Citatet her fra dagbladet Information illustrerer meget godt hvordan mediernes lejlighedsvise fremlæggelse af den ubesmykkede virkelighed vedrørende Mellemøsten og islam gerne utilsigtet indeholder implikationer der ikke tages op. Det der fremhæves som ‘moderat’ er set i forhold til tingenes rædselsfulde tilstand i Mellemøsten, ikke noget vi vil kalde moderat, og slet ikke noget vi burde lukke inden for vores grænser.
At Information således går lidt tættere på den grimme sandhed om Hamas end maintreammedierne sædvanligvis gør er i sig selv et gode, men prisen her er at terrorbevægelsens modstandere Fatah sættes i et lidt for flatterende lys – er det en journalistisk refleks at en historie om en ‘bad guy’ skal holde en ‘good guy’ op for læserens sjælefreds skyld? Og så afslører journalisten i citatet her uforvarende at der er forskel på fisk: Muslimers liv er mere værd end vantros, så glem alt om den daglige antagelse om at islam er en religion som andre, og at Den Gyldne Regel også er gældende her:
Hadi befinder sig et sted på Sjælland. Hvor præcist vil han ikke have oplyst. Han er bange for, at Hamas-sympatisører i Danmark vil skade ham.
Han er palæstinenser og et prominent medlem af Fatah, den sekulære politiske bevægelse, som Hamas i 2007 tog magten fra i en borgerkrig i Gaza. Halvandet år senere er der endnu engang krig i den tynde landstribe, denne gang mellem Hamas og Israel. […]
‘EU kender ikke Hamas’ sande ansigt’, siger Hadi. ‘Hamas dræber Fatah-medlemmer i Islams navn. De påstår, at de repræsenterer muslimer, men det er ikke sandt. En muslim har ikke lov til at dræbe en anden muslim, sådan som de gør.’ ‘I kender ikke Hamas’ sande ansigt’
Det er uhyre let at finde kompromitterende oplysninger om Fatah, men Informations journalist er åbenbart ikke bekendt med Google (LFPC):
A building formerly occupied by Fatah’s intelligence service in Gaza was long notorious for torture and execution. Now Hamas is in control — and is letting former inmates visit the chamber of horrors. […] A Visit to Fatah’s Torture Chamber
[…] WND last week exclusively quoted sources in Fatah’s declared military wing, the Al Aqsa Martyrs Brigades terrorist group, stating they received “understandings” from Abbas’ office they are to fire rockets into Israel to sabotage the truce. U.S. and Israeli policy considers Abbas to be “moderate.” Hamas has been abiding by the truce while Fatah’s Brigades took responsibility for firing at least three rockets from Gaza last week. Now Hamas officials told WND yesterday an investigation concluded that Abbas’ officials instructed the Al Aqsa Martyrs Brigades to launch rockets into Israel.[…] Taped confessions claim Gaza peace double-crossed
[…] Senior Fatah Al Aqsa Martyrs Brigades leaders confirmed to WND the formation of the new Mughniyah cells. They said it was officially sanctioned by the Brigades. […] U.S. partner’s ‘military wing’ named for arch-terrorist
Kai Sørlander: Når humanismen bliver umenneskelig
Som følge af nøden blandt palæstinenserne medvirker EU af humane grunde til at opretholde et inhumant styre. Er man så selv human eller inhuman – menneskelig eller umenneskelig?
Enhver krig er et moralsk onde; men dermed er alt ikke sagt om krigens parter. Der vil altid være fejl og fejlbedømmelser på begge sider; men derfor er ikke givet, at de krigsførende parter moralsk set står lige. I Anden Verdenskrig begik de allierede også fejl imod det tyske folk, men derfra kan man ikke slutte, at så var den ene part lige så god som den anden. Og vi kan roligt gå ud fra, at der også har været fejl på begge sider i den seneste konflikt mellem Israel og palæstinenserne i Gaza. Men en moralsk vurdering af konflikten slutter ikke her: med en simpel indrømmelse af, at begge parter er skyldige. En egentlig moralsk vurdering af konflikten kræver, at man går ind i substansen og ser nærmere på årsagerne til, at krigen eskalerede, og midlerne, hvormed den er ført.
Spørgsmålet er værd at stille sig. Under hans tale kørte der er et dias-show af hans tegninger. Flere jeg talte med, syntes at de var “over the top”. Jeg kendte dem i forvejen og filmede fra en vinkel, hvor jeg kunne nøjes med at koncentrere mig om talen. Det mærkelige er, at under den efterfølgende debat, var Nekschot selv den modererende, konsensus-søgende i forhold til mere radikale spørgsmål fra salen. Jeg har også nævnt, at mit personlige indtryk af ham, var af en blid intellktuel. Jeg diskuterede det indgående med Hans Rustad og de andre norske venner bagefter over nogle glas øl, og vi var næsten enige. Næsten. Han har skrevet dette : Kunst – fra vidd til vulgaritet, og det maner naturligvis til eftertanke, ikke mindst når man har Mellemøstens stærkt primitive og antisemitiske karrikaturer i baghovedet. Alligevel: berettiger de til fængsling og “dødsdomme” ? Wilhelm Freddie sad ti dage i fængsel og fik sit maleri konfiskeret i 26 år, men er det den rigtige måde at behandle kunstnere i et frit samfund ? Norge har haft dets egne puritanske kontroverser med forfatterne Jens Bjørneboe og Agnar Mykle. De lurer også i Danmark i for det meste mildere grad, senest med balladen om Jørgen Leths libidinøse eventyr, interessant nok ført an af ny-snerper på frisindets dagblad, Politiken. Man må altså antage, at lederkollektivet på Politiken er kemisk renset for liderlighed. Ikke så umuligt at forestille sig.
Det kan synes svært at afgøre, men alligevel mener jeg ikke, der eksisterer kunstnerisk frihed, hvis den ikke er hel, fuldstændig og ubetinget. Man må tåle alt og udholde alt, men også kunne diskutere dets værdi. Nekschots streg er bitter og kompromisløs, den er ikke den lune, milde Bo Bojesen eller Erik Werners, men kig Ondskabens Ikon igennem, og find mindst lige så onde streger. Ingen har måttet optræde i burka og leve under pseudonym, for at tegne dem. Men han er en mand, der er i færd med at miste sit land, han er i en anden situation. Mere probate midler må til. Og man må vælge: enten råder der censur, eller også råder der frihed til at udtrykke den sorg og vrede han må føle. Der kan ikke være noget midt imellem. Enten kan Nekschot tegne sine obskøne, seksuelle fantasier, eller også er vi bombet mindst 60 år baglæns. Et samfund, der ikke kan tåle det, er på vej til at blive et skrøbeligt samfund. Den svenske mediecensur-light, turde være et afskrækkende eksempel for enhver. Følgen af den er lutter ulykke, løgn og hykleri. Men det er værd at tænke over, for Nekschot går til grænsen, og tester den. Er vi stærke nok ? Holland er på vippen, på vej til at tippe over, Danmark mindre. Man kan se et udvalg af hans tegninger her. (Idag foreligger Nekschot´s tale oversat til hollandsk: Toespraak Gregorius Nekschot in Denemarken.Vertaling van de toespraak van Gregorius Nekschot in de Free Press Society Kopenhagen 3 februari 2009 ) Og endvidere her: Gregorius Nekschot speaks to an enthusiastic audience in Copenhagen
Holland: For 400 euro retfærdighed
At antisemitiske ytringer ved de nylige Gaza-demonstrationer nu har fået lidt symbolsk konsekvens skal ikke negligeres. Nu fremgår det ikke helt her om det er den ytrede ringeagt der straffes, eller om der var tale om trusler og opfordringer til folkedrab, men de lidet drakoniske ‘straffe’ der her er tale om skal ses i kontrast til at Geert Wilders risikerer fængselsstraf for at gengive autentiske udtalelser af hans modstandere. Via Gates of Vienna (LFPC):
Two participants in a pro-Palestinian demonstration have been convicted for shouting anti-Semitic slogans during a demonstration in Utrecht on 15 January. One of the two was sentenced to a 400-euro fine; the other was given 30 hours of community service. He also received a suspended jail sentence of three weeks because he has already been arrested several times for insulting people, including police officers. Demonstrators convicted for anti-Semitic slogans
Hvad er det med de konvertitter?
