op gennem halvfjerdserne var nok langt fra et wake-up call. De blev ikke opfattet som en krig mod os, og risikoen for den enkelte rejsende var minimal.

Mogens Glistrup slap alle tøjler, vel engang i 1980’erne, men hans udtryksform når han tonede frem på skærmen og messede mod “muhamedanerne” var i sig selv ødelæggende. Ikke at det fritog mig eller andre fra at ansvaret for at  forholde sig til det væsentlige (har han ret eller har han ikke ret?), men dette var et beklageligt faktum: Kun landsbytosser turde sætte fingeren på nogle meget ømme punkter.

Ligeledes skræmte Søren Krarups facon givetvis mange væk fra at forholde sig til sandt eller falsk, men i modsætning til Glistrup beroede dæmoniseringen af ham på klicheer og vrængbilleder af hvad han egentlig stod for – og dette gælder den dag i dag.

Danmark har i det store hele været forskånet fra større terroranslag. En undtagelse var bombningen af Northwest Airlines i 1985 (billedet). Det var stadig ikke medvirkende til at gøre Mellemøsten til noget personligt nærværende, snarere blev vi set som en skueplads for denne fjerne konflikt. De var ikke ude på at erobre os.

Denne erkendelse, at vores frihed blev truet af udefrakommende mørkemænd, meldte sig først med Rushdiesagen i 1989. Man sagde at det tydede på at den muslimske verden nu så Europa som et område hvor de kunne stille krav; hvem er i tvivl om dette i dag?

Ekstra Bladets kampagner “De fremmede” og “Godhedens pris” fra midt-1990’erne skal ikke undervurderes. Jeg mener dette var begyndelsen på enden på den politiske korrekthed og berøringsangst i Danmark, resultatet vi ser i dag med vores “ry” i den øvrige verden.

Var 9/11 et større wake-up call end Rushdiesagen? Det er den gængse antagelse, men jeg vil i hvert fald indvende at 9/11 har betydet mindre for opfattelsen af en politisk/religiøs undergravning af Vesten. 9/11 var spektakulært, men har den ført til nogen interesse for terroristernes mål – som også kan tilstræbes uden vold – i højere grad end på deres metoder? Dette vil jeg stille mig tvivlende over for.

Her har Muhammedkrisen sikkert været en større øjenåbner. Siden da er det gået svimlende stærkt …. bl. a. halalkød i skolerne, håbløse forsøg på at få medhold i retten mod karikaturer, diverse terrorplaner forpurret, og nu altså den foreløbige kulmination: Afskyelige manifestationer af jødehad på gaden. Som jeg skrev før kunne dette i bedste fald blive en helt uomgængelig øjenåbner for de pæne og anstændige. Hvis manden med megafonen er klogere end disse etageklippede stormtropper ved han godt at det er bedre med lav cigarføring her og nu. Vi andre har brug for at få virkeligheden gjort uafviselig, så lad dem endelig skabe sig tosset på gaden (LFPC).

Ghettoiseringen af Europas byer

via Sveriges Radio og Every Kind of People Ghettoiseringen av Europas städer

Mot slutet av talar hon om hur Lapeyronnie kommit fram till att de kvinnor/flickor med invandrarbakgrund i förorten som försöker leva mera västerländskt/franskt, mera fritt och som jämlika kvinnor, kallas horor och “förfranskade” av männen/pojkarna med invandrarbakgrund i förorten. Ingmarie Froman kallar avsnittet i Didier Lapeyronnies bok om könen för “hårresande läsning”

Didier Lapeyronnie Digs Up “The Social Fracture”

For the non-French among you, the pun in the title will escape you but for those of us who survived the Chirac presidential campaigns and presidency only thanks to Les Guignols De L’Info, we all remember that the social fracture was Chirac’s big theme (not he did much about it, like any good conservative). The campaign slogan though had the merit of capturing the reality of increasing stratification in France in the 1990s, and things have not improved since, according to this interview with Didier Lapeyronnie in Le Monde.

The current government has decided that the transformation of housing projects into ghettos needed only one type of policy: law and order. But what is going on with French ghettos anyway?

Ten years ago, says Lapeyronnie, he would not have used the term “ghetto” because a ghetto is not simply the concentration of impoverished population. A ghetto is both an enclosed urban area, closed off to the rest of society, and also a sort of counter-society with its specific way of life. In other words, ghettos are socially constructed from the outside – as effects of social and racial segregation – and from the inside – through the emergence of a social organization which allows to cope and compensate for the wounds inflicted by society.

Fortsæt med at læse “Gaza on my mind”

      A Jewish man was stabbed four times in a Paris suburb in an anti-Semitic attack, officials said Friday, as the Israeli offensive in Gaza continued to stoke tension in France.The 24-year-old man was beaten up late Thursday by two robbers who wanted to steal his car and, after they discovered he was Jewish, pulled out a knife and stabbed him, in the latest in a spate of such attacks.

  “After noticing he was wearing a Jewish religious symbol, the aggressors made anti-Semitic threats and stabbed him four times with a knife,” Interior Minister Michele Alliot-Marie said in a statement. The man suffered minor wounds from the attack in Fontenay-sous-Bois, southwest of Paris, according to police sources.. “Are we waiting for the irreparable to happen before we act?” asked the top Jewish body. European Jewish Press, Le Parisien og Le Monde.  Petrol bombs hit another synagogue in France

Ny chikane mod svenske jøder

 En burk med texten “Zyklon B” hittades uppsatt på en vägskylt utanför judiska församlingen i Malmö på torsdagskvällen. Ett hakkors gjort av pärlor fanns även på platsen. 

– Hakkorset var gjort av pärlor precis som någonting barn gör på syslöjden, säger Mats Attin vid Malmöpolisen.  Men trots det barnsliga intrycket tar polisen ärendet på största allvar. – Vi skriver en anmälan och det rubriceras som hets mot folkgrupp.   Ny attack mot judiska församlingen , Judiska församlingen: Samhället måste agera,  Antisemitiska sms-rykten tvingade café att stänga , Fler hot mot judar i Sverige.

“Jeg tror ikke længere på fredelig sameksistens”

Truet for sin religion. Flere jøder som Claus Bentow oplever, ifølge Mosaisk trosamfund, tilråb og diskriminering. DR Aftenshowet viser med  seks dages forsinkelse de skandaløse klip fra Rådhuspladsen. Der er yderligere ti videos fra lørdagen på dette link, nogle hidtil usete.

“Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer” 

Er muslimerne vor tids jøder? Er muslimernes situation i Danmark i dag, som jødernes var det i 1930′ernes Berlin?

Der er ting, der taler imod, f.eks. det faktum, at der står muslimer i kø for at komme ind i Danmark, mens jøderne i trediverne, efterhånden som nazisternes hensigter blev tydeligere, gjorde, hvad de kunne, for at slippe ud.

I mellemtiden er forholdet mellem muslimer og jøder og almindeligt assorterede danske hedninge jo ganske aktuelt. Det er sådan en slags dem og dem og os, hvis ikke det var, fordi de færreste danskere i hverdagen går rundt og spekulerer på, om folk er jøder eller ej.

De færreste. Men jødehadet er alligevel levende i Danmark, og jødehaderne holdt parade i lørdags på Rådhuspladsen i København. Der blev råbt heil Hitler, der blev råbt ned med USA, ned med Danmark, ned med demokratiet, og der blev råbt, at alle jøder skal dø NU, at Allah er den største, og at han nok skal komme efter jøderne og give dem deres straf.

(…) På DR Online kunne man læse, at der havde været »et stort politiopbud,« og at palæstinensere og autonome havde været »meget højrøstede.« Ikke videre.

I TV Avisen indledte man med ordene: »Det har været en dag, hvor mange danskere har haft lyst til at demonstrere « og så har man da ikke sagt for meget. Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer, for hvordan det, når man nu ved, at muslimerne er vor tids jøder (mon Henning Koch tør sige det til muslimerne?)?

Eller også har man fravalgt det, fordi muslimernes og nazisternes fælles sag udi jødehadet slet ikke er nogen nyhed. Det er en lang historie, som kan læses i den fortræffelige bog ”Hagekors og halvmåne”. Det er en rigtig bog med noter og litteraturliste, så man kan gå historien efter, hvis man ikke tror på billedet af stormuftien af Jerusalem i et smilende møde med Adolf Hitler. Et lille stykke forskning, faktisk, den være hermed anbefalet, også til juraprofessorer, der trænger til at få opfrisket videnskabelig metode med tilhørende redelighed. Så den skal Henning Koch lige have tid til at læse også.

Men mens vi venter på forskeren, kan man ved synet af de fredselskende Palæstina-sympatisører få den tanke, at det snarere er jøderne, der er vor tids jøder? Ikke kun på grund af brunskjorterne på Rådhuspladsen, men nok så meget fordi et facilt borgerskab høfligt vender ryggen til alt det grimme og fortsætter den dannede samtale i salonerne (…) Det var, som om man slet ikke har kunnet tro sine egne øjne ved synet af de heilende muslimer.” Vor tids jøder Af Niels Lillelund, kommentator

Khader: »Sandheden må på bordet«

“Sandheden om den hidtidige integrationsindsats må på bordet,” siger Naser Khader. Oplysninger i Nicolai Sennels bog om kriminelle muslimer bør få konsekvenser. Folketingsmedlem Naser Khader er åben over for at diskutere, om ikke tiden er moden til at ophæve forbuddet mod religiøst eller kulturelt baserede statistikker over landets godt 5,4 millioner indbyggere.

Fortsæt med at læse “Jew stabbed in Paris suburb”

Vores gæt fra sidste år var par hundrede for forsigtigt:

Våldtäkt inkl. grov 5.379 – en øgning på 14% fra 4.750 i 2007.

Det er en fordobling siden 2004 (2.630). Dertil kommer 209 mord og 84.302 tilfælde af “grov misshandel”.

Statistik över anmälda brott 2008. Statistikken ses ikke omtalt i svenske medierog bliver næppe heller nogen kioskbasker. Vi  besøgte selv BRÅ.SE.

Muslimske soldaters loyalitet: Den vantro stat eller ummaen?

Jeg stillede dette spørgsmål, blandt mange andre af en slags man aldrig ser i medierne, til en shi’a-muslimsk kommentarskriver vi havde forbi på lynvisit forleden. Desværre vendte han aldrig tilbage. I Frankrig kan man se en antydning af prioriteringerne. Via Jihad Watch (LFPC):

Plusieurs soldats musulmans ont refusé de combattre en Afghanistan, invoquant leur confession, selon des informations du blog de libération “Secret défense”, confirmées par l’armée de terre. Il s’agit de jeunes musulmans qui ne voulaient pas aller combattre d’autres musulmans en Afghanistan, écrit le journaliste de Libération Jean-Dominique Merchet sur son blog.
“Le refus de partir en mission pour raisons confessionnelles est un micro-phénomène qui concerne moins de cinq cas par an”, a dit le colonel Benoît Royal, chef du Service d’information et de relations publiques de l’armée de terre (SIRPA-Terre), interrogé par l’AFP. […] Des musulmans refusent de combattre

Tysk politi yder aktiv service for jødehadende hob

Ikke nok med at man i Norge ‘ikke kan garantere’ pro-israelske demonstranters sikkerhed, i Tyskland har politiet endog aktivt assisteret antijødiske demonstranter med at få fjernet et generende israelsk flag. Man ville jo ellers have forventet at der netop i Tyskland var en høj grad af bevidsthed om en kridtstreg som ikke må overskrides.

Police in the western German city of Duisburg have admitted they removed flags a student had hung in his apartment in support of Israel during a pro-Palestinian protest march in the city. Officers broke down his door and removed the flags. The city’s police chief has issued an apology, but outrage is spreading. […]
As the first protesters recognized the flag, P. and his girlfriend were standing on the street nearby. He said he followed the march because he wanted to document any incidents of anti-Semitism or hate campaigns. He described the sentiment that developed within the crowd as it viewed the Israeli flag as tantamount to that of a “lynch mob.” “Death to Israel,” some of the protestors shouted. He said the police appeared to be overburdened.