Bare en udokumenteret fornemmelse, men det virker påfaldende så ofte konvertitter (eller ‘revertitter’, jfr. denne ideologis påstand om at vi alle fødes som muslimer) synes at ‘misforstå’ essensen af deres nyfundne alt-i-en-pakke. Eller måske har de i deres iver efter at vise deres fromhed netop udlevet essensen til det fulde? (LFPC)
PARIS – A French court sentenced a German convert to Islam to 18 years in prison Thursday for his role in the bombing of a synagogue in Tunisia that killed 21 people nearly eight years ago. Christian Ganczarski, 42, maintained that he had nothing to do with the attack on the Tunisian resort island of Djerba. However, the French court ruled that Ganczarski gave the “green light” to the Tunisian suicide bomber who carried out the attack.
Prosecutors said the April 2002 attack was carried out on the orders of Khalid Sheikh Mohammed who is being tried in absentia while he remains in U.S. detention at Guantanamo Bay where he is being held for his role in the 2001 attacks in New York and Washington. […] German Convert to Islam Jailed for Synagogue Attack
Thorsen var medlem af folkekirken
Fyns Amts Avis bragte 5. februar 2009 et debatindlæg med overskriften »Turbo-Erlings vindersag«. I debatindlægget står der følgende: »Vil vi se Erling som en politisk Jens Jørgen Thorsen (Rohdes forbillede) melde sig ud af folkekirken og ind i medierne, fordi tre præster fra Mariager snakker politik i deres juleprædiken?«. Ovenstående udsagn bygger imidlertid på en misforståelse.
Igennem hele sit liv og virke var kunstneren Jens Jørgen Thorsen stærkt skeptisk overfor både kristendom og islam . Han malede blandt andet Jesus med stiv tissemand på korset, instruerede en film om Jesu sexliv. Og Thorsen fremstillede også Allah som »en snotklat med øjne« og ayatollah Khomeini som »en sortbroget, dansk ko, der blinker knibsk til en rødmende gul tyr med en halvt erigeret grøn pik« ved en maleseance på Holstebro Gymnasium i marts 1989 (Thorsen blev i den anledning overfaldet ad to omgange, og en tyrkisk islamist truede med at slå kunstneren ihjel). Og Thorsen rasede rigtig nok gerne og ofte mod »slynglerne i folkekirken«.
Derfor kom det som lidt af et chok, da det ved Jens Jørgen Thorsens død viste sig, at han rent faktisk var medlem af den danske folkekirke! Thorsens forhold til Jesus, kirke og religion var altså langt mere komplekst, end den sædvanlige mediemyte lader ane. Af Uwe Max Jensen, Egå, kunstteoretiker
»Fy fan«
Situationen på slagmarken i Rosengård i december 2008, længere filmsekvens fra Sydnytt. Close-up af DR, Politikens og det samlede, kongelige, højhellige korps af svenske journalisters “racister”. Og Sydsvenskan konstaterer: “Hatet blir större” . Selvfølgelig gør det det. Onde cirkler selvkører i ring, og trykkogere har det med at akkumulere tryk. Vi har dem i Danmark, men ikke så koncentrerede som i Rosengård, Rinkeby, Bergsjön og Fittja og mindst 154 andre steder i Sverige. Skamstøtter over socialdemokratismens livsfarlige samfundseksperiment. (Her underforstås at der er syv socialdemokratier i Riksdagen.)
Hör den kvinnliga polisen som med gråten i halsen drar igen luckan mot bombregnet med ett uppgivet FY FAN. På radion hör man hur någon insatsledning försöker hålla koll på personalen och patrullerna -man vill ju inte tappa bort någon stackars ensam sate därute i djungeln- och samtidigt pågår fullt krig utanför bussen. Fordon brinner, det kastas bomber och molotovcoctails. En annan kvinnlig polis säger något om att “det kan väl inte vara meningen att vi skall gå ut dit och stå i vägen med våra kroppar?”
En av polismännen i bilen, förmodligen både stressad och nervös av den mycket pressande och frustrerande situationen, försöker lätta upp stämningen genom att kläcka ett fnissigt skämt inom tabu-belagt område. Han citerar en ICA-handlare i Vellinge, använder uttrycket “blattajävel” och cirkusen är igång! Sedan följer kameran en grupp som utmärker sig som väldigt aktiva. En förbipasserande civilist attackeras av en sten eller smällare och man filmar samtidigt som man förbereder att gripa två väldigt aktiva individer man identifierat. För övrig är det AFA:iten polismannen syftar till när han säger “ape-jävelen”. Alltså INTE en neger, vilket drevet gärna vill få oss att tro! Rasist-chocken och polisen
“Ta´med ud og fisk”
”Jeg kan ikke fordrage Pia Kjærsgaard og den måde, som hun fremstiller virkeligheden på med al hendes snak om ”dem” og ”os”.” Gitte Hænning
GITTE HÆNNING er Danmarks kønne, evigunge ambassadør i Tyskland. På en gang drengefræk og fuld af lystig sødme. Hendes væsen er så dansk, at der gror bøgeskove i hendes viltre hår. Til sine danske landsmænd sagde hun forleden: ‘Hvorfor er I så bange for de fremmede?’ Ældresagens blad Nu.
Jeg spurgte mig selv: Bange? Er jeg bange for fremmede? Jeg boede engang i Boston i to måneder sammen med min ven Kigundu fra Uganda. Vi var da ikke bange for hinanden. Nej, Gitte, historien om dine landsmænds modvilje mod muslimer begynder et andet sted.
Meget seværdigt. Gem linket, hvis du ikke har tid til at se det lige nu.
Irshad Manji, the Muslim reformer whom The New York Times calls “Osama bin Ladens worst nightmare,” as she launches a series of public conversations about moral courage in journalism, politics, religion and beyond, engaging with leaders who will illuminate and influence the future of free expression in a fragile world. Manji is author of the international best seller The Trouble with Islam Today: A Muslims Call for Reform in Her Faith and creator of the Emmy-nominated PBS documentary, Faith Without Fear. New York University’s Robert F. Wagner School of Public Service is partnering with Manji on the Moral Courage Project, which teaches us that real diversity is about different ideas, not just identities. The Moral Courage Conversations premiere with Manji’s guest, Salman Rushdie, on the 20th anniversary of Irans fatwa against him. En time og 38 minutter, via Veritas Universalis. Manji var i København i september 2006 (foto Snaphanen). En performer med stjernekvaliteter og en muslimsk idealist.
Destination det multikulturelle paradis: Ekstra beskyttelse til visse hollandske buslinjer
Vejen mod den eftertragtede mellemfolkelige harmoni og dialog i Holland er beklageligvis belagt med sten. Nogle af dem ligger der fordi de er blevet kastet mod busserne. Vi punger ud igen – med civilklædte “stewards” måske inspireret af amerikanske indenrigsflyvninger? – og så kan marokkaneren og hollænderen endelig gå ind i Paradisets Have hånd i hånd (LFPC).
Following talks between bus companies and the Council of Police Chiefs, it has been decided that bus services in and around five towns will be provided with extra security. In Tilburg, Dordrecht, Den Bosch, Gouda and Almere, buses are often subject to aggressive behaviour from passengers.