“Suddenly,” the student explained, “I saw a police officer on the balcony on the second floor” in the apartment located directly beneath his. The officer ripped down the Israeli flag that had been affixed to P.’s balcony. A short time later he witnessed an officer inside his own apartment taking down the flag that had been hung in the bedroom. […]

The police’s moves caused loud cheering amongst the protesters — a fact not only reported by the student, but also confirmed in videos of the event that have been widely circulated on YouTube. […] Police Remove Israeli Flag during Islamist Protest March,  Dhimmitude in Germany

Man må i øvrigt unægteligt spørge sig selv om ordene at man “ikke kan garantere” nogens sikkerhed vil blive brugt i stigende grad i de kommende år, og ifald dette vil blive opfattet som et utåleligt problem der kræver indgriben, hvilke ressourcer og tiltag der så vil kunne garantere sikkerheden? (LFPC)

Morten Østergaard: Vi er ikke i krise

Det Radikale succeskriterium må være: Jo mindre vi bliver, desto mere ret har vi:

Det Radikale Venstre er tæt på at kunne ryge ud af Folketinget. Det viser en ny meningsmåling, som Zapera har foretaget for MetroXpress. De Radikale er nede på 3,5 procent af vælgertilslutningen. Dermed nærmer midterpartiet sig spærregrænsen på 2,0 procent.Partiet havde også i november under fire procent af vælgerne med sig. Hvis der var valg i dag, ville Det Radikale Venstre være nede på seks mandater. Det er et lodret fald fra valget i 2005, hvor partiet fik hele 17 mandater. 

Den radikale gruppenæstformand, Morten Østergaard :Vi er ikke i krise, siger han og peger på, at andre meningsmålinger viser større opbakning til partiet. Målingen viser, at regeringen stadig har flertal med 90 mandater, hvis der var valg i dag. Radikale tæt på spærregrænsen

 Globalizing Gaza

This has been an extraordinary week in the Netherlands. The Israel-Hamas conflict has put into sharp focus where it is that individual people and whole segments of Dutch society stand.

Ferdy reported on Harry van Bommels presence on a virulently anti-Semitic demonstration in support of Hamas last week in Amsterdam. There he joined the head of the demonstration, chanting ‘Intifada, intifada, Palestine free’. (video: gas the jews) After criticism of his behaviour in the Dutch MSM, Harry explained that the use of the word ‘intifada’ should be understood as a call to peaceful efforts towards a constructive dialogue for a free Palestine state. You know, because those other two intifada’s were so … peaceful…

Fortsæt med at læse “Voldtægt i Sverige 2008”

Deadline: Dennis Nørmark i debat med Bertel Haarder: “skolen er forkyndende  og indoktrinerende, hvis børnene beder morgenbøn.” Islam er et problem, ergo er al religion et problem. Der er ingen grænser for, hvilke gode  idéer islam kan miskreditere. Denne blogger er agnostiker, men min skolegang i 7 år var med morgensang og morgenbøn hver dag , hos en skolebestyrer, der var teolog. Det gav mig ikke kristelige anfægtelser ét sekund, til gengæld lærte jeg den danske sangskat og min kulturelle baggrund, noget jeg ser yngre misunder mig. Forældre kan påvirke børn i varierende grad, pædagoger langt mindre end de helst vil bilde sig ind. Nørmark går lige så galt  i byen som svenske “humanister” og internetkronikør Pat Condell. Vi har brug for nogle flere kristne, ikke færre. Blot ikke af denne type.   Nørmark  i to dele.

The Danish MSM Wakes Up

Last weekend we posted Ted Ekeroth’s video of the appalling behavior of pro-Hamas demonstrators in Copenhagen. Were it not for the internet, the mainstream media in Denmark and elsewhere would almost certainly have ignored the incident and dropped it down the memory hole. But the dedicated efforts of  Ted and other volunteers like him drew enough attention to force the MSM to address what happened.

Now — after initially ignoring this — our MSM “suddenly” discoveredTed Ekeroth’s video on Snaphanen, Uriasposten, Hodjas Blog, and others of the same ilk. The furor it caused all over the entire blogosphere couldn’t be ignored any longer, so they decided to print some op-eds on the matter. GoV

Dansk politi kan endnu håndhæve voldsmonopolet, men man skal ikke tage fejl. Andre stræber efter det:

Politiet i Bergen kunne ikke garantere for sikkerheten til Israel-venner som ville gå i fakkeltog. Nå avlyses trolig markeringen. 

– Vi forstår at politiet ikke har ressurser, men i praksis betyr dette at vi som ikke er politisk korrekte, er avskåret fra å ytre oss, sier Birgit Sæle til Bergensavisen. Hun er en av initiativtakerne til fakkeltoget som skulle vært arrangert i Bergen førstkommende lørdag. De planlagte parolene var «Støtte til Israels rett til selvforsvar», «Støtte til ofrene på begge sier» og «Mot terror». – Politiet var bekymret for sikkerheten vår. De hadde vanskeligheter med å kunne garantere for den på grunn av voldelige elementer hos motstanderne våre, sier Sæle. Israel-venner avlyser fakkeltog i Bergen, Politiet kan ikke garantere sikkerheten til Israel-venner:  Avlyser fakkeltog

Muslim Autonomous Zones in the West?    

In “Europe’s Stark Options,” I considered the future of the Muslim-European encounter and conclude there are three possible futures, “harmonious integration, the expulsion of Muslims, or an Islamic takeover.” I then dismissed the first as unrealistic and stated that it is too early to predict which of the latter two unattractive possibilities will come to pass.

For the sake of brevity they will be referred to as ‘microstates,’ that is, autonomous conurbations defined by the Islamic beliefs of their citizens.”  A reader, Chris Slater of Upper Hutt, New Zealand, writes me to predict a fourth outcome as most likely: “larger existing Muslim areas will re-create themselves into independent national entities” and “by the middle of the twenty-first century nearly all western European countries will be riven by the creation of Islamic city states within their borders. For the sake of brevity they will be referred to as ‘microstates,’ that is, autonomous conurbations defined by the Islamic beliefs of their citizens.”     Daniels Pipes, Right Side News

Schweiz schickt kriminelle Ausländer nach Hause

PI.DE

Muslimsk debattør får advarsel 

Foreningen Muslimer i Dialog har givet et bestyrelsesmedlem en advarsel for at deltage i lørdagens demonstration mod Israel. Medlemmer af Muslimer i Dialog kan ikke opføre eller ytre sig, som de har lyst, uden at det får konsekvenser. Det må bestyrelsesmedlemmet Gülay Kocbay sande. Tirsdag fik hun en advarsel af Fatih Alev, som er formand for Muslimer i Dialog. Advarslen kommer, efter at Gülay Kocbay lørdag på Rådhuspladsen i København deltog i en demonstration, som var vendt mod en proisraelsk demonstration samme sted. Demonstrationen endte med, at Gülay Kocbay kom i klammeri med politiet. 

Efterfølgende kaldte Gülay Kocbay på sin blog deltagerne i den proisraelske demonstration for »mordere med børneblod på hænderne«. De debattører, som på bloggen gik i rette med Gülay Kocbay, blev efterfølgende kaldt for »propagandister«. 

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Gülay Kocbay, men Fatih Alev siger om situationen: 

»Ved at deltage i demonstrationen har hun opført sig på en måde, som ikke er i overensstemmelse med Muslimer i Dialog. Vi skal ikke gå i klammeri med ordensmagten, og vi er heller ikke enige i det, som hun har skrevet på sin blog. Hun har ikke holdt hovedet koldt, og vi kan ikke acceptere, hvad hun har gjort. Men hun fortryder samtidig sin opførsel og har sagt undskyld, inden jeg nåede at give hende advarslen.« Jyllands-Posten  14.01.2009, se  Muslimer i dialog – nu med heilen ,  video Havva Kocbay og Gülay går amok

Disse optrin har ikke haft stor opmærksomhed i vore hjemlige medier og tv-kanaler, men en hurtig rundtur på internettet bekræfter, at antisemitismen lever og har det godt. JP leder

Svenska intellektuella till stöd för Hamas

Det är märkligt att se svenska kulturskribenter som Mohamed Omar och Andreas Malm försvara fascistoida regimer och rörelser, liksom att se hur den svenska kultureliten agerar helt i enlighet med den plan som Hamas nu är på väg att verkställa i syfte att nå sitt mål: utplåning av staten Israel. Axess

hvad man får i Sverige for verdens højeste skatter . Se også patientafgifter i Sverige (scroll lidt)

Videos: Ibn Warraq Defends Western Values, ‘One law for all, Ibn Warraq, No sharia – One law for all, Why the West Is Best,The truth about Hamas

Middelhavslande vil standse flygtninge

Mens FN trygler EU-landene om at hjælpe flere flygtninge, vil ministre fra fire sydeuropæiske lande have EU’s hjælp til at dæmme op for flygtningestrøm over Middelhavet – KrD

Trodde inte jag skulle säga detta

Men tyvärr verkar ni ha delvis rätt ni som är emot invandringen. Förra helgen var jag och mina tjejpolare ute för att festa. Allt var jätteskoj men när vi senare skulle gå hem så stötte vi på ett gäng afrikaner (antagligen somalier) som genast började taffsa på en tjejkompis och kalla oss horor. Eftersom vi aldrig råkat ut för något sådant innan visste vi inte riktigt vad vi skulle göra. Dom försökte dra in tjejpolaren i en bil men stoppades av en väktare inga andra vågade göra något. Afrikanerna lyckades fly och vi stod chockande kvar en stund innan vi lyckades ta oss hem. Nu när man senare har pratat med andra tjejer om detta har väldigt många varit med om liknande saker ofta av afrikaner eller araber. Finns det fler tjejer som har råkat ut för liknande saker här på forumet?. Verkar som om mörkertalet är enormt. Flashback

Med børn som skjold i Oslo

Barna skulle forhindre vold

Svensk griseri

Trots att mannen är muslim gav personalen på Fosieanstalten honom fläskkött att äta. Man har dessutom slagit honom, och ignorerat honom då han föll ihop av svaghet efter en 27 dagar lång hungerstrejk. Allt enligt mannens anmälan till Justitieombudsmannen (JO), som Kriminalvården nu har tre veckor på sig att yttra sig över. Mannens JO-anmälan är full av mycket allvarliga anklagelser mot Fosieanstalten. Han berättar att han suttit i både turkiska, serbiska och brittiska fängelser, men att han aldrig har blivit sämre behandlad än i Fosie. “Vem vill sitta i ett turkiskt fängelse? Jag vill, sir. Där är mycket värre än här, men vakterna har ett hjärta och behandlar dig som en människa om du uppför dig väl. Men här är du inte ens ett djur. Ett djur är värt mer än du”, skriver han. Muslimsk intern fick fläskkött – anmäler fängelset till JO,Välkommen till DO. 

Kraftig minskning av asylsökande år 2008

Antalet asylsökande har minskat medan antalet ensamkommande barn har ökat under år 2008. Det visar den statistik som hittills tagits fram för år 2008. Så snart statistik för övriga verksamheter finns tillgänglig kommer även den att presenteras. År 2008 sökte 24 .353 personer asyl i Sverige. Detta är en minskning jämfört med år 2007 då 36.207 ansökte. Minskningen beror till största delen på att färre irakier sökt sig till Sverige under år 2008. Läget i Irak har förbättrats även om det fortfarande inte är bra. Migrationsverket

Det er bare ikke asylansøgningerne, der er hovedproblemet. Det er kædekoloniseringen: 29.515 personer fick uppehållstillstånd p.g.a. familjeanknytning. Riksdagen sukker stadig efter en befolkning, der vil stoppe dem. I en skønhedskonkurrence med 349 vellønnede deltagere, er der idag ingen der hidtil har turdet bryde isen. At det er mindst 15 år for sent, gør det ikke meget bedre. Sverige er en sikkerhedsrisiko i Norden. Det var evident allerede for 24 år siden. Hvordan går det politikere i et dysfunktionelt folkestyre?

Allt fler politiker kommer att skrämmas till tystnad, befarar experten på länskriminalen i Skåne. Samtidigt nobbar regeringen alla förslag som Kommittén om hot och våld mot förtroendevalda har lagt fram. Det är beklagligt, säger statsvetaren Agneta Blom. Bomber, stenkastning och dödshot. I genomsnitt polisanmäls ett hot varje vecka mot en svensk politiker, enligt en rapport som Säpo släppte i våras. Risk att politiker skräms till tystnad,Tobias Billström hotades till livet.

Sydsvenskans version af lørdagens demonstration i København

När mötet var över intog motdemonstranterna Rådhuspladsen med palestinsk fana och talkörer. Ett stort plakat visade bilder på dödade barn i Gaza med texten “Är detta försvar?”. Enligt Ritzau greps senare 75 personer, varav 22 minderåriga, efter att ha protesterat mot den pro-israeliska demonstrationen.Dansk demonstration för Israels agerande

Hamas’ overordnede religiøse mål

Der er lang, lang vej før denne erkendelse bliver mainstream, men den pali-arabiske politiske dagsorden der jo ringer så mange klokker hos gode og anstændige mennesker, er helt og aldeles underordnet den religiøse: Shariastyre ikke blot i Mellemøsten, men for hele verden. Den interessante gennemgang her er et svar til the Wall Street Journal (LFPC):

Dear Mr. Stephens:

I was literally at the edge of my seat when I read the title to your opinion piece this am: “The No-State Solution: Hamas cares more about Shariah than ‘Palestine‘.”