Police officers will provide the extra security by travelling on the buses in plain clothes and by following them in unmarked cars. They will also, under certain circumstances, travel on the buses dressed as “stewards” so that offenders can be arrested immediately if they cause trouble. Five towns win extra bus protection
Jesusandmo.net
Det er ret beset temmelig alarmerende, at religionssatiren nu igen er henvist til den tidlige oplysnings anonymisering – men aldeles heldigt, at vi i vore dage har nettet og print-on-demand som internationale afløsere for den hollandske frihed, nu hvor det reelt existerende Holland er bukket under for presset og arresterer og retsforfølger karikaturtegnere. Anonymitet er i stigende omfang vilkåret ikke bare for tegnere, men også for religionskritikere som Ibn Warraq og koranforskere som Christoph Luxenberg. Den oplagte gave til ytringsfrihedens støtter er derfor det netop udkomne fjerde bind Jesus and Mo – men den kan ikke fås i boglader og skal nok bestilles straks; den skal jo trykkes, før den ankommer i sin diskrete kuvert.
Se Frederik Stjernfelt i Weekendavisen: Anonym tegner: »Jesus and Mo. Volume 4: Big Al«. 142 sider. 12 euro plus forsendelse og gå selv på Jesusandmo.net. I mellemtiden er Gregorius Nekschot nået hjem til Holland og har skrevet: Nekschot doet van zich spreken. Her kan det være på sin plads at gengive et postkort Nekschot havde med til København forleden. En advarsel til obsternasige kunstnere. De kan vælge om de vil makke ret, eller gå klædt som en muslimsk transvestit. Pest eller kolera, altså. Man må formode, at flertallet af danske kunstnere, ville vælge at makke ret. Deres antikonformisme og oprørstrang har sine naturlige grænser. Nogle sandheder er for enhver pris, andre ikke, for “This above all”, størst er dog kulturministeriets pengekasse og egen bekvemmelighed.
Rotterdam: 99% af gaderøvere har udenlandsk herkomst
1 percent of all Rotterdam muggers are Dutch
Just 1 percent of all arrested muggers in the center of Rotterdam are originally Dutch.
Tuesday the municipality of Rotterdam and the police presented figures which show 99 percent of all muggers arrested last year were originally from foreign backgrounds.
The Rotterdam police last year received 1166 complaints about mugging in the city center. The police arrested 223 suspects. Approximately 45% of the suspects, according to police figures are of Antillean extraction, 38% of Moroccan extraction, 16% have their roots in Turkey or East European countries, and 1% are ethnically Dutch.
The police said it was difficult to get a fix on muggers. Their goal, to reduce muggings by 25%, had to be adjusted downwards. Reality showed that despite police efforts, muggings actually grew, according to nu.nl.
The city of Rotterdam and the police decided to have this problem researched by the Dutch Study Center for Criminality and Justice. The center will investigate the characteristics of the perpetrators, the common crime scene, and the victims. Social backgrounds of the perpetrators will be mapped as well. Immigrant Crime in the Low Countries (artiklen på originalsproget: 1 procent van Rotterdamse straatrovers is Nederlands )
Indvandrerkærlige Geert Wilders
Den hollandske politiker Geert Wilders beskrives i pressen konsekvent som ‘indvandrerkritisk’. Nu er det ikke godt at vide, hvad medierne lægger i ordet indvandrerkritisk, og ordet kan – alt efter betoningen – i disse tider betyde næsten hvad som helst. Men for at korrigere det noget stereotype mediebillede af Geert Wilders som indvandrerkritisk, er det passende at påpege, at Wilders rent faktisk er så imødekommende over for indvandrere, at han har sluppet én ind i sit soveværelse og hjerte.
Geert Wilders er nemlig gift med en ungarnsk kvinde. At han så sjældent har tid til at nyde samværet med sin hustru, fordi han i lange perioder må skjule sig for blodtørstige antidemokrater og apologeter, bør næppe lægges Wilders til last. Uwe Max Jensen, Egå, Information,06.02.2009
Man bliver aldrig for gammel og senil til at hade i fredens religion®. Hvad siger hans danske proselytter mon ? Eller rettere, hvad tænker de, for det er iblandt to forskellige ting.
Sheikh Yousuf Al-Qaradhawi: Throughout history, Allah has imposed upon the [Jews] people who would punish them for their corruption. The last punishment was carried out by Hitler. By means of all the things he did to them – even though they exaggerated this issue – he managed to put them in their place. This was divine punishment for them. Allah willing, the next time will be at the hand of the believers.
[…]
To conclude my speech, I’d like to say that the only thing I hope for is that as my life approaches its end, Allah will give me an opportunity to go to the land of Jihad and resistance, even if in a wheelchair. I will shoot Allah’s enemies, the Jews, and they will throw a bomb at me, and thus, I will seal my life with martyrdom. Praise be to Allah, Lord of the Worlds. Allah’s mercy and blessings upon you. via Document.no, se også Michael Jalving : Jødehad i danske medier.
We’ll Just Take the Cute Ones, Thanks
Dagens citat, ingen konkurrence: “Do the Euro-snots really believe that we are keeping those poor innocent multicultural fellows there just for the pleasure of waterboarding them?” Baron Bodissey kommenterer iveren efter at genhuse voldelige ekstremister med en høj recidivitet, p.t. indlogeret på Hotel Guantanamo, i vore lande (LFPC):
Everyone knows what happens to a litter of puppies at the animal shelter: the cute, friendly, affectionate, and robust pups are adopted first, and the ugly, ill-looking, strange, and bad-tempered ones are left behind. If they never find a willing owner, they eventually have to be put down.
That’s the situation the United States finds itself in vis-à-vis the prisoners being held at the Guantánamo naval base in Cuba. President Obama has declared that, by golly, he will definitely close down the notorious sinkhole of depravity and torture! But now he faces the problem of what to do with all those puppies, so he’s asked the Europeans to help.
The problem is that there aren’t very many cute puppies left, and the Europeans say they will only take cute puppies – that is, prisoners who aren’t a security risk.
Now, think for a minute: why would any prisoner still be at Gitmo if he weren’t a security risk? Do the Euro-snots really believe that we are keeping those poor innocent multicultural fellows there just for the pleasure of waterboarding them? We’ll Just Take the Cute Ones, Thanks
Obamas kløvede tunge
Det er kun et par uger inde i Messias IIs regens, og at dømme efter den hast hvormed de alarmerende udmeldinger udgår fra Det Uskyldshvide Hus kan man ikke forestille sig andet end at de kommende år bliver særdeles turbulente. Nu forsøger Den Salvede sig således med en sensationel påstand om Den Gyldne Regels eksistens i islam, en påstand så grotesk at man må begynde at genoverveje de mere vidtløftige konspirationsteorier om hans baggrund og motiver. Næsten. Den er slem, denne her (LFPC):
[Obama:] We know too that whatever our differences, there is one law that binds all great religions together. Jesus told us to “love thy neighbor as thyself.” The Torah commands, “That which is hateful to you, do not do to your fellow.” In Islam, there is a hadith that reads “None of you truly believes until he wishes for his brother what he wishes for himself.”…
Jihad Watch reader George expertly addressed that one in an email he sent me this morning:
I am not a Biblical or Islamic scholar, but I have read many of your books and regularly read and comment on JihadWatch articles, so I think I have learned at least a little about Islam and the concept of Taqiyya. As you know, this particular Hadith does not have the universalism of the Golden Rule because Islamic jurisprudence believes it only applies to Muslim on Muslim relations. There are other Hadith which clarify the limitation of reciprocity to relations between Muslim brothers:
Bukhari 9,85,83: Allah’s Apostle said, “A Muslim is a brother of another Muslim. So he should neither oppress him nor hand him over to an oppressor. And whoever fulfilled the needs of his brother, Allah will fulfill his needs.”
Bukhari 8,73,70: Allah’s Apostle said, “Abusing a Muslim is Fusuq (i.e., an evil-doing), and killing him is Kufr (disbelief).”
Finally, the Qur’an itself makes it clear that brotherhood applies only towards other Muslims (48:29): “Muhammad is the messenger of Allah; and those who are with him are strong against Unbelievers, (but) compassionate amongst each other.”