My immediate reaction was to ask if one of the main spokesmen for the WSJ’s editorial view had finally come to penetrate the barbwire PC that many, including the Muslim Brotherhood front organizations in the US, had laid down around a serious analysis of Shariah. The idea that Hamas, which was elected presumably on its concern for Palestinians qua Palestinians as evidenced by its focus on social welfare, was in fact far more dedicated to the broader telos and methods of Shariah, was for me a breakthrough of enormous proportions, especially coming from the WSJ which mindlessly promotes Shariah through Shariah-compliant finance.

Shariah, as the common enemy threat doctrine, unites the mujahideen from around the world-those committed jihad warriors and financiers who share no national or cultural ties, political or racial affiliations, or even common language other than the fundamentals of a theo-political-military jurisprudence-and remains the single most authoritative institution in Islam despite its lack of full state authority in most Muslim regimes. It was Hamas’ commitment to Shariah which I sought to introduce in the Boim v Holy Land Foundation appeal before the full 7th Circuit in a brief authored for the Center for Security Policy. Hamas states quite clearly, as do all MB groups, that nationalism as expressed through political engagement is only a stage in the ultimate reunification of the Umma worldwide ordered politically via Shariah.

Fortsæt med at læse “The West”

Brandtale via Angantyr

Den fredelige voldelighed

Arrangør: Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og Mellemfolkeligt Samvirke. Fakler, så er man medlem af klubben mennesker for humanitet. Vi sad over  idag.

Gaza-demonstration endte i stenkast og anholdelser,Gaza-demonstration endte i kaos

13.200 radikale muslimer i Danmark?

Det er altid godt at få sat tal på de ting vi debatterer her og andre steder i blogosfæren, men jeg kan se en fælde her i at fokusere på tallet 13.200 og måske antage at hvis man bare kunne opspore og afvæbne dem ville problemerne blive løst. Desværre er sagen langt mere kontroversiel end som sådan. For det første findes der selv sagt ikke nogen ‘personlighedstest’ der kunne udskille de “ekstremt radikale” muslimer fra …. ja, fra hvem, egentlig? Med Ibn Warraqs berømte ord, “der findes moderate muslimer, men ikke moderat islam”. Disse ekstremt radikale skal altså holdes op mod enkeltindivider med gode hensigter, ikke mod en moderat islam. En sådan findes ikke. Dertil kommer komplikationen taqiyya og kitman, altså tvetungethed og ufuldstændig fremstilling af sandheden, noget der legitimeres af islam hvis det tjener muslimers interesser i forhold til de vantro. Dernæst: Selv hvis man på en eller anden måde kunne udskille de ekstremt radikale, hvad skulle man så gøre? Hele menneskerettighedsjuraen ville komme på nakken af os. Forebyggende udvisninger eller interneringer? Glem det.

Allermest kontroversielt er fænomenet enabling, som jeg aldrig har set taget op i medierne: Nemlig at de “ekstremt radikale” kun kan leve og virke i kraft af at de bevæger sig i miljøer af hverdagsmuslimer. De moderate, måske velmenende, individer er en del af problemet, uanset hvor uanstændigt det er at sige det. Summa summarum, det hele er en fedtet kage af problemer der hænger sammen, og som vi ingen mulighed har for at bekæmpe, kun forpurre i konkrete sager (LFPC).

En stor tysk undersøgelse foretaget af det tysk indenrigsministerium viser, at 6 % af landets muslimer kan kategoriseres som “ekstremt radikale” med en “meget høj accept af religiøs og politisk vold”. Overfører vi de 6 % til Danmarks anslåede 220.000 herboende muslimer, svarer det til, at vi har 13.200 ekstremt radikale muslimer her.Kulturkløften.dk

Wall Street Journal: the Jews in Europe are facing uncertain times. Europe Reimports Jew Hatred, The mythical Arab Street now reaches deep into Paris, London, Berlin and Madrid. Brandattentat mot gamla judiska begravningsplatsen i Malmö ,web TV video, SR Studio Ett: Mohamed Omar vill skicka judar till Israel.Neuf cocktails Molotov lancés contre une synagogue à Saint-Denis

Allah-hu Akbar, Heil Hitler: Kill the Jews

Dette kan man flashe i hovedet på dansk politi ustraffet i København, også helt uforstyrret af Center for Menneskerettighederog den samlede godhedsindustri.. Lighed for loven ? Nå ja, staklerne er jo inhabile og utilregnelige og kan ikke gøre for, at de ikke har styr på deres handlinger. Hvem er nu terroristerne og racisterne i Danmark, Tøger Seidenfaden og Poli-anstændigheds-tiken? Hvem gøder trussels- og voldskulturen ? Danske jøder på Rådhuspladsen forleden var angste. Det ved jeg fra dem selv.  Mange blev hjemme. Jeg er selv blevet truet og overfaldet i den forgangne uge af muslimsk pøbel, der ikke kunne  være mere ligeglade med retsstaten. Der kom 500 i lørdags. I Helsingfors turde  2000 møde  op. Hvor mange turde ikke møde op nedenfor Politikens hjørneværelse? Det kontor Herbert Pundik trods alt ærligt havde fortjent. Hvad har Seidenfaden ærligt gjort sig fortjent til? Farmand vandt hæder ved sin ubestikkelighed, sit mod og sin indsats for Danmark. Den forsømte Tøger gik på en masse universiteter, blev profet i Gl. Holte og ved Femvejen og skrev sig ind i Danmarkshistorien som en wonderboy og en moralsk skvadronør. Lutter hjerne, et hjerte på krykker og “bäste kompis” med Rune Engelbreth og kosmopolitblog, Heil, Politiken ! min temmelig forhenværende avis. “Del jer efter anskuelser”. Javist, det er omtrent det vi gør.

Hitler! Heil Hitler! Hitler! Hitler! Hitler! …We must just kill all those Jews, man! Then we’d be rid of them, man! All Jews, man, they will never be loved, never loved. We are prepared for everything! Prepared for everything! It is you [shouting].Now listen up. Give us some Jews! Kill the Jews! Allah-hu Akbar. Israel under my foot, Palestine in my blood! (Transkription her)

Google, nu også for “müslüman”

Det skal blive interessant at se om denne specialdesignede version af søgemaskinen ligesom den kinesiske udelader særligt sensitive områder. Aishas alder ved tab af jomfrudom, taqiyya og kitman, jødehadet, osv. Ingen tvivl om at den vil blive gennemtrawlet for bias og censur. Men for øvrigt, hvorfor er det egentlig at lige netop denne religion mener at have behov for en særlig version af Google? Via Jihad Watch (LFPC).