Although the President finished his speech with, “I am not naïve,” I would respectfully have to disagree. The ayatollahs and Islamic clerics must be licking their chops with anticipation of the next four years.
Det er vist godt at Pierre Rehov ikke er hollandsk, for så var himlen da faldet ned over hans syndige hoved. Klippene skulle man jo mene er vanvittige i sig selv i deres groteske autencitet, men husk nu: Det er taget ud af konteksten, filmen er teknisk primitiv og manipulerende, og den fratager en hel religions troende deres stemme. At den også er hylende sjov er intet forsvar. Bare han nu ikke lider samme skæbne som Brigitte Bardot (LFPC).
Så fik Sverige sin egen perle-sag. Sydsvenskan rydder forsiden for alle de myndigheder, som er “förbannade” og mener at politimanden udtryk er “tragisk”. Hvad er mest tragisk, en vred betjents kraftudtryk, eller politiets arbejdsforhold i Malmø som skrældemænd for de herskende politikeres fikse ideer? De pludrende klasser glemmer, at der faktisk rådede krig i Rosengård i de dage. Der manglede kun skarpe skud mod politiet (som i Frankrig for nylig.)
Sagen er en storm i en glas svensk lättöl, men god at profilere sig på for Gutmenschen, der gerne vil se endnu bedre ud. Hvad med lidt åndelig plastik-kirugi ? Det skulle nok være muligt at komme til at ligne Michael Jackson – indvendigt.
Men redan i förväg hade polisen bestämt att inte ingripa hur hotande motdemonstranterna än skulle bli. Och i de egna leden kokar missnöjet över ledningen. […]
– Det fanns inga planer på att ingripa mot motdemonstranterna. Det enda område som skulle utrymmas ifall det hettade till var området som manifestationen fått sig avdelat framför Rådhuset.
Mannen önskar av oro för problem på sin arbetsplats att vara anonym men har mycket god insyn i polisens insatsstyrka som var på plats under söndagen.
– Det är inte högt i tak hos polisen. Utåt sett står vi enade. Men inom kåren, inom polishusets väggar, finns stor misstro mot chefskapet.
– De flesta poliser på platsen var inte bara där för sitt lönekuverts skull. Man har ett rättspatos och det som hände på Stortorget har många svårt att smälta -att inte beivra när någon begår brott men att hindra stillsamma människor från att framföra sin åsikt som man som medborgare har rätt i en demokrati.- Vi inom polisen vill vara stolta över vår insats. Det är ingen som är stolt idag, säger källan till SkD.Skånskan.
Voldskultur
En klasselærer i 2. klasse på Rådmandsgade Skole i København fik et chok, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan konflikter blev håndteret derhjemme. To tredjedele af klassens 24 børn kunne fortælle om vold i hjemmet, skriver Politiken. Nogle fortalte om at blive slået med hård hånd, én tegnede den bøjle, han blev slået med, mens enkelte skrev, at deres mor blev slået. Skole tav om vold mod børn
“Kast sko, fordømte her på jorden”
På en måde er det vel kun passende, at man opfører sig i Stockholm som i Bagdad. Forskellighederne mellem byerne er under udjævning. Det var Syndikalstiska Ungdomsförbundet der nu havde nået den grad af arabisering, at de råber på “mere intifada”.
SUF Stockholm är en svuren fiende till den rasistiska staten Israel och var givetivs på plats på Universitetet. När Israels ambassadör, vars lösning på konflikten är “om man lyssnar på oss blir det fred”, visar sitt fula tryne i offentligheten borde ingen tigande se på. Några kamrater i publiken fick till slut nog av ambassadörens skitsnack och kastade skor och annat på honom.
Holland: Libertinerens frihed og den forkætrede kristendom
Jeg mener personligt at i kampen mod politiske og religiøse forsøg på indskrænkning af frihedsrettighederne må modstanderne af disse grupper lægge alle uoverensstemmelser til side. Stalinistisk inspirerede forsøg på at udrense enhver der kan mistænkes for urene tanker, som set bl. a. på Little Green Footballs, vil blot føre til fragmentering af antijihadismen og vil berøve den enhver chance for succes. Der er selvsagt grupper hvis modsætning til jihadister udspringer af lige så utiltalende ideer og menneskesyn og som derfor må udelukkes, men den laveste fællesnævner må være bekendelsen til demokratiet. Dermed ikke være sagt at uoverensstemmelser ikke fra tid til anden bobler op til overfladen og afslører revner i enigheden, men debat herom behøver ikke at være ødelæggende, tværtimod kan den være frugtbar og afklarende. Således gælder dette spørgsmålet om hvorvidt religion under ét er et onde, og om den personlige frihed, herunder ytringsfriheden og retten til at kritisere religion, er opstået som et resultat af eller som oprør mod kristendommen. Libertinære kræfter som Ayaan Hirsi Ali, Theo van Gogh eller Gregorius Neckschot er eksempler på personer hvis dagsorden ikke nødvendigvis deles af andre som i øvrigt er enige i hvor den helt store fare kommer fra i disse år (LFPC).
by Dymphna
The following essay was emailed to Gates of Vienna today. The writer said that the ideas expressed in the email were too long for a comment, but needed to be understood by us in order that we might have an accurate picture of the political culture in the Netherlands (my paraphrase).
I have edited for clarity and syntax. Other than that, I hope I have remained faithful to the writer’s intent. And if not, perhaps our author will appear in the comments to clear up any infelicities.
This essayist lived in the Netherlands for some years. These are his (or her) observations…
There is a problematic reality in Dutch society that is discussed only within its borders. However, this phenomenon gets little attention outside the country, and Gates of Vienna is no exception. Outsiders need to understand how this problem muddies a coherent understanding of Freedom of Speech as it is understood in the Netherlands.
That problem is: Alles Kan, Alles Mag.
Translated as “Everything is Possible, Everything is Allowed”, this is the leftist-liberal ethic that has been a sore spot, particularly amongst elderly Dutch. They will lament, for example, the possibility of exiting an antique store, housed in a beautiful seventeenth century canal house in the Red Light District, only to step into the street and have their eyes accosted with dildos displayed in the window of the next door sex shop.
One of the prizes that is always unwrapped and put on display by the Dutch is their love for gay rights. This example is used again and again as the bona fides of Dutch freedom. But even staunch supporters of gay rights, some of whom may not buy into the “rights” advocacy” phenomenon, will undoubtedly admit that there is something a bit unseemly in using this as the zenith of civil achievement.
Video: Gregorius Nekschot’s Speech at the Free Press Society, Copenhagen
“A poisonous cocktail of religion, religious insanity, Christian opportunism and left-wing self-interest has created a deadly threat for Freedom & Democracy in the Netherlands”
En ægte hollandsk intellektuel og fritænker, en åndelig efterkommer af Provo bevægelsen og Jasper Grootveld, (anarkistisk, hollandsk forløber for hippiebevægelsen, som Ole Grünbaum introducerede i Danmark i 1965), en blid og civilliseret person i skarp kontrast til hans egne ubesmykkede tegninger. En mand der ikke var nær så fikseret på islam, som på sine myndigheders fejghed, opportunisme og faneflugt. Hvorfor til gengæld hans tegninger er så fikserede på sex, ville jeg godt have hørt mere om, men man (=jeg) kan ikke fotografere med to kameras og tænke samtidigt.
En mand der er mere beskyttet, desto mere offentlighed han får. Al offentlighed, undtagen om sit rigtige navn og sit blottede ansigt. Fra det øjeblik de blev kendt, vil han være fredløs i Holland og en berettiget asylsøger i ethvert andet ikke-muslimsk land. Indtrykket bygger også på en times samtale efterpå under otte øjne og uden formummelse. Venligere menneske kan man dårligt forestille sig, med det tolerante frisind, der har været alle de hollænderes adelsmærke, jeg har truffet rundt omkring i verden.
Der var to ud af 17 mio hollændere, der vidste han var i København. Den ene var journalisten på de Volksrant, der mailede sin forsidehistorie hjem direkte fra Forfatterforeningen: Nekschot spreekt in Kopenhagen.Den anden hans livvagt. Han var taknemmelig og imponeret over PET´s dygtighed og grundighed, derfor en stor cadeau til dem. Villy Søvndal rumsterede rundt i bygningen. Jeg troede først, der var et hollandsk hallucinogen på færde, men hans ærinde gjaldt ikke dette møde, naturligvis. Jeg var ikke skæv alligevel. Det var virkelighed altsammen.
Ladies and Gentlemen
In the Netherlands, satire is an old tradition. This tradition began seven centuries ago, in the thirteenth century, with the epic poem Reynaerd ‘the Fox’. The poem Reynaerd ‘the Fox’ ridiculed nobility and clergy – the highest civil and religious authorities of that era. The author must have been a wise man, he managed to keep his identity a secret. Monty Python’s movie Life of Brian pokes fun at Christianity. The movie stirred up anger and controversy in 1979. Nevertheless, the movie could be watched almost everywhere. The makers, Terry Jones, Graham Chapman, John Cleese, Eric Idle and Michael Palin received neither death sentences nor did the Public Prosecutor lift them from their beds and put them behind bars.
These two fairly random examples illustrate that in Western Europe, religion – in the cases mentioned Christianity – has been ridiculed for ages. First this was done anonymously or under pseudonym, later openly. In Western culture, rationalism, science, humanism and democracy, in a lengthy and painful process, created the separation between Church and State. Freedom of Speech became a constitutional right in many countries. Thus, ridiculing Christianity, without fear of losing one’s life, has been possible for quite some time.
When large numbers of migrants with a different cultural and religious background came to Western Europe, things fundamentally changed. Poorly educated – and without exception raised under dictatorial regimes – a lot of immigrants with an Islamic background cannot agree to our separation between religion and politics, no matter how self-evident this separation appears to us.
Monty Python makes fun of Jesus in Life of Brian. A comparable movie about the life of Mohammed – the founder of Islam – is out of the question. The dreadful fate of film director Theo van Gogh says it all. The horrible and sadistic manner in which Theo van Gogh was ritually slaughtered by a fanatical Muslim meant a return to the Dark Ages for the Netherlands as far as the freedom of speech is concerned. Anyone who has the urge to say something about Islam has to do so most carefully.
On May the 13th of the year 2008, however, the cartoonist Gregorius Nekschot was dragged out of his house by ten civil servants and thrown into jail. Moreover, his home was searched and his computer, mobile telephone, agenda and sketchbooks were confiscated. Cartoons that allegedly discriminated against ethnic minorities and against Muslims caused captivity and a far-reaching infringement of his privacy. Such is the state of affairs in the Netherlands, a country which until recently, was seen as broad-minded, ‘free-thinking’, and enjoying a satirical tradition of more than seven centuries.
(Tom Trento Interviews Geert Wilders in the Haque on jan 20. Trento er nok lidt “loud” efter vores smag, men viljen ser Vorherre på. Wilders kommer på min 3:25.)
Geert Wilders parti stormer frem efter anklager. Sådan noget skal man nok være jurist i afdelingen for finere rengøring, – alternativt dansk konservativ udlændingeordfører – for ikke at se komme på lang, lang afstand:
Dugfrisk meningsmåling giver yderligere markant fremgang til den indvandrerkritiske hollandske politiker Geert Wilders, der nu står til at vinde hele 14 ekstra mandater. Medvinden kommer efter beslutningen om at retsforfølge Wilders for ”hadefulde” udtalelser om muslimer og islam. Med det resultatet fra meningsmålingen ville den hollandske højrepolitiker og kontroversielle filmmager med sit Frihedsparti erobre postitionen som landets tredjestørste i parlamentet, hvis der blev udskrevet valg nu.
Valgforsker: Unikt resultat :Maurice de Hond betegner resultatet i målingen for ”unikt i Hollands politiske historie,” fordi Wilders nu er tæt på at have ligeså stor tilslutning som landets største parti, regeringspartiet Kristendemokraterne, der i målingen står til blot 28 mandater mod 41 i dag. Allerede i sidste uge gav en måling Wilders 20 mandater, men Frihedspartiet er altså gået yderligere frem.
10 millioner euro skal kompensere for marokkanske forældres svigt i opdragelsen af deres børn. Den hollandske stat svigtede de vælgere den er valgt og hyret til at tjene ved at give dem ophold i første omgang. Forældrene svigtede det gavmilde værtsland ved ikke at opdrage ungerne, og politikerne gnider nu salt i såret og stadfæster svigtet ved at poste et grotesk pengebeløb ind i et håbløst forsøg på at tætne diget i det synkende land. Der er mange ‘aber’ der sendes rundt her. Og så for lige at pisse en ekstra gang på de hollændere der lægger ryg til dette, skal statsradiofonien også lige jævne lidt ud ved at bedyre at de unge varyler selv har det så hårdt, så hårdt. Aner man ikke efterhånden et land der ikke ved sine levende råd? Via Gates of Vienna (LFPC):
The government has earmarked an additional 10 million euros to help underprivileged youths of Moroccan origin. The money will be used to deploy more coaches in troubled neighbourhoods. The coaches will approach youths in the streets, accompany them to school, help with them homework and teach them social skills. The cabinet also unveiled a raft of other measures, including neighbourhood bans and teaching support for parents. The cabinet stressed that the Moroccan youths not only cause problems but also have problems of their own. Extra 10 million euros for Moroccan youths
Mordet på en svensk bøsse: Tys-tys og talk of the town
“Race” trumfer køn igen, men denne sag er særlig dynamit i hænderne på svensk journalistik. Jeg ville kalde det tilvandret “homofobi”, hvis det ord ellers indgik i mit ordforråd. Yderste diskretion iagttages af MMS. Mærker svenske journalistpædagoger mon, at de bliver underløbet og agterudsejlet af sandheden, som den kommer til syne på internettet ? Er de bare ligeglade i forvisning om det solide pressstöd, som de hidtil har været fløjtende ligeglade med deres læsere ? Et reservat af vellønnede “klasserejsende” dimittender fra “journalistuniversiteter”, der former en verden i deres eget billede.
I radions mediagranskande program häromdagen diskuterades ett homomord i Malmö. Två unga personer har gripits för mordet, alla vilka de är, alla har läst om ett möjligt motiv på nätet men gammelmedia vägrar berätta vad alla redan vet, till exempel Sydsvenskan.
Den som i Googles sökruta skriver mord homo malmö får inom loppet av tre mikrosekunder upp en massa bloggar och hemsidor som berättar vad detta handlar om, ett eventuellt hatmord utfört av islamistiska fundamentalister – en av de gripna har till och med en blogg där han sprider sin religiösa förvirring. Det politiskt korrekta leder då till vissa tidningars välförtjänta undergång och till att nätet tar över än mer. Kurt Lundgren (pens. journalist, iøvrigt)
Riksdagen og medierne har indtil forylig være alene om at definere virkeligheden. Udefra inviterede blev nøje åndsvisiterede inden de fik adgang til de hellige haller. Aviserne har ingen debatkultur, der er åben for enhver og ethvert emne, som i Danmark. De er ikke vant til at håndtere ægte uenighed, endsige åben konflikt. Det er derfor langtfra utænkeligt, at der vil komme indgreb fra det hidtidige monopol, imod den indtil nu usete ytringsfrihed. Ja, det vil være nærmest mærkeligt, hvis det ikke sker.
Presseombudskvinden Yrsa Stenius sagde for et år siden: Det är dags att sätta ner foten och börja polisanmäla bloggare. Utvecklingen är inte acceptabel. Hon oroas över internettrenden att vem som helst kan skrive vad som helst”. Svensk journalistik har meget aktivt med-formet det radikalt omkalfatrede “nye Sverige”, også med metoder, der var uværdige i et vestligt demokrati. Nu vil journalistikken bare så forbandet nødigt hænges op på alle konsekvenserne af det, de så hårdt har arbejdet for. Derfor løgnen og fortielserne: det er selvbeskyttelse, hensynet til sig selv. Det er ikke af hensyn til den lille Hassan med de skæve ben, morder-dit og voldtægtsmand-dat. Den forklaring er lak og fernis.