Amsterdam: Enklave skal ‘integrere’ indvandrere

I al postyret over Storbritannien må vi ikke glemme Holland som spidskandidat til titlen som Europas sygeste mand. At en enklave nu ønskes opført til ‘integration’ af ‘indvandrere’ lyder bizart i sig selv, og at ‘indvandrere’ er en eufemisme for netop én religion/ideologi søges ikke engang holdt skjult. Frækheden ved denne selvmodsigende idé er måske ikke det mest overraskende. Endnu mere hårrejsende er fraværet af massiv vælgermodstand fra de hollændere der dog stadig har muligheden for at sige stop og vælge nogle andre politikere. Oversættelse til engelsk af hollandsk artikel på Gates of Vienna (LFPC):

Marcouch wants “Super District” for Muslim community

By Maartje Willems

The Amsterdam district council chairman in Slotervaart, Ahmed Marcouch [PvdA (Labour)], wants to create in Amsterdam “a city in itself” that can be “dedicated to the integration of immigrants.” […]

This is what the free newspaper De Pers writes today, following a letter from Amsterdam city Marcouch to other district council chairman. “A thriving Muslim community may arise with sufficient social capital. The Muslim minority will then be a plus-point,” writes Marcouch. […]

The “super district” would be in the west of Amsterdam, and must be placed outside the [highway] ring around the city. The municipality wants to decrease the number of districts in Amsterdam, which is connected with Marcouch’s plan. The PvdA man is enthusiastic about the “super-district,” which in his eyes can compete with Purmerend and Almere [cities close to Amsterdam, home to many native Amsterdam refugees; he adds to that in the newspaper “…and the rise of skyscrapers and extension of the University, and as another newspaper writes: himself as the new Mayor][…] More on Amsterdam’s Islamized Township

Det kunne egentlig godt være en scene fra en zombiefilm i dogmestil à la Diary of the Dead, for man ser ikke så meget til den overvældende horde af væsener der sender de britiske betjente på vild flugt og til evig ydmygelse på YouTube. Men det er hverken u-døde lig med hang til frisk hjernemasse, eller sjælløse body snatchers-kopier af mennesker, men levende mennesker der bare elsker døden som vi elsker Pepsi Cola. London anno 2009. Hvordan ser Europa ud i 2019, 2029 …. , hvornår indtræffer vendepunktet så pendulet svinger tilbage til det fredelige og harmoniske samfund vi tog for givet indtil for få år siden? (LFPC)

Update: En kommentarskriver der var til stede her skriver på Jihad Watch at hvad vi ser er politiet ‘eskortere’ horden til den israelske ambassade:

Thanks for posting this. I recognize this footage as I was in this crowd. The police are backing up because they are ‘escorting’ this crowd from Trafalgar Square to the Israeli Embassy. Just remember – these are the same people who complained of police ‘brutality’ because shortly after this clip ends the riot police were called in and pushed part of the crowd back.
Oh and by the way, while the crowd was stopped at Hyde Park police walked up and down the crowd with loudspeakers asking them to “stay calm” that they were securing a route to “escort them to the embassy.”
It’s interesting how the police went out of their way to accomodate these thugs, only to be shown by the events outside the embassy this Saturday that clearly, appeasement does not work.
Posted by: J [TypeKey Profile Page] at January 12, 2009 1:07 PM

Noteret

Prisoners convert to Islam for gang protection

“Enough with pro-Hamas marches now, Milan is not a province of Gaza “

Religion som førtidspension

og “Mange indvandrere er tabt. Ulighederne er ved at knække samfundet i to.” LO’s Ugebrev A 4:

Religion er blevet en undskyldning for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Ingen rettigheder uden pligter, lyder mantraet i det danske samfund nu. Men i mange år underviste man nærmest indvandrere i at trække flest muligt penge ud af statskassen. Det fejltrin er sammen med genopfindelsen af en snæversynet og fordømmende form for islam med til at holde indvandrere væk fra arbejde og engagement i det danske samfund. Det mener integrationskonsulent Esma Birdi, der selv har tyrkiske rødder.
Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte i mødet mellem danskere og indvandrere en fuldstændig mangel på fælles referenceramme og forståelse for, hvad den danske samfundsmodel går ud på.
»Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde ”værsgo, her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af livet”. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i samfundet.«LO: Ugebrevet A 4-  12. januar 2009 /nr. 1

se ved samme lejlighed, millarder af kroner  senere:

Mange indvandrere er tabt. Ulighederne er ved at knække samfundet i to

Den største og mest problematiske ulighed i det danske samfund er mellem danskere og indvandrere. Det mener befolkningen ifølge en undersøgelse, hvor ulighederne i det danske samfund for første gang rangordnes. Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Kommentar til artiklen Uligheden mellem danskere og indvandrere slår alt 

 I denne artikel gennemgås en undersøgelse af danskernes opfattelse af de mest presserende uligheder. Jeg var interesseret i feltet indvandrere. Men artiklen er ret vagt formuleret på det område, og det  kan kun skyldes den tvetydige formulering i selve undersøgelsens spørgsmål. Det er tilsyneladende et forskningsideal, når det gælder undersøgelser om forholdet mellem indvandrere og danskere. Formuleringen af spørgsmålene skal være åbenbart være sådan at den der nærer modvilje eller irriteres over indvandrere kan tælle med som  positivt indstillet. Svar to personer. Her drejer det sig om en bedømt ulighed er et stort eller lille problem. Når man ser et problem, kan man være bekymret på egne vegne eller bekymret for andre.

Universelt er der to målestokke som både grupper og individer bruger til at vurdere hinanden med. Første målestok er varme : er det en ven eller en fjende, altså truer de mine værdier eller støtter dem ? Og den anden målestok er kompetence: kan han yde os noget, eller kommer deres slags til at koste mig ? 