– Aftonbladet har set faren og udlægger proaktivt røgslør ved forleden at uddele “Stora Bloggpriset“. Vinderen i kategorien politiske blogs hedder Opassende.se, hun er medlem af Piratpartiet og mener at overvågning er den største fare, der truer det svenske samfund og at fildeling er en umistelig menneskeret. Det er ganske vist ! En handy oprører i lommeformat. For 30 år siden hed det repressiv tolerance. I dag kan man nok nøjes med “almindelig gammeldags desperation.” (I samme neurotiske boldgade ligger befinder denne historie sig: Efterfrågade våldtäktsstatistik av polisen – blev hotad med åtal).
Imidlertid må man spørge sig selv: Hvilket formål ville sandheden tjene i Sverige så sent som idag ? Den antagelse er krøbet ind på mig den senere tid, at indvandrerbefolkningen allerede nu er så stor (godt 20 %), at ingen Rikdsdag længere tør lovgive imod dens vitale interesser. Først og fremmest imod de lammende mange familiesammenføringer af analfabeter, direkte ind på social bistand. Hvis det virkelig er tilfældet, bliver Sveriges nedstigning i anarki fremover brattere, end den har været de 30 forudgående år.
Ytringsfriheden i USA: The Coming Crackdown
Man skal nok ikke undervurdere betydningen af USA som garant for de mest basale frihedsrettigheder, og det faktum at verdens stærkeste nation kan holdes op som rollemodel hvad disse angår. Med ytringsfriheden forankret i forfatningens First Amendment er dette land faktisk i dag det eneste håb vi kan holde os til. Canada og Australien, som man måske traditionelt har opfattet som en slags søsternationer i den nye verden, befolket af mennesker med en no-nonsense attitude til trusler mod fædrelandets ve og vel, har forlængst afsløret at denne machopositur blot var ‘løse håndled’. Vælgerne i disse lande vælger dhimmier, og ytringsfriheden er dybt kompromitteret af hate speech-lovgivning. Men USA da? Der skal vel en hel del til at afskaffe eller stække the First Amendment? Måske, men der arbejdes faktisk på det sidste. Hvad gør vi hvis lyset også går ud i ‘the shining beacon on the hill’? (LFPC)
As most of you already know, Geert Wilders is about to be prosecuted for incitement due to his “hate speech” as expressed in Fitna and various statements concerning the Islamization of the Netherlands.
Mr. Wilders is far from the first Westerner to be slapped down for daring to speak out against Islam. The list of people investigated – or intimidated, or hauled out of bed by the police, or tried, convicted, and fined (and in the case of Susanne Winter, sentenced to jail time) – has grown so long that I can’t easily recapitulate it here.
So far the countries that have cracked down on racist Islamophobic speech include:
* Australia
* Austria
* Belgium
* Canada
* Finland
* France
* Sweden
* The United Kingdom
And these are the ones who have merely targeted speech. If you include assault on the freedom of assembly, Germany and other countries would have to be added to the list.
And these are among the exemplars of the “Free World”, countries in which human rights are paramount, and the right to free speech is written into their constitutions.
How could this happen? What is causing an iron curtain of repression to descend across the Western world?
A large part of the explanation lies in the soft totalitarianism of the European Union, but that can’t account for it all of it, since Canada and Australia are included in this roster of infamy.
The ultimate source of all this mischief is the UN, or to be more precise, the Organization of the Islamic Conference (OIC) working through its compliant mouthpiece, the United Nations.
“You make a distinction between moderate, fanatical and Islamist Muslims. You’re wrong. A person is Muslim or not Muslim, period”. Det er altid en lettelse når det vi går og siger kommer direkte fra hestens mund. Han kan tillade sig at sige det, vi dæmoniserer. Selvfølgelig er der moderate individer der er muslimer, men jfr. Ibn Warraqs berømte udtalelse “der findes moderate muslimer, men islam er ikke moderat” indgår disse moderate i den samlede pulje, og man ser her hvordan de tælles med i den mordlystnes bagland. Robert Redekers forseelse var ikke andet end at skrive en kritisk kronik om Muhammed i sit eget land. Men bare rolig, vi har jo Tøger Seidenfadens ord for at ytringsfriheden ikke er truet herhjemme (LFPC).
af Nidra Poller
Last October, the French author and philosophy teacher Robert Redeker, accompanied by two bodyguards, went to the office of his publisher in the charming fifth arrondissement of Paris. Redeker has been in hiding for more than two years, ever since he addressed the question of Islamic intimidation in a newspaper article in Le Figaro, which led to a string of death threats. He is France’s Salman Rushdie, but his case has already been largely forgotten by his compatriots.
When the staff left for lunch, Redeker encouraged his bodyguards to take a break too. He felt safe. In an interview with Standpoint he explained what happened next:
“At 1.30pm, a young man of North African origin came to deliver a package. ‘Monsieur Redeker,’ he said, ‘I know who you are…’ adding, ‘I won’t kill you but someone else will.’
“He lashed out at me for ten, maybe 15 minutes. The genocide of the Muslims, Arabs are Semites, Hitler was Christian… ‘You make a distinction between moderate, fanatical and Islamist Muslims. You’re wrong. A person is Muslim or not Muslim, period.’ Over and over, he accused me of insulting all Muslims by criticising Muhammad. ‘Muhammad is more than a father for Muslims,’ he said. ‘What you did is serious!’ He stormed out in a rage. I called my two protectors, who rushed over. They whisked me away to the airport.”
A story told by the great Belgian Sinologist , Simon Leys, in his recent book of exquisite short essays, Le bonheur des petits poissons. Leys was sitting in a café where other customers were chatting, playing cards, or having a drink. The radio was on, tuned to a station that relayed idle chatter and banal popular music (you are lucky these days if popular music is banal only). But suddenly, and for no apparent reason, it played the first movement of Mozart’s clarinet quintet, transforming the café into what Leys called “the antechamber of paradise.” The customers stopped what they were doing, as if startled. Then one of them stood up, went over to the radio, and tuned it to another station, restoring the idle chatter and banal music. There was general relief, as if everyone felt that the beauty and refinement of Mozart were a reproach to their lives to which they could respond only by suppressing Mozart. Theodore Dalrymple: When Hooligans Bach Down
Islamister og islamologer
En sælsom skånsk alliance af politiserende akademikere og muslimer, der næppe har behøvet ligefrem at læse alle rapportens 37 sider, for at føle sig “dybt krænkede”:
Att rapporten skrivits utan att någon från de muslimska föreningarna tillfrågats är nog det som stör honom mest. – Det innebär att trettio personer har utvärderat 30 000. Resultatet har blivit en rapport som sprider fördomar och ökar islamofobin. Liknande kritik hörs från flera av de cirka 30 manliga deltagarna när mötet kommer igång. Flera talare känner sig djupt kränkta.
En mötesdeltagare tycker att man borde anlita en advokat, som kan klämma åt forskarna med juridikens hjälp. Andra förespråkar politiska åtgärder, till exempel att inte rösta på stadsdelens nuvarande ledning i nästa val. Ammar Daoud från Islamiska kulturföreningen berättar att han har haft kontakt med forskare på Lunds universitet som är kritiska mot rapporten. Ett möte är redan inbokat med dem.
– Men hur många här har egentligen läst rapporten? undrar han. Få händer sträcks upp.
Det mest kontroversielle er Burmesters karakteristik af islam som en syg og fejlslagen civilisation, der slet ikke kan følge med. Selv de moderate muslimers reformønsker er slet ikke nok.
Sven Burmester præsenterer sig selv som kosmopolit, men er pæredansk og dejligt provinsiel, for at kalde islamiske samfund syge og fejlslagne ville ikke kunne udgives på noget andet sprog og i noget andet land uden politibeskyttelse, fordi det ville fordømmes som krænkende, hadefuldt og islamofobisk.
Det kunne være en overvejelse værd til næste bog. For når en påstået fejl eller sygdom end ikke må diagnosticeres, er der ringe chancer for at komme fremtiden i møde. SE Henrik Gade Jensens anmeldes af Svend Burmester i Jyllands Posten idag.
Da Timothy Garton Ash trykkede på panikknappen
En højst underholdende lille anekdote som det kunne være interessant at få bekræftet. Ligesom med BBC-korrespondenten Frank Gardner der tiggede om hjælp med ordene “please help me, I’m Muslim”, da han lå blødende af skudsår i Riyadhs udkant, således ved Oxford-professor Ash udmærket godt, hvis dette er sandt, hvad islam og Muhammed står for, når det gælder ens eget liv. Her skulle professoren absolut ikke nyde noget af at blive Rushdie II:
[…] For a year or two ago, [Timothy Garton Ash] was in a public debate in London. He was defending Islam. At one point, so a spectator reported to me later, he – Ash – “lost it” and began to admit that yes, Muhammad was this and Muhammad was that, but so what, what were we to do with Muslims in our midst now? And then, apparently, after the debate, realizing his denunciations or rather admissions about Muhammad, made in a heated moment, had been captured on film, and further knowing that this might lead to death threats and possibly worse, Ash called up everyone who had been involved in sponsoring the evening, or who had possibly made tapes of that evening, to make sure that they were destroyed. In other words, Timothy Garton Ash showed, in his own behavior, that he knew that he could not, dare not, exercise free speech, and would have in this case to collaborate in his own post-factum censoring. […] Fitzgerald: Ian Buruma, Geert Wilders, hatred, and ignorance
Hele Hugh Fitzgeralds ætsende klumme om Ian Buruma anbefales i øvrigt (LFPC).
One in 10 inmates behind bars turns to Islam
“Islam is a total way of life” er et mantra man hører igen og igen fra ideologiens udøvere og fra dens kritikere, men vist aldrig fra akademisk hold, hvor ikke-essens til gengæld er mantraet. Hvordan ser tallene mon ud herhjemme, og er det også bare noget man dropper efter løsladelsen? Via Jihad Watch (LFPC).
[…] A movement that began in the 1970s under Nation of Islam leader Louis Farrakhan to evangelize inmates has evolved into one of the most effective religious rehabilitation agendas in the U.S. Imams under the Nation of Islam continue to draw converts, but most Muslims in prison today are Sunnis, said Lawrence Mamiya, a professor at Vassar College who has studied Muslim prison ministries.
Mamiya estimates that about 10 percent of all prison inmates have converted to Islam. Using his estimate, about 1,800 of the state’s 18,000 inmates would be Muslim. About 1 percent of Washington residents claim to be Muslim, according to a survey by the Pew Forum on Religion and Public Life. That’s the same as the national average. For most men behind bars, their conversion is temporary. Just one in five who convert to Islam while in prison continue on in that faith once they are released, Mamiya said. […]
A 2006 report by George Washington University and the University of Virginia found that tight-knit communities of Muslims in prison are ripe for radicalization, and could easily become terrorist cells.[…]
Muslim communities in prisons also provide some of the same benefits of gangs, Mamiya said. They protect one another, but they don’t “demand extortion in order to be initiated,” he said. “Many of the men don’t like the idea of the Christian ‘turning the other cheek,’ ” Mamiya said. “Islam emphasizes self-defense as an ethic, so they prefer that.” […]
“Being a Muslim is the hardest thing you could possibly do,” said Phil Thomes, 32. “Just being a Christian, it wasn’t enough. Islam is a total way of life, which is good because I needed extreme change.” […] [mine fremhævelser, LFPC] One in 10 inmates behind bars turns to Islam
Sweet dreams: Også socialisterne vejrer morgenluft
Som om jihad ikke var nok at skulle bekymre sig for. Socialister ser åbenbart et interessant potentiale at opdyrke med den indeværende globale finanskrise. Så længe de ikke udgør en talstærk, mere end middel reproducerende etnisk minoritet med løfte om opfyldelse af kødelige lyster i det hinsidige, tror jeg ikke der er så meget at bekymre sig for her. Kun for så vidt at de kan indgå alliancer med jihadisterne, og dette er jo allerede en realitet. Via Gates of Vienna (LFPC).
Belem – Lay-offs around the world brought on by the economic crisis will result in social upheaval and violence that could herald the death of capitalism, unions meeting at the World Social Forum in Brazil said. Such unrest would be a painful but necessary step towards a new world order that is being delayed by efforts to save the old, crippled one, argued the labour organisations, mostly from Latin America. “It’s obvious the effects of this crisis will be large-scale social conflicts,” Martha Martinez, the Americas director for the World Federation of Unions, told trade unionists on Thursday. […]
Wherever the Western vision of political order has gained a foothold, we find freedom of expression: not merely the freedom to disagree with others publicly about matters of faith and morality but also the freedom to satirize solemnity and to ridicule nonsense, including solemnity and nonsense of the sacred kind. This freedom of conscience requires secular government. But what makes secular government legitimate?
That question is the starting point of Western political philosophy, the consensus among modern thinkers being that sovereignty and law are made legitimate by the consent of those who must obey them. They show this consent in two ways: by a real or implied “social contract,” whereby each person agrees with every other to the principles of government; and by a political process through which each person participates in the making and enacting of the law. The right and duty of participation is what we mean, or ought to mean, by “citizenship,” and the distinction between political and religious communities can be summed up in the view that political communities are composed of citizens and religious communities of subjects—of those who have “submitted.” If we want a simple definition of the West as it is today, the concept of citizenship is a good starting point. That is what millions of migrants are roaming the world in search of: an order that confers security and freedom in exchange for consent.
(Ingos øgenavn). Ingemar Johansson og Patterson på Yankee Stadium, juli 1959. Det var stort dengang, selv inden der rigtig var TV i Danmark. Vi havde små billedkort af dem i drengeskolen, som vi byttede. Ulf Nilson: Du var störst Ingo. En tid af fantastisk svensk fremgang og optimisme. I København kørte der Nimbus motorcykler og hestevogne. Af de få biler der var, var en hel del førkrigskøretøjer. Gaderne i byen var stadig brolagt med de sammeblankslidte sten, der havde ligget der i 100 år. I Sverige svævede store amerikaner-flydere adstadigt rundt, husene var nye, folk havde nyt tøj på. Danmark var kun lige ved at hive sig ud af besættelsens skygge og tyskernes plyndring. Selv mere velstillede danskere, havde ikke ret meget at slå til Søren med. Med jernbanefærgen fra Frihavnen eller de store både fra Havnegade, sejlede man til det forjættede land og købte kaffe og chokolade. Min første eksotiske udlandstur, var året før. Den gik til Gränna og Trollhättan. Bare det at se klipper for første gang. Idag er der andre boller på suppen, ikke at det går kort at beskrive overgangen til mismod og defaitisme. Det er ikke kun det, at landet forsvinder med stor fart, det er følelsen af at være uden indflydelse, en ligegyldig afglans af en borger i et sygt folkestyre. De trænger desperat til igen at have noget, at være ægte stolte af. Ikke noget materielt, men noget åndeligt og noget politisk, der viser at de er ordentlige folk. – Lige i dag rejser jeg kun via nettet – fra sengen. Influenza, alt står stille.
-” när de [finnerne] säger nationell självständighet så menar de något annat än vi gör, ty vi har gett upp den delen och är på väg in i en gegga av internationell moralism, inre moralisk upplösning, dryg självrättfärdighet och olidlig hybris.”