Når danskerne vurderer uligheden mellem danske og indvandrere som høj og problematisk, er det så den værdimæssige ulighed (vi har ikke samme mening om godt og skidt) de ser ? Og er de i så fald bekymrede på egne vegne eller måske for at indvandrernes børn kun i ringe grad bliver integreret og på den måde forbliver ulige med resten af samfundet ? Eller drejer erkendelsen af problemet sig om ulige udgifter, når fx mange indvandrerfamilier uden forsørgelsesmæssige ressourcer  samtidig vælger at få et stort antal børn ?  Eller måske har de lige læst sygdomstatikkkerne og husker resultatet af intelligensprøverne ved sessionen, og må erkende at den manglende lighed er et voldsomt socialt problem, der vokser med årene? Utilstrækkelige undersøgelser skaber flere spørgsmål. Kirsten Damgaard , kulturpsykolog cand.pæd.psych.

“Jag känner mig trygg på ett enda ställe i Sverige och det är på landsbygden”

Interview med Marcus. Om han taler sandt eller ej, det ved han kun selv:

Om det är någon kategori svenskar som fått betala ett högt pris för politikernas ideologiska villfarelser så är det ungdomarna. Allt våld och otrygghet politikerna fört in i landet har ökat självmordsfrekvensen, drogmissbruket, pillerknaprandet, gatuvåldet, självstympningen etc. Rakryggad har kommit i kontakt med en ung svensk kille som alltför många gånger blivit drabbad fysiskt av fulmedias och politikernas samhällsexperiment som de kallar för ”mångkultur”. I följande intervju får vi ta del av Marcus erfarenhet som utsatt ungdom i ett alltmer splittrat och våldsamt samhälle.Rakryggad blog

Yes, Israel Can Win in Gaza

DR 2 elite-seere på “Kanal Klog”  fik Kurt Strand og Anders Jerichow. Pick and choose:

Israel is significantly weakening Hamas – with Palestinian help.
By EDWARD N. LUTTWAK

It seems that most of the West’s news reporters and pundits agree with Islamists everywhere that an Israeli victory in Gaza is impossible. They decry Israel’s defensive attack on Hamas, prophesying an inevitable strengthening of Islamism among Palestinians and a dark future for the Jewish state.

Fortsæt med at læse “Londons ‘Army of Dead’ sender politiet på vild flugt”

Der er mange følelser i politik, alt for mange, ikke mindst på grund af  fordummende TV, men det er som bekendt uklogt at ignorere dem, da det næppe ændrer sig i nærmere fremtid. Særligt ikke nu hvor vi grundigt har overskredet grænsen til trusler og vold. Her er de to yderpunkter filmatiseret. En fotograf, Havva Kocbay, filmer en mulimsk storhyler (sig selv?), som fuldstændig går fra koncepterne på Rådhuspladsen i lørdags. Og Walt Disney fra 1943 – Reason and emotion, – en del af USA’s psykologiske krigsberedskab: 

(se også An Imported War og Berlingskes leder Gaza ligger ikke i Danmark,der ikke ganske dækker mine seneste erfaringer.) Apropos følelser og  rationalitet:  Jeg genså det højinteressante  portræt The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara forleden (2003),hvor McNamara rigtignok græder (han fortæller om, da han udvalgte Kennedys gravsted på Arlington), men ananyserer sit liv, bombningen af Japan, den kolde krig, Vietnamkrigen og politik så nøgternt, som man overhovedet kan forestille sig det af  en 85-årig. Paradokset, at den højt begavede, hæderlige Harvard graduate og Ford direktør McNamara, der blev headhunted af Kennedy, kom til at stå som administratoreren og personificeringen af en skadelig og unødig misforståelse af en krig, som han aldrig troede på og ville afslutte med Kennedy senest 1965, får en til at undre sig over, hvorfor nogen overhovedet ønsker sig magt. McNamara gjorde ikke, han fik den foræret efter overtalelse. Hans beskrivelse af Cuba-krisen er, så man må ha en ekstra dobbelt-whisky. Alle involverede var rationelle, måske lige undtaget hans gamle overordnede fra WW II general Curtis LeMay, der ikke kunne få bombet Cuba hurtigt nok, hvad der havde udløst ragnarok. (Cuba havde allerede over 100 A-sprænghoveder, fortalte Castro ham langt senere). Alligevel var vi en hårsbredde fra gensidig, kollektiv udslettelse. Se den ! Den er også som portrætkunst helt original. Jeg var 12 år i 1963. Halvandet år senere stod jeg ved  Kennedy´s grav på Arlington med min far,  uden at forstå noget videre. Endnu. Jeg var upolitiseret. Det skulle udlændingeloven af 1983 og navnlig SR (SF, CD, KrF, Komm.) regeringen  senere lave om på.

Københavns kommunale Potemkinkulisser

Bo Asmus Kjeldgaard skriver i dette link om mangfoldighed i kommunens børneinstitutioner. Havde etnisk danske børn ingen venner før masseindvandringen af “tosprogede” folk, der er uegnede til at leve i moderniteten? Samme Bo Asmus Kjeldgaard havde for et par uger siden et indlæg i Lokalavisen for Vanløse-Brønshøj. Her brugte han ordet “kulturmøde” om den daglige ballade på skoler i Kbh. Københavns Kommune antager vel også, at mange kulturmøder vil finde sted på de fine dialogbænke.

Vi nærmer os Orwells nysprog, som slet ikke er nyt. For snart 250 år siden udnævnte kejserinde Katharina sin favorit Potemkin til guvernør over et vidstrakt krigshærget område i Sydrusland. Her lod han opstille kulisser, der illuderede blomstrende haver og fine huse, mens indforskrevne statister spillede roller som driftige borgere og bønder – i passende afstand af kejserinden, der foretog inspektion af herligheden. Man husker sovjetsproget i 1970’erne, som russerne selv kaldte “stagnationstiden”! Da dekorerede pamperne hinanden med flotte medaljer for at have opnået fiktive rekorder i bomuldshøst. Gorm Strandvang Giv dit barn en verden af venner – vælg en mangfoldig daginstitution!

Hamas: Ritualiserede børneofringer – verden gaber

Dokumentationen for ‘uproportionaliteten’ mellem det islamiske og det jødiske ‘menneskesyn’ findes til overflod. Det er bare et spørgsmål om at kunne trænge igennem alle fornægtelserne og fortrængningerne, og der er sagen altså strandet (LFPC).

IMAGINE A MUSIC VIDEO teaching kids that bombs are more precious than children. This is not fantasy – this is the message of an actual Hamas TV music video. After a five-year-old finds out that her mother wore a bomb belt to a suicide terror attack, she sings: “Now I know what was more precious than us.” She then swears to follow in her mother’s footsteps, as a suicide bomber.

This is just one example of the wide range of hateful and abusive messages on Hamas TV, designed to indoctrinate children to Hamas values. Children are taught to value violence, hatred and Islamic supremacy, and that seeking Martyrdom for Allah is the highest value, bringing “honor and glory.”

PMW has created a five-minute compilation of key representative segments from Hamas TV that document this indoctrination of children. […] PMW’s Background Brief on Hamas #2: Bombs are “more precious” than children: Hamas children’s education

Jyllands-Posten i Rosengård

Og dér, stormende ud fra sin lille skotøjsbutik, kommer Suat Cicek, 62 år, der flyttede til Malmø fra Tyrkiet i 1968.

»Det er en katastrofe,« siger Cicek ophidset til den socialdemokratiske bydelsrådsformand. »Hvordan kan I blive ved at med at øse indvandrere ind i Rosengård? Tror I virkelig, at Sverige kan løse Mellemøstens problemer ved at lade folk flytte hertil? Det ender jo galt,« siger han.

»Det store problem er, at så mange indvandrere klumper sig sammen ét sted. Ikke alle grupper, men f.eks. arabere. Det ville være meget bedre for alle, hvis der var en Ali eller en Abdullah i hver opgang i hele Sverige,« mener Dallas. Andreas Konstantinides er inde på samme tankegang:

»Reglerne med fri bosætning for flygtninge må skrottes. Malmø tager hvert år imod 2.000 nye flygtninge fra Irak. Malmø kan ikke klare alt. Flere kommuner må tage deres ansvar,« siger han. Hvorimod Suat Cicek med skotøjsbutikken har en mere radikal idé: Totalstop for indvandring til Sverige.

»Det skulle have været sket for 15 år siden, nu er det næsten for sent. Jeg frygter en borgerkrig i Sverige,« siger han og forklarer, at han selv overvejer at flytte hjem til Tyrkiet. »Det er ikke længere det Sverige, som jeg kom til. Jeg mærker, hvordan svenskerne kigger på mig, og jeg bebrejder dem ikke noget. Svenskerne er gode mennesker, men de tvinges af regeringens politik til at blive racister,« mener Cicek. Ghettoen i Malmø, Jyllands-Posten, 11.01.2009 (ikke online)

Spindoktorernes indtogsmarch

Nazikortet er brugt til ulidelighed af alle parter i denne konflikt, men rent pædagogisk kan disse PR-konsulenters pludrende overfladiskhed let gennemskues ved at udskifte pali-araberne med nazister i denne værdifrie anskuelse af kommunikationsstrategier og imagepleje. De fleste ville så kunne se det absurde i den helt ureflekterede antagelse om at sagen som sådan ikke er suspekt, men at det er bestemte enkeltpersoners og gruppers retorik og metoder der står i vejen for et fælles arbejde henimod løsning af konflikten – som moderate kræfter jo alle ønsker.

Det er don’t mention the jihad endnu engang, og hadet til jøderne med rødder i Koranen, og herrefolkskravet på territorium der én gang har tilhørt islam, har de højtbetalte konsulenter næppe skænket en tanke – og hvad kunne de også stille op imod det?

Det er komisk og snæversynet, og man venter næsten på opfordringer til at tage kurser i anger management og personlig branding, og måske et ophold på et wellnesscenter med besøg af en stylist. Horisonten går ikke længere end til “det palæstinensiske miljø” hvor det “[d]ybest set handler […] om at holde gemytterne i ro”, og man er ganske blind for at uanset hvilke metoder der benyttes, vil de medføre de israelske jøders udslettelse (LFPC).

Palæstinenserne i Danmark er godt på vej til at tabe mediekrigen og danskernes sympati på gulvet. […] – Palæstinenserne har i den grad medvind i den nationale dækning af ubalancen mellem den israelske militærmaskine på den ene side og de palæstinensiske frihedskæmpere på den anden. Men når vi i danske medier samtidig præsenteres for palæstinensere, der skyder uskyldige israelere og ser billeder af små selvmordsbombere, så taber de forspringet, vurderer Espen Meyer Højlund, direktør og partner i kommunikationsvirksomheden Advice A/S. […]

– Ordet terror er magtfuldt, og ud fra en kommunikationsvinkel kommer man langt, hvis det kan tages i brug om modparten. Men har man ikke styr på tropperne indadtil, kan det misforstås og dermed ende med at få den modsatte effekt. De palæstinensiske ledere skal derfor passe på, hvordan de formulerer sig. Så længe der er fare for, at deres ord kan misforstås og føre til uhensigtsmæssige handlinger fra enkeltpersoner, skal de holde igen eller i hvert fald finde den rigtige balancegang, siger han. […]

I dag findes der ud over Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening et hav af palæstinensiske netværk og organisationer i Danmark. Alene i Odense kan man via hjemmesiden www.palnet.dk finde en håndfuld. Udfra et kommunikationssynspunkt er det et alvorligt problem for den palæstinensiske sag, mener Jess Myrthu, kommunikationsrådgiver og medejer af Jøp, Ove og Myrthu A/S.

– For det gør, at alt for mange forskellige får lov til at markere sig som talsmænd i medierne og i offentligheden. Og ofte får nogle af disse selvbestaltede talsmænd sagt nogle uhyrlige ting, som primært er dækkende for dem selv, men ikke for det palæstinensiske miljø, siger Jess Myrthu. […]

– Drømmescenariet kunne være, hvis samtlige palæstinensiske foreninger i landet satte sig sammen og koordinerede deres budskab samtidig med, at de formulederede et sæt enkle regler for, hvad der måtte siges og gøres, og hvad der ikke måtte. Dybest set handler det jo for palæstinenserne om at holde gemytterne i ro, siger [Espen Meyer Højlund].Det palæstinensiske selvmål

To lykønskninger til de stuerenes mareridt

Prøv at slynge navnet Pia Kjærsgaard ud i det pæne selskab. Rædselsfuld, vil nogle omgående sige om 25-årsjubilaren i Folketinget. Beundringsværdig vil det lyde fra andre, hvis de da overhovedet vover at åbne munden. Ingen kunne drømme om at efterligne min forgænger som Ekstra Bladets redaktør, Victor Andreasen, der i 1988 knælede for den magtfulde politiker, efter at hun var blevet ramt af en lastbil. »Det tør du ikke,« sagde jeg. »Hva’ gør jeg ikke,« lød det omgående fra Victor. »Stik mig en buket røde roser, og jeg drager ud til hende.« Og det gjorde han så som en anden bajads.

Fortsæt med at læse “Rage and reason”