”Som svensk i Sverige kan man bara konstatera att regering och riksdag gör allt för att avveckla Sverige som självständigt land och nation. Ni boende i Finland bör se på Sverige som ett avskräckande exempel. Svenska politiker struntar fullständigt i vad gemene man tycker. Rikdsdagspolitikerna bor i sina rika förorter och befattar sig aldrig med vanligt folk förutom på någon PR-tillställning inför valet.”
“Kurt, jag tycker ändå mig se en viss logik i den svenska försvarsnedläggningen. Vem av oss skulle egentligen vara beredda att stå posterade utanför riksdagen för att skydda den nuvarande regimen? För att inte tala om att försvara Rinkeby. Politikerna gör i fredstid allt för att det svenska folket skall förlora kontrollen av sin stat genom invandring, misslyckad familjebildningspolitik och överlämnandet av allt mer beslutanderätt till politbyrån i EU. Varför skall vi då med vapen i hand försvara den rådande ordningen och de sista smulorna av frihet och självbestämmande? Politikerna är inte dummare än att de förstår detta och har säkert inte tänkt stanna och försvara landet själva ved en kris. Sannolikheten att Rysland invaderar de närmsta åren är betydligt mindre än att svenskarna om 50 år förlorar sitt urhem genom “demokratiska” val pga den demografiska utvecklingen i landet. Skulle förresten inte förvåna mig om de kvarvarande svenskarna i framtiden bönade och bad Ryssland om att invadera och återställa ordning i det framtida islamistiska kaoset och våldet. Precis som ryssarna själva en gång bad om svensk hjälp på vikingatiden enligt Nestorskrönikan med orden “Kommen och regeren och härsken över oss”. Kanske kommer de nu kunna återgälda tjänsten.” av: Jan Sobieski Kommentarer til Svenskt försvarsvansinne, del 2
Nu også Island
Island var da ellers det nordligste mål for nordafrikanske pirater på jagt efter slaver. Men kan man ikke se nogen udvej på det økonomiske morads, blame it on the Jews. En lokal cykelhandler er åbenbart godt gal i skralden. Gad vide hvor mange jøder der overhovedet er på Island, og hvor mange står lige og mangler en cykel? Via Gates of Vienna (LFPC). Útilokar Gyðinga frá búð á Hverfisgötu
In you DReams
Nynne Bjerre Christensen til Karen Jespersen i Deadline igår: “Er der nogen imamer, der ikke er ekstremister ? Den afdøde Abu Laban var for eksempel meget populær, var han ekstremist? ….Synes du det kan opfattes som inkluderende, når du forkaster Abdul Wahid Petersen, som en mand man kan tale med ?” Det er op ad bakke med DR. Her er en mindre østrigsk inklusionsopgave (Steen):
One in five teachers of Islam (21.9%) has a problem with democracy. And he or she even says so openly. This is the result of a written survey meticulously conducted by the sociologist and scientist Mouhanad Khorchide. Apart from the above assertion, there is additional explosive data: 14.7% distance themselves from the Austrian constitution, 13.9% are of the opinion that elections are not compatible with Islam, and 28.4% believe that it is not possible to be a European and Muslim at the same time. Even more, there are those among the polled Islamic teachers (18.2%) who advocate the death penalty in case of apostasy. And 8.5% sympathize with those using violence to spread Islam. GoV: Islamic Teachers A Problem.oversat fra Die Presse: Islam-Lehrer als Problemfall
Og så er det jo vigtigt at huske at dette må være minimumstal. En respondent vil næppe give udtryk for mere ekstreme og demokratifjendtlige holdninger end han faktisk har, mens det modsatte tværtimod er sandsynligt, og oven i købet kan legitimeres af taqiyya og kitman i troens tjeneste. Er de mere moderate respondenter, som jo udgør flertallet, så på nogen måde en garanti for vores sikkerhed? Næppe, fordi de alarmerende holdninger vi ser her er i overensstemmelse med mainstreamdogmatikken (ingen lovskole har således givet tilladelse til frafald), og derfor vil have voldsparatheden på sin side i en fremtid med betydeligt stærkere muslimsk islæt. Vi har intet som helst belæg for at forlade os på de moderates vilje og evne til at garantere vores fremtid som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. Det er en historisk satsning uden fortilfælde for at det kan gå godt (LFPC).
Danmark set udefra: Paria eller forbillede?
Jeg er ikke sikker på at Claes Kastholm kan drage nogle generelle konklusioner om Danmarks renommé i verden ud fra dækningen af perker/perle-‘sagen’. Sandheden er nok at de fleste, uanset ståsted, har en tendens til at stive egne opfattelser af med henvisning til at man i udlandet mener det samme. Vi hører jo tit og ofte i medierne at Muhammedsagen/’karikaturkrisen’ har gjort Danmark til nærmest kasteløs blandt pæne og anstændige nationer, og at turisterne går uden om os af samme grund. Andre kan derimod henvise til skamros og beundring på diverse internetfora med belæg i samme sag. Faktisk tror jeg lige her at Kastholm i høj grad undervurderer det jerngreb som den politiske korrekthed holder adskillige lande i, så den multikulturelle illusion søges opretholdt med drakoniske midler mod bagatelagtig dissens. Her i videoen arresteres således en brite for at synge “I’d rather wear a turban”.
Vores udenlandske iagttager af den danske debat, der nåede til den konklusion, at danskerne måtte lide af mentale forstyrrelser, ville på det sidste have hæftet sig ved, at debatten for øjeblikket væsentligst drejer sig om, hvorvidt en politibetjent tiltalte en person, der ved en demonstration ikke ville flytte sig, med navneordet »perker« eller navneordet »perle«. Mange har været inddraget i striden, professorer, politikere, myndighedspersoner. Vores udenlandske iagttager vil være af den set med danske øjne bizarre opfattelse, at disse personer i betydningsfulde stillinger havde vigtigere ting at tage sig til end at bruge tid på et ligegyldigt klagemål fra en person, der bryder loven ved ikke at efterkomme politiets henstilling. Claes Kastholm: Læst og påskrevet
Update: Det er et stort og hovedsageligt ubemærket paradoks, at den efterstræbte multikulturelle harmoni på den ene side angiveligt er udtryk for tingenes naturlige tilstand, og på den anden at den kræver et stadigt beredskab af kommissærer, lovgivere og gadetropper med politiskilt eller sorte hætter til at bekæmpe den nedrige Orwell’ske ‘Immanuel Goldstein’ der utrætteligt arbejder for at skabe fordomme og ‘racisme’. Dertil kommer også kyndige akademikere der med opbydelse af al jargonen må prøve at afdække evt. slette motiver. Her er det således sangen “I’d Rather Wear a Turban Than a Rose” som efter grundig analyse må vurderes ‘racistisk’. Det er tilsyneladende gjort uden antydning af ironi eller selvrefleksion, som måske kun britiske akademikere kan præstere. Et par smagsprøver er fuldt tilstrækkeligt (tak til monse for henvisningen) (LFPC):
[…] Specifically, we examine: whether the chant is offensive; whether the chant is racist; the extent to which the chanters can be labelled racists; and what, if any, might be the appropriate response(s) to the chant? We argue that from an ethical perspective there is a need to provide, howsoever difficult, an account of ‘objectively’ or ‘inherently’ offensive as opposed to ‘subjectively’ or ‘contingently’ offensive. We conclude that racism registers as ‘inherently’ offensive and that the chant itself is an example of racism. Our evaluation of the chant as racist involves a normative structure containing three main elements: carriers of national identity and pride; hierarchical re-ordering of racialized identities; and the ‘playfulness’ of parody. It is a form of discriminatory social practice that manifests itself in communication and is directed at ethnically different Others. […] We advocate a shared responsibility for cultivating respectful attitudes and an appropriate moral response to such chanting. Carwyn Jones & Scott Flemming, University of Wales Institute Cardiff , UK: “I’d rather wear a turban than a rose”: a case study of the ethics of chanting. Race Ethnicity and Education, Volume 10, Issue 4 December 2007, pages 401 – 414 (abstract)